Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 764
Offentligt
1772189_0001.png
D
ET
G
RØNNE
K
ONTAKTUDVALG
12. juni 2017
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
EU’s landbrugsstøtte: Det er nu Danmark bør vælge fuld fleksibilitet
Inden 1. august kan Regeringen eslutte at overføre flere penge fra EU’s direkte landbrugsstøtte
til natur-,
miljø- og klimaforbedrende tiltag i landbruget. Det kan modvirke den udhuling af støtten til miljø og natur,
som sker frem mod 2020.
I 2014 besluttede den daværende regering at overføre 5-7 % af den direkte støtte til Landdistriktspro-
grammet. Det var første skridt på vejen. Det var nødvendigt for at finansiere de initiativer i Landbrugspak-
ken, som delvist skal kompensere for effekterne af øget udspredning af næringsstoffer.
Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om der skal overføres yderligere midler til landdistriktspro-
grammet. Beslutningen skal tages inden for den nærmeste fremtid.
Vi opfordrer partierne til at presse på for at regeringen vælger fuld overflytning af 15 % af landbrugsstøtten
til betaling for offentlige goder og et bæredygtigt landbrug.
Det nuværende Landdistriktsprogram prioriterer indførelsen af en målrettet regulering meget højt. Denne
indsats er nødvendig og bør udføres omkostningseffektivt og effektfuldt
men det er uacceptabelt, at det
fører til yderligere nedprioritering af andre indsatser. Prioriteringen af målrettet regulering falder nemlig
sammen med en gradvis reduktion af midlerne i Landdistriktsprogrammet. Derfor er konsekvenserne
blandt andet:
Færre penge til naturen og til Naturplanen.
Støtteordningerne til Miljøteknologi reduceres og udfases helt i 2020.
Støtte til innovation og udvikling af det økologiske landbrug reduceres kraftigt.
Der er meget få midler til reduktion af landbrugets klimabelastning.
Støtte til udvikling og innovation af bioteknologi og bioraffinering er også ramt.
Udviklingen af landdistrikterne via LAG’erne redu eres ligeledes.
For få penge til jordfordeling.
Landbruget har også brug for flere penge til landdistriktsstøtten. En bæredygtig vækst og udvikling fordrer
stabile rammevilkår. Landbruget skal vide, at staten og samfundet bakker op om den grønne omstilling.
Samtidig skal dansk landbrug fastholde konkurrenceevnen. Det kan vi, fordi de lande som vi konkurrerer
direkte med, går i samme retning som os. Nabolande med intensiv husdyrproduktion vælger nemlig også
fleksibilitet.
Overførsel af flere penge har til formål, at Danmark skal kunne opfylde sine internationale forpligtigelser:
En god miljøtilstand i vandløb, søer, fjorde og have og rent drikkevand (EU - Vandrammedirektivet)
Beskyttelse af truede arter og naturtyper (EU - Natura 2000)
Beskyttelse af værdifuld dansk natur (§3) og natur i agerlandet
Stop for tab af biodiversitet (Biodiversitetskonventionen)
Reduktion af landbrugets klimabelastning (Klimaaftaler i FN og EU)
Ren luft (EU - NEC-direktivet)
c/o: Danmarks Naturfredningsforening
�½
Masnedøgade 20
�½
2100 København Ø
�½
Tlf. 39 17 40 00
�½
[email protected]
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 764: Kopi af henvendelse af 12/6-17 fra fra Det Grønne Kontaktudvalg om direkte landbrugsstøtte til natur-, miljø- og klimaforbedrende tiltag i landbruget
1772189_0002.png
Det Grønne Kontaktudvalg er opmærksom på, at midler fra fleksibilitet er pålagt en række begrænsninger.
Vi vil derfor foreslå, at de midler, der ved fuld fleksibilitet overføres til Landdistriktsprogrammet, bruges til
investeringer i miljøteknologi og til jordfordeling med målrettet opkøb og ekstensivering af landbrugsjord
for at fremme den målrettede regulering og etableringen af det grønne Danmarkskort. Vi vil også pege på,
at der i dag er et stort, udækket behov for støtte til etablering af naturplejefaciliteter og hegning uden for
Natura 2000 områderne, hvilket kan løses ved at tilføre midler til Natur- og Miljøprojektordningen.
Med venlig hilsen
Ella Maria Bisschop-Larsen
Formand
Kopi til
Miljø- og fødevareministeren
Underskrivende organisationer
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening
WWF Verdensnaturfonden
Dyrenes Beskyttelse
Danmarks Sportsfiskerforbund
Det Økologiske Råd
Friluftsrådet
Greenpeace
Dansk Botanisk Forening
Dansk Geologisk Forening
Dansk Svampeforening
Dansk Entomologisk Forening
Biologforbundet
2