Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 742
Offentligt
1770011_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
16. juni 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Deltager i PD
Processkridt
Dato
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-670/16
Titel og kort sagsresumé
Mengesteab
1. Kan en asylansøger gøre gældende, at ansvaret
overgår til den anmodende medlemsstat, når fristen
for fremsættelse af anmodning om overtagelse (jf.
artikel 21, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr.
604/2013) er udløbet? 2. Såfremt spørgsmål 1
besvares bekræftende: Kan en asylansøger ligeledes
gøre gældende, at ansvaret er overgået, når den
anmodede medlemsstat fortsat er rede til at overtage
ham? 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:
Kan det henholdsvis på grundlag af den anmodede
medlemsstats udtrykkelige accept eller formodede
accept (artikel 22, stk. 7, i forordning nr. 604/2013)
sluttes, at den anmodede medlemsstat fortsat er rede
til at overtage asylansøgeren? 4. Kan
tomånedersfristen i artikel 21, stk. 1, andet afsnit, i
forordning nr. 604/2013 udløbe efter tremåneders
fristen i artikel 21, stk. 1, første afsnit, i forordning nr.
604/2013, når den anmodende medlemsstat lader
hengå mere end en måned fra tremånedersfristen
Interessent
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Processkridt
GA
Dato
20.06.17
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0002.png
begynder at løbe, inden den retter forespørgsel til
Eurodac-databasen? 5. Betragtes en ansøgning om
international beskyttelse som indgivet allerede ved
udstedelsen af det første bevis for registrering som
asylsøgende, eller først ved registrering af en formel
asylansøgning som omhandlet i artikel 20, stk. 2, i
forordning nr. 604/2013? Særligt spørges: a) Er
beviset for registrering som asylsøgende en formular
eller en rapport i den forstand, hvori disse udtryk er
anvendt i artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 604/2013?
b) Er den kompetente myndighed i henhold til artikel
20, stk. 2, i forordning nr. 604/2013 den myndighed,
der er ansvarlig for modtagelsen af formularen eller
for udfærdigelsen af rapporten, eller den myndighed,
der har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende
asylansøgningen? c) Er en af myndighederne
udfærdiget rapport ligeledes kommet den kompetente
myndighed i hænde, når denne har fået meddelelse
om det væsentligste indhold i formularen eller
rapporten, eller kræves det, at den får fremsendt
rapporten i original eller kopi? 6. Kan forsinkelser
mellem den første ansøgning om asyl henholdsvis
den første udstedelse af et bevis for registrering som
asylsøgende og indgivelse af en anmodning om
overtagelse bevirke, at ansvaret overgår til den
anmodende medlemsstat ved analog anvendelse af
artikel 21, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr.
604/2013, eller forpligte den anmodende
medlemsstat til at gøre brug af retten til selv at
overtage sagens behandling som omhandlet i artikel
17, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 604/2013? 7.
For det tilfælde at et af de alternativer, der er nævnt i
spørgsmål 6, besvares bekræftende: Fra hvilket
tidspunkt må det antages, at der foreligger en
uforholdsmæssig forsinkelse med indgivelse af en
anmodning om overtagelse? 8. Overholder en
anmodning om overtagelse, hvori den anmodende
medlemsstat alene giver oplysning om indrejsedatoen
i den anmodende medlemsstat samt datoen for
indgivelse af den formelle asylansøgning, men ikke
datoen for den første anmodning om asyl
henholdsvis datoen for udstedelse af det første bevis
for registrering som asylsøgende, fristen i artikel 21,
stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 604/2013, eller er
en sådan anmodning »uvirksom«?
C-621/15
W e.a.
