FAKTAARK - FOLKETINGETS EU-KONSULENTENHED / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
2017
Fipronil i europæiske æg
SAGEN KORT:
15. maj 2017
En belgisk hønsegård tester po-
sitivt for forekomsten af fipronil.
2. juni 2017
Den belgiske fødevaresikker-
hedsautoritet AFSCA får en ad-
varsel om fipronilforurenede æg.
3. juni 2017
AFSCA laver tests på gården.
14. juni 2017
AFSCA finder let forurening og
tegn på, at fipronil stammer fra
Holland.
15. juni 2017
AFSCA sender oplysningerne til
de hollandske myndigheder.
26. juni 2017
AFSCA minder hollændere om
sagen og beder om en opdate-
ring.
28. juni 2017
De hollandske myndigheder ef-
terforsker sagen, men vil ikke ud-
levere oplysninger. AFSCA sen-
der en officiel anmodning om in-
formationer.
6. juli 2017
Da Belgien ikke får et svar, an-
moder de om informationer gen-
nem AAC,
EU’s
netværkssamar-
bejde mod svindel med fødeva-
rer.
13. juli 2017
Hollændere giver besked til Bel-
gien om, at de ikke kan sende
oplysningerne, da sagen efter-
forskes af politiet.
20. juli 2017
De belgiske myndigheder finder
tegn på, at fipronilholdige pro-
dukter er blevet solgt til flere
lande. Belgien sender advarsel
til EU.
Hvor effektiv
er EU’s politik for fødevaresikker-
hed?
Fødevaresikkerhed er en af EU’s
kernekompetencer. Men efter in-
sektgiftet fipronil blev fundet i æg i
15 EU-lande, blev der sat spørgs-
målstegn ved, hvor godt fødevare-
lovgivningen fungerer i praksis.
Der blev især rejst kritik af effekti-
viteten af
EU’s Rapid Alert System
for Food and Feed, RASFF (det
hurtige varslingssystem). Det var
nemlig først 52 dage, efter den
belgiske fødevareautoritet havde
fået besked om fundet af fipronil i
æg, at de sendte de første advars-
ler ud via RASFF.
Det hurtige varslingssystem
Varslingssystemet RASFF er et
netværk af alle EU-medlems-
lande, Kommissionen, Den Euro-
pæiske Fødevaresikkerhedsauto-
ritet EFSA og EØS-landene
Norge, Liechtenstein og Schweiz.
Ifølge EU’s fødevareforordning
skal fødevareautoriteten i et med-
lemsland straks informere Kom-
missionen, hvis den har oplysnin-
ger om, at en fødevare eller foder
udgør en alvorlig eller indirekte
sundhedstrussel. Derudover skal
Kommissionen også informeres,
når et land f.eks. tager et produkt
af markedet af sundhedsmæssige
hensyn.
Kommissionen vurderer derefter,
om der skal sendes en advarsel
(alert), hvis produktet indeholder
en alvorlig sundhedsfare, om pro-
duktet skal afvises
ved EU’s ydre
grænser, eller om der blot skal
sendes en meddelelse til med-
lemslandene. Kommissionen in-
formerer desuden et tredjeland,
hvis et forurenet produkt er blevet
eksporteret dertil, eller hvis pro-
duktet stammer fra det land.
Kritik på varslingssystemet
Kritikken lyder, at der mangler mu-
ligheder for at kontrollere, om
EU’s
fødevarelovgivning overhol-
des.
Kommissionen kan dog indlede en
traktatkrænkelsessag, hvis et
medlemsland ikke indberetter til
RASFF i rette tid.
Desuden lyder det, at det kan
være et problem, at det er op til de
nationale myndigheder at indbe-
rette varslinger, da det kan føre til
interessekonflikter, hvis den natio-
nale industri er berørt.
Næste skridt
EU-Kommissionen har indkaldt til
et krisemøde mellem fødevaremi-
nistre og tilsynsmyndigheder den
26. september.
Videreførende links:
RASFF’s
portal
indeholder en in-
teraktiv database med de nyeste
notifikationer.
RASFF’s
forbrugerportal
indehol-
der de seneste tilbagekaldelser og
sundhedsvarsler i alle EU-lande.
EU FØDEVARELOVGIVNING
EU’s
fødevareforordning (178/2002) indeholder de generelle princip-
per for den nuværende fødevaresikkerhedspolitik. Forordningen op-
rettede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), der
skal vurdere og informere om alle risici, der har relation til fødekæ-
den. Forordningen indførte også det hurtige varslingssystem for føde-
varer og foder (RASFF).
De grænser, der gælder for de vigtigste forurenende stoffer, er fast-
lagt i
Kommissionens forordning nr. 1881/2006.
Restkoncentrationer
af pesticider er omfattet af forordning
nr. 396/2005.
Hvad angår rest-
koncentrationer i dyr, er de godkendte stoffer opført på en liste i for-
ordning
nr. 37/2010.