EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 923
Offentligt

1977 - 2017

Horisontal

analyse

EU’s energi- og klimaindsats

2017

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

12, rue Alcide De Gasperi

1615 Luxembourg

LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1

Kontakt:

eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx

Websted:

eca.europa.eu

Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2017

PDF

HTML

ISBN 978-92-872-7603-2 doi:10.2865/59054

ISBN 978-92-872-7590-5 doi:10.2865/452478

ISBN 978-92-872-7705-3 doi:10.2865/846182

QJ-02-17-490-DA-C

QJ-02-17-490-DA-N

QJ-02-17-490-DA-Q

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den

Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

2017

Horisontal

analyse

EU’s energi- og klimaindsats

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Holdet

Denne horisontale analyse fra Revisionsretten behandler brede temaer på grundlag af Revisionsrettens forskning

og kumulerede viden og erfaring samt særberetninger, som den og andre overordnede revisionsorganer i EU har

udarbejdet siden 2012. Hensigten er, at den skal danne grundlag for Revisionsrettens høring af og dialog med sine

interessenter og dens fremtidige revisionsarbejde.

Denne beretning blev vedtaget af Afdeling I, hvis speciale er bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Opgaven

blev udført under ledelse af medlem af Revisionsretten Phil Wynn Owen, afdelingsformand for Afdeling I. Den

opgaveansvarlige var Olivier Prigent, mens Bertrand Tanguy var viceopgaveansvarlig.

Fra venstre til højre:

Tomasz Plebanowicz, Vivi Niemenmaa, Gareth Roberts, Katharina Bryan, Marco

Bridgford, Olivier Prigent, Mushfiqur Chowdhury, Emese Fesus, Joao Nuno Coelho Dos Santos, Bertrand

Tanguy, Phil Wynn Owen, Armando Do Jogo

Andre ansatte, der bidrog til opgaven, er Robert Markus, Paul Toulet-Morlanne, Balazs Kaszap, Ingrid Ciabatti,

Tomasz Kapera og Ide Ni Riagain. Richard Moore bistod ved udarbejdelsen af beretningen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Indhold

Sider

Glossar og forkortelser

Resumé

Indledning

Grundlæggende viden om energi og klimaændringer

Mål og metode i denne horisontale analyse

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

EU’s kompetence inden for energi og klimaændringer

EU-rammerne for energi og klima

Energiforsyning

Industri

Bygninger

Transport

Landbrug og skovbrug

Afald og den cirkulære økonomi

Tilpasning

Støtte til EU’s indsats med hensyn til energi- og klimapolitik

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Indhold

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager sig i forbindelse med energi

og klimaændringer

EU’s overordnede revisionsorganers rolle i forbindelse med energi og klimaændringer

Oversigt over EU’s overordnede revisionsorganers arbejde vedrørende energi og klimaændringer

Energi

EU’s emissionshandelssystem

Transport

Landbrug og skovbrug

Afald og den cirkulære økonomi

Tilpasning

Revisioner om tværgående emner

Områder, hvor der kun er udført begrænset revisionsarbejde.

Del III — Hovedudfordringer

1. Forvaltning af energi og klimaændringer

2. Evidensbaseret politik

3. Energiomstillingen

4. Efektiv anvendelse af forskning og innovation

5. Planlægning og håndtering af tilpasning

6. Finansiering

7. Involvering af EU-borgere

Bilag — Metode

Slutnoter

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Glossar og forkortelser

Antropogene emissioner:

Emissioner, der hidrører fra menneskelige aktiviteter i modsætning til dem, der opstår

naturligt, uden menneskelig indflydelse.

Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF):

LULUCF blev introduceret med

Kyotoprotokollen i 1997 og defineres af sekretariatet for FN’s rammekonvention om klimaændringer som en

sektor for drivhusgasopgørelser, der dækker emissioner og fjernelse af drivhusgasser, der hidrører fra menneskers

arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

-opsamling og -lagring (CCS):

En række teknologier, der sigter på at opsamle, transportere og lagre CO

, der

udledes fra kraftværker og industrianlæg. Målet med CCS er at forhindre CO

i at nå atmosfæren ved at lagre det

i passende geologiske formationer.

-ækvivalent (CO

e):

Denne enhed bruges til at konsolidere omfanget af alle drivhusgasser i et enkelt tal. Den

repræsenterer mængden af CO

-emissioner, der over en given periode ville medføre den samme klimaopvarmning

som en udledt mængde af en given drivhusgas eller blanding af drivhusgasser.

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC):

De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) er en international miljøaftale, der blev forhandlet på plads på

miljøtopmødet i Rio de Janeiro i 1992. UNFCCC’s mål er at stabilisere koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren

på et niveau, der kan forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet. Et sådant niveau bør nås inden

for en tidshorisont, der er tilstrækkelig til, at økosystemer kan tilpasse sig naturligt til klimaændringer, for at sikre,

at fødevareproduktionen ikke bringes i fare, og for at muliggøre, at den økonomiske udvikling kan forsætte på

en bæredygtig måde. UNFCCC er ligeledes navnet på FN’s sekretariat, der har til opgave at støtte konventionens

funktion.

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC):

Det førende internationale videnskabelige organ

til vurdering af klimaændringer. Det blev etableret af De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og Den

Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) i 1988 for at give verden et klart videnskabeligt indblik i den aktuelle

viden vedrørende klimaændringer og disses potentielle miljømæssige og socioøkonomiske effekt.

Detailenergipriser og engrosenergipriser:

Detailenergipriser er de priser, den endelige energiforbruger betaler.

De inkluderer skatter og afgifter, andre tillægsgebyrer og rabatter, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Engrosenergipriser er de priser, udbyderne, der sælger energiprodukterne til de endelige kunder, betaler til

energiimportører eller -producenter.

Drivhusgasser (GHG):

Gasser, der lægger sig som et tæppe i jordens atmosfære, og som opfanger varme og

opvarmer jordens overflade ved den såkaldte »drivhuseffekt«. De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO

), metan

(CH

), kvælstofforilte (N

O) og fluorgasser (HFC’er, PFC’er, SF

og NF

Dræn:

Enhver proces, aktivitet eller mekanisme, der fjerner en drivhusgas fra atmosfæren.

Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS):

EØS indebærer fri bevægelse for personer, varer,

tjenesteydelser og kapital inden for EU’s indre marked. Det omfatter alle EU-medlemsstaterne samt Island,

Liechtenstein og Norge.

Feed-in-tariffer:

Tariffer, der i en given periode garanterer kontinuerlige detailpriser for producenter af vedvarende

energi.

Globalt opvarmningspotentiale (GWP):

Relativ måling af, hvor meget varme et ton af en specifik drivhusgas

opfanger i atmosfæren sammenlignet med den mængde varme, der opfanges af en lignende mængde CO

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Glossar og forkortelser

Indsatsfordeling:

Reduktion af emissioner i sektorer, der ikke er dækket af EU’s emissionshandelssystem, reguleres

af beslutningen om indsatsfordeling (ESD) fra 2009. Disse sektorer omfatter transport (undtagen luftfart og

international skibsfart), landbrug og skovbrug, bygninger og affald samt industrielle sektorer, der ikke er dækket af

EU’s emissionshandelssystem.

International luftfart/international skibsfart:

Ved international luftfart/skibsfart forstås der i denne beretning

fly/skibsfart mellem lufthavne/havne i EU og et ikke-EU-land. Denne skelnen foretages, fordi drivhusgasopgørelser

i forbindelse med emissioner fra international luftfart/skibsfart og EU-intern luftfart/skibsfart tælles separat.

Modvirkning af klimaændringer:

Menneskelig indgriben for at reducere kilderne til eller styrke kapaciteten til

dræn af drivhusgasser.

Nationalt bestemt bidrag (NDC):

Inden for rammerne af Parisaftalen skal alle parter på frivillig basis foreslå

mål for reduktion af nationale drivhusgasemissioner via »nationalt bestemte bidrag« (NDC’er). Parterne afholder

regelmæssigt fremmende dialogmøder for at vurdere den samlede indsats for at fremme det langsigtede mål og

opdatere deres NDC’er.

Omkostningseffektivitet:

Forholdet mellem de brugte ressourcer og de opnåede resultater. Høj

omkostningseffektivitet er et krav til EU’s udgifter.

Partskonferencen (COP):

Det overordnede beslutningstagende organ i De Forenede Nationers rammekonvention

om klimaændringer (UNFCCC). Alle stater, der er parter i konventionen, er repræsenteret ved COP, hvor de

gennemgår implementeringen af konventionen og alle andre retlige instrumenter, som COP vedtager, og træffer

de nødvendige beslutninger for at fremme en effektiv implementering. EU og medlemsstaterne er både parter

i konventionen og deltagere i COP-møderne.

Samhørighedspolitik:

EU-politik, der sigter på at forbedre økonomisk, territorial og social samhørighed i EU ved at

reducere udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner. Samhørighedspolitikken leveres via tre hovedfonde:

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden.

Sammen med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond (EHFF) udgør de de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene).

Strandede aktiver:

Aktiver, der har været ude for uventede eller tidlige afviklinger, nedskrivninger, devalueringer

eller konvertering til passiver.

Tilpasning til klimaændringer:

Tilpasningsprocessen til faktiske eller forventede klimaændringer og disses

påvirkninger.

Uregelmæssigheder:

Energikilder, der på grund af faktorer, der ikke kan kontrolleres direkte, ikke kontinuerligt

producerer energi, beskrives som uregelmæssige. F.eks. producerer vindmøller ikke energi, når det ikke blæser.

Solcelleanlæg producerer ikke energi om natten, eller når et tykt skydække dækker for solen.

Vedvarende energi:

Energi opsamlet fra vedvarende kilder, som naturligt gendannes inden for en menneskelig

tidshorisont, såsom sollys, vind, biomasse og geotermisk varme.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Resumé

Energi spillede en vigtig rolle for dannelsen af EU, da de seks stiftende medlemsstater grundlagde Det Europæiske

Kul- og Stålfællesskab i 1952, dvs. for 65 år siden. Senere udviklede der sig foranstaltninger til at håndtere klimaæn-

dringer. Energi og klimaændringer er i dag tæt forbundne, da energiproduktion — hovedsageligt hidrørende fra

omstilling og forbrænding af fossile brændstoffer — og energiforbrug — f.eks. i industri, husholdninger og trans-

port — tegner sig for 79 % af EU’s drivhusgasemissioner. Derfor er effektiv handling med hensyn til produktion og

anvendelse af energi afgørende for håndtering af klimaændringer. Energi og klimaændringer rejser mange spørgs-

mål, som behandles bedst af stater, der samarbejder. De står derfor højt på EU’s dagsorden.

Denne horisontale analyse sigter mod at give et overblik over, hvad EU foretager sig inden for dette område,

opsummere vigtigt revisionsarbejde, som Den Europæiske Revisionsret og andre overordnede revisionsorganer (OR)

i EU har udført til dato, og identificere de vigtigste udfordringer for at informere lovgivernes drøftelser og fremtidigt

revisionsarbejde.

III

Inden for både energi og klimaændringer fastlægger EU politiske rammer. Bestemte områder såsom valg af ener-

gisammensætning varetages fortsat af medlemsstaterne selv. EU og medlemsstaterne har internationalt spillet en

førende rolle i internationale klimaaftaler, f.eks. Parisaftalen i 2015.

Inden for energiområdet har en vigtig del af EU’s handlingsplan været dannelsen af et indre energimarked for at

sikre, at gas og elektricitet kan strømme frit og handles på tværs af grænserne i hele EU. Det indre energimarked

sigter mod omkostningseffektivt at opfylde EU’s energipolitiske mål om at levere bæredygtig og sikker energi til

overkommelige og konkurrencedygtige priser.

I november 2016 udarbejdede Kommissionen den såkaldte »Ren energi for alle europæere«-pakke med forslag

til yderligere reform af energimarkedet. Disse forslag behandles nu af EU’s lovgivere, dvs. Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union.

I forbindelse med klimaændringer fokuserer de fleste EU-aktioner på at modvirke klimaændringer ved at reducere

drivhusgasemissioner, mens indsatsen med hensyn til tilpasning til effekten af klimaændringer stort set ikke bliver

reguleret.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Resumé

VII

Dette stærke fokus på modvirkning afspejles i EU’s klima- og energimål. EU har sat sig mål for 2020 og 2030 med

henblik på at reducere drivhusgasemissioner, øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget og forbedre ener-

gieffektiviteten. I 2050 agter EU at have reduceret sine drivhusgasemissioner med mellem 80 % og 95 % i forhold til

1990-niveauerne.

VIII

Metoder til at mindske drivhusgasemissioner er forskellige i de forskellige sektorer. Med sit emissionshandelssystem

(ETS) har EU fastsat en grænse for de samlede emissioner fra nogle energiforsyningssektorer, energiintensive indu-

strier og interne EØS-flyvninger og har skabt et marked for emissionskvoter, hvorved der »fastsættes en pris« på

. Tilgangen i de øvrige sektorer har været at mindske emissioner ved hjælp af bindende emissionsreduktionsmål,

som EU har fastlagt for hver medlemsstat. Medlemsstaterne er hver især ansvarlige for at definere og implementere

nationale politikker og tiltag for at nå disse mål. Disse tiltag ledsages både EU-foranstaltninger og nationale foran-

staltninger for at øge brugen af vedvarende energi og energieffektiviteten.

Selv hvis indsatsen for at mindske drivhusgasemissionerne lykkes, og Parisaftalens mål — at holde den globale tem-

peraturstigning i forhold til det førindustrielle niveau på under 2 °C — nås, er der behov for tilpasning til klimaæn-

dringer. Klimaændringer påvirker allerede miljøet, samfundet og økonomien med en opvarmning, der for tiden er

lige over 1 °C i forhold til den førindustrielle periode. Europas klima vil blive betydeligt anderledes, end det er i dag,

med en temperaturstigning på hele 2 °C. Baggrunden for EU’s indsats med henblik på tilpasning er EU’s tilpasnings-

strategi fra 2013, som opfordrer medlemsstaterne til at handle, men som ikke gør det obligatorisk.

OR’erne og Revisionsretten har i de senere år revideret en lang række forskellige emner i relation til energi og kli-

maændringer. Revision vedrørende energi har tegnet sig for den største andel af beretningerne, mens andre emner

som f.eks. tilpasning har fået mindre opmærksomhed. Selv om revisionsdækningen varierer, kan der påpeges en

række fælles træk. Revisorerne har konstateret, at forskelle i medlemsstaternes implementering af EU-lovgivningen

og forvaltningen af deres energimarkeder har hæmmet fremskridtene hen imod fuldførelsen af EU’s indre energi-

marked. Selv om væksten i vedvarende energi og faldet i omkostningerne globalt har været en succes, har reviso-

rerne konstateret manglende omkostningseffektivitet og hindringer for investeringer. Der er også regelmæssigt

konstateret problemer med omkostningseffektivitet i revisioner vedrørende energieffektivitet, og på kerneener-

giområdet har OR’erne konstateret betydelige omkostningsstigninger og forsinkelser. Revisionerne har også vist,

at skiftet til transportmidler med lav CO

-udledning ikke finder sted i tilstrækkelig grad. På tilpasningsområdet har

revisionerne hovedsageligt fokuseret på oversvømmelser. Her har revisorerne konstateret problemer med forebyg-

gelse af oversvømmelser samt beskyttelse og reaktion.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Resumé

Denne horisontale analyse identificerer syv områder med vigtige udfordringer:

Forvaltning af energi og klimaændringer

2. Evidensbaseret politik

3. Energiomstillingen

4. Effektiv anvendelse af forskning og innovation

5. Planlægning og håndtering af tilpasning

6. Finansiering

Involvering af EU-borgere

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Indledning

Grundlæggende viden om energi og klimaændringer

De atmosfæriske kuldioxidniveauer (CO

-niveauerne) nåede nye højder på 400 ppm i slutningen af 2015

. 2016 var

ifølge alle større globale datasæt for overfladetemperaturer det varmeste år, der er registreret: I gennemsnit var

verden 1,1 °C varmere end det førindustrielle niveau. I 2016 svandt det arktiske isdække til sit mindste omfang, siden

satellitregistreringerne begyndte i 1979. Frankrig og Tyskland oplevede betydelige oversvømmelser i maj og juni,

men juli og august var de tørreste måneder, derer registreret i Frankrig.

Klimaændringer og årsagerne hertil er i dag uden for enhver seriøs videnskabelig diskussion. I næsten tre årtier

har tusindvis af videnskabsfolk fra hele verden bidraget med viden om klimaændringer og den miljømæssige og

socioøkonomiske effekt heraf via Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Ifølge IPCC er menneskers

påvirkning af klimasystemet tydelig og kan klart udledes af de stigende drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren

og den observerede opvarmning

. Der er fuld forståelse af sammenhængen mellem denne stigning og stigninger

i jordens temperatur (jf.

tekstboks 1).

Tekstboks 1

Hvorfor drivhusgasser opvarmer atmosfæren

Når sollyset når jordens atmosfære, reflekteres en del af lyset tilbage til rummet af skyer og partikler i luften.

Det meste af lyset krydser atmosfæren og når jordens overflade. Noget af dette lys reflekteres, især via lyse

overflader såsom sne, og en anden del absorberes af jordens mørke overflader såsom bevoksning eller veje.

Jorden udsender også energi naturligt i form af infrarød stråling. Når energien, der reflekteres eller udsendes

af jordens overflade, krydser atmosfæren, vil noget af denne energi blive absorberet af atmosfæren.

Jo højere koncentration af drivhusgasser (GHG’er) i atmosfæren er, desto højere er andelen af energi, der

absorberes af atmosfæren. Denne energi opvarmer dernæst atmosfæren som i et drivhus. På lang sigt vil en

varmere atmosfære ændre jordens klima.

Den drivhusgas, der udsendes i størst omfang, er kuldioxid (CO

), som udgør ca. 80 % af EU’s samlede

drivhusgasemissioner, efterfulgt af metan (CH

) med 11 %, kvælstofforilte (N

O) med 6 % og fluorgasser med

3 %.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Indledning

Tekstboks 1

Sol

Solstråling re ekteret i atmosfæren

Energi sendt ud i rummet

Drivhusgasser

Solstråling absorberet af atmosfæren

Drivhusgasser

Atmosfære

Solstråling re ekteret i jordens over ade

Energi absorberet af atmosfæren

Energi udledt af jorden

Jorden

Solstråling absorberet af jorden

Kilde:

Den Europæiske Revisionsret.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Indledning

Energi spillede en vigtig rolle i dannelsen af EU, da de seks stiftende medlemsstater i 1952 grundlagde et fælles mar-

ked for kul og stål i form af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og i 1957 dannede Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab (Euratom). Siden 1990’erne har EU arbejdet for at danne et indre energimarked for at sikre fri bevægelse

af energi i hele EU.

Energi og klimaændringer er tæt forbundne, da energiproduktion — hovedsageligt ved omstilling og forbrænding

af fossile brændstoffer — og energiforbrug — i f.eks. industri, husholdninger og transport — tegner sig for 79 % af

EU’s drivhusgasemissioner. Derfor er det afgørende med en omstilling af produktionen og anvendelsen af energi

for at håndtere klimaændringer. At overholde energikravene og samtidig reducere drivhusgasemissionerne er en

hovedudfordring for EU og medlemsstaterne.

Opbygning af »en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik« er derfor en central priori-

tet for Europa-Kommissionen. Strategien for energiunionen med dens fem dimensioner opstiller rammerne for at

kunne nå denne prioritet (jf.

tekstboks 2).

Med henblik på implementering af denne strategi har Kommissionen

foreslået flere vigtige udkast til lovgivning og ikkelovgivningsmæssige tiltag vedrørende energi og klimaændringer

i 2016, især Ren energi til alle europæere-pakken

. Disse vil blive drøftet i Rådet og Parlamentet i 2017 og 2018. Set

fra et økonomisk synspunkt har EU forpligtet sig til at bruge mindst 20 % af sit 2014-2020-budget på klimaindsatsen,

dvs. ca. 212 milliarder euro.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Indledning

Tekstboks 2

Fem tæt forbundne og gensidigt forstærkende dimensioner i rammestrategien for

en modstandsdygtig energiunion

Energisikkerhed,

solidaritet og tillid

Forskning,

innovation og

konkurrenceevne

Fuldt ud integreret

europæisk

energimarked

Energi-

unionen

Dekarbonisering

af økonomien

Energieﬀektivitet,

der bidrager til

moderering af

efterspørgslen

Kilde:

Rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015) 80 final af 25.2.2015).

Dimensionen

energisikkerhed, solidaritet og tillid

fokuserer på forskelligheden af energikilder,

leverandører og ruter, samarbejde mellem medlemsstaterne og øget gennemsigtighed i kontrakter om

gasforsyning.

Dimensionen

det fuldt ud integrerede indre energimarked

sigter mod at sikre fri bevægelse af energi

i hele EU via tilstrækkelig infrastruktur og uden nogen tekniske eller regulatoriske barrierer.

Dimensionen

energieffektivitet

betragter energieffektivitet som »en selvstændig energikilde« og opfordrer

medlemsstaterne til at prioritere energieffektivitetspolitik for at reducere afhængigheden af importeret

energi, reducere emissioner og reducere energiregningen.

Dimensionen

dekarbonisering af økonomien

beskriver, at »en ambitiøs klimapolitik er en integreret del af

vores energiunion« og sigter mod at gøre EU førende i verden inden for vedvarende energi.

Dimensionen

forskning, innovation og konkurrenceevne

støtter gennembrud i teknologier med

lavemission og ren energi.

EU’s indsats på energi- og klimaområdet omfatter to komplementære politiske reaktioner på klimaændringer: mod-

virkning og tilpasning.

Modvirkning

af klimaændringer søger at adressere årsagerne til klimaændringerne ved at

reducere eller begrænse drivhusgasemissioner og ved at øge det naturlige dræn af drivhusgasser.

Tilpasning

sigter

mod at foregribe effekten af klimaændringer og træffe passende forholdsregler for at forhindre eller minimere den

potentielle ødelæggelse.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Indledning

Mål og metode i denne horisontale analyse

Denne horisontale analyse af EU’s energi- og klimaindsats sigter mod at:

give en oversigt over, hvad EU foretager sig på dette område

opsummere vigtigt revisionsarbejde, som vi og andre overordnede revisionsorganer (OR’er) i EU har

udført til dato

identificere de vigtigste problemstillinger og udfordringer for at informere lovgivernes drøftelser og

fremtidigt revisionsarbejde.

Beretningen er struktureret som følger:

Del I beskriver

EU’s primære energi- og klimapolitikker, drivhusgasemissioner fra forskellige sektorer, den

tilknyttede sektorspecifikke EU-lovgivning, implementeringen af denne lovgivning, og den finansiering,

der er stillet til rådighed for at hjælpe med at nå EU’s energi- og klimamål.

Del II

giver en analyse af, hvad Revisionsretten og OR’erne i medlemsstaterne har revideret på energi-

og klimaområdet samt et overblik over de vigtigste revisionsresultater. En sammenfatning af alle

Revisionsrettens revisionsberetninger på området er tilgængelig på vores websted sammen med en liste

over alle OR-rapporter, vi har gennemgået.

Del III

fremhæver de vigtigste udfordringer i fremtiden, både for at informere lovgivernes drøftelser og

for at hjælpe med at identificere den offentlige revisions eventuelle muligheder og udfordringer.

Den horisontale analyse er ikke en revision: Det er en gennemgang, der i udstrakt grad er baseret på offentligt

tilgængelige oplysninger

. Den er ikke baseret på nyt revisionsarbejde og fremkommer ikke med nye revisi-

onsresultater eller anbefalinger. Kommissionens svar på revisionsresultaterne og anbefalingerne, der er indgår

i de enkelte beretninger fra Revisionsretten, som der henvises til, blev offentliggjort i disse beretninger, der er

tilgængelige på vores websted. Yderligere oplysninger om vores metode og kilder findes i et

bilag.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer:

Hvad EU foretager sig

Del I beskriver, hvad EU foretager sig på områderne energi og klimaændringer. Den omfatter oplysninger om

følgende:

En oversigt over

EU’s kompetence

inden for området og det arbejde, som udføres på EU-niveau

for at modvirke klimaændringer. Denne del præsenterer de vigtigste af

EU’s energi- og klimamål

og -målsætninger

og beskriver kort de bagvedliggende politiske rammer og de to vigtigste søjler til at nå

emissionsreduktionsmålene:

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS),

indsatsfordeling.

Indsatsen for

modvirkning

i hver enkelt drivhusgasudledende sektor:

energiforsyning, industri,

bygninger, transport, landbrug og skovbrug

samt

affald.

Energiforsyning og -forbrug tegner sig for 79 %

af EU’s drivhusgasemissioner, så der lægges mest vægt på dette emne.

Tilpasning

til klimaændring, fremhævelse af forventede ændringer og indvirkninger på samfund og miljø.

Andre politikker, der støtter implementeringen af EU’s energi- og klimaindsats, dvs.

forskning og

innovation, offentlig og privat finansiering

af modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og aktioner

for at

forbedre den politiske beslutningsproces og implementering.

EU’s kompetence inden for energi og klimaændringer

Energi og klimaændringer er to områder, hvor EU og medlemsstaterne har

delt kompetence

. Det betyder, at EU

og medlemsstaterne kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter. Medlemsstaterne kan udøve deres egen

kompetence, medmindre EU har formuleret og implementeret energi- og klimapolitikker og -strategier

Målsætningerne for EU’s energipolitik er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

, som fast-

sætter, at EU’s energipolitik sigter mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:

at sikre energimarkedets funktion

at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen

at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og

at fremme sammenkobling af energinet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Traktaten fastsætter også, at foranstaltninger, der implementeres inden for rammerne af EU’s energipolitik, ikke

må berøre »en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg

mellem forskellige energikilder og den generelle samensætning af dens energiforsyning«. Der er dog fastsat en

række undtagelser hertil. Navnlig EU’s miljøpolitik kan foreskrive foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en

medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning

EU’s kompetence på området klimaændringer er afledt af EU’s kompetence inden for miljøpolitikken. Målsætninger-

ne for EU’s miljøpolitik, der er fastlagt i traktaten, omfatter

bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

beskyttelse af menneskers sundhed

en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer,

navnlig klimaændringer.

Traktaten fastslår også, at EU’s miljøpolitik bør bygge på principperne om forsigtighed, forebyggelse, indgreb over

for forurening ved kilden og princippet om, at »forureneren betaler«

. Som et overordnet princip skal miljøbeskyt-

telseskrav integreres i udformningen og gennemførelse af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at

fremme en bæredygtig udvikling

Både inden for energi og klimaændringer, har EU afhængigt af det specifikke emne kompetence til at agere på den

internationale scene. F.eks. kan EU forhandle eller indgå i internationale aftaler med en tredjepart, enten alene eller

sammen med medlemsstaterne

Internationale klimaaftaler

Klimaændringer kan ikke håndteres, ved at lande eller regioner på egen hånd gør en indsats. EU anerkender dette

EU og medlemsstaterne tegner sig kun for ca. 12 % af de globale drivhusgasemissioner

, så de har spillet en leden-

de rolle ved forhandlingerne om internationale klimaaftaler under

De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer (UNFCCC)

, hvorunder Kyotoprotokollen og Parisaftalen blev vedtaget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Kyotoprotokollen

blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i 2005. Protokollen fastsatte for 37 lande og Den Europæi-

ske Union et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 5 % i løbet af perioden 2008-12 i forhold til niveauer-

ne i 1990. Den Europæiske Union forpligtede sig til reducere sine emissioner med 8 % i stedet for 5 %

. Under

Kyo-

toprotokollen som ændret i Doha i 2012

havde EU og medlemsstaterne forpligtet sig til senest i 2020 at reducere

deres drivhusgasemissioner med 20 % i forhold til niveauerne i 1990.

Under

Parisaftalen

blev regeringerne enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur i dette

århundrede på »et pænt stykke under« 2 °C over de førindustrielle niveauer, idet der sigtes mod at begrænse den

til 1,5 °C. Underskriverne af Parisaftalen, herunder EU og medlemsstaterne, fremlagde detaljerede oplysninger om,

hvordan de ville bidrage til at nå dette mål

. Ifølge UNFCCC vil disse bidrag ikke være tiltrækkelige til at begrænse

den globale temperaturstigning il under 2 °C

. Underskriverne aftalte derfor at samled igen hvert femte år for at

rapporter til hinanden om de fremskridt, de havde gjort, og opstille mere ambitiøse mål i overensstemmelse med

videnskabelige krav. I anerkendelse af de negative følger af klimaændringer inkluderede underskriverne også be-

stemmelser i Parisaftalen, der omhandlede tilpasning til klimaændringer.

