EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 926
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

19. september 2017

Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tred-

jelandsforælder til en mindreårig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i

sagen C-133/15, Chavez-Vilchez

Indledning

Familiesammenføring mv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

EU-Domstolen har den 10. maj 2017 afsagt dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez.

En nederlandsk domstol har i sagen forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-

Domstolen. Spørgsmålene vedrører den opholdsret i en medlemsstat, som en

tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt unionsborgerbarn, kan

aflede af barnet i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet

TEUF art. 20 giver ikke tredjelandsstatsborgere nogen selvstændige rettigheder.

De eventuelle rettigheder, der tildeles tredjelandsstatsborgere ved TEUF art. 20,

er derimod afledt af unionsborgerens rettigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en nærmere analyse af

dommen, herunder dens betydning for behandlingen af både verserende og alle-

rede afgjorte sager om ret til ophold på grundlag af TEUF art. 20.

Opholdsret på grundlag af TEUF art. 20 (bl.a. sag C-34/09, Zambrano)

Adgangen til afledt opholdsret for en tredjelandsstatsborger på grundlag af TEUF

art. 20 er baseret på EU-Domstolens retspraksis.

Unionsborgerskabet blev indført ved ikrafttrædelsen af Maastricht-traktaten den 1. november 1993 og giver

unionsborgere en række individuelle rettigheder, herunder ret til fri bevægelighed og opholdsret på medlemssta-

ternes område.

Artikel

har følge de ordlyd: ”Der

indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er

statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder

ikke i stedet for dette.

Artikel

har følge de ordlyd: ”U io sborgere har de rettigheder og er u derlagt de

pligter, der er indeholdt i traktaterne. De har b.la. følgende rettigheder: a) de har ret til at færdes og opholde sig

frit på edle sstater es o råde […] Disse rettigheder

udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der

er fastsat i traktater e og i fora stalt i ger vedtaget ed he blik på deres ge e førelse.”

Side

1/7

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez

EU-Domstolen har i dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, fastslået bl.a.,

at TEUF artikel 20 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlems-

stat nægter en tredjelandsstatsborger, som forsørger et barn, der er unionsbor-

ger, ophold i den medlemsstat, hvori barnet er bosat og er statsborger, for så vidt

som denne afgørelse reelt fratager unionsborgerbarnet den effektive nydelse af

kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger. EU-

Domstolen har i dommen endvidere fastslået, at opholdsdirektivet (direktiv

2004/38/EF) ikke finder anvendelse på sager om opholdsret efter Zambrano-

dommens principper, fordi direktivet alene finder anvendelse på en unionsborger,

der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkom-

mende er statsborger, jf. direktivets artikel 3, stk. 1

EU-Domstolen har efterfølgende præciseret rækkevidden af præmisserne i Zam-

brano-dommen i en række domme, herunder i dom af 15. november 2011 i sag C-

256/11, Dereci m.fl., hvor EU-Domstolen bl.a. udtalte, at kriteriet vedrørende

kerneindholdet i de rettigheder, som en unionsborger er tildelt ved statussen som

unionsborger, vedrører situationer, som er kendetegnet ved, at unionsborgeren

reelt er nødsaget til at forlade ikke blot den medlemsstat, hvor unionsborgeren er

statsborger, men også Unionen som helhed. EU-Domstolen lagde vægt på, at der

er tale om et kriterium af ganske særlig karakter, idet det vedrører situationer,

hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, undta-

gelsesvis ikke kan nægtes en opholdsret, idet den effektive virkning af unionsbor-

gerskabet ellers ville blive bragt i fare.

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at den omstændighed alene, at det for en stats-

borger i en medlemsstat af økonomiske årsager eller for at bevare familieenheden

på Unionens område, måtte forekomme ønskværdigt, at medlemmer af familien,

som ikke er statsborgere i en medlemsstat, kan opholde sig med unionsborgeren

på Unionens område, ikke i sig selv er tilstrækkelig til, at det må antages, at uni-

onsborgeren nødsages til at forlade Unionens område, hvis en sådan ret ikke

meddeles.

