EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17, Udenrigsudvalget 2016-17, Europaudvalget 2016-17
UPN Alm.del Bilag 278, URU Alm.del Bilag 217, EUU Alm.del Bilag 738
Offentligt

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Indhold

Forord

Indledning

Migration, ustabilitet og terrorisme

Sikkerhed i nærområdet

Brexit og EU’s fremtid

Globalisering – økonomisk og teknologisk diplomati

Arktis

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Forord

Verden er blevet mindre, og Danmark bliver på

godt og ondt påvirket af begivenheder udefra.

I opfølgning på udredningen om dansk udenrigs-

og sikkerhedspolitik fra maj 2016 leverer rege-

ringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske

strategi svar på de væsentligste eksterne udfor-

dringer, som Danmark står over for netop nu.

Regeringen ønsker, at Danmark fortsat har et

stærkt internationalt engagement. Vi skal præge

det internationale samarbejde for en sikker, frede-

lig og velstående verden. Vi skal insistere på, at det

internationale samarbejde er baseret på regler og

normer, der gælder for alle lande. Vi skal kæmpe

for de værdier og frihedsrettigheder, som vores

samfund bygger på. Vi ønsker en verden med mere

demokrati og frihed, herunder mere ytringsfrihed,

forsamlingsfrihed, religionsfrihed og mere ofent-

lig orden. Samtidig skal vi give danske virksom-

heder gode muligheder for både at klare sig på de

internationale markeder og være på forkant med

den teknologiske udvikling.

Prioritering og samtænkning er nøgleord, når

det handler om at varetage Danmarks udenrigs- og

sikkerhedspolitiske interesser på den bedst mulige

måde. I det lys peger regeringen på fem emner,

som vi mener bør have særligt fokus for Danmarks

udenrigs- og sikkerhedspolitik i det kommende år:

Migration, ustabilitet og terrorisme; Sikkerhed i

nærområdet; Brexit og EU’s fremtid; Globalisering

- økonomisk og teknologisk diplomati; og Arktis.

Det betyder dog ikke, at det er de eneste emner, vi

skal forholde os til. Listen er længere, og Danmarks

indsats favner bredere.

Med afsæt i de fem prioriterede indsatsområder

ønsker vi at række hånden ud og styrke Danmark

i samarbejde med civilsamfundsorganisationer,

erhvervsliv, universiteter og tænketanke.

Danmark er stærkest, når vi står sammen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Indledning

Rammerne for Danmarks uden-

rigs- og sikkerhedspolitiske

interessevaretagelse er udfordret.

De tektoniske plader, som dansk

udenrigspolitik har hvilet på i

mange år, er i bevægelse. Der sker

store forandringer i verden, som

påvirker det globale system og

skaber nye rammebetingel-

ser – ikke bare for Danmark,

men også for de største og mest

indlydelsesrige magter.

Uforudsigeligheden i interna-

tional politik har i lang tid ikke

været større, end den er i

øjeblikket

Den vestlige samfundsmodel – demokrati, en

åben, liberal markedsbaseret økonomi og det for-

pligtende, retsbaserede internationale samarbejde

– er udfordret af mere autoritære tendenser, som

også i Europa ser ud til at nyde stigende tilslutning.

Udsagnet om, at demokrati og rettigheder ikke er

naturgivne – men er en kamp, som hver generation

skal genvinde – er måske mere rigtigt end længe.

Regeringen mener, at det som et lille land er i

vores interesse at have stærke multilaterale orga-

nisationer, hvor der træfes fælles beslutninger,

som også de stærkeste lande opfatter som legitime

og bindende. Centrale organisationer for dansk

udenrigs- og sikkerhedspolitik – EU, NATO, FN

og WTO – er kommet under pres. Det gør det van-

skeligere at opbygge international konsensus og

tackle de globale udfordringer i fællesskab. Derfor

er det endnu vigtigere at kæmpe for at bevare og

styrke det internationale samarbejde og de organi-

sationer, der danner rammen herom.

