Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 21
Offentligt
1730202_0001.png
Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
7. marts 2017
Kontaktperson:
Christine Sidenius (3356)
EU-note om EU og Danmarks tilbagesendelsespolitik
Hvad sker der med personer fra tredjelande, der opholder sig ulovligt
på EU’s territorie? Hvad sker der for de personer, hvis visum udløber,
mens de opholder sig i EU? Hvad sker der, når asylansøgere får af-
slag? EU har etableret et sæt regler, der fastsætter procedurer for af-
gørelser, der fastlægger den egentlige udsendelse. EU har fastsat reg-
ler for tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. Og EU har indgået afta-
ler med tredjelande om partnerskaber, der skal fremme og effektivi-
sere tilbagesendelser i praksis. Denne note ser nærmere på EU-lov-
givningen, og på hvad Danmark, der på grund af retsforbeholdet ikke
er omfatte af EU-lovgivningen, har gjort i stedet for.
Baggrund
Selv om EU modtager mange asylansøgere med et beskyttelsesbehov, er det
langt fra alle, der kommer, der får asyl, og derfor bliver spørgsmålet om tilba-
gesendelser aktualiseret. Det gør det også, når migranter, der ikke har et be-
skyttelsesbehov, kommer til EU for et bedre liv. For ofte har de ikke visum, de
har intet job, og dermed har de måske en forståelig grund, men ikke en ret til
at være i EU. Endelig aktualiseres tilbagesendelser også af, at mange millio-
ner mennesker hvert år rejser ind i EU på et visa. Når dette visum udløber, er
personen forpligtet til at udrejse fra EU – men det sker ikke altid. I alle tre til-
fælde bliver reglerne om udsendelse og tilbagesendelse aktuelle.
1/7
EU-note - 2016-17 - E 21: EU-note om EU og Danmarks tilbagesendelsespolitik
1730202_0002.png
Der er mange skridt i processen frem til selve udsendelsen, men når først af-
gørelsen er faldet, uanset om man er asylansøger, migrant eller indrejst med
visum, der udløber, kan tilbagesendelser kort fortalt foregå på tre måder:
1. Personen forlader landet selv.
2. Personen får en udvisningsafgørelse, og forlader frivilligt landet, må-
ske med økonomisk støtte.
3. Personen får en udvisningsafgørelse, nægter at udrejse, og får en as-
sisteret udrejse, eventuelt under tvang.
Afgørelser om tilbagesender sker i regi af en række direktiver og internatio-
nale samarbejdsaftaler som i det følgende gennemgås kort.
EU’s lovgivning vedrørende tilbagesendelser
Tilbagesendelse af personer fra tredjelande er reguleret på EU niveau, på
grundlag af
EU-traktatens
afsnit om den fælles indvandringspolitik, særligt af-
snittet om tilbagesendelser og repatriering. Der er udarbejdet direktiver om 1)
procedurer for beslutninger om tilbagesendelse, 2) internationale aftaler med
tredjelande om tilbagetagelse af egne borgere, og endelig er der ved at blive
udarbejdet 3) regler for fastsættelse af, hvilke lande, der kan betragtes som
sikre tredjelande, hvortil tilbagesendelser kan finde sted under en hasteproce-
dure, når asylansøgninger vurderes at være grundløse.
1.
Tilbagesendelsesdirektivet
omhandler udvisning og udsendelse af
tredjelandsborgere uden lovligt ophold i EU. Direktivet fastsætter ram-
mer for procedurer for afgørelser, tidsrammer for effektuering af afgø-
relser og regler for under, hvilke forhold personer, der skal tilbagesen-
des, kan tilbageholdes. Direktivet fastlægger også procedurer for
sagsbehandlingen herunder deadlines med en maksimumperiode på
18 måneder for tilbageholdelse. Direktivet indeholder desuden en be-
stemmelse, som giver mulighed for at indføre et forbud mod genind-
rejse på op til 5 år for personer, der har brudt loven eller udgør en sik-
kerhedstrussel for medlemslandet. Procedurerne for den praktiske
udsendelse bliver fastlagt i national lovgivning med pligt til at over-
våge at tilbagesendelser overholder grundlæggende menneskeret-
tigheder og non-refoulement-princippet
1
.