1. Er artikel 4 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.
juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
produktansvar på området for
lægemiddellaboratoriers ansvar for de vacciner, som
de fremstiller, til hinder for en bevismåde, hvorefter
den ret, der behandler sagens realitet, i forbindelse
med udøvelsen af sin eneret til at bedømme denne,
kan fastslå, at de faktiske forhold, som sagsøgeren har
gjort gældende, udgør bestyrkede, præcise og
samstemmende formodninger, som kan bevise
vaccinens defekt og tilstedeværelsen af en
Lægemiddelstyrelsen
Dom
21.06.17
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0003.png
årsagsforbindelse mellem defekten og sygdommen,
uanset at det er konstateret, at den medicinske
forskning ikke har fastslået en forbindelse mellem
vaccinen og sygdommens indtræden? 2. Såfremt det
første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 4 i
direktiv 85/374 da til hinder for en
formodningsordning, hvorefter tilstedeværelsen af en
årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og
den skade, som den skadelidte har lidt, altid vil blive
anset for fastslået, når visse tegn på en
årsagsforbindelse foreligger? 3. Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i
direktiv 85/374 da fortolkes således, at det bevis, som
det påhviler skadelidte at føre, for tilstedeværelsen af
en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine
og den skade, som denne har lidt, kun kan anses for
ført, hvis denne forbindelse er videnskabeligt
fastslået?
C-178/16
Impresa di Costruzioni Ing. E. Mantovani et RTI
Mantovani e Guerrato
Er det til hinder for en korrekt anvendelse af dels
artikel 45, stk. 2, litra c) og g), og artikel 45, stk. 3,
litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/18/EF af 31. marts 2004 [udelades], dels de
EU-retlige principper om beskyttelse af den
berettigede forventning, retssikkerhed,
ligebehandling, proportionalitet, gennemsigtighed,
forbuddet mod at gøre proceduren mere bebyrdende,
sikring af en så bred konkurrence som muligt på
markedet for offentlige kontrakter samt princippet
om, at sanktioner skal være fastlagt udtømmende og
have bestemt karakter, at nationale bestemmelser,
såsom artikel 38, stk. 1, litra c), i lovdekret nr. 163 af
12. april 2006 (loven om offentlige bygge- og
anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og
vareindkøbskontrakter til gennemførelse af direktiv
2004/17/EF og 2004/18/EF), med senere
ændringer, bestemmer, at den i bestemmelsen
fastsatte pligt til at afgive en erklæring om, at en
tilbudsgiver ikke ved endelige straffedomme
(herunder domme om anvendelse af straf efter
begæring fra parterne) er blevet dømt for de heri
angivne forbrydelser, udvides til at omfatte personer,
der fratrådte embeder i virksomheden året inden
offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen, og
fastsætter en deraf følgende grund til udelukkelse fra
udbudsproceduren, såfremt virksomheden ikke
beviser, at der fuldstændigt og reelt er blevet taget
afstand fra disse personers strafbare adfærd, idet
vurderingen om afstandtagen overlades til den
ordregivende myndigheds skøn med den konsekvens,
at den ordregivende myndighed i praksis kan indføre
en række forpligtelser, hvis manglende opfyldelse
medfører udelukkelse fra udbudsproceduren,
herunder navnlig (i) oplysnings- og
erklæringsforpligtelser om strafferetlige procedurer,
som endnu ikke er afgjort ved endelig dom (og hvis
udfald således er usikkert), der ifølge loven end ikke
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
21.06.17
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0004.png
er fastlagt med hensyn til personer, der bestrider
embeder (ii) forpligtelser til spontan afstandtagen,
idet disse forpligtelser ikke er nærmere bestemt med
hensyn til dels de former for adfærd, som ikke er
strafbare, dels den respektive tidsramme (hvis
opfyldelse kan kræves selv inden det tidspunkt, hvor
straffedommen bliver endelig), dels den fase i
proceduren, hvor de skal opfyldes (iii) forpligtelser til
loyalt samarbejde med upræcis afgrænsning, bortset
fra en henvisning til det almindelige krav om god tro?