For Danmark er EU-medlemskabet vores bedste

mulighed for at påvirke verden omkring os og

dermed de rammevilkår, som har betydning for

danske borgere og virksomheder. Vores velstand

og vores arbejdspladser er tæt forbundne med det

indre marked. Og vores mulighed for at løse græn-

seoverskridende og fælles problemer forudsætter

et tæt europæisk samarbejde. Sammenhængskraf-

ten i EU har de seneste år været udfordret. EU-sam-

arbejdet har hat svært ved at levere hurtige

løsninger på de problemer, som optager de euro-

pæiske borgere. Det gælder eksempelvis i forhold

til migrationspresset og lav økonomisk vækst.

Hertil kommer Brexit, som kom overraskende

og har rystet EU.

Der er samtidig tegn på, at de store udfordringer

får et lertal af EU’s medlemsstater til at rykke tæt-

tere sammen. Det mest sandsynlige er, at vi inden

for de kommende år vil se nye tiltag til styrket sam-

arbejde på områder, som optager EU’s borgere. Det

gælder blandt andet vækst og beskætigelse, klima

og energi, grænser og asylpolitik samt sikkerhed og

forsvar. Et EU i lere hastigheder er dermed blevet

et mere sandsynligt scenarie. Danmark risikerer

derfor at blive udfordret af, at vi står uden for lere

af de konkrete områder, hvor samarbejdet styrkes.

I alle væsentlige udenrigs- og sikkerhedspo-

litiske sammenhænge har Danmark og USA en

lang tradition for at være tætte allierede. Det er

endnu for tidligt at vurdere, hvordan amerikansk

udenrigspolitik vil tegne sig i de kommende år.

For Danmark vil det være af stor vigtighed, at USA

bevarer et stærkt internationalt engagement, ikke

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

mindst inden for sikkerhedspolitik, frihandel

og multilateralt samarbejde generelt. I det lys er

annonceringen af, at USA vil trække sig fra klima-

atalen fra Paris yderst beklagelig. Vi er parate til

at kæmpe hårdt for et internationalt samarbejde,

der sikrer de bedste fremtidsbetingelser for kom-

mende generationer.

Den globale sikkerhedspolitiske og økonomiske

magtbalance ændres i disse år. Blandt andet som

følge af høj vækst i nogle af verdens mest befolk-

ningsrige lande. Særligt USA og Kina skal i de

kommende årtier inde sig til rette som ligeværdige

partnere i det internationale system, hvilket kan

lede til anspændte situationer

Regeringen ser med stor alvor på Ruslands

truende udtalelser, militære opbygning og øgede

øvelsesaktiviteter i Danmarks nærområde. Det er

en klar udfordring for Danmark og vores allierede,

selv om Rusland ikke vurderes at ville risikere en

direkte militær konfrontation med NATO. Den

ulovlige annektering af Krim og destabiliseringen

af det østlige Ukraine har blotlagt Ruslands vilje

og evne til at bruge militære midler til at opnå

strategiske mål samt overtrådt helt grundlæggende

internationale spilleregler og normer. Det bidrager

samlet til større usikkerhed, herunder i Østersøre-

gionen, hvilket forstærkes af påvirkningskampag-

ner og truslen om hybrid krigsførelse. Desuden er

Rusland i en række internationale sammenhænge

blevet bannerfører mod, hvad der udlægges som

vestlige værdier og beskyttelsen af frihedsrettighe-

der.

Regeringen mener, at det forandrede sikker-

hedspolitiske landskab øger behovet for at styrke

NATO’s evne til troværdig afskrækkelse og forsvar

af alliancens territorium samt en fortsat høj priori-

tering af militære bidrag til internationale operati-

oner, herunder også uden for NATO’s territorium i

for eksempel kampen mod ISIL og FN’s fredsbeva-

rende missioner. Hertil kommer nationale opgaver

og øget kapacitet til myndighedsudøvelse og hånd-

hævelse af Kongerigets suverænitet i Arktis.

De ændrede sikkerhedspolitiske dynamikker

bidrager desuden til at sætte en vigtig overordnet

ramme for det danske forsvar i årene, der kommer.

Det gælder ikke mindst i forhold til det kommende

forsvarsforlig, hvor regeringen vil sikre et substan-

tielt løt ved at tilføre lere midler til Forsvaret.

Forsvarets evne til at løte opgaver i forhold til den

kollektive afskrækkelse og forsvaret af NATO skal

styrkes. Samtidig skal Forsvaret fortsat også kunne

deltage i internationale operationer blandt andet

som led i terrorbekæmpelse og håndtering af lygt-

ningestrømme samt bidrage til styrkelse af den

nationale sikkerhed.