Tekstboks 3

Parisaftalen: en global forpligtelse

Parisaftalen repræsenterer en global forpligtelse til at modvirke klimaændringer: Den blev underskrevet i 2015

af 195 lande, dvs. alle UNFCCC-landene undtagen Nicaragua og Syrien. De tegner sig for 99,75 % af de globale

emissioner.

Amerikas Forenede Stater er kilde til 18 % af de globale emissioner og er dermed den næststørste udleder,

efter Kina (20 %). I juni 2017 annoncerede USA’s præsident, at USA trak sig ud af Parisaftalen. De resterende

147 lande, der frem til juni 2017 havde ratificeret aftalen, er kilde til 66 % af de globale emissioner og

overstiger således tærsklen på 55 %, der var krævet for, at aftalen kunne træde i kraft.

Før Pariskonferencen havde de udviklede lande allerede forpligtet sig til hvert år indtil 2020 at give 100 milliarder

USD for at støtte udviklingslandenes indsats for at modvirke og tilpasse sig klimaændringer. I Parisaftalen genbe-

kræftede de udviklede lande dette og forpligtede sig til fra og med 2025 at øge støtteniveauet

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

EU-rammerne for energi og klima

EU’s mål og målsætninger for energi og klima

For at opfylde forpligtelserne under Kyotoprotokollen og Parisaftalen har EU Sat sig forskellige mål for at modvirke

klimaændringer. Disse mål omfatter direkte, kvantificerede reduktioner i drivhusgasemissionerne samt specifikke

mål for energiproduktion på grundlag af vedvarende energikilder og øget energieffektivitet (jf.

tekstboks 4).

Tekstboks 4

Mål og målsætninger i forbindelse med EU’s drivhusgasreduktion, vedvarende

energi og energiefektivitet

I 2020

— 20 % reduktion af drivhusgasemissionerne (i forhold til 1990-niveauerne)

— 20 % vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug

— et vejledende mål om at forbedre energieffektiviteten med 20 % i forhold til prognoserne for fremtidens

energiforbrug.

I 2030

— mindst 40 % reduktion af drivhusgasemissionerne (i forhold til 1990-niveauerne)

— mindst 27 % vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug, bindende for EU

— et vejledende mål om at forbedre energieffektiviteten med mindst 27 % i forhold til prognoserne for

fremtidens energiforbrug, hvilket skal tages op til revision senest i 2020, idet der tilstræbes et mål på EU-

plan på 30 %

I 2050

agter EU at have reduceret sine drivhusgasemissioner med mellem 80 % og 95 % i forhold til

1990-niveauerne.

Allerede i 2014 var det lykkedes EU at reducere sine drivhusgasemissioner med over 20 % under 1990-niveauerne

Men i 2015 tiltog EU’s emissioner med 0,7 % i forhold til 2014.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Nuværende tendenser, prognoser og mål samt de emissionsreduktioner, der er nødvendige for at nå målene, vises

i figur 1. Den viser, at målene og målsætningerne for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 og 2050 ikke vil

kunne nås uden en betydelig yderligere indsats. For at nå målene for 2030 skal den årlige indsats for emissionsre-

duktioner stige med 50 % i næste årti. Den mest betydelige ændring vil dog være den, der kræves efter 2030, når

hastigheden for emissionsreduktion skal overgå de historiske niveauer med tre til fire gange for at nå målsætningen

for 2050.

Figur 1

Tendenser, prognoser og reduktionsmål og -målsætninger for drivhusgasemissioner

i EU

6 000

5 500

5 000

4 500

4 000

3 500

3 000

2 500

2 000

1 500

1 000

500

1990

-1,0 % pr. år

- 20 %

- 40 %

-3,3 % pr. år

Millioner ton CO

-ækvivalent

-1,5 % pr. år

-4,6 % pr. år

- 80 %

- 95 %

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

År

2050

Historiske drivhusgasemissioner

Prognoser »med eksisterende tiltag«

Prognoser »med yderligere tiltag«

2020-målet (-20 % vs. 1990)

2030-målet (-40 % vs. 1990)

2050-målsætning (-80 % vs. 1990)

2050-målsætning (-95 % vs. 1990)

Nødvendig indsats for at nå 2030-målet

Nødvendig indsats for at nå 2050-målsætningen (-80 %)

Nødvendig indsats for at nå 2050-målsætningen (-95 %)

Kilde:

Det Europæiske Miljøagentur, Trends and projections in Europe 2016 — Tracking progress towards Europe’s climate and energy

targets.

For at nå disse mål og målsætninger har EU fastlagt nogle delmål for emissionsreduktion i sektorer, der dækkes af

EU’s emissionshandelssystem (EU ETS). I sektorer, der ikke er dækket af EU ETS, fordeler EU indsatsen mellem med-

lemsstaterne ved at sætte bindende nationale mål for reduktioner i drivhusgasemissioner — dette kaldes »indsats-

fordeling«. Disse politikker — EU ETS og indsatsfordeling — beskrives i de følgende afsnit.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

For at følge fremskridtene i reduktionen af drivhusgasemissionerne i EU rapporterer Europa-Kommissionen og

medlemsstaterne årligt deres antropogene

drivhusgasemissioner til UNFCCC. EU har også igangsat et internt emis-

sionsrapporteringssystem

. Systemet er opbygget omkring EU’s drivhusgasopgørelser, en kompilering af medlems-

staternes opgørelser udarbejdet af Kommissionen. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udfører årligt kvalitetskontrol

af medlemsstaternes opgørelser i samarbejde med Eurostat og Kommissionens Fælles Forskningscenter. Under

UNFCCC bør internationale eksperter fra ikke-EU-lande gennemgå EU’s drivhusgasopgørelser mindst én gang hvert

femte år.

I 2015 udledte EU-medlemsstaterne (jf.

figur 2)

ca. 4,6 gigaton CO

-ækvivalent (CO

Figur 2

Emissioner i 2015 fordelt på medlemsstater

(% af EU’s samlede drivhusgasemissioner, ekskl. LULUCF, inkl. international luftfart og international navigation.

I alt 4,6 Gt CO

-ækvivalent)

Tyskland

Det Forenede Kongerige

Frankrig

Italien

Polen

Spanien

Nederlandene

Belgien

Den Tjekkiske Republik

Rumænien

Grækenland

Østrig

Portugal

Irland

Bulgarien

Sverige

Ungarn

Finland

Danmark

Slovakiet

Kroatien

Litauen

Estland

Slovenien

Letland

Luxembourg

Cypern

Malta

3 ,0 %

2 ,8 %

2 ,6 %

2 ,3 %

1 ,8 %

1 ,6 %

1 ,4 %

1 ,3 %

1 ,2 %

0 ,9 %

0 ,5 %

0 ,4 %

0 ,3 %

0 ,2 %

5 ,4 %

1 1 ,9 %

1 0 ,5 %

9 ,8 %

8 ,5 %

8 ,2 %

2 0 ,4 %

Kilde:

EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

EU’s emissionshandelssystem

Målsætning og vigtigste punkter

EU introducerede i 2005 EU’s

Emissionshandelssystem

(EU ETS) »med henblik på at fremme reduktionen af

drivhusgasemissioner«

. EU ETS var verdens første ordning til handel med drivhusgasemissionskvoter omfatten-

de flere lande

og flere sektorer. Den begrænser emissioner fra kraftværker, store energiintensive industrielle

anlæg og, siden 2012, luftfartsemissioner fra interne EØS-flyvninger. Disse sektorer tegner sig for ca. 45 % af EU’s

drivhusgasemissioner.

EU ETS er kendt som et

»cap and trade-system«

(en lofts- og handelsordning). EU ETS sætter en grænse for de

samlede årlige drivhusgasemissioner, dvs. de samlede emissioner i et kalenderår har et »loft«. Kvoter, der repræ-

senterer rettigheden til at udlede et ton CO

-ækvivalent, enten bortauktioneres af regeringer eller uddeles gratis til

anlæg, der udleder gasser. Kvoterne kan handles frit på markedet. Hvert år må operatører overdrage et antal kvoter,

der svarer til deres rapporterede drivhusgasemissioner

Den første fase (2005-2007) af EU ETS var et pilotprojekt. I den anden fase (2008-2012) blev de fleste kvoter givet

væk gratis. I den tredje - nuværende - fase (2013-2020) falder loftet, der er fastsat på EU-niveau, årligt med en så-

kaldt »lineær reduktionsfaktor« på 1,74 %. Målet er at have reduceret drivhusgasemissioner i EU ETS-sektoren med

21 % under 2005

-niveauerne i 2020. EU ETS opfordrer derfor til, at reduktionen af drivhusgasemissioner foregår på

en forudsigelig måde.

I henhold til princippet om, at forureneren betaler, bør alle EU ETS-kvoter bortauktioneres. Men da ikke alle lande

i verden prissætter drivhusgasemissioner i samme grad som EU, kan EU ETS i teorien påvirke EU-industriers interna-

tionale konkurrenceevne negativt. Det kan føre til, at nogle firmaer vælger at flytte til lande med færre begrænsnin-

ger på drivhusgasemissioner og dermed udlede drivhusgasser andetsteds. Dette fænomen kaldes »CO

-lækage«.

Sektorer, der kan bevise

, at de er udsat for risiko for CO

-lækage, f.eks. stålindustrien, modtager nogle

gratis

kvoter

. I kraftværkssektoren, som ikke kan flytte fysisk, auktioneres stort set alle kvoter

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Priser på EU ETS-kvoter

Et kerneelement i EU ETS er CO

-prisen. Når der fastsættes et absolut loft (»cap«) for emissioner opstår der mangel

på forsyninger. Begrænset forsyning og fleksibel efterspørgsel bør skabe et prissignal for kulstofkvoter. I et vel-

fungerende system vil aktører på markedet investere i emissionsreduktioner på den mest omkostningseffektive

måde

. I teorien vil de aktører, der kan reducere emissionerne med lavere omkostninger, gøre det og sælge deres

overskydende kvoter til dem, der står med højere omkostninger. Med et nedadgående loft vil manglen i systemet

stige over tid og dermed sende CO

-prisen i vejret samt gøre dyre investeringsmuligheder i emissionsreduktion

mere rentable.

Firmaer vil investere i lavemissionsteknologier, så længe sådanne investeringer er billigere end at købe kvoter på

markedet. Markedsprisen på EU ETS-kvoter skal derfor være tilstrækkelig høj til at retfærdiggøre beslutninger om

investering i lavemissionsteknologi

. Derfor støtter markedsprisen på EU ETS-kvoter, og ikke kun emissionsre-

duktionen, omstillingen til en lavemissionsøkonomi. Modeller, som blev anvendt af Kommissionen i 2011, viste et

prisforløb på 40 euro pr. ton CO

-ækvivalent i 2020, 100 euro i 2030 og 250 euro i 2050

. Kvoteprisen faldt imidlertid

fra 30 euro i begyndelsen af fase 2 til ca. 5 euro i starten af 2017 (jf.

figur 3).

Det er langt under den prisramme på

36-72 euro, som ifølge High-Level Commission on Carbon Prices skal være nået i 2020, hvis temperaturmålene i Pa-

risaftalen skal nås

. Prisen faldt, fordi udbuddet af kvoter var større end efterspørgslen. I slutningen af 2015 var der

nemlig stadig et overudbud på 1,8 milliarder kvoter, hvilket svarer til EU’s emissioner fra EU ETS-sektoren

på ét år.

Overudbuddet skyldtes den økonomiske recession, der kom efter krisen i 2008, samt stigningen i energieffektivitet

eller politikkerne vedrørende vedvarende energi (jf.

punkt 168).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Figur 3

Historiske priser på EU ETS-kvoter (euro/ton CO

-ækvivalent)

Euro

januar 09

januar 10

januar 11

januar 12

januar 13

januar 14

januar 15

januar 16

januar 17

Kilde:

Monthly average of seven EUA futures contracts (Revisionsrettens analyse baseret på Quandldata).

For at gendanne en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel udsatte Kommissionen auktioneringen af

900 millioner kvoter fra 2014-2016 til 2019-2020 (såkaldt »back-loading«) og etablerede en permanent stabilitetsre-

serve på markedet for at opbevare en del af de overskydende kvoter uden for kulstofmarkedet fra 2019.

Selv med disse foranstaltninger og kombineret med Kommissionens lovforslag

for den fjerde EU ETS-fase (2021-

2030) vil overudbuddet af kvoter som minimum vare frem til omkring 2030

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Beslutning om indsatsfordeling og foreslået regulering

Reduktion af emissioner i sektorer, der ikke er dækket af EU ETS, reguleres af Beslutningen om indsatsfordeling

(ESD) fra 2009. Disse sektorer omfatter transport (undtagen luftfart og international skibsfart), landgrug og skov-

brug, bygninger og affald såvel som industrielle sektorer, der ikke er dækket af EU ETS. Emissioner fra disse sektorer

udgør ca. 55 % af de samlede EU-emissioner.

Nationale emissionsmål for 2020

er fastlagt på grundlag af bruttonationalproduktet pr. indbygger. De rigeste

medlemsstater skal have reduceret deres emissioner med 20 % i 2020 sammenlignet med 2005-niveauerne. De min-

dre rige medlemsstater har tilladelse til at øge deres emissioner indtil 2020

. Det skyldes, at det, der skal indhentes

i deres økonomiske vækst, forventes at generere højere emissioner. Kommissionen har dog noteret, at de opstillede

mål repræsenterer en begrænsning på deres emissioner sammenlignet med forventet forretning som almindelige

vækstrater. En reduktionsindsats er derfor påkrævet for alle medlemsstater

. Medlemsstaterne er ansvarlige for at

definere og implementere nationale politikker og foranstaltninger for at begrænse emissioner fra de sektorer, der er

dækket af ESD

I 2020 forventes disse nationale mål at have bidraget med halvdelen af EU’s emissionsreduktionsmål på 20 %, hvor

den anden halvdel kommer fra EU ETS-sektorerne. Ifølge Kommissionen, som overvåger overholdelsen af bestem-

melserne, er EU på rette vej til at opnå reduktionerne fra sektorerne under ESD

Udskiftning af ESD er blevet drøftet i Europa-Parlamentet og Rådet siden 2016. Kommissionens forslag omfatter

medlemsstaternes bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for inden 2030 at reducere emissioner i ik-

ke-ETS-sektorer med 30 % sammenlignet med 2005.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Kilder til drivhusgasemissioner: energisektorens vigtighed

Energiproduktion, hovedsageligt hidrørende fra omstilling og forbrænding af fossile brændstoffer, og energifor-

brug i alle økonomiske sektorer står for 79 % af EU’s drivhusgasemissioner (jf.

figur 4).

Andre drivhusgasemissioner

hidrører fra andre industriprocesser end energianvendelse (jf.

punkt 80-84),

fra landbrugspraksis (jf.

punkt 103-110)

eller fra affaldshåndtering (jf.

punkt 111-113).

Disse procentuelle andele har stort set ikke ændret sig siden 1990.

De 79 %, der hidrører fra energi, inkluderer elproduktion og varmegenerering såvel som brændstofforbræn-

ding i industrien, bygninger, transport og landbrug. Ændringer i vores måde at producere elektricitet og varme

på og den måde, vi anvender energi på i vores økonomi, er derfor af afgørende betydning for reduktionen af

drivhusgasemissionerne

Figur 4

EU’s drivhusgasemissioner i 2015 fordelt på kilder

Bortska else af a ald og

behandling

Landbrugs- og

skovbrugspraksis**

Industrielle processer

og produktanvendelse

10 %

Energiproduktion og

-anvendelse i alle sektorer*

79 %

EU-drivhusgasemissioner 2015

* Inkl. energianvendelse i international skibsfart og luftfart.

** Ekskl. LULUCF.

Kilde:

EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Da drivhusgasemissioner hovedsageligt skyldes energiproduktion og -anvendelse, kan

energieffektiviteten

ind-

virke betydeligt på reduceringen af drivhusgasemissionerne. Derudover falder efterspørgslen på energiinvesterin-

ger og -import, og forbrugerne sparer penge. Energieffektivitet er blevet beskrevet som den hurtigste og billigste

måde at håndtere udfordringerne på for så vidt angår energisikkerhed, miljø og økonomi

. Derfor har EU lovgivet

for at etablere en række foranstaltninger på tværs af flere sektorer

, der udleder drivhusgasser, og sat sig mål for

energieffektivitet for 2020 og 2030.

EU har sat sig ikkebindende mål på 20 % forbedringer i energieffektiviteten inden 2020 sammenlignet med progno-

ser for det fremtidige primære energiforbrug (jf.

punkt 21)

. Medlemsstaterne har selv besluttet deres

vejledende

nationale mål for energieffektivitet,

som i teorien skal udgøre 20 %-målet, der er fastsat for det samlede EU. Iføl-

ge Det Europæiske Miljøagentur vil de imidlertid resultere i en besparelse på 17,7 % af det primære energiforbrug

inden 2020 og ikke opfylde EU-målet på 20 %

EU’s mål for energieffektiviteten i 2030 er at forbedre energieffektiviteten med »mindst 27 % på EU-plan« i forhold

til prognoserne for fremtidens energiforbrug, hvilket skal tages op til revision i 2020, »idet der tilstræbes et mål på

30 %«. Kommissionen foreslog i 2016 at øge målet til 30 % og gøre det bindende på EU-plan

Alle økonomiske sektorer såsom industri, transport og landbrug bruger energi. En anden måde at anskue drivhus-

gasemissioner på er at analysere emissionerne for hver sektor (jf.

figur 5)

og ikke i henhold til kilde (jf.

figur 4).

Anskuet således producerer energiforsyningssektoren, hovedsageligt elektricitets- og varmeproduktionen

, 29 % af

de samlede emissioner, hvilket gør den til den største individuelle producent af drivhusgasemissioner. Den følges af

transportsektoren (26 % af emissionerne), industrisektoren (19 %) og byggesektoren (12 %).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Figur 5

EU’s drivhusgasemissioner i 2015 fordelt på sektorer

Aﬀald

Landbrug og skovbrug**

11 %

Transport*

26 %

Bygninger

Industri

12 %

19 %

Energiforsyning

29 %

Drivhusgasemissioner 2015

* Inkl. international skibsfart og luftfart.

** Ekskl. LULUCF.

Kilde:

EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017.

De følgende afsnit beskriver de foranstaltninger, EU har truffet for at reducere drivhusgasemissioner i disse sektorer.

For hver sektor viser et lille søjlediagram til højre opsummeringen af disse emissioner.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Energiforsyning

Oversigt over energiforsyningssektoren

I 2015 blev 29 % af drivhusgasserne udledt af energiforsyningssektoren, især

hidrørende fra produktion af

elektricitet og varme.

I hele EU blev elektricitet

og varme fremstillet af fem hovedkilder: vedvarende energikilder, kul, kerne-

kraft, gas og olie.

Energiforsyning

29 %

Medlemsstaterne har meget varierende energisammensætninger, hvilket kan

forklare, hvorfor de står over for forskellige udfordringer med hensyn til forsy-

ningssikkerhed og dekarbonisering (jf.

figur 6).

Drivhusgasemissioner 2015

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Figur 6

Hovedkilder til elektricitets- og varmegenerering i EU og medlemsstaterne i 2015

(opstillet efter genereringens størrelse i aftagende orden)

(% af den samlede mængde baseret på ton olieækvivalenter)

29 %

EU-28

Tyskland

Frankrig

Det Forenede Kongerige

Italien

Spanien

Polen

Sverige

Nederlandene

Finland

Tjekkiet

Østrig

Rumænien

Belgien

Danmark

Bulgarien

Portugal

Grækenland

Ungarn

Slovakiet

Irland

Slovenien

Litauen

Estland

Kroatien

Letland

Cypern

Luxembourg

Malta

Kilde:

Eurostat, 2017.

25 %

22 %

20 % 2 % 2 %

Vedvarende energi

Kul

Kerneenergi

Gas

Olie

Andre

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Over de sidste 10 år er der sket en hurtig vækst i anvendelsen af vedvarende energikilder til elektricitet og varme-

generering i hele EU (jf.

figur 7).

Andelen af gas steg frem til 2010, hvorefter den er faldet. Andelen af kernekraft

har været nogenlunde stabil. Anvendelsen af kul og olie er faldet. Denne vækst i vedvarende energi skyldtes især

stigningen i vindenergi, der steg 387 gange mellem 1990 og 2015. Relativt set steg anvendelsen af solenergi mest:

Den steg mere end 7 750 gange mellem 1990 og 2015.

Figur 7

Udvikling i EU-28’s energisammensætning til elektricitet og varme, 1990-2015

Andre

Olie

Gas

11 %

12 %

20 %

Kerneenergi

24 %

22 %

25 %

Kul

43 %

29 %

Vedvarende

energi

10 %

1990

Kilde:

Eurostat, 2017.

1995

2000

2005

2010

2015

I EU genereres

elektricitet

af vedvarende kilder, kernespaltning eller forbrænding af fossile brændstoffer. De vigtig-

ste vedvarende kilder til elektricitet er hydroelektrisk energi, vind og sol.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Den vigtigste kilde til

varmegenerering

er gas efterfulgt af kul og vedvarende kilder. De vigtigste vedvarende kilder

til varme er fast biobrændsel

såsom træpiller, savsmuld eller tørret naturgødning og forbrænding af vedvarende

affald

såsom madaffald.

Elektricitet kan transporteres over store afstande, men dette er mere problematisk i forbindelse med varme, der,

hvis den transporteres, som regel kun distribueres lokalt via rørledninger med varmt vand i byer. Derfor har elektri-

citets- og varmegenerering meget forskellige produktionsformer og distributionsprofiler. På grund af disse forskelle

er der store udfordringer for dekarbonisering af elektricitets- og varmesektorerne.

Energikilder varierer meget hvad angår den mængde af drivhusgasemissioner, som de producerer (jf.

figur 8).

Det er

derfor afgørende for emissionsreduktionen at energiforsyningssektoren ændres til en dekarbonisering af energige-

nereringen. I de følgende punkter vil vi kort beskrive disse energikilder, idet vi starter med dem, der har de højeste

drivhusgasemissioner.

Figur 8

Elektricitet, der genereres, og varme og CO

, der udledes fra forskellige energikilder

i 22 EU-medlemsstater* i 2015

Vedvarende energi

29 %

20 %

Kerneenergi

Olie

Gas

22 %

20 %

72 %

Kul

25 %

Elektricitet og

varmegenerering

-emissioner fra

brændsto orbrænding

Bulgarien, Cypern, Kroatien, Litauen, Malta og Rumænien er ikke inkluderet (data ikke tilgængelige).

Kilde:

-emissioner fra brændselsforbrænding OECD (2017 foreløbig udgave), Det Internationale Energiagentur, 2017,Eurostat,

Revisionsrettens analyse.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Kul

I 2015 tegnede kul sig for ca. 25 % af elektricitets- og varmegenereringen i EU, hvilket er et fald fra 90 % i starten af

1950’erne

. Det anvendes stadig bredt i nogle medlemsstater, da det er billigere og lettere tilgængeligt end andre

fossile brændstoffer såsom naturgas og olie

. De medlemsstater, der udvinder og anvender det, får dermed mulig-

hed for at mindske deres afhængighed af import

Kul udleder mere CO

pr. fremstillet enhed energi end andre fossile brændstoffer. I 2015 blev en fjerdedel af EU’s

elektricitet og varme fremstillet af kul, men CO

-emissionerne fra kul udgjorde 72 % af EU’s samlede CO

-emissioner

fra elektricitet og varmegenerering (jf.

figur 8).

Olie og gas

Ca. 22 % af EU’s elektricitet og varme fremstilles af olie og naturgas. I 2015 importerede EU 89 % af olien og 69 % af

naturgassen

. Nationale regeringer opretholder kontrollen af deres olie- og gasreserver på deres territorium.

For at begrænse drivhusgasemissioner fra gas og kul har EU støttet udviklingen af teknologier til CO

-opsamling

og -lagring (CCS)

. Denne teknologi er dog dyr i dag og befinder sig kun på et tidligt udviklingstrin

Kerneenergi

Kerneenergi produceres ved kernespaltning, som er en proces, der ikke udleder drivhusgasser, når der genereres

elektricitet

. I 2015 tegnede kerneenergi sig for ca. 22 % af elektricitets- og varmegenereringen i EU. Den udgjorde

47 % af EU’s lavemissionselektricitet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

I 2017 er der 129 atomreaktorer i drift i 14 EU-lande. Der findes yderligere 90 reaktorer, som er blevet lukket ned.

3 er afviklet fuldstændigt. Over 50 af EU’s nuværende reaktorer, der er i drift, forventes at blive lukket ned frem til

slutningen af 2025. Der er derfor ved at udvikle sig et stort marked for nedlukning af atomkraftværker i Europa

Ifølge en rapport fra Kommissionen, der er baseret på data fra medlemsstaterne, er de estimerede samlede om-

kostninger ved håndteringen af opbrugt brændsel og radioaktivt affald ca. 400 milliarder euro, og metoderne til

bortskaffelse af mellemaktivt affald, højaktivt affald og brugt brændsel, f.eks. valg af beliggenhed eller udvikling af

udformningen, er ikke specifikke i de fleste medlemsstater

Medlemsstater har indført forskellige politikker med hensyn til kerneenergi. Nogle medlemsstater, herunder Den

Tjekkiske Republik, Ungarn og Det Forenede Kongerige planlægger at bygge nye atomkraftværker, mens andre

reducerer deres afhængighed af kernekraft — f.eks. besluttede Tyskland i 2011 at udfase kerneenergi frem til 2022

som en del af landets energiomstillingpolitik, og Frankrig har besluttet at reducere sin afhængighed af kerneenergi.

EU’s håndtering af kerneenergi har flere aspekter, hvoraf nogle hører ind under Euratomtraktaten:

Lovgivningen om

nuklear sikkerhed

fastlægger en ramme til at sikre nuklear sikkerhed, f.eks. for nukleare

anlæg

og for håndteringen af radioaktivt affald og brugt brændsel.

Lovgivningen om

nuklear sikkerhedskontrol

sikrer, at nukleart materiale kun anvendes til de formål,

brugerne har erklæret.

Nuklear forskning,

herunder et større bidrag til International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER),

sigter mod at vise, at nuklear fusion

er anvendelig som en levedygtig energikilde i fremtiden.

Nuklear nedlukning:

EU giver økonomisk støtte til nedlukning af otte sovjetisk udformede atomreaktorer af

første generation i Bulgarien, Litauen og Slovakiet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Vedvarende energi

I 2020 bør

20 % af EU’s endelige energiforbrug

hidrøre fra vedvarende energikilder

(jf.

punkt 21).

Dette mål

inkluderer anvendelse af vedvarende energikilder i alle sektorer, hvor det er muligt, dvs. i elektricitets- og varme-

produktion samt transport.

Figur 9

viser de bindende nationale mål for alle medlemsstaterne baseret på medlems-

staternes relative rigdom og fremskridtene siden 2005. I 2015 hidrørte 16,7 % af EU’s endelige bruttoenergiforbrug

fra vedvarende kilder.

Figur 9

EU og national andel af vedvarende energi i endeligt bruttoforbrug i 2005 og 2015

samt 2020-mål (procent)

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 %

Sverige

Letland

Finland

Østrig

Portugal

Danmark

Estland

Slovenien

Rumænien

Frankrig

Litauen

Spanien

Kroatien

Tyskland

Grækenland

Italien

Bulgarien

Irland

Polen

Det Forenede Kongerige

Nederlandene

Slovakiet

Belgien

Tjekkiet

Cypern

Ungarn

Luxembourg

Malta

2020-mål

2015

2005

Kilde:

Tilpasset fra Second Report on the State of the Energy Union, Europa-Kommissionen, 2017.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

2030-målet om en andel på 27 % af vedvarende energi i det endelige energiforbrug inkluderer ikke mål for individu-

elle medlemsstater

Den globale vækst og investering i elproduktion på grundlag af vedvarende energikilder har medført et betydeligt

fald i omkostningerne for mange vedvarende kilder over det seneste årti. F.eks. faldt omkostningerne ved store

solenergi- og vindenergianlæg med henholdsvis 85 % og 65 % mellem 2009 og 2015

. Et yderligere fald forventes

Som resultat heraf kan adskillige teknologier med vedvarende energikilder nu konkurrere med traditionelle energi-

kilder for så vidt angår produktion af elektricitet (jf.

figur 10).

