EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 820
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

21. juli 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-225/16

Titel og kort sagsresumé

Ouhrami

Sagen vedrører: 1. Skal tilbagesendelsesdirektivets

artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den her

omhandlede periode på fem år beregnes a. fra det

tidspunkt, hvor indrejseforbuddet (eller med

tilbagevirkende kraft: den hermed ligestillede

erklæring om, at udlændingen er uønsket) blev

udstedt, eller b. fra den dato, hvor den pågældende

–

kort sagt

–

faktisk har forladt EUmedlemsstaternes

område, eller c. fra et andet tidspunkt? 2. Skal

tilbagesendelsesdirektivets 11, stk. 2, under

hensyntagen til anvendelse af overgangsreglerne

fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer, at

afgørelser, der er truffet, før dette direktiv trådte i

kraft, og hvis retsvirkning er, at adressaten i de ti

følgende år skal opholde sig uden for Nederlandene,

og at indrejseforbuddet, som kan anfægtes ad rettens

vej, er fastsat ud fra alle relevante omstændigheder i

det konkrete tilfælde, ikke længere har retsvirkning,

såfremt varigheden af denne forpligtelse på det

tidspunkt, da dette direktiv skulle være gennemført,

eller på [org. s. 24] det tidspunkt, da det konstateres,

at afgørelsens adressat opholdt sig i Nederlandene,

overskrider varigheden af den i denne bestemmelse

omhandlede periode?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

C-255/16

Falbert (sag forelagt af Københavns Byret)

Sagen vedrører: Er der tale om en forskrift, som skal

notificeres i medfør af artikel 8, stk. 1,jf. artikel 1, stk.

1, nr, 2, nr. 5, og nr. 11, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/34ÆF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv af 20. juli 1998 om

ændring af direktiv 98/34ÆF om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske

standarder og forskrifter, når følgende lægges til

grund: a) der skal gennemføres en lov om ændring af

en lov om visse spil, lotterier og væddemål, ved

hvilken ændringslov der skal gennemføres en

bestemmelse om straf bl.a. for den, der forsætligt eller

groft uagtsomt "udbyder spil, lotterier eller væddemål

her i landet uden at have bevilling efter § 1", og for

den, der forsætligt eller groft uagtsomt "reklamerer

for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet

af en bevilling efter § 1", og b) det fremgår af

bemærkningerne til forslaget til ændringsloven, at det

med de nævnte strafbestemmelser har været

hensigten dels at præcisere eller indføre et forbud

mod spil, som på internettet udbydes af udenlandske

spilleselskaber, og som er rettet direkte mod det

danske marked, dels at forbyde reklamering bl.a. for

spil, der udbydes på internettet af udenlandske

spilleselskaber, idet det af samme lovbemærkninger

fremgår, at der efter de regler, der gjaldt før

ændringerne ikke er tvivl om, at foranstaltning af spil

er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender

salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for

Danmarks grænser, men der er mere tvivl om,

hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske

spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,

også er omfattet af bestemmelsen, og der derfor er

brug for at præcisere, at disse spil er omfattet. Videre

fremgår det af bemærkningerne, at det foreslås at

indføje et reklameforbud mod spil, lotterier og

væddemål, som ikke har bevilling efter denne lov, og

at ændringen er i overensstemmelse med det

gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3,

men er en præcisering af den gældende tips- og

lottolovs § 10, stk. 4. Det fremgår videre af

bemærkningerne, at forbudet skal sikre de

spilleudbydere, der har en bevilling fra de danske

myndigheder mod konkurrence fra selskaber, der ikke

har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan

udbyde eller formidle spil i Danmark.

Gusa

1. Bevarer en unionsborger, som 1) er statsborger i en

anden medlemsstat, 2) lovligt har opholdt sig i og

arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i en

værtsmedlemsstat i omkring fire år, 3) er ophørt med

at arbejde eller med sin erhvervsaktivitet som følge af

mangel på arbejde og 4) har tilmeldt sig

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, sin status

som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til artikel

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

26.07.17

C-442/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38/EF enten i

medfør af direktivets artikel 7, stk. 3, litra b), eller på

anden måde? 2. Hvis ikke, bevarer han da sin ret til

ophold i værtsmedlemsstaten uden at han opfylder

kriterierne i artikel 7, stk. 1, litra b) eller c), i direktiv

2004/38/EF, eller er han kun beskyttet mod

udsendelse i henhold til artikel 14, stk. 4, litra b), i

direktiv 2004/38/EF? 3. Hvis ikke, er et afslag på

ydelse til arbejdssøgende (som er en særlig, ikke-

bidragspligtig kontantydelse i henhold til artikel 70 i

forordning nr. 883/2004/EF) i forhold til en sådan

person, fordi vedkommende ikke har kunnet

dokumentere en ret til at opholde sig i

værtsmedlemsstaten, forenelig med EU-retten, og

navnlig artikel 4 i forordning nr. 883/2004/EF?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

A-1/15

Titel og kort sagsresumé

UDTALELSE 1/15

Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne

af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske

Union og Canada om overførsel og behandling af

passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende

spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med

traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for

så vidt angår individets ret til beskyttelse af

personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og

artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel

for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte

aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF

som retsgrundlag?

Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) mod

Rådet for Den Europæiske Union (appel)

Påstande: Den appellerede dom ophæves. Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,

der er genstand for denne appel, og appellanten

frifindes.

Sagsøgeren i de forenede sager T-208/11 og T-

508/11 tilpligtes at betale Rådet for Den Europæiske

Unions omkostninger i forbindelse med den sag og

den foreliggende appelsag

Hamas mod Rådet (appel)

Rettens dom i sag T-400/10 annulleres. Domstolen

træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,

som er genstand for denne appel og sagsøgeren i sag

T-400/10 tilpligtes at betale de af Rådet afholdte

omkostninger i første instans og i forbindelse med

denne appel.

Interessent

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Processkridt

Udtalelse

Dato

26.07.17

C-599/14 P

Udenrigsministeriet

Dom

26.07.17

C-79/15 P

Udenrigsministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

C-389/15

Application

–

European Commission against

Council of the European Union

The annulment of the decision of the Council of 7

May 2015 authorising the opening of negotiations on

a revised Lisbon Agreement on Appellations of

Origin and Geographical Indications as regards

matters falling within the competence of the

European Union.

Matzak

–

Skal artikel 17, stk. 3, litra c), nr. iii), i direktiv

2002/88 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at

den giver medlemsstaterne ret til at udelukke visse

kategorier af brandmænd ansat af det offentlige

brandvæsen fra alle bestemmelserne til gennemførelse

af dette direktiv i national ret, herunder de

bestemmelser, hvorved arbejdstid og hviletid

defineres?

–

For så vidt som direktiv 2002/88 om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden ikke indeholder minimumsstandarder,

skal det da fortolkes således, at det ikke er til hinder

for, at den nationale lovgiver opretholder eller

vedtager en bredere definition af arbejdstid?

–

Henset

til artikel 153, stk. 5, TEUF og målene med direktiv

2002/88 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal dette direktivs

artikel 2, for så vidt som det definerer de vigtigste

begreber, der anvendes i direktivet, bl.a. arbejdstid og

hviletid, da fortolkes således, at det ikke finder

anvendelse på begrebet arbejdstid, der gør det muligt

at fastsætte lønnen i forbindelse med tilkaldevagt?

–

Udgør direktiv 2002/88 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden en

hindring for, at tilkaldevagt betragtes som arbejdstid,

når de krav, der stilles til arbejdstageren i denne

vagtperiode (f.eks. forpligtelsen til at reagere på

arbejdsgiverens opkald inden for en frist på 8

minutter), selv om den udføres i arbejdstagerens

hjem, i betydeligt omfang begrænser dennes mulighed

for at udføre andre aktiviteter?

Den Slovakiske Republik mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande:

—

Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22.

september 2015 om midlertidige foranstaltninger til

fordel for Italien og Grækenland på området

international beskyttelse (1) annulleres.

—

Rådet for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Ungarn mod Rådet for Den Europæiske Union

Påstande:

—

Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22.

december 2015 om midlertidige foranstaltninger til

fordel for Italien og Grækenland på området

international beskyttelse (1) (herefter »den anfægtede

afgørelse«) annulleres.

—

Subsidiært: den anfægtede

afgørelse annulleres for så vidt, som den vedrører

Ungarn.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Patent- og

varemærkestyrelsen

Beskæftigelses-

ministeriet

26.07.17

C-518/15

26.07.17

C-643/15

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

26.07.17

C-647/15

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-670/15

Šalplachta

Kræver en fysisk persons ret til effektiv

domstolsadgang i grænseoverskridende tvister som

omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv

2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang

til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem

fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i

forbindelse med tvister af denne art, at den retshjælp,

som ydes af Forbundsrepublikken Tyskland, omfatter

ansøgerens udlæg til oversættelse af erklæringen og

bilagene til ansøgningen om retshjælp, når ansøgeren

samtidig med sagsanlægget søger om retshjælp ved

den ret, hvor sagen føres, og som også har

kompetence som modtagende myndighed som

omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, litra b), og

ansøgeren selv har fåetudfærdiget oversættelsen?

Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Forordning nr. 885/2013 (1) og forordning nr.

886/2013 (2) annulleres i deres helhed.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger. Subsidiært:

—

Den appellerede dom

ophæves.

—

Artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9,

stk. 1, litra a), i forordning nr. 885/2013 og artikel 5,

stk. 1, artikel 9 og artikel 10, stk. 1 litra a), i

forordning nr. 886/2013 annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Hälvä e.a.

Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

fortolkes således, at dens anvendelsesområde kan

omfatte et arbejde som det ovenfor beskrevne i et

børnehus, hvori arbejdstageren fungerer som afløser

for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges

varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse

perioder bor sammen med [org. s. 21] børnene under

familielignende forhold og i disse perioder

selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov

på samme måde, som forældre generelt gør?

Comune di Corridonia m.fl.

Sagen vedrører: Henset til bestemmelserne i artikel

191 TEUF og artikel 2 i direktiv 2011/92/EU, kan

iværksættelse af en screening med henblik på

afgørelsen af, om der skal foretages en vurdering af

indvirkningerne på miljøet (og en eventuel

gennemførelse af en sådan undersøgelse) efter

anlægget er blevet opført, anses for forenelig med

EU-retten, når en national retsinstans har annulleret

tilladelsen med henvisning til, at projektet ikke har

været genstand for en screening med henblik på

afgørelsen af, om der skulle foretages en vurdering af

Justitsministeriet

Dom

26.07.17

C-696/15 P

Udenrigsministeriet

Dom

26.07.17

C-175/16

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

26.07.17

Forenede

sager

C-196/16 og

C-197/16

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

indvirkningerne på miljøet, idet [org. s. 16]

bestemmelser i national ret, der var i strid med EU-

retten, fastslog, at det var ufornødent at foretage en

sådan screening?

C-226/16

Eni e.a.

–

Skal artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober

2010 fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører yderligere

forpligtelser ved at lade kunder, der ikke er nævnt i

samme forordnings artikel 2, stk. 1, være omfattet af

»de beskyttede kunder«, hvis forbrug bidrager til at

definere rækkevidden af den lagringspligt, der har til

formål at sikre kontinuiteten i forsyningen?

–

Skal

artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010

fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører krav

vedrørende den lagrede gasmængde,

udtrækningskapaciteten og den lagringskapacitet, der

er erhvervet for de rettigheder, der svarer til

størrelsen af det lager, der skal holdes på denne

medlemsstats område, når det i denne bestemmelse

samtidig foreskrives, at ministeren i forbindelse med

vurderingen af en leverandørs lagringskapacitet skal

tage hensyn til de andre reguleringsinstrumenter, som

den pågældende råder over?

Coty Germany

1) Kan selektive distributionssystemer, som er rettet

mod salg af luksus og prestigevarer, og som primært

tjener til at sikre varernes »image af luksus«, udgøre et

konkurrenceelement, som er foreneligt med artikel

101, stk. 1, TEUF? 2) Hvis første spørgsmål besvares

bekræftende: Kan det udgøre et konkurrenceelement,

som er foreneligt med artikel 101, stk. 1, TEUF, hvis

medlemmer af et selektivt distributionssystem, der

opererer i detailleddet, generelt forbydes at involvere

eksterne virksomheder i forbindelse med internetsalg

på en måde, som er synlig udefra, uden at det er

afgørende, om producentens legitime kvalitetskrav

tilsidesættes i det konkrete tilfælde? 3) Skal artikel 4,

litra b), i forordning (EU) nr. 330/2010 fortolkes

således, at et forbud mod at involvere eksterne

virksomheder forbindelse med internetsalg på en

måde, som er synlig udefra, som pålægges

medlemmerne af et selektivt distributionssystem, der

opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet begrænsning

af detailhandlerens kundegruppe? 4) Skal artikel 4,

litra c), i forordning (EU) nr. 330/2010 fortolkes

således, at et forbud mod at involvere eksterne

virksomheder i forbindelse med internetsalg på en

måde, som er synlig udefra, som pålægges

medlemmerne af et selektivt distributionssystem, der

opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet begrænsning

af passivt salg til slutbrugere?

