Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 880
Offentligt
1787116_0001.png
NOTAT
Fødevareberedskabsenheden
J.nr. 2017-28-160-00272
Ref. NIKHO, LRA
Dato: 30-08-2017
Redegørelse om status for sagen med fipronil-forurenede æg
De belgiske myndigheder har i det fælles EU-varslingssystem for foder- og fødevare-
hændelser (RASFF) meldt ud, at der i juli 2017 er påvist fipronil i prøver af æg og
fjerkræ fra flere besætninger i Nederlandene og Belgien. Der er efterfølgende også
kommet dokumentation for, at der er fundet fipronil i æg over grænseværdien fra
Polen, Ukraine, Ungarn, Italien, Rumænien og Frankrig samt i æggepulver fra
Tyskland. Fipronil er ikke fundet i kyllingekød over grænseværdien.
Fødevarestyrelsen efterforsker sagen og holder sig tæt informeret via bl.a. EU-
Kommissionen. Det er en stor efterforskning, og sagen udvikler sig fortsat.
1. Hvordan er problemet opstået?
Fipronil er godkendt som veterinærmedicin, biocid og pesticid, men må ikke bruges
til fødevareproducerende dyr. Fipronil sælges i Danmark bl.a. som loppemiddel til
hund og kat. Vedrørende problemerne i Nederlandene og Belgien har undersøgelser i
Belgien vist, at et firma ulovligt har tilsat fipronil til bl.a. det lovlige middel DEGA-16,
som er distribueret og brugt til at bekæmpe blodmider hos høns. Midlerne har ikke
været mærket med indhold af fipronil. Fipronil kan ophobe sig i høner og dermed
i æg. Fødevarestyrelsen har endnu ikke viden om, hvordan det kan gå til, at der også
er fundet fipronil i æg fra de øvrige lande.
2. Information om sagen via EU´s varslingssystem (RASFF)
Sagen startede som en indberetning via RASFF om muligt snyd med sprøjtemidler til
hønsebesætninger i Belgien. De nederlandske og belgiske myndigheder erkendte
sagens alvor efter fund af fipronil i æg til konsum.
EU-medlemslandene underretter hinanden i sådanne situationer gennem varslings-
systemet RASFF og udveksler informationer, fx om konkrete partier forurenede eller
farlige fødevarer, resultater af analyser og virksomhedernes oplysninger om distribu-
tion til andre lande i EU.
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
3. Hvor farligt er fipronil?
Fipronil vurderes toksisk over en vis grænse og er på EU´s liste over stoffer, der skal
vurderes for hormonforstyrrende effekter, og videnskaben diskuterer løbende fipro-
nils eventuelle hormonforstyrrende effekter. På nuværende tidspunkt står stoffet i
kategori 3B, hvor der ikke er indikation for hormonforstyrrende egenskaber, eller
hvor eventuelle hormonforstyrrende effekter ikke kan vurderes på grund af manglen-
de data.
EU-Kommissionen udsendte den 7. august 2017 en notifikation med en akut
sundhedsskadelig grænse for fipronil på 0,72 mg/kg. I forhold til sagens karakter og
fipronils toksikologiske effekter vurderer både Kommissionen og DTU
Fødevareinstituttet, at akutte sundhedsskadelige effekter kræver koncentrationer
over 0,72 mg/kg. Andre effekter vil kræve en livstidseksponering af fipronil.
Vurderingen er altså, at indhold under 0,72 mg/kg ikke er akut sundhedsfarligt.
Analytisk kan man på de laboratorier, der analyserer for fipronil, måle og kvantificere
indhold af fipronil over 0,005 mg/kg. Lavere indhold vil i nogle produkter kunne
detekteres med nye metoder, men for at fastlægge en fælles praksis er der taget
udgangspunkt i en detektionsgrænse på 0,005 mg/kg som kriterium for indgreb. Et
indhold i æg og æggeprodukter mellem 0,005 0g 0,720 mg/kg er således ulovligt,
men ikke sundhedsfarligt, når der et tale om en afgrænset periode.