Videre udtalte EU-Domstolen i dom af 6. december 2012 i de forenede sager C-

356/11 og C-357/11, O., S., mod Maahanmuuttovirasto og Maahanmuuttovirasto

mod L., at Zambrano-dommens principper ikke er begrænset til situationer, hvor

der eksisterer en biologisk forbindelse. Det er således afhængighedsforholdet

mellem den mindreårige unionsborger og tredjelandsstatsborgeren, som er blevet

nægtet ret til ophold, der kan tænkes at bringe den effektive virkning af unions-

borgerskabet i fare, når det er denne afhængighed, som resulterer i, at unions-

borgeren reelt nødsages til at forlade ikke blot den medlemsstats område, hvor

vedkommende er statsborger, men også Unionens område som helhed som følge

af et sådant afslag.

På baggrund af EU-Domstolens praksis kan en tredjelandsstatsborger, der er for-

ælder til en mindreårig dansk statsborger, således opnå ret til ophold i Danmark,

Det bemærkes, at Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 19. maj 2011 (UUI alm. del Bilag 152)

blev orienteret om Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations juridiske analyse af EU-Domstolens

dom i den præjudicielle sag C-34/09, Zambrano. Notatet er vedlagt som bilag 1.

Side

2/7

hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil

blive nødt til at forlade Unionens område. I sådanne tilfælde kan der meddeles

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse af

ganske særlige grunde.

Det er Udlændingestyrelsen, der i 1. instans træffer afgørelse om opholdstilladel-

se efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingestyrelsens afgørelser kan på-

klages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 2, som æn-

dret ved lov nr. 188 af 27. februar 2017. Lovændringen trådte i kraft den 1. marts

2017, men finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før lovens ikrafttræ-

den, jf. lovens § 2 og § 3, stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden denne dato,

færdigbehandles således af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Når Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet har truffet afgørelse i en sag, vil sagen blive om-

fattet af Udlændingenævnets kompetence. En anmodning om genoptagelse af

sagen vil således skulle indgives til Udlændingenævnet i stedet for til ministeriet.

EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez

Den præjudicielle sag for EU-Domstolen tager afsæt i otte konkrete sager, der alle

vedrører en tredjelandsstatsborger, der bor og forsørger et nederlandsk barn i

Nederlandene. Fælles for sagerne er endvidere, at den anden forælder er neder-

landsk statsborger. Det varierer fra sag til sag, hvilken kontakt den nederlandske

forælder har med barnet og dennes bidrag til barnets underhold.

Tredjelandsstatsborgerne i sagerne har fået afslag på enten bistand og/eller bør-

netilskud på grund af deres opholdsretlige status, idet de i de omhandlede perio-

der ikke var meddelt noget opholdsgrundlag.

Den nederlandske domstol forelagde på den baggrund præjudicielle spørgsmål for

EU-Domstolen om fortolkningen af TEUF art. 20 om tredjelandsstatsborgeres op-

holdsret, hvor disse er ene- eller hovedforsørgere til mindreårige unionsborgere.

EU-Domstolen har i sin dom af 10. maj 2017 gentaget, at det er afhængighedsfor-

holdet mellem den mindreårige unionsborger og tredjelandsstatsborgeren, som

er blevet nægtet ret til ophold, der kan tænkes at bringe den effektive virkning af

unionsborgerskabet i fare, når det er denne afhængighed, som resulterer i, at

unionsborgeren reelt nødsages til at forlade ikke blot den medlemsstats område,

hvor vedkommende er statsborger, men også Unionens område som helhed som

følge af et sådant afslag, jf. præmis 69.

EU-Domstolen fandt, at det i de konkrete sager skal afgøres, hvilken forælder der

faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk afhængighedsforhold mel-

lem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger. Inden for rammerne af

denne bedømmelse skal de kompetente myndigheder tage hensyn til retten til

respekt for privatliv og familieliv, som er fastslået i artikel 7 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder, idet denne artikel skal sammenholdes

Side

3/7

med forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv, som anerkendes i nævnte

charters artikel 24, stk. 2, jf. præmis 70.

På den baggrund fastslog EU-Domstolen blandt andet, at den omstændighed, at

den anden forælder, som er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage

sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, er et relevant forhold, men er

ikke i sig selv tilstrækkeligt til at kunne konstatere, at der ikke består et afhængig-

hedsforhold mellem den forælder, som er tredjelandsstatsborger, og barnet, så-

ledes at barnet vil være nødsaget til at forlade Unionens område, såfremt nævnte

tredjelandsstatsborger nægtes ret til ophold. En sådan konstatering skal nemlig

baseres på en hensyntagen til det pågældende barns tarv, samtlige sagens om-

stændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, gra-

den af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger,

som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen

fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt, jf. præmis 71.