Danmark er pga. retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet, som vi
heller ikke har været med til at vedtage.
1
Non-refoulement-princippet betyder, at landene ikke må sende flygtninge retur, hvis de risikerer
forfølgelse eller nedværdigende eller degraderende behandling.
2/7
EU-note - 2016-17 - E 21: EU-note om EU og Danmarks tilbagesendelsespolitik
1730202_0003.png
2. Tibagesendelsesaftaler med tredjelande er internationale aftaler ind-
gået mellem EU og tredjelande, og aftalerne er juridisk bindende. Så-
danne tilbagesendelsesaftaler fastlægger grundlæggende principper
for tredjelandes pligt til at modtage egne borgere, der ikke længere
har ret til ophold i EU. De indeholder procedurer og krav til dokumen-
ter der skal anerkendes, og et fælles format for anmodningen om til-
bagesendelsen. Aftalerne kan og bliver ofte kædet sammen erklærin-
ger om aftaler om gensidig visumfrihed og eller andre aspekter af
samarbejdsaftaler med tredjelandet, som eksempelvis tilbud om mid-
ler til uddannelse af grænsepoliti etc.
EU har hidtil indgået
17 aftaler
med tredjelande, her i blandt Albanien,
Tyrkiet
2
, Moldova, Hong Kong og Pakistan. Der er fortsat ingen afri-
kanske lande på listen, men Kommissionen forhandler i øjeblikket
med både Egypten og Tunesien.
Danmark er ikke omfattet af disse tilbagesendelsesaftaler pga. det
danske retsforbehold, men EU-aftalerne indeholder klausuler, om det
hensigtsmæssige i at etablere aftaler mellem Danmark og det pågæl-
dende tredjeland.
Andre typer aftaler der også omhandler tilbagesendelser
EU-Tyrkietaftalen – aftalen åbner op for at EU kan sende personer,
der søger om asyl i eksempelvis Grækenland tilbage til Tyrkiet, mod
til gengæld at tage i mod mennesker der opholder sig i Tyrkiet, og
som vurderes at have et reelt beskyttelsesbehov og som ønsker at
komme til EU. EU har også indgået en egentlig tilbagetagelsesaftale
med Tyrkiet (se ovenfor).
Den danske regering har støttet op om aftalen med Tyrkiet, der ikke
er juridisk bindende, men som forpligter såvel Tyrkiet som EU til at
overholde alle aftalens dele.
EU’s udenrigstjeneste har udarbejdet en
samarbejdsaftale med Af-
ghanistan,
med henblik på at tilbagesende afghanske statsborgere
uden lovligt ophold i EU. Aftalen med Afghanistan er ikke juridisk bin-
dende for de to parter, og har som sådan ikke status af en tilbagesen-
delsesaftale.
Danmark har en lignende aftale med Afghanistan som blev indgået i
2004.
Liste over sikre tredjelande
2
EU har også indgået en bredere aftale med Tyrkiet, om samarbejde om kontrol med migration.
3/7
EU-note - 2016-17 - E 21: EU-note om EU og Danmarks tilbagesendelsespolitik
1730202_0004.png
3. Forordningen om sikre tredjelande etablerer en liste over lande, der
anses for at være sikre tredjelande. Når EU efter forordningens pro-
cedurer fastslår, at et land er et sikkert tredjeland, betyder det, at EU-
landene kan behandle asylansøgere fra disse lande i en hasteproce-
dure, og i tilfælde hvor det vurderes, at ansøgningen er ubegrundet,
sende dem tilbage uden at behandle deres asylansøgning. EU-lan-
dene kan endvidere tilbagesende asylansøgere, der er rejst i gennem
et sikkert tredjeland på deres vej til EU, til det tredjeland, selv om per-
sonen ikke er statsborger i landet. Direktivet er udarbejdet i tilknytning
til direktivet om procedurer for behandling af asylansøgninger.