DTU Fødevareinstituttet har vurderet de konkrete sager og understreger, at der ikke
er en sundhedsmæssig risiko (heller ikke hormonforstyrrende effekter) ved kortere
tids indtag af æg med de fundne koncentrationer af fipronil. DTU´s risikovurdering
er bl.a. baseret på EFSA´s undersøgelser af stoffet. De højeste niveauer af fipronil,
der indtil nu er fundet i ægprodukter på det danske marked, er op til 0,07 mg/kg. De
skalæg, som forbrugerne køber i supermarkederne, er primært danske æg, hvor der
ikke er set indhold af fipronil.
En forklaring på, at der i kyllingekød kun er fundet fipronil under grænseværdien, er
primært, at slagtekyllinger har en kort levetid, og at stalde til slagtekyllinger normalt
desinficeres mellem hver flok, så der sjældent er behov for at bekæmpe blodmider i
de levende flokke.
4. Brug og overvågning af insekt- og biocidmidler i dansk æg-
branche
Miljøstyrelsen har oplyst, at midlet DEGA-16 ikke er registreret i Produktregisteret,
hvor det skal registreres inden brug i Danmark.
Den danske ægbranche har oplyst, at følgende fire midler bliver brugt i Danmark:
Hemexide, Activo, Elector og Baymite. Hemexide er et biocid (et fysisk kalkmiddel
uden aktivstof). Activo er ligeledes et biocid (et fysisk kalkmiddel), men tilsat plante-
ekstrakter. Elector er et biocid godkendt af Miljøstyrelsen til brug i tomme stalde og
indeholder aktivstoffet spinosad (aktivstoffet er både et biocid og et pesticid). Baymi-
te er et veterinært lægemiddel med aktivstoffet phoxim (blev engang brugt som pesti-
cid), og sælges ifølge producenten Bayer som veterinært lægemiddel på særlig licens i
Danmark.
Side 2 af 9
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
1787116_0003.png
Fødevarestyrelsen overvåger både spinosad og phoxim via kontrollen af pesticidrest-
er i frugt og grønt, men ikke i æg.
Fødevarestyrelsen vil i en periode også overvåge rester af både fipronil, spinosad og
phoxim i æg, så der er sikkerhed for, at disse stoffer ikke kan genfindes i æg. Metoden
for fipronil i æg er allerede kørt ind på Fødevarestyrelsens laboratorium, og de øvrige
analyser vil blive det fra næste år.
5. Ikke tegn på ulovlig brug af fipronil i dansk ægbranche
Fødevarestyrelsen har ikke information om, at fipronil er brugt ulovligt i den etable-
rede danske fjerkræ- eller ægproduktion.
Den danske ægbranche har kontaktet sine leverandører af insekt- og biocidmidler og
har indhentet erklæringer på, at de pågældende midler ikke indeholder fipronil.
Ægbranchen har også oplyst, at fire danske ægpakkerier har fået analyseret æg fra
alle deres leverandører. Pt. har to store ægpakkerier dokumenteret, at alle prøver er
negative for fipronil. Det drejer sig om æg fra ca. 80 besætninger. Øvrige resultater
forventes snarest.
Fødevarestyrelsen har rutinemæssigt igangsat en verifikation af ægbranchens ana-
lyser på området.
Fødevarestyrelsen har endvidere på Facebook slået fast, at fipronil kun må anvendes
på hunde og ikke på høns. Dette med henblik på at sikre, at hobby hønseavlere ikke
foranledes til at bruge fipronil i de små hobbybesætninger.
6. Hvad er indført til Danmark
Fødevarestyrelsen har pr. 29. august 2017 modtaget 12 indberetninger fra danske
virksomheder eller gennem RASFF om, at fipronil forurenede konsumæg eller
ægholdige produkter har været på det danske marked.
Ingen af disse produkter har indeholdt fipronil på et niveau, hvor det har udgjort en
sundhedsmæssig risiko. Det har dog været på et niveau, som kræver en tilbagetræk-
ning fra alle handelsled (jf. EU-Kommissionens retningslinjer). Se også vedlagte liste
over de 12 indberettede sager.