Energistyrelsen

26.07.17

C-230/16

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

C-277/16

Polkomtel

1. Skal artikel 13 sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF

af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende

faciliteter (adgangsdirektivet (EUT L 108, s. 7) i den

oprindelige affattelse fortolkes således, at de nationale

tilsynsmyndigheder, når de pålægger en udbyder med

stærk markedsposition forpligtelser vedrørende

omkostningsbaserede priser, for at fremme

effektiviteten og skabe holdbar konkurrence har

beføjelse til at fastsætte prisen for de tjenesteydelser,

der er omfattet af denne forpligtelse, på et niveau, der

er lavere end de omkostninger, som udbyderen har

afholdt i forbindelse med tjenesteydelsen, som er

verificeret af de nationale tilsynsmyndigheder, og som

anerkendes at have en årsagssammenhæng med

denne tjenesteydelse? 2. Skal artikel 13, stk. 3,

sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.

marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende

faciliteter (adgangsdirektivet) (EUT L 108, s. 7) i den

oprindelige affattelse sammenholdt med artikel 16 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at de nationale

tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge

udbyderen, som er forpligtet til at fastsætte

omkostningsbaserede priser, en forpligtelse til at

fastsætte priserne årligt ud fra de seneste

omkostningsdata og forelægge den på denne måde

fastsatte pris samt omkostningsbegrundelsen for de

nationale tilsynsmyndigheder til verificering, før

prisen introduceres på markedet? 3. Skal artikel 13,

stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og

samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og

tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EUT L 108,

s. 7) i den oprindelige affattelse sammenholdt med

artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de

nationale tilsynsmyndigheder kun kan forlange, at en

udbyder, som er forpligtet til at udbyde

omkostningsbaserede priser, skal tilpasse prisen, hvis

udbyderen i første omgang selvstændigt har fastsat

prisen og er begyndt at anvende den, eller således, at

tilsynsmyndighederne også er berettiget til dette, hvis

udbyderen ganske vist anvender den pris, som de

nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat,

men det fremgår af omkostningsbegrundelsen for den

næste indberetningsperiode, at den pris, som de

nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat,

overstiger udbyderens omkostninger?

UBS et Alain Hondequin, Holzem, et consorts

1. Dækker den undtagelse, der gælder for »tilfælde,

der er omfattet af straffelovgivningen«, som findes

såvel sidst i artikel 54, stk. 1, i Europa- Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om

Erhvervsstyrelsen

26.07.17

C-358/16

Justitsministeriet

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

markeder for finansielle instrumenter, om ændring af

Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF

og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF som

først i dette direktivs artikel 54, stk. 3, navnlig på

baggrund af artikel 41 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),

som fastslår princippet om god forvaltning, en

situation, som i henhold til national lovgivning er

omfattet af en administrativ sanktion, men som med

henblik på den europæiske konvention til beskyttelse

af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder (»EMRK«) anses for at henhøre

under straffelovgivningen, såsom den i hovedsagen

omhandlede sanktion, som er pålagt af den nationale

regulerende myndighed

–

den nationale

tilsynsmyndighed

–

og som består i at pålægge et

medlem af det nationale advokatsamfund at ophøre

med at udøve et hverv som medlem af ledelsen eller

noget andet hverv, som er underlagt et krav om

godkendelse, i en enhed, som er underlagt den

pågældende myndigheds tilsyn, og pålægge den

pågældende at træde tilbage fra alle sådanne hverv

snarest muligt? 2. For så vidt som den førnævnte

administrative sanktion, der betragtes som sådan i

national ret, henhører under en administrativ

procedure, i hvilket omfang er den forpligtelse til at

opretholde tavshedspligten, som en national

tilsynsmyndighed kan påberåbe sig i henhold til

artikel 54 i direktiv 2004/39/EF, da betinget af

kravene vedrørende retfærdig rettergang, herunder

adgang til effektive retsmidler, således som de følger

af chartrets artikel 47, set i forhold til de parallelle

krav, som følger af EMRK’s artikel 6 og 13 om

retfærdig rettergang og adgang til effektive retsmidler,

samt de garantier, som er fastslået i chartrets artikel

48, navnlig med henblik på aktindsigt for den person,

som er blevet pålagt den administrative sanktion, i

alle sagens akter hos den myndighed, der har pålagt

den administrative sanktion, og som samtidig er den

nationale tilsynsmyndighed, med henblik på at

forsvare de interesser og borgerlige rettigheder, som

tilkommer den person, som er blevet pålagt

sanktionen?