Danmark er ikke omfattet af forordningen, og ej heller af proceduredi-
rektivet og deltager ikke i dets vedtagelse (Danmark har sin egen liste
over sikre tredjelande (se nedenfor).
Andre tiltag
4. Da EU’s Grænse- og Kystvagt agentur blev etableret, fik det bl.a. til
opgave at assistere medlemslandene i forbindelse med tilbagesendel-
ser. Agenturet har desuden oprettet en pulje af eksperter og personer
til at assisterer den praktiske tilbagesendelse. Det er fortsat suverænt
medlemslandene, der bestemmer, hvilke personer der skal sendes
retur.
Danmark deltager i agenturets arbejde, som er en udbygning af
Schengensamarbejdet.
EU vedtog på et
topmøde i Valletta
en erklæring om at styrke samar-
bejdet med en række Nordafrikanske lande. Samarbejdet skal særligt:
Bekæmpe de grundlæggende årsager til irregulær migration og
tvangsfordrivelse
Forbedre samarbejdet om lovlig migration og mobilitet
Forbedre beskyttelsen af migranter og asylansøgere
Forebygge og bekæmpe irregulær migration, smugling af migranter
og menneskehandel
Arbejde tættere sammen for at forbedre samarbejdet om tilbagesen-
delse, tilbagetagelse og reintegration
Ud over Valletta-erklæringen, vedtog stats- og regeringscheferne også en
handlingsplan, som blandt andet fastsætter nogle overordnede mål for migra-
tionssamarbejdet med de afrikanske lande, men som også afsætter midler til
at støtte udvalgte lande, i deres bestræbelser på at opfylde aftalens mål.
Den danske regering bakker op om Valletta erklæringen, og udbygningen af
de såkaldte ”compacts” med afrikanske lande.
Kommissionen har udarbejdet en ”håndbog i tilbagesendelse”, hvor
procedurer og bedste praksis kan udveksles.
4/7
EU-note - 2016-17 - E 21: EU-note om EU og Danmarks tilbagesendelsespolitik
1730202_0005.png
Kommissionen har udarbejdet Guidelines i anvendelsen af assiste-
rede frivillige tilbagesendelse og reintegrationsprogrammer.
Danmark og tilbagesendelsesaftaler
Det fremgår af svar til
Folketingets
Finansudvalg, at regeringen i 2015 ned-
satte et udvalg, der skal se nærmere på anvendelsen af udviklingsbistand,
herunder migrationspolitikken og tilbagesendelsesaftaler.
Hidtil har Danmark indgået bilaterale tilbagetagelsesaftaler med ni
lande,
og
forhandler yderligere aftaler, der endnu ikke er afsluttet.
Rigspolitiet er den myndighed i Danmark, der varetager tilbagesendelser, og
af den seneste
redegørelse fra Rigspolitiet
fremgår det, hvilke lande Danmark
sender afviste asylansøgere tilbage til. Derudover gennemgår redegørelsen
lovgrundlaget for udsendelser og tilbagesendelser, og hvilke retningslinjer po-
litiet følger ved ledsagede udsendelser. Endelig beskriver redegørelsen Dan-
marks relation til EU-tilbagetagelsesaftalerne. I de aftaler EU har indgået, er
der tilføjet en klausul, der påpeger at ”det er hensigtsmæssigt” at tredjelandet
og Danmark indgår er lignende aftale.
Danmark har, på lige fod med EU en
liste over sikre tredjelande,
udarbejdet af
Udlændingestyrelsen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og politiet.
Asylansøgere fra disse lande, vil som udgangspunkt få behandlet deres asyl-
sag i en åbenlyst grundløs hasteprocedure (ÅGH), og kun med særlig undta-
gelse vil disse ansøgere kunne opnå asyl. Listen er senest opdateret i 2011,
og indeholder ikke afrikanske lande.