7. Resultater fra den igangværende efterforskning
Fødevarestyrelsen får løbende indberetninger om fund af fipronil i æg og
ægprodukter fra andre medlemsstater gennem RASFF og fra berørte danske
virksomheder.
Fødevarestyrelsen modtager som RASFF kontaktpunkt bl.a. alle indberetninger om
fund af fipronil i fødevarer, uanset om de pågældende fødevarer er på det danske
marked eller ej. Disse indberetninger gennemgår Fødevarestyrelsen på daglig basis
og sikrer derved både et samlet overblik over udviklingen i den aktuelle sag, samt at
alle indberetninger, som involverer danske virksomheder, bliver håndteret.
Side 3 af 9
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
De indberetninger, som Fødevarestyrelsen modtager fra RASFF systemet eller fra
berørte danske virksomheder, bliver vurderet konkret. Hvis denne vurdering betyder,
at virksomheden skal gennemføre en tilbagetrækning af et parti varer, følger
Fødevarestyrelsen op med tilbagetrækningskontrol. Tilbagetræk-ningskontrollen er
en standardprocedure, der bliver sat i værk i forlængelse af virksomhedens
tilbagetrækning. Kontrollen indbefatter en stikprøvekontrol af tilbagetrækningen i
alle led fra importøren og ud til sidste led før forbrugerne.
Ud over de 12 indberetninger om forurenede ægholdige produkter på det danske
marked har der været et mindre antal indberetninger, hvor danske virksomheder har
været involveret i distribution af forurenede produkter, som dog ikke har været fysisk
i Danmark. Fødevarestyrelsen har fået kendskab til disse sager dels via RASFF, dels
ved, at de involverede virksomheder selv har henvendt sig til Fødevarestyrelsen.
Alle de danske virksomheder, der har været berørt af fipronilsagen, har levet op til
deres ansvar med hensyn til at levere de nødvendige oplysninger til Fødevarestyrel-
sen samt at få trukket produkter tilbage fra markedet. Fødevarestyrelsen fører kon-
trol med, at tilbagetrækningerne forløber tilfredsstillende.
8. Fødevarestyrelsens instrukser til kontrol
Kommissionen har den 7. august 2017 notificeret medlemsstaterne om, hvordan de
skal håndtere sagen i forhold til:
blokering af de involverede hønsebesætninger i Belgien og Nederlandene, og
hvilke ægprodukter, der skal tilbagetrækkes fra virksomhederne eller
tilbagekaldes hos forbrugerne.
Fipronil er ulovligt i fødevarer, og derfor må fødevarerne ikke markedsføres. Føde-
varestyrelsen følger Kommissionenes instrukser og har endvidere kontaktet Kommis-
sionen den 15. og den 18 august 2017 for yderligere oplysning om, hvornår æg og
produk-ter skal trækkes tilbage. EU-Kommissionen har oplyst Fødevarestyrelsen om,
at når der er tale om opkoncentrerede ægprodukter (f.eks. æggepulver), så vil pro-
duktet ikke være ulovligt at anvende/markedsføre, hvis det kan dokumenteres eller
beregnes, at indholdet af fipronil i råvaren (æg)(til produktion af æggepulveret) er
under 0,005 mg/kg.
Fødevarestyrelsen har kommunikeret til erhvervet, at det er Fødevarestyrelsens
opfattelse, at færdige produkter skal overholde grænseværdien på 0,005 mg/kg.
På baggrund af Kommissionens instruks, indberetninger fra Fødevarestyrelsens kon-
trolenheder og forventningen om et større antal sager har Fødevarestyrelsen udar-
bejdet en instruks for håndtering af indberetninger og spørgsmål fra virksomheder
og fra forbrugere. Instruksen beskriver:
hvordan sagen er afgrænset,
hvilken særlig information berørte virksomheder skal have, samt
hvilke tiltag virksomheden skal iværksætte, hvis et parti fødevarer vurderes
at indeholde fipronil over grænseværdien.