Figur 10

Vedvarende elektricitetskilders konkurrenceevne over for ikkevedvarende

elektricitetskilder

Normaliserede* elektricitetsomkostninger uden subsidier, euro/ MWh

Hydroelektrisk energi (dæmning)

Vind på land

Samfyring af solid biomasse

Vedvarende energikilder

Geotermisk

Solenergi fra forsyningsanlæg

Solid biomasse

Vind på havet

Biogas

Eksisterende kernekraft

Kulbase**

Ikke-vedvarende energikilder

Naturgas semi-base**

Ny kernekraft

Spidsbelastning for naturgas**

Spidsbelastning for kul**

100

150

200

250

300

350

Metode til at sammenligne omkostningerne ved energi, der hidrører fra forskellige kilder, idet der tages højde for de samlede

ejeromkostninger for et kraftværk og kraftværkets produktion over dets levetid.

** Energikilder med grundforsyning er kraftværker, som økonomisk kan generere den elektriske energi, der er nødvendig for at imødekomme

minimumsbehovet. Energikilder med spidsefekt bruges til at imødekomme spidsbelastningsefterspørgsel, f.eks. om morgenen eller om

aftenen, eller når alternative kilder ikke er tilgængelige (f.eks. vindmølleparker, når vindhastigheden er lav, eller når anlæggene serviceres),

men de har højere brændstofsomkostninger.

Kilde:

Tilpasset fra European Energy Markets Observatory, 2015 and Winter 2015/2016 Dataset — Eighteenth Edition, Capgemini, 2016, s. 37

(BNE, Eurelectric — Capgemini analysis, EEMO18).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Det indre energimarked og forsyningssikkerheden

Det indre energimarked er den

lovgivnings- og infrastrukturmæssige ramme,

der, så snart den er fuldstændigt

etableret, skal sikre, at gas og elektricitet kan strømme frit og handles på tværs af grænserne i hele EU. Det sigter

mod på en omkostningseffektiv måde at opfylde EU’s energipolitiske mål om at levere økonomisk overkommelig,

bæredygtig og sikker energi til konkurrencedygtige priser

. Det har også potentiale til at gavne udviklingen af lave-

missionskilder: På et åbent energimarked kan vedvarende energi bevæge sig frit over grænserne og gøres tilgænge-

lig på et mere permanent grundlag, hvor afbrydelser tidligere kan have været et problem.

For at udvikle det indre energimarked er det nødvendigt både at fastsætte regler for, hvordan gas- og elektricitets-

energimarkederne fungerer, og at sikre, at der er tilstrækkelig infrastruktur på plads til dette formål. Den lovgiv-

ningsmæssige ramme for liberalisering af de nationale og ofte statsejede og monopoliserede energimarkeder er

blevet udviklet gradvis (jf.

tekstboks 5).

Mere detaljerede regler er ved at blive udformet i vejledninger og netreg-

ler

med fastsættelse af fælles tekniske standarder.

Tekstboks 5

Udvikling af de tre energipakker til gennemførelse af det indre energimarked

Liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkedet startede med en

første lovgivningspakke

for elektricitet

i 1996 og for gas i 1998

Den

anden lovgivningspakke

sigtede mod at gøre det muligt for nye leverandører at komme ind på

medlemsstaternes elektricitets- og gasmarkeder og for forbrugerne at vælge leverandører

Efter at have konstateret, at der endnu ikke var etableret et indre energimarked

, indførte EU i 2009 en

omfattende

tredje pakke,

der inkluderer:

adskillelse (unbundling) af energigenereringen fra driften af transmissionsnetværk

nye bestemmelser for at sikre uafhængighed af nationale regulatorer

etablering af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), et EU-agentur til

fremme af samarbejdet mellem de europæiske energiregulatorer

etablering af det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E) og det

europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSO-G) for at forbedre samarbejdet over

grænserne

ENTSO-E’s og ENTSO-G’s udarbejdelse af tiårige netudviklingsplaner (TYNDP’er) for at øge informationen

om investeringer i elektricitets- og gastransmissionssystemer.

I 2016 offentliggjorde Kommissionen en pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige

initiativer — pakken Ren energi til alle europæere.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre lovgivningen og vejledningerne. Kommissionen overvåger gen-

nemførelsen og har bemyndigelse til at igangsætte traktatbrudsprocedurer, der kan føre til, at der anlægges en sag

ved EU-Domstolen.

Det var planen at gennemføre det indre energimarked inden 2014

. Trods betydelige fremskridt i nogle EU-regioner

er det indre energimarked stadig ikke realiseret

. I erkendelse heraf udgav Kommissionen i 2015 en »Rammestrategi

for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik«

(jf.

punkt 5)

og i 2016 en pakke med

lovgivende og ikkelovgivende initiativer — pakken Ren energi til alle europæere

. Strategien for energiunionen og

2016-pakken drejer sig ikke kun om udviklingen af det indre energimarked, men samler også flere politiske tråde —

disse er beskrevet i de relevante afsnit i denne horisontale analyse.

Udvikling af indre markeder for elektricitet og naturgas danner grundlag for

sikring af energiforsyningen

på en

omkostningseffektiv måde, da sådanne markeder muliggør større diversificering i forsyningen ved at skabe et flek-

sibelt marked for handel i og mellem medlemsstaterne. EU-lovgivning om afbrydelser i elektricitets- og gasforsynin-

gerne er under opdatering. Forslagene omfatter et skift fra en national til en regional, grænseoverskridende tilgang

i forbindelse med afbrydelser i forsyningen

En hensigtsmæssig infrastruktur er lige så nødvendig som markedsstrukturer og effektiv regulering, for at det indre

energimarked kan fungere, og for at forsyningssikkerheden kan blive bedre. Dette omfatter infrastruktur mellem og

i medlemsstaterne. EU har fastsat en målsætning for kapaciteten af grænseoverskridende elsammenkobling

, som

skal være mindst 10 % af den installerede elproduktionskapacitet i en hvilken som helst medlemsstat

senest i 2020

og mindst 15 % i 2030

. Samkøringsforbindelser kan gøre der nemmere at sammenkoble de nationale energimar-

keder, hvilket bør forbedre forsyningssikkerheden og give faldende energipriser. EU støtter udviklingen af grænse-

overskridende infrastruktur, f.eks. ved at kræve ensrettede tilladelsesprocedurer, idet omkostningsallokering gøres

mulig mellem forskellige medlemsstater og ved delvist at finansiere udvalgte infrastrukturprojekter

En evaluering fra Kommissionen i 2017 konkluderer, at der er gjort fremskridt, men den fremhæver adskillige uafkla-

rede problemstillinger hvad angår gennemførelsen af det indre energimarked såsom følgende

Der er stadig flaskehalse på grund af manglende eller underudnyttet el- og gasinfrastruktur. F.eks. er der

stadig behov for at forbedre elsammenkoblingen og, hvor det er relevant, interne linjer i det sydvestlige

Europa såsom i Spanien og Frankrig og i de nordlige og østlige europæiske lande som Tyskland, Polen og Den

Tjekkiske Republik.

De nationale engrosgaspriser konvergerede mellem 2013 og 2015, mens der stadig var betydelige

prisforskelle på engroselektricitetsmarkedet

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Omstilling til lavemissionsenergiproduktion

Omstilling til en energiforsyningssektor med lavemission kræver betydelige yderligere ændringer i energiproduk-

tionen

. Under den nuværende politiske ramme

forventes fremtidens energisammensætning at ændre sig (jf.

figur 11)

med et voldsomt fald i EU’s hjemmeproduktion for alle fossile brændstoffer (kul

, olie og gas) og overgang

til vedvarende energi. Der er derfor behov for yderligere kapacitet til generering af vedvarende energi.

Figur 11

Prognose for EU-energiproduktion opdelt på brændselstype

Kiloton

olieækvivalent

800

700

600

500

400

300

200

100

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

År

Vedvarende energi

Kerneenergi

Kul

Gas

Olie

Kilde:

Europa-Kommissionen, EU Reference Scenario 2016, 2016 (simulering af PRIMES-modellen).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Væksten i vedvarende energikilder skal hovedsageligt ske i elsektoren, da potentialet for øget brug af vedvarende

energikilder til varme på nuværende tidspunkt er mere begrænset

. En gennemgribende omstilling af energisyste-

met giver adskillige udfordringer. For det første giver det

tekniske udfordringer

at øge og integrere

uregelmæssi-

ge former for vedvarende energi,

især vind og sol, i et elektricitetssystem, hvor udbud og efterspørgsel skal være

kontinuerligt afbalanceret, og hvor lagringsmulighederne er begrænsede på nuværende tidspunkt. En anden udfor-

dring er decentraliseringen af energiproduktionen, især vedvarende energi, i et elnet og -marked, der er opbygget

omkring en klar adskillelse af producenter, distributører og forbrugere

Derudover skaber de

faldende engrospriser og genereringsoverkapaciteten

kun få incitamenter til at investere

i nye kapaciteter og netværk. Der skal foretages yderligere investeringer i genereringen af vedvarende energi, men

den nuværende lovgivning sikrer ikke tilstrækkelige incitamenter til private investeringer i ny genereringskapacite-

ter og netværk

Trods de gode hensigter kan statslig indgriben i elektricitetsmarkedet, hvis den ikke er omhyggeligt struktureret,

yderligere forvrænge energimarkedets funktionsmåde og medføre højere omkostninger eller uretfærdig konkurren-

ce. Som i andre sektorer er en sådan

statsstøtte

derfor kun tilladt i EU under visse omstændigheder, og medlems-

staterne skal overholde retningslinjerne for statsstøtte, der er udstedt af Kommissionen, især inden for sektoren

for vedvarende energi, hvor niveauet af offentlig støtte stadig er betydeligt. Fra 2017 skal der afholdes åbent og

konkurrencepræget udbud før tildeling af nogen form for støtte til infrastruktur til vedvarende energi

For at kompensere for uregelmæsssighed i de vedvarende energikilder og eftersom lagring af elektricitet

eller

løsninger til

efterspørgselsstyring endnu ikke er udbredt, opretholder medlemsstaterne en del af den traditionelle

elproduktionskapacitet for at forhindre eventuelle elektricitetsmangler, f.eks. når efterspørgslen er høj, men der er

mangel på vind og sol. Der kan tilbydes elleverandører betalinger for at sikre, at der er adgang til kontinuerlig elpro-

duktion (f.eks. kul- eller gasgenereringsanlæg). Disse betalinger, som kaldes

»kapacitetsmekanismer«,

er tilbøjeli-

ge til at forvrænge konkurrencen, hvis de ikke er udformet godt

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

EU-energiselskaber har anerkendt, at elektricitet, der fremstilles af kul, udleder flere drivhusgasemissioner end elek-

tricitet, der fremstilles af andre kilder (jf.

punkt 54).

I april 2017 forpligtede elselskaber i alle medlemsstater — und-

tagen Polen og Grækenland — sig til ikke at investere i nybyggede kulfyrede kraftværker efter 2020

100

for derved at

bidrage til »ren energi til europæere«. Det Forende Kongerige har også meddelt statens intentioner om at lukke alle

kulfyrede kraftværker frem til 2025 og at udfylde kapacitetsgabet primært med nye gas- og kernekraftværker.

Nedlukningen af kernekraftanlæg (jf.

punkt 58)

og kulkraftanlæg og kulminer, som ofte er store regionale arbejds-

givere, kan skabe

sociale udfordringer.

Kommissionen

101

overvejer, hvordan man bedst kan støtte den strukturelle

omstilling i kul- og kulstofintensive regioner i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte, f.eks. ved at rådgive

om, hvordan den eksisterende finansiering kan anvendes, og udveksle bedste praksis

102

For at adressere mange af disse udfordringer har Kommissionen i november 2016 foreslået en række lovgivnings-

mæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger. Igangværende drøftelser i Parlamentet og Rådet drejer sig

om f.eks. regler til yderligere at styrke det indre energimarked

103

, herunder mere regionalt samarbejde mellem med-

lemsstaterne, for første gang på EU-plan nogle aspekter ved lagring af elektricitet

104

, og udarbejdelse af integrerede

nationale energi- og klimaplaner, der sigter mod at forbedre EU-forvaltningen af energi og klima

105

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Industri

Direkte emissioner fra industrien udgjorde 19 % af EU’s drivhusgasemissioner i 2015.

Indirekte emissioner på grund af anvendelse af elektricitet og varme redegøres der

for i kategorien energiforsyning.

Industri

19 %

29 %

Ca. halvdelen af industrisektorens emissioner skyldes forbrænding af brændstoffer.

Den resterende del udledes i de industrielle processer, f.eks. ved cementproduktion,

og når produktet anvendes.

Energiforsyning

Drivhusgasemissioner 2015

Store og energiintensive industrianlæg er inkluderet i EU ETS, som er den primære ramme for EU’s indsats til mod-

virkning i denne sektor (jf.

punkt 27).

Ca. to tredjedele af de industrielle drivhusgasemissioner er dækket af EU ETS.

Resten dækkes af indsatsfordeling (jf.

punkt 35-38).

Under EU ETS skal selskaber tage højde for kulstofpriserne,

og i teorien har de således et incitament til at reducere deres emissioner. Rent praktisk gives der væsentlige gratis

kvoter til sektorer, der er udsat for international konkurrence. Omfanget af de gratis kvoter er planlagt til langsomt

at blive reduceret over tid, efterhånden som den globale klimaindsats reducerer risikoen for »CO

-lækage« (jf.

punkt 30).

Emissioner fra industrien er også påvirket af EU’s indsats på andre områder som f.eks. energieffektivitetsforanstalt-

ninger

106

og standarder for luftkvalitet

107

. Det kræves f.eks., at store virksomheder mindst hvert fjerde år afholder

energirevisioner for at finde frem til, hvordan de kan reducere energiforbruget

108

. Direktivet om industrielle emissi-

oner, der fastsætter emissionsgrænser for emissioner af ikkedrivhusgasser og teknologiske minimumsstandarder for

anlæg, har også indirekte bidraget til CO

-reduktioner

109

Emissioner fra produktanvendelse består hovedsageligt af fluorgasser. Disse blev indført som erstatning for de

ozonødelæggende klorfluorkulstoffer, der blev brugt i mange industrielle applikationer og forbrugerapplikationer

såsom køleskabe og luftkonditioneringsanlæg. I dag udgør fluorgasser ca. 2,7 % af EU’s samlede drivhusgasemissi-

oner, og emissioner af disse gasser steg med 66 % mellem 1990 og 2015. Da disse gasser har et højt potentiale for

global opvarmning

110

, har EU gennem lovgivning fastsat en målsætning om i 2030 at have reduceret emissioner af

dem til to tredjedele af 2014-niveauerne.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Bygninger

Energigenerering på stedet og forbrænding af brændstoffer til varme eller madlav-

ning i bygninger udgør 12 % af de samlede drivhusgasemissioner i EU. Derudover

forbruger bygninger elektricitet til f.eks. lys, IT, varme og i stigende grad køling. De

drivhusgasemissioner, der stammer herfra, opgøres i energiforsyningssektoren. I alt

forbruger bygninger 40 % af den samlede energi i EU

111

Bygninger

Industri

Energiforsyning

12 %

19 %

29 %

Ca. 75 % af bygningerne i EU er ikke energieffektive

112

. EU har derfor indført flere

Drivhusgasemissioner 2015

foranstaltninger for at opnå energibesparelser i bygninger såsom almindelig certifi-

cering af bygningers energiforbrug

113

, mål for renovering af offentlige bygninger

114

og en »næsten energineutral bygning«-standard, som bliver obligatorisk for nye of-

fentlige bygninger fra og med 2019 samt alle opførte bygninger fra og med 2021

112

Investeringer i bygningers energieffektivitet står over for nogle forhindringer, f.eks. delte incitamenter mellem ejere

og lejere af bygninger, store startomkostninger og lange tilbagebetalingsperioder. I 2016 foreslog Kommissionen en

ændring af lovgivningen om bygninger

115

Ud over bygningers energimæssige ydeevne har EU’s indsats fokuseret på

energieffektive husholdningsproduk-

ter

116

. I samarbejde med medlemsstaterne

117

har Kommissionen udviklet obligatoriske minimumskrav vedrørende

energiforbrug for nogle produkter

118

samt mærkning for at informere forbrugerne

119

. Ifølge Kommissionen forventes

disse produkteffektivitetspolitikker at spare EU for, hvad der svarer til det årlige primære energiforbrug i Italien, og

at give næsten halvdelen af 20 %-målet for energieffektivitet frem til 2020

120

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Transport

Sektoren og dens CO

-emissioner

Transport*

Bygninger

Industri

Energiforsyning

26 %

12 %

19 %

29 %

Transportsektoren tegner sig i dag for 26 % af EU’s drivhusgasemissioner

121

Ca. tre fjerdedele af transportemissionerne hidrører fra vejtransport og

især fra biler (jf.

figur 12).

Drivhusgasemissioner 2015

* Inklusive international skibsfart og luftfart

Figur 12

EU-drivhusgasemissioner i transportsektoren i 2015

Andre (inkl. jernbaner)

Sø- og odtransport

Civil luftfart

Andre

74 %

13 %

Andre

Tunge

køretøjer

Varevogne

26 %

12 %

Vejtransport

Intern og

international

transport

73 %

Biler

62 %

26 %

Drivhusgasemissioner

fra EU-transport

Drivhusgasemissioner

fra EU-vejtransport

EU-drivhusgasemissioner

Kilde:

EEA greenhouse gas — data viewer, EEA, 2017, Revisionsrettens analyse.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Emissioner fra andre sektorer er overordnet set faldet siden 1990, men emissioner fra transportsektoren er ikke fal-

det: Der udledes i dag væsentlig flere drivhusgasser end i 1990, og efter en faldende tendens mellem 2007 og 2013

er der igen en stigende tendens i 2014 og 2015 på grund af en større efterspørgsel på transport, der knytter sig til

den økonomisk genopretning.

Vejtransport

EU har fastlagt CO

-emissionsstandarder for biler og varevogne, der sælges i EU (jf.

tekstboks 6).

Nye biler skal være

mærket med detaljerede informationer om deres CO

-emissioner

122

Tekstboks 6

-emissionsgrænser for biler

EU har fastsat gradvist aftagende mål for vognparkens gennemsnitlige CO

-emissioner fra biler og varevogne

fremstillet af én given producent

123

. Ved udgangen af 2020 må emissioner fra nye biler ikke overstige 95 gram

pr. kilometer: Det er 40 % mindre end de gennemsnitlige emissioner i 2007. For varevogne er 2020-målet

147 gram CO

pr. kilometer, hvilket er 19 % mindre end de gennemsnitlige emissioner i 2012. Disse mål er nået

tidligere end forventet.

Den nuværende testprocedure til at fastslå vognparkens emissioner og overvåge fremskridtene hen imod

disse mål undervurderer dog emissionerne ved faktisk kørsel med ca. en tredjedel

124

. Fra september 2017 vil

der blive brugt en ny procedure

125

I 2015 udgjorde tunge køretøjer såsom lastbiler, busser og rutebiler 14 % af alle køretøjer på vejene i EU, og de pro-

ducerede ca. 26 % af CO

-emissionerne fra vejtransport i EU: 4 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner

126

. I modsæt-

ning til biler og varevogne er tunge køretøjer ikke underlagt nogen CO

-emissionsstandarder. EU’s 2014-strategi

127

sigter mod at identificere metoder til at overvåge emissionerne fra tunge køretøjer

128

, og ikke metoder til at reduce-

re dem. Kommissionen

129

mener, at denne strategi er et afgørende første skridt hen imod den fremtidig indsats. Som

resultat heraf foreslog Kommissionen ny lovgivning til overvågning og rapportering af CO

-emissioner fra nye tunge

køretøjer, der kommer på EU-markedet

130

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Luftfart, sø- og flodtransport og multimodal transport

Luftfart

tegnede sig for 3,4 % af EU’s drivhusgasemissioner i 2015. Ca. 3,1 % af disse emissioner skyldtes flyvninger

mellem EØS

131

og ikke-EØS-lande, og resten skyldtes flyvning inden for EØS. Emissionerne fra den globale interna-

tionale luftfart forventes at være ca. 70 % højere i 2020 end i 2005. Det forventes, at de kan stige igen frem til 2050

med op til syv gange niveauerne i 2005

132

Emissioner fra flyvninger i EØS er siden 2012 dækket af EU ETS (jf. punkt 27). Flyvninger mellem EØS- og ik-

ke-EØS-lande er dækket af en aftale, der blev indgået under Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)

i oktober 2016, ifølge hvilken store luftfartsselskaber

133

skal kompensere for en del af deres emissioner ved at

erhverve sig internationale emissionskreditter

134

. I 2027 bliver det obligatorisk at deltage i dette program. ICAO har

også indført en standard til at attestere CO

-emissioner fra fly.

Søtransport og transport ad indre vandveje

tegnede sig for 3,3 % af drivhusgasemissionerne i EU i 2015, hvor-

af de fleste hidrører fra international søtransport, dvs. søtransport mellem EU- og ikke-EU-havne

135

. International

søtransport tegner sig for ca. 2,1 % af de globale drivhusgasemissioner, og der forventes en yderligere stigning på

50-250 % i 2050

136

. Disse emissioner er der ikke redegjort for i EU’s reduktionsmål, og de er på nuværende tidspunkt

ikke reguleret internationalt.

Skibenes brændstofforbrug er kendt, men der mangler stadig procedurer til rapportering og verificering

137

. For at

håndtere dette problem og for at bane vejen for potentielle foranstaltninger til emissionsreduktioner senere har EU

introduceret et system til overvågning, rapportering og verificering af drivhusgasser udledt fra skibe

138

. Samtidig har

EU også arbejdet sammen med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), hvilket resulterede i en global aftale

om en ordning vedrørende overvågning, rapportering og verificering af drivhusgasser fra søtransport i 2016

139

Vandvejs- og jernbanetransport udleder væsentligt mindre drivhusgasser pr. passager eller pr. ton gods end luftfart

og vejtransport (jf.

figur 13).

Derfor kan vandvejs- og jernbanetransport kombineret med luft- og vejtransport også

hjælpe med at reducere drivhusgasemissioner fra transport. EU støtter kombinationen af transportformer gennem

foranstaltninger til ophævelse af begrænsninger

140

og gennem finansieringsforanstaltninger

141

. I 2015 blev 76 % af

godset dog stadig transporteret ad vej

142

(jf. også

punkt 173).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Figur 13

Gennemsnitlige konverteringsfaktorer for CO

-ækvivalent for godstransport, 2016

Luft

0 .5

1 .0

1 .5

2 .0

kg CO

-ækvivalent pr. ton-km gods

Vej

Vand

Jernbaner

Kilde:

Revisionsretten, på grundlag af: Greenhouse gas reporting - Conversion factors 2016, Department for Business, Energy & Industrial

Strategy, Det Forenede Kongerige, 2016.

Vedvarende brændsel

EU har også taget skridt til at reducere emissioner fra alle typer transport ved at opfordre til brug af vedvarende

brændstoffer, primært biobrændstoffer, og elektricitet. I 2020 skal 10 % af al energi, der bruges til transport, hid-

røre fra vedvarende kilder

143

. EU opfordrer også til brug af andre former for alternative lavemissionsbrændstof-

fer, f.eks. hydrogen og flydende gas (LPG), og EU har fastsat fælles standarder for infrastrukturen for alternative

brændstoffer såsom ladestandere og genopladningsstationer og kræver, at medlemsstaterne udvikler en politik for

infrastruktur

144

Biobrændstoffer

145

udgør ca. 70 % af den vedvarende energi, der bruges til transport

146

. De fremstilles af biomas-

se såsom biologisk nedbrydelige landbrugs- eller skovbrugsprodukter eller fra husholdnings- eller industriaffald.

I princippet har biobrændstoffer potentiale til at give anledning til færre drivhusgasser end fossile brændstoffer,

fordi den mængde CO

, der udledes under forbrændingen af biobrændsel, blev opsamlet i atmosfæren, da kildema-

terialet blev dyrket, og den olie, der ellers ville være brændt, stadig befinder sig i jorden.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

I begyndelsen af 2000’erne medførte høje priser på råolie en fornyet interesse for biobrændstoffer. Det forventedes,

at de skulle mindske de olieimporterende landes afhængighed, give nye eksportmuligheder for udviklingslandene

og bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne

147

. Derfor fastsatte EU et minimumskrav til andelen af vedvarende

energikilder i transport (jf.

punkt 97).

Dette udløste investeringer i kapacitet til biobrændselproduktion. Biobrænd-

stoffer er dog kun effektive til at reducere drivhusgasemissioner, hvis de emissioner, som undgås, ved at der ikke

brændes fossile brændstoffer, ikke opvejes af drivhusgasemissioner i løbet af hele deres produktionslevetid, dvs.

under dyrkning, transport og omstilling af biobrændselråstoffer, eller ved ændringer i arealanvendelsen. Hvis f.eks.

et skovområde ryddes for at gøre plads til en biobrændstofproduktion, mister man skovens kapacitet til CO

-lagring.

En sådan

ændring i arealanvendelse

kan være

direkte

eller

indirekte.

Hvis f.eks. en skov ryddes for at gøre plads

til dyrkning af biobrændselråstoffer, er ændringen i arealanvendelse direkte. Hvis eksisterende landbrugsjord over-

drages til dyrkning af biobrændsel, vil det alt andet lige resultere i en reduktion i fødevareproduktionen. Det kunne

således gøre det nødvendigt at rydde mere skov for at gøre plads til fødevareproduktion: I dette tilfælde beskrives

ændringen i arealanvendelsen som indirekte (jf.

figur 14).

100

Figur 14

Direkte og indirekte ændring i arealanvendelse

Scenario 1: Direkte ændring

i arealanvendelse (DLUC)

Oprindelig situation

Scenario 2: Indirekte ændring

i arealanvendelse (ILUC)

Dyrket jord forbliver

dyrket jord

Dyrket jord

Dyrket jord konverteres til produk-

tion af biobrændstofråmateriale

Naturarealer konverteres

til produktion af

biobrændstofråmateriale

Kilde:

Revisionsretten.

Naturarealer

Naturarealer konverteres til dyrket jord

for at opretholde produktionsniveauet

for landbrug

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

101

Bekymringerne vedrørende ændring i arealanvendelsen for at dyrke biobrændstoffer og den heraf opståede lov-

givningsmæssige debat begrænsede udviklingen af biobrændstoffer

148

. I 2013 opstod der et fald i biobrændstoffor-

bruget for første gang siden gennemførelsen af det første biobrændstofdirektiv i 2003. Diskussionen foranledigede

EU til at fastlægge

bæredygtighedskriterier,

som biobrændstoffer skal opfylde for at kunne tælle med i målet om

10 % vedvarende brændstoffer til transport. F.eks. er biobrændstoffer, der er dyrket på ryddede arealer, som tidlige-

re har været vådområder eller skov, ekskluderet. Kriterierne dækker dog ikke indirekte ændring i arealanvendelsen,

selv om kapaciteten til lagring af CO

i den ryddede skov er tabt i begge tilfælde, hvis landbrugsjordens overflade

skal forblive uændret. Det skyldes, at ILUC-emissioner ikke kan observeres direkte, men kun kan simuleres. For at

tage højde for disse indirekte påvirkninger er der et loft på andelen af biobrændstoffer fremstillet af fødevareafgrø-

der, der kan tælles med i opgørelsen af 10 %-målet

149

Biobrændstoffer, der fremstilles direkte af fødevareafgrøder eller råstoffer, kaldes

førstegenerationsbiobrænd-

stoffer

eller

konventionelle biobrændstoffer.

Biobrændstoffer, der fremstilles af affald, restprodukter fra landbru-

get, nonfoodafgrøder og alger, kaldes

avancerede biobrændstoffer.

