Europaudvalget
REFERAT
AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 7. oktober 2016
kl. 9.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Jan E. Jørgensen (V),
Christina Egelund (LA), Rasmus Jarlov (KF), Søren Søndergaard
(EL), Nikolaj Villumsen (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Desuden deltog:
udenrigsminister Kristian Jensen, justitsminister Søren Pind, udlæn-
dinge,- integrations- og boligminister Inger Støjberg, miljø- og fødeva-
reminister Esben Lunde Larsen og beskæftigelsesminister Jørn Neer-
gaard Larsen.
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Afrika Kontakt m.fl. om handelsaftalen mellem
EU og Canada (CETA)
KOM (2016) 0470
–
bilag 3 (henvendelse af 6/10-16 fra Afrika Kontakt m.fl.
om midlertidig gennemførelse af CETA)
Formanden
bød deputationen fra Corporate Europe Observatory, Greenpeace, NOAH og
Afrika Kontakt velkommen. Som altid havde deputationen 15 minutter til rådighed til oplæg
og diskussion.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory,
sagde, at de var en større kreds af
ngo’er, der med stigende bekymring havde fulgt TTIP og CETA-forhandlingerne de sidste
tre år. I dag ville de gerne tale om den i deres øjne meget vidtgående CETA-aftale. Det
første bekymrende element, han nævnte, var kapitlet om investeringsbeskyttelse, der gør
det muligt for virksomheder i Canada at sagsøge den danske stat eller EU, hvis man her
vedtager noget, de finder urimeligt. Det havde været en vigtig del af debatten.
CETA indebar derudover den nok mest vidtgående liberalisering på tjenesteydelsesområ-
det. I modsætning til aftaler, Danmark tidligere har været en del af, liberaliseres alle sekto-
rer, der ikke eksplicit er taget undtagelse for. Det gør det mere kompliceret at regulere.
Danmark havde indgivet meget få undtagelser. I Finland og Sverige gik man med livrem
og seler på områder som sundhed og uddannelse.
Kenneth Haar kaldte kapitlet om finansregulering hårrejsende. Det ville gøre det sværere
at regulere banker og investeringsfonde fremover. Der var også et stort kapitel om samar-
bejde om gmo med et land med et ganske andet syn på gmo end Danmark.
Ngo-kredsen undrede sig over, at regeringen opfattede aftalen som så lille, ubetydelig og
ukontroversiel, at man ikke havde konsulteret Europaudvalget ved afgørende lejligheder.
35