Truslen fra ikke-statslige aktører i form af ter-

rorisme, voldelig ekstremisme og organiseret kri-

minalitet betyder, at vi må indstille os på at skulle

håndtere lere uvarslede og uventede hændelser.

Terrortruslen mod Danmark og andre vestlige

lande udvikler sig løbende, og ustabiliteten i dele

af Mellemøsten, Afrika og Asien understøtter

terrorgrupper som ISIL og al-Qaida. På trods af

fremdriten i den militære kampagne mod ISIL i

Irak og Syrien vil terrortruslen stadig være til stede,

og der vil være behov for en fortsat militær og civil

indsats.

Konlikt og ustabilitet i Europas sydlige og

sydøstlige nærområder og dele af Afrika sender

millioner af mennesker på lugt. Samtidig bidrager

manglende fremtidsudsigter til irregulær migra-

tion mod Europa. Migration er ikke et nyt fæno-

men. Men særligt den demograiske udvikling i

Afrika, koblet med de globale klimaforandringer,

stiller Europa over for en massiv udfordring, hvis

ikke der skabes nye muligheder for millioner af

unge i Afrika. Globaliseringen har i den forstand

mindsket afstanden mellem verdensdele og gjort

jerne egne til nærområder. Det er afgørende for

regeringen at mindske migrationspresset mod

Europa og Danmark. Det opnås kun gennem en

lerstrenget indsats, herunder en styrket nærområ-

deindsats og en bedre sikring af Europas grænser.

Vi passer på Danmark, når vi tager vare på

verden. Derfor er Danmarks udviklingssamarbejde

et vigtigt udenrigspolitisk instrument. Danmark

er et af kun fem-seks lande, der lever op til FN’s

målsætning om 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

Det kan vi være stolte af. Men vi må også presse

på for, at andre velstående lande leverer deres del.

Med FN’s 17 verdensmål er der skabt en ambi-

tiøs politisk ramme om bæredygtig udvikling og

globalt samarbejde frem mod 2030. Danmark er

blandt de lande, der er bedst rustet til at bidrage

til den globale opnåelse af verdensmålene, som

udenrigs- og udviklingspolitisk vil danne afsæt for

et stærkt internationalt engagement. Regeringen

vil tage medansvar for bæredygtig udvikling, fred

og sikkerhed, menneskerettigheder, ligestilling og

for at bekæmpe fattigdom i verden i overensstem-

melse med den udviklingspolitiske og humanitære

strategi. Verdensmålene er samtidig en mulighed

for danske virksomheder, da målene stemmer godt

overens med traditionelle danske styrkepositioner

på for eksempel energi- og klimaområdet.

I en tid med stor udenrigspolitisk uforudsi-

gelighed inder regeringen det helt afgørende at

gribe de positive globale tendenser og den hastige

teknologiske udvikling, som skaber nye mulighe-

der for borgere og virksomheder. Vi har en åben

økonomi, en veluddannet arbejdsstyrke, et leksi-

belt arbejdsmarked, en efektiv ofentlig sektor og

veludbygget digital infrastruktur. For at Danmark

kan drage fordel af mulighederne, kræver det

konstant nytænkning. Derfor rækker vi ud til nye

aktører blandt andet på det teknologiske område.

Teknologisk udvikling og frihandel er de helt afgø-

rende faktorer bag de sidste mange års forbedrede

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

levevilkår i både udviklede og mindre udviklede

lande. Frihandel gør os rigere og hjælper til at

inansiere vores velfærd. Det skal vi holde fast i.

Samtidig skal vi være bevidste om den skepsis over

for globaliseringen, som eksisterer i store dele af

den vestlige verden. Derfor har vi brug for en debat

om, hvordan globaliseringens gevinster kommer

alle til gavn. Her vil Danmarks erfaringer være et

ofensivt, positivt indspil.

Kongeriget Danmark har en fundamental inte-

resse i et fredeligt og stabilt Arktis, der muliggør en

økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling

i regionen i tæt samarbejde med Grønland og Fær-

øerne. Regeringen ønsker, at Arktis bevares som

et lavspændingsområde. Her har Rusland hidtil

spillet positivt med, og der har været et pragmatisk

internationalt samarbejde blandt andet i regi af

Arktisk Råd.