C-306/16
Maio Marques da Rosa
1) I lyset af artikel 5 i Rådets direktiv 93/104/EF af
23. november 1993 og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003
samt artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder er det da nødvendigt i et
tilfælde med skifteholdsarbejdere, der har skiftende
hvileperioder, og som er ansat i en virksomhed, der
har åbent alle ugens dage, men som ikke er åben
kontinuerligt i alle døgnets 24 timer, at tildele den
obligatoriske hviledag, som arbejdstageren har ret til
inden for hver syvdagesperiode, dvs. som minimum
på syvendedagen efter seks på hinanden følgende
arbejdsdage? 2) Er en fortolkning, hvorefter
arbejdsgiveren i forhold til disse arbejdstagere frit kan
vælge de dage, hvor han inden for hver uge tildeler
arbejdstageren de hvileperioder, som den pågældende
har ret til, således at arbejdstageren kan forpligtes til
uden vederlag for overarbejde at arbejde i op til ti på
hinanden følgende dage (f.eks. fra onsdagen i én uge,
hvor der har været hviledag mandag og tirsdag, indtil
fredagen i den følgende uge, hvorefter lørdag og
søndag er hviledag), forenelig med de nævnte
direktiver og bestemmelser? 3) Er en fortolkning,
hvorefter den ikke-afbrudte hvileperiode på 24 timer
kan tildeles på en hvilken som helst kalenderdag
inden for en bestemt periode på 7 kalenderdage, og
den efterfølgende ikke-afbrudte hvileperiode på 24
timer (hvortil lægges 11 timer daglig hvile) ligeledes
kan tildeles på en hvilken som helst kalenderdag
inden for den periode på syv kalenderdage, der følger
efter den førstnævnte periode, forenelig med disse
direktiver og bestemmelser? 4) Er en fortolkning,
hvorefter arbejdstageren i stedet for at afholde en
ikkeafbrudt hvileperiode på 24 timer (hvortil lægges
11 timer daglig hvile) for hver syvdagesperiode kan
afholde to perioder, sammenhængende eller ej, på 24
timers ikke-afbrudt hvile på en hvilken som helst af
de fire kalenderdage i en bestemt periode på 14
kalenderdage, forenelig med disse direktiver og
bestemmelser, henset også til artikel 16, litra a), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF
af 4. november 2003?
Farrell
Sagen vedrører: 1. Skal testen i dom Foster m.fl.
[udelades] (sag C-188/89), jf. dommens præmis 20,
vedrørende spørgsmålet om, hvad der udgør et
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
21.06.17
C-413/15
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
22.06.17
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0005.png
statsligt organ i en medlemsstat, forstås således, at
betingelserne i denne test skal finde anvendelse (a)
kumulativt, eller (b) hver for sig? 2. For så vidt som
visse særlige forhold, der blev henvist til i dom Foster
m.fl. [udelades] (sag C-188/89), subsidiært kan anses
for at være forhold, hvortil der skal tages behørigt
hensyn ved en overordnet bedømmelse, findes der da
et grundlæggende princip bag de særlige forhold, der
blev lagt til grund i den nævnte dom, som en ret skal
anvende ved afgørelsen af, om et bestemt organ er et
statsligt organ? 3. Er det tilstrækkeligt, at en
medlemsstat har tildelt et organ en omfattende
forpligtelse med det angivelige formål at opfylde EU-
retlige forpligtelser, for at dette organ kan anses for at
være et statsligt organ i medlemsstaten, eller er det
herudover nødvendigt, at et sådant organ endvidere
har a) særlige beføjelser eller b) fungerer under
medlemsstatens direkte kontrol eller tilsyn?
C-549/15
E.ON Biofor Sverige
1. Skal begreberne »massebalance« og »blanding« i
VE-direktivets artikel 18, stk. 1, fortolkes således, at
medlemsstaterne er forpligtede til at godkende handel
med biogas mellem medlemsstaterne via
sammenkoblede gasnet? 2. Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende, er den omhandlede
direktivbestemmelse i så fald forenelig med artikel 34
TEUF, selv om anvendelsen kan antages at virke
handelsbegrænsende?
Federatie Nederlandse Vakvereniging e.a.