Side 4 af 9
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
Instruksen opdateres i takt med, at nye informationer og nye problemstillinger duk-
ker op.
9. Information til erhvervet
Fødevarestyren udsendte d. 11. august en meddelelse til importørnetværket
Kontakt-
forum for Importspørgsmål
om de fastsatte aktionsværdier for tilbagetrækning og
tilbagekaldelse af ægprodukter. Styrelsen opfordrede organisationerne til at informe-
re de relevante medlemsvirksomheder, så deres egenkontrol kunne tage højde for
problemet.
Efterfølgende har styrelsen opdateret brancheorganisationerne Landbrug & Fødeva-
rer, Dansk Industri, Dansk Erhverv og HORESTA pr. brev med status for fipronil-
sagen. Andre interessenter er blevet informeret ved udsendelse af samme brev til
Kontaktforum for Importspørgsmål.
Brevet orienterer om sagens omfang og virksomhedernes normale forpligtigelse til at
agere på meldinger fra kunder eller leverandører om fund af fipronil.
Den 22. august holdt Fødevarestyrelsen møde med Landbrug & Fødevarer samt
Dansk Industri. Mødet kom i stand, da det blev kendt, at der var fundet fipronil i æg
fra flere lande end Nederlandene og Belgien. På mødet blev der opnået enighed om
en fælles håndtering af situationen, som blandt andet omfatter, at virksomheder, der
anvender importerede æg og ægprodukter i deres produktion, sikrer sig mod fipronil
i importerede æg via leverandørerklæring eventuelt suppleret med analyser.
Fødevarestyrelsen har efterfølgende tilsvarende haft kontakt med Dansk Erhverv,
HORESTA samt DSK og COOP med henblik på, at deres medlemmer har tilsvarende
opmærksomhed på fipronil i importerede æg og ægprodukter.
10. Håndtering over for eksportmarkeder
Fødevarestyrelsen har pr. 25. august 2017 i denne sag fået følgende direkte henven-
delser fra tredjelande:
7. august Ambassaden i Kina på vegne af myndighederne (AQSIQ)
9. august Ambassaden i Sydkorea på vegne af myndighederne (MFDS)
10. august Ambassaden i Malaysia på vegne af myndighederne
11. august Den sydkoreanske ambassade i Danmark
15. august Ambassaden i Kina på vegne af myndighederne i Hong Kong (HK
FEHD)
18. august Ambassaden i Indonesien
21. august Ambassaden i Rusland på vegne af myndighederne
Henvendelserne drejer sig primært om, hvad Danmark gør i forhold til at blokere
import og eksport af fipronil forurenede æg, om der er fundet fipronil i danske æg, og
om myndighedernes og fødevarebranchens forholdsregler. Alle henvendelser er be-
svaret eller er ved at blive besvaret. Ingen af de ovennævnte lande har givet udtryk
for at ville stoppe importen af æg fra Danmark.
Ambassaden i Sydkorea har meddelt, at der er fundet fipronil i æg fra producenter i
Sydkorea, og at der ikke vil være nogen restriktioner på ægprodukter fra EU i øjeblik-
Side 5 af 9
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
ket. Myndighederne i Hong Kong har meddelt EU, at de vil have en strengere im-
portkontrol af æg fra EU. Oman har meddelt EU, at de er stoppet med at udstede
importtilladelser for æg fra EU indtil videre.
Fødevarestyrelsen sendte den 11. august en instruks til alle ambassader om den nu-
værende situation i Danmark i forbindelse med import af æg forurenet med fipronil.
Informationsmaterialet er beregnet som baggrundsinformation, så der kan gives
korrekt information, hvis ambassaderne får henvendelser og spørgsmål fra myndig-
heder, medier, mv. i de respektive lande.
Den 22. august fik alle ambassader en opdateret instruks baseret på den aktuelle
situation i Danmark. Efter en henvendelse fra en stor dansk producent af ægproduk-
ter, som på grund af en notifikation via EU havde fået problemer med eksport til
Saudi Arabien, har Fødevarestyrelsen foreløbigt gennem Udenrigsministeriet hen-
vendt sig til de saudiarabiske myndigheder for at forelægge den danske fremstilling
af sagen.
11. Information til offentligheden
Fødevarestyrelsen har løbende informeret borgerne om fipronil-sagen både via pres-
semeddelelser, hjemmeside og sociale medier. Der er gjort opmærksom på, at efter-
forskningen er i gang, og at der kan dukke nye oplysninger op fra dag til dag.
7. august
Pressemeddelelse: Du kan trygt købe danske æg i danske butikker, viser
den første uges efterforskning.
10. august
Nyhed: 20 tons forurenede æg solgt i Danmark. Æggene er ufarlige, men
ulovlige, og skal trækkes tilbage. Også på Facebook. Efterfølgende indslag i alle dan-
ske medier.
11. august
Fødevarestyrelsen etablerer en sær-side på www.fvst.dk, der samler alle
aspekter af æggesagen: Risikovurdering, Nyheder, Sundhedsfare, Erhvervsinteresser,
Efterforskningen og Baggrund. Lanceres på Facebook og Twitter.
17. august
Nyhed: Flere forurenede æg opsporet.
18. august
Nyhed: Ministeren beder om redegørelse.
22. august
Nyhed: Sagen om forurenede æg breder sig til andre lande, og tidshori-
sonten for udbredelsen rykker sig, fordi forurenede æg nu er solgt før 1. januar 2017.
25. august
Facebook-opslag:
”Fipronil
på hunde, ikke på høns?” Opslag rettet mod
hobby fjerkræhold og stalddørsbesætninger med budskabet om, at fipronil ikke må
bruges til at bekæmpe blodmider hos fjerkræ.
12. Afsluttende
Fødevarestyrelsen fortsætter med at overvåge og efterforske denne sag, ligesom det
sker i hele Europa. Fødevarestyrelsen kan ikke udelukke, at yderligere efterforskning
vil afdække flere sager om import af æg eller produkter med æg med fipronil til Dan-
mark.
Side 6 af 9
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
I EU-regi er der indkaldt til et møde om sagen i den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF) d. 30. august 2017. Den 5. september vil Kommissio-
nen på det uformelle Rådsmøde (Landbrug) give en status over sagen.
Endelig forventes EU-formandskabet at ville indkalde til et High-Level møde om
sagen d. 26. september med deltagelse af ministre og direktører fra de ansvarlige
myndigheder i medlemslandene.
Side 7 af 9
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
1787116_0008.png
Oversigt sager med fipronil berørte produkter på danske marked
Dato
sags start
Produkt og
mængde
Analyser og
risikovurderinger
Tilbagetrækning Tilbage-
trækningskontrol
Sags status
Ingen tilbagetrækning / alt på hold
Sag afsluttet.
1
08-08-17
Kogte pillede æg, 40
stk.
Kogte pillede æg
5000 x 4 kg
Ingen risikovurdering ud over besked via
RASFF om, at æggene skal trækkes tilbage.
2 analyser på hhv. 0,016 og 0,017 mg/kg.
2
10-08-17
Tilbagetrækningskontrol foretages
i alle omsætningsled.
Betyder at produktet ikke er sundhedsskade-
ligt, men skal trækkes tilbage i alle omsæt-
ningsled.
Sag afsluttet.
3
10-07-17
Scrambled eggs
200 x 10 kg
Analyserapport af scrambled eggs viser 0,020 Tilbagetrækningskontrol foretages
mg/kg.
i alle omsætningsled.
Betyder at produktet ikke er sundheds-
skadeligt, men skal trækkes tilbage i alle
omsætningsled.
4
11-07-17
Æggehvidekrystaller
som er blevet brugt i
flødeboller
Statement fra leverandør af æggehvidekry-
staller oplyser et indhold mellem 0,005 og
0,72 mg/kg. Beregninger af æggehvidekry-
staller viser under 0,003 mg/kg,
Betyder at flødebollerne ikke er sundheds-
skadelige og ikke skal trækkes tilbage.
