Komitésager
Den 25. august 2017
MFVM 334
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af Kommissionens gennemførselsforordning om forbud
mod indførsel i EU af enheder af visse arter af vilde dyr og planter (komitésag).
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Kommissionen har den 11. august 2017 sendt forslag til ændring af Kommissionens
gennemførselsforordning (EU) 2015/736 om forbud mod indførsel i Unionen af enheder af visse
arter af vilde dyr og planter, med oplysning om, at såfremt Kommissionen ikke hører fra
medlemsstaterne inden den 8. september 2017, bliver forslaget betragtet som vedtaget.
Forslaget forventes vedtaget ved konsensus (uden bemærkninger).
Ændringerne adresserer beslutninger taget på den seneste CITES-partskonference (okt. 2016) samt
vurderinger foretaget af Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i EU.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner, kommuner eller erhvervslivet.
Forslaget vil samlet have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet. Regeringen agter derfor at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 11. august 2017 sendt forslag til ændring af Kommissionens
gennemførselsforordning (EU) 2015/736 om forbud mod indførsel i Unionen af enheder af visse arter
af vilde dyr og planter, med oplysning om, at såfremt Kommissionen ikke hører fra medlemsstaterne
inden den 8. september 2017, bliver forslaget betragtet som vedtaget.
Forslaget har hjemmel i artikel 4, stk. 6 i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (CITES) af 9. december
1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed.
Forslaget behandles i komitéen under CITES-forordningen efter forskrifts-procedure med kontrol i
henhold til forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er kvalificeret flertal for forslaget,
udsteder Kommissionen forordningen efter at Europa-Parlamentet har gennemført en