EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 7. oktober 2016

kl. 9.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Jan E. Jørgensen (V),

Christina Egelund (LA), Rasmus Jarlov (KF), Søren Søndergaard

(EL), Nikolaj Villumsen (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og Lisbeth

Bech Poulsen (SF).

Desuden deltog:

udenrigsminister Kristian Jensen, justitsminister Søren Pind, udlæn-

dinge,- integrations- og boligminister Inger Støjberg, miljø- og fødeva-

reminister Esben Lunde Larsen og beskæftigelsesminister Jørn Neer-

gaard Larsen.

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Afrika Kontakt m.fl. om handelsaftalen mellem

EU og Canada (CETA)

KOM (2016) 0470

–

bilag 3 (henvendelse af 6/10-16 fra Afrika Kontakt m.fl.

om midlertidig gennemførelse af CETA)

Formanden

bød deputationen fra Corporate Europe Observatory, Greenpeace, NOAH og

Afrika Kontakt velkommen. Som altid havde deputationen 15 minutter til rådighed til oplæg

og diskussion.

Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory,

sagde, at de var en større kreds af

ngo’er, der med stigende bekymring havde fulgt TTIP og CETA-forhandlingerne de sidste

tre år. I dag ville de gerne tale om den i deres øjne meget vidtgående CETA-aftale. Det

første bekymrende element, han nævnte, var kapitlet om investeringsbeskyttelse, der gør

det muligt for virksomheder i Canada at sagsøge den danske stat eller EU, hvis man her

vedtager noget, de finder urimeligt. Det havde været en vigtig del af debatten.

CETA indebar derudover den nok mest vidtgående liberalisering på tjenesteydelsesområ-

det. I modsætning til aftaler, Danmark tidligere har været en del af, liberaliseres alle sekto-

rer, der ikke eksplicit er taget undtagelse for. Det gør det mere kompliceret at regulere.

Danmark havde indgivet meget få undtagelser. I Finland og Sverige gik man med livrem

og seler på områder som sundhed og uddannelse.

Kenneth Haar kaldte kapitlet om finansregulering hårrejsende. Det ville gøre det sværere

at regulere banker og investeringsfonde fremover. Der var også et stort kapitel om samar-

bejde om gmo med et land med et ganske andet syn på gmo end Danmark.

Ngo-kredsen undrede sig over, at regeringen opfattede aftalen som så lille, ubetydelig og

ukontroversiel, at man ikke havde konsulteret Europaudvalget ved afgørende lejligheder.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Nanna L. Clifforth, NOAH,

sagde, at de på grund af aftalens rækkevidde og indhold fandt

det bekymrende, at den aldrig havde været diskuteret i Europaudvalget eller i Folketinget.

Der var aldrig givet mandat til CETA, på trods af at ministeren havde hævdet det. Det havde

blot været på som orienteringspunkt. Det var beklageligt, i betragtning af at der kan være

tale om suverænitetsafgivelse på grund af den domstol, der indgår i aftalen. Nu ville man

anvende aftalen midlertidigt, og regeringen ønskede måske endda, at det bare skulle være

et orienteringspunkt.

Jan Søndergaard, Greenpeace,

fandt det meget betænkeligt, at Folketinget ikke skulle

godkende den midlertidige gennemførelse af aftalen. Det var stadig uklart, hvilke dele af

den det gjaldt. Der var kommet et notat fra Justitsministeriet, men spørgsmålet var, om

investeringsbeskyttelsesmekanismen var underlagt grundlovens paragraf 20, så den skal

vedtages med fem sjettedeles flertal eller til folkeafstemning. Med den midlertidige ikraft-

trædelse ville de nationale parlamenter sætte sig i en besynderlig situation. Hvad nu, hvis

man i behandlingen af aftalen nåede frem til, at den ikke var så god?

Morten Nielsen, Afrika Kontakt,

sagde, at bekymringen også gik på usikkerheden om,

hvad der var EU-kompetence, og hvad der var dansk kompetence. De havde printet aftalen

ud. Med dobbeltsideprint fyldte den 1.598 sider og indeholdt mange problemstillinger. Eu-

ropaudvalget havde stort set ikke diskuteret den, og der var kun kommet meget korte no-

tater, nogle gange på bare en enkelt side, fra ministeriet om aftalen. Det var at undervur-

dere dens omfang. Kommissionen havde kaldt aftalen den mest omfattende, de nogen-

sinde havde lavet, og alligevel havde udvalget stort set ikke været inddraget.

Rasmus Nordqvist

delte bekymringen og ville gerne høre mere om sondringen mellem

EU-kompetence og national kompetence. Hvis man sagde ja til en midlertidig ikrafttræ-

delse, var det kun EU-kompetencedelene, det gjaldt. Havde de overblik over, hvad der var

hvad?

Søren Søndergaard

spurgte, om de havde indtryk af, om andre lande havde taget stilling

til den midlertidige ikrafttrædelse før eller efter diskussionen i Bratislava. Hvad var stem-

mereglerne for at få processen igangsat?

Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory,

kunne ikke prale med et overblik over,

hvad der var EU-kompetence og national kompetence. Han var spændt på at se justitsmi-

nisterens notat. Aftalen ville rumme en del elementer, som ikke var under EU-kompetence.

De letteste og mest håndgribelige eksempler var fra investeringsafsnittet. Portfolioinveste-

ringer var ikke under EU-kompetence, ligesom en international investeringsdomstol heller

ikke alene kan håndteres som en EU-sag. Når der i tjenesteydelsesafsnittet var en del

steder, som medlemslandene havde mulighed for at gøre undtagelser på, var det et udtryk

for, at det ikke var hele området, der var under EU-kompetence. Kenneth Haar svarede

Søren Søndergaard, at sagen havde været kontroversiel i en hel del andre parlamenter.

Han havde ikke kunnet finde en liste over de parlamenter i EU, der havde sagt nej tak til

midlertidig gennemførelse, men det var ham bekendt ikke under en håndfuld. Dagen før

havde det irske parlament sagt nej tak. Han vidste ikke, hvor mange parlamenter der skulle

sige nej, for at det kunne blokere forslaget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Morten Nielsen, Afrika Kontakt,

svarede, at man ikke vidste, hvad den midlertidige ikraft-

trædelse ville indeholde. Det var vigtigt at spørge ministeren om det.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var interessant med de forbehold andre lande har taget.

Hvilke muligheder havde man for at sikre uddannelse og sundhed?

Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory,

sagde, at aftalen om tjenesteydelser var

kompliceret jura. Han kunne ikke redegøre fuldstændigt for, hvordan det ville påvirke sund-

hedsområdet og uddannelsesområdet. Men i Finland og Sverige var man så nervøse for

aftalen, at man havde taget forbehold, så man kunne indføre de regler, man finder nød-

vendige på sundheds- og uddannelsesområdet. Det var der ca. otte andre EU-lande, der

også havde gjort. Som de læste listen over undtagelser på tjenesteydelsesområdet, havde

Danmark været overmåde gavmild

–

eller overmåde uforsigtig.

Formanden

takkede deputationen for forelæggelsen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Punkt 2. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3493 (udenrigsanliggender

–

handel) den 18.

oktober 2016

Udenrigsministeren

ville forelægge det eneste punkt på dagsorden var frihandelsaftalen

mellem EU og Canada

–

også kendt som CETA. Punktet blev forelagt til orientering.

1. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA)



Vedtagelse

KOM (2016) 0470, KOM (2016) 0443, KOM (2016) 0444

Rådsmøde 3493

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2016) 0470 (2016-17)

–

bilag 1 (henvendelse af 1/9-16 fra TTIP-

netværket om Folketingets behandling af handelsaftalen mellem EU og

Canada (CETA))

KOM (2016) 0470

–

bilag 3 (henvendelse af 6/10-16 fra Afrika Kontakt m.fl.

om midlertidig gennemførelse af CETA)

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 1 om hvorvidt frihandelsaftalen mellem EU

og Canada (CETA-aftalen) vil indeholde suverænitetsafgivelse i grundlovens

forstand, fra justitsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 3 om ministerens holdning til udtalelse fra

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om investorbeskyttelse og

tvistbilæggelse mellem investor og stat under EU's handels- og

investeringsaftaler med tredjelande, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 4 om ministerens holdning til udtalelse fra

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om investorbeskyttelse og

tvistbilæggelse mellem investor og stat under EU's handels- og

investeringsaftaler med tredjelande, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 7 om hvornår frihandelsaftalen mellem EU

og Canada (CETA) kan bringes i anvendelse af en canadisk virksomhed, fra

udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 8 om, hvorvidt frihandelsaftalen mellem EU

og Canada (CETA) vil åbne op for, at f.eks. den canadiske tobaksindustri kan

sagsøge den danske stat for at skrive advarselsmærkater på cigaretpakker

med påstanden om, at der bliver solgt færre cigaretter som følge af

advarselsmærkaterne, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 12 om, hvornår der blevet givet mandat i

Europaudvalget vedr. CETA, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 13 om muligheden for, at virksomheder

(under CETA) kan sagsøge EU-medlemslande, hvis et EU-medlemsland

regulerer eller forbyder højrisikoteknologier, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 14 om ministerens holdning til udtalelse fra

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedr. investorbeskyttelse og

tvistbilæggelse mellem investor og stat under EU's handels- og

investeringsaftaler med tredjelande, fra udenrigsministeren

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

KOM (2016) 0470 - svar på spørgsmål 17 om, hvordan uenigheder løses i

NAFTA, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 18 om redegørelse for ligheder og forskelle

på en dansk voldgiftsret kontra en CETA voldgiftsret/CETA’s permanente

tvistbilæggelsestribunal, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 19 om, hvem der kommer til at bestemme

fordelingen

CETA’s

voldgiftsrets/CETA’s

permanente

tvistbilæggelsestribunalsopgaver, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 20 om hvilke konsekvenser i form af

sanktionsmuligheder og straf Danmark kan blive mødt med, hvis den danske

stat ikke anerkender en dom afsagt af CETA’s voldgiftsret, fra

udenrigsministeren

KOM (2016) 0470 - svar på spm. 22 om paragraffer i frihandelsaftalen mellem

EU og Canada om diskriminerende produktkrav, fra udenrigsministeren

EUU alm del (15) - svar på spm. 91 om, hvordan man forventer, at forløbet vil

være ift. hhv. Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters

godkendelser af de blandede aftaler CETA og TTIP, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 92 om, hvorvidt det vil være muligt for et

amerikansk selskab at opnå de samme fordele, som er forudset under TTIP,

ved blot at oprette et skuffeselskab i Canada i regi af CETA, fra

udenrigsministeren

EUU alm. del (15) - svar på spm. 102 om forhandlingsmandat til de årelange

forhandlinger om CETA, fra udenrigsministeren

KOM (2016) 0470

–

bilag 2 (oversigt over ubesvarede spørgsmål om CETA)

EUU alm. del (15)

–

bilag 774 (svar fra udenrigsministeren til EUU vedr.

frihandelsaftalen mellem EU og Canada)

EUU alm. del (15)

–

bilag 715 (brev til udenrigsministeren fra EUU om

frihandelsaftalen mellem EU og Canada)

EUU alm. del (15)

–

bilag 741 (henvendelse af 22/6-16 fra danske NGO'er om

CETA)

EU-note (15)

–

E 51 (internt) (EU-note af 9/6-16 om Folketingets behandling

af EU's frihandelsaftaler med tredjelande)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 660 (udvalgsmødereferat side 845, senest

behandlet i EUU 4/5-16)

Udenrigsministeren:

Det ekstraordinære handelsministermøde er indkaldt for at behandle

forslag til tre rådsbeslutninger om indgåelse, undertegnelse og midlertidig anvendelse af

aftalen. Rådsmødet ventes også at vedtage en fortolkende erklæring, der skal imødegå de

bekymringer, der har været udtrykt fra visse sider, om aftalens konsekvenser for bl.a. eu-

ropæiske beskyttelsesstandarder. Hensigten er at underskrive CETA ved et EU-Canada

topmøde i Bruxelles den 27. oktober i år.

Europa-Parlamentet havde en konstruktiv debat om den færdige aftale i slutningen af au-

gust, og det er min forhåbning, at Parlamentet vil give sit samtykke til aftalen inden jul eller

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

allersenest først i det nye år. Hvis tidsplanen overholdes, er det målet, at aftalen for de

relevante dele kan finde midlertidig anvendelse umiddelbart efter Parlamentets vedtagelse.

Der er tale om en ambitiøs frihandelsaftale: Ca. 99 pct. af handlen mellem Canada og EU

liberaliseres, så tolden fjernes helt over en periode på 7 år. Desuden giver aftalen øget

adgang til at levere tjenesteydelser på hinandens markeder, og mulighederne for at inve-

stere forbedres. Aftalen giver også øget gensidig adgang til markederne for offentlige ind-

køb. Aftalen giver dermed en masse nye muligheder for vores eksportvirksomheder.

Lad mig understrege, at aftalen fastslår staternes ret til fortsat at lovgive på områder som

miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. Frihandelsaftalen ændrer

ikke på danske og europæiske beskyttelsesstandarder.

I forhold til investeringsbeskyttelse har EU fået et nyt og moderne tvistbilæggelsessystem

med i aftalen. Det hidtidige system afløses af et mere domstolslignende organ

–

kaldet ICS

(investment court system)

–

som også indeholder muligheden for at appellere en afgørelse,

og som er udstyret med strenge regler til at imødegå interessekonflikter. Systemet er også

mere gennemsigtigt end tidligere. Der er tale om en god og forbedret model, som vi kan

være tilfredse med, og som også vil kunne bruges fremadrettet i andre frihandelsaftaler.

Jeg skal minde om, at det ikke er første gang, Danmark indgår en investeringsbeskyttel-

sesaftale med økonomisk udviklede lande uden for Europa. Danmark har f.eks. bilaterale

aftaler med Sydkorea, Hong Kong og OECD-landene Chile og Mexico. Jeg glæder mig

over, at vi nu står over for at kunne formalisere en rigtig god frihandelsaftale med Canada.

Den vil gavne både virksomheder, forbrugere og lønmodtagere i Danmark.

Aftalen er også en vigtig trædesten for EU's handelspolitik frem mod de kommende aftaler

med f.eks. Japan og senere USA. Hvis ikke vi i EU formår at indgå disse aftaler

–

og ved-

tage og ratificere dem

–

taber vi kapløbet om fremtidens markeder og evnen til at påvirke

de internationale handelsregler, så de flugter med vores værdier. Det er jo ikke i vores

interesse, hvis det f.eks. er kinesiske miljøstandarder, der vinder frem globalt.

CETA indgås som en blandet aftale og skal derfor ratificeres i EU's medlemsstater. Jeg

kan i den forbindelse oplyse, at det er regeringens samlede vurdering, at Folketinget skal

give samtykke til aftalen i henhold til grundlovens paragraf 19. Det forventer jeg vil ske

tidligt i 2017, så Danmark kan medvirke til en hurtig ratifikation og fuld ikrafttræden af afta-

len.

Endelig vil jeg knytte en kommentar til det private beslutningsforslag B 4, som Folketinget

skal behandle i næste uge, og som har til hensigt at pålægge regeringen at stemme imod

midlertidig anvendelse af CETA.

Først og fremmest skal det understreges, at det er almindelig praksis, at blandede aftaler

sættes i midlertidig anvendelse, mens de nationale ratifikationsprocesser pågår. Det gjorde

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

man f.eks. med EU-Sydkorea og EU-Colombia frihandelsaftalerne. Det skyldes bl.a., at det

kan tage år at afslutte inden nationale ratifikationsprocesser.

Når det i baggrunden for beslutningsforslaget fremgår, at midlertidig anvendelse kun kan

bringes i anvendelse på områder med EU’s enekompetence, er det ikke korrekt. Midlertidig

anvendelse kan benyttes på områder, hvor EU har enekompetence, og på områder, hvor

kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne.

Derudover er det heller ikke korrekt, når det i baggrunden til beslutningsforslaget også

fremgår, at det er hensigten at sætte hele CETA i midlertidig anvendelse. I formandskabets

udkast til rådsafgørelse er der netop lagt op til at undtage dele af aftalen fra midlertidig

anvendelse. Det gælder bl.a. investeringsbeskyttelse, herunder ICS.

Endelig skal man være opmærksom på, at Canada angiveligt har oplyst, at man ikke vil

undertegne CETA, såfremt aftalen ikke sættes i midlertidig anvendelse.

Det ville være et dybt beklageligt signal og et alvorligt problem for EU’s handelspolitik, så-

fremt Danmark

–

som et traditionelt frihandelsvenligt land

–

stemte imod midlertidig anven-

delse af de relevante dele af aftalen

–

ikke mindst når man tænker på de økonomiske

gevinster, som følger af aftalen for danske virksomheder, lønmodtagere og forbrugere.

Søren Søndergaard

spurgte, hvornår der var givet mandat til CETA-forhandlingerne i Eu-

ropaudvalget. Ministeren sagde, det var klart, hvilke dele af aftalen der skulle sættes i kraft.

Var der udarbejdet et notat fra ministeriet om det? Afspejlede de redegørelser, Europaud-

valget havde modtaget gennem tiden, den vigtighed, ministeren nu tillagde aftalen?

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvorfor man ikke indhentede mandat til den midlertidige ikraft-

trædelse, når nu aftalen var så stor. Hvad var EU-kompetence, og hvad var national kom-

petence? Det var helt afgørende at vide, hvad man siger ja til. Udvalget havde haft en god

deputation inde, som havde været bekymret for aftalen. De talte om, at Danmark på tjene-

steydelsesområdet havde været mindre forsigtig end flere andre lande, bl.a. de nordiske.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti var overordentlig positivt indstillet

over for CETA. Aftalen rummede interessante perspektiver, også for samhandel med

lande, der er udtrådt af EU. Men hvorfor havde der ikke været mandatgivning? Ministeren

sagde, aftalen var umiddelbart sammenlignelig med handelsaftalerne med Sydkorea og

Colombia, men Folketinget havde ikke ratificeret dem i salen som med denne handelsaf-

tale. Hvad var forskellen? Det var afgørende, at ministeriet vidste, præcis hvilke dele af

aftalen, der ville træde midlertidigt i kraft. Dansk Folkeparti havde i forbindelse med En-

hedslistens beslutningsforslag stillet spørgsmål netop til det. Kenneth Kristensen Berth ef-

terlyste et notat om det.

Ministeren havde sagt, at ICS-ordningen ikke ville træde midlertidigt i kraft. Dansk Folke-

parti var ikke nødvendigvis fans af at privatisere retssystemet, men aftalen var gunstig for

Danmark. Men var grunden til, at man skulle stemme om aftalen i salen, at der med ICS-

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

ordningen var tale om suverænitetsafgivelse? Hvordan forholdt ministeren sig til, at en

række parlamenter havde udtalt sig imod den midlertidige ikrafttrædelse?

Jan E. Jørgensen

spurgte, hvad konsekvenserne ville være, hvis man ikke bringer aftalen

i midlertidig anmeldelse. Hvad ville det betyde for Danmarks mulighed for at være med i

aftalen?

Udenrigsministeren

svarede, at spørgsmålet om ikrafttrædelse og midlertidig anvendelse

var blevet besvaret omkring midnat dagen før. Det var ikke sikkert, alle havde læst det.

Den midlertidige ikrafttrædelse gjaldt det, der hørte under

EU’s fælles handelspolitik og det,

der var delt kompetence. Nogle ting var ikke omfattet. Det forventede man ville dreje sig

om porteføljeinvesteringer; investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse, dvs. ICS; strafferet-

lige foranstaltninger ved det, der kaldes camcording, hvor man ulovligt optager film i bio-

grafer; administrative gennemførselstiltag i medlemsstaterne og konsultationsmekanismen

i skattespørgsmål.

Det var en præcisering, at den midlertidige anvendelse af kapitlerne om handel og bære-

dygtighed, handel og arbejdsmarked samt handel og miljø skulle respektere den nuvæ-

rende kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne, selv om de midlertidigt var

sat i kraft. Der var en række beslutninger angående fordelingen, der skulle tages på råds-

mødet. Der havde været forskellige fortolkninger af, hvad der var fælles kompetence og

national kompetence, og det skulle man afgøre den 18. oktober i forbindelse med rådsbe-

slutningen. Man kunne først få endegyldigt svar på, hvordan det ville blive derefter.

Da man orienterede Europaudvalget om handelsaftalen med Canada i april 2009, vurde-

rede man ikke, den havde en større betydning

–

bl.a. fordi der ikke var snak om, at man

med CETA skulle lave et nyt investeringsbeskyttelsessystem. Dengang gik forslaget på at

fortsætte med ISDS-systemet. Når aftalen nu kunne blive en god trædesten frem mod an-

dre aftaler, var det ikke så meget på grund af størrelsen, men fordi en sådan aftale for

første gang indeholdt et moderniseret, mere åbent, transparent og uafhængigt tvistbilæg-

gelsessystem.

Aftalen havde i øvrigt været forelagt flere gange

–

senest til orientering den 2. maj 2014.

Den var fra starten ikke vurderet som værende af større rækkevidde. Det var regeringens

prærogativ at vurdere, om en sag af denne art er af større rækkevidde. Jf. grundloven fører

regeringen udenrigspolitikken. Europaudvalget skal orienteres.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at ved de andre aftaler havde regeringen

vurderet, at sagerne ikke var af større national betydning, så der havde ikke været behov

for at vedtage det i folketinget efter paragraf 19. Regeringen havde valgt, at CETA skulle

vedtages i Parlamentet, da det også er første gang, man får en vedtagelse på ICS-tvistbi-

læggelsessystemet.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at med hensyn til tjenesteydelser var Danmark

dækket af nogle horisontale EU-forhold, som man føler sig godt beskyttet af. Der kunne

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

være andre lande, der

–

muligvis af indenrigspolitiske hensyn

–

havde haft behov for at

være mere tydelige på det område, men det havde regeringen ikke set grund til. Til gen-

gæld havde man haft en interesse i, at tjenesteydelser kom med. Danmark leverer rigtig

mange tjenesteydelser rundt omkring i verden. Derfor skulle det også være muligt for dan-

ske tjenesteydelser at komme ind på det canadiske marked.

Ministeren gennemgik som svar på Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om tidligere fri-

handelsaftaler oversigten over igangsatte frihandelsaftaler. Man havde startet forhandlin-

ger om en frihandelsaftale med Indien i april 2007, her var der ingen forelæggelse i Euro-

paudvalget. Ved aftalen med Mercosur valgte man at tage mandat i Europaudvalget i 1999.

Man tog hverken mandat i forbindelse med aftalen med ASEAN eller med Malaysia i 2007,

med Vietnam; Colombia og Peru i marts 2012; Marokko, Egypten, Jordan og Tunesien i

december 2011 eller med Georgien i oktober 2011. Man tog mandat ved Ukraineaftalen i

oktober 2011. Man havde løbende vurderet, om det var nødvendigt at indhente mandat i

Europaudvalget. Hvis Europaudvalget ved forelæggelsen havde været uenigt med rege-

ringen, havde man haft rig mulighed for at drøfte det efterfølgende. Intet havde altså været

skjult undervejs.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at man vurderer, hvad der skal i salen, ud

fra grundlovens paragraf 19. Med de ting, der var kommet ind i aftalen, ville man gerne

have en parlamentarisk godkendelse af den.

Ministeren vurderede ikke, at man med ICS-ordningen afgav suverænitet.

Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at Canada havde tilkendegivet, at de ikke ville vente

på en langvarig ratifikationsproces. De var blevet stillet en midlertidig ikrafttrædelse på det,

der var fælles EU-kompetence, i udsigt. Det var en betingelse for deres undertegnelse.

Rasmus Nordqvist

hæftede sig ved, at ministeren sagde

”det forventes at dreje sig om”.

Var det ikke ret relevant for udvalget at vide, præcis hvad ministeren skulle ned og sige ja

til? Det lød lidt usikkert, at han bare havde en forventning, når aftalen lå under paragraf 19

og skulle i Folketingssalen. Ministeren mente, det bare var en frihandelsaftale som alle

andre, hvor der ikke var behov for mandatgivning, men lige pludselig var det så vigtigt, at

det skulle i Folketingssalen. Men stadig ikke vigtigt nok til, at udvalget behøvede at vide,

hvad ministeren skulle ned og svare ja eller nej til.

Rasmus Nordqvist spurgte til tjenesteydelserne igen. Tidligere havde ministeren fortalt om

det gode samarbejde mellem de nordiske lande i EU. Havde der slet ingen snak været om

tjenesteydelser med de nordiske ministre, når de nu havde valgt at tage helt andre forbe-

hold, end man havde gjort fra dansk side? Ville Canada ikke være med, hvis de dele af

aftalen ikke trådte i kraft med det samme? Var aftalen så helt annulleret?

Søren Søndergaard

sagde, at ud fra den liste, ministeren fremlagde, virkede det, som om

der blev spillet terninger om, hvilke handelsaftaler der skulle fremlægges. Det tydede det

også på, eftersom man var nået frem til, at denne aftale ikke havde større rækkevidde, men

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

så havde man fundet ud af, at det havde den alligevel. Hvornår nåede regeringen frem til

den erkendelse?

Han spurgte, om aftalen var blevet offentliggjort. Hvornår var den i så fald blevet det?

Nikolaj Villumsen

undrede sig over, hvornår udvalget havde fået Justitsministeriets rede-

gørelse om suverænitetsafgivelse

–

ikke mindst i forbindelse med ICS-ordningen, der op-

retter særdomstole, hvor udenlandske selskaber kan sagsøge staten Danmark uden om

danske domstole.

Udenrigsministeren

sagde, at udvalget havde fået redegørelsen den 30. september 2016.

Han svarede Søren Søndergaard, at han ikke havde en dato på, hvornår aftalen præcis

blev offentliggjort, men det var nogle måneder siden.

Der er to tidspunkter, hvor man vurderer, hvad man skal gøre ved en sag. Når man begyn-

der på forhandlingerne, og når de afsluttes, vurderer man, om man skal bruge regeringens

prærogativ eller artikel 19 i grundloven, fordi sagen er væsentlig, eller fordi den er blevet

så politisk, at man gerne vil have, det foregår i Folketingssalen.

Regeringen slog ikke terninger om noget. Den nedladende forestilling tog han afstand fra.

Den vurderer i hver eneste sag, om det er en sag af større udenrigspolitisk betydning.

Ukraineaftalen vurderede man var mere relevant at indhente mandat til end de lande, man

igangsatte forhandlinger med samtidig. Både fordi det var en tidligere sovjetrepublik og på

grund af landets størrelse og nærhed. Indienaftalen var i 2007

–

hvad man lavede af vur-

deringer dengang, skulle han ikke udtale sig om, men det var lidt sent nu.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at han ikke ville udfritte sine nordiske kolleger om

tjenesteydelser. Han delte ikke deres bekymring, men mente derimod, at de EU-regler, der

var i aftalen, var stærke nok til, at han var rolig. Danmark havde en interesse i, at danske

virksomheders tjenesteydelser kunne komme ind på det canadiske marked. Hvert land ser

på, hvad der er relevant for deres virksomheder, og han syntes det, man havde fået, var

relevant for de danske virksomheder.

Ministeren nævnte igen, hvad der forventedes at blive vedtaget. Han kunne ikke sige, hvad

det ville være, før mødet den 18. oktober. Han havde en klar forventning om, hvad der ville

blive undtaget: porteføljeinvesteringer, investeringsbeskyttelse, tvistbilæggelse, straffe-

retslige foranstaltninger vedrørende camcording artikel 20,12, administrative gennemførel-

sestiltag i medlemsstaterne artikel 27,3 og konsultationsmekanismen i skattespørgsmål ar-

tikel 28,7. Det var, hvad der blev lagt op til.

Han forstod ikke mistænkeliggørelsen. Hvis man var modstander af frihandelsaftaler,

kunne man sige det direkte i stedet for at tale om terningekast. Aftalen var offentligt tilgæn-

gelig, man kunne følge med i udviklingen af den. Det var et transparent system, og man

har undervejs imødekommet nogle af de kritikpunkter, der har været af ISDS-mekanismen,

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

den hidtidige måde at bilægge tvister på. Den havde man med ICS-ordningen modernise-

ret, og det krævede en national ratifikationsproces. Derfor var det vigtigt at få den på plads,

så man kunne bruge ICS i senere handelsaftaler.

Søren Søndergaard

beklagede, at han distraherede ministeren med sin udtalelse om ter-

ningekast. Kernen i det var: Hvornår gik det op for regeringen, at det var en sag af større

rækkevidde? Der sås tvivl om hele systemet, hvis en regering først kan vurdere, at en sag

er af mindre rækkevidde, og når så det pludselig viser sig at være en kæmpe sag, behøver

man ikke hente mandat hos Europaudvalget. Ud fra svarene til Rasmus Nordqvist lød det

til, at regeringen i forhandlingerne havde gjort sig en masse relevante overvejelser med

betydning for fremtiden. Der må man sige, at den slags indhenter regeringen normalt man-

dat til.

Rasmus Nordqvist

forstod ikke ministerens fornærmelse over, at de prøvede at forholde

sig kritisk til en sag, der var så stor, at den hørte under paragraf 19 og skulle i Folketings-

salen. Det kunne ikke komme bag på ministeren, at der var kritik af aftalen. Han bad mini-

steren skære ud i pap, hvorfor det var nok med en orientering, hvis en større del af aftalen

skal behandles som en paragraf 19-sag.

Udenrigsministeren

sagde, at regeringen ville vurdere, om den samlede aftale var af

større politisk betydning, når den var færdig. Til den tid ville han også vurdere, om det var

af offentlig interesse. Handelspolitik var kommet mere op på dagsordenen i de senere år.

Det faktum og så den nye ICS-model fik ham til at vurdere, at den politiske rækkevidde var

større, og derfor tog man det, der var af national kompetence, i salen. Dertil hørte også

investeringsbeskyttelsesdelen, altså ICS. Resten

–

sænkelse af toldsatser, reguleringshar-

monisering m.v.

–

var helt almindelig fælleskompetence, som EU havde lavet masser af

aftaler om. Det skulle sættes i kraft så hurtigt som muligt, syntes han. Sænkelsen af told-

satser ville være til gavn for økonomi, beskæftigelse, vækst, og han havde svært ved at se,

hvorfor man skulle være modstander af det.

Han var godt klar over, at der havde været kritik af handelsaftalen, men han håbede, at

den kritik fremover ville være mere saglig end det beslutningsforslag, der forelå, for her var

flere begrundelser faktuelt forkerte

–

f.eks. at det hele sættes midlertidigt i kraft.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at der havde været en bred debat i Sverige, hvor man så

havde taget nogle skridt for at ændre på dele af aftalen. At handelsaftaler har fået større

bevågenhed i befolkningen, handlede nok om, at man gerne ville sikre ordentlige miljøstan-

darder, forbrugerrettigheder og sundhedsstandarder. Hvis man som suverænt land kunne

blive sagsøgt ved en tvistbilæggelsesdomstol, kunne det afholde nationale parlamenter fra

f.eks. at vedtage skrappere miljølovgivning. Der var ikke blevet givet mandat, og hvorfor

havde ministeren ikke engageret Europaudvalget eller Folketinget her i slutspurten? Mini-

steren vidste, det optog mange mennesker og også udvalget.