Sag afsluttet
5
14-08-17
Æggeblommer fra en
berørt nederlandsk
ægproducent
Brugt i wienerbrød og
tærter.
Virksomhed laver risikoanalyse ud fra oplys- Ikke behov for tilbagetrækning.
ninger. Senere analysesvar på færdigvarer,
som viser under 0,003 mg/kg.
Betyder at wienerbrød og tærter frit kan
omsættes.
(EU-Kommissionen har oplyst
Fødevarestyrelsen om, at når der er tale om Sag afsluttet.
opkoncentrerede ægprodukter (f.eks. ægge-
pulver), så vil produktet ikke være ulovligt at
anvende/markedsføre, hvis det kan doku-
menteres eller beregnes, at indholdet af
fipronil i råvaren (æg) (til produktion af æg-
gepulveret) er under 0,005 mg/kg.)
Sag afsluttet.
Ud fra virksomhedens oplysninger
konkluderes det, at der ikke er
behov for tilbagetrækning af de
fremstillede flødeboller.
6
14-08-17
10 paller æg fra berørte Ingen oplysninger ud over de berørte ægpro- Grundet udløbet holdbarhed ingen
hollandske ægprodu-
ducent-numre.
tilbagetrækning.
center
Sag afsluttet.
Tamaco Egg Omelett
180 x 600 g frostvare
I statement fra leverandør nævnt niveau
mellem 0,005 og 0,72 mg/kg
Tilbagetrækningskontrol foretages
i alle omsætningsled.
7
15-08-17
Betyder at produktet ikke er sundhedsskade-
Side 8 af 9
ligt, men skal trækkes tilbage i alle omsæt-
ningsled.
Sag afsluttet.
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 880: Kopi af MOF alm. del - bilag 587. Redegørelse om sagen med fipronilforurenede æg
1787116_0009.png
8
17-08-17
Økologisk Bearnaise
sauce
Den svenske leverandør har ud fra indhold i
råvare regnet sig frem til 0,011 mg/kg i slut-
produktet.
Tilbagetrækningskontrol foretages
i alle omsætningsled.
Betyder at produktet ikke er sundhedsskade-
ligt, men skal trækkes tilbage i alle omsæt-
ningsled.
Sag afsluttet.
9
21-08-17
Chokolade kage
855 enheder a 4 stk.
Oplysning om analyse af færdigvarer niveau
mellem 0,005
0,015 mg/kg
Tilbagetrækningskontrol foretages
i alle omsætningsled.
Betyder at produktet ikke er sundhedsskade-
ligt, men skal trækkes tilbage i alle omsæt-
ningsled.
Sag afsluttet.
10
23-08-17
Æggeblommer af skra- Den tyske leverandør oplyser, at produkterne Tilbagetrækningskontrol i gang og
beæg + hele skrabeæg, i overskrider grænsen på 0,005 mg/kg med et foretages i alle led.
alt 185 enheder
niveau på max. 0,07 mg/kg for æggeblomme.
Betyder at produktet ikke er sundhedsskade-
ligt, men skal trækkes tilbage i alle omsæt-
ningsled.
11
23-08-17
Pasteuriserede ægge-
Den tyske leverandør oplyser, at produkterne Tilbagetrækningskontrol i gang og
blommer 48 enheder à overskrider grænsen på 0,005 mg/kg
foretages i alle led.
1 kg.
Betyder at produktet ikke er sundhedsskade-
ligt, men skal trækkes tilbage i alle omsæt-
ningsled.
12
28-08-17
Pasteuriserede ægge-
Den tyske leverandør oplyser, at produkterne Tilbagetrækningskontrol i gang og
hvider og
overskrider grænsen på 0,005 mg/kg
foretages i alle led.
Pasteuriserede flydende
røræg
Betyder at produktet ikke er sundhedsskade-
ligt, men skal trækkes tilbage i alle omsæt-
ningsled.
Side 9 af 9
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk