Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 953
Offentligt
1795535_0001.png
Kemikalier
MFVM 368
D. 29. September 2017
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
natriumdichromat som proceskemikalie i industriel produktion i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af industriel
anvendelsen af stoffet natriumdichromat i ammonium-absorptions baserede kølesystemer i
forbindelse med methanol-syntese i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH). Forslaget giver den tyske virksomhed Total Raffinerie Mitteldeutschland
GmbH tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i
en periode på 12 år fra
”solnedgangsdatoen” d.
21. september 2017. Forslaget er sat til skriftlig
afstemning i REACH-komiteen med deadline for afgivelse af stemme den 11. oktober 2017. Forslaget
vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke
beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen ønsker generelt
at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres
sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik
anvendelse af stoffet, hvor der ikke vurderes at være alternativer tilgængelige. Ansøgeren har
desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, og den beregnede koncentration i
arbejdsmiljøet er væsentligt lavere end Arbejdstilsynets vejledende grænseværdi. Regeringen kan
derfor tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse.
Baggrund
Kommissionen har den 7. september 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til skriftlig af-
stemning i REACH komiteen senest den 11. oktober 2017. Kommissionen vil herefter i henhold til
REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgninger fra virksomheden Total Raffinerie
Mitteldeutschland GmbH om godkendelse til fortsat at anvende natriumdichromat.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 953: Notat om komitésag om anvendelsen af natriumdichromat som proceskemikalie i industriel produktion - Total Raffinerie Mitteldeutschland GmbH
1795535_0002.png
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs.
den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Total Raffinerie Mitteldeutschland GmbH
om fortsat anvendelse af op til 1 tons natriumdichromat pr år i EU:
1.
Anvendelse som korrosionsbeskyttelse i ammonium-absorptions baserede kølemidler i dyb-
frysesystemer anvendt i forbindelse med industriel syntese af methanol
Total Raffinerie Mitteldeutschland GmbH fremsendte den 22. februar 2016 ansøgning om godkendel-
se af natriumdichromat til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i
REACH-forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for
risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 1. december 2016 har afgivet
følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstalt-
ninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i
forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
o
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 953: Notat om komitésag om anvendelsen af natriumdichromat som proceskemikalie i industriel produktion - Total Raffinerie Mitteldeutschland GmbH
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
Natriumdichromat anvendes på virksomheden i lukkede systemer, hvilket medfører at der forventes
relativt lav eksponering af arbejdstagerne.
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget den 22.
26. september 2017. Der er modtaget
høringssvar fra Det Økologiske Råd, som bl.a. anfører, at Det Økologiske Råd kan støtte godkendelsen
af dichromatforbindelser i industrielle anlæg, som er lukkede, da det vurderes, at dette kun medfører
begrænsede risici for miljø og sundhed.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 953: Notat om komitésag om anvendelsen af natriumdichromat som proceskemikalie i industriel produktion - Total Raffinerie Mitteldeutschland GmbH
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en virksomheds specifikke anvendelse af stoffet som proces-
kemikalie i en årlig mængde på under 1 ton, hvor det er dokumenteret, at der ikke findes alternativer
for ansøgeren, som er økonomiske gennemførlige før solnedgangsdatoen. På baggrund af ansøgningen
har Kemikalieagenturets risikovurderingskomité, RAC, konkluderet, at de beskrevne risikohåndte-
ringsforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive til begrænsning af risici for arbejdstagere og den
generelle befolkning via miljøet. Kemikalieagenturets socioøkonomiske komité, SEAC, har desuden
konkluderet, at de socioøkonomiske fordele opvejer risici for arbejdstagere. SEAC har på baggrund af
ansøgerens oplysninger om analyser og forskning vedrørende alternativer foreslået, at godkendelsen
gives for en periode på 12 år, hvilket Kommissionen har fulgt.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet der tages udgangspunkt i, at ansø-
geren skal overholde de generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gæl-
dende arbejdsmiljø- og miljøkrav. Ansøger skal endvidere ifølge godkendelsen fremlægge dokumenta-
tion for risikohåndtringen for de nationale myndigheder på forlangende. Den beregnede maximale
koncentration af chrom (VI), som er den giftige komponent i natriumdichromat, i luften i arbejdsmil-
jøet (0,0024 µg/m
3
) er væsentligt lavere end Arbejdstilsynets vejledende grænseværdi, som er på 5
µg/m
3
. Regeringen kan derfor tilslutte sig forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4