Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
31. oktober 2016
Besvarelse af spørgsmål 4 alm. del stillet af udvalget den 5. oktober
efter ønske fra Thomas Jensen (s).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om køb og salg af 500-eurosedler er en
indikator på hvidvaskning.
Svar:
Køb og salg af 500-eurosedler er ikke i sig selv et udtryk for hvidvask.
Virksomheder, der til dagligt håndterer pengeoverførsler og andre finan-
sielle transaktioner skal løbende overvåge de transaktioner, som gennem-
føres. I den sammenhæng er det relevant at være opmærksom på, at der
ved fx ved pengesmugling ofte anvendes udenlandske sedler af høj værdi
(f.eks. 200 euro sedler eller 500 euro sedler), jf. Statsadvokaten for Øko-
nomisk og International kriminalitets (SØIK) nationale risikovurdering
fra 2015 ”Hvidvask i Danmark”.
Hvis virksomhederne bliver opmærksomme på transaktioner, hvor der er
mistanke om hvidvask, er virksomhederne forpligtet til at indberette dette
til SØIK. Det er derfor den enkelte virksomheds opgave at vurdere, om
der i den konkrete sammenhæng, uanset pengesedlernes værdi, er en mis-
tanke om hvidvask.
Den Europæiske Centralbank har den 4. maj 2016 har offentliggjort, at
banken fra og med udgangen af 2018 ikke længere vil producere 500-
eurosedlen. Baggrunden herfor er netop dennes potentiale for at indgå i
ulovlige kontanttransaktioner.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen