Kemikalier
MFVM 354
Notat til folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
natriumdichromat som bejdsemiddel i uldfarvning med mørke farver i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet natriumdichromat som bejdsemiddel i uldfarvning med mørke farver i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget giver den italienske
virksomhed Gruppo Colle s.r.l. tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH,
fortsat at anvende stoffet i en periode på 7 år fra vedtagelses af godkendelsen.
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 27.-28. september 2017.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren
har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, og den beregnede maksimale koncentra-
tion i arbejdsmiljøet er ikke højere end Arbejdstilsynets gældende grænseværdi. Regeringen kan
derfor tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse, idet der dog arbejdes for, at godkendelsen
kun gives for en periode på 4 år, og idet der arbejdes for, at der i godkendelsen eksplicit kræves, at
ansøgerne skal indføre foranstaltninger med henblik på at nedsætte arbejdstageres udsættelse for
stoffet.
Baggrund
Kommissionen har den 6. september 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til mulig af-
stemning på REACH-komiteens møde den 27.-28. september 2017. Kommissionen vil herefter i hen-
hold til REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra virksomheden Gruppo
Colle s.r.l. om godkendelse til fortsat at anvende natriumdichromat i EU.