Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 800
Offentligt
1776655_0001.png
Komitésag
MFVM 310
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til forslag om skærpelse og forlængelse af EU-
miljømærkekriterier for produktgruppen
TV-apparater
og forlængelse af
produktgruppen
Gulve og belægninger af sten, fliser og klinker.
Resumé
Der forventes skriftlig afstemning i komiteen den 17. juli 2017 om to produktgrupper, hhv. TV-
apparater
og
Gulve og belægninger af sten, fliser og klinker.
Forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt i forhold til forlængelsen af kriterier for
fjernesyn, da energikravene samtidig skærpes, og neutralt i forhold til Gulve og belægninger af sten,
fliser og klinker, idet der alene er tale om en forlængelse af gyldigheden af en allerede vedtagen
retsakt. De to produktgrupper har ingen danske licenshavere eller producenter.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner, kommuner eller erhvervslivet.
Forlængelsen af gyldigheden for de to produktgrupper forventes til skriftligt afstemning den 17. juli
2017. Regeringen agter at stemme for forslaget.
Baggrund
Det forventes, at Kommissionen den 3. juli 2017 fremsætter forslag om at skærpe energikravet og
forlænge gyldighedsperioden for EU miljømærkekriterier for produktgruppe
TV-apparater
og
forlænge produktgruppen
Gulve og belægninger af sten, fliser og klinker.
Forlængelsen af kriterierne er nødvendig, idet Kommissionen endnu ikke har fremsat forslag til
reviderede miljømærkekriterier før disse udløber (uddybes nedenfor).
Beslutningsforslaget om forlængelse af to produktgrupper forventes at skulle behandles ved skriftlig
afstemning senest den 17. juli 2017 i Kommissionens
forskriftudvalg for EU’s miljømærke, Blomsten.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med
kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli
2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et
forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af
forslaget indenfor tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger
Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er
kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget
med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan
Kommissionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget
inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 800: Notat om komitésag om skærpelse og forlængelse af EU-miljømærkekriterier for produktgruppen TV-apparater og forlængelse af produktgruppen gulve og belægninger af sten, fliser og klinker
1776655_0002.png
Formål og indhold
Forlængelse af gyldighed for kriterier. Begge produktgruppers gyldighed er tidligere forlænget, hhv. tre
gange for TV-apparater (2009/300/EF) vedtaget i 2009, og en gang for Gulve og belægninger af sten,
fliser og klinker, herefter benævnt
hårde belægninger
(2009/607/EF) vedtaget i 2009. Nærværende
forslag om forlængelse af gyldigheden bevirker, at miljømærkekriterierne for TV-apparater forlænges
fra 31. december 2017 til 31. december 2019 (2 år) og hårde belægninger forlænges fra 3o. juni 2021
(godt 3,5 år).
For EU miljømærkede TV-apparater meddeler Kommissionen, at forlængelsen skyldes forsinkelse i det
parallelle arbejde med at udarbejde eco-design kriterier for TV-apparater mm. Det er hensigtsmæssigt,
at miljømærkekravene harmoniseres med disse. Med en stramning af energikravene i
miljømærkekriterierne vurderes kriterierne fortsat at have deres berettigelse.
Udover en forlængelse af selve gyldigheden for produktgruppen TV-apparater har Kommissionen
vurderet energikravene og foreslår en stramning af disse i denne produktgruppe. Det reviderede
energikrav forventes at blive strammet, således at EU miljømærkede TV-apparater skal opnå
minimum, hvad der i dag svarer til energimærke
A++,
hvor kravet tidligere svarede til energimærke
B
(energimærkningen er nyere end miljømærkekriterierne fra 2009). Desuden forventes der en
stramning af kravet til et EU miljømærket TV-apparats maksimale energiforbrug så det
uanset TV-
apparatets størrelse
må forbruge maksimalt 100
W i ”tændt” tilstand.
Det er en stramning svarende
til en halvering af det gældende krav i EU miljømærkede TV-apparater.
For EU miljømærkede hårde belægninger meddeler Kommissionen, at årsagen til forlængelsen skyldes
forsinkelse i det almindelige revisionsarbejde. Kommissionen vurderer, at miljømærkekriterierne
fortsat har et niveau, der berettiger forlængelsen.
Begge produktgrupper er relativt populære i EU blandt producenterne. Kommissionens
e-katalog
for
EU miljømærkede produkter (http://ec.europa.eu/ecat/) opgør antallet af licenser med EU
miljømærkede TV-apparater til over 100, og EU miljømærkede hårde belægninger til knap 20. Hver
licens kan indeholde forskellige produkttyper. Der er ingen danske licenshavere eller producenter.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om
miljømærkekriterier i medfør af EU’s
miljømærkeforordning er direkte gældende i EU medlemslandene.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
Jf. afsnit om gældende dansk ret er Kommissionens beslutninger om miljømærkekriterier direkte
gældende i EU medlemslandene, og indebærer ingen ændringer i danske love og/eller
bekendtgørelser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet der for de to
produktgrupper er tale om forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter, ligesom der ikke
er danske licenshavere eller producenter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 800: Notat om komitésag om skærpelse og forlængelse af EU-miljømærkekriterier for produktgruppen TV-apparater og forlængelse af produktgruppen gulve og belægninger af sten, fliser og klinker
1776655_0003.png
Kommissionen redegør ikke for de økonomiske konsekvenser i ændringsforslaget til
Kommissionsbeslutningen, men forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Nærværende forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt for EU miljømærkekriterierne
for TV-apparater pga. stramningen af energikravet, og neutralt for EU miljømærkekriterierne for
hårde belægninger, der kun drejer sig om forlængelse af gyldigheden af en allerede vedtagen retsakt.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-miljøspecialudvalget den 27. juni
30. juni 2017. Der er ikke
indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige EU medlemslande støtter Kommissionens forslag om en forlængelse af
gyldigheden af EU-miljømærkekriterier, idet der endnu ikke foreligger reviderede kriterier.
Regeringens holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag. Danmark stemte i 2009 imod miljømærkekriterierne
for produktgrupper TV-apparater, fordi miljømærkekriterierne ikke specifikt udelukkede
flammehæmmeren deca-BDE. Ved en senere revision af RoHS direktivet, der regulerer bl.a.
flammehæmmere i elektronisk eller elektrisk udstyr, blev det ikke tilladt at anvende deca-BDE, og
dermed heller ikke i TV-apparater. Derfor er det danske forbehold ikke længere aktuelt, og regeringen
kan støtte en forlængelse af miljømærkekriterierne.
Ved tidligere forlængelse af denne produktgruppe har danske høringssvar udtrykt bekymring for, at
energikravet i produktgruppen ikke fulgte med markedet. En bekymring Danmark har fulgt op på
overfor Kommissionen. Med nærværende ændring imødekommes denne ændring.
Regeringen har tidligere udtrykt bekymring for at
stramme
miljømærkekriterier, hvor der ikke er
foretaget en egentlig revision af miljømærkekriterierne. Med denne fjerde forlængelse er det dog
relevant at se energikravet an, og regeringen støtter derfor stramningen.
Danmark stemte for produktgruppen
hårde belægninger
ved vedtagelsen og ser umiddelbart ingen
problemer i denne forlængelse.
Regeringen agter dermed at støtte Kommissionens forslag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
3