Avancerede biobrændstoffer er ikke i direkte

konkurrence med fødevare- og foderafgrøder om arealer. Biobrændstoffer fremstillet af affald, f.eks. brugt madlav-

ningsolie, er allerede kommercielt tilgængelige. Nogle andre processer til produktion af avancerede biobrændstof-

fer, f.eks. brug af strårester, er på et tidligt udviklingstrin

150

102

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Landbrug og skovbrug

Landbrug og skovbrug**

Transport*

Bygninger

Industri

Energiforsyning

11 %

26 %

12 %

19 %

103

EU’s landbrugssektor tegnede sig for 11 % af drivhusgasemissionerne

i 2015. Mellem 1990 og 2013 faldt emissionerne fra landbruget med 20 %,

blandt andet på grund af et fald i mængden af kvæg og forbedringer af

praksis på landbrugsdrifter

151

. Siden 2014 er emissioner fra landbruget

steget igen.

29 %

104

Drivhusgasemissioner fra landbruget er hovedsageligt kvælstofforilte og

methan, som begge er kraftigere drivhusgasser end CO

2152

. Emissionerne

kommer primært fra husdyrbesætningernes fordøjelsesproces og forvalt-

ningen af landbrugsjord (jf.

figur 15).

Drivhusgasemissioner 2015

* Inklusive international skibsfart og luftfart

** Eksklusive LULUCF

Figur 15

Drivhusgasemissioner fra landbruget fordelt på kilder, 2015

Håndtering

af naturgødning

15 %

44 %

Andet*

Methanemissioner fra kvæg

Forvaltning af landbrugsarealer

37 %

»Andet« inkluderer: kalkning, anvendelse af urinstofer, risdyrkning, markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder, andre kulstofholdige

gødningsstofer.

Kilde:

EEA-drivhusgas — data viewer, EEA, 2017.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

105

EU regulerer hovedsageligt landbrugssektoren gennem den fælles landbrugspolitik. Skovbrugspolitikken hører

under medlemsstaternes kompetence, selv om skovbrugsforanstaltninger i nogen grad kan finansieres under den

fælles landbrugspolitik. Alle modtagere af direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik skal overholde

krydsoverensstemmelsesreglerne

153

. Nogle af disse regler er til fordel for miljøet og er også målrettet mod klimaæn-

dringer, f.eks. ved at fremme opretholdelsen af organiske stoffer i jorden. Landmænd modtager yderligere betalin-

ger — »grønne betalinger« — hvis de opfylder frivilligt påtagne forpligtelser, der bidrager til at opfylde miljø- og

klimamålene

154

106

Den fælles landbrugspolitik finansierer også foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, hvoraf nogle er mål-

rettet mod klimaændringer, herunder investeringer i vedvarende energi eller skovbrugsforanstaltninger for at støtte

-lagring.

107

Der findes løsninger til at reducere emissioner i landbrugssektoren, f.eks. mere produktiv brug af gødningsstoffer

eller andre metoder til kvægavl

155

. Der eksisterer dog en ofte uudfordret præmis om, at sådanne løsninger er dyrere

end dæmpende foranstaltninger i andre sektorer

156

. Ifølge Kommissionen kan der realistisk set kun forventes et rela-

tivt begrænset bidrag til emissionsreduktioner fra landbrugssektoren

157

. Den foreslog at integrere en del af CO

-lag-

ringspotentialet for jord og vegetation i forordningen om indsatsfordeling i 2030 (jf.

punkt 38).

I klimapolitikken har man udviklet konceptet

LULUCF (arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skov-

brug),

for at tage hensyn til lagrings- og emissionspotentialet i denne landbaserede sektor (jf.

tekstboks 7).

I 2015

absorberede LULUCF-sektoren nok CO

til at opveje ca.

7 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner,

med andre

ord absorberede den nok CO

til at opveje den samlede mængde drivhusgasser, som Spanien udledte. Men si-

den 2008 er sektorens lagringskapacitet blevet reduceret som et resultat af faktorer som f.eks. ældning af skovene.

108

Tekstboks 7

Landjordens, havets og luftens naturlige absorption af drivhusgasser

I dag binder eller lagrer jorden ca. en tredjedel af de årlige globale CO

-bruttoemissioner, og havene binder

en tilsvarende mængde. Den resterende mængde er kumuleret i atmosfæren. Skov-og græsarealvækst

medfører eksempelvis en kumulering af kulstof i grene, blade, rødder og jord. Dette kulstof konverteres

tilbage til drivhusgasser, når planterne brænder, dør og forrådner, eller bruges som brændstof.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

109

Hidtil er der ikke taget hensyn til LULUCF-sektorens evne til at lagre drivhusgasser i forbindelse med beregninger-

ne af fremskridtene hen imod EU’s 2020-reduktionsmål for drivhusgasemissioner. Det skyldes delvist, at sektorens

indvirkninger på drivhusgasemissioner er meget sværere at vurdere end indvirkninger fra andre sektorer. Samtidig

er sektorens lagringskapacitet påvirket af beslutninger, der tages i andre sektorer. F.eks. kan den stigende anven-

delse af biomasse til at producere vedvarende energi ud over at reducere emissionerne i energiforsyningssektoren

medføre en reduktion i CO

-lagringskapaciteten (jf.

punkt 100).

110

Som et første skridt mod at inkludere LULUCF-aktiviteter i CO

-reduktionsforpligtelsen har EU udarbejdet nogle

afregningsregler, der er baseret på FN-reglerne om rapportering i forbindelse med Kyotoprotokollen

158

. I juli 2016

stillede Kommissionen forslag til, hvordan sektoren kunne tælle med i 2030-reduktionsmålene for drivhusgasemis-

sioner

159

. Det vil betyde, at emissioner fra andre sektorer i nogen udstrækning kan opvejes af lagringskapaciteten

i LULUCF

160

. Anvendelse af denne fleksibilitetsmekanisme kan potentielt dække en underpræstation vedrørende

ESR-målet i 2030 på omtrent to procentpoint«

161

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

11 %

26 %

12 %

19 %

Affald og den cirkulære økonomi

A ald

Landbrug og skovbrug**

Transport*

Bygninger

Industri

111

Den resterende del af EU’s drivhusgasemissioner hidrører fra affald, som teg-

ner sig for 3 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner. Emissionerne fra affald

faldt med 42 % mellem 1990 og 2015.

Energiforsyning

29 %

EU’s indsats vedrørende affald, der hovedsageligt har form af lovgivning,

omfatter reduktion af drivhusgasemissioner direkte ved reduktion af emis-

sionerne fra affaldsdeponering

162

og indirekte ved forebyggelse af affald og

EU-drivhusgasemissioner 2015

ved genbrug af materialer, som ellers var udvundet og forarbejdet. Derfor

forebygger bedre affaldshåndtering emissioner i andre erhvervssektorer,

f.eks. energiforsyning, landbrug, produktion og transport. Genbrug af affald

* Inklusive international skibsfart og luftfart

i Frankrig gav f.eks. en besparelse, der svarer til 5 % af de nationale drivhusga-

** Eksklusive LULUCF

semissioner i 2014

163

112

113

Et koncept, der støtter forebyggelse og genbrug af affald, er »den cirkulære økonomi«

164

. For at gøre det nemmere

at genbruge eller genanvende et produkt kan dets design f.eks. ændres gennem valg af andre materialer, standardi-

sering af komponenter og sikring af, at sorteringen er nem, når det er udtjent.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Tilpasning

Forventede temperatur- og nedbørsændringer

114

Tilpasning til klimaændringer er »tilpasningsprocessen til faktisk eller forventet klima og dets konsekvenser«

165

I 2016 var verden allerede i gennemsnit 1,1 °C varmere end i den førindustrielle periode. Selv hvis målsætningen

i Parisaftalen nås — at holde den globale temperaturstigning i dette århundrede et godt stykke under 2 °C — er

der behov for tilpasning til klimaændringer. Scenariet med en stigning på 2 °C er et globalt gennemsnit: Selv hvis

det nås, vil temperaturerne stige med meget mere end 2 °C i visse regioner (jf.

figur 16).

Vintertemperaturerne kan

i nogle områder i Skandinavien stige med 5-8 °C i gennemsnit. Sommertemperaturerne kan i størstedelen af Spani-

en og i det nordlige Skandinavien stige med 3-4 °C i gennemsnit

166

Figur 16

Ændring i sæsonbestemt temperatur i °C for 2071-2100 i forhold til 1961-1990 (scena-

rio med global stigning på 2 °C)

Vinter

Sommer

Ingen

data

Kilde:

Tilpasset fra Climate Impacts in Europe, JRC PESETA II project, 2014. Data fra Dosio og Paruolo 2011 og Dosio et al 2012

167

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

115

Der kan også være betydelige ændringer i regn- og snemønstrene (jf.

figur 17).

Vinternedbøren kan stige med mere

end 25 % nogle steder i Centraleuropa og Skandinavien. Sommernedbøren kan aftage med mere end 50 % langs

store dele af EU’s Middelhavskyst.

Figur 17

Ændring i sæsonbestemt nedbør i % for 2071-2100 i forhold til 1961-1990 (scenario

med global stigning på 2 °C)

Vinter

Sommer

Ingen

data

Kilde:

Climate Impacts in Europe, JRC PESETA II project, 2014. Data fra Dosio og Paruolo 2011 og Dosio et al 2012

167

Disse ændringer i nedbørsmængder vil øge risikoen for

oversvømmelse og jorderosion

mange steder i Europa.

Det årlige antal oversvømmelser, der kræver udbetalinger fra forsikringsselskaber, er tredoblet siden 1980 (fra 10

i 1980 til 38 i 2015 og 29 i 2016)

168

. En stigning i den globale middelvandstand vil resultere i hyppigere og mere alvor-

lige oversvømmelser i kystområder. Stormene vil blive mere ødelæggende

169

116

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Jorderosion

kombineret med vandmangel og højere temperaturer, der øger fordampningen, øger risikoen for

ørkendannelse. Undersøgelser viser, at op til 44 % af Spanien, 33 % af Portugal og næsten 20 % af Grækenland og

Italien har en høj risiko for erosion

170

. Disse medlemsstater vil lide under øgede temperaturer og mindre nedbør (jf.

figur 16

figur 17).

Tolv EU-medlemsstater har erklæret, at de er påvirket af ørkendannelse

171

117

Klimaændringernes indvirkning på samfundet

118

Klimaændringer vil også have vidtrækkende sociale konsekvenser: f.eks. konsekvenser for

menneskers sundhed:

Alvorlige sundhedsrisici og dødsfald kan opstå på grund af ekstremt vejr såsom storme og oversvømmelser, perio-

der med ekstrem varme eller kulde eller mere udbredte sygdomme. Fra 1980 til 2013 skyldtes to tredjedele af alle

dødsfald i EU på grund af naturfænomener således hedebølger

172

Klimaændringer vil også indvirke på vigtige

erhvervssektorer

og gør det allerede

173

Landbrug

vil blive påvirket

af adgang til vand, temperaturer, nye skadedyr og invasive arter. Mens afkastet kan stige i de nordlige områder,

kan produktionen falde i de sydlige områder med 30 %

174

. Indvirkning på havmiljøet vil påvirke

fiskeindustrien

175

Skovbrugssektoren

vil opleve et skift i udvalget af træarter, en stigning i risikoen for skovbrande og en stigning

i forekomsten af skadelige insekter. Kortere sæsoner med sne eller tørke og hedebølger vil påvirke

turismen.

119

Økonomisk aktivitet, og derfor

jobs,

kan skifte fra erhvervssektor til erhvervssektor. Mens nettoeffekten forbliver

uvis, kan der skabes jobmuligheder inden for områder som forstærkning eller bygning af oversvømmelses- og kyst-

sikring og i vedvarende energi

176

120

121

Mønstrene i energiefterspørgslen vil ændre sig: Der vil være mindre efterspørgsel på energi til opvarmning om

vinteren og større efterspørgsel på energi til køling om sommeren. F.eks. kan energiproduktionskapaciteten blive

begrænset af, at der er mindre hydroelektrisk energi eller kølekapacitet til kernekraftanlæg.

122

Ekstremt vejr som oversvømmelser, tørke og storme samt gradvise ændringer som stigning i havvandstanden kan

medføre, at flere mennesker vil

migrere, både i Europa og til Europa

177

. Det antydes således i flere rapporter

178

, at

den seneste treårige tørke i Syrien var en medvirkende faktor til, at der udbrød borgerkrig i Syrien. Der er en risiko

for, at man ikke er forberedt på migration forårsaget af klimaændringer

179

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

EU-tilpasningsstrategier og nationale tilpasningsstrategier

123

Da virkningerne af klimaændringerne varierer betydeligt EU’s regioner imellem og selv i de enkelte medlemsstater,

er det sandsynligt, at de fleste tilpasningsinitiativer vil blive taget på regionalt eller lokalt niveau. Nogle virkninger

af klimaændringer overskrider dog grænserne mellem individuelle medlemsstater - et flodleje, der bliver oversvøm-

met på grund af klimaændringer, kan f.eks. spænde over et areal, der rækker videre end et enkelt land.

124

Til forskel fra den tidlige modvirkningsindsats, som er grundlaget for EU’s indsats på tilpasningsområdet, blev EU’s

strategi om tilpasning til klimaændringer først vedtaget i 2013

180

. Den opfordrer medlemsstater og byer til at skride

til handling og ikke blot stille krav om handling. F.eks. bør medlemsstater indføre

en national tilpasningsstrategi

i 2017

og påbegynde implementeringen af den i 2020. Visse byer lancerede en frivillig forpligtelse baseret på Borg-

mesteraftale-initiativet. Kommissionen tilbyder f.eks. støtte via den europæiske klimatilpasningsplatform, Clima-

te-ADAPT, som gør det muligt for brugere at få adgang til datadeling, bedste praksis og oplysninger om forventede

klimaændringer i Europa.

125

Kommissionen overvåger og vurderer de nationale tilpasningsstrategier og vil overveje at foreslå et juridisk binden-

de redskab i 2017, hvis det skønnes, at medlemsstaternes handlingsplaner er utilstrækkelige

181

. I april 2017 havde 22

medlemsstater indført en national tilpasningsstrategi

182

126

Tilpasning adresseres også i varierende omfang i EU’s sektorspecifikke lovgivning. F.eks. drejer vandrammedirek-

tivet

183

sig om vandkvalitets- og -kvantitetsaspekter, så det fokuserer indirekte på spørgsmål om tørke, oversvøm-

melsesdirektivet

184

omhandler forebyggelse af oversvømmelser, og blandt andet fugledirektivet

185

og habitatdirekti-

vet

186

tager hånd om beskyttelse af biodiversiteten.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Støtte til EU’s indsats med hensyn til energi- og klimapolitik

127

Tre vigtige tværgående temaer støtter EU’s indsats med hensyn til for energi- og klimapolitikker:

forskning og innovation

finansiering

evidensbaseret politikudformning og -implementering.

Forskning og innovation

128

Om de globale energi- og klimamål bliver nået, og EU bliver omstillet til et lavemissionssamfund, er afhængigt af

udviklingen af nye teknologier i en række sektorer såsom energiforsyning og transport

187

. For de fleste af disse sek-

torer findes der endnu ikke lavemissionsalternativer, og slet ikke på et konkurrencedygtigt omkostningsniveau.

EU’s rammeprogram for forskning og innovation, kaldet

Horisont 2020,

er EU’s primære instrument til

finansie-

ring

af forskning og innovation

188

. Som en del af EU’s forpligtelse til at bruge én euro ud af fem på klimaindsatsen

(jf.

punkt 133)

har EU forpligtet sig til at bruge mindst 35 % af Horisont 2020-finansieringen — 27 milliarder euro

fra 2014 til 2020 — på forskning i modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Derudover er der med initiativer

som den integrerede strategiske energiteknologiplan (SET) fastlagt mål på europæisk niveau til at reducere omkost-

ningerne og forbedre ydeevnen for vigtige lavemissionsteknologier for at gøre dem mere konkurrencedygtige over

for traditionelle energikilder og for at fremskynde dekarboniseringen af EU’s energisystem.

129

130

På flere energirelaterede områder har Europa et »anvendelsesunderskud«, da det har svært ved at få lovende inno-

vationer ud på markedet

189

. Der er behov for nye gennemgribende forretningsmodeller og tjenester, samfundsmæs-

sig innovation og nye politik- og finansieringsmekanismer for at bringe teknologierne på markedet

190

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

131

Adskillige initiativer har forsøgt at adressere dette. F.eks. fastlagde Kommissionens initiativ i 2016 til hurtigere

innovation for ren energi en række foranstaltninger til forbedring af det lovgivningsmæssige, økonomiske og

investeringsmæssige

miljø for innovation

inden for ren energi-teknologier og -systemer

191

. Initiativet fremhævede

forbindelserne til Kommissionens dagsorden for vækst og beskæftigelse og til EU’s konkurrenceevne

190

. Det foreslog

endvidere, at EU-finansiering bør fokusere på:

dekarbonisering af EU’s bygningsmasse frem til 2050: fra næsten energineutrale bygninger til

plusenergidistrikter

forstærkning af EU’s lederskab inden for vedvarende energi

udvikling af prisoverkommelige og integrerede energilagringsløsninger

elektromobilitet og et mere integreret bytransportsystem.

Offentlig og privat finansiering af modvirkning af og tilpasning til

klimaændringer

132

Omfanget af EU’s økonomiske omkostninger ved klimaændringer er uvist, men de bliver sandsynligvis betydelige

(jf.

tekstboks 8

for nogle estimater).

Tekstboks 8

Eksempler på estimater for EU’s økonomiske omkostninger ved klimaændringer

Modvirkning:

Mellem 2021 og 2030 skal der hvert år investeres 1 115 milliarder euro i følgende sektorer for at nå EU’s

2030-mål:

736 milliarder euro i transportsektoren

282 milliarder euro i beboelses- og servicesektorerne

78 milliarder euro i elnettet, i generering og i industrielle kedelanlæg

19 milliarder euro i industrien

192

Tilpasning:

I et scenario med uændret praksis vil de ændringer i klimaet, som forventes frem til 2080, stille

husholdningerne i hele EU 190 milliarder euro ringere hvert år udtrykt i nutidspriser, dvs. næsten 2 % af EU’s

nuværende BNP, hvis der ikke træffes offentlig foranstaltninger til tilpasning

193

. Hvis tilpasningen udsættes,

eller der slet ikke handles, kan de samlede omkostninger ved klimaændringer stige betydeligt

194

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

133

Finansieringen skal komme fra både offentlige og private kilder.

EU-budgettets

relativt lille størrelse tillader det

kun at finansiere en brøkdel af dette arbejde direkte. For at sikre en sammenhæng i de lovgivningsmæssige foran-

staltninger og for at gøre bedst brug af EU-budgettet har EU besluttet at indarbejde, eller »mainstreame«, klimahen-

syn i alle politikker og finansieringsinstrumenter. Det inkluderede fastlæggelsen af målet om at bruge én ud af fem

euro, dvs. ca. 212 milliarder euro, på klimarelaterede foranstaltninger under EU’s finansielle ramme for 2014-2020.

134

EU handler også

internationalt,

især via finansiering af klimaindsatsen i udviklingslande (jf.

punkt 20).

Eksempelvis

gav EU, EIB og medlemsstaterne i 2015 17,6 milliarder euro til udviklingslande til håndtering af klimaændringer

195

135

EU gør endvidere i stigende grad brug af finansielle intrsumenter for at tiltrække private investeringer, både hen-

hørende inden for EU-budgettet

196

og uden for, f.eks. med

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

197

flere offentlig-private partnerskaber

med industrien

198

. EIB har også forpligtet sig til at bruge mindst

25 % af sin låneportefølje på lavemissionsvækst og klimarobust vækst.

136

Investeringer fra den private sektor vil måske ikke være begrænset til modvirkning, men kan også omfatte tilpas-

ningstiltag både for at opbygge modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaændringer og for at drage

fordel af nye forretningsmuligheder, som opstår heraf

199

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del I — Energi og klimaændringer: Hvad EU foretager sig

Evidensbaseret politikudformning og -implementering

137

I den offentlige sektor bør politikerne ligeledes vurdere den sandsynlige effekt af forskellige politiske muligheder

ordentligt, når de udformer nye politikker. Kommissionen sigter på at træffe politiske beslutninger »på en åben og

gennemsigtig måde,

oplyst gennem den bedst mulige dokumentation

og med opbakning fra interessenternes

omfattende engagement«

200

. F.eks. forbereder den

konsekvensanalyser

201

, der er obligatoriske for alle initiativer

med betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger

202

, og den udfører

evalueringer

af gennemførel-

sen af politikkerne.

138

I konsekvensanalyser baserer Kommissionen sig i høj grad på

data

modellering

for at sammenligne politiske

alternativer. Data leveres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) ellerEurostat, eller de kommer fra forskellige initiati-

ver, der er finansieret af EU, f.eks. Kommissionens Climate Services, Copernicus, eller portalen Climate-Adapt

203

. Der

kan anvendes flere modeller til f.eks. at simulere energiforsyning, -efterspørgsel og -priser, drivhusgasemissioner fra

forskellige sektorer samt sociale og økonomiske udfald. I Kommissionen leveres denne modelleringskapacitet af Det

Fælles Forskningscenter (JRC).

139

Selv om sådanne modeller er værdifulde, har de alle visse begrænsninger, som brugerne skal være opmærksomme

på

204

. Afhængigt af den valgte model omfatter disse:

resultaternes følsomhed over for individuelle antagelser, f.eks. diskonteringsfaktorerne ved beregning af

afkast på investeringer

en begrænset detaljeringsgrad med hensyn til f.eks. indvirkninger på individuelle husholdninger

205

vanskeligheden ved at tage højde for fremtidige teknologiske gennembrud, sociale ændringer og indbyrdes

forbundne virkninger af klimaændringer

206

140

Trods sådanne begrænsninger er der generel enighed om, at politiske afgørelser bør være oplyst gennem fornuftig

brug af forskellige modeller og scenarier.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og

EU’s OR’er foretager sig i forbindelse

med energi og klimaændringer

EU’s overordnede revisionsorganers rolle i forbindelse med energi og

klimaændringer

141

De overordnede revisionsorganer (OR’er) udfører uafhængig ekstern revision af den offentlige økonomiske for-

valtning. De kan spille en central rolle med hensyn til at fremme gennemsigtighed, ansvarlighed, produktivitet og

effektivitet i den offentlige administration. Ikke blot reviderer OR’erne regnskaber og efterprøver den økonomiske

forvaltnings lovlighed og formelle rigtighed, men de vurderer også hele viften af statslige aktiviteter i den offentli-

ge administration ud fra spørgsmålet om valuta for pengene — sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

207

OR’erne i EU-medlemsstaterne og Revisionsretten, her under ét kaldt

EU’s OR’er,

udarbejder beretninger vedrø-

rende energi og klimaændringer. De samarbejder også på området energi og klimaændringer, blandt andet i INTO-

SAI’s

208

og EUROSAI’s

209

arbejdsgrupper om miljørevision og i Kontaktkomitéen for OR’er i Den Europæiske Union.

Samarbejdet omfatter udviklingen af revisionsstandarder, retningslinjer, deling af revisionsmetodologier og beret-

ninger, og derudover udfører de nogle revisioner sammen

210

142

143

Denne beretning giver en sammenfattende rapport om EU’s OR’ers arbejde vedrørende energi og klimaændringer

over de seneste fem år. Den dækker over 269 beretninger rapporter fra EU’s OR’er, der handler om energi og klima

mellem 2012 og marts 2017

211

. Den omfatter en oversigt over, hvor EU’s OR’er har udført forvaltningsrevisioner, og

hvor det er muligt, fremhæver de mønstre, der tegner sig i resultaterne. En liste over EU’s OR’ers revisioner og en

sammenfatning af de 41 af Revisionsrettens beretninger, der er inkluderet i denne analyse, kan findes på Revisions-

rettens websted. Denne analyse følger strukturen i del I af denne horisontale analyse: Den starter med revisioner

i energisektoren og EU ETS efterfulgt af revisioner i andre sektorer, der udleder drivhusgasser, revisioner af tilpas-

ning til klimaændringer og revisioner af horisontale og tværgående emner. Endelig identificerer vi også områder,

hvor der er udført mindre revisionsarbejde.

Oversigt over EU’s overordnede revisionsorganers arbejde vedrørende energi

og klimaændringer

144

Analysen af revisionsberetningerne fra EU’s OR’er viser, at:

EU’s OR’er har dækket en bred vifte af forskellige emner på området energi og klimaændringer

de i gennemsnit udførte ca. 50 revisioner om året vedrørende energi og klimaændringer, dvs. ca. to revisioner

pr. EU-OR årlig

fordelingen af revisionsberetninger blandt EU’s OR’er varierer. Størstedelen af OR’erne svarede på vores

undersøgelse, at energi og klimaændringer er prioritet lavt i deres arbejdsplanlægning

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

revisioner vedrørende energi udgør størsteparten af de udarbejdede beretninger (38 % — jf.

figur 18)

antallet af revisioner i relation til modvirkning, dvs. vedrørende energi, EU ETS og andre sektorer, der udleder

drivhusgasser (190 beretninger), overgår antallet af revisioner vedrørende tilpasning (53 beretninger)

i forholdet 4:1.

Figur 18

EU’s OR’ers revisionsberetninger om energi og klimaændringer

Antal rapporter, pr. emne (procentdel rapporter)

269

Tværgående emner

(10 %)

(19 %)

Tilpasning

Andre sektorer, f.eks.

transport, a ald og

landbrug

(27 %)

(6 %)

EU ETS og Kyoto

Energi

101

(38 %)

EU-OR-beretninger

Kilde:

EU’s OR’s beretninger (januar 2012-marts 2017).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Energi

145

De fleste energirevisioner dækker vedvarende energi og energieffektivitet, og et lidt mindre antal energimarkedet

og forsyningssikkerhed og kerneenergi (jf.

figur 19).

Følgende afsnit beskæftiger sig med resultaterne fra revisioner

i hvert af disse områder på skift, idet der startes med det indre energimarked og forsyningssikkerheden.

Figur 19

EU’s OR’ers revisionsberetninger om energi

Antal rapporter, pr. emne

269

Tværgående emner

101

Kerneenergi

Energimarked og

forsyningssikkerhed

Tilpasning

Andre sektorer,

f.eks. transport,

a ald og landbrug

EU ETS og Kyoto

Energie ektivitet

Energi

101

(38 %)

Vedvarende energi

EU-OR-beretninger

Kilde:

EU’s OR’s beretninger (januar 2012-marts 2017).

EU-OR-beretninger

om energi

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Det indre energimarked og forsyningssikkerheden

146

Målsætningen for det indre energimarked er at tillade fri bevægelse for og handel med gas og elektricitet over

grænserne i hele EU (jf.

punkt 65).

Et velfungerende indre energimarked er grundlaget for EU’s energiforsyningssik-

kerhed. EU’s OR’ers kontrolrapporter har henledt opmærksomheden på følgende problemstillinger:

Der er gjort fremskridt, men EU’s målsætning om at gennemføre det indre energimarked er ikke nået, idet

der stadig er forskel på, hvordan medlemsstaterne gennemfører EU’s retlig rammer og administrerer deres

markeder.

Infrastrukturen for energi er endnu ikke udformet til fuldt integrerede markeder og giver ikke en effektiv

forsyningssikkerhed.

Samarbejdsproblemer mellem medlemsstater vedrørende grænseoverskridende infrastruktur forårsager

stadig problemer.

I 2015 konstaterede Revisionsretten

212

, at der var gjort fremskridt hen imod at

forene markederne

i Europa, men at

der stadig var problemer med gennemførelsen af EU’s retlige rammer. Vigtige forskelle

213

i, hvordan medlemsstater-

ne organiserede deres energimarkeder, hæmmede fremskridtene hen imod at gennemføre EU’s indre energimarked

og betød også, at vigtige forskelle i engrospriser fortsatte.

147

148

De nationale OR’er havde konstateret tilsvarende: OR’erne i Bulgarien i 2013

214

og Frankrig

215

i 2015 offentliggjorde

f.eks. beretninger, der erklærede, at vilkårene for handel med energi stadig ikke mindede om et frit marked, eller at

de fordele ved åbne energimarkeder, der var lovet små og mellemstore virksomheder samt husholdninger endnu

ikke var blevet en realitet.

149

Revisionsretten konstaterede også i 2015, at

infrastrukturen for energi

i og mellem medlemsstaterne ge-

nerelt betragtet endnu ikke var udformet til fuldt integrerede markeder og derfor ikke gav en effektiv

energiforsyningssikkerhed.

150

Vores revision i 2015 viste også, at målet for elsammenkoblingen (jf.

punkt 70)

mellem medlemsstaterne i mange

tilfælde ikke var blevet opfyldt, og at den opbyggede infrastrukturs kapacitet for ikke altid blev brugt fuldt ud. Ud

over den begrænsede forekomst af fysiske forbindelser mellem Spanien og Frankrig konstaterede vi også, at Spani-

ens og Portugals integration i EU’s energimarked krævede forbedringer af de interne elnetsystemer både i Frankrig

og i Spanien.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

151

Udvikling af infrastruktur til

grænseoverskridende samarbejde

kræver samarbejde mellem nabomedlemsstater.

Vores revision i 2015 fandt nogle gode eksempler, såsom planen for sammenkobling af det baltiske energimarked

(BEMIP), som er et samarbejde mellem flere medlemsstater og Kommissionen

216

152

Men der er også eksempler på, at problemer med infrastruktur i én medlemsstat medfører problemer for et na-

boland. F.eks. konstaterede det polske OR

217

i 2014, at ikke planlagte elstrømme fra Tyskland gennem Polen til de

tjekkiske og slovakiske elnet destabiliserede det polske elnet, hvorved kapaciteten til at modtage energiimport blev

begrænset.

En af de få EU-OR-revisioner, der behandlede

energiomstillingen

(jf.

punkt 72-79)

på omfattende vis, var det tyske

OR’s revision i 2016

218

vedrørende foranstaltninger til gennemførelse af energiomstilling i Tyskland. Revisionen viste,

at det føderale ministerium for økonomiske anliggender og energi manglede et overblik over de samlede omkost-

ninger ved energiomstillingen, at de forskellige forvaltningsniveauer ikke var koordineret, og at der blev udvalgt

foranstaltninger til støtte, uden at omkostningseffektiviteten blev taget i betragtning. Den hilste velkommen, at

regeringen offentliggjorde en overvågningsrapport sammen med en uafhængig evaluering, men spørgsmål i relati-

on til målene samt evalueringen af prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden blev ikke adresseret tilstræk-

keligt. Ifølge revisionen kunne den tyske energiomstilling ikke gennemføres, uden at der blev taget hensyn til EU’s

indre energimarked.

153

Vedvarende energi

154

På et globalt makroniveau har der de seneste år været hurtig vækst i industrier i relation til vedvarende energi og

faldende omkostninger, f.eks. vind- og solenergi. Og dog pegede EU’s OR’ers beretninger om vedvarende energi på

følgende på mikroniveau samt på nationalt niveau og EU-niveau:

forhindringer for investeringer

mangel på omkostningseffektivitet

problemer med overvågning og evaluering.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

155

Beretningerne fraEU’s OR’er pegede på

forhindringer, der bremsede investeringer

i vedvarende energi på føl-

gende områder:

det lovgivningsmæssige miljø: Nogle beretninger, herunder fra vores revision i 2014

223

, fremhævede

institutionelle og juridiske barrierer samt de mange revisioner af de nationale retlige rammer, herunder

ændringer af støtteordninger med tilbagevirkende kraft, som værende forhindringer for investeringer. Det

italienske OR

219

fremhævede i 2012, at de retlige rammer var meget forskellige fra region til region, og det

polske OR

220

konstaterede forsinkelser i udarbejdelsen af nye regler for produktion af vedvarende energi

221

udfordringer for integreringen af elektricitet fra vedvarende energikilder på markedet: En revision udført af

det svenske OR i 2016

222

fremhævede udfordringerne på elektricitetsmarkedet. Den fandt, at den forventede

lave elektricitetspris ikke gav markedet tilstrækkelig incitament til at investere i den kapacitet, der er

nødvendig for at afbalancere den uregelmæssige vedvarende energis stigende andel i nettet. Vores revision

i 2014 fandt problemer i forbindelse med, at producenter af vedvarende energi sikrede sig tilladelser til

netforbindelser

begrænset udnyttelse af EU’s budget til vedvarende energi: Medlemsstaterne finansierer hovedsagelig

vedvarende energi med nationale midler, men den ringe brug af de disponible EU-midler kan bremse

investeringerne. Vores beretning fra 2014 konstaterede, at det gik langsomt med at få udnyttet EU-midlerne

til projekter om vedvarende energi sammenlignet med f.eks. energieffektivitetsprojekter. I de tilfælde hvor

EU-midlerne blev brugt, konstaterede vi, at de reviderede projekter leverede output som planlagt, og at de

fleste af dem var tilstrækkelig modne og parate til gennemførelse

223

. Mellem 2013 og 2015 konstaterede det

italienske

219

og det rumænske

224

OR lignende revisionsresultater hvad angår den begrænsede brug af EU-

midler til vedvarende energi.

Foranstaltningernes omkostningseffektivitet

niveauet for offentlig støtte

var tilbagevendende emner

i revisionsberetningerne vedrørende vedvarende energi (jf. eksemplerne i tekstboks 9). Vi konstaterede i 2014, at

omkostningseffektivitet ikke havde været det ledende princip i planlægningen og gennemførelsen af projekter om

vedvarende energi. Vi fandt også tilfælde, hvor der var givet mere offentlig støtte, end hvad der var nødvendigt for,

at projekterne var økonomisk bæredygtige.

156

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Tekstboks 9

Eksempler på OR-beretninger, der fremhæver manglen på omkostningsefektivitet

og et højt niveau af ofentlig støtte til projekter om vedvarende energi

Det tyske OR

225

konstaterede i 2016, at et markedsincitamentprogram for varmeproduktion med

vedvarende energi finansierede uproduktive teknologier og teknologier, der allerede var etableret på

markedet. Derudover tog programmet ikke hensyn til, om ansøgere egentlig havde brug for økonomisk

støtte.

Det tjekkiske OR

226

konstaterede i 2014, at det høje niveau for økonomisk driftsstøtte, der blev givet til

solcelleanlæg, resulterede i en tilbagebetalingsperiode på 7 år, selv om de faste afregningstariffer for

vedvarende elektricitet ville blive på samme niveau i mere end 20 år.

Det cypriotiske OR

227

konstaterede, at der mellem 2008 og 2013 var blevet finansieret anlæg til vedvarende

energi, selv om det interne afkast overskred den definerede grænse, hvilket medførte overdreven støtte.

I 2014 bemærkede det danske OR

228

, at eftersom omkostningerne til opførelse af solcelleanlæg var

faldende, og elektricitetspriserne (inkl. skatter og afgifter) var stigende, fik disse anlæg for megen støtte.

I 2014 fandt det britiske OR

229

dokumentation for, at tidlige kontrakter om vedvarende energi var blevet

tildelt uden konkurrence og til priser, som kan give højere afkast til ordremodtagerne, end hvad der er

nødvendigt for at sikre investeringen.

Utilstrækkelig

overvågning og evaluering

af programmer for vedvarende energi var et andet emne, der blev

identificeret i flere OR-revisioner. F.eks. konstaterede det tyske OR i 2016, at programmerne manglede mål, hvilket

gjorde det umuligt at overvåge resultaterne

230

. I 2014 konstaterede en revision udført af det tjekkiske OR og en

revision

231

udført af Revisionsretten ligeledes, at indikatorer for målsætninger og præstation, der var fastsat for de

reviderede programmer, var upræcise og/eller ikke baseret på pålidelige baselinedata.

157

Energiefektivitet

158

I revisioner vedrørende energieffektivitet konstaterede EU-OR’er:

forsinkelser i målopfyldelsen og programmernes lancering

mangel på omkostningseffektivitet

mangler i programovervågningen og -evalueringen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Flere OR’er rapporterede

forsinkelser og relaterede risici i forbindelse med opfyldelsen af EU-mål eller nati-

onale mål

mellem 2013 og 2015. F.eks. rapporterede det portugisiske

232

og det slovakiske

233

OR om forsinkelser ved

gennemførelsen af energieffektive tiltag for offentlige bygninger. Det tjekkiske

234

og det danske

235

OR beregnede, at

deres lande ikke ville nå deres energieffektivitetsmål. Det slovakiske OR (2015), det bulgarske OR (2015), det rumæn-

ske OR (2014) og det portugisiske OR (2013)

236

om forsinkelser i lanceringen af energieffektivitetsprogrammer på

grund af komplicerede nationale regler samt en mangel på personale til at styre programmerne.

159

I vores 2012-revision

237

konstaterede vi, at

der i mange tilfælde ikke var taget hensyn til omkostningseffek-

tiviteten,

når energieffektivitetstiltag skulle udvælges til offentlig finansiering. Det polske OR (2015), det slo-

vakiske OR (2015) og det rumænske OR (2014)

238

bemærkede fortsat disse problemstillinger i forbindelse med

revisioner vedrørende foranstaltninger til renovering af offentlige bygninger. Derimod konkluderede en slova-

kisk revisionsberetning i 2017, at nationale midler og EU-midler brugt på renovering af beboelsesejendomme var

omkostningseffektive

239

160

Svagheder i overvågning

og evaluering

af energieffektivitetsprogrammer blev fundet af det tyske OR (2016),

det slovakiske OR (2015), det polske OR (2015), det slovenske OR (2013) og det portugisiske OR (2013). F.eks. havde

foranstaltningerne svagt definerede målsætninger

240

, eller der eksisterede ingen pålidelige indikatorer til at måle

opnåelsen af målsætningerne

241

161

Kerneenergi

162

De fleste af EU-OR’ernes beretninger om kerneenergi drejede sig om omkostningerne ved at drive og vedligeholde

eller om nedlukning af kernekraftanlæg

242

. EU-OR’er fandt:

betydelige omkostningsstigninger og stor usikkerhed

mangel på passende bestemmelser om omkostninger eller knaphed på finansiering

forsinkelser.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

I 2016 udførte vi en revision

243

for at vurdere, hvilke fremskridt der var gjort i tre EU-hjælpeprogrammer til ned-

lukning af kernekraftanlæg i Litauen, Bulgarien og Slovakiet siden vores sidste revision i 2011. Vi konstaterede,

at der var gjort fremskridt i områder med lav radioaktivitet, eksempelvis turbinehaller, men at nedlukningen

af reaktorbygningerne endnu ikke var påbegyndt. Mange nedlukningsprojekter led under

forsinkelser

omkostningsstigninger.

163

164

Vi konstaterede, at de tre medlemsstater står over for økonomiske udfordringer, især Litauen, der har et finansie-

ringshul i 2015 på 1,56 milliarder euro indtil nedlukningens gennemførelse. Forpligtelser vedrørende fremtidige

omkostninger var ikke blevet regnskabsført korrekt i de tre medlemsstater.

165

Med hensyn til spørgsmålet om endelig deponering konstaterede vores revisorer, at de samlede estimerede om-

kostninger for de tre nedlukningsprogrammer ville blive fordoblet, hvis udgiften til endelig deponering af højradio-

aktivt affald og brugt brændsel skulle medtages. Drøftelserne om mulige løsninger på endelig deponering befandt

sig kun på de konceptuelle stadier på trods af, at gennemførelsen af sådanne løsninger kræver flere årtier.

166

Andre EU-OR-beretninger viser lignende revisionsresultater vedrørende omkostningsstigninger og usikkerhed. En

revision

244

udført af det franske OR i 2014 konstaterede, at omkostningerne til kernekraftenergi mellem 2010 og 2013

var steget fra 50 euro/MWh til 60 euro/MWh. Denne stigning på 21 % skyldtes

stigende vedligeholdelsesomkost-

ninger

som resultat af forlængelse af nogle kernekraftanlægs driftslevetid. Beretningen konstaterede også stigende

fremtidige omkostninger og fremhævende den store usikkered, der er forbundet med nedlukningsomkostninger og

endelig deponering af radioaktivt affald. I 2016 anslog det franske OR de samlede vedligeholdelsesomkostninger

for de franske kernekraftanlæg til 100 milliarder euro i perioden 2014-2030

245

. Det britiske OR rapporterede i 2015

om omkostningsstigninger og usikkerhed ved omkostningsestimering for nedlukning af kernekraftanlæg

246

EU’s emissionshandelssystem

167

Næsten alle EU ETS-relaterede EU-OR-revisioner, som er publiceret efter 2012, dækker systemets fase 2, som løb

fra 2008 til 2012. Kun én OR-beretning

247

har adresseret tredje fase af EU ETS, der løber fra 2013 til 2020. Disse OR-be-

retninger satte spørgsmålstegn ved:

ordningens effektivitet på grund af overskud af kvoter og deraf følgende lave priser på kvoter

manglen på rimelig begrundelse for national støtte til energiintensive firmaer, der menes at have en risiko for

-lækage

specifikke aspekter ved gennemførelsen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

168

I flere år har prisen på EU ETS-kvoter været betydelig lavere end forudsagt (jf.

punkt 32).

En revision i 2012 i samar-

bejde mellem syv OR’er

248

, konstaterede, at disse lave priser bremsede

effektiviteten

af EU ETS. Det tyske

249

og det

franske

250

OR nåede samme konklusion i 2014. De lave EU ETS-kvotepriser mindskede firmaernes incitament til at

investere i renere teknologi for at reducere emissioner på lang sigt. De lave priser blev vurderet til primært at være

resultat af et overudbud af kvoter

251

, men skyldtes også væksten i energieffektivitet

252

eller politikkerne om vedva-

rende energi

253

. Ved en undersøgelse af »udskydelsen« af kvoter med henblik på at adressere EU ETS-markedsuba-

lancen (jf.

punkt 33)

bemærkede det tyske OR i 2014, at disse tiltag ikke ville kunne give en langsigtet løsning

254

169

To EU-OR-revisionsberetninger beskæftigede sig med »kompenserende« støtte, som nogle medlemsstater gav

firmaer, og som relaterer sig til

»CO

-lækage«

(jf.

punkt 30).

En svensk beretning

255

fra 2012, der rapporterede om

EU ETS og klimarelaterede skatter og afgifter, konkluderede, at Sveriges regering, organer og parlament ikke havde

et grundlag til at vurdere, om forskellige industrisektorer rent faktisk var i risikogruppen for CO

-lækage. Ved under-

søgelse af kompensation udbetalt til den elektricitetsintensive industrier i Tyskland konstaterede en OR-beretning

256

i 2016, at det ansvarlige ministerium ikke havde undersøgt, om de høje elektricitetsomkostninger faktisk tilskynde-

de firmaer til at flytte, eller om sådanne omkostninger blev opvejet af stigninger i energieffektiviteten.

170

EU-OR’er vurderede også

gennemførelsen af EU ETS

og fremhævede problemer med:

effektiviteten af de mekanismer, hvorved emissionerne reduceres via investeringer i lande uden for EU

(Luxembourg, 2014, Tyskland, 2014, og Portugal, 2011)

257

Momssvig, som påvirkede emissionshandlen i hvert fald i 2008 og 2009 (revision udført i samarbejde mellem

Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen og Sverige, 2012, Tyskland, 2014, samt Portugal, 2011)

258

Siden den periode er mindst 22 medlemslande begyndt at benytte ordningen for omvendt betalingspligt for

at bekæmpe skattesvig. I teorien skulle det også reducere risikoen for momssvig, der påvirker EU ETS

beskyttelsesforanstaltninger, der sigter mod at beskytte markedsintegriteten, og som ikke var tilstrækkelig

robuste, og systemer til overvågning og rapportering af emissioner, der ikke var harmoniserede og indeholdt

svagheder (Revisionsretten, 2015)

259

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Transport

171

Relevante transportrevisioner drejede sig om reduktionen af drivhusgasemissioner i transportsektoren direkte eller

beskæftigede sig med transportformer med lavemission eller omstilling til sådanne transportformer. Selv om revisi-

oner vedrørende transportformer med højemission, herunder vej- og lufttransport, kan rejse vigtige spørgsmål om

valuta for pengene

260

, blev sådanne beretninger kun anset for relevante, hvis de direkte adresserede spørgsmål om

energi eller klimaændringer. Ud over revisioner vedrørende biobrændstoffer fandt vi kun én revision vedrørende

transportformer med højemission, der havde en sådan direkte forbindelse til emnet, nemlig en beretning om bile-

missioner fra det maltesiske OR

261

172

Relevante EU-OR-revisioner vedrørende transport bemærkede:

at omstillingen af varetransport fra veje til jernbaner og søveje/indre vandveje ikke bliver nået

problemer med udformningen og effektiviteten af biobrændstofpolitikken.

173

Flere EU-OR-beretninger (Den Tjekkiske Republik, 2017 og 2014, og Østrig, 2015) konstateredet, at den nødvendige

omstilling af varetransporten

fra vejtransport til mindre CO

-udledende transportformer som jernbaner og søve-

je/indre vandveje ikke bliver nået

262

. I 2015

263

og 2016

264

konstaterede vi, at hverken transport ad indre vandveje eller

jernbaner kunne konkurrere med vejtransport. I 2016

265

fandt vi også ineffektive og ikkebæredygtige investeringer

i havne.

174

Programmer for

biobrændstoffer

blev kontrolleret af flere EU-OR’er (Revisionsretten, 2016, Frankrig, 2016 og 2012,

Bulgarien, 2015, Portugal, 2014, Polen, 2014, og Slovakiet, 2014)

266

. Ifølge vores beretning fra 2016 fandt vi svagheder

i Kommissionens procedurer til genkendelse og overvågning af frivillige programmer til at certificere bæredygtige

biobrændstoffer

267

. Det bagvedliggende statistiske materiale var upålideligt, fordi der ikke var noget, der hindrede

medlemsstaterne i at medtage biobrændstoffer, hvis bæredygtighed var ubekræftet, i deres statistikker.

175

I 2014 og 2015 konstaterede nogle medlemsstaters OR’er (Bulgarien, Portugal, Polen)

268

, at mellemliggende natio-

nale mål

269

for biobrændsel ikke var blevet opfyldt. En beretning fra Frankrig i 2016 beskrev, at målet for biodiesel

måske kunne nås, men den udtrykte tvivl om, hvorvidt målet for bioethanol kunne opfyldes

270

. OR’erne i Slovakiet

(2014) og Frankrig (2012) fremhævede biobrændstoffernes begrænsede effekt for energiuafhængigheden

271

eller de

samlede reduktioner af drivhusgasemissioner

272

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Landbrug og skovbrug

176

Bortset fra én af Revisionsrettens revisioner i 2012

273

drejede alle de analyserede EU-OR-beretninger i landbrugs- og

skovbrugssektoren, og med en potentiel forbindelse til emission og lagring af drivhusgasser, sig udelukkende om

skovbrug. Vi fandt ikke nogen rapporter om drivhusgasemissioner fra landbruget.

177

OR’er i Belgien (2016) og Rumænien (2014) såvel som Revisionsretten (2015), konstaterede forskellige problemstillin-

ger vedrørende

skovødelæggelse,

blandt andet ikkesystematisk kompensation for skovrydning eller utilstrækkelig

handling mod ulovlig skovhugst

274

. En beretning fra Revisionsretten fra 2014

275

konkluderede, at EU-finansiering til

forebyggelse af

skovbrande

og genopretning af ødelagte skove ikke var blevet håndteret særlig godt.

178

Andre rapporter adresserede skovbrugsforanstaltningernes

omkostningseffektivitet.

I 2017 kritiserede det

portugisiske OR udvælgelsen af projekter og kvaliteten af de forudgående og efterfølgende evalueringer

276

. I 2016

konstaterede det litauiske OR, at administrationsomkostningerne var høje, at absorptionsraterne var lave, og at der

var forsinkelser

277

. I 2015 understregede det franske OR, at skovbrugsprogrammerne ikke var samordnede

278

Affald og den cirkulære økonomi

179

EU-OR-beretningerne om affald dækkede primært:

gennemførelsen og håndhævelsen af affaldslovgivningen

effektiviteten af håndteringen af kommunalt affald.

180

Flere EU-OR-rapporter (Portugal, 2015, Litauen, 2013, Rumænien, 2013, Revisionsretten, 2012, og otte nationale

OR’ers fælles beretning fra 2012)

279

identificerede problemer vedrørende

ringe eller forsinket gennemførelse

affaldslovgivningen, især hvad angår affaldsdeponering.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

181

Flere og især nyere rapporter (Frankrig, 2017, Letland, 2017 og 2015, Estland, 2016, Slovenien, 2015, Det Forenede

Kongerige, 2014 og Litauen, 2013) fokuserede på

effektiviteten af forvaltningen af kommunalt affald,

f.eks.

affald fra husholdninger, institutioner og små virksomheder

280

. Revisionerne fandt svagheder i styringen af hånd-

teringen af kommunalt affald, f.eks. manglen på et passende setup eller tilsyn med målenes præstationer og lave

genbrugsrater.

Revisionsrettens beretning fra 2016 om

madspild

281

konkluderede, at EU’s handlingsplaner til dato ikke havde været

tilstrækkelige, og at EU’s strategi for fødevarespild skulle styrkes og koordineres bedre.

182

Tilpasning

Ca. 20 % af EU-OR-beretningerne adresserede tilpasning til klimaændringer. Heraf drejede en tredjedel sig om

over-

svømmelse

(jf.

tekstboks 10

for yderligere oplysninger om resultaterne).

183

Tekstboks 10

Eksempler på revisionsresultater vedrørende forebyggelse af oversvømmelser,

beskyttelse og reaktioner:

fragmentering af ansvaret for problemer med oversvømmelse og manglen på koordinering mellem

forskellige niveauer af den offentlige forvaltning eller myndigheder (Bulgarien, 2016, Tyskland, 2016, og

Italien, 2015)

282

utilstrækkelige begrænsninger i byplanlægningen for oversvømmelsesområder (Slovenien, 2014, og

Frankrig, 2012)

283

forsinkelser i gennemførelsen af forvaltningsplaner, programmer eller projekter vedrørende

oversvømmelse (Bulgarien, 2016, Irland, 2015, Italien, 2015, Polen, 2015, og Slovenien, 2014)

284

manglende eller forældede oversvømmelsesvarslingsplaner (Rumænien, 2014; Frankrig, 2012)

285

ringe vedligeholdelse af infrastruktur til forebyggelse af oversvømmelser (Revisionsretten, 2014, Det

Forenede Kongerige, 2014, Slovenien, 2014, og Polen, 2013 og 2012)

286

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Andre revisioner har beskæftiget sig med problemstillinger såsom

vandforsyning og -kvalitet

287

, foranstaltninger

til

forebyggelse og forvaltning af katastrofer

288

biodiversitet.

184

Medlemsstaternes

tilpasningsstrategier

blev taget op i 2012 i en revision i samarbejde mellem ni EU- og ikke-EU-

OR’er

289

. Revisionen konkluderede, at regeringerne ikke var tilstrækkelig forberedte på de forventede virkninger af

klimaændringer. EU har derefter indført en strategi om tilpasning til klimaændringer, som opfordrer alle medlems-

stater til at indføre omfattende tilpasningsstrategier (jf.

punkt 124).

185

Revisioner om tværgående emner

186

Ca. 10 % af revisionerne drejer sig om tværgående spørgsmål, som kan indvirke på forskellige erhvervssektorer eller

økonomiske områder inden for energi- og klimaforanstaltninger. Der tegnede sig fire grupperinger:

forskning i klima og energi

finansiering af modvirkning og tilpasning, herunder skatter og afgifter

meta-revisioner/gennemgange eller revisioner vedrørende hele området energi og klimaændringer

evidensbaseret politikudformning og implementering.

Seks EU-OR’er rapporterede specifikt om

forskning i energi og klima:

I 2014 fremhævede det franske OR

290

, at der

var behov for teknologiske gennembrud, for at energiomstillingen kunne blive en succes, men at der ikke var nogen

modne teknologier, der så ud til at kunne sikre energisystemets sikkerhed i 2030, og at der ikke var nogen garanti

for, at der ville komme fremtidige gennembrud, som kunne være teknisk og økonomisk anvendelige. Tre beretnin-

ger (Danmark, 2013, Sverige, 2012, og Finland, 2011)

291

dækkede generelle forskningsprogrammer eller specifikke

projekter. I deres rapporter fremhævede OR’erne generelt vigtigheden af forskning og innovation for klima og

energi, men de konstaterede, at potentialet ikke var blevet fuldt ud undersøgt eller helt forstået. Tre andre revisio-

ner (Det Forenede Kongerige, 2017 og 2012, og Polen, 2015)

292

drejede sig om »rene kulteknologier« og fremhævede

ineffektive udbudsprocedurer og ineffektiv støtte til udvikling af sådanne teknologier.

187

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

188

Visse revisioner (f.eks. Letland, 2017, Revisionsretten, 2013 og 2016, Holland, 2014, og Spanien, 2012) drejede sig om

finansiering

af investeringer på tværs af sektorer såsom energi- og transportinfrastruktur i medlemsstaterne i og

uden for EU

293

. F.eks. fandt vi i vores revision

294

i 2016 frem til en alvorlig risiko for, at målet med at bruge mindst

1 euro for hver 5 på EU-budgettet på klimaindsatsen mellem 2014 og 2020 ikke ville blive mødt. Vi konstaterede, at

der var en bedre og mere fokuseret finansiering af klimaindsatsen under Den Europæiske Fond for Regionaludvik-

ling og Samhørighedsfonden, men der var ikke noget skift af betydning hen mod klimaindsatsen inden for områ-

derne landbrug, udvikling af landdistrikterne og fiskeri. Vi konstaterede også, at hurtig handling er påkrævet inden

for forskningsområdet, da bidraget fra forskningsfinansieringen halter betydeligt efter.

189

Nogle revisioner drejede sig om klimarelaterede skatter og afgifter eller effekten af skattesystemændringer i forbin-

delse med grønne investeringer. F.eks. konstaterede det svenske OR

295

, at rapportering fra regering og organer ikke

gav et dækkende billede af omkostningerne ved og effekten af klimarelaterede skatter og afgifter. Det fremhævede

også begrænsningerne af de modeller, regeringen anvendte til at simulere de økonomiske virkninger. En fransk

revisionsberetning

296

fra 2016 konstaterede, at skattefordele og støtte givet til miljømæssige ufavorable aktiviteter

vejede tungere end støtte givet til bæredygtige aktiviteter.

190

Nogle OR’er udførte revisioner vedrørende deres

nationale klimaændringsstrategier

297

. OR’erne i Holland (2015),

Frankrig (2014), Sverige (2013) og Finland (2012) offentliggjorde

meta-revisioner og oversigter,

der sammenholdt

deres nationale resultater inden for området energi og klimaændringer

298

Visse revisionsresultater har været relateret til

data og metoder anvendt af regeringer til at udforme og gen-

nemføre politikker.

F.eks. fremhævede vores revision i 2016 vedrørende energiforsyningssikkerheden

299

problemer

med modelleringen af gasefterspørgslen. Den svenske OR-rapport i 2012 fremhævede også begrænsningerne ved

de økonomiske modeller, den svenske regering anvendte

300

191

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Områder, hvor der kun er udført begrænset revisionsarbejde.

192

EU-OR’er har dækket en række emner inden for området energi og klimaændringer med mange relevante resultater.

Der er dog nogle energi- og klimaområder, som hidtil kun er sparsomt dækket:

tilpasning

(jf.

punkt 144)

EU og nationale

drivhusgasopgørelser

og arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)

tredje fase af

EU ETS

(jf.

punkt 144)

emissioner fra

vejtransport

(jf.

punkt 171)

emissioner fra

landbrug

(jf.

punkt 176).

193

Vi spurgte de 28 EU-OR’er om de udfordringer, de står over for, når de reviderer vedrørende energi og klima. De

mest almindelige problemstillinger, der blev nævnt, var: lav prioritering af emner vedrørende energi og klima, ukla-

re politiske målsætninger og derfor utilstrækkelige revisionskriterier og mangel på ekspertise.

Tilpasning

til klimaændringer er blevet revideret meget mindre end modvirkning af klimaændringer (jf.

punkt 144).

Ud af de rapporter, der omhandlede tilpasning, drejede en tredjedel sig om oversvømmelser. Nogle beretninger

adresserede vandmangel i drikkevandssystemer eller i specifikke kunstvandingssystemer, men ingen havde adres-

seret forholdet mellem manglen på vand og klimaændringer. Vi konstaterede også, at ingen revisioner fokuserede

på tilpasning i specifikke sektorer såsom landbrug, planlægning af infrastruktur, sundhed eller biodiversitet. Om-

kring 2012 var der nogle tidlige revisioner vedrørende medlemsstaternes parathed til tilpasning, men ingen siden

EU’s tilpasningsstrategi i 2013 anbefalede, at medlemsstater skulle udforme tilpasningsstrategier.