C-490/16

A.S.

1) Finder domstolsbeskyttelsen som omhandlet i

artikel 27 i forordning nr. 604/2013 også anvendelse i

forbindelse med fortolkningen af betingelserne for at

anvende det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk.

1, når en medlemsstat træffer afgørelse om ikke at

behandle en ansøgning om international beskyttelse

på et tidspunkt, hvor en anden medlemsstat allerede

har påtaget sig ansvaret for at behandle ansøgerens

ansøgning på samme grundlag, og når ansøgeren har

anfægtet denne afgørelse? [Org. s. 11] 2) Skal

betingelsen om ulovlig passage som omhandlet i

artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 604/2013 fortolkes

uafhængigt og selvstændigt eller sammenholdt med

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

artikel 3, nr. 2), i direktiv 2008/115 om

tilbagesendelse og Schengengrænsekodeksens artikel

5, der definerer begrebet ulovlig grænsepassage, og

skal denne fortolkning anvendes på artikel 13, stk. 1, i

forordning nr. 604/2013? 3) Skal begrebet ulovlig

passage som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i

forordning nr. 604/2013 i lyset af besvarelsen af det

andet spørgsmål og under hensyn til

omstændighederne i den foreliggende sag fortolkes

således, at der ikke sker ulovlig grænsepassage, når en

medlemsstats offentlige myndigheder organiserer

grænsepassagen med henblik på at sikre gennemrejse

til en anden EU-medlemsstat? 4) Såfremt det tredje

spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 13, stk.

1, i forordning nr. 604/2013 da som følge heraf

fortolkes således, at den er til hinder for, at en

tredjelandsstatsborger tilbageføres til den stat, hvori

den pågældende oprindeligt er indrejst på EU’s

område? 5) Skal artikel 27 i forordning nr. 604/2013

fortolkes således, at de frister, der er fastsat i artikel

13, stk. 1, og artikel 29, stk. 2, afbrydes, når ansøgeren

har udøvet sin ret til domstolsbeskyttelse, og navnlig

når dette også indebærer forelæggelsen af et

præjudicielt spørgsmål, eller når den nationale ret

afventer Den Europæiske Unions Domstols

besvarelse af et sådant spørgsmål, der er forelagt i en

anden sag? Subsidiært spørges, om disse frister løber i

et sådant tilfælde, selv om den ansvarlige medlemsstat

imidlertid ikke har ret til at afslå at modtage den

pågældende?

C-519/16

Superfoz

1) Kan artikel 27, stk. 10, i forordning (EF) nr.

882/2004 af 29. april 2004, eller andre af Den

Europæiske Unions retsregler eller generelle

principper, som Den Europæiske Unions Domstol

måtte finde relevante, fortolkes således, at

bestemmelsen eller princippet er til hinder for en

national bestemmelse, hvorved der indføres en afgift

til finansiering af den offentlige

fødevaresikkerhedskontrol, som alene skal betales af

detailhandlere, der sælger fødevarer eller en

kombination af fødevarer og nonfood-produkter,

uden at den pågældende afgift vedrører en specifik

offentlig kontrolforanstaltning, der iværksættes i

tilknytning til eller til fordel for de afgiftspligtige? 2)

Skal spørgsmålet besvares anderledes, såfremt der i

stedet for en afgift var blevet fastsat et beløb, som

skulle indbetales til en offentlig myndighed af de

samme afgiftspligtige virksomheder med henblik på

dækning af udgifterne til fødevarekvalitetskontrol, om

end formålet med fastsættelsen af dette beløb alene

ville være at udvide ansvaret for finansieringen af

denne kontrol til samtlige aktører i fødevarekæden? 3)