1. Er den nederlandske konkursbehandling i tilfælde
af overdragelse af den konkursramte virksomhed,
hvor der forud for konkursen er gennemført en af
retten kontrolleret pre-pack-procedure, der
udtrykkeligt har til formål at videreføre (dele af)
virksomheden, i overensstemmelse med formålet
med og rækkevidden af direktiv 2001/23/EF, og er
artikel 7:666, stk. 1, litra a), i Burgerlijk Wetboek (den
borgerlige lovbog, herefter »BW«) set i dette lys
(stadig) i overensstemmelse med direktivet? 2. Finder
direktiv 2001/23/EF anvendelse i det tilfælde, hvor
en af retten udpeget såkaldt »påtænkt kurator«
(»beoogd curator«) allerede før konkursen sætter sig
ind i skyldnerens situation og undersøger
mulighederne for, at en tredjemand genstarter
virksomhedens aktiviteter, og endvidere træffer
forberedelse til handlinger, der skal foretages kort
efter konkursen for at sikre genstarten ved hjælp af en
overdragelse af aktiver, hvorved skyldnerens
virksomhed eller en del heraf på konkursens dato
eller kort derefter overdrages, og aktiviteterne
(næsten) uden afbrydelse fortsættes helt eller delvist?
3. Har det herved nogen betydning, om
virksomhedens videreførelse er det primære formål
med den nævnte pre-pack-procedure, eller om den
påtænkte kurators formål med denne pre-pack-
procedure og salg af aktiverne i form af en »going
concern« direkte efter konkursen primært er at opnå
Energistyrelsen
Dom
22.06.17
C-126/16
Justitsministeriet
Dom
22.06.17
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0006.png
en maksimering af provenuet til alle kreditorer, eller
at der inden for rammerne af pre-packproceduren før
konkursen opnås enighed om overdragelse af
aktiverne (videreførelse af virksomheden), og dennes
udførelse formaliseres og/eller gennemføres efter
konkursen? Og hvorledes skal dette bedømmes, hvis
såvel virksomhedens videreførelse som
provenumaksimering tilstræbes? 4. Bestemmes
tidpunktet for virksomhedens overførsel med henblik
på anvendelsen af direktiv 2001/23/EF og den herpå
beroende artikel 7:662 ff. i BW inden for rammerne
af en pre-pack-procedure forud for virksomhedens
konkurs af den før konkursen tilvejebragte faktiske
enighed om virksomhedens overdragelse, eller
afhænger dette tidspunkt af, hvornår egenskaben af
indehaver, der driver den pågældende enhed, faktisk
overgår fra overdrageren til erhververen?
C-163/16
Louboutin et Christian Louboutin
Er begrebet [form] som omhandlet i artikel 3, stk. 1,
litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95/EF (henholdsvis
»Form«, »shape« og» forme« i den tyske, den engelske
og den franske version af varemærkedirektivet)
begrænset til varens tredimensionelle egenskaber,
såsom dens konturer, mål og volumen (som kan
udtrykkes tredimensionelt), eller omfatter denne
bestemmelse også andre (ikke tredimensionelle)
egenskaber ved varen såsom farven?
HX mod Rådet (appel)
Påstande:
Det fastslås, at appellen er begrundet og
i sin helhed kan antages til realitetsbehandling, og alle
anbringender til støtte for appellen tages til følge.
Det fastslås, at de anfægtede retsakter delvis kan
annulleres.
Dom afsagt af Den Europæiske
Unions Ret den 2. juni 2016 i sag T-723/14, HX mod
Rådet for Den Europæiske Union, ophæves for så
vidt angår den del, hvorved Hashem Akkad ikke fik
medhold.
Rådets afgørelse (FUSP) 2015/837 af
28. maj 2015 om ændring af afgørelse
2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Syrien, hvorved Rådet forlængede gyldigheden af
afgørelse 2013/255 frem til den 1. juni 2016,
annulleres, for så vidt som den vedrører Hashem
Akkad.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at
betale appellantens sagsomkostninger, herunder
udlæg, honorarer osv. i forbindelse med dennes
forsvar.