194

195

Når EU-OR’erne blev spurgt om, hvorfor tilpasning ikke var blevet revideret mere, svarede de, at:

tilpasning stadig er en ny politik

tilpasningsforanstaltninger ofte kun findes som små spredte projekter, og når disse projekter finansieres

kommunalt, kan OR’erne mangle et passeende revisionsmandat

tilpasningsforanstaltninger er komplekse at revidere på grund af deres langsigtede natur, da de går på tværs

af sektorer og er grænseoverskridende

visse medlemsstaters OR’er vurderede den risiko, der er knyttet til tilpasning, som værende lav.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del II — Hvad Revisionsretten og EU’s OR’er foretager

sig i forbindelse med energi og klimaændringer

Målene for emissionsreduktioner anvender

EU-opgørelser og nationale opgørelser over drivhusgasemissioner

som basislinje (jf.

punkt 26)

og bruges også til at kontrollere, om medlemsstaternes emissioner er på linje med be-

slutningen om indsatsfordeling (jf.

punkt 35)

og de internationale forpligtelser i henhold til UNFCCC (jf.

punkt 18).

De kan også komme til at spille en vigtig rolle i fremtiden under Parisaftalen. Vi fandt en EU-OR-revision fra 2009

301

som direkte beskæftigede sig med dem. Det estiske OR reviderede landets nationale indsats for at reducere drivhus-

gasemissioner og konkluderede, at der var en risiko for, at Estlands emissioner kunne være højere end rapporteret

af forskellige grunde:

Der manglede data og metodologiske svagheder, ikke alle sektorer og forurenere var inkluderet.

Den anvendte metode til beregning af mængden af drivhusgasser, der absorberes af skove, var fejlbehæftet.

Virkningerne af ændret arealanvendelse var ikke blevet vurderet.

196

Det rumænske OR

302

revidere ikke disse opgørelser direkte i 2011, men det henviste til en UNFCCC-rapport fra 2010,

der identificerede problemer med manglende overholdelse i forhold til Rumæniens drivhusgasopgørelser. Derfor

blev Rumænien suspenderet fra at deltage i det internationale emissionshandelssystem, der blev fastlagt under

Kyotoprotokollen. Litauen

303

havde lignende problemer i første halvdel af 2012. I 2011 fandt det portugisiske OR

304

afvigelser mellem de beregningsmetoder for emissioner, der blev anvendt af de portugisiske myndigheder, og dem,

som blev krævet i henhold til Kyotoprotokollen.

197

198

Ifølge EU-OR’erne var der udført begrænset revisionsarbejde vedrørende EU og nationale opgørelser af drivhusgase-

missioner og arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skovbrug på grund af disse opgørelsers begrænsede

økonomiske betydning og mangel på teknisk ekspertise.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

199

Del I af denne horisontale analyse beskrev, hvad EU foretager sig inden for området energi og klimaændringer, og

del II fremhævede de resultater, som EU OR’er var kommet frem til inden for dette område. På baggrund af dette

arbejde identificerede vi syv områder, hvor vi ser store udfordringer inden for området energi og klimaændringer.

For hvert område har vi stillet nogle brede spørgsmål for at give en kontekst for de nuværende betragtninger for de

store omstillinger, der er på vej, og for at stimulere debatten blandt interessenter samt for at identificere potentielle

muligheder og risici ved revisioner i fremtiden.

1. Forvaltning af energi og klimaændringer

200

EU har fastsat egne klima- og energirelaterede mål for årene 2020 og 2030 og målsætninger for 2050: at reducere

drivhusgasemissioner, forbedre energieffektiviteten og øge vedvarende energi (jf.

punkt 21).

EU har også fastsat

egne mål til udvikling af et fungerende indre energimarked, der leverer forsyningssikkerhed, og til integration af

vedvarende energi. Der er gjort store fremskridt (jf.

punkt 22).

Nuværende prognoser viser, at der er behov for yder-

ligere fremskridt for at nå 2030-målene og 2050-målsætningerne (jf.

punkt 23).

201

Opnåelse af EU’s målsætninger kan kun komme i stand via en kombination af lovgivningsmæssige og ikkelovgiv-

ningsmæssige foranstaltninger på EU-plan samt på nationalet regionalt og lokalt plan. For så vidt angår både energi

og klimaændringer har EU og medlemsstaterne delt kompetence (jf.

punkt 11),

og de bliver nødt til at arbejde sam-

men i en fælles solidaritetsånd og med tillid til hinanden

305

. Medlemsstaterne beholder enekompetencen på visse

områder såsom deres nationale energiforsyningsmiks.

202

Energi og klimaændringer skal adresseres under ét. Energiproduktion og -forbrug tegner sig for 79 % af EU’s driv-

husgasemissioner (jf.

punkt 39).

Derudover kan valg i en medlemsstat påvirke situationen i en anden medlemsstat

og opnåelsen af de overordnede EU-mål. Effektive forvaltningssystemer er nødvendige i EU for at forvalte og over-

våge energi- og klimatiltagene, for at reducere risici, for at undgå sammenfald og for at sikre fremskridt samtidig

med, at der findes omkostningseffektive løsninger.

203

EU og de nationale regeringer har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissioner (jf.

punkt 19).

Drivhusgasopgø-

relser spiller en afgørende rolle i overvågningen af fremskridtet inden for reduktionsmålene for drivhusgasemissio-

ner (jf.

punkt 26).

EU, medlemsstaternes myndigheder og UNFCCC verificerer disse opgørelser, som ofte inkluderer

komplekse forudsigelser.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

204

Det er en udfordring at spore, i hvor høj grad de økonomiske forpligtelser, der adresserer energiomstillingen og kli-

maændringer, bliver opfyldt. EU har forpligtet sig til at bruge mindst 1 euro for hver 5 i sit budget på klimaindsatsen

mellem 2014 og 2020 (jf.

punkt 133).

Revisionsrettens revision i 2016 viste, at der er en alvorlig risiko for, at dette mål

ikke nås (jf.

punkt 188).

De udviklede lande forpligtede sig til at give 100 milliarder USD hvert år frem til 2020 for at

støtte udviklingslandenes indsats for at modvirke og tilpasse sig klimaændringer (jf.

punkt 20),

selv om ansvaret for

at opnå dette mål ikke er fordelt.

205

Offentlig revision kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre offentlig ansvarlighed for så vidt angår opnåel-

sen af regeringsmål og forpligtelser. Sådanne revisioner kan spille en vigtig rolle for at bevare borgernes tillid til

deres regeringer og til EU. EU-OR’ernes rolle har dog indtil nu været begrænset, når det drejer sig om revision af

nogle vigtige energi- og klimaforvaltningssystemer og overvågningsprocesser, herunder drivhusgasopgørelser (jf.

punkt 196-197).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

2. Evidensbaseret politik

206

Politikudformning og gennemførelse af politik bør være på grundlag af de bedste tilgængelige data, modeller

og analyse (jf.

punkt 137).

Det er en udfordring i forbindelse med energi og klimaændringer på grund af de-

res kompleksitet, den relativt nye art af nogle af dataene og ændringstempoet for både energiomstilling og

klimaændringer.

207

Europa-Kommissionen benytter en bred vifte af data, simuleringsteknikker og konsekvensanalyse for at kunne

vurdere alternative politiske muligheder for energi og klima (jf.

punkt 138).

Tidligere revisioner har fremhævet pro-

blemstillinger med dataindsamling (jf.

punkt 157 og 161),

modeller og konsekvensanalyse (jf.

punkt 191).

208

Gode data, god analyse og gode modeller er stadig vigtige værktøjer for vurderingen af energi- og klimapolitikkens

muligheder, og der vil blive behov for dem i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som

medlemsstaterne skal udarbejde inden for rammerne af forslaget til forordning om forvaltning af energiunionen (jf.

punkt 79),

hvis de foreliggende forslag bliver vedtaget.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

3. Energiomstillingen

209

Produktion og forbrug af energi tegner sig for 79 % af drivhusgasemissionerne i EU (jf.

punkt 39).

I de seneste årtier

har EU gjort fremskridt i retning af at gøre energisektoren mere bæredygtig, prismæssigt overkommelig og sik-

ker. Men omstillingen af EU’s energisektor til lavemissionsenergikilder har lang vej endnu, og der er stadig mange

udfordringer.

210

Et betydeligt fald i EU’s energiproduktion fra fossile brændstoffer er forventet sammen med fortsat vækst inden for

vedvarende energiproduktion (jf.

punkt 48).

Energiproduktion fra vedvarende energikilder hjælper med at mod-

virke klimaændringer, og ved at reducere afhængigheden af import øger den EU’s forsyningssikkerhed. Samtidig

giver integrationen af vedvarende energiproduktion i energisystemet nogle udfordringer. Omfattende ændringer

er stadig påkrævet for elektricitetssystemet for at håndtere udfordringer såsom variationen i energiproduktion fra

uregelmæssige vedvarende energikilder, lagring, decentraliseret energiproduktion og mere dynamisk efterspørg-

selsstyring (jf.

punkt 73-76).

Energiinfrastrukturen i og mellem medlemsstaterne er endnu ikke konstrueret til fuldt

ud integrerede markeder (jf.

punkt 68-71)

Transportsektoren skal ligeledes gennemgå ændringer i energianvendel-

sen, idet der skiftes til mindre CO

-intensive transportformer, og der anvendes biobrændsel og alternative brænd-

stoffer såsom elektricitet (jf.

punkt 98).

Energieffektivitetstiltag kunne endvidere transformere energisystemet (jf.

punkt 42 og 43).

211

Investeringer i infrastruktur skal være baseret på en langsigtet forståelse af klimaet og andre påvirkninger. F.eks. er

kul den energikilde, der udleder den største relative mængde af drivhusgasser (jf.

figur 8).

Investeringer i nye kulmi-

ner eller kulfyrede anlæg ville låse energiselskaberne med disse aktiver i årtier uden vished for, om virkningsfuld og

effektiv teknologi vil være tilgængelig til at opfange eller begrænse drivhusgasemissioner heraf (jf.

punkt 56).

Der-

udover ville sådanne investeringer medføre yderligere overkapacitet på et mættet marked (jf.

punkt 74)

og derved

medføre yderligere vanskeligheder ved at tiltrække investeringer i kapacitet for vedvarende energi.

212

Eksisterende aktiver skal muligvis lukkes ned før forventet - og derved blive såkaldte »strandede aktiver« på grund

af en stigning i CO

-prisen eller en ændring i klima- eller energilovgivningen. Sådanne investeringer, f.eks. i kul eller

kernekraftanlæg, er ofte koncentreret i bestemte regioner, som derfor bliver voldsomt afhængige af den økono-

miske aktivitet og de opståede jobs (jf.

punkt 77).

Dette skaber et behov for at planlægge sociale tilpasninger, når

lukninger af etablerede energiindustrier er nødvendige for at støtte energiomstillingen.

213

Ud over energiomstillingens effekt på modvirkning af klimaændringer kan den give fordele inden for områder som

forbedring af luftkvalitet og reduktion af importafhængigheden, og vækst via grønne jobs skal der også tages høj-

de for.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

4. Effektiv anvendelse af forskning og innovation

214

For at nå de langsigtede energi- og klimamål kræves det, at nye teknologier bliver udviklet og anvendt bredt i flere

sektorer (jf.

punkt 128 og 129).

Forskning og innovation skal derfor spille en afgørende rolle i EU’s omstilling til et

lavemissionssamfund ved at levere lavemissionsteknologier med bedre præstationsevne og til konkurrencedygtige

priser. Der er gjort store fremskridt, f.eks. i forbindelse med teknologier til vedvarende energi, men der er stadig et

væsentligt potentiale for yderligere udvikling. Kraftvarmesektoren kræver også bedre og mere omkostningseffek-

tive teknologier til CO

-opsamling og -lagring, f.eks. for de resterende gasfyrede anlæg (jf.

punkt 56 og 76).

For at

opnå betydelige emissionsreduktioner i transportsektoren kræves det, at der udvikles alternative brændstoffer (jf.

punkt 97-102),

men køretøjer, der bruger sådanne brændstoffer, er stadig underlagt teknologiske begrænsninger,

eksempelvis begrænset rækkevidde og høje omkostninger.

215

Det tager ofte mange år, før en ny teknologi bliver anvendelig i industriel målestok. Der skal derfor inden for det

næste årti gøres store fremskridt med hensyn til udvikling af de teknologier, der er nødvendige for at reducere

emissioner mellem 2030 og 2050. Der er på nuværende tidspunkt ingen sikkerhed for, at sådanne fremtidige tekno-

logiske gennembrud vil være hverken teknisk mulige eller bredt og økonomisk tilgængelige i 2030 (jf.

punkt 187).

EU er stadig et hovedcenter for innovationer til modvirkning af klimaændringer samt investeringer i forskning og

udvikling. Globale investeringer i vedvarende energi har resulteret i faldende omkostninger og betydelig vækst. EU

har dog inden for nogle områder et »anvendelsesunderskud«, da EU kæmper med at gøre lovende energirelaterede

innovationer kommercielle (jf.

punkt 130).

216

Energiinnovation afhænger af bidragene fra en lang række interessenter, fra firmaer og forbrugere til lokale, regi-

onale og nationale myndigheder til EU-institutioner. Markedets konstruktion og offentlige myndigheder spiller en

vigtig rolle i forbindelse med etableringen af et innovationsmotiverende miljø. Offentlig finansiering spiller ofte kun

en relativt lille rolle i dette, men det kan stadig være vigtigt inden for visse områder såsom innovation i de tidlige

stadier. Revisionsrettens revision i 2016 viste, at målet med at bruge 35 % af Horisont 2020-budgettet på klimaind-

satsen er i farezonen (jf.

punkt 188).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

5. Planlægning og håndtering af tilpasning

217

Påvirkningerne af klimaændringer kan allerede mærkes. Klimaændringer vil påvirke EU-borgere på mange måder,

herunder ved øgede forekomster af tørke og oversvømmelser, skovbrande, indvirkning på fødevareproduktion,

beskadigelse af privat og offentlig infrastruktur og efterspørgsel på mere beskyttelse, ændret sundhedsrisiko,

indvirkninger på beskæftigelsen, migration mv. (jf.

punkt 118-122).

EU og medlemsstaterne skal planlægge tilpas-

ning. Parisaftalen er den første internationale aftale, der anerkender behovet for tilpasning til klimaændringer (jf.

punkt 19).

I 2013 havde EU allerede forberedt en tilpasningsstrategi og inviteret medlemsstaterne til at forberede

deres egne nationale strategier (jf.

punkt 124).

218

Klimamæssige, miljømæssige, sociale og økonomiske modeller kan bruges til at beskrive og forudsige klimaændrin-

gernes virkninger. Dette er en vigtig, men udfordrende opgave (jf.

punkt 138-139)

306

. F.eks. kan stigninger i vand-

standen eller ørkendannelse i nogle regioner udløse befolkningsvandringer i og til Europa (jf.

punkt 122).

Det vil

være en stor udfordring for EU og medlemsstaterne at forudse og planlægge tilpasning korrekt, idet behovet for at

handle sent reduceres som reaktion på hændelser, som ville koste mere og lægge uforudset pres på de offentlige

budgetter.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

6. Finansiering

219

Kommissionen har vurderet, at der for at nå EU’s klima- og energmål for 2030 vil være behov for årlige investerin-

ger på ca. 1 115 milliarder euro i perioden 2020-2030, hovedsagelig i transport-, beboelses- og servicesektoren (jf.

tekstboks 8).

Disse investeringer i modvirkning af klimaændringer skal komme fra både offentlige og private kilder.

I tilfælde af lovgivningsmæssige sammenbrud eller markedssvigt kan staterne træde til, som de har gjort i forbindel-

se med vedvarende energi (jf.

punkt 75),

idet de bidrager til den globale vækst for denne nye industri og de heraf

betydelige faldende omkostninger for vedvarende energi (jf.

punkt 64).

En mere robust CO

-pris ville også være et

stærkt værktøj med potentiale til at tilskynde til flere private investeringer i lavemissionsaktiver og energieffektivi-

tet (jf.

punkt 32).

220

Omkostningerne ved tilpasning til klimaændringer er svære at forudsige (jf.

tekstboks 8),

og endnu sværere er det

at forudsige de sandsynlige fordele ved tilpasningsinvesteringer, der giver udfordringer for de traditionelle vur-

deringer pengeværdirevisioner, cost-benefit-analyse og overvågning af præstation. Tilpasning kræver langsigtet

planlægning og beslutninger om vigtig infrastruktur såsom vandforsyningens infrastruktur, kunstvandingssystemer

og beskyttelse mod oversvømmelse. Når de rigtige incitamenter mangler, vil markedskræfterne og de traditionel-

le cost-benefit-analyser ikke medføre optimale investeringer i sådanne langsigtede tilpasningsforanstaltninger.

Offentlig finansiering skal måske mobiliseres i stor skala for at overvinde markedssvigt. Men den private sektor bør

også investere betydeligt i tilpasning, da det er i deres interesse på lang sigt at være klimarobust, og for at udforske

de forbundne nye forretningsmuligheder (jf.

punkt 136).

221

I energisektoren er den store udfordring, som EU og de respektive medlemsstater står overfor, nedlukningen af ker-

nekraftanlæg. I EU er der allerede blevet lukket 90 kernekraftanlæg, men de er endnu ikke helt afviklet. Yderligere

50 eaktorer, der på nuværende tidspunkt er i drift, forventes at blive lukket ned senest i slutningen af 2025. I hen-

hold til Kommissionen er de estimerede samlede omkostninger for forvaltningen af brugt brændsel og radioaktivt

affald ca. 400 milliarder euro (jf.

punkt 59).

222

En nylig revision udført af Revisionsretten om nedlukning af kernekraftanlæg i tre EU-medlemsstater konstaterede,

at de samlede estimerede omkostninger ville blive fordoblet, hvis udgiften til endelig deponering af højradioak-

tivt affald og brugt brændsel skulle medtages (jf.

punkt 163).

I henhold til en rapport fra Kommissionen er der i de

fleste medlemsstater ikke specifikke koncepter for bortskaffelse af mellemaktivt affald, højaktivt affald og brugt

brændsel, herunder valg af beliggenhed eller udvikling af strukturen (jf.

punkt 59).

223

Derfor er afvikling af kernekraftanlæg og deponering af radioaktivt affald en presserende og dyr udfordring for EU

og medlemsstaterne. Det giver dog også mange forretningsmuligheder og beskæftigelse (jf.

punkt 58).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Del III — Hovedudfordringer

7. Involvering af EU-borgere

224

Omstillingen til en lavemissionsøkonomi vil påvirke alle sektorer i økonomien og samfundet. Det vil indvirke på,

hvordan borgerne lever, rejser, forbruger, planlægger og investerer. I 2014 udgjorde de direkte emissioner fra hus-

holdninger 24 % af drivhusgasemissionerne

307

, og disses forbrugsvalg har indflydelse på mange andre kilder til driv-

husgasemissioner. Integreringen af borgerne i energiomstillingen ses nu som værende afgørende, både hvad angår

forståelse, tilslutning og betaling for de nødvendige omstillinger, og også opfordring til aktiv deltagelse. Dette vil

kræve ændringer i adfærd, f.eks. hvad angår hvordan energi både produceres og forbruges. EU-borgere kan direkte

reducere EU-emissioner ved f.eks. at købe energieffektive huse, bruge energieffektive apparater (jf.

punkt 85-87),

producere vedvarende energi (jf.

punkt 62-64)

og benytte bæredygtig transport (jf.

punkt 90 og 96).

225

Borgere kan blive forpligtet på individuelt, lokalt, bymæssigt, regionalt, nationalt og europæisk niveau, men de lo-

kale myndigheder er oftest tættest på. De har stort potentiale til at forpligte flere borgere via handlinger og udvik-

ling, der begynder nedefra, såsom »Borgmesteraftalen for klima og energi« (jf.

punkt 124).

Vedtaget af Afdeling I på mødet den 21. juni 2017.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner LEHNE

Formand

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Bilag

Bilag — Approach

Denne horisontale analyse er baseret på:

dokumentarisk analyse af EU-direktiver, forordninger, afgørelser, beslutninger, strategier, konsekvensanalyser,

evalueringer og studier, relevant EU-retspraksis og, hvor det er relevant, offentliggjort akademisk forskning

interviews med 21 af Kommissionens generaldirektorater

308

, herunder det Fælles Forskningscenter (JRC)

samt det Europæiske Miljøagentur (EEA), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og

Sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC)

informationsbesøg i Polen, Spanien og Tyskland

Samarbejde med 28 EU-OR’er:

indsamling af mere end 650 OR-beretninger om forvaltningsrevision vedrørende energi, klimapolitik

og investeringer relateret til modvirkning og tilpasning, som er publiceret siden 2010; udvælgelse af de

mest relevante rapporter

309

til dybdegående læsning: 269 EU-OR-beretninger, herunder beretninger fra

Revisionsretten, offentliggjort mellem januar 2012 og marts 2017

310

undersøgelse af, hvad OR’er har revideret, og de udfordringer, de står over for. Alle OR’er svarede.

Resultaterne blev fremlagt på et OR-kontaktudvalgsmøde i oktober 2016

et seminar i januar 2017 med OR’er, inklusive præsentation af foreløbige resultater og betragtninger om

udfordringerne og mulighederne for revisorer inden for energi og klimaændringer

Henvisninger til individuelle OR-rapporter blev kontrolleret sammen med disse OR’er, og de nødvendige

rettelser blev foretaget

brug af en ekspert i økonomien for energi og klimaændringer

Udkastet blev sendt til Kommissionen for at få fakta kontrolleret. Udfordringerne beskrevet i del III blev drøftet

med højtstående embedsmænd i Generaldirektoraterne for Energi, Klima og Forskning. Deres kommentarer

blev taget i betragtning.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO),

WMO Statement on the State of the Global Climate i 2016,

2017.

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

Intergovernmental Panel on Climate Change’s Fifth Assessment Report,

2009.

Europa-Kommissionen,

Ren energi til alle europæere,

COM(2016) 860 inal 30.11.2016.

Horisontale analyser »behandler brede emner på grundlag af Rettens forskning og kumulerede viden og erfaring« [og] »udgør et vigtigt grundlag

for Revisionsrettens høring af og dialog med sine interessenter og for dens fremtidige revisionsarbejde. De gør det muligt for Retten at fremsætte

bemærkninger om forhold, der ikke nødvendigvis kan gøres til genstand for en egentlig revision, men som ikke desto mindre er vigtige i forbindelse

med ofentlig ansvarlighed og Revisionsrettens opgave som revisor«.

Artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 192, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Sådanne tiltag skal vedtages ved konsensus i Rådet.

Artikel 191, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 3, stk. 2, og 216 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Rådet for Den Europæiske Union,

Forberedelser med henblik på 21. samling i partskonferencen (COP 21) under De Forenede Nationers rammekonvention

om klimaændringer (UNFCCC) og 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), Paris 2015,

2015, Europa-

Kommissionen,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen — bilag til forslag til

Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

COM(2016) 110 inal, 2016.

Climate Analytics, Paris Agreement ratiication tracker.

F.eks. var EU i 2015 part i en koalition af udviklede lande og udviklingslande til fordel for et højt ambitionsniveau, der formede Parisaftalen. Se også

Oberthür, S., Groen, L.,

Explaining goal achievement in international negotiations: the EU and the Paris Agreement on climate change,

Journal of European

Public Policy, Volume 24, ofentliggjort online 22.2.2017.

Rådets beslutning af 25. april 2002 omgodkendelse

på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention

om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed

(2002/358/EF), 2002.

I deres nationalt bestemte bidrag (NDC’er).

I deres opdatering i april 2016 af den sammenfattende rapport om

den samlede efekt af de tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC’er)

(FCCC/CP/2016/2)

vurderede UNFCCC, at det samlede drivhusgasemissionsniveau på globalt plan, som stammer fra implementeringen af disse INDC’er, i 2030 forventes

at være 36 % højere end det emissionsniveau, der kunne accepteres i 2 °C-scenariet.

Parisaftalen kvantiicerer ikke målet. De 100 milliarder USD er nævnt i beslutningen fra den 21. Partskonference (COP21)-beslutningen (FCCC/CP/2015/

L9).

Europa-Kommissionen,

To gange 20 % i 2020: Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne

(2020-klima- og energipakken), KOM(2008) 30

endelig af 23.1.2008.

Europa-Kommissionen,

Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030

(Rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030),

COM(2014) 15 inal af 22.1.2014.

Rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030 fastslog, at målet for energiefektivitet i 2030 vil blive taget op til revision i 2020 med

udgangspunkt i et EU-niveau på 30 % (Konklusionerne

fra Det Europæiske Råd af 23. og 24. oktober 2014, EUCO 169/14).

I november 2016 foreslog

Kommissionen et mål for EU’s energiefektivitet på 30 % for 2030.

Europa-Kommissionen,

Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050,

KOM(2011) 112 endelig af 8.3.2011. Det Europæiske

Råd og Europa-Parlamentet har godkendt denne tilgang som foreslået af Kommissionen i henholdsvis februar 2013 og marts 2013.

23 % i 2014 og 22 % i 2015 (kilde: Det Europæiske Miljøagentur,

Trends and projections in Europe 2016 — Tracking progress towards Europe’s climate and

energy targets,

1.12.2016).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

Emissioner forårsaget af eller frembragt af mennesker.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner

og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

En enhed, der anvendes til at sammenligne forskellige drivhusgasemissioners globale opvarmningspotentiale, hvor CO

’s globale

opvarmningspotentiale bruges som reference.

Kilde: Approximated EU greenhouse gas inventory: proxy greenhouse gas estimates for 2015,

EEA-rapport

nr. 23/2016 af 8.11.2016.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet

(EUT L 275, 25.10.2003, s. 32).

EU samt Island, Liechtenstein og Norge.

Andre instrumenter såsom en direkte CO

-afgift sigter også mod at reducere drivhusgasemissioner, men har forskellige virkninger og karakteristika.

I henhold til Kommissionen er de vigtigste fordele ved en sådan lofts-og handelsordning sammenlignet med andre instrumenter såsom en direkte

-afgift følgende: Det garanterer en absolut reduktion i emissionsmængden, auktioner giver regeringer mulighed for en ekstra indtægt, det er mere

forudsigeligt end nationale skattesystemer, og det er omkostningsefektivt.

Hvis dette ikke overholdes, har der siden 2008 været en sanktion på 100 euro pr. ton overskydende emission plus forpligtelsen til at afhjælpe manglen.

2005 anvendes som referenceår for ETS-sektorer, da det er det første år, hvor der foreligger sammenlignelige overvågnings-, rapporterings- og

veriikationsdata for alle anlæg, ordningen omfatter. Derfor er denne reference er forskellig fra den reference, der benyttes til andre mål for

drivhusgasreduktion (år 1990).

Disse sektorer er identiiceret af EU, ud fra deres handelsintensitet (dvs. deres eksponering for international konkurrence) og ud fra, hvor stor andel

deres drivhusgasemissionsomkostninger udgør i deres produktionsprocesser.

Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter

i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1).

Det stemmer overens med Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 on the om det tidsmæssige og administrative forløb af

auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, der sikrer en harmoniseret proces for auktionering af

kvoter (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).

Europa-Kommissionen,

EU Climate Policy Explained,

2015.

Europa-Kommissionen,

Impact assessment, ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050,

COM(2011) 112 endelig af 8.3.2011.

Carbon pricing leadership coalition (CPLC),

Rapport fra High-Level Commission on carbon prices,

2017.

Det Europæiske Miljøagentur,

Trends and projections in the EU ETS in 2016,

EEA-rapport nr. 24/2016, 17.10.2016, s. 77.

Europa-Kommissionen,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningsefektive

emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer,

COM(2015) 337 inal af 15.7.2015.

Det Europæiske Miljøagentur,

Trends and projections in the EU ETS in 2016 — The EU Emissions Trading System in numbers,

EEA-rapport nr. 24/2016.

Det vedrører 13 medlemsstater of strækker sig fra en stigning på 1 % til Portugal til en stigning på 20 % til Bulgarien.

Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/clima/policies/efort_en

Det står i kontrast til sektorer dækket af EU ETS, hvor emissioner reguleres på EU-plan.