I lyset af denne globale udvikling har regeringen i

2017-2018 valgt at prioritere følgende emner:

• Migration, ustabilitet og terrorisme

• Sikkerhed i nærområdet

• Brexit og EU’s fremtid

• Globalisering – økonomisk- og teknologisk

diplomati

• Arktis

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Migration,

ustabilitet

og terrorisme

Regeringen vil arbejde for at

mindske migrations- og lygt-

ningepresset samt terrortruslen

mod Europa og Danmark. Det

kræver en styrket nærområde-

indsats for at fremme stabilitet,

vækst og udvikling i Mellemøsten

og Afrika samt en bedre sikring

af Europas grænser.

For regeringen er håndteringen af migration en

vigtig prioritet. Og der er brug for endnu større

fokus på tilbagetagelse af afviste asylansøgere. Det

er lykkedes – med en kombination af hjemlige

tiltag og via EU – at bringe den store tilstrømning

af asylansøgere og migranter til Danmark under

foreløbig kontrol. Men der er fortsat et stort pres

på EU’s ydre grænser, som vi blandt andet skal

håndtere ved at se på de bagvedliggende udfor-

dringer.

Med mere end 65 millioner fordrevne står ver-

denssamfundet midt i en historisk stor humanitær

krise. Uanset den fortsatte tilstrømning til Europa

beinder 8 ud af 10 af verdens lygtninge sig i deres

eget nærområde, især i Afrika og Mellemøsten. Det

sætter skrøbelige og fattige samfund under et bety-

deligt pres og kan føre til nye lygtningestrømme

– også mod Europa. Vi skal derfor skabe bedre

levevilkår og fremtidsudsigter i lygtningenes nær-

områder.

Intet tyder på, at migrationspresset bliver

mindre, hvis vi kigger længere ud i horisonten.

Afrika vil over de næste årtier opleve en fordob-

ling af befolkningen – fra 1,2 mia. i dag til 2,5

mia. i 2050. Det stiller store krav til jobskabelse

og økonomisk vækst i særligt Afrika og Mellem-

østen. Vi har allerede i dag verdenshistoriens

største unge-generation, hvoraf tre jerdedele bor i

udviklingslandene. Det giver muligheder, hvis det

demograiske potentiale kan omsættes til innova-

tion, vækst og udvikling. Men det dystre alternativ

er ustabilitet, konlikt og fremtidige migrations-

strømme af hidtil usete dimensioner.

Regeringen mener, at Danmark har betydelige

interesser i et efektivt europæisk og internatio-

nalt samarbejde om migration og i at bidrage til

stabilitet og bæredygtig udvikling i Mellemøsten

og Afrika. Vi skal forebygge nye lygtninge- og

migrantstrømme ved at skabe fred, sikkerhed og

bedre fremtidsudsigter for mennesker dér, hvor

de har hjemme. Vi skal bekæmpe de faktorer, der

giver næring til ekstremisme, terrorisme og organi-

seret kriminalitet. For at sikre dette vil regeringen

tage alle relevante udenrigspolitiske instrumenter

i brug – civile og militære, udviklingspolitiske,

handelspolitiske, europapolitiske og migrations-

politiske. På tværs af myndigheder og med bred

inddragelse af alle samfundsaktører.

Vi skal dæmme op for presset mod Europas

grænser. Hér har EU-samarbejdet en meget vigtig

rolle at spille. Ikke mindst lukning af Vestbal-

kan-ruten, EU/Tyrkiet-atalen samt etableringen af

den europæiske grænse- og kystvagt har bidraget

til at bremse tilstrømningen. Regeringen vil presse

på for fremskridt i EU’s arbejde med at etablere

migrationspartnerskaber med udvalgte lande i

nærområdet. Partnerskaberne skal blandt andet

bekæmpe irregulær migration og fremme tilbage-

sendelse af udlændinge uden lovligt ophold base-

ret på princippet om noget-for-noget.