Er der tale om statsstøtte, som i henhold til artikel

107, stk. 1, TEUF er uforenelig med det indre

marked, for så vidt som den fordrejer eller truer med

at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige

visse virksomheder eller visse produktioner, når visse

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

erhvervsdrivende fritages for en

fødevaresikkerhedsafgift, som alene skal betales af

bestemte detailhandlere, der sælger fødevarer eller en

kombination af fødevarer og nonfoodprodukter

(navnlig større virksomheder, der driver detailhandel

medfødevarer), og som anvendes til finansiering af de

udgifter, der er forbundet med udførelsen af offentlig

kontrol på området for fødevaresikkerhed,

dyrebeskyttelse og -sundhed samt plantebeskyttelse

og -sundhed, eller udgør fritagelsen for den nævnte

afgift i det mindste ikke en integrerende del af en

statsstøtte, som skal anmeldes til Europa-

Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3,

TEUF? 4) Er EU-rettens principper, herunder

navnlig lighedsprincippet, princippet om forbud mod

forskelsbehandling, princippet om fri konkurrence

(herunder forbuddet mod omvendt

forskelsbehandling) samt friheden til at oprette og

drive egen virksomhed, til hinder for en national

bestemmelse, hvorefter: a) pligten til at betale

[TSAM] alene pålægges større virksomheder, der

beskæftiger sig med detailhandel med fødevarer? b)

forretninger eller mikrovirksomheder med et

salgsareal på mindre end 2 000 m2, som ikke indgår i

en koncern, og som ikke tilhører en virksomhed, der

anvender et eller flere ordmærker, og som på

nationalt plan råder over et samlet salgsareal på

mindst 6 000 m2, er undtaget fra [TSAM’s]

anvendelsesområde?

C-646/16

Jafari

Uddrag af de præjudicielle spørgsmål: 1. Skal der ved

fortolkningen af artikel 2, litra m), artikel 12 og artikel

13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i

en af medlemsstaterne (omarbejdning), herefter

»Dublin III-forordningen«, tages hensyn til andre

retsakter, med hvilke Dublin III-forordningen har

berøringspunkter, eller skal disse bestemmelser

tillægges en betydning uafhængigt heraf? 2. Såfremt

Dublin III-forordningens bestemmelser skal fortolkes

uafhængigt af andre retsakter: a) Skal den

omstændighed, at en medlemsstat under de forhold,

der foreligger i hovedsagerne, og som er kendetegnet

ved, at de fandt sted i en periode, hvor de nationale

myndigheder i de stater, der spillede den største rolle i

denne forbindelse, stod over for et usædvanligt stort

antal personer, der ønskede at rejse gennem deres

område, reelt har accepteret en indrejse på sit område,

der alene fandt sted med henblik på at rejse gennem

den pågældende medlemsstat og ansøge om

international beskyttelse i en anden medlemsstat,

anses for »visum« som omhandlet i Dublin III-

forordningens artikel 2, litra m), og artikel 12?

Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares bekræftende: b)

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udenrigsministeriet

Dom

26.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17

Skal det med hensyn til den reelle accept af indrejsen

med henblik på gennemrejse lægges til grund, at

»visummet« har mistet sin gyldighed ved udrejsen fra

den pågældende medlemsstat? c) Skal det med hensyn

til den reelle accept af indrejsen med henblik på

gennemrejse lægges til grund, at »visummet« stadig er

gyldigt, såfremt udrejsen fra den pågældende

medlemsstat endnu ikke har fundet sted, eller mister

»visummet« uanset den udeblevne udrejse sin

gyldighed på det tidspunkt, hvor en ansøger endeligt

opgiver sit forehavende om at ville rejse til en anden

medlemsstat? d) Indebærer den omstændighed, at

ansøgeren opgiver sit forehavende om at ville rejse til

den medlemsstat, der oprindeligt var tænkt som

destination, at der er tale om, at der er begået svig,

efter at »visummet« er udstedt, som omhandlet i

Dublin III-forordningens artikel 12, stk. 5, således at

den medlemsstat, der har udstedt »visummet«, ikke er

ansvarlig? Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares

benægtende: e) Skal formuleringen »[at en ansøger]

ulovligt har passeret grænsen til en medlemsstat ad

land-, sø- eller luftvejen, og at den pågældende er

indrejst fra et tredjeland« i Dublin III-forordningens

artikel 13, stk. 1, fortolkes således, at der under de

nævnte særlige forhold i hovedsagerne ikke skal

antages at foreligge en ulovlig passage af den ydre

grænse?