Søren Søndergaard

sagde, at begrundelsen for beslutningsforslaget muligvis manglede

en tilstrækkelig opdeling mellem

EU’s enekompetence,

den blandede kompetence og den

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

nationale kompetence, men det ændrede ikke ved det principielle. Ikrafttrædelsen af de

dele, der hører under EU-kompetence og blandet kompetence, var en betingelse for Ca-

nada, så hvis man ikke sagde ja, så blev aftalen ikke til noget. Han turde ikke forestille sig,

hvilket pres man bliver sat under, når de dele først var trådt i kraft. Derfor burde det afklares

i Europaudvalget, før man gik ind i nogen af delene. Det var indholdet i beslutningsforsla-

get, og det var en ren politisk opfattelse. I samlenotatet stod der klart, at aftalen kunne få

statsfinansielle konsekvenser, men det var ikke specificeret i hvilket omgang. Derfor ville

det være bedst, at man havde indhentet mandat til at forhandle det. Og derfor var det nød-

vendigt at få afklaret, hvornår man var gået fra ikke at anse aftalen for at være af særlig

betydning til at anse den for at være af særlig betydning

–

eller om man stadig ikke mente,

den er det.

Søren Søndergaard læste op fra samlenotatets

side 7: ”I henhold til investeringsbeskyttel-

sen vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser i form af betaling af erstatning, såfremt

en investor skulle få medhold i en

sag mod EU eller Danmark.”

Søren Søndergaard gik

ikke ud fra, at den danske regering eller Danmark bevidst ville overtræde lovgivningen. Der

måtte altså være en gråzone, hvor man gør noget i god tro, men alligevel bliver underkendt

af et domstolsorgan.

Udenrigsministeren

sagde, at det illustrerede, hvor skævt man kunne læse en tekst. Dan-

mark var aldrig blevet sagsøgt under de mange ISDS-aftaler, man havde. Han anså det for

urealistisk, at Folketinget skulle gennemføre en lovgivning, der muliggjorde, at man blev

sagsøgt og tabte sagen. Men man var nødt til at skrive det, fordi det var teoretisk muligt.

Ministeren kunne ikke garantere, hvilke tåbeligheder et fremtidigt Folketing ville vedtage,

men det var endnu ikke sket. Han nævnte, at der også stod, at indgåelse af frihandelsafta-

len ventedes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

med deraf ledte effekter som højere vækst, større beskatningsgrundlag og højere lønnin-

ger.

Ministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at Danmark havde engageret sig i aftalen fra

starten. Som sagt ændrede aftalen ikke Danmarks ret til at regulere de ting, hun var be-

kymret for skulle lide under det

–

hverken standarder for miljø, sundhed eller forbrugersik-

kerhed. Det var et fatamorgana. Hvis man skulle bruge tiden rationelt

–

og det havde han

tænkt sig at gøre

–

skulle man ikke bekæmpe fatamorganaer og kæmpe for ting, der alle-

rede var garanteret i aftalen, men lægge vægt på, at man får så ambitiøs og omfattende

en frihandelsaftale som muligt.

Nikolaj Villumsen

henviste til justitsministerens svar på Holger K. Nielsens spørgsmål om

suverænitetsafgivelse. Der stod, at fordi det var den danske stat og ikke den individuelle

borger, var der ikke tale om suverænitetsafgivelse, som advokaten Georg Lett ellers havde

påpeget til en konference om frihandel 7. september. Det virkede som en sær forklaring.

Nikolaj Villumsen efterlyste en samlet redegørelse for, om der var tale i suverænitetsafgi-

velse i hele aftalen. Der var blevet svaret på et spørgsmål med henvisning til en advokat,

der mente, der var tale om suverænitetsafgivelse.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, hvorfor ministeren ikke gav Folketinget mulighed for at

give mandat, hvis der alligevel ikke var noget at bekymre sig over.

Udenrigsministeren

var glad for, at det hverken var ham eller Nikolaj Villumsens person-

lige vurderinger, det kom an på. Det var justitsministerens afgørelse.

Søren Søndergaard

sagde, at den tidligere regering søgte mandat til TTIP. Han forstod

ikke, hvordan man kunne vurdere, at aftalen ikke var så betydningsfuld. De lande, ministe-

ren nævnte, havde ikke særlig mange investeringer i Danmark.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at når ministeren mente, det bare var en misforståelse, at

nogle i udvalget og en masse organisationer var bekymrede for forbrugerbeskyttelse, miljø-

og sundhedsstandarder og for risikoen for at blive sagsøgt for demokratisk vedtaget stram-

ning af miljølovgivning, var der vel ikke noget i vejen for at lade Folketinget komme ind over

aftalen. Det troede hun også, at Venstre ville synes var en god idé, hvis de havde været i

opposition.

Udenrigsministeren

gentog, at han var glad for, at det ikke var hans og Nikolaj Villumsens

juridiske vurderinger, der var afgørende for, hvordan man gør. Han kendte ikke Nikolaj

Villumsens uddannelsesmæssige baggrund, men selv var han ikke klædt på til det. Justits-

ministeriets gennemgår, om noget indeholder suverænitetsafgivelse, og han anbefalede at

rette yderligere spørgsmål til Justitsministeriet. Der lå allerede et svar på, om der var su-

verænitetsafgivelse, og gennemførelsen af ratifikationsprocessen. Man gennemfører de

dele, der er EU-kompetence og fælles kompetence, og ratificerer resten i Folketinget. Langt

den største del af det skal gennemføres gennem en aftale. Ministeren gik meget ind for

parlamentarisme, også grundlovens opdeling af Folketingets opgave og regeringens op-

gave. Regeringen skal udføre og agere, Folketinget skal lovgive. Regeringen fører uden-

rigspolitikken og kan tiltræde internationale aftaler på vegne af Danmark. Man kan nogle

gange lægge alt ud til en parlamentarisk beslutning. Det havde man gjort med de dele af

aftalen, der var national kompetence, Det ville være helt exceptionelt at gøre det med de

dele, der var EU-kompetence. Det var fuldstændig standard at gøre, som man gør nu. Det

havde Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet også gjort, da de havde ministerposten.

Han forstod ikke, at man har et sæt kriterier, når man selv sidder i regering, og et andet,

når andre partier sidder i regering.

Søren Søndergaard

ville ikke forsvare den tidlige regering, men den søgte faktisk mandat

om TTIP. Det var fornuftigt. Hele ministerens lektion var korrekt. Danmarks holdning ville

komme til udtryk ved den afstemning, der var i Rådet. Grundlaget var jo, at Europaudvalget

skulle give mandat til aftaler af større rækkevidde, men det var aldrig blevet givet her. Søren

Søndergaard forstod ikke, at man vurderede, aftalen ikke var så betydningsfuld. Undervejs

havde man jo opdaget, at den var det. Danmark var aldrig blevet dømt i en ISDS-meka-

nisme, men man havde også primært indgået aftaler med lande, der ikke havde ret store

investeringer i Danmark. Det var noget helt andet med USA og Canada. USA havde også

investeringer i Danmark via canadiske datterselskaber. Spørgsmålet var, om man åbnede

op for en del af det, TTIP handlede om. Den tidligere regering søgte mandat til TTIP. Det

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

syntes han også man skulle have gjort til CETA. Det var en stor fejl, at man ikke havde

ændret det undervejs.

Lisbeth Bech Poulsen

syntes, det var næsvist at nævne SF-ministeren, for det var Ven-

stre, der var i regering, da CETA-forhandlingerne begyndte og ikke søgte om mandat. Nu

nærmede man sig en afslutning. På TTIP blev der givet mandat. Man var ikke tvunget af

grundloven til at indhente mandat, men det ville være god stil at inddrage Folketinget. Af-

talen havde fået stor bevågenhed i befolkningen.

Udenrigsministeren

sagde, det var første gang, han blev skældt ud for noget, han allige-

vel gjorde: Han inddrog jo faktisk Folketinget i vedtagelsen af CETA. Det stod på lovpro-

grammet, at det, der var dansk kompetence, skulle i salen. Han var glad for at høre, at det

var god stil at inddrage Folketinget.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at man ikke kunne sammenligne TTIP’s og

CETA’s omfang eller betydning for verdenshandelen. Man havde også frihandelsaftaler

med Sydkorea, Chile og Mexico, som var store lande, der også investerede i Danmark.

Man kunne ikke påstå, at man kun har aftaler med lande, der ikke har investeret i Danmark.

Fra dansk side har man vurderet, at ICS-ordningen skulle i salen. Det er en investerings-

beskyttelsesaftale, der imødekommer mange af de kritikpunkter, der har været, og man har

lyttet til ønskerne om mere transparens, end der var i de hidtidige ISDS-aftaler. I forbindelse

med andre frihandelsaftaler var der kommet ønsker om at modernisere til en ICS-aftale.

Det valgte Canada at være venlig nok til at sige ja til. De ville godt ændre det, man først

var blevet enige om. Det var kommet ind meget sent i forløbet, og nu skulle man også have

en mulighed for parlamentarisk at tage stilling til, om det var det, man ville fra dansk side.

Hvis ikke man ville det, blev det den meget kritiserede ISDS-aftale.

Rasmus Nordqvist

glædede sig over, at Folketinget blev involveret i ratifikationen af så

vidtrækkende en handelsaftale. Det var stadig en skam, at ministeren ikke mente, den mid-

lertidige ikrafttrædelse krævede opbakning i Folketinget. Diskussionen pågik i stort set alle

EU-lande. Der blev stemt om det i parlamenter osv. Irland havde sagt nej tak dagen før.

Havde ministeren overblik over de andre lande? Og hvor mange lande skulle der til for at

blokere?

Udenrigsministeren

sagde, at det irske overhus havde afgivet en vejledende ikkebin-

dende aftale. Den irske regering ville ikke ændre mening på baggrund af en vejledende

udtalelse.

Lisbeth Bech Poulsen

gentog spørgsmålet om, hvorfor Folketinget ikke blev involveret i

den midlertidige anvendelse.

Udenrigsministeren

sagde, at for hans skyld måtte aftalen gerne træde i kraft med det

samme. Han syntes, det var en god aftale. Han var i modsætning til andre tilhænger af

frihandel. Det var vigtigt, den trådte i kraft hurtigt, for den ville øge samhandelen, væksten

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

og beskæftigelsen i EU og Canada. Noget var fælles kompetence, noget var EU-kompe-

tence, og noget var national kompetence. Det var muligt at igangsætte delt kompetence og

fælles EU-kompetence med det samme. Det, der var national kompetence, afventede na-

tional ratifikation. Han forstod ikke modstanden mod, at de ukontroversielle dele som f.eks.

sænkelsen af toldsatserne mellem EU og Canada skulle afvente ratifikation.

Lisbeth Bech Poulsen

gentog sit spørgsmål om, hvorfor Folketinget ikke blev involveret i

den midlertidige anvendelse. Uanset hvilken kompetence de hørte under, hørte de forskel-

lige elementer jo sammen. Socialistisk Folkeparti gik ind for frihandel, men på de rigtige

betingelser, og de var bekymrede for, at standarder skulle blive sænket.

Udenrigsministeren

sagde, at man havde en årelang tradition i Folketinget for at afklare

EU-spørgsmål i Europaudvalget. Derfor sad man jo her og blev orienteret eller gav mandat,

afhængigt af hvordan regeringen vurderede sagens rækkevidde. Det var regeringens præ-

rogativ at træffe afgørelse i sager, der ikke vurderes at være af større betydning, jf. grund-

lovens paragraf 19. Ministeren gentog, at CETA-aftalen ikke sænker muligheden for at re-

gulere på de områder, Lisbeth Bech Poulsen havde nævnt. Hvis man laver en regulering,

der specifikt går imod udenlandske virksomheder, stred det imod reglerne. Det havde

længe været sådan i EU. Danmark havde haft nogle køb dansk-klausuler, der ikke var så

heldige, men det var man gået væk fra. Reglerne skulle bare være generelle og gælde for

alle. Den midlertidige ikrafttrædelse var fuldstændig på linje med EU-Sydkorea- og EU-

Colombia-aftalen, hvor man satte de fælles regler i gang og ratificerede de nationale regler

efterfølgende. Det spor fulgte man. Aftalen gav vækst og arbejdspladser, uden at man risi-

kerer at sænke Danmarks eller EU's standarder.

Nikolaj Villumsen

delte ikke ministerens optimisme. Han var ikke nødt til at indhente man-

dat fra Folketinget, før man satte aftalen i kraft. Når beslutningsforslaget skulle behandles

den kommende uge, havde Folketinget mulighed for at sætte foden ned.

Jan E. Jørgensen

spurgte, om Canada havde specielt lave standarder, og hvad aftalen

ville have af konsekvenser for dansk økonomi.

Udenrigsministeren

håbede, at debatten i Folketingssalen ville være præget af mere se-

riøsitet og akkuratesse end bemærkningerne til beslutningsforslaget. Han svarede Jan E.

Jørgensen, at Canada har høje standarder inden for miljø, sundhed, forbruger- og arbejds-

tagerrettigheder. Man havde længe haft et godt samarbejde med Canada, og samarbejdet

med den nye canadiske regering var fremragende. Den havde bragt Canada tilbage på

den internationale scene. Forventningerne var, at frihandelsaftalen ville øge dansk eksport

med omkring 2,2 mia. kr. Og jo mere eksport, jo flere arbejdspladser.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

2. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

3. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

Udenrigsministeren

forelagde rådsmødet om udenrigsanliggender den 17. oktober 2016.

Alle punkter på dagsordenen blev forelagt til orientering.

1. Syrien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3492

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 760 (udvalgsmødereferat side 952, senest

behandlet i EUU 20/5-16)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Syrien på et sær-

deles dystert bagtæppe. I slutningen af september indledte det syriske regime og Rusland

en voldsom militær eskalering med nogle af de værste angreb hidtil.

Kampene har især fokuseret på Aleppo. Det syriske regime har genindtaget flere områder

sydvest for byen og genetableret belejringen af den østlige del, som oppositionen kontrol-

lerer. Det skønnes, at 250.000 civile stadig befinder sig uden adgang til rent vand eller

humanitær nødhjælp. FN har udtalt, at situationen i Aleppo er katastrofal og ulig alt andet,

der er sket i den nu 5 1/2 år lange konflikt. Det er blevet stadig mere tydeligt, at det syriske

regime

–

støttet af Rusland

–

konsekvent forfølger det militære spor og ikke skyr nogen

midler. Der var ellers et spinkelt håb om, at våbenhvilen, der trådte i kraft den 12. septem-

ber

–

som resultat af forhandlinger mellem USA og Rusland

–

kunne have skabt rammen

for en forbedring af forholdene i Syrien. Desværre er aftalen smuldret i kølvandet på de

seneste ugers brutalitet. Senest besluttede USA den 3. oktober at suspendere sin delta-

gelse i forhandlingerne med Rusland om en våbenhvile. Ifølge amerikanerne var Rusland

ikke parat til at sikre sin del af aftalen, der skulle få det syriske regime til at indstille angreb

mod civilbefolkningen og tillade humanitær nødhjælp at nå frem.

De intensiverede kampe i Syrien betyder, at de politiske forhandlinger mellem regimet og

oppositionen i regi af FN ligger stille. Udsigterne til en genoptagelse af såvel forhandling-

er som våbenhvile ser dystre ud.

Det er den alvorlige udvikling, som vi skal drøfte under det kommende møde i Udenrigsrå-

det. Vi vil fra dansk side arbejde for, at EU sender et stærkt signal om, at den nuværende

voldsbølge er uacceptabel. Derudover vil vi lægge vægt på, at vi bliver ved med at arbejde

for humanitær adgang og fastholdelse af støtten til den syriske opposition.