Regeringen vil desuden arbejde for, at partner-

skabernes målsætninger og principper integreres

i andre relevante eksterne instrumenter og poli-

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

tikker i EU, herunder udviklings- og handels-

redskaber samt visumpolitikken. Det vil blandt

andet ske gennem konkret udmøntning af EU’s

nye udviklingspolitiske strategi, den såkaldte

europæiske konsensus om udvikling. EU og med-

lemsstaterne er verdens klart største donor. De

muskler skal vi bruge. Regeringen vil i samarbejde

med ligesindede europæiske partnere arbejde for

et nyt og bedre asylsystem, der ødelægger menne-

skesmuglernes forretningsmodel og letter presset

på Europas ydre grænser. Ideelt set ville lygtnin-

gemodtagelsen skulle inde sted i lejre i nærområ-

derne.

Vi skal også bruge udviklingssamarbejdet som

løtestang for, at afviste asylsøgere bliver sendt

retur. Regeringen vil belønne de lande, der eterle-

ver deres forpligtelser til at tage imod egne stats-

borgere. Mens vi øger presset på de lande, der ikke

lever op til deres forpligtelser. Det er noget-for-no-

get. Samarbejde om tilbagetagelse skal også spille

en større rolle i EU’s udviklingssamarbejde i tråd

med den nye europæiske konsensus, der kobler

migration og udvikling mere direkte.

Der er også behov for at bistå lande med at

opbygge kapacitet til at håndtere migrationsud-

fordringer. Og til at påtage sig et større ansvar for

at sikre, at migranter og lygtninge ikke begiver sig

ud på en lang og farlig rejse mod Europa. Regerin-

gen vil derfor etablere en pulje på 75 mio. kr. til

indsatser under udviklingsbistanden. Indsatserne

kan anvendes leksibelt i dialogen med modtager-

landene om tilbagetagelse af afviste asylansøgere

og til at fremme frivillig udrejse. I dialogen med

modtagerlande om tvangsudsendelse vil der være

tale om en mere-for-mere tilgang. Danmark vil

med indsatser i udvalgte lande understøtte lande-

nes vilje og evne til at tilbagetage egne statsborgere

gennem for eksempel modtagelses- og reintegrati-

onsprogrammer, uddannelsesprojekter eller kapa-

citetsopbygning af migrationsmyndigheder.

Udviklingssamarbejdet skal ikke mindst

bidrage til at imødegå de grundlæggende årsager

til migrationen. De langsigtede løsninger er at

fremme bæredygtig vækst, udvikling og innova-

tion, fred og stabilitet, menneskerettigheder og

demokratisk medbestemmelse. Regeringen har

sammen med et bredt lertal i Folketinget lanceret

en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi

som ramme for Danmarks udviklingssamarbejde

de næste fem år. Migration er her som noget nyt

løtet op som et strategisk pejlemærke for Dan-

marks udviklingspolitik. En del af løsningen er

også at reducere den enorme befolkningstilvækst,

der øger migrationspresset år for år. Vækst og

udvikling bidrager i sig selv til lavere fødselsrater.

Samtidig skal vi fremme kvinders ret til selv at

bestemme over egen krop samt pigers adgang til

og muligheder for at gennemføre skolegang. Rege-

ringen vil derfor både gennem egne indsatser - og

via EU og FN - styrke indsatsen for at fremme lige-

stilling og kvinders og pigers rettigheder.

Nedjusteringen af asylskønnet fra 10.000 til

5.000 i 2017 og blandt andet ændrede forudsæt-

ninger om sammensætningen af asylansøgere

frigiver midler afsat til lygtningemodtagelse i

Danmark. Regeringen vil målrette disse midler til

en styrket indsats for at modgå sekundære lygt-

ninge- og migrationsstrømme ved at sætte fokus

på de underliggende årsager til og konsekvenser af

migration, langvarige kriser, tørke og befolknings-

udviklingen. Midlerne er bedre anvendt i nær-

områderne end i Danmark. I nærområderne kan

indsatsen skabe nye muligheder og håb for lygt-

ninge og migranter, så strømmene mod Europa og

Danmark reduceres.

På globalt plan vil regeringen bakke op om

FN’s, Verdensbankens og andre organisationers

initiativer for at fremme globale svar på migrati-

onsudfordringen med det mål at få en bedre global

ansvarsfordeling og et mere efektivt samarbejde

om at imødegå årsagerne til irregulær migration og

håndtere international migration. Herunder ikke

mindst i forhold til tilbagetagelse af egne statsbor-

gere uden lovligt ophold.