Rapporten konkluderede, at »ESD [stadig] beinder sig […] på et tidligt stadie af gennemførelsen. Det synes dog at fremgå af de data, der er

indsamlet indtil nu, at ESD-målene efektivt har stimuleret nye nationale politikker og foranstaltninger, som fremmer efektive reduktioner af

drivhusgasemissionerne inden for ESD’s anvendelsesområde« (Europa-Kommissionen,

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

evaluering af gennemførelsen af beslutning nr. 406/2009/EF i medfør af dennes artikel 14,

COM(2016) 483 inal af 20.7.2016).

Det Internationale Energiagentur,

World Energy Outlook Special Report 2015: Energy and Climate Change,

OECD/IEA, 2015.

Det Internationale Energiagentur,

25 Energy Eiciency Policy recommendations,

2011-opdatering.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energiefektivitet (EUT L 315 af 14.11.2012).

Det betyder, at EU’s primære energiforbrug i 2020 bør være 20 % under det forventede primære energiforbrug i et »business-as-usual«-scenario.

»Primærenergiforbrug« betyder indenlandsk bruttoforbrug bortset fra alle ikkeenergirelaterede anvendelser hos energibærere (f.eks. naturgas, der ikke

anvendes til forbrænding, men til at producere kemikalier).

Det Europæiske Miljøagentur,

Trends and Projections in Europe 2015 — Tracking progress towards Europe’s climate and energy targets,

EEA-rapport

nr. 4/2015.

Europa-Kommissionen,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, om ændring af direktiv 2012/27/EU om energiefektivitet,

COM(2016) 761 inal af

30.11.2016.

Ofentlig elektricitets- og varmeproduktion tegner sig for 87 % af disse emissioner. Resten hidrører hovedsageligt fra olierainering og produktion af

fast brændsel.

Dækker organisk ikkefossilt materiale af biologisk herkomst, som kan bruges som brændsel til varmeproduktion eller generering af elektricitet.

Afald, der hidrører fra husholdninger, industri, hospitaler og den tertiære sektor, og som indeholder biologisk nedbrydeligt materiale, der forbrændes

på særlige anlæg.

På det tidspunkt drejede det sig om Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Vesttyskland.

Jf. igur 10.

43 % af kul og andre faste brændstofer importeres mod 89 % af råolie og 69 % af naturgas (Kilde: Eurostat,

Energy dependence,

2017).

Ikke kun til elektricitet- og varmegenerering, men også til transport, industri og bygninger (Kilde: Eurostat,

Energy dependence,

2017).

En række teknologier, der sigter mod at opsamle, transportere og lagre CO

, der udledes fra kraftværker og industrianlæg. Målet med CCS er at

forhindre CO

i at nå atmosfæren ved at lagre det i passende underjordiske geologiske formationer.

Ifølge Kommissionen, er øget FoU-indsats og kommerciel demonstration afgørende i næste årti (jf. Europa-Kommissionen, Klimahandlingsplan,

Carbon

Capture and Geological Storage).

Minedrift, behandling og transport af kernebrændsel og bortskafelse af brugt brændsel udleder dog drivhusgasser, men meget mindre end

kraftværker med fossile brændstofer (Kilde: Nuclear Energy Institute,

Life-Cycle Emissions Analyses).

Europa-Kommissionen,

Vejledende kerneenergiprogram forelagt i henhold til artikel 40 i Euratomtraktaten — endeligt (efter udtalelse fra EØSU),

COM(2017)

237 inal af 12.5.2017. Jf. også Europa-Kommissionen,

Conclusions of the 10th European Nuclear Energy Forum,

European Nuclear Energy Forum, 2015.

Rapporten pointerer, at dataene ikke er veriiceret af Kommissionen, at tallene for nogle medlemsstater inkluderer omkostningerne ved nedlukning,

og at der bør medtages yderligere oplysninger om omkostninger og antagelser i medlemsstaternes programmer »for at kunne konkludere, at

de rapporterede tal er nøjagtige og fuldstændige«. Europa-Kommissionen,

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forløbet

af gennemførelsen af Rådets direktiv 2011/70/Euratom og en opgørelse over radioaktivt afald og brugt nukleart brændsel på Fællesskabets område og

fremtidsudsigterne,

COM(2017) 236 inal af 15. maj 2017.

Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare

sikkerhed (EUT L 219 af 25.7.2014, s. 42).

Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel

og radioaktivt afald (EUT L 199/48 af 2.8.2011, s. 48). Jf. også Europa-Kommissionen,

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

forløbet af gennemførelsen af Rådets direktiv 2011/70/Euratom og en opgørelse over radioaktivt afald og brugt nukleart brændsel på Fællesskabets område og

fremtidsudsigterne,

COM(2017) 236 inal af 15.5.2017.

Fusion producerer energi ved at fusionere atomer med lav atommasse såsom hydrogen ved ekstremt højt tryk og høje temperaturer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring

og senere (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

Europa-Kommissionen,

Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030,

COM(2014) 15 inal af 22.1.2014 (klima- og energiramme

for 2030). Jf. også Europa-Kommissionen,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder,

COM(2016) 767 inal/2 af 23.2.2017.

Energy Transitions Commission,

Better energy, greater prosperity, Achievable paths to low-carbon energy systems,

2017.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

Jf. f.eks. Europa-Kommissionen,

EU Reference Scenario 2016 — Energy, transport and GHG emissions, Trends to 2050,

2016: De normaliserede omkostninger

ved vedvarende energi forventes mellem 2015 og 2025 at falde med 29 % for så vidt angår solenergi, 12 % for så vidt angår vind på land og 17 % for så

vidt angår vind på havet. Jf. også IRENA,

The Power to Change: Solar and Wind Cost Reduction Potential to 2025,

2016: Investeringsomkostningerne ved

vedvarende energi kan mellem 2015 og 2025 falde med 43-65 % for så vidt angår store solcelleanlæg, med 26 % for så vidt angår vind på land og med

35 % for så vidt angår vind på havet.

Europa-Kommissionen,

Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi,

COM(2014) 634 inal af 13.10.2014.

Disse er baserede på Electricity Target Model and Gas Target Model (målmodeller for elektricitet og gas), der deinerer, hvordan markederne bør

fungere. Nogle af netreglerne er stadig under udarbejdelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (EFT L 27 af 30.1.1997. s. 20)

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet — Erklæringer vedrørende

nedluknings- og afaldsforvaltningsaktiviteter (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om

fælles regler for det indre marked for naturgas (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57).

Disse foranstaltninger kræver f.eks., at medlemsstaterne sikrer, at tredjemand kan få adgang til transmissions- og distributionssystemer baseret på

tarifer, der gælder for alle berettigede kunder, at de opfylder EU’s konkurrenceregler, og sikrer, at der ikke diskrimineres mod nogen part, og at de

opretter uafhængige tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at konkurrencen er efektiv og markedet efektivt og velfungerende.

Europa-Kommissionen,

Inquiry into the European gas and electricity sectors,

SEC(2006) 1724 FIN af 10.1.2007.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem

energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).

I februar 2011 fastsatte Det Europæisk Råd målsætningen om at gennemføre det indre energimarked i 2014 og at udvikle sammenkoblinger for at

afslutte visse medlemsstaters isolation fra nettene i 2015 (Det Europæiske Råd, Rådets konklusioner af 4. februar 2011).

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om Mod en ny udformning af energimarkedet,

2015/2322(INI), Europa-Kommissionen,

rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik,

COM(2015) 80 inal af 25.2.2015.

Jf. også Europa-Kommissionen,

Second Report on the State of the Energy Union,

1.2.2017.

Europa-Kommissionen,

Clean Energy For All Europeans,

COM(2016) 860 inal af 30.11.2016.

Jf. Europa-Kommissionen,

Europæisk energisikkerhedsstrategi,

COM(2014) 330 inal af 28.5.2014, Europa-Kommissionen,

En rammestrategi for en

modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik,

COM(2015) 80 inal af 25.2.2015, Det Europæiske Råd,

Outcome of the 3429

Council

Meeting 14632/15, Transport, Telecommunications and Energy,

26.11.2015, Det Europæiske Råd,

Outcome of the 3472

Council Meeting 9736/16, Transport,

Telecommunications and Energy,

7.6.2016 og Europa-Parlamentet,

Mod en ny udformning af energimarkedet,

(2015/2322(INI)) af 13.9.2016.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden

(EUT L 295 af 12.11.2010, s. 1), Europa-Kommissionen,

Forslag til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden,

COM(2016) 52/F1 af 16.2.2016, Europa-Kommissionen,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren,

COM(2016) 862

inal af 30.11.2016.

For gasmarkedet er der ikke nogen speciik målsætning for sammenkobling. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af

20. oktober 2010 (EUT L 295 af 12.11.2010) om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden søger at sikre, at der indes alternative

udbydere af gas på alle markeder. Denne regel forpligter medlemsstater, der er afhængige af en enkelt vigtig rørledning, underjordisk lagring eller

anden form for afgørende infrastruktur til at sørge for, at efterspørgslen på ekstremt kolde dage kan dækkes, selv hvis den primære importinfrastruktur

fejler.

Det Europæiske Råd,

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona af 15. og 16. marts 2002.

Målet betyder, at hver medlemsstat bør have lagt

elektricitetskabler, der gør det muligt at transportere mindst 10 % af den elektricitet, der produceres i statens kraftværker, over grænserne til

nabolandene.

Det Europæiske Råd,

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd 169/14 af 23. og 24. oktober 2014.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af

25.4.2013).

Europa-Kommissionen,

Second Report on the State of the Energy Union,

1.2.2017.

Engrospriserne bruges til at sammenligne energipriser, fordi de i modsætning til detailpriser ikke indeholder skatter og afgifter, andre tillægsgebyrer og

rabatter.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

Europa-Kommissionen,

Resumé af konsekvensanalysen,

SWD(2016) 410 inal 30.11.2016.

Heri er den foreslåede 2030-ramme for energi- og klimapolitikken ikke indarbejdet.

The Union of Electric Industries, EURELECTRIC, meddelte den 5. april 2017 sine intentioner om ikke at investere i nybyggede kulfyrede kraftværker

efter 2020. Udtalelsen blev ikke støttet af de polske og græske medlemsforeninger.

Can Oxford save the world,

Oxford Today, Volume 29 Nr. 2, Roger Highield, 2017.

Europa-Kommissionen,

Commission Impact Assessment,

SWD(2016) 410 inal af 30.11.2016, Capgemini,

European Energy Markets Observatory —

18. udgave, 2016.

Europa KommissionenEvaluation

Report covering the Evaluation of the EU’s regulatory framework for electricity market design and consumer protection in the

ields of electricity and gas — Evaluation of the EU rules on measures to safeguard security of electricity supply and infrastructure investment (Directive 2005/89),

SWD(2016) 412 inal af 30.11.2016. For at adressere denne problemstilling har Kommissionen fremlagt proposals on the market design.

Undtagen for så vidt angår små anlæg og i visse særlige tilfælde, der skal retfærdiggøres af medlemsstaten.

EU’s lagringskapacitet drejer sig næsten udelukkende om pumpekraftoplagret vandkraft, der hovedsageligt er placeret i bjergområder. Andre former

for lagring benyttes enten minimalt eller beinder sig på de tidlige udviklingstrin (jf. Inline,

Energy storage technologies — will they be able to lourish

within current regulatory frameworks?,

3.8.2016).

Efterspørgselsstyring er reduktion af forbruget på tidspunkter med forsyningsmangel. I dag er det kun et begrænset antal elektricitetskunder, som kan

reagere på prisændringer i realtid og reducere deres forbrug i spidsbelastningsperioder, hvor priserne er høje (jf. Europa-Kommissionen,

Endelig rapport

om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer,

COM(2016) 752 inal af 30.11.2016).

I november 2016 foreslog Kommissionen de særlige træk ved en ideel kapacitetsmekanisme, der er udformet til at undgå markedsforvrængninger.

Kommissionen,

Endelig rapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer,

COM(2016) 752 inal af 30.11.2016.

100 Eurelectric,

European electricity sector gears up for the energy transition,

5.4.2017.

101 Europa-Kommissionen,

Second Report on the State of the Energy Union,

1.2.2017.

102 Europa-Kommissionen,

Meddelelse - Ren energi til alle europæere,

COM(2016) 860 inal af 30.11.2016.

103 Europa-Kommissionen,

Forslag til et direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet,

COM(2016) 864 inal/2 af 23.2.2017.

104 De lovgivningsmæssige aspekter ved lagring af elektricitet er hidtil ikke taget op på EU-plan. I dag er der teknologiske og lovgivningsmæssige

problemstillinger for så vidt angår lagring (jf. Europa-Kommissionen,

Energy storage — the role of electricity,

SWD(2017) 61 inal af 1.2.2017).

105 Europa-Kommissionen,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen,

COM(2016) 759 inal af 30.11.2016.

106 Især gennem

energiefektivitetsdirektivet

(direktiv 2012/27/EU af 25.10.2012), jf. også Ademe,

Energy Eiciency Trends and Policies in Industry,

september 2015 for yderligere oplysninger.

107 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af

forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

108 Artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energiefektivitet (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

109 F.eks. valgte ni kulfyrede anlæg i Det Forenede Kongerige at undgå Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om

begrænsning af emissioner for visse forurenende stofer, som sendes ud i atmosfæren fra store forbrændingsanlæg (EUT L 309, 27.11.2001) ved efektivt

at nedlukke tidlig.

110 Det globale opvarmningspotentiale er et relativt mål for, hvor meget varme et ton speciik drivhusgas fanger i atmosfæren sammenlignet med den

mængden varme, en tilsvarende mængde CO

fanger.

111 Europa-Kommissionen,

Putting energy eiciency irst: consuming better, getting cleaner,

30.11.2016.

112 Europa-Kommissionen, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne,

COM(2016) 765 inal af 30.11.2016.

113 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

114 Energiefektivitetsdirektivet (direktiv 2012/27/EU, EUT L 315 af 25.10.2012): 3 % af etagearealet i ofentlige bygninger, der benyttes af statsforvaltningen,

bør renoveres hvert år fra 2014.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

115 Europa-Kommissionen, Ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, COM(2016) 765 inal af 30.11.2016. Forslaget dækker en række

emner bl.a. mål for renovering, energiattester, inspektion, overvågning og kontrol af energiforbrug og tilstedeværelsen af elektriske ladestandere.

116 F.eks. køkkenudstyr, køleskabe, støvsugere, vaskemaskiner og elektronisk udstyr.

117 Efter udvalgsproceduren, dvs. med støtte fra udvalg bestående af repræsentanter fra EU-landene.

118 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af

energirelaterede produkter (EUT L 285 af 21.10.2009, s. 10).

119 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp

af mærkning og standardiserede produktoplysninger (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 1). Kommissionen har foreslået en ændring til dette direktiv (Forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for energiefektivitetsmærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU,

COM(2015) 341 inal af 15.7.2015).

120 Europa-Kommissionen,

Rapport om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede

produktoplysninger,

COM(2015) 345 inal af 15.7.2015.

121 Dette tal inkluderer ikke køretøjers, f.eks. togs, elforbrug da emissioner knyttet til elproduktion opgøres i energiforsyningssektoren.

122 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-

emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (EUT L 12 af 18.1.2000, s. 16).

123 Forordning (EU) nr. 333/2014 (EUT L 103 af 5.4.2014, s. 15) og (EU) nr. 253/2014 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 38).

124 International Council on Clean Transportation (ICCT) har vurderet, at gabet mellem de målte emissioner og emissionerne ved faktisk kørsel er på

35 % (ICCT,

Quantifying the impact of real-world driving on total CO

emissions from UK cars and vans,

september 2015). Dette gab skyldes f.eks., at

forsøg udført i et laboratorium ikke er repræsentative for de faktiske kørselsforhold (f.eks. er der ikke inkluderet ekstraudstyr), og at fordelene ved

ny teknologi overvurderes. Derudover kan en række tolerancer og leksibiliteter potentielt udnyttes af producenter af køretøjer. Dette ik betydelig

medieopmærksomhed og politisk opmærksomhed i 2015, da det blev opdaget, at en stor bilproducent i EU i mange år havde benyttet software

til at manipulere med bilernes emissionspræstationer (jf. f.eks. Det Europæiske Miljøagentur,

Air quality in Europe — 2016 report,

2016 og Europa-

Parlamentets »Dieselgate«-undersøgelsesudvalget). Diskussionen drejede sig især om emissioner af nitrogenoxid (NOx) og andre gasser, der er

særligt skadelige for menneskers sundhed, ikke CO

. Disse to problemstillinger er dog forbundne, idet procedurerne for måling af emissioner fra biler

undervurderer både CO

- og NOx-emissioner. I 2016 foreslog Kommissionen at stramme lovgivningen (Europa-Kommissionen,

Forslag til forordning

om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til

sådanne køretøjer,

COM(2016) 31 inal af 27.1.2016). Kommissionen indledte traktatbrudsprocedurer mod otte medlemsstater mellem december 2016 og

maj 2017.

125 En ny global testprocedure, den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer, vil blive gennemført for at give mere

realistiske og nøjagtige værdier for kuldioxid og brændstoforbrug.

126 Lastbiler, vejtraktorer, rutebiler, busser og sporvogne, særlige køretøjer (Kilde: Eurostat).

127 Europa-Kommissionen,

Strategi for reduktion af tunge køretøjers brændstoforbrug og CO

-emissioner,

COM(2014) 285 inal af 21.5.2014.

128 Tunge køretøjers emissioner er vanskeligere at overvåge og attestere end bilers. Modellerne er så forskellige, og omfanget af kundetilpasning så stort,

at det er umuligt at teste alle modeller. Derfor skal lastbilers emissioner simuleres. Til dette formål har Kommissionen udviklet et computerværktøj

(VECTO) til at beregne CO

-emissioner fra nye køretøjer.

129 Europa-Kommissionen, Klimaindsats,

Reducing CO

emissions from Heavy-Duty Vehicles.

130 Europa-Kommissionen,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO

-emissioner og

brændstoforbrug,

COM(2017) 279.

131 EU samt Island, Liechtenstein og Norge.

132 Europa-Kommissionen, Klimahandlingsplan,

Reducing emissions from aviation.

133 Udleder mere end 10 000 ton CO

-ækvivalent pr. år.

134 Godkendte emissionsreduktioner (CER) og emissionsreduktionsenheder (ERU). Jf. UNFCCC,

International Emissions Trading, United Nations Framework

Convention on Climate Change.

135 2,94 % af EU’s samlede drivhusgasemissioner.

136 International Maritime Organisation,

Third IMO Greenhouse Gas Study 2014.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

137 Europa-Kommissionen,

Integrering af emissioner fra søtransport i EU’s politikker vedrørende reduktion af drivhusgasser,

COM(2013) 479 inal af 28.6.2013.

138 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og veriikation af CO

-emissioner fra

søtransport (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).

139 I modsætning til EU-ordningen gælder den globale ordning kun for store skibe (10 000 bruttoton), og data indsamles i anonymiseret form.

140 Såsom skatter og afgifter, administrative godkendelser og kvoter. Jf. Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for

visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38).

141 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (EUT L 348 af

20.12.2013, s. 129).

142 Et fald fra 77 % i 2009. Jf. Eurostat,

Freight transport statistics — modal split.

143 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring

og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

144 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstofer (EUT L 307 af

28.10.2014, s. 1).

145 Primært bioethanol (fremstillet af sukker og korn), der bruges til at erstatte benzin, og biodiesel (primært fremstillet af vegetabilske olier), der bruges til

at erstatte diesel.

146 Den resterende del er elektricitet (Eurostat,

Shares (Renewables),

2017).

147 Wandesforde-Smith, G., Kurdusiewicz, I.,

Bursting the Biofuel Bubble: Comparative Dynamics of Transitions to Freedom from Oil,

SSRN, marts 2008, revideret

i marts 2015; World Energy Council,

Biofuels: Policies, Standards and Technologies,

2010.

148 Europa-Kommissionen,

Study on Technical Assistance in Realisation of the 2016 Report on Renewable Energy, in preparation of the Renewable Energy package

for the Period 2020-2030 in the European Union,

ENER/C1/2014-688, 22.2.2017.

149 I 2015 begrænsede ILUC-direktivet andelen af biobrændstofer fremstillet af afgrøder dyrket på landbrugsjord, der kan tælle med under 2020-målene

for vedvarende energi, til 7 % (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015, om ændring af direktiv 98/70/EF om

kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239

af 15.9.2015, s. 1-29)). I 2017 har Kommissionen foreslået at sænke dette loft på 7 % til 3,8 % inden 2030 (Kommissionen,

Forslag til direktiv om fremme af

anvendelsen af vedvarende energikilder,

COM(2016) 767 inal/2 af 23.2.2017).

150 Europa-Kommissionen,

State of the Art on Alternative Fuels Transport Systems in the European Union,

juli 2015.

151 Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter,

An economic assessment of greenhouse gas mitigation policy options for EU agriculture,

2016.

152 Europa-Parlamentet,

The Consequences of Climate Change for EU agriculture, Follow-up to the COP21 — UN Paris Climate Change Conference,

AGRI

Committee Study 2017. CO

har et globalt opvarmningspotentiale over en 100-årig periode (GWP 100) på 1, methans GWP 100-værdi er på 21, og

kvælstoforiltes på 310. Baseret på tal fra UNFCCC.

153 Krydsoverensstemmelse er baseret på to primære regelsæt. De lovgivningsbestemte forvaltningskrav er krav, der er udvalgt fra eksisterende direktiver

og forordninger om miljøet, fødevaresikkerhed, plantesundhed og dyresundhed og -velfærd. Standarderne for god landbrugs- og miljømæssig stand

er supplerende regler, der kun gælder for modtagere af betalinger under den fælles landbrugspolitik. De pålægger, at der anvendes bæredygtige

metoder i relation til landbrugsjord og handler om beskyttelse af vand, jordbeskyttelse og kulstoindhold samt bevarelse af arealer og landskabstræk.

154 De grønne betalinger kompenserer landmændene for tre miljø- og klimavenlige praksis:

— miljømæssige fokusområder på 5 % af dyrkningsarealet med henblik på at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrug

— afgrødediversiicering til gavn for jordkvaliteten

— opretholdelse af permanente græsarealer med relaterede miljømæssige fordele, især CO

-binding, og beskyttelse af miljøfølsomme græsarealer

(Europa-Kommissionen,

Review of greening after one year,

2016).

155 Jf. OECD,

Cost-efectiveness of greenhouse gas mitigation measures for agriculture: a literature review,

OECD Food, Agriculture and Fisheries Papers af

1.8.2015, JRC,

An economic assessment of GHG mitigation policy options for EU agriculture,

EcAMPA 1, 2015 og JRC,

An economic assessment of GHG

mitigation policy options for EU agriculture,

EcAMPA 2, 2016.

156 Europa-Parlamentet,

The Consequences of Climate Change for EU agriculture, Follow-up to the COP21 — UN Paris Climate Change Conference,

AGRI

Committee Study 2017, s. 10.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

157 Jf. f.eks. Europa-Kommissionen,

Impact assessment accompanying the document proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council on

binding annual greenhouse gas emission reductions by Member States from 2021 to 2030 for a resilient Energy Union and to meet commitments under the Paris

Agreement and amending Regulation No 525/2013 of the European Parliament and the Council on a mechanism for monitoring and reporting greenhouse gas

emissions and other information relevant to climate change,

SWD(2016) 247 inal af 20.7.2016, s. 73.

158 Afgørelse nr. 529/2013/EU om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse,

ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner, der vedrører disse aktiviteter (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 80).

159 Europa-Kommissionen,

Forslag til forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

i klima- og energirammen for 2030,

COM(2016) 479 inal af 20.7.2016.

160 Den foreslåede maksimummængde for EU er 280 millioner ton CO

-ækvivalent for perioden 2020-2030, og der er fastsat grænser for hver medlemsstat

(de nationale lofter er baseret på landbrugssektorens vægt i hver enkelt af disse medlemsstater).

161 Europa-Kommissionen,

Impact assessment accompanying the document Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council on binding

annual greenhouse gas emission reductions by Member States from 2021 to 2030 for a resilient Energy Union and to meet commitments under the Paris

Agreement and amending Regulation No 525/2013 of the European Parliament and the Council on a mechanism for monitoring and reporting greenhouse gas

emissions and other information relevant to climate change,

SWD(2016) 247 inal af 20.7.2016, s. 73.

162 Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af afald (EUT 182 af 16.7.1999, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af

4. december 2000 om forbrænding af afald (EUT L 332 af 28.12.2000).

163 Ademe,

Recycling in France: Results of the environmental assessment,

maj 2017.

164 Europa-Kommissionen,

Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi,

COM(2015) 614 inal af 2.12.2015, Kommissionen,

Første rapport

om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi,

COM(2017) 33 inal af 26.1.2017.

165

Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate

Change,

IPCC, 2014.

166 Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter,

Climate Impacts in Europe,

JRC PESETA II project, 2014. Data fra Dosio og Paruolo 2011 og Dosio et al

2012.

167 Dosio, A., Paruolo, P. (2011). Bias correction of the ENSEMBLES high-resolution climate change projections for use by impact models: Evaluation on

the present climate. Journal of Geophysical Research D: Atmospheres, 116(16), DOI: 10.1029/2011JD015934. Dosio, A., Paruolo, P., & Rojas, R. (2012). Bias

correction of the ENSEMBLES high resolution climate change projections for use by impact models: Analysis of the climate change signal. Journal of

Geophysical Research D: Atmospheres, 117(17), DOI:10.1029/2012JD017968.

168 Munich RE NatCatSERVICE.

169 Omkostningerne ved en 100-årsstorm kan blive fordoblet frem til 2080 (Kilde: Europa-Kommissionen,

The climate change challenge for European regions,

marts 2009).

170 P. Zdruli,

Land resources of the Mediterranean: Status, pressures, trends and impacts on future regional development,

International Centre for Advanced

Mediterranean Agronomic Studies, 2012, og Zdruli, P.,

Land resources of the Mediterranean: status, pressures, trends and impacts on future regional

development,

Land Degradation & Development 25.4 (2014): 373-384.

171 Bulgarien, Cypern, Grækenland, Spanien, Ungarn, Italien, Letland, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien har erklæret, at de er ramt af

ørkendannelse i henhold til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller

ørkendannelse (UNCCD) (Kilde: Europa-Kommissionen,

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget — Gennemførelsen af temastrategien for jordbundsbeskyttelse og igangværende aktiviteter,

COM(2012) 46 inal af 13.2.2012).

172 Det Europæiske Miljøagentur,

Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016,

2017.

173 Eksempelvis blev de tab, der skyldtes ekstremt klima i hele EU mellem 1980 og 2013, vurderet til at være 368 milliarder euro. Det Europæiske

Miljøagentur,

Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016,

2017. EØS brugte hele Munich RE-datasættet, som er en af de mest omfattende

databaser for tab i forbindelse med naturkatastrofer.

174 Europa-Kommission, Det Fælles Forskningscenter,

Peseta II-project,

JRC PESETA II project, 2014.

175 F.eks. indvirkning på iskenes sundhedstilstand, jf. Marcogliese, D.J.,

The impact of climate change on the parasites and infectious diseases of aquatic

animals,

2008; Wilcox, C.,

Changing Oceans Breed Disease,

1.7.2016. Temperaturstigning og ændringer i vandets sammensætning kan også udløse

iskemigrationer.

176 Kommissionen har anerkendt en stigende efterspørgsel på grønne jobs, hvor energiefektivitetssektoren forventes at ansætte 2 millioner personer

inden 2020 og sektoren vedvarende energi 3 millioner. Jf. arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Exploiting the employment potential

of green growth« af 18. april 2012.

177 Det Europæiske Miljøagentur,

Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016,

2017. Europa-Kommissionen,

En EU-strategi for tilpasning til

klimaændringer,

COM(2013)216 inal af 16.4.2013.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

178 Kelley, C. et al.,

Climate change in the Fertile Crescent and implications of the recent Syrian drought,

2015, Gleick, P.H.,

Water, Drought, Climate Change, and

Conlict in Syria,

2014, og Voski, A.,

The Role of Climate Change in Armed Conlicts across the Developing World and in the Ongoing Syrian War,

2016. Jf. også

ECC Platform library on the role of climate change in the civil war.

179 Richard Youngs,

Climate Change and EU Security Policy: An Unmet Challenge,

Carnegie Europe af 21.5.2014.

180 Europa-Kommissionen,

En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer,

COM(2013)216 inal af 16.4.2013.