Chavez-Vilchez-dommens betydning for behandlingen af konkrete sager

om ret til ophold efter TEUF art. 20

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet dommens betydning for

konkrete sager om ret til ophold på grundlag af TEUF art. 20.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Chavez-Vilchez-

dommen præciserer rammerne for udlændingemyndighedernes vurdering af ret-

ten til ophold på grundlag af TEUF art. 20.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse betyder Chavez-Vilchez-

dommen, at Udlændingestyrelsen ved behandlingen af de konkrete sager skal

afklare, hvilken forælder der faktisk tager sig af barnet, og om der består et så-

dant afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelands-

statsborger, at barnet reelt vil være nødt til at forlade Unionens område, hvis der

meddeles afslag på opholdstilladelse til den forælder, der er tredjelandsstatsbor-

ger. I den forbindelse skal hensynet til barnets tarv indgå i vurderingen.

Som det endvidere fremgår af dommen, vil det være et relevant forhold ved vur-

deringen, at den forælder, der er dansk statsborger, reelt er i stand til og ønsker

at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene. Det vil dog ikke i sig

selv være tilstrækkeligt til at meddele afslag på opholdstilladelse til den forælder,

der er tredjelandsstatsborger. Der skal foretages en konkret vurdering på grund-

lag af en hensyntagen til barnets tarv, samtlige sagens omstændigheder, herunder

barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssi-

ge tilknytning til både den forælder, der er dansk statsborger, og den forælder,

der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som en adskillelse fra den forælder,

der er tredjelandsstatsborger, vil indebære for barnets ligevægt.

Side

4/7

Chavez-Vilchez-dommens betydning for allerede afgjorte sager om ret til

ophold efter TEUF art. 20

Chavez-Vilchez-dommen, der er en afgørelse i en præjudiciel sag, er en konstate-

rende

–

og ikke en retsstiftende

–

dom med den konsekvens, at dommen får rets-

virkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel.

I Chavez-Vilchez-dommen foretager EU-Domstolen en fortolkning af TEUF art. 20.

Fortolkningen skal derfor anvendes fra ikrafttrædelsen den 1. november 1993 af

Maastricht-traktaten, der indførte unionsborgerskabet.

Som det fremgår af afsnit 2, blev det imidlertid først med Zambrano-dommen

fastslået, at en tredjelandsstatsborger kan have en afledt opholdsret efter TEUF

art. 20.

Tidspunktet for afsigelse af Zambrano-dommen den 8. marts 2011 er relevant i

forhold til spørgsmålet om myndighedernes pligt til at genoptage allerede afgjorte

sager af egen drift.

Sager, der er afgjort før afsigelse af Zambrano-dommen den 8. marts 2011

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at udlændingemyndig-

hederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager, der er afgjort

før den 8. marts 2011, skal genoptages.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle

kriterier at udskille de tidligere afgjorte sager, hvor dommen kan have betydning,

da de konkrete sager ikke registreres på en sådan måde, at de umiddelbart vil

kunne findes.

Der er endvidere lagt vægt på, at den praksis, der er underkendt i Chavez-Vilchez-

dommen, ikke er en klar EU-retsstridig praksis, men derimod er et resultat af en

ny (formåls)fortolkning af TEUF art. 20.

Det bemærkes, at en tilsvarende vurdering blev foretaget i forbindelse med Zam-

brano-dommens afsigelse den 8. marts 2011

Udlændingemyndighederne vil derimod være forpligtet til på begæring at vurde-

re, om der er grundlag for at genoptage en sag, der er afgjort før den 8. marts

2011.

Der vil blive oplyst om muligheden for genoptagelse på udlændingemyndigheder-

nes hjemmeside

www.nyidanmark.dk.

3 Der henvises til Notat af 19. august 2011 om muligheden for genoptagelse af afgjorte sager efter EU-

domstolens dom i Zambrano-sagen (sag C-34/09). Notatet er offentliggjort på nyidanmark.dk. Notatet er vedlagt

som bilag 2.