Jeg forventer også, at vi vil drøfte mulighederne for at genoplive en våbenhvileaftale og

fastholde vores støtte til en politisk proces inden for rammerne af FN. Ruslands rolle

–

hvordan vi i det hele taget kan påvirke den russiske ageren i Syrien

–

vil i den forbindelse

stå centralt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Nikolaj Villumsen

roste ministeren for den klare udmelding om, at de russiske

bombardementer i Aleppo var krigsforbrydelser. Det skulle klart frem, og det skulle

efterforskes, så de ansvarlige, inklusive Putin og Assad, på et tidspunkt kunne blive bragt

for en domstol og straffet. Det var en humanitær katastrofe, og der var akut behov for at

stoppe bombardementet. En mulighed var, at man fra dansk side arbejdede for at rejse

forslaget om et flyveforbud over Aleppo i FN. Rusland ville nok nedlægge veto, men bare

det at rejse kravet ville udstille russernes krigsforbrydelser og lægge et pres på

Assadregimet og Putin. Man kunne starte med at samle EU-kredsen om forslaget.

Søren Søndergaard

sagde, det handlede om at finde nogle måder at lægge pres på Rus-

land på. Episoden, hvor de allierede fly bombede nogle, man ikke skulle have bombet,

havde næppe haft en hensigtsmæssig påvirkning på udviklingen. Hvordan gik det med den

redegørelse, og ville det komme op på mødet? Han vidste ikke, om der var andre fly fra

EU-landene end de danske. Hvis man selv laver fejl, er det afgørende at afklare fejlen, så

man med så stor autoritet som muligt kan lægge pres. Der var forskel på et angreb på en

militærkonvoj fra Syrien og et fuldstændig ublu bombardement af civile, men man skulle

holde sin sti ren. Søren Søndergaard spurgte, hvorfor ministeren ikke nævnte Iran.

Udenrigsministeren

takkede Nikolaj Villumsen for støtten. Efter den drøftelse, man havde

sidst om forsvarets støtte til dokumentationscenteret, var det kommet på plads, at det fort-

sat havde økonomien på plads til at fortsætte sit arbejde. For at presse så meget på som

muligt, måtte man samarbejde med andre EU-lande og blive enige om, hvad man gør. Der

var selvfølgelig det politiske pres, det man i USA kalder

naming and shaming.

Det var glæ-

deligt, at flere og flere tager bladet fra munden over for Rusland, bl.a. den italienske uden-

rigsminister. Han vidste dog ikke, hvordan man kommer videre derfra. Økonomiske sank-

tioner og flyveforbudzoner havde været oppe at vende i forskellige fora, og man gik videre

ad de veje, hvor man kunne skaffe opbakning. Ministeren ville ikke nævne køb af kampfly

og effektiv håndhævelse i forbindelse med forslaget om flyveforbud over Aleppo, men nø-

jes med at sige, at for nærværende kan Danmark ikke gøre det alene.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, det var korrekt, at der var en hændelse i septem-

ber, hvor allierede fly fra koalitionen blev beskyldt for at ramme en syrisk militærkonvoj.

Han understregede, at Danmark ikke var i krig med Syrien, men deltog i den alliance, der

bekæmpede ISIL både i Irak og i Syrien. Når der sker en hændelse som den, der skete,

skulle det undersøges. Det var man i gang med sammen med de andre lande, der var med

i flyvningerne den dag. Danmark tilkendegav med det samme, at hvis det var danske fly,

beklagede de det fuldt ud. Fordi man undersøger det åbent og direkte, har man legitimiteten

til at kritisere dem, der går direkte efter civile mål.

Ministeren nævnte ikke Iran, fordi det var Rusland, der for alvor kunne lægge pres på Sy-

rien. Iran spiller en uheldig rolle med deres påvirkning, mandskab, inddragelse af Hisbollah

som forsvarsværk mod Assad. Men det var Rusland, der kunne gøre en forskel.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

2. Migration



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0385

Rådsmøde 3492

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3482

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af

udenrigsanliggender 18/7-16)

rådsmøde

Udenrigsministeren:

Vi skal også drøfte migration. Det Europæiske Råd besluttede i juni

at etablere et antal migrationspartnerskaber med udvalgte afrikanske oprindelses- og tran-

sitlande

–

i første omgang med fokus på Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien.

Den intensiverede dialog med partnerlandene har allerede styrket samarbejdet. For ek-

sempel har Nigeria udtrykt villighed til at indgå en samlet tilbagetagelsesaftale med EU.

På rådsmødet forventes en drøftelse af status for de relevante landepapirer, der skal sikre

en bredspektret og skræddersyet tilgang til samarbejdet med de udvalgte tredjelande. Det

er hensigten, at det skal ske gennem brug af relevante instrumenter inden for udviklings-,

handels- og udenrigspolitik og med støtte fra bl.a. den EU-trustfond, der blev etableret i

forbindelse med Vallettatopmødet sidste år. Trustfonden supplerer politisk dialog, udvik-

lingssamarbejde, økonomisk samarbejde, humanitær bistand og indsatser inden for stabi-

lisering og kriseberedskab med partnerlandene. Landepapirerne styrker altså samarbejdet

om tilbagetagelse, samtidig med at landene støttes i at imødegå grundlæggende årsager

til migration.

Danmark støtter denne tilgang og arbejder for styrket samarbejde mellem EU-delegatio-

nerne og medlemslandene med henblik på effektiv implementering af tilbagetag-elsesafta-

lerne.

Derudover vil der på rådsmødet muligvis være en kort omtale af indtryk fra flygtninge- og

migrationstopmøderne i New York i september. FN’s Generalforsamling vedtog den

så-

kaldte New York-erklæring om flygtninge og migranter, der i 2018 forventes at munde ud i

henholdsvis en flygtningecompact og en migrationscompact. Dertil blev der afholdt et vel-

lykket flygtningetopmøde på initiativ af præsident Obama med en bred deltagerkreds, der

alle sluttede op om behovet for at gøre mere.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad man mente med effektive incitamenter og passende

brug af konditionalitet. Hvad der er passende, kunne man have forskellige opfattelser af.

Udenrigsministeren

var enig i, at der var forskel på, hvad man mener med passende

konditionalitet. Man var nok mere enige i Folketinget end i EU-kredsen. Ministeren mente,

at man skulle bruge en bredspektret indsats ud fra en more for more og less for less-tilgang.

Man skulle være klar til at understøtte og hjælpe med reintegrationen, sørge for, at der var

modtagekapacitet til dem, der vender hjem, og understøtte de strukturer, der kan være med

til at stoppe migrationsstrømmene.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Der var ting, der var konditionelle på den måde, at de kun gives, hvis landet lever op til de

indgåede aftaler. Men med hensyn til mindre for mindre-tilgangen skulle man huske, at

man i mange af landene arbejder mere sammen med civilsamfund end med regeringer.

Det vil sige nogle, der er sten i skoen for regeringerne, fordi de insisterer på menneskeret-

tigheder og transparens og demokrati. Det lagde altså ikke noget pres på en regering at

fjerne støtten til deres modstandere. Verden er ikke så nem, som man nogle gange gør

den til. Men med EU-fællesskabets styrke kunne man stille nogle ting til rådighed, til gen-

gæld for at landene skal leve op til de internationale aftaler. Det var ikke noget nyt, at et

land skal tage sine egne statsborgere tilbage. Det sker bare ikke altid, nogle gange på

grund af bureaukratiske benspænd som tvivl om nationalitet.

Rasmus Nordqvist

var glad for at høre, det handlede om internationale aftaler, og at der

ikke lå nyopfundne krav i det.

Udenrigsministeren

sagde, at der var nogle eksisterende internationale aftaler. Det nye

var, at man undersøgte, om lande, der har mulighed for tilbagetagelse, også lever op til

det.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

3. Tunesien



Politisk drøftelse/(Evt.) rådskonklusioner

JOIN (2016) 0047

Rådsmøde 3492

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Rådet vil også have en kort drøftelse af øget EU-støtte til Tunesien.

Det er vigtigt, at EU som Tunesiens primære partner fortsat bakker op om landets demo-

kratiske udvikling og hjælper med at håndtere de betydelige udfordringer. Det gæld-er ikke

mindst den pressede økonomi, ungdomsarbejdsløsheden og den fortsatte sikkerhedstrus-

sel fra nabolandet Libyen.

Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste har derfor fremlagt en meddelelse, som

lægger op til et bredt samarbejde og øget støtte til Tunesien med fokus på socioøkonomisk

udvikling, civilsamfund, migration, terrorbekæmpelse og korruption. I meddelelsen lægges

der op til, at den øgede støtte til Tunesien finansieres via omprioriteringer inden for EU’s

budget.

Meddelelsen anbefaler også en hurtig afslutning af forhandlingerne om at uddybe frihand-

elsaftalen mellem EU og Tunesien. Regeringen er enig og finder, at der skal være tale om

en fair handelsaftale, som kan bidrage til en gunstig udvikling i Tunesien. Regeringen finder

meddelelsen både positiv og rettidig. Vi lægger vægt på, at EU-støtten bidrager til at for-

bedre fremtidsudsigterne for Tunesiens unge

–

også for at imødegå radikalisering.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

EU’s globale strategi



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3492

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1199, senest

behandlet i EUU 15/6-16)

Udenrigsministeren:

Endelig vil der

være en drøftelse af EU’s globale

strategi. Udenrigs-

repræsentanten forelagde for Det Europæiske Råd i juni

sit bud på en ny strategi for EU’s

udenrigspolitiske engagement. Jeg forventer, at Rådet vil give grønt lys for, at der arbejdes

videre med implementeringen af strategien. Strategien er fint i tråd med mange danske

mærkesager og har f.eks. fokus på opbygning af modstandskraft i skrøbelige samfund i

EU’s nærområde, bedre samspil mellem EU’s interne og eksterne politikker samt EU’s bi-

drag til implementering af verdensmålene.

Strategien peger også på en styrkelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Dette

er på mange måder ganske naturligt. EU står over for mange nye udfordringer, og der skal

findes fælles europæiske løsninger.

Hen imod det fælles udenrigs- og forsvarsministermøde i november vil der blive arbejdet

på en implementeringsplan for sikkerheds- og forsvarspolitikken, som skal udstikke retnin-

gen for de kommende år.

Det er vigtigt at slå fast, at kollektivt forsvar er en opgave for NATO. Men det er vigtigere

end nogensinde, at EU og NATO trækker på samme hammel og supplerer hinanden. Dette

gælder f.eks. indsatser i Europas nærområde mod syd og øst. Det er også vigtigt at få

gennemført målsætningerne fra den fælles NATO-EU-erklæring ved NATO-topmødet i juli

om fælles imødekommelse af cybertrusler og hybride trusler.

Grundet det danske forsvarsforbehold vil Danmark stå uden for de dele, som vedrører for-

svarssamarbejdet og en eventuel videreudvikling af forsvarssamarbejdet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

5. EU-Afghanistan samarbejdsaftale



Rådsafgørelse/undertegnelse

JOIN (2016) 0045

Rådsmøde 3492

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3482

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af

udenrigsanliggender 18/7-16)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

rådsmøde

6. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016*

Udenrigsministeren

forelagde rådsmødet om almindelige anliggender den 18. oktober

2016. Alle punkter på dagsordenen blev forelagt til orientering. Han gennemgik alene to

sager, som var af særlig interesse.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 (udkast til

konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3494

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 20-21/10-16

–

bilag 2 (fortroligt) (udkast til retningslinjer

til konklusioner vedr. DER 20-21/10-16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet den 18. oktober forventer jeg at der vil være en drøf-

telse af udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner, der primært ventes at berøre tre

hovedemner: migration, handelspolitik og EU’s relationer til Rusland. Andre emner vil

kunne blive aktuelle i lyset af udviklingen frem til mødet.

Det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil følge op på migrations- og flygtningekri-

sens seneste udvikling og gøre status for implementeringen af tidligere beslutninger. Ef-

fektiv implementering af de fælles europæiske tiltag på migrationsområder er afgørende

for at sikre, at vi aldrig igen oplever samme ukontrollerede flygtningestrømme ind i EU som

dem, vi så sidste efterår. Fokus for drøftelsen i Det Europæiske Råd ventes særlig at være

på arbejdet med migrationspartnerskaber for oprindelses- og transitlande, etableringen af

en ekstern migrationsfond med henblik på særlig at reducere strømmene over Middelhavet

samt status for EU-Tyrkiet aftalen og støtten til landene på det vestlige Balkan. Generelt

ventes drøftelsen på migrationsområdet således at være statusorienteret og fokusere på

implementering.

For så vidt angår handelspolitik ventes der på Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober en

bred drøftelse om de overordnede retningslinjer for handelspolitikken og en status for de

igangværende frihandelsforhandlinger herunder med USA (TTIP) og EU-Japan. Frihan-

delsdagsordenen har i de seneste år oplevet stigende modstand

–

både i og uden for EU.

Fra regeringens side anser vi det som afgørende, at EU fastholder en handelsliberal linje.

Øget protektionisme vil hverken være gavnlig for konkurrenceevnen, væksten eller beskæf-

tigelsen i Danmark og EU. Heldigvis har EU-Kommissionen generelt lagt et højt handels-

politisk ambitionsniveau, som regeringen bakker op om. Frihandelsaftalen med Canada er

et eksempel herpå.

Endelig ventes der på mødet i Det Europæiske Råd en drøftelse af

EU’s relationer til Rus-

land. Der forventes en relativ kort drøftelse, om de overordnede principper for relationen til

Rusland. Det er helt centralt, at EU-kredsen bevarer enighed om en robust og principfast

tilgang til Rusland, hvor sanktionspresset fastholdes indtil Minskaftalen er fuldt implemen-

teret. Samtidig bør EU gribe eventuelle muligheder for at påvirke Rusland gennem åben

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

og direkte dialog, som dog bør foregå på præmisser, som EU er med til at sætte og med

klart definerede mål for øje.

Søren Søndergaard

spurgte, om sanktionerne mod Rusland var entydigt knyttet til Min-

skaftalen.

Udenrigsministeren

sagde, at sanktionerne var indført med den bestemte baggrund og

skulle ophæves, hvis Minskaftalen implementeres. Hvis man indfører sanktioner på bag-

grund af en situation, bortfalder sanktionerne, hvis situationen opløses. Udfordringen var,

om man på baggrund af Syrien kunne samle flertal i EU til at gennemføre nødvendige

beslutninger om andre sanktioner. Man kunne ikke afvise, at der var et overlap mellem de

to ting.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

2. Implementering af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)



Orientering fra formandskabet

KOM (2015) 0216, KOM (2016) 0615

Rådsmøde 3494

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat side 11 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/10-15)

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme



Status

KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607

Rådsmøde 3494

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

På rådsmødedagsordenen er desuden midtvejsevalueringen af

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).

Forslaget blev fremsat den 14. september, og der

ventes på rådsmødet alene en første statusdrøftelse. Jeg kan oplyse, at finansministeren

på et senere tidspunkt vil forelægge sagen for udvalget til forhandlingsoplæg.

Forslagets detaljer er der redegjort grundigt for i samlenotatet, så jeg vil ikke gå i detaljer.

Da vi på mødet i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) den 20. september fik præsen-

teret forslaget, kom forventede synspunkter til udtryk, idet en gruppe af budgetrestriktive

lande generelt var skeptiske over for forslaget, men dog kunne se positive elementer i for-

hold til prioriteringen af vækst, migrations- og sikkerhedsindsatsen. Vi var selvsagt en del

af denne gruppe. Det stod dog klart, at disse områder måtte finansieres via omprioriterin-

ger. Omvendt så en anden gruppe af lande generelt en række positive elementer i forsla-

get, idet nødvendigheden af, at nye udgifter blev finansieret ud over udgiftslofterne, blev

understreget. Den første drøftelse bød således ikke på store overraskelser.