Syndicat national de l'industrie des technologies
médicales et Philips France
Skal [Rådets] direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993
[om medicinsk udstyr (EFT 1993, L 169, s. 1)]
fortolkes således, at en software, der har til formål at
tilbyde receptudstedere i byerne, ved
sundhedsinstitutioner eller ved medicinsk-sociale
institutioner støtte til at udskrive recepter på
lægemidler for at forbedre sikkerheden ved
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
22.06.17
C-423/16 P
Udenrigsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
22.06.17
C-329/16
Lægemiddelstyrelsen
GA
28.06.17
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0007.png
receptudskrivningen, lette arbejdet for
receptudskriveren, fremme receptens forenelighed
med de nationale lovkrav og mindske udgifterne til en
kvalitetsmæssigt ensartet behandling, udgør
medicinsk udstyr som omhandlet i dette direktiv, når
denne software besidder mindst en funktion, der gør
det muligt at anvende en patients data med henblik på
at hjælpe patientens læge med at udfærdige
vedkommendes recept, bl.a. ved at afsløre
kontraindikationer, interaktion med andre lægemidler
og overdoseringer, men softwaren ikke selv har en
virkning i eller på det menneskelige legeme?
C-436/16
Leventis et Vafeias
Sagen vedrører: Omfatter en aftale om værneting,
som indgås af selskaber i henhold til artikel 23, stk. 1,
i forordning (EF) nr. 44/2001, og som i den konkrete
situation er indeholdt i det privat oprettede dokument
af 14. november 2007, der blev underskrevet af det
første og det andet kassationsindstævnte selskab
hvis artikel 10 fastlægger, at »herværende aftale
reguleres af engelsk lovgivning og omfattes af de
engelske retters kompetencer, idet enhver tvist som
følge af eller i anledning af aftalen alene skal afgøres
af den højeste ret (High Court) i England og Wales«
for så vidt angår handlinger og undladelser udvist af
organer i det andet kassationsindstævnte selskab, som
repræsenterer og tegner selskabet i henhold til artikel
71 i
Αstiko Κodika,
også de ansvarlige personer, som
har handlet ved udøvelse af deres opgaver, og som i
henhold til den nævnte artikel, sammenholdt med
artikel 926 i
Αstiko Κodika,
hæfter solidarisk med
selskabet som juridisk person?
Eni e.a.
Skal artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober
2010 fortolkes således, at den er til hinder for, at en
medlemsstat pålægger naturgasleverandører yderligere
forpligtelser ved at lade kunder, der ikke er nævnt i
samme forordnings artikel 2, stk. 1, være omfattet af
»de beskyttede kunder«, hvis forbrug bidrager til at
definere rækkevidden af den lagringspligt, der har til
formål at sikre kontinuiteten i forsyningen?
Skal
artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010
fortolkes således, at den er til hinder for, at en
medlemsstat pålægger naturgasleverandører krav
vedrørende den lagrede gasmængde,
udtrækningskapaciteten og den lagringskapacitet, der
er erhvervet for de rettigheder, der svarer til
størrelsen af det lager, der skal holdes på denne
medlemsstats område, når det i denne bestemmelse
samtidig foreskrives, at ministeren i forbindelse med
vurderingen af en leverandørs lagringskapacitet skal
tage hensyn til de andre reguleringsinstrumenter, som
den pågældende råder over?