Side

5/7

Sager, der er afgjort efter afsigelse af Zambrano-dommen den 8. marts 2011

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at udlændin-

gemyndighederne derimod er forpligtet til af egen drift at undersøge, om der er

sager afgjort efter den 8. marts 2011, der skal genoptages.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at det er muligt ud fra generelle kriterier

–

dog

efter en manuel gennemgang

–

at udskille de afgjorte sager, hvor dommen evt.

kan have betydning. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om udlændinge,

der for forholdsvis kort tid siden har søgt om opholdsret i Danmark. Udlændinge-

styrelsen anslår, at der skal foretages en manuel gennemgang af ca. 130 afgjorte

sager med henblik på nærmere at identificere de sager, der måtte være omfattet

af muligheden for genoptagelse.

Det vil bero på en nærmere gennemgang af de enkelte sager, om der er grundlag

for at genoptage en allerede afgjort sag. Det afgørende er, om det på baggrund af

sagens oplysninger kan lægges til grund, at der kan være grundlag for at meddele

opholdstilladelse som følge af den praksis, der er fastlagt i Chavez-Vilchez-

dommen, jf. afsnit 3 og 4. Endvidere er bl.a. barnets alder på nuværende tids-

punkt relevant, jf. afsnit 6.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har identificeret 17 sager, som har været

påklaget til ministeriet. Ministeriet vil orientere Udlændingenævnet, hvortil kom-

petencen er overført, jf. side 3, herom.

Udlændingestyrelsen vil, i det omfang det er muligt, og hvor der er grundlag for

genoptagelse, kontakte de pågældende ved brev og orientere om muligheden for

at få sagen genoptaget. Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændinge-

myndighedernes hjemmeside

www.nyidanmark.dk.

Vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse som følge af

Chavez-Vilchez-dommen i sager, hvor der tidligere er meddelt afslag

Der vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis det på baggrund af sagens oplys-

ninger, herunder evt. oplysninger, der er tilgået sagen i forbindelse med behand-

lingen af genoptagelsessagen, kan lægges til grund, at den praksis, der er fastlagt i

Chavez-Vilchez-dommen, fører til, at der er grundlag herfor, jf. afsnit 4.

Det vil være et krav for at meddele opholdstilladelse, at ansøgeren (tredjelands-

forælderen) kan godtgøre at have opfyldt betingelserne for ret til ophold på det

oprindelige afgørelsestidspunkt.

Det betyder, at ansøgeren skal kunne dokumentere at have befundet sig i en situ-

ation, hvor der ville være blevet meddelt opholdstilladelse, hvis sagen oprindeligt

var blevet afgjort efter den praksis, der er fastlagt i Chavez-Vilchez-dommen. Det

forhold, at tredjelandsforælderen rent faktisk har forladt Unionens område sam-

men med det danske mindreårige barn, kan indgå i vurderingen heraf, men kan

Side

6/7

ikke uden videre tages som udtryk for, at forholdene har været således, at barnet

har været nødt til at forlade Unionens område.

Betingelserne for opholdstilladelse skal også være opfyldt på tidspunktet for afgø-

relsen i genoptagelsessagen. Dvs., at der også på dette tidspunkt skal være grund-

lag for at meddele opholdstilladelse på baggrund af den praksis, der er fastlagt i

Chavez-Vilchez-dommen.

Det betyder bl.a., at der ikke er grundlag for at meddele opholdstilladelse, hvis

barnet er fyldt 18 år og dermed er blevet myndigt. Opholdsret på baggrund af den

praksis, der er indført med Zambrano-dommen, er baseret på, at der er et afhæn-

gighedsforhold mellem en forælder og et mindreårigt barn, og dette afhængig-

hedsforhold må antages at ophøre, når barnet bliver myndigt.

Det bemærkes, at opholdstilladelse kan nægtes under henvisning til hensynet til

den offentlige orden, sikkerhed mv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har underrettet Udlændingestyrelsen om

ovenstående fortolkning af TEUF art. 20 i lyset af Chavez-Vilchez-dommen med

henblik på, at denne fortolkning kan indgå i forbindelse med Udlændingestyrel-

sens sagsbehandling.

Som det fremgår ovenfor, kan Udlændingestyrelsens afgørelser i sådanne sager

indbringes for Udlændingenævnet, der er et uafhængigt domstolslignende organ.

Inger Støjberg

Merete Milo

Side

7/7