Alt i alt er der samlet set tale om forslag, der ændrer betingelserne for, hvad EU’s maksi-

male udgiftsniveau kan blive. Dette vil tilsvarende medføre et potentielt højere EU-bidrag

for medlemslandene. For Danmark kan forslaget om yderligere fleksibilitet medføre en stig-

ning i det danske EU-bidrag på op til i alt 5 mia. kr. fra 2017 til 2020.

Regeringen er på den baggrund imod Kommissionens forslag, som det ligger. Regering-

en vil derfor sammen med ligesindede lande arbejde aktivt for, at udgifterne finansieres via

omprioriteringer og holdes inden for et uændret betalingsloft, som Danmark traditionelt har

arbejdet for.

Det er regeringens holdning, at de gældende forpligtelses- og betalingslofter er tilstrække-

lige til at håndtere nye prioriteter, og at uforudsete udgifter i fremtiden bedst håndteres, ved

at der afsættes et tilstrækkeligt råderum hertil. Jeg vil gerne understrege, at regeringen

støtter prioritering af både den interne og eksterne migrationsindsats, som der kan findes

finansiering til gennem den rette prioritering.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

4. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3490 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016

Justitsministeren:

Den 13.-14. oktober 2016 afholdes der rådsmøde om retlige og indre

anliggender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på råds-

mødet. Som det fremgår af samlenotatet, er der denne gang alene to sager på rådsmøde-

dagsordenen, der vedrører Justitsministeriets område. Begge punkter forelægges udvalget

til orientering. Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de aspekter af sagerne, som jeg

vurderer vil have udvalgets interesse.

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Migrationsstrømmene på den østlige

middelhavsrute til Europa er faldet markant siden indførelsen af grænsekontrollen i Make-

donien og indgåelsen af EU-Tyrkiet-aftalen tidligere i år, men situationen er langt fra stabil.

Der er endnu ikke fremskridt at spore på den centrale middelhavsrute fra Nordafrika til

Italien. Her kommer det samme antal som sidste år, der var et rekordår. På EU-niveau er

vi derfor fortsat optaget af at sikre, at den situation, vi oplevede sidste efterår, hvor der gik

hul på Europa og flygtninge og migranter vandrede op gennem Europa og op ad vores

motorveje, ikke kommer til at gentage sig.

Migration er derfor et af de punkter, der fylder mest på det slovakiske formandskabs dags-

orden, og det hilser jeg velkomment. Rådsmødet den 13.-14. oktober er det første ordinære

rådsmøde under det slovakiske formandskab, og der er i høj grad tale om et statusmøde

på migrationsområdet. Formandskabet vil opdatere Rådet, om hvor langt vi er kommet med

de mange initiativer og forslag, og vi vil have lejlighed til drøfte det videre forløb.

Vi får således en status på arbejdet med reformen af det fælles europæiske asylsystem,

som Kommissionen skød i gang med sin meddelelse fra april i år. På dagsordenen er også

en række tekniske tiltag, som skal bidrage til at styrke kontrollen ved de ydre grænser. På

rådsmødet vil vi også få en kort opdatering på arbejdet med at iværksætte den europæiske

grænse- og kystvagt. Det vedtagne forslag trådte i kraft den 6. oktober 2016.

Men inden da kan jeg traditionen tro orientere om, at formandskabet byder på frokost. Der

er lagt op til en drøftelse af de eksterne aspekter af migrationsudfordringen. Det drejer sig

om de migrationspartnerskaber, som EU er ved at indgå med en række lande, i første

omgang Etiopien, Nigeria, Mali, Niger og Senegal, og som i høj grad drejer sig om at indgå

samarbejde om tilbagesendelse af personer, der opholder sig ulovligt i EU.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(EPPO)



Politisk drøftelse/Delvis generel indstilling

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3490

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2013) 0534

–

bilag 3 (det hollandske Repræsentanternes Hus'

positionspapir om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance mellem det britiske overhus og

Kommissionen vedr. Kommissionens håndtering af det gule kort)

KOM (2013) 0534

–

bilag 1 (brev fra Kommissionen vedr. begrundede

udtalelser om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534 - svar på spørgsmål 1 om regeringens holdning til

Kommissionens beslutning om at ignorere det gule kort fra en række nationale

parlamenter om forslag om en europæisk anklageyndighed fra

justitsministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 1 vedrører forslaget om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed, der skal kunne efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der

skader EU’s finansielle interesser –

f.eks. sager om svindel

med euroen og EU’s midler.

Jeg nævner sagen til orientering, idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Det er formandskabets hensigt at opnå enighed om en delvis generel indstilling om forsla-

get på rådsmødet den 13.-14. oktober 2016. I den forbindelse har formandskabet lagt op

til en politisk drøftelse af de dele af forslaget, hvor der fortsat er væsentlige uafklarede

problemer. Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence i re-

lation til momssvig, muligheden for domstolsprøvelse og forholdet til eksterne aktører, her-

under tredjelande, Eurojust og ikkedeltagende medlemsstater.

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det danske politi og den

danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning, rejser tiltale og fører straffe-

sager ved de danske domstole. Det er regeringens opfattelse, at den danske anklagemyn-

dighed varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Regeringen er generelt skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til, at Den

Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte med-

lemsstater.

Forslaget er som nævnt omfattet af retsforbeholdet og vil derfor ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark.

Formandskabet har i sidste uge præsenteret et kompromisforslag, der bl.a. omhandler

samarbejdet mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og ikkedeltagende medlemssta-

ter, herunder Danmark. Forslaget lægger op til, at de deltagende medlemsstater skal an-

erkende og notificere Den Europæiske Anklagemyndighed som kompetent myndighed i

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

forbindelse med gennemførelsen af EU-retsakter om retsligt samarbejde i straffesager for

derved at sikre, at Den Europæiske Anklagemyndighed kan udøve sin virksomhed.

Herudover indebærer forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med

ikkedeltagende medlemsstater kan udpege nationale kontaktpunkter med henblik på at

sikre et effektivt samarbejde.

Regeringen deler målsætningen i forslaget om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil vi fra dansk side arbejde for at sikre grundlaget for et effektivt

samarbejde mellem den danske anklagemyndighed og Den Europæiske Anklagemyndig-

hed. Det er regeringens opfattelse, at rette hjemmelsgrundlag for samarbejdet mellem Den

Europæiske Anklagemyndighed og ikkedeltagende medlemsstater

–

ligesom for resten af

forslaget

–

er traktatens kapitel om retligt samarbejde i straffesager

–

altså at hjemlen er

omfattet af det danske retsforbehold.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (PIF)



Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3490

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Det leder mig naturligt videre til dagsordenens punkt 2, som vedrører

forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle interes-

ser.

Forslaget er tæt forbundet med forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed, idet det ligeledes har til formål at bidrage effektivt til en stærkere

beskyttelse af EU’s

finansielle interesser. Mere specifikt er formålet med forslaget at fastlægge minimumsbe-

stemmelser, der definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser, og at fastsætte straffe herfor.

Jeg nævner også denne sag til orientering, idet forslaget er omfattet af retsforbeholdet. På

rådsmødet forventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne, ligesom

der er lagt op til en politisk drøftelse med fokus på, om momssvig skal være omfattet af

direktivet eller ej.

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle interesser.

Fra regeringens side støtter man imidlertid, at forslaget i dets nuværende form har hjemmel

i artikel 83, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og således er

omfattet af retsforbeholdet. Regeringen er bl.a. skeptisk over for det element i forslaget,

som lægger op til, at moms omfattes af direktivets anvendelsesområde, og at der skal

gælde en særlig minimumsstrafferamme for visse sager alene ud fra et kriterium om øko-

nomisk skade eller fordel på 100.000 euro.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

3. Reform af det fælles europæiske asylsystem

Rådsmøde 3490

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 780 (udvalgsmødereferat side 1066, senest

behandlet i EUU 3/6-16)

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en

af medlemsstaterne (omarbejdning)

KOM (2016) 0270

EUU KOM (2016) 0270 - svar på spm. 1 om, hvad der sker med

Danmarks parallelaftale om den nuværende Dublinforordning, når den nye

Dublinforordning vedtages, fra udlændinge- integrations- og boligministeren

KOM (2016) 0270

–

bilag 2 (orienterende notat og høringssvar fra Dansk

Flygtningehjælp vedr. Dublinforordningen og Eurodac-forordningen)

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne

KOM (2016) 0465

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status

for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og

for indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som

fastboende udlænding

KOM (2016) 0466

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv 2013/32/EU

–

Fremskridtsrapport

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

KOM (2016) 0467

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af forordning (EU) Nr. 604/2013 (Dublin-forordningen),

identificering af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med

ulovligt ophold og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og

Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-

oplysninger med henblik på retshåndhævelse (omarbejdning)

KOM (2016) 0272

–

bilag 2 (orienterende notat og høringssvar fra Dansk

Flygtningehjælp om Dublinforordningen og Eurodac-forordningen)

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.

439/2010

–

Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0271

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Jeg har allerede tidligere orienteret ud-

valget om Kommissionens meddelelse fra 6. april i år, som ligger til grund for forslagene til

reform af det europæiske asylsystem.

Efter meddelelsen har Kommissionen fremlagt to asylpakker, som omfatter i alt syv lov-

forslag. Den første pakke omfatter tre forslag, nemlig revision af Dublin- og Eurodac for-

ordningerne og et forslag til forordning om et nyt og udvidet mandat for EASO, der vil gøre

asylstøttekontoret til et egentligt EU-agentur. Jeg har allerede orienteret om denne første

asylpakke i forbindelse med rådsmødeforelæggelsen den 3. juni 2016.

Den anden pakke omfatter tre forslag, nemlig forslag til revision af modtagelsesdirektivet,

en kvalifikationsforordning, der skal erstatte det eksisterende kvalifikationsdirektiv, og en

asylprocedureforordning, der skal erstatte det eksisterende asylproceduredirektiv.

Endelig indeholder den anden asylpakke et forslag til forordning om et EU-genbosætnings-

program. Jeg vender tilbage til dette forslag senere, da det udgør et selvstændigt punkt på

dagsordenen.

For alle syv forslag gælder, at de er omfattet af det danske retsforbehold. Vi deltager derfor

ikke i vedtagelsen af forslagene. For to af forslagene, nemlig Dublin- og Eurodac har vi

som bekendt en parallelaftale, som giver os mulighed for at tilslutte os forslagene inden for

30 dage efter deres eventuelle vedtagelse.

Formandskabet lægger alene op til en orientering om, hvor langt vi er kommet med forsla-

gene. Det gælder dog ikke for forslagene til ændring af Eurodac-forordningerne og forsla-

get om et nyt asylagentur, hvor man lægger op til en drøftelse.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

I forhold til forslaget om en ændring af Eurodac-forordningen, lægger formandskabet op til

en drøftelse af, om retshåndhævende myndigheder skal gives en bredere og mere forenk-

let adgang til Eurodac-systemet og de fingeraftryk, der lagres i denne database.

Som udgangspunkt er regeringen positiv over for en højere grad af fleksibilitet, men det er

selvfølgelig vigtigt at holde fast i, at adgangen kun kan ske med henblik på bestemte rets-

håndhævelsesformål. I forhold til forslaget om et asylagentur, der består i en udvidelse af

det eksisterende mandat for EASO, ønsker formandskabet en drøftelse af, om der i relation

til overvågningen af medlemsstaternes anvendelse af de fælles asylregler skal søges in-

spiration i den model, der er anvendt i forordningen om en Europæisk Grænse- og Kystvagt

–

det vil bl.a. sige udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og europæiske udrykningshold.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke en del af asylagenturet, men har gennem

mange år haft et operationelt samarbejde med EASO og har bl.a. haft mulighed for at del-

tage i bestyrelsesmøder og bistå med at stille eksperter til rådighed. Det nye forslag fast-

holder Danmarks status som observatør. Når vi ved, hvordan det har knebet for mange af

medlemslandene at håndhæve EU-reglerne, er regeringen generelt positiv over for forsla-

get om asylagenturet.

Derudover vil jeg blot give en meget kort skitsering af forslagene om et revideret modtagel-

sesdirektiv og kvalifikations- og asylprocedure-forordningen. For de tre forslag gælder helt

generelt, at de tager sigte på at harmonisere reglerne for at mindske incitamentet til sekun-

dære bevægelser og asylshopping.

Med forslaget til kvalifikationsforordningen harmoniseres de kriterier, som ansøgerne skal

opfylde for at være berettiget til asyl og subsidiær beskyttelse. Formålet er bl.a. at reducere

forskelle i medlemsstaternes anerkendelsesprocenter. Derudover præciseres det, at per-

soner, som er meddelt international beskyttelse, har pligt til at opholde sig i den medlems-

stat, der har givet beskyttelsen, for derved at mindske sekundære bevægelser.

Forslaget til en asylprocedureforordning tager sigte på at effektivisere og sikre større ens-

artethed i asylprocedurerne. Fristerne afkortes, og der indføres en obligatorisk hastepro-

cedure for visse typer af ansøgninger.

Endelig er der modtagelsesdirektivet, hvor der med forslaget sker en tilpasning af de ma-

terielle modtagelsesforhold. Reglerne for begrænsninger i bevægelsesfrihed præciseres,

og der fastsættes konsekvenser for ikke at efterkomme disse begrænsninger. Mulighe-

derne for at boligplacere ansøgere og for at pålægge dem meldepligt harmoniseres yderli-

gere. Der foreslås også regler om, at visse ydelser alene ydes i form af naturalier, når en

ansøger ikke overholder sine forpligtelser, f.eks. til at forblive på den ansvarlige medlems-

stats område.

Regeringen er generelt positiv over for disse forslag, selv om vi jo ikke deltager i vedtagel-

sen på grund af retsforbeholdet, men efter vores opfattelse vil det bidrage til at reducere

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

omfanget af sekundære bevægelser. I øvrigt kan jeg love, at udvalget inden for den nær-

meste fremtid vil modtage grund- og nærhedsnotater om de tre forslag.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om Kommissionen lagde op, at Danmark skulle stå uden for

den del af Dublinforordningen, der har med omfordeling at gøre. Støttede Rådet i så fald

den holdning? Rasmus Nordqvist spurgte, om det var i strid med nogen konventioner, at

man skulle tage fingeraftryk af børn i alderen 6-14 år. Europa-Parlamentet havde udtrykt

bekymring over nogle af elementerne i reformeringen af Dublinsystemet og for, om de stred

mod konventionerne.

Claus Kvist Hansen

glædede sig over, at Danmark ikke skulle være en del af omforde-

lingsmekanismen. Den nuværende så ikke ud til at virke, og nu skulle den erstattes af en

ny og lidt mere detaljeret omfordelingsmekanisme, som bare var mere af det samme. Claus

Kvist Hansen undrede sig over, at man ville pålægge flygtninge juridiske forpligtelser, for-

mentlig for at de ikke skulle bevæge sig rundt. Men hvordan ville man forhindre flygtninge,

der var kommet ind i Europa, i at bevæge sig rundt?

Udlændingeministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det var for tidligt at sige, hvordan

landet lå med det nye Dublinsystem. Der kom hele tiden nye forslag. Der var faktisk ikke

noget nyt at berette. Hvis hun hørte nyt, skulle hun nok fortælle det.

Angående EURODAC så ministeren det som en beskyttelse af børnene, at man nu skulle

tage fingeraftryk ned til 6-årsalderen. Hvis børn er blevet adskilt fra deres forældre, giver

det bedre mulighed for at finde forældrene igen. Om det stred imod konventionerne, kunne

hun ikke sige. Det spørgsmål måtte man prøve at vende tilbage til.

