Kemikalier
MFVM 353
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til forkromning af valser til stål- og aluminiumindustrien i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til forkromning af valser til anvendelse i stål- og aluminiumindustrien i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget giver otte virk-
somheder, som er alle er placeret uden for Danmark, tilladelse til efter optag på godkendelseslisten,
bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år fra
”solnedgangsdatoen” d.
21.
september 2017.
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 27.-28. september 2017
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgerne
har desuden demonstreret, at den beregnede maksimale koncentration i arbejdsmiljøet ikke er højere
end Arbejdstilsynets gældende grænseværdi, men arbejdstageres udsættelse for stoffet bør dog redu-
ceres, ligesom udslip til det omgivende miljø bør begrænses. Regeringen kan derfor tilslutte sig
Kommissionens forslag, idet der arbejdes for, at det i godkendelsen eksplicit kræves, at ansøgerne
skal indføre foranstaltninger med henblik på at nedsætte arbejdstageres udsættelse for stoffet samt
reducere udslip til det omgivende miljø.
Baggrund
Kommissionen har den 6. september 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til mulig af-
stemning på REACH-komiteens møde den 27.-28. september 2017. Kommissionen vil herefter i hen-
hold til REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra otte virksomheder om
godkendelse til fortsat at anvende chromtrioxid i EU.