Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 782
Offentligt
1774665_0001.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Att.: Udlændinge- og integrationsministeren
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Det Internationale Sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
30. juni 2017
Kære Inger Støjberg
Europaudvalget har noteret sig dit brev af 22. juni 2017 til Det Udenrigspoliti-
ske Nævn. I brevet redegør du for, at du fremover vil besvare alle samråds-
og folketingsspørgsmål i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, såfremt dine
besvarelser indeholder oplysninger, som af hensyn til Danmarks udenrigspoli-
tiske interesser, herunder forholdet til andre lande, og/eller sikkerhedspolitiske
interesser, er fortrolige.
Jeg skal for en god ordens skyld bede dig bekræfte, at din beslutning ikke
berører de procedurer, der er aftalt mellem Europaudvalg og Regering i ud-
valgets beretninger om forelæggelse af EU-sager forud for forhandlingerne i
Rådet, selvom at disse forelæggelser måtte indeholde oplysninger af oven-
nævnte art.
Regeringen er ifølge Europaudvalgets beretninger forpligtet til mundtligt at
forelægge udvalget alle sager af større rækkevidde til forhandlingsoplæg samt
alle væsentlige sager til orientering forud for møder i Rådet. Forelæggelsen af
forhandlingsoplæg, eller dele heraf, kan i sagens natur ikke flyttes til Det
Udenrigspolitiske Nævn, selvom de måtte indeholde oplysninger af fortrolig
karakter.
Europaudvalget har fuld forståelse for, at der kan være oplysninger, som vil
være fortrolige. Europaudvalget tilkendegav derfor allerede i sin første beret-
ning af 29. marts 1973, at udvalget ville iagttage de regler om fortrolighed,
som er angivet i lov om Det Udenrigspolitiske Nævn, hvis der er tale om op-
lysninger, som er omfattet af tavshedspligt.
Selv om Europaudvalgets møder i dag som udgangspunkt er åbne, kan et
dagsordenspunkt derfor altid lukkes efter aftale mellem udvalget og ministe-
ren, såfremt der er hensyn som tilsiger det. Udvalget og Regeringen beslutter
ifølge beretningen af 23. juni 2006 i fællesskab, hvilke sager der skal behand-
Ref. 16-000565-76
1/2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 782: Brev til udlændinge- og integrationsministeren vedr. forelæggelse af rådsmøder i Europaudvalget
1774665_0002.png
les bag lukkede døre, men der er praksis for, at mødet kan lukkes efter ønske
fra den ene part.
På den baggrund imødeser jeg din bekræftelse på, at den praksis du beskri-
ver i brevet til Det Udenrigspolitiske Nævn af den 22. juni ikke omfatter råds-
mødeforelæggelsen for Europaudvalget.
Vi ser frem til det fortsatte samarbejde.
Med venlig hilsen
Erik Christensen
Formand for Europaudvalget
2/2