Ministeren svarede Claus Kvist Hansen, at retsforbeholdet forhindrer dansk deltagelse.

Hun antog, at han var enig i, at Danmark ikke skulle tage imod kvoteflygtninge i indevæ-

rende år. Man må på et senere tidspunkt afgøre, om man skal tage imod nogen igen og i

så fald hvornår.

Ministeren svarede Claus Kvist Hansen, at man kunne begrænse flygtninges mulighed for

at bevæge sig rundt ved meldepligt, ved at ydelser i højere grad bliver givet i form af natu-

ralier, og ved at man bliver tilbageført til det land, hvor man oprindeligt blev registreret. Der

var tale om en række restriktioner.

Søren Søndergaard

forstod ikke, hvordan man ved hjælp af børns fingeraftryk finder deres

bortblevne forældre. Det var jo ikke blodprøver eller dna-spor, der var tale om.

Udlændingeministeren

kunne ikke redegøre ned i detaljerne for det tekniske. Men hvis

man fik registreret både barn og forældre, måtte der være en større sandsynlighed for at

man i systemerne kan koble familierne sammen. Hun var godt klar over, at fingeraftryk er

forskellige fra person til person. Ministeren ville gerne prøve at undersøge det lidt mere

detaljer.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EU-

genbosætningsramme



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0468

Rådsmøde 3490

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Så er der forslaget om en EU-genbo-

sætningsramme. Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med

fælles procedurer for, hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredje-

landsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse.

Danmark vil ikke kunne deltage i en sådan ordning på grund af retsforbeholdet. Det fremgår

som bekendt af regeringens 2025-plan, at det på grund af de mange asylansøgere, som

Danmark har modtaget i de senere år, er besluttet at skubbe den resterende del af kvoten

til senere år. Regeringen ønsker, at den fremtidige kvote fastsættes, under hensyntagen til

hvor mange asylansøgere der kommer til Danmark. Et lavt antal asylansøgere giver bedre

mulighed for at modtage kvoteflygtninge.

Claus Kvist Hansen

spurgte, hvordan var man kommet frem til tallet 10.000 euro.

Udlændingeministeren

vidste ikke, hvordan man var nået frem til beløbet på 10.000 euro.

Det var et engangsbeløb.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

5. Informationsteknologi (it) foranstaltninger relateret til grænseforvaltning

Rådsmøde 3490

–

bilag 2 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Systematisk tjek ved ydre grænser

–

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 562/2006, for så vidt angår styrkelse af kontrollen i relevante databaser

ved de ydre grænser (Første gennemlæsning)

KOM (2015) 0670

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

Schengenreglerne)

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note af 22/12-15 om Fælles Grænse- og

Kystvagtagentur)

EUU alm. del (15)

–

bilag 456 (udvalgsmødereferat side 552 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 23/2-16)

b) Ind- og udrejsesystemet (EES)

EUU alm. del (15)

–

bilag 617 (udvalgsmødereferat side 812, senest

behandlet i EUU 19/4-16)

i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind-

og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om

tredjelandsstatsborgere,

der

passerer

Den

Europæiske

Unions

medlemsstaters ydre grænser samt afslag på indrejse og fastsættelse af

betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og

forordning (EU) nr. 1077/2011 (Første gennemlæsning)

KOM (2016) 0194

ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og

udrejsesystemet (første gennemlæsning)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0196

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Det tredje punkt på dagsordenen består

af en længere række af tekniske tiltag og fremtidige forslag, som tilsammen skal bidrage til

en yderligere styrkelse og effektivisering af kontrollen på de ydre grænser.

Formandsskabet lægger alene op til en status på arbejdet. Et af forslagene drejer sig om

systematisk kontrol af alle, der ind- og udrejser ved de ydre grænser. Som bekendt blev

sagen forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den 23. februar 2016 forud for politisk enig-

hed i Rådet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Der pågår i øjeblikket trilogforhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, og formandskabet

arbejder for at opnå enighed inden årets udgang.

Formandskabet vil også give en status på arbejdet med forslaget om oprettelse af et ind-

og udrejsesystem

–

det vi kalder smart borders. Formålet er som bekendt at sikre en mere

effektiv grænsekontrol gennem oprettelsen af et it-system til registrering af tredjelands-

statsborgere med ret til kortidsophold.

I ind- og udrejsesystemet vil data om en rejsendes ind- og udrejsedato blive registreret, så

det effektivt kan kontrolleres, om den pågældende tredjelandsstatsborger har lovligt op-

hold. Retshåndhævende myndigheder skal kunne konsultere systemet i forbindelse med

forebyggelse, efterforskning og opklaring af terror og anden alvorlig kriminalitet. Rådet

drøfter fortsat forslaget og Parlamentet forventes at tage stilling til forslaget i slutningen af

oktober. Formandskabet arbejder for at opnå enighed i Rådet inden udgangen af 2016.

Når det kommer til de øvrige tiltag under dette punkt på dagsordenen, er det forventning-

en, at formandskabet vil orientere om, hvornår man forventer et forslag til et europæisk

rejseinformations- og autorisationssystem (ETIAS) fremlagt. Der er tale om et system, der

ligner det amerikanske ESTA. Formålet er at have kontrol med indrejsende fra visumfrie

lande.

Jeg kan også nævne, at der er nedsat en højniveauekspertgruppe, som har fået til opgave

at se på, hvordan informationsdeling

mellem EU’s mange it-systemer

på grænse- og sik-

kerhedsområdet kan blive bedre.

Gruppen skal navnlig undersøge tre ting, nemlig

1) hvordan man kan optimere medlemsstaterne anvendelse af de eksisterende systemer,

2) om der kan udvikles nye systemer, som sikrer, at vigtige informationer ikke går tabt, fordi

de ikke registreres i de eksisterende informationssystemer, og

3) hvordan eksisterende og evt. nye systemer kan arbejde bedre sammen, såkaldt inter-

operabilitet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

6. Migration



Implementering

KOM (2016) 0166, KOM (2016) 0634

Rådsmøde 3490

–

bilag 2 (samlenotat side 31)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 780 (udvalgsmødereferat side 1060, senest

behandlet i EUU 3/6-16)

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Så er der punktet om migration, hvor

der lægges op til en drøftelse af de fortsatte udfordringer med gennemførelsen af EU-Tyr-

kietaftalen og udfordringerne på den centrale middelhavsrute. Selv om indrejsetallene i

Grækenland er faldet fra over 100.000 personer i august 2015 til 3.500 personer i august i

år, er vi langt fra den fulde gennemførelse af EU-Tyrkietaftalen. Og tilstrømningen til Italien

fortsætter med uformindsket styrke. Derfor lægger formandskabet op til en drøftelse af de

mange udfordringer.

Samarbejdet og især udvekslingen af oplysninger mellem EU’s agenturer og de græske og

at italienske myndigheder kan også forbedres. Endelig er der brug for flere indkvarterings-

pladser i Grækenland og Italien. Derudover vil formandskabet give en status for omforde-

ling fra Grækenland og Italien og for, hvordan det går med EU-Tyrkietaftalen.

For regeringen er det vigtigt, at det fald, vi har set i indrejsetallene fra Tyrkiet til Græken-

land, fastholdes. Derfor er det vigtigt, at vi holder fokus. Det er også vigtigt, at de græske

myndigheder fortsætter og intensiverer det arbejde, der er indledt med bistand fra de øvrige

EU-lande. Som bekendt har Danmark bidraget markant med dygtige eksperter på et ni-

veau, der på nuværende tidspunkt ligger over Danmarks bidrag

til EU’s generelle budget.

Vi vurderer selvfølgelig løbende, om Danmark bør bidrage med flere eksperter. Det forud-

sætter selvfølgelig, at der er tilstrækkelig sikkerhed for vores eksperter. Lige så vigtigt er

det, at tilbagesendelser til Tyrkiet effektueres, når der er grundlag for det

–

og ikke kun af

migranter med ulovligt ophold, men af alle, der i overensstemmelse med EU-retten og de

internationale forpligtelser kan sendes tilbage til og få beskyttelse i Tyrkiet.

Jeg har derfor en forventning

–

eller i hvert fald et håb

–

om, at vi får mere klarhed over

afgørelserne i de græske appelsinstanser og udsendelse af afviste asylansøgere til Tyrkiet

i medfør af EU-Tyrkietaftalen.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan det gik med implementeringen af EU-Tyrkiet-aftalen

i Tyrkiet. Hvad sagde man på i løbende evalueringer, som ministeren hørte om fra sine

kolleger?

Jan E. Jørgensen

havde hæftet sig ved, hvor mange flygtninge, der før aftalen blev ind-

gået, kom til Grækenland

–

100.000 på et år. Nu var det faldet til 3.500. Han kunne ikke

huske, hvilke af Folketingets partier der var imod aftalen dengang.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Udlændingeministeren

svarede, at der stadig var elementer, Tyrkiet ikke levede op til.

Sidst, der var rådsmøde og det var til debat, var landene meget optaget af, at Tyrkiet skal

leve op til alle kriterierne. Det var svært at sige, om alle ville stå klar frem til målstregen,

men det håbede hun, for det var nogle meget vigtige elementer

–

helt grundlæggende ret-

tigheder.

Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at venstrefløjen ikke havde støttet aftalen.

Søren Søndergaard

bad ministeren bekræfte, at Tyrkiet ikke kunne garantere beskyttelse

til forfulgte. Det var blevet kritiseret af en lang række internationale organisationer. En til-

bagesendelse af folk til Tyrkiet kunne medføre tilbagesendelse til lande, man normalt ikke

mener at folk skal sendes tilbage til uden en grundig asylsagsbehandling.

Søren Søndergaard spurgte i forlængelse af Jan E. Jørgensens spørgsmål, om man må-

ske skulle have et notat om folks bevæggrunde for at søge til Grækenland. Var det for at

blive der, eller ønskede nogle at komme videre? Begrænsningen af muligheden for at

komme videre fra Grækenland havde måske haft en indflydelse på antallet af folk, der var

søgt dertil.

Udlændingeministeren

svarede, at med hensyn til EU-Tyrkiet-aftalen og beskyttelse af

forfulgte personer måtte man gå ud fra, at der blev taget højde for det i asylbehandlings-

proceduren i Grækenland. Ellers virkede aftalen ikke.

Søren Søndergaard

spurgte, hvilke partier der havde stemt imod Enhedslistens forslag

om våbenhjælp til kurderne.

Udlændingeministeren

huskede ikke fuldstændig afstemningen i salen den dag.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

7. Den europæiske grænse- og kystvagt: implementering



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0671

Rådsmøde 3490

–

bilag 2 (samlenotat side 35)

KOM (2015) 0671

–

bilag 525 (brev fra udlændinge-, integrations- og

boligministeren om forhandlingsoplæg den 1/4-16 om forslag om en

europæisk grænse- og kystvagt)

KOM (2015) 0671

–

bilag 524 (brev til udlændinge-, integrations-, og

boligministeren fra Folketingets Europaudvalg om opfølgning på ministerens

forelæggelse i Europaudvalget 1/4-16 2016 om den europæiske grænse- og

kystvagt)

KOM (2015) 0671 - svar på spm. 1 om, hvorfor der ikke er tale om

suverænitetsafgivelse, når Rådet kan tvinge et medlemsland til at indføre

grænsekontrol ved hele eller dele af landets interne grænser, fra udlændinge,-

integrations- og boligministeren

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note af 22/12-15 om Fælles Grænse- og

kystvagtagentur)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 780 (udvalgsmødereferat side 1059, senest

behandlet i EUU 3/6-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 617 (udvalgsmødereferat side 807 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 19/4-16)

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Forordningen trådte i kraft i går den 6.

oktober

–

9 måneder efter forslagets fremsættelse. Det er lidt af en bedrift, når man ser på

forslagets omfang.

Formandskabet vil give os en status på iværksættelsen af forordningen, der allerede er i

fuld gang, så den europæiske grænse- og kystvagt kan blive fuldt operationel så hurtigt

som muligt.

Forordningen er et meget vigtigt led i retning af, at vi får styr på EU’s ydre

grænser.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

8. Informationsteknologi (IT) foranstaltninger relateret til grænseforvaltning

Rådsmøde 3490

–

bilag 2 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3473

–

bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 9-10/6-16)

a) Udvikling af Schengen Informationssystemet (SIS)

b) EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

c) Højniveau

ekspertgruppe

interoperabilitet

–

Fremskridtsrapport

9. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Udlændinge,- integrations- og boligministeren:

Til sidst er der blot at sige, at det

næste rådsmøde for mit vedkommende formentlig bliver i november.

(HLEG)

informationssystemer

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelses- og socialdelen) den 13. oktober 2016

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

forelagde dagsordenspunkt 7.

Udkast til rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret

EU’s politiske initiativer og finansiel støtte til integration af romaer”



Vedtagelse

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Jeg vil gerne præsentere udkastet til

rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret

EU’s politiske initiativer

og finansiel støtte

til integration af romaer”.

Punktet er på dagsordenen til vedtagelse.

Rådet vedtog den 19. maj 2011 romastrategierne på baggrund af Europa-Kommissionens

meddelelse ”En EU-ramme

for de nationale strategier for romaernes integration frem til

2020”, som tilskynder medlemsstaterne til at udarbejde eller revidere nationale strategier

for inklusion af romaer.

Medlemsstaterne gav udtryk for deres forpligtelse over for EU-rammen for romaernes inte-

gration og besluttede, at de inden udgangen af 2011 skulle udarbejde nationale strategier

for inklusion af romaer ved at udvikle nye strategier eller ved at ajourføre eller revidere

eksisterende integrerede politikker.

Dette blev i 2013 suppleret af rådsanbefalinger om effektive integrationsindsatser for ro-

maer, hvorefter medlemsstaterne opfordres til årligt at indrapportere nye initiativer og frem-

skridt til kommissionen.

Forpligtelsen til at udarbejde nationale romastrategier støttes fortsat af alle medlemsstater.

Visse medlemsstater, herunder Danmark, finder at dette på nationalt plan bedst opnås via

de generelle, horisontale indsatser og ikke via målrettede romaintegrationstiltag og -strate-

gier.

Revisionsretten har den 28. juni 2016 afgivet rapport om EU’s politiske

initiativer og finan-

sielle støtte til integration af romaerne, der handler om, hvorvidt indsatserne havde bidraget

effektivt til integration af romaer. Revisionsarbejdet blev udført i Kommissionen og i fire

medlemsstater (Bulgarien, Spanien, Ungarn og Rumænien) og dækkede perioden fra 2007

til 2015.

Rådskonklusionerne om revisionsrettens rapport om romastrategien indeholder anbefalin-

ger til medlemsstaterne i forhold til implementeringen af EU-rammen for de nationale stra-

tegier samt integrationstiltag på baggrund af revisionsrapportens konklusioner og anbefa-

linger og fokuserer blandt andet på inddragelse af civilsamfundet ved udarbejdelse af ind-

satser.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

I forbindelse med det første arbejdsgruppemøde bakkede stort set alle medlemsstater op

om den overordnede hensigt med forbedring af integration af romaer. En lang række med-

lemsstater efterlyste dog samtidig en bedre balance i teksten, som tog højde for densitets-

forskelle i de enkelte medlemsstater og den deraf forskellige tilgang i forhold til integration

af romaer. Det første sæt rådskonklusionerne indeholdt desuden anbefalinger om dataind-

samling vedrørende romaer. Hertil bemærker man, at CPR-registeret ikke indeholder data

om etnicitet, og at Danmark generelt finder registrering og indsamling af data på baggrund

af etnicitet problematisk. Henvisningen til dataindsamling er modereret kraftigt i det forelig-

gende udkast og udgør ikke længere et problem.

Beskæftigelsesministeren deltager i EPSCO-mødet den 13. oktober, hvor rådskonklusio-

nerne forventes vedtaget. Der er i udkastet til dagsorden for EPSCO-mødet ikke lagt op til

bordrunde med bemærkninger fra landene, men alene korte til indlæg fra Kommissionen

og formandskabet.

9. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016

Miljø- og fødevareministeren

gennemgik punkterne til forhandlingsoplæg. Det ville sige

punkt 1 om Østersøen og punkterne 5-7 om tre komitéforslag om dyrkning af gmo-majs.

De resterende punkter blev forelagt til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen



Politisk enighed

KOM (2016) 0545

Rådsmøde 3487

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0545

–

bilag 2 (henvendelse af 29/9-16 fra Landsforeningen

Levende Hav om kystfiskerien i den vestlige Østersø i 2017)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat side 39 FO,

forhandlingsoplæg om kvoter i 2016 forelagt 9/10-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er fiskerimuligheder i Østersøen i 2017,

som formandskabet har sat på dagsordenen med henblik på politisk enighed. Der må dog

forudses meget vanskelige forhandlinger, særlig om torsk.

For torsk foreslår Kommissionen en voldsom reduktion af kvoten på 88 pct. i den vestlige

del af Østersøen. I den østlige del af Østersøen foreslås en reduktion af torskekvoten på

39 pct. På de andre bestande som brisling, sild, rødspætte og laks foreslås der pæne stig-

ninger. Der er en positiv udvikling for brisling, sild, laks og rødspætte, men det ser sværere

ud for de to torskebestande i Østersøen. Derfor arbejder vi også parallelt med dette forslag

med andre regionale tiltag til at regulere fiskeriet.

Som generelt princip støtter regeringen, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af

videnskabelig rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i hen-

hold til den fælles fiskeripolitik og forvaltningsplaner. Regeringen har noteret sig, at den

vestlige torskebestand fortsat er under målsætningen for bæredygtig udnyttelse med udsigt

til en markant kvotereduktion. Det vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for de be-

rørte fiskere. Regeringen finder, at de negative økonomiske konsekvenser i en vis udstræk-

ning kan afhjælpes ved at udskyde opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte til efter

2017.

Grundforordningen giver os indtil 2020 til at nå maksimalt bæredygtigt udbytte. Regeringen

forudsætter derfor en betydelig mere begrænset kvotereduktion med henvisning til de so-

cioøkonomiske konsekvenser. Regeringen forudsætter også en mere begrænset kvotere-

duktion for torsk i den østlige Østersø, end rådgivningen lægger op til. I forlængelse heraf

kan regeringen tilslutte sig en fælles henstilling om supplerende tiltag for torsk, forudsat at

lukkeperioderne ikke gøres permanente, og at der gives de nødvendige undtagelser for

mindre fartøjer eller kystnære fiskerier.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Endvidere arbejder regeringen for, at område 24 undtages, og regeringen er indstillet på

at overveje andre foranstaltninger for det rekreative fiskeri afhængigt af kvoten for torsk i

den vestlige Østersø.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag for brisling, sild, rød-

spætte og laks.

For at opsummere, er det en forudsætning for, at vi kan støtte et kompromisforslag, at redukti-

onerne på torsk bliver mindre end foreslået, at lukkeperioderne ikke gøres permanente, og at

der gives de nødvendige undtagelser for mindre fartøjer og/eller kystnære fiskerier. Det er

ikke en let forhandlingssituation.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side kan tilslutte sig forsla-

get til fiskerimuligheder for 2017 eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet

man

lægger afgørende vægt på, at der findes en passende samlet løsning for torsk

i Østersøen, som indeholder mindre reduktioner i TAC, end der lægges op til i

rådgivningen, ud fra socioøkonomiske hensyn,

arbejder for, at TAC for torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø

fastsættes efter en ensartet model i forhold til enten bestands- eller forvalt-

ningsområdetilgang, og at relativ stabilitet opretholdes,

derudover arbejder for, at kvoterne for 2017 som udgangspunkt fastsættes i

overensstemmelse med det generelle princip om, at fiskerimuligheder fastsæt-

tes på grundlag af den videnskabelige rådgivning, målsætningen om maksi-

malt bæredygtigt udbytte og forvaltningsplaner.

Endvidere kan man i forlængelse heraf kan man fra dansk side tilslutte sig en fælles hen-

stilling om supplerende tiltag for torsk, herunder at man ikke hindrer Kommissionens se-

nere delegerede retsakt, idet man

lægger afgørende vægt på, at lukkeperioderne ikke gøres permanente,

lægger afgørende vægt på, at der gives de nødvendige undtagelser for mindre

fartøjer og/eller kystnære fiskerier, og at man

arbejder for, at område 24 undtages fra lukkeperioden, og at man som led i en

samlet pakke for torsk også kan tilslutte sig andre foranstaltninger for det re-

kreative fiskeri som f.eks. en begrænsning i antal fisk, der kan bringes i land.

Søren Egge Rasmussen

sagde, at det virkede, som om man ikke lyttede, når den viden-

skabelige rådgivning ikke anbefalede, at man fisker mere. Det var lidt paradoksalt, for kon-

sekvenserne af ikke at lytte til rådgivningen er, at der til sidst ikke er noget at fiske. Nu blev

man anbefalet at bremse op, så torsken overlever i Østersøen, så der også for fremtidige

generationer er nogle torsk at fiske. Enhedslisten kunne ikke tilslutte sig regeringens for-

handlingsoplæg. Man kunne godt se dilemmaet i, at lokale fiskere bliver ramt hårdt. Derfor

havde Enhedslisten fokus på, hvordan man kan tilgodese mindre, lokale fiskefartøjer frem

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

for større, udefrakommende fiskefartøjer. Den resterende torskefiskemulighed skulle gå til

mindre, lokale både, så det var til gavn for lokalbefolkningen.

Christian Poll

sagde, at når fagkundskaben sagde, der var så store trusler mod bestan-

den, at man skulle skære 88 pct., var man nødt til at lytte til det, også for fiskeriets egen

skyld, så bestanden ikke fiskes helt i bund. Han forstod på nogle af høringssvarene, at det

måske kunne give mening at kigge med lidt mildere øjne på selve Øresund. Det kunne man

godt se på, men generelt mente Alternativet at man skulle følge den faglige rådgivning.

Christina Egelund

sagde, at Liberal Alliance støttede regeringens forhandlingsoplæg og

håbede, det ville lykkes at forhindre reduktionen af torskekvoten i at blive så voldsom, som

der var lagt op til.

Rasmus Jarlov

sagde, det var trist, at torskebestanden var så langt nede, at biologerne

anbefalede så kraftig en reduktion. Det Konservative Folkeparti mente også, at man var

nødt til at reducere torskefangsten. Det ville være godt for erhvervet på langt sigt ikke at

udrydde bestanden. Om reduktionen skulle være på 88 pct. eller på 80, 70 eller 65 pct.,

var nok ikke noget, man med ret stor præcision kunne sige noget videnskabeligt om. Derfor

var det okay, hvis regeringen gik efter en mindre reduktion.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, regeringen burde sætte sig til modværge, hvad angik

fiskekvoterne. Derfor kunne Dansk Folkeparti støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

sagde, at Socialdemokratiet bakkede op om forhandlingsoplægget. Det var

nødvendigt at reducere, men de stod bag regeringens initiativ til at begrænse begrænsnin-

gen, så der var en fornuftig balance.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at regeringen vurderede, at selv hvis man opnåede

en 20-procents reduktion, som regeringen var gået efter, ville man opnå MSY allerede i

2018. Grundforordningen tilsiger, at den skulle nås i 2020. Man ville altså nå den 2 år før.

Regeringen var meget opmærksom på bestandens udvikling, men vurderede, at det kunne

nås.

Ministeren varede Christian Poll, at regeringen vurderede, at torskebestanden formentlig

havde det lidt bedre. Man havde ikke klare tal for det, men bestanden i Øresund var en

integreret del af den vestlige bestand. Forvaltningsmæssigt kunne man altså ikke pille den

ud.

Christian Poll

nævnte, at nogle organisationer i høringssvarene havde påpeget, at det

sikkert var på grund af det mangeårige stop for trawling i Øresund, at man havde en mere

stabil bestand. Kunne man bringe det ind i forhandlingerne, at man underopdeler områ-

derne og differentiere reduktionen? Nogle foreslår, at man giver det skånsomme fiskeri lidt

mere plads og begrænser trawlfiskeriet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Miljø- og fødevareministeren

kunne ikke forestille sig det scenarie. I forhandlingerne ville

der blive givet og taget, og hvis regeringen kunne tilgodese dansk fiskeri i overensstem-

melse med forhandlingsoplæggets grundlæggende præmisser, ville den gøre det, uanset

om det var det skånsomme eller det ordinære fiskeri.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2017



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3487

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat side 43, kvoter for 2016,

behandlet i EUU 9/10-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Aftalen med Norge har stor betydning for de danske fi-

skere. Balancen i aftalen skal sikres, så de danske fiskere får deres rimelige andel. Det er

også vigtigt, at aftalen træder i kraft fra den 1. januar 2017. I forhandlingerne støtter jeg

fastsættelse af kvoterne for 2017 på grundlag af den videnskabelige rådgivning, målsæt-

ningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fastlagte forvaltningsplaner. Jeg vil lige be-

mærke, at der også skal sættes midlertidige fiskerimuligheder for sperling. Her vil vi presse

på for, at det sker hurtigt, så der ikke kommer et stop i fiskeriet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

3. Forberedelse af det 25. årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse

af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), Vilamoura, Portugal, den 14. - 21.

november 2016



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3487

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 handler om årsmødet i den internationale Kom-

mission for tunfiskeri i Atlanterhavet (ICCAT). Generelt ønsker vi her at sikre et bæredygtigt

fiskeri.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om de finansielle regler

vedrørende Unionens almindelige budget og ændringer af forordning (EU) nr.

2012/2002, Europa-Parlament og Rådets forordninger (EU) nr. 1296/2013, nr.

1301/2013, nr. 1303/2013, nr. 1304/2013, nr. 1305/2013, nr. 1306/2013, nr.

1307/2013, nr. 1308/2013, nr. 1309/2013, nr. 1316/2013, nr. 223/2014, nr. 283/2014,

nr. 652/2014, og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 541/2014

(landbrugsdelen)



Præsentation

KOM (2016) 0605

Rådsmøde 3487

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 4 er det såkaldte omnibusforslag

–

altså et forslag,

der dækker en lang række forskellige forordninger. På rådsmødet giver Kommissionen en

præsentation af forslagene om ændring af landbrugspolitikken. Kommissionen foreslår en

række mindre forenklinger, bl.a. at definitionen af aktiv landmand gøres frivillig, hvilket vi

fra dansk side arbejdede for i 2013-reformen. Det er klart, at jeg gerne så, at Kommissionen

var mere ambitiøs, når det kommer til forenkling, og det gælder også i gennemførelsesbe-

stemmelserne.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

5. Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø

af genetisk modificeret majs Bt11 til dyrkning (komitésag)



Afstemning i komitéen

Rådsmøde 3487

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 16 (notat om Folketingets håndtering af gmo-sager)

EUU alm. del (16)

–

bilag 14 (indstilling fra Miljø- og Fødevareudvalget til tre

sager om gmo-majs)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 11 (foreløbigt fortroligt referat fra Europaudvalgets

møde 5/10-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Nu vil jeg gennemgå punkterne 5-7 om de tre komitéfor-

slag om gmo-majs til dyrkning i EU, som alle er til forhandlingsoplæg. Dem vil jeg tage

samlet. Det drejer sig om majsene: Bt11, 1507 og MON 810. Forslagene forventes at

komme til komitéafstemning her i efteråret.

For alle tre majs har Danmark anmodet om og fået geografisk undtagelse fra dyrkning af

alle tre majs. Det er inkluderet i komiteforslagene. Det vil sige, at uanset om de tre majs

bliver godkendt til dyrkning eller ej, må de ikke dyrkes i Danmark. Alle tre majs er gjort

resistente over for majshalvmøl, der kan forvolde skader på majs.

Både Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Nationalt Center for Miljø

og Energi (DCE) har vurderet, at dyrkningen af de tre majs ikke vil kunne forventes at

medføre skadevirkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, forudsat at en

række krav til dyrkningen overholdes, herunder isolationsafstanden til beskyttede naturom-

råder.

På det grundlag ville regeringen gerne kunne støtte de tre komitéforslag, men de foreslå-

ede isolationsafstande til beskyttede naturområder er imidlertid ikke i overensstemmelse

med DCE’s og EFSA’s vurderinger. Derfor kan regeringen kun støtte de

tre komitéforslag,

hvis Kommissionen tilpasser forslagene på dette punkt.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter forslagene, idet

der dog lægges afgørende vægt på, at forslagets isolationsafstand til beskyttede naturområder

ændres i overensstemmelse med EFSA’s

og DCE’s vurderinger.

Søren Egge Rasmussen

var glad for, at der var gmo-dyrkningsfrit i Danmark. Miljø- og Føde-

vareudvalget havde været på studietur i Spanien og der set nøjere på vilkårene for majsdyrk-

ning. Det var tankevækkende, at de landmænd, der havde valgt at have en konventionel drift

uden gmo-afgrøder, havde en bedre økonomi end de landmænd, der brugte gmo-afgrøder. De

giver altså ikke en væsentlig fordel. Der lå en opgave i at være med til at forhindre, at gmo-

dyrkning udbredes til flere lande end Spanien. Det groteske var, at man i Spanien mangler at

forny vurderingen af den tilladelse til at dyrke gmo-majs, som var fra 2010. Der manglede en

vidtgående miljøvurdering af, hvordan gmo-dyrkning påvirker landbruget. Normalt havde man

kun den overfladiske vurdering af, om det var hensigtsmæssigt at bruge som foder. Hvad der

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

sker med jorden og dens mikroklima, havde ingen fokus på. Derfor kunne Enhedslisten ikke

støtte indstillingen med de afstandskrav, der var. Der var ingen grund til at fremme gmo-dyrk-

ning, når man har set landmænd klare sig bedre med gmo-fri afgrøder

–

også i det traditionelle

landbrug.

Christian Poll

var også glad for, at der var flertal mod gmo-dyrkning i Danmark. Selv om

man talte om at øge sikkerhedsafstanden fra 5 til 20 m, løste det stadig ikke de grundlæg-

gende problemer ved anvendelse af gmo.

Christina Egelund

var uenig i, at Danmarks dyrkningsundtagelse var god. Det var fint at

arbejde for en større isolationsafstand, men Liberal Alliance var ikke enige i, at man skulle

stemme imod forslaget, hvis ikke det lykkedes. Derfor støttede de ikke forhandlingsoplæg-

get.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlings-

oplæg. Udvidelsen af sikkerhedsmarginen var også hensigtsmæssig.

Formanden

sagde, at Socialdemokratiet kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg om

gmo-majs på baggrund af den nationale dyrkningsundtagelse.

Søren Egge Rasmussen

præciserede, at Enhedslisten støttede, at regeringen ville sige

nej, men de var imod, at den ville sige ja, hvis afstandskravene bliver øget. På spørgsmålet

om, om det ville være gavnligt, hvis man kunne få gmo-afgrøder i Danmark. Det drejede

sig om en gmo-majs, der havde en giftig effekt over for majshalvmøl, der ikke findes i Dan-

mark. Hvorfor skulle man dyrke majs, der er giftig over for dem? Han håbede, at den gmo-

fri dyrkning kunne fortsætte. Man kunne sagtens udvikle landbruget uden gmo -afgrøder.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Søren Egge Rasmussen om de øvrige lande, at

forslaget handlede om, at de medlemsstater, der ønskede at dyrke de tre gmo-majs, skulle

have mulighed for at gøre det. Et enigt Folketing støttede med folketingsvedtagelse V83

tilbage i 2010, at EU’s medlemsstater skulle have mulighed for at træffe nationale afgørel-

ser om dyrkning af gmo-afgrøder. Det var sket med gennemførelsen af Barroso-direktivet.