Seneste udvikling
Kommissionen præsenterede d. 2. marts 2017 i en meddelelse
en handlings-
plan for en mere effektiv tilbagesendelsespolitikhttp://www.eu.dk/sam-
ling/20171/kommissionsforslag/KOM(2017)0200/index.htm
i EU. Meddelelsen
er en opfølgning på den
handleplan,
Rådet vedtog i efteråret 2015, der påpe-
gede 10 umiddelbare tiltag til opstramning i forhold til at effektivisere tilbages-
endelser af tredjelandsborgere uden lovligt ophold i EU. Den nye meddelelse
gennemgår en lang række tiltag, som medlemslandene anbefales at gennem-
føre hurtigst muligt for at styrke indsatsen med tilbagesendelser. Meddelelsen
har også
et bilag
vedhæftet med en række konkrete tiltag, specifikt relateret til
implementeringen af tilbagesendelsesdirektivet.
Handlingsplanen kommer med følgende overordnede anbefalinger:
Medlemslandene skal identificere god praksis for hvordan lande kan
føre kampagner der fraråder ulovlig indvandring af tredjelandsbor-
gere.
Medlemslandene skal have fokus på misbrug af asylsystemet, og
styrke indsatsen for en hasteprocedure, når ubegrundede asylansøg-
ninger identificeres.
5/7
EU-note - 2016-17 - E 21: EU-note om EU og Danmarks tilbagesendelsespolitik
Medlemslandene skal styrke udvekslingen af data om gennemførelse
af tilbagesendelser og forbud mod genindrejse, og sørge for at data
også indføjes i Schengeninformationssystemet.
Medlemslandene skal sikre indsatsen for bedre re-integrering af tilba-
gesendte personer, og medlemslandene bør udvikle fælles tilbages-
endelsesoperationer.
Medlemslandene skal styrke indsatsen for samarbejde om tilbagesen-
delser gennem et EU instrument kaldet IRMA (Integrated Return Ma-
nagement Approach).
Grænse- og kystvagt agenturet skal styrke bemandingen i støtten til
medlemslandene for tilbagesendelser og bl.a. kortlægge de enkelte
medlemslandes kapacitet.
Medlemslandene skal fuldt ud bakke op om gennemførelse af part-
nerskabsaftaler med særligt de afrikanske lande.
Samtidig har Kommissionen i anneks til meddelelsen udarbejdet en opgørelse
over samtlige tiltag, som Kommissionen overvåger implementering af, og som
samlet set skal bidrage til den samme målsætning – at effektivisere tilbages-
endelser fra EU.
Afslutning
At Kommissionen, Rådet og medlemslandene presser på, for at få gennem-
ført en styrkelse af indsatsen med at få tredjelandsborgere med ulovligt op-
hold i EU sendt tilbage skal ikke mindst ses i lyset af den relativt store til-
strømning af migranter, der fandt sted i 2015 og 2016. For selv om landene
har ageret meget forskelligt i forhold til at modtage disse personer, og der fort-
sat er store forskelle i landenes effektivitet med hensyn til asylbehandling, så
er der stor enighed om en ting: hvis ikke personer, uden ret til lovligt ophold i
EU, tilbagesendes til deres oprindelsesland eller det land, hvorfra de er rejst til
EU, ja så er der stor risiko for, at opbakningen til både flygtninge- og migrati-
onspolitikken skrider. Det scenarie har Kommissionen og medlemslandene
længe været bevidste om.
Tilbage står, at tilbagesendelser, udvisninger og deportationer forbliver kon-
troversielle. Mennesker, der mod deres vilje, eskorteres ud til fly, måske i en
eller anden form for håndjern eller såkaldte body-cufs (dragter, der gør det
umuligt at bevæge sig uden hjælp fra andre), forbliver svære at forsvare, og
svært at retfærdiggøre over for mediernes beskrivelse og billeder. Derfor sker
mange udsendelser også fra afsidesliggende lufthavne på tidspunkter uden
for myldretid.
Den seneste meddelelse fra Kommissionen leverer håndgribelige tiltag til at
effektivisere tilbagesendelser. Det vil vise sig, om medlemslandenes myndig-
6/7
EU-note - 2016-17 - E 21: EU-note om EU og Danmarks tilbagesendelsespolitik
heder, kan overkomme de praktiske udfordringer, og omsætte de mange red-
skaber til handling, og dermed få skabt et mere effektivt system for tilbages-
endelser.
7/7