Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 890
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2017-108
Kontor
EKN
13. september 2017
DELEGERET RETSAKT
Undtagelse for cadmium i farvekonverterende lysemitterende dio-
der (LED) til brug i displaysystemer
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets notat vedrørende Kommissionens forslag om ændring
af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU
(RoHS-direktivet) vedrørende en undtagelse for cadmium i farvekonver-
terende lysemitterende dioder (LED) til brug i displaysystemer, KOM
(2017) 5446.
Modtager formandskabet for Rådet ingen indsigelser inden den 21. sep-
tember 2017, vil Rådets sekretariat foreslå Coreper at anbefale, at Rådet
bekræfter, at det ikke vil gøre indsigelse imod den delegerede retsakt
samt informere Europa-Parlamentet og Kommission herom.
Den delegerede retsakt vurderes generelt at have en neutral påvirkning af
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan støtte, at undtagelsen vedrørende brug af cadmium til
belysning ikke forlænges. Den undtagelse, som hidtil har eksisteret, er
ikke blevet brugt i praksis, da cadmiumbaserede LED til belysning endnu
ikke er tilgængeligt på markedet. Samlet set findes endvidere pålidelige
alternativer, og da der ikke er tilstrækkelige data til at muliggøre en sam-
menligning af de miljø-, sundheds- og forbrugersikkerhedsmæssige virk-
ninger af cadmiumbaserede belysningssystemer og eksisterende alternati-
ver, er det ikke muligt at vurdere eventuelle fordele.
Regeringen kan endvidere støtte en midlertidig undtagelse om brug af
cadmiumselenid i cadmiumbaserede kvanteøer i elektroniske displaysy-
stemer f.eks. til mobiltelefoner, tablets, computere mv., da disse for så
vidt angår farvespektrum, har en samlet neutral evt. svagt positiv miljø-
virkning på grund af deres lavere energiforbrug, når man sammenligner
med indiumphosphid-alternativer, der er den vigtigste substitutionstek-
nologi på markedet aktuelt.
Anders Samuelsen