Kriserne i Mellemøsten og Nordafrika har også

skabt større grobund for ekstremisme og organise-

ret kriminalitet i regionen. Den største terrortrus-

sel mod Europa og Danmark kommer aktuelt fra

militant islamisme med tyngdepunkt i Syrien og

Irak samt betydelig tilstedeværelse i skrøbelige og

konliktramte stater fra Afghanistan og Pakistan

over Mellemøsten, Afrikas Horn, Nordafrika, Sahel

og Sydøstasien. ISIL vil fortsat være en kilde til

terrorisme med direkte betydning for Europa og

Danmark. Vi bidrager til den militære indsats mod

ISIL med trænings-, radar- og specialoperations-

styrkebidrag. Og vi bidrager fortsat med danske

bidrag til NATO’s militære indsats i Afghanistan.

Det er med til at lægge et vigtigt militært pres på

terrorbevægelserne i disse lande. Danmark er et af

de lande, der er gået forrest i bekæmpelsen af ISIL.

Det vil vi fortsat gøre.

Samtænkte stabiliseringsindsatser er helt

centrale for at imødegå migration, ustabilitet og

terrorisme. Danmark har lere instrumenter til

rådighed. Med Freds- og Stabiliseringsfonden

fokuserer vi på centrale konlikter og sikker-

hedsmæssige udfordringer, der har direkte eller

indirekte betydning for særligt stabilitet, irregu-

lære migrationsstrømme, voldelig ekstremisme

og maritim sikkerhed for Danmark og Europa.

Fonden, der inansieres af midler fra Udenrigsmi-

nisteriet og Forsvarsministeriet og består af udvik-

lingsbistand og ikke-udviklingsbistand, udnytter

kompetencer på tværs af lere myndigheder til at

levere hovedsageligt regionale indsatser. Rege-

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

ringen vil gennem Freds- og Stabiliseringsfonden

fortsat reagere på pludselige kriser og behov og

gennemføre freds- og stabiliseringsindsatser i for

eksempel Mellemøsten. Gennem det Dansk-Arabi-

ske Partnerskabsprogram 2017-21 vil regerin-

gen fokusere på de bagvedliggende årsager til

radikalisering og migration, herunder kvinders

rettigheder, ved i udvalgte lande i Mellemøsten

og Nordafrika at støtte reformorienterede kræter,

der arbejder for stabilitet, demokrati og økono-

misk vækst.

Regeringen vil også fortsætte den civile terror-

bekæmpelse ved blandt andet at fremme lokale

myndigheders kapacitet til at forebygge radikali-

sering samt bremse terrorgruppers inansiering.

Eterlevelse af internationale menneskerettigheder

og retsstatsprincipper er herudover afgørende

byggesten i indsatsen mod terrorisme og voldelig

ekstremisme. Bekæmpelse af terrortruslen i blandt

andet Mellemøsten er også med til at styrke sikker-

heden i Europa og Danmark.

Danmark har en klar interesse i en stærk inter-

national retsorden, herunder respekt for menne-

skerettigheder. Der er imidlertid behov for at se

kritisk på den måde, som Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har

udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Det bliver et

vigtigt fokus, når Danmark til eteråret overtager

formandsskabet for Europarådet.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Initiativer

Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende

yderligere, konkrete initiativer:

•

Regeringen vil fortsat bidrage til bekæmpelse

af terrororganisationer gennem militære og

civile samtænkte indsatser.

Regeringen vil anvende uforbrugte midler fra

lygtningemodtagelse til at styrke indsatsen

mod langvarige kriser, tørke, migration og

befolkningsudvikling.

Regeringen vil på inanslovslovsforslaget for

2018 etablere en udsendelsespulje på 75 mio.

kr. under udviklingsbistanden til indsatser i

dialogen med modtagerlandene om tilbageta-

gelse af afviste asylansøgere samt til styrkelse

af indsatsen til fremme af frivillig udrejse.

Regeringen vil adressere de grundlæggende

årsager til migration blandt andet ved at

hjælpe unge særligt i Afrika samt fremme

kvinders adgang til sundhedsydelser, økono-

miske muligheder og retten til at bestemme

over egen krop.

Med et nyt og fokuseret Dansk-Arabisk Part-

nerskabsprogram vil regeringen fremme

bedre regeringsførelse og økonomiske mulig-

heder i Mellemøsten og Nordafrika og dermed

