Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 941
Offentligt
1793170_0001.png
Komitésag
27.09.17
MFVM 373
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om
“Draft Commission Implementing Regulations
(EU) No SANTE/…./2017.. of
… concerning the of approval of the
basic substances beer and mustard seeds
powder in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European
Parliament and the Council concerning the placing of plant protection products
on the market, and amending the Annex to Implementing Regulation (EU) No
540/2011”. (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at stofferne beer (øl) og mustard seed powder (sennepspulver) godkendes
som basisstoffer i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslagene
bliver vedtaget, vil det betyde, at stofferne bliver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens
forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller staten.
Der skal stemmes om forslagene i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 5.-
6. oktober 2017.
Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt.
Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for øl og
sennepspulver med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om godkendelse af øl og
sennepspulver som basisstoffer.
Baggrund
Foreløbige
forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing
Regulations (EU) No
SANTE//2017..
of …
approving the basic substances beer and mustards seed powder in accordance
with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council concerning the
placing of plant protection products on the market, and amending the Annex to Implementing
Regulation (EU) No 540/2011” er fremsendt til medlemsstaterne.
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
artikel 13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal vurderes iht. forordningen, og at Kommissionen
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 941: Notat om komitésag om godkendelse af øl og sennepspulver som basisstoffer
1793170_0002.png
skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Forslagene er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 19.-20. juli 2017.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned kan forelægge forslagene for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om godkendelse af øl og sennepspulver som basisstoffer iht. forordning
om plantebeskyttelsesmidler.
Basisstofferne er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds
Autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at godkende øl og sennepspulver som basisstoffer iht.
forordning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet en teknisk rapport over risikovurderingen for aktivstofferne. Rapporterne er
tilgængelige
på EFSA’s hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapporter, der hører til forslagene, har vurderingen af
aktivstoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstofferne
opfylder betingelserne i artikel 23 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs. at det er vist, at der
ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Basisstof
Øl
Sennepspulver
Anvendelsesområde
I overdækkede fælder mod snegle i alle afgrøder.
Til bejdsning af hvedefrø mod svampesygdomme.
Når aktivstoffer er godkendt som basisstoffer iht. forordning 1107/2009, skal
plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende indeholder et eller flere basisstoffer, ikke godkendes i
medlemsstaterne. Midlerne må anvendes uden godkendelse til de anvendelser og med de
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 941: Notat om komitésag om godkendelse af øl og sennepspulver som basisstoffer
1793170_0003.png
risikobegrænsende foranstaltninger, der er sammenfattet i en vurderingsrapport, som er knyttet til
forordningsforslagene.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Basisstofferne øl og sennepspulver er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stofferne blive optaget på bilag C (basisstoffer) til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagene.
Øl og sennepspulver må i dag ikke anvendes til behandling af afgrøder, da de ikke er godkendt som
basisstof.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslagene medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, da basisstoffer efter EU
godkendelsen må anvendes uden national godkendelse.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det vurderes, at forslagene om godkendelse af øl og sennepspulver ved de ansøgte anvendelser
påvirker beskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne opfylder kriterierne for godkendelse som
basisstoffer iht. forordning 1107/2009.
Høring
Sagen er sendt i høring i EU-miljøspecialudvalget den 22. september til den 25. september 2017. Der
er indkommet en bemærkning fra Bryggeriforeningen. Bryggeriforeningen bemærker den korte
høringsfrist. Herudover er foreningen forundret over forslaget, men har som sådant ikke noget at
indvende.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre
medlemsstater.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 941: Notat om komitésag om godkendelse af øl og sennepspulver som basisstoffer
1793170_0004.png
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslagene om godkendelse af øl og sennepspulver blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Øl
Øl skal benyttes i overdækkede fælder for at bekæmpe snegle. Alle former for øl kan anvendes, dog er
anbefalingen, at man vælger at bruge en type med lav alkoholprocent (maltøl). Idet øl er en fødevare,
skal der ikke fastsættes en grænseværdi for rester i fødevarer. De ansøgte doseringer vil ikke resultere i
en væsentlig forøgelse af de naturlige forekomster af ingredienserne i øl, og deres mulige
nedbrydningsprodukter, i miljøet. Det vurderes derfor, at den søgte anvendelse ikke vil udgøre en
risiko for mennesker, dyr eller miljøet.
Sennepspulver
Sennepspulver skal anvendes til bejdsning af hvedefrø mod svampesygdomme. Det sennepspulver, der
må anvendes, skal være af fødevarekvalitet, og er derfor optaget på bilag 4 i fødevareforordningen
Forordning (EC) No. 839/2008. Det vurderes, at den ansøgte anvendelse til bejdsning ikke vil udgøre
en risiko for mennesker, dyr eller miljøet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4