Vion Livestock
1. Skal artikel 5, stk. 4, og artikel 8, stk. 2, i Rådets
Justitsministeriet
Dom
28.06.17
C-226/16
Energistyrelsen
GA
29.06.17
C-383/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
29.06.17
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0008.png
forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om
beskyttelse af dyr under transport og dermed
forbundne aktiviteter (forordning nr. 1/2005)
sammenholdt med bestemmelserne vedrørende
logbogen i bilag II til denne forordning fortolkes
således, at de omfatter den forpligtelse for
organisatoren af forsendelsen og/eller brugeren, at de
ved forsendelse af dyr til et tredjeland skal føre
logbogen helt frem til bestemmelsesstedet i dette
tredjeland? 2. Skal artikel 5 og 7 i Kommissionens
forordning (EU) nr. 817/2010 af 16. september 2010
om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt
angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i
forbindelse med levende kvægs velfærd under
transport (forordning nr. 817/2010) sammenholdt
med forordningens artikel 4 fortolkes således, at
eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt
logbogen ikke er ført helt frem til bestemmelsesstedet
i tredjelandet, fordi transportvirksomheden har
opfyldt sin pligt til at give logbogen til
embedsdyrlægen på udgangsstedet i henhold til punkt
7 i bilag II til forordning nr. 1/2005? 3. Skal artikel 5
og 7 i forordning nr. 817/2010 sammenholdt med
forordningens artikel 4 fortolkes således, at
eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt
eksportøren ikke kan godtgøre, at forskrifterne i
forordning nr. 1/2005 er opfyldt i en situation, hvor
dyrlægen inden for rammerne af den kontrol, han i
henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 817/2010
skal gennemføre i tredjelandet, ikke kan efterprøve,
om ruteplansoptegnelserne (logbogen) er
tilfredsstillende, dvs. om bestemmelserne i forordning
nr. 1/2005 er overholdt (og han følgelig heller ikke
kan bekræfte, at kontrolresultatet er tilfredsstillende),
fordi transportvirksomheden har givet logbogen til
embedsdyrlægen på udgangsstedet?
T-27/16
Det Forenede Kongerige mod Kommissionen
Påstande:
Artikel 1 i Kommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13.
november 2015 (1), hvorved det bl.a. blev fastslået, at
en del af landbrugsudgifterne vedrørende
beregningen af værdien af den afsatte produktion,
som Storbritannien havde erklæret, var blevet afholdt
i strid med EU-retten og ikke kan finansieres af
EGFL og ELFUL, hvilket førte til en samlet finansiel
korrektion på 1 849 194,86 EUR, annulleres delvist.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Kommissionen mod Ungarn
Påstande: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 49 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den har
underlagt udøvelse af notarvirksomhed et
nationalitetskrav.
Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Miljø- og
Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
29.06.17
T-392/15
Erhvervsstyrelsen
Dom
04.07.17
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0009.png
C-190/16
Fries
Sagen vedrører: 1. Er FCL.065, litra b), i bilag I til
forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig med
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i
chartrets artikel 21, stk. 1? 2. Er FCL.065, litra b), i
bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig
med chartrets artikel 15, stk. 1, hvorefter enhver har
ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller
accepteret erhverv? 3. Såfremt det første og andet
spørgsmål besvares bekræftende: a) Omfatter
begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i den
forstand, hvori dette udtryk er anvendt i henholdsvis
FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til forordning
(EU) nr. 1178/2011 ligeledes såkaldt tomme
flyvninger, som foretages som led i et luftfartselskabs
erhvervsvirksomhed, og på hvilke der hverken
transporteres passagerer, gods eller post? b)
Omfatter begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i
den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i
henholdsvis FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til
forordning (EU) nr. 1178/2011, uddannelse og
eksaminationer, hvorunder den 65-årige pilot
opholder sig i flyets cockpit som ikke-flyvende
medlem af besætningen?
AEBTRI
1) Har Den Europæiske Unions Domstol for at
undgå modstridende retsafgørelser kompetence til at
fortolke toldkonventionen om international
godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-
Convention) af 14. november 1975, som De
Europæiske Fællesskaber har tiltrådt med Rådets
forordning (EØF) nr. 2112/78, på en for
medlemsstaternes domstole bindende måde, når det
drejer sig om denne konventions artikel 8 og artikel
11, med henblik på at bedømme, om der foreligger
hæftelse for den garanterende organisation, som også
er reguleret i artikel 457, stk. 2, i Kommissionens
forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om
visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets
forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en
EF-toldkodeks (gennemførelsesforordningen til
toldkodeksen)?2) Tillader fortolkningen af artikel 457,
stk. 2, i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen
sammenholdt med TIR-konventionens artikel 8, stk.
