Komitésag
27.09.17
MFVM 377
NOTAT TIL FOLETINGETS EUROPAUDVALGET
Om ”Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx
af dd.mm.2017
om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelsen af
aktivstofferne flonicamid (IKI-220), metalaxyl, penoxsulam and proquinazid (AIR IV
stoffer)” (Komitésag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for en række aktivstoffer i AIR IV
fornyelsesprogrammet, hvor godkendelse i henhold til forordning 1107/2009 udløber mellem 30. juni
2020 og 31.august 2020. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer blive forlænget med tre år undtagen for proquinazid som forlænges med to
år.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der er
marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse
aktivstoffer skal forlænges.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 5.-6.
oktober 2017.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer for at
kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.