181 Kommissionen,

En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer,

COM(2013)216 inal 16.4.2013, s. 6.

182 Bulgarien, Cypern, Kroatien, Letland, Luxembourg og Ungarn fremlagde ikke en national tilpasningsstrategi (Climate-ADAPT websted).

183 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EUT L 327 af

22.12.2000, s. 1).

184 Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 88 af 6.11.2007, s. 27).

185 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

186 Rådets direktiv 92/43/EØS af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206, 22.7.1992, s. 7).

187 Europa-Kommissionen,

Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050,

COM(2011) 112 inal af 8.3.2011, og Rockström,

J. Gafney, O., Rogelj, J.

et. al., En køreplan for hurtig dekarbonisering,

Science, Volume 355 Issue 6331 af 24.3.2017.

188 Innovation og forskning inansieres også af de europæiske struktur- og investeringsfonde eller af NER 300-programmet til demonstration af

miljømæssig forsvarlig CO2-opsamling og lagring af (CCS) og innovative teknologier for vedvarende energi i kommerciel skala. NER 300 står for de

300 millioner emissionskvoter fra ETS’ »New Entrance Reserve«, som inansierer dette program. Kommissionen har foreslået, at programmet forlænges

til i ETS’ fase 4 (jf. punkt 34).

189 I24C og Cap Gemini,

Scaling Up Innovation in the Energy Union,

2016, som der henvises til i Europa-Kommissionens

meddelelse om hurtigere innovation

inden for ren energi,

COM(2016) 763 inal af 30.11.2016, og Europa-Kommissionen,

Towards an Integrated Strategic Energy Technology (SET) Plan:

Accelerating the European Energy System Transformation

(C/2015/6317) af 15.9.2015.

190 I24C,

Scaling up innovation in the Energy Union,

2016, s. 14.

191 Europa-Kommissionen,

Meddelelse om hurtigere innovation inden for ren energi,

COM(2016) 763 af 30.11.2016, 2016.

192 Europa-Kommissionen,

Konsekvensanalyse, ledsagedokument til »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, om ændring af direktiv 2012/27/EU om

energiefektivitet«,

SWD(2016) 405 inal/2 af 6.12.2016, tabel 22 (Scenario EUCO30 —

Kilde:

Primes-modellen).

193 Ciscar, M. et al.,

Climate Impacts in Europe. JRC PESETA II Project,

2014.

194 En model, OECD anvender, viser, at hvis irmaer og husholdninger slet ikke var i stand til at tilpasse sig til klimaændringer, kunne de forbundne

omkostninger blive fordoblet (OECD,

The Economic Consequences of Climate Change

af 3.11.2015).

195 Europa-Kommissionen,

Gennemførelse af Parisaftalen — EU’s fremskridt i retning af målet om mindst -40 %,

COM(2016) 70 inal af 8.11.2016.

196 F.eks. faciliteten til inansiering af naturkapital (NCFF), LIFE for energy eiciency (NCFF og PF4EE), eller Den Grønne Vækstfond (GFG).

197 EFSI-planen sigtede mod at låneinansiere 315 milliarder euro af de samlede investeringer mellem 2015 og 2017. Den er blevet udvidet i EFSI 2.0 til at

låneinansiere 500 milliarder euro i 2015-2020. Jf. Europa-Kommissionen,

Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden

fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer,

COM(2016) 581 inal af 14.9.2016;

Gennemførelse af Parisaftalen — EU’s fremskridt i retning af målet om mindst -40 %,

COM(2016) 707 inal af 8.11.2016.

198 Erhvervslivet og de europæiske myndigheder har lanceret adskillige ofentlig-private partnerskaber såsom bæredygtig forarbejdningsindustri gennem

ressource- og energiefektivitet (Europa-Kommissionen, Forskning & Innovation).

199 Jf. f.eks. A.T. Kearney,

Adapting to the Inevitable,

A.T. Kearneys fremadskuende serie, Thinkforward, 2013; Pauw, W. P. et al.,

Private inance for adaptation: do

private realities meet public ambitions?,

2014.

200 Europa-Kommissionen,

Bedre regulering-pakken,

2016.

201 Jf. ordlisten eller Kommissionens websted for yderligere information om konsekvensanalyser (Kommissionen, Bedre regulering,

Vejledning til

konsekvensanalyse).

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

202 Jf. Kommissionens websted for en dækkende liste over alle konsekvensanalyser (Kommissionen,

Konsekvensanalyser).

203 Climate Services leverer data, der støtter modvirkning, tilpasning og risikostyring ved katastrofer. Copernicus, tidligere kendt som den globale miljø-

og sikkerhedsovervågning, en vigtig spiller for disse tjenester, er et europæisk system til overvågning af jorden. Copernicus opsamler data fra jordens

observationssatellitter og fra in situ-sensorer. Et af de seks temaområder er klimaændringer. Portalen Climate-Adapt støtter Europa i tilpasning til

klimaændringer ved at indsamle og distribuere information fra forskningsprojekter, casestudier og bedste praksis.

204 Kommissionen har anerkendt sådanne begrænsninger, jf. f.eks. Europa-Kommissionen,

Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi i 2050,

SEC(2011) 288 af 8.3.2011, 2011 og Europa-Kommissionen,

EU Reference Scenario 2016,

2016.

205 F.eks. generel ligevægtsmodeller eller makroøkonomiske modeller, der bruges til at vurdere de økonomiske implikationer af politikkerne,

som regel modelindkomstvirkninger for en repræsentativ husholdning. For at analysere de fordelingspolitiske konsekvenser på tværs af

husstandsindkomstgrupper der brug for yderligere modeludvidelser og modeldata.

206 F.eks. påvirker klimaændringer vandressourcerne på mange måder og efterfølgende også adgangen til vand til hydroelektrisk energi, og den globale

opvarmning påvirker efterspørgslen på opvarmning og afkøling.

207 INTOSAI,

Lima Declaration laying down fundamental principles of public auditing adopted by the International Organization of Supreme Audit Institutions,

1977.

208 INTOSAI er Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder.

209 EUROSAI er Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder.

210 F.eks. 2010 INTOSAI WGEA-retningslinjerne

Auditing the Government Response to Climate Change: Guidance for Supreme Audit Institutions,

2010, eller

2012

EUROSAI WGEA — Cooperative Audit: Adaptation to Climate Change - are Government prepared?.

Retningslinjer og beretninger kan indes på INTOSAI

WGEA’s og EUROSAI WGEA’s websteder.

211 Vi læser også beretninger om ofentlig revision, der er ofentliggjort før 2012, i de tilfælde, hvor de omhandler speciikke energi- og klimaudfordringer,

som ikke eller kun sjældent er dækket i vores stikprøve. Vi læser også beretninger fra nogle regionale organer for ofentlig revision. Vi har dog ikke

inkluderet disse beretninger i vores statistiske materiale, der kun bør afspejle den samlede aktivitet i EU’s nationale OR’er, og kun i løbet af perioden

januar 2012 til marts 2017.

212 Særberetning nr. 16/2015

Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats,

Revisionsretten, 2015.

213 F.eks. forskellige handelsmekanismer, statslig indgriben, udvikling og implementering af netregler og markedets grad af integritet og

gennemsigtighed.

214

Price regulation and its control by the Bulgarian Energy Regulator’s on electricity, water and gas for the period 2007-2013,

Смет�½а палата �½а Република

България, Bulgarien, 2013.

215

The opening of the electricity market to competition: A non-completed construction,

Cour des Comptes, Frankrig, 2015.

216 Litauen, Polen, Letland, Danmark, Estland, Sverige, Finland og Tyskland.

217

The functioning and safety of the electricity grid,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2014.

218

Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016.

219

Renewable energy, savings and energy eiciency in the framework of the EU cohesion policy,

Corte dei Conti, Italien, 2012.

220

Development and use of the renewable energy sources of electricity,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2012.

221 I Polen blev de relevante bestemmelser indført i 2015.

222

Conditions for secure power transmission — Governance of Svenska Kraftnät in implementing the energy transition,

Riksrevisionen, Sverige, 2016.

223 Særberetning nr. 6/2014

Støtten fra samhørighedspolitikkens fonde til produktion af vedvarende energi — har den givet gode resultater?,

Revisionsretten,

2014.

224

Performance audit on electrical energy market in the period 2010-2014,

Curtea de Conturi, Rumænien, 2015.

225

Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016.

226

Finances earmarked for the support of energy production from renewable energy,

Nejvyšší kontrolní úřad, Den Tjekkiske Republik, 2014.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

227

Renewable energy sources,

Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας της Κύπρου, Cypern, 2016.

228

Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg,

Rigsrevisionen, Danmark, 2014.

229

Early contracts for renewable electricity,

National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2014.

230

Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016.

231 F.eks.

Finances earmarked for the support of energy production from renewable energy,

Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2014, og særberetning nr. 6/2014

Støtten fra samhørighedspolitikkens fonde til produktion af vedvarende energi — har den givet gode resultater?,

Revisionsretten, 2014.

232

Audit on the energy eiciency program in public administration,

Tribunal de Contas, Portugal, 2013.

233

Auditing energy savings in public administration,

Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015.

234

State budget funds provided for support of energy savings,

Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2015

235

Beretning om energibesparelser i staten,

Rigsrevisionen, Danmark, 2015.

236 F.eks.

Auditing energy savings in public administration,

Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015,

Projects on the energy eiciency of the housing stock and

residential buildings in Bulgaria in the period 2012 to 2015,

Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2015,

Performance audit of public funds

for thermal rehabilitation of housing in Bucharest in 2010-2014,

Curtea de Conturi, Rumænien, 2014, og

Audit on the energy eiciency program in public

administration,

Tribunal de Contas, Portugal, 2013.

237 Særberetning nr. 21/2012

Omkostningsefektiviteten af investeringer i energiefektivitet under samhørighedspolitikken,

Revisionsretten, 2012.

238 F.eks.

Energy eiciency investments in public facilities,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2015,

Auditing energy savings in public administration,

Najvyšší

Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015, og

Performance audit of public funds for thermal rehabilitation of housing in Bucharest in 2010-2014,

Curtea de Conturi,

Rumænien, 2014.

239

Audit of funds disbursed to housing support — blocks of lats insulation,

Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2017.

240 F.eks.

Measures for the implementation of the energy transition by the Federal Ministry of Economic Afairs and Energy,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016,

Eiciency of implementation of measures for the eicient energy use,

Računsko sodišče, Slovenien, 2013.

241 F.eks.

Auditing energy savings in public administration,

Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2015,

Energy eiciency investments in public facilities,

Najwyższa

Izba Kontroli, Polen, 2015, og

Audit on the energy eiciency program in public administration,

Tribunal de Contas, Portugal, 2013.

242 Vi medtog revisioner vedrørende nuklear sikkerhed i vores statistiske materiale, men indarbejdede ikke det relaterede revisionsarbejde i denne sektion.

243 Særberetning nr. 22/2016

EU’s programmer for bistand til nuklear nedlukning i Litauen, Bulgarien og Slovakiet: Der er sket visse fremskridt siden 2011, men der

ligger kritiske udfordringer forude,

Revisionsretten, 2016.

244

The cost of nuclear energy: Update 2014,

Cour des Comptes, Frankrig, 2014.

245

The maintenance of nuclear plants,

Cour des Comptes, Frankrig, 2016.

246

Progress on the Sellaield site: an update,

National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2015.

247

Expenditure of subsidies for electricity-intensive companies to compensate increased electricity prices due to emissions trading,

Bundesrechnungshof,

Tyskland, 2016.

248

Emissions trading to limit climate change: Does it work?,

Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Sverige, 2012.

249

Federal State income from the emission trading system,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2014.

250

The implementation by France of the package Energy-Climate,

Cour des Comptes, Frankrig, 2014.

251 F.eks.

Climate-related taxes — Who pays?,

Riksrevisionen, Sverige, 2012,

Compliance of the Greenhouse Gas Emission Allowances Administration with

Legal Requirements and Efectiveness of the System in Latvia,

Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland, 2012, og

Audit on CO

control and reduction

mechanisms — National Allocation Plan for Emission Allowances 2008-2012 and Portuguese Carbon Fund,

Tribunal de Contas, Portugal, 2011.

252

Energy eiciency in industry — efects of central government action,

Riksrevisionen, Sverige, 2013.

253

Finnish Climate Change Policies — A summary of audits,

Valtiontalouden tarkastusvirasto, Finland, 2012.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

254

Federal State income from the emission trading system,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2014.

255

Climate-related taxes — Who pays?,

Riksrevisionen, Sverige, 2012.

256

Expenditure of subsidies for electricity-intensive companies to compensate increased electricity prices due to emissions trading,

Bundesrechnungshof,

Tyskland, 2016.

257 F.eks.

Special report regarding the implementation of the Kyoto protocol,

Cour des Comptes, Luxembourg, 2014,

Federal State income from the emission

trading system,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2014, og

Audit on CO

control and reduction mechanisms — National Allocation Plan for Emission

Allowances 2008-2012 and Portuguese Carbon Fund,

Tribunal de Contas, Portugal, 2011.

258 F.eks.

Emissions trading to limit climate change: Does it work?,

Danmark, Finland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Sverige, 2012,

The VAT fraud on carbon

quotas,

Cour des Comptes, Frankrig, 2012, og

Functioning of the greenhouse gas Emissions Administration System and ETS,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen,

2012.

259 Særberetning nr. 6/2015

EU ETS Integritet og Gennemførelse,

Revisionsretten, 2015.

260 F.eks. konstaterede en revision udført af Revisionsretten i 2014 ringe værdi for pengene i EU-inansieret infrastruktur for lufthavne, hvilket resulterede

i en overdimensionering af infrastrukturer og en overkapacitet (særberetning nr. 21/2014

EU-inansierede lufthavnsinfrastrukturer giver ikke valuta for

pengene,

Revisionsretten, 2014). I særberetning nr. 5/2013

Er de EU-samhørighedsmidler, som anvendes på veje, givet godt ud?

(Revisionsretten, 2013)

konkluderede vi, at vejprojekter til dels leverede resultater og opfyldte formålet, men at der ikke var gjort tilstrækkeligt for at sikre projekternes

omkostningsefektivitet.

261

Vehicle Emissions Control Schemes,

Uiccju Nazzjonali tal-Veriika, Malta, 2012.

262 F.eks.

Funds earmarked for the interoperability on the current railways,

Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2017,

Sustainable Freight Transport — Intermodal

Network; Follow-up Audit,

Rechnungshof, Østrig, 2015, og

Financial means for the development and modernisation of waterways and ports and the

development of the multimodal freight transport,

Nejvyšší kontrolní úřad, Tjekkiet, 2014.

263 Særberetning rapport nr. 1/2015

Inland Waterway Transport in Europe: No signiicant improvements in modal share and navigability conditions since 2001,

Revisionsretten, 2015.

264 Særberetning nr. 8/2016

Rail freight transport in the EU: still not on the right track,

Revisionsretten, 2016.

265 Særberetning nr. 23/2016

Maritime transport in the EU: in troubled waters — much inefective and unsustainable investment,

Revisionsretten, 2016.

266 F.eks. særberetning nr. 18/2016

EU’s ordning for certiicering af bæredygtige biobrændstofer,

Revisionsretten, 2016,

Biofuels: improved results, necessary

adjustments,

Cour des Comptes, Frankrig, 2016,

EU and National objectives for the production and use of biofuels for the period 2008-2012,

Смет�½а

палата �½а Република България, Bulgarien, 2015,

Audit on biofuels production and blending,

Tribunal de Contas, Portugal, 2014,

The use of biofuels and

biocomponents in transport,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2014,

Meeting the Slovak objectives and targets deined by the EU in the ield of biofuels for

transport,

Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2014, og

Biofuels support policy,

Cour des Comptes, Frankrig, 2012.

267 Særberetning nr. 18/2016

EU’s ordning for certiicering af bæredygtige biobrændstofer,

Revisionsretten, 2016.

268 F.eks.

EU and National objectives for the production and use of biofuels for the period 2008-2012,

Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2015,

Audit on biofuels production and blending,

Tribunal de Contas, Portugal, 2014, og

The use of biofuels and biocomponents in transport,

Najwyższa Izba

Kontroli, Polen, 2014.

269 Vejledende forløb, der henvises til i direktivet om fremme af vedvarende energi, og som fastsætter vejledende nationale mål for hver periode på to år

mellem 2011 og 2018.

270

Biofuels: improved results, necessary adjustments,

Cour des Comptes, Frankrig, 2016.

271

Biofuels support policy,

Cour des Comptes, Frankrig, 2012.

272

Meeting the Slovak objectives and targets deined by the EU in the ield of biofuels for transport,

Najvyšší Kontroln�½ úrad, Slovakiet, 2014.

273 I 2012 ofentliggjorde Revisionsretten en revision om tildeling af yderligere midler til den fælles landbrugspolitik under »sundhedstjekket«, hvoraf en

del skulle levere inansiering til EU-prioriteter såsom klimaændringer og vedvarende energi og investeringer i energiefektivitet fra landbrugsbedrifter

(særberetning nr. 8/2012

Målretning af støtten til modernisering af landbrugsbedrifter,

Revisionsretten, 2012).

274

Special report regarding forest regeneration works to improve the environment quality through the aforestation of damaged lands, ecological restoration

and sustainable management of forests,

Curtea de Conturi, Rumænien, 2015, og

Deforestation and compensation — Implementation of deforestation

compensation duty and the functioning of the Forest Compensation Fund,

Cour des Comptes, Belgien, 2016.

275 Særberetning nr. 24/2014

Bliver EU’s støtte til forebyggelse og genopretning af skader på skove som følge af brande og naturkatastrofer forvaltet

tilfredsstillende?,

Revisionsretten, 2014.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

276

Forest Permanent Fund, Fund for the Conservation of Nature and Biodiversity and Baixo Sabor Hydroelectric Fund,

Tribunal de Contas, Portugal, 2017.

277

Implementation of the Programme of Funding of General Forestry Needs,

Valstybės kontrolė, Litauen, 2016.

278

The aid to the industry forest-wood,

Cour des Comptes, Frankrig, 2014.

279 F.eks.

Audit on the licensing and operation of solid waste landills,

Tribunal de Contas, Portugal, 2015,

Performance of regional waste management

systems,

Valstybės kontrolė, Litauen, 2013,

Efectiveness and eiciency of funds use in actions of waste management and greening of areas afected by

industrial activities for the period 2011- 2013,

Curtea de Conturi, Rumænien, 2013,

Coordinated audit on the enforcement of the European Waste Shipment

Regulation:

Fælles beretning baseret på otte nationale revisioner i Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Irland, Holland, Norge, Polen, Slovenien, 2012, og

særberetning nr. 20/2012

Hjælper strukturforanstaltningernes inansiering af projekter vedrørende infrastrukturer til håndtering af kommunalt afald efektivt

medlemsstaterne med at opfylde EU’s afaldspolitiske mål?,

Revisionsretten, 2012.

280 F.eks.

Domestic waste management in Ile-de-France: Targets not reached,

Cour des Comptes, Frankrig, 2017,

Is the charge for household waste management

calculated by SIA »ZAAO« traceable?,

Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland, 2017,

Activity of the state and local governments in the organisation

of treatment of household waste,

Riigikontroll, Estland, 2016,

Management of municipal waste,

Računsko sodišče, Slovenien, 2015,

Municipal Waste

Management Compliance with Planned Objectives and Legal Requirements,

Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland, 2015,

Oversight of three PFI waste

projects,

National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2014, og

Performance of regional waste management systems,

Valstybės kontrolė, Litauen, 2013.

281 Særberetning nr. 34/2016

Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceefektivitet,

Revisionsretten, 2016.

282 F.eks.

The efectiveness of prevention and overcoming the consequences of loods,

Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2016,

Duties of

the managing bodies of the National Flood Protection Program,

Bundesrechnungshof, Tyskland, 2016, og

Strategic plans and programmes to reduce the

hydrogeological risk,

Corte dei Conti, Italien, 2015.

283 F.eks.

Eiciency of the use of European funds for lood protection,

Računsko sodišče, Slovenien, 2014, og

Lessons learned from the 2010 loods on the Atlantic

coast (Xynthia) and in the Var,

Cour des Comptes, Frankrig, 2012.

284 F.eks.Development

of plans for managing lood risk,

Смет�½а палата �½а Република България, Bulgarien, 2016,

Strategic planning for lood risk

management,

Oice of the Comptroller and Auditor General, Irland, 2015,

Strategic plans and programmes to reduce the hydrogeological risk,

Corte dei

Conti, Italien, 2015,

Reducing the efects of droughts and loods by enhancing small-scale water retention,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2015, og

Eiciency

of the use of European funds for lood protection,

Računsko sodišče, Slovenien, 2014.

285 F.eks.

Performance audit regarding the eiciency and efectiveness of programs and measures taken in order to prevent and remove the efects of loods in

Romania during the 2005-2013,

Curtea de Conturi, Rumænien, 2014, og

Lessons learned from the 2010 loods on the Atlantic coast (Xynthia) and in the Var,

Cour des Comptes, Frankrig, 2012.

286 F.eks. særberetning nr. 4/2014

Integrationen af EU’s vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes,

Revisionsretten, 2014,

Strategic lood

risk management,

National Audit Oice, Det Forenede Kongerige, 2014,

Eiciency of the use of European funds for lood protection,

Računsko sodišče,

Slovenien, 2014, The functioning of the system of lood protection for the river Serafa, Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2013,

Execution of the tasks in the

Oder river basin water management in the Opolskie region with particular regard to lood protection,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2012, og

Water resource

management for agriculture (rural development programme 2007-2013),

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2012.

287 F.eks. revision vedrørende gennemførelsen af det europæiske vandrammedirektiv:

Implementation of the European Framework Directive on Water in the

Walloon region — Assessment of the water bodies quality management,

Cour des Comptes, Belgien, 2016, og

Management of Water Resources in Cyprus,

Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας της Κύπρου, Cypern, 2016.

288 Både i og uden for EU. F.eks. vurderede vi i vores beretning fra 2016 omhandlende EU’s svar på katastrofer uden for EU, hvordan EU havde reageret på

tre nylige internationale katastrofer, herunder oversvømmelserne i 2014 i det vestlige Balkan. Vi konkluderede, at EU havde sørget for koordinering

af EU-medlemsstaternes indsats på landjorden — herunder ved at levere EU-satellitkort og eksperter — for at forbedre beslutningsprocessen samt

sørgede for en koordineret faseplanlagt tilbagetrækning af EU-teams (særberetning nr. 33/2016

EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Koordineringen af

reaktionen på katastrofer uden for EU har generelt været efektiv,

Revisionsretten, 2016). Et eksempel på en revision vedrørende de mekanismer, der tager

sig af katastrofer i medlemsstaterne, kan indes i The

prevention fund against major natural risks,

Cour des Comptes, Frankrig, 2016.

289

Adaptation to climate change — are governments prepared?,

EUROSAI, 2012. OR’er i lande både i og uden for EU bidrog: Bulgarien, Cypern, Den

Europæiske Revisionsret, Holland, Malta, Norge, Rusland, Ukraine og Østrig,.

290

The implementation by France of the package Energy-Climate,

Cour des Comptes, Frankrig, 2014.

291 F.eks.

Report on public funding provided to energy research, development and demonstration,

Rigsrevisionen, Danmark, 2013,

Swedish climate research —

what are the Swedish costs and efects?,

Riksrevisionen, Sverige, 2012, og

Support for energy and climate technology,

Valtiontalouden tarkastusvirasto,

Finland, 2011.

292

Carbon Capture and Storage: the second competition for government support,

National Audit Oice, Det Forende Kongerige, 2017,

Carbon capture and

storage: Lessons from the competition for the irst UK demonstration,

National Audit Oice, Det Forende Kongerige, 2012, og

Alternative methods of coal use

to produce gas and liquid fuels,

Najwyższa Izba Kontroli, Polen, 2015.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

Slutnoter

100

293 Den eneste revisionsberetning, som vi fandt, der drejede sig om inansiering af klimaindsatsen i udviklingslande, var en, som vi havde publiceret i 2013:

Særberetning nr. 17/2013

EU’s klimainansiering inden for rammerne af ekstern bistand,

Revisionsretten, 2013.

294 Særberetning nr. 31/2016

Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig

risiko for, at målet ikke kan nås,

Revisionsretten, 2016.

295

Climate-related taxes — Who pays?,

Riksrevisionen, Sverige, 2012.

296

The eiciency of tax expenditures related to sustainable development,

Cour des Comptes, Frankrig, 2016. Revisionsberetningen bruger udtrykket

»bæredygtige« skatteudgifter, hvilket i deres revision hovedsageligt drejer sig om de miljø- og klimamæssige aspekter ved bæredygtighed.

297 F.eks.

Are Funds Intended for Reducing Climate Changes, Administered by the Ministry of Environmental Protection and Regional Development, Planned

and Used in an Efective Manner and in Accordance with Requirements Set Forth in Regulatory Enactments?,

Latvijas Republikas Valsts Kontrole, Letland,

2017, og

The implementation by France of the package Energy-Climate,

Cour des Comptes, Frankrig, 2014.

Mitigating climate change,

Valtiontalouden

tarkastusvirasto, Finland, 2011.

298 F.eks.

Energy policy: need for coherence,

Algemene Rekenkamer, Netherlands, 2015,

The implementation by France of the package Energy-Climate,

Cour

des Comptes, Frankrig, 2014, og

Climate for the money? Audits within the climate area 2009-2013,

Riksrevisionen, Sverige, 2013;

Finnish Climate Change

Policies — A summary of audits,

Valtiontalouden tarkastusvirasto, Finland, 2012.

299 Særberetning nr. 16/2015

Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats,

Revisionsretten, 2015.

300

Climate-related taxes — Who pays?,

Riksrevisionen, Sverige, 2012.

301

State’s eforts of reducing greenhouse gas emissions,

Riigikontroll, Estland, 2009.

302

Findings on the management and trading of greenhouse gas emissions certiicates,

Curtea de Conturi, Rumænien, 2011.

303

Trading System of Greenhouse Gas Emissions Allowances,

Valstybės kontrolė, Litauen, 2012.

304

Audit on CO

control and reduction mechanisms,

Tribunal de Contas, Portugal, 2011.

305 Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (jf. punkt 12).

306 Jf. også OECD,

The Economic Consequences of Climate Change,

OECD Publishing, Paris, 2015.

307

Kilde:

Eurostat.

308 Generaldirektorater for Økonomiske og inansielle anliggender, Det Indre Marked, Industri, Iværksætteri og SMV’er, Konkurrence, Beskæftigelse, Sociale

anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og inklusion, Landbrug og udvikling af landdistrikterne, Energi, Mobilitet og transport, Klimaindsats, Miljø,

Forskning og Innovation, Maritime anliggender og iskeri, Finansiel stabilitet, inansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, Regionalpolitik og

bypolitik, Migration og indre anliggender, Retlige anliggender og forbrugere, Europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger, Internationalt

samarbejde og udvikling, Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan, Eurostat og Generalsekretariatet.

309 Vi medtog ikke revisionsrapporter vedrørende:

— årsregnskaber (inansielle revisioner);

— energiselskaber

— lokale infrastrukturprojekter, der ikke var relateret til klimaet, f.eks. vejbyggeri

— vej-/jernbane-/luftsikkerhed eller -vedligeholdelse

— opkrævning af bompenge

— medicinsk afald

— vandkvalitet eller vandforurening

— naturkatastrofer, der ikke er relateret til klimaændringer;

— landbrug uden forbindelse til energi eller klimaændringer;

— biodiversitet uden forbindelse til klimaændringer (f.eks. nationalparkers præstation)

— administrative kompetencer hos nationale eller regionale organisationer, administrative processer (f.eks. godkendelser, bevillinger) eller

overholdelse af kontrakter

— andre emner med begrænset forbindelse til energi og klimaændringer.

310 228 beretninger fra nationale OR’er og 41 beretninger fra Revisionsretten.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt

Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på:

http://europa.eu/contact

Pr. telefon eller e-mail

Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

•

på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)

på følgende nummer: +32 22999696 eller

pr. e-mail: http://europa.eu/contact

Sådan finder du oplysninger om EU

•

Online

Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: http://europa.eu

EU-publikationer

Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på:

http://publications.europa.eu/eubookshop. Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer

ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se http://europa.eu/contact).

EU-ret og relaterede dokumenter

Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle

EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

Åbne data fra EU

EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan

downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle formål.

•

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 923: Den Europæiske Revisionsrets horisontal analyse af "EU's energi- og klimaindsats"

1977 - 2017