7, (nu artikel 11, stk. 2) og de tilhørende forklarende
bemærkninger at lægge til grund, at
toldmyndighederne i en sag som den foreliggende,
når de i TIRkonventionens artikel 8, stk. 1 og 2,
nævnte beløb er forfaldne, så vidt muligt skal forlange
dem indriet af indehaveren af TIR-carnetet, som
skylder disse beløb direkte, før de retter krav mod
den garanterende organisation? 3) Kan det lægges til
grund, at den modtager, som har erhvervet en vare
eller har den i sin besiddelse, om hvilken det vides, at
den er transporteret med TIR-carnet, og for hvilken
det ikke er konstateret, at den er frembudt for
bestemmelsestoldstedet og angivet til dette, alene på
grundlag af disse omstændigheder er den person, som
Beskæftigelsesministe-
riet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
05.07.17
C-224/16
SKAT
GA
05.07.17
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0010.png
burde have vidst, at varen var unddraget toldtilsyn, og
skal den pågældende anses for solidarisk hæftende
debitor som omhandlet i artikel 203, stk. 3, tredje led,
sammenholdt med artikel 213 i Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-
toldkodeks? 4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares
bekræftende: Er toldmyndighedernes passivitet med
hensyn til at forlange betaling af toldskylden af denne
modtager til hinder for, at den garanterende
organisations ansvar i henhold til TIR-konventionens
artikel 1, nr. 16)
som også er reguleret i artikel 457,
stk. 2, i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen
indtræder?
C-650/15 P
Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og
SNF SAS mod Det Europæiske
Kemikalieagentur (ECHA) (appel)
Påstande:
Rettens dom i sag T-268/10 RENV
ophæves.
Den anfægtede retsakt annulleres.
Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på
realitetsbehandling af appellanternes
annullationssøgsmål.
ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger,
herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for
Retten.
Air Berlin
1. Skal bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, tredje
punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF fortolkes
således, at luftfartsselskaber skal angive de i litra b), c)
og d) nævnte skatter, lufthavnsafgifter og andre
afgifter, tillæg eller gebyrer ved offentliggørelsen af
deres flybilletpriser i den faktiske størrelse og derfor
ikke må inddrage dem delvis i deres flybilletpriser i
henhold til denne bestemmelses litra a)? 2. Skal
bestemmelsen i artikel 22, stk. 1, i forordning nr.
1008/2008/EF fortolkes således, at den er til hinder
for at anvende en national bestemmelse om
almindelige forretningsbetingelser, som er baseret på
EU-retten, og hvorefter der af kunder, som ikke har
benyttet en flybillet eller har afbestilt den, ikke må
opkræves et særskilt ekspeditionsgebyr herfor?
American Express
1) Finder kravet i artikel 1, stk. 5, og artikel 2, nr. 18),
i forordning (EU) nr. 2015/751 (herefter »IGF«),
hvorefter en betalingskortordning med tre parter, der
udsteder kortbaserede betalingsinstrumenter sammen
med en partner under samme varemærke eller
gennem en agent, anses for at være en
betalingskortordning med fire parter, kun anvendelse,
for så vidt som denne co-brandingpartner eller agent
handler som »udsteder« i den forstand, hvori dette
udtryk er anvendt i artikel 2, stk. 2, i og 29.
betragtning til IGF (nemlig når partneren eller
agenten har en aftale med betaleren i medfør af
hvilken, vedkommende stiller et betalingsinstrument
til rådighed med henblik på at initiere og behandle
betalerens kortbaserede betalingstransaktioner)? 2)
Hvis svaret på
det første spørgsmål er »nej«, er IGF’s
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
06.07.17
C-290/16
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
06.07.17
C-304/16
Erhvervsministeriet
Finanstilsynet
GA
06.07.17
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 742: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9. juni 2017
1770011_0011.png
artikel 1, stk. 5, og artikel 2, nr. 18), da ugyldige, for så
vidt som de bestemmer, at sådanne ordninger anses
for at være betalingskortordninger med fire parter, på
grund af: a) en manglende begrundelse i
overensstemmelse med artikel 296 TEUF b) åbenbart
urigtigt skøn og/eller c) tilsidesættelse af
proportionalitetsprincippet?
11