Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2017-108
Kontor
EKN
15. september 2017
KOMITÉSAG
Tilladelse til markedsføring af hydroxytyrosol som en ny fødevare-
ingrediens
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets notat vedrørende forslag til Kommissionens beslut-
ning om tilladelse til markedsføring af hydroxytyrosol som en ny fødeva-
reingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 258/97.
Forslagets forventes sat til afstemning på møde i Den Stående Komité
for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 25. september 2017.
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, så-
fremt det kun indtages af målgruppen.
Regeringen agter på den baggrund ikke at støtte forslaget, idet man læg-
ger afgørende vægt på, at ansøger inden godkendelse til brug af hydro-
xytyrosol i almindelige og meget udbredte fødevarer som olier og marga-
rine skal forelægge dokumentation for sikkerheden for alle grupper af be-
folkningen.
Anders Samuelsen