Den beslutning var regeringen loyal overfor.

Formanden

gjorde opmærksom på, at Miljø- og Fødevareudvalget indstilling var blevet

rundsendt. Han konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret

sig imod det.

6. Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø

af genetisk modificeret majs 1507 til dyrkning (komitésag)



Afstemning i komitéen

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Rådsmøde 3487

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 16 (notat om Folketingets håndtering af gmo-sager)

EUU alm. del (16)

–

bilag 14 (indstilling fra Miljø- og Fødevareudvalget til tre

sager om gmo-majs)

EUU alm. del (16)

–

bilag 11 (foreløbigt fortroligt referat fra Europaudvalgets

møde 5/10-16)

Punkt 5, 6 og 7 blev behandlet under et.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig

imod det.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

7. Forslag til Kommissionens gennemførelsesretsakt om markedsføring af frø af

genetisk modificeret majs MON 810 til dyrkning (komitésag)



Afstemning i komitéen

Rådsmøde 3487

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 16 (notat om Folketingets håndtering af gmo-sager)

EUU alm. del (16)

–

bilag 14 (indstilling fra Miljø- og Fødevareudvalget til tre

sager om gmo-majs)

EUU alm. del (16)

–

bilag 11 (foreløbigt fortroligt referat fra Europaudvalgets

møde 5/10-16)

Punkt 5, 6 og 7 blev behandlet under et.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig

imod det.

8. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

9. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3489 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelses- og socialdelen) den 13. oktober 2016

Beskæftigelsesministeren

sagde, at rådsmødedagsordenen for beskæftigelsesområdet

denne gang primært omfattede sager, der tidligere var præsenteret for udvalget, og tilba-

gevendende sager som det europæiske semester. Han forelagde alle punkter, undtagen

punkt 7 (der falder under udlændinge-, integration- og boligministerens ressort). Han ville

særlig

nævne punktet om revision af kræftdirektivet, ILO’s konvention om arbejdsforhold i

fiskerisektoren, høringen om ideer til en såkaldt europæisk social søjle og indsatsen mod

langtidsledighed. Alle sager blev forelagt til orientering.

1. Kommissionens forslag til revision af direktiv om kræftfremkaldende stoffer



Generel indstilling

KOM (2016) 0248

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 838 (udvalgsmødereferat, side 1109, senest

behandlet i EUU 10/6-16)

Beskæftigelsesministeren:

Som præsenteret for udvalget forud for rådsmødet i juni har

Kommissionen fremsat forslag om ændring af direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod

risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer.

Forslaget til ændring af direktivet har til formål



at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervssygdomme i forbindelse

med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer,



at forøge effektiviteten af EU-lovgivningen på dette område



og at skabe større klarhed og lige vilkår for virksomhederne.

Forslaget støttes generelt af alle medlemsstater.

Det er vores holdning, at niveauet i EU bør ligge på niveau med de medlemsstater, som

har det højeste beskyttelsesniveau af arbejdstagerne som f.eks. Danmark. I tråd med be-

mærkninger fra udvalget i forbindelse med forelæggelsen i juni har Danmark under for-

handlingerne sammen med en række andre lande støttet forslag om yderligere lavere

grænseværdier for nogle stoffer

–

herunder bl.a. chrom VI

–

så det kom på niveau med de

danske grænseværdier. Som det ser ud nu, er der dog ikke tilstrækkelig støtte til sådan et

forslag. En gruppe lande har tværtimod appelleret til at slække på visse af Kommissionens

forslag. Flere lande har udtrykt bekymring for, om små virksomheder vil kunne efterleve de

nye bindende grænseværdier.

I lyset af den manglende opbakning til at sænke nogle grænseværdier yderligere har det

været en prioritet for os at sikre, at forslaget fra Kommissionen ikke blev udvandet, og at

de foreslåede stoffer og lavere grænseværdier blev fastholdt. Der synes nu at være den

nødvendige opbakning til det kompromis.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Regeringen finder således, at der med forslaget tages et vigtigt skridt i retning af et højere

beskyttelsesniveau i EU, som vil fremme arbejdstagernes sundhed gennem hele arbejds-

livet. Samtidig vil forslaget mindske konkurrenceforskellene i EU og have en positiv betyd-

ning for virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Som det også blev drøftet

drøftet med udvalget i juni, holder vi samtidig Kommissionen op på at fastholde momentum.

Kommissionen ventes således at komme med forslag til yderligere justeringer inden ud-

gangen af i år og igen i 2017. Forslaget fra Kommissionen vil give anledning til at ændre

enkelte grænseværdier i den danske lovgivning, som er højere end forslagets. Dette for-

ventes dog ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Christian Poll

roste regeringens linje. Det var godt at holde fast i de ambitiøse grænse-

værdier. Hvilke lande ville forhøje grænseværdien og inden for hvilke brancher?

Formanden

sagde, at Socialdemokratiet støttede regeringens foreløbige holdning og op-

fordrede til at arbejde for bedre beskyttelse, end Kommissionen lagde op til, hvis der skulle

opstå en mulighed for det. Ville ministeren give tilsagn om, at det danske beskyttelsesni-

veau ikke forringes, specielt hvad angår grænseværdierne for træstøv? I Danmark var

grænseværdien 1 milligram pr. kubikmeter, og der blev lagt op til, at det skulle være 3

milligram pr. kubikmeter. Ville man holde fast i den danske grænseværdi? Og hvornår ville

regeringen lægge sig fast på en holdning?

Beskæftigelsesministeren

kvitterede for anerkendelsen af den danske linje. Man var gået

til stregen for at generere et flertal for lavere grænseværdier på en række områder. Det

lykkedes ikke, men der var blevet gjort opmærksom på nogle punkter, og som nævnt holdt

man Kommissionen i et fast greb og arbejder videre med disse spørgsmål. Der ville komme

yderligere initiativer senere i 2016 og igen i 2017. Han ville gerne svare skriftligt på, hvilke

stoffer, brancher og lande det drejede sig om.

Ministeren svarede, at der ikke fra regeringens side var nogle initiativer til at lave nogen

forringelser eller sænke de gældende niveauer. Han var glad for at være i gang med en

udvikling, der beskytter lønmodtagerne bedre og giver danske virksomheder bedre konkur-

rencevilkår, fordi der ikke bliver konkurreret i samme grad på medarbejdernes helbred.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

2. Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's 2007-konvention

om arbejdsforhold i fiskerisektoren



Politisk aftale

KOM (2016) 0235

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2016) 0235 (2016-17)

–

bilag 2 (kopi af brev til Det Faste ILO-udvalg

om ILO konvention nr. 1888 om arbejdsforhold på fiskeskibe)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 838 (udvalgsmødereferat, side 1114, senest

behandlet i EUU 10/6-16)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg har tidligere orienteret udvalget om det næste punkt, som

omhandler direktiv til gennemførelse af ILO’s konvention om arbejdsforhold

i fiskerisekto-

ren. Punktet forelægges efter aftale med sekretariatet på vegne af erhvervs- og vækstmi-

nisteren, der er bortrejst i dag.

Direktivforslaget gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter på fiskeriområdet i

2013 indgik om gennemførelse af en række af de krav, der følger af

ILO’s konvention nr.

188 fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Partsaftalen indgår som et bilag til direk-

tivet.

Allerede før sommeren var der stort set opnået enighed om direktivets indhold. Næsten

alle medlemsstater har nu løftet deres forbehold, og resten vil formentlig gøre det inden

rådsmødet. Jeg forventer derfor, at der vil blive opnået generel indstilling om direktivet på

rådsmødet. Direktivet forventes som tidligere nævnt kun at give behov for mindre præci-

seringer i dansk lovgivning, da de fleste bestemmelser allerede er opfyldt

–

og fra dansk

side støtter vi naturligvis fortsat vedtagelsen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

3. En ny dagsorden for færdigheder i Europa



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0381, KOM (2016) 0383, KOM (2016) 0382

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen/EMCO

–

Godkendelse

b) (Evt.) Kommissionens udkast til revision af Europass rammen

–

Præsentation ved Kommissionen

KOM (2016) 0625

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

4. Det Europæiske Semester 2017: bidrag i lyset af den økonomiske efterårspakke



Godkendelse

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Employment Performance Monitor (EPM)

–

Rapport om nøgleudfordringer og

hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen

b) Social Protection Performance Monitor (SPPM)

–

Rapport om

nøgleudfordringer og hovedbudskaber fra Komitéen for Social Beskyttelse

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

5. Social dialog

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Socialt trepartstopmøde den 19. oktober 2016

–

Forberedelse

b) Fælles udtalelse om en ny start på en styrket social dialog

–

Status

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Opfølgning af specifikke beskæftigelsesrelaterede punkter

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

a) Implementering af Rådets anbefalinger om langtidsledighed

–

Udveksling af erfaringer - Godkendelse af hovedbudskaberne fra EMCO vedr.

overvågning af indsatsen mod langtidsledighed

KOM (2015) 0462

b) 2016 rapport om implementering af ungegarantien/ungdomsinitiativet

–

Præsentation ved kommissionen

KOM (2016) 0646

c) Public Employment Services (PES) Netværk: Benchlearning

–

Præsentation ved kommissionen og formanden for PES-netværket

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt på dagsordenen, jeg vil nævne, er under-

punktet om anbefalinger til integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet. Anbefaling-

erne blev vedtaget af Rådet tidligere på året, hvor vi fra dansk side bidrog aktivt med vores

erfaringer med betydningen af en tidlig og intensiv indsats. Nu skal arbejdet med at virke-

liggøre anbefalingerne i landene så i gang. I Danmark lever vi op til anbefalingerne, og

derfor har formandskabet bl.a. anmodet os om et indlæg om vores indsats. Jeg vil i ind-

lægget selvfølgelig fokusere på de ting, som vi i Danmark ved virker

–

en tidlig og aktiv

indsats.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Udkast til rådskonklusioner om ”Rapport fra den Europæiske Revisionsret vedr.

EU’s politiske initiativer og finansiel støtte til integration af romaer”



Vedtagelse

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Punktet blev forelagt af udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Kenneth Kristensen Berth

undrede sig over, at regeringens holdning til rapporten om

integration af romaer ifølge samlenotatet var, at registrering og indsamling på baggrund af

etnicitet er problematisk. Hvorfor får man så hvert år en publikation, der hedder

”Indvan-

drere i Danmark”, som bl.a. indeholder oplysninger om forskellige etniske gruppers tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet? Det syntes han var en værdifuld publikation. Hvis det, der stod i

samlenotatet, stod til troende, så var regeringen også imod den.

Formanden

sagde, at udlændinge,- integrations- og boligministeren havde forelagt punk-

tet under dagsordenens punkt 6.

Beskæftigelsesministeren

henviste spørgsmålet om romaer til udlændinge,- integrati-

ons- og boligministeren.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

8. Europæisk søjle af sociale rettigheder: status og synspunkter på vejen frem



Godkendelse af det fælles bidrag fra Beskæftigelseskomitéen og Komitéen for So-

cial Beskyttelse

KOM (2016) 0127

Rådsmøde 3489

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (16)

–

bilag 2 (internt) (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Det sidste punkt på dagsordenen, jeg vil orientere om, er den

fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen og Komiteen for Social Beskyttelse om initia-

tivet om en europæisk social søjle.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger noget konkret

forslag til en søjle. Kommissionen har stillet en række spørgsmål om fremtidens arbejds-

marked og indsats og har lavet en foreløbig skitse som led i den offentlige høring, der løber

til årets udgang. Det fremgår også af det notat, der er oversendt til udvalget om forslaget.

Regeringen er i øjeblikket i gang med at analysere Kommissionens høring med henblik på

dansk stillingtagen og svar. I det arbejde indgår input fra en lang række ministerier, og det

drøftes også med arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesministeriets specialudvalg.

Svaret skal både forholde sig til indholdet af en mulig søjle og give mere principielle be-

mærkninger til formålet og rækkevidden af søjlen.

Det, der er på Rådets dagsorden i næste uge, er en udtalelse fra de to komiteer, der kom-

mer med nogle indledende betragtninger om arbejdet med søjlen. Komiteerne fremhæver,

at baggrunden for initiativet er et EU, der stadig har betydelige udfordringer i form af bl.a.

høj arbejdsløshed

–

og det gælder især langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden

–

og fortsat stor ulighed. EU står også over for andre udfordringer såsom aldrende befolk-

ninger, migration og nye teknologier. Komiteerne bakker derfor op om, at udfordringerne

håndteres med et fælles sæt af principper og med initiativer, der sikrer, at arbejdsmarke-

derne og de sociale systemer er langtidsholdbare. Komiteerne hilser den igangværende

og brede høring velkommen og bakker op om inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og

civilsamfundet.

Der lægges i udtalelsen vægt på, at national kompetence skal respekteres, og på, at en

søjle af sociale rettigheder skal bygge videre på eksisterende instrumenter. Det er også

noget, den danske regering lægger stor vægt på. Ud over respekten for national kompe-

tence fremhæves det, at nærhedsprincippet og parternes autonomi skal respekteres i det

videre arbejde med søjlen. Det er også forhold, som regeringen finder afgørende, og vi er

derfor tilfredse med, at det fremgår eksplicit af udtalelsen.

Kenneth Kristensen Berth

undrede sig over regeringens holdning til den sociale søjle. I

kølvandet på Brexit sagde ministeren, at man ikke skulle have et socialt Europa. Den soci-

ale søjle var efter Kenneth Kristensen Berths mening et skridt i den retning, selv om man

kunne diskutere omfanget. Han mente, statsministeren havde sagt, at han ville modarbejde

den udvikling. Det gjorde man ikke med denne tilgang. Ministeren havde ikke sagt noget

om at stå uden for.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 07/10-2016

2. Europaudvalgsmøde 7/10-2016

Beskæftigelsesministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at regeringen helt klart

ikke ønsker et socialt Europa. Det ville ikke være i overensstemmelse med principperne og

aftalemønstrene i det danske arbejdsmarked. Der var mange forskellige holdninger til den

sociale søjle i Europa, men man var slet ikke nået til en screening af, hvordan det skulle

bygges op. Det var første høringsfase.

Ministeren regnede med, at nogle af tilbagemeldingerne ville pege på, at det kunne være

relevant med en form for åben koordinationsmetode, hvor man kunne se på, hvilke princip-

per der er værdifulde at udvikle arbejdsmarkederne efter på basis af erfaringerne fra de

europæiske lande, herunder de danske. Sådan kunne man blive opmærksom på hvilke

strukturer og systemer der støtter en høj beskæftigelsesgrad, hvilke der gør det modsatte,

hvad forskellige typer af uddannelse betyder for beskæftigelsesgraderne, og hvad der var

med til at generere arbejdsløshed. Andre tilbagemeldinger ville gå på, at det skulle være

mere forpligtende og forankret i EU. Her var den danske linje klar: Danmark kan ikke være

med i et socialt Europa med forpligtelser og rettigheder. For regeringen var det et spørgs-

mål om at udvikle benchmarkingsystemer, så man kunne lære af hinandens erfaringer. Det

var helt afgørende, at de nationale kompetencer ikke blev udtyndet. Hvis man begynder på

det, smadrer man den danske arbejdsmarkedsmodel. Man ønskede ikke at overdrage en

kernekompetence til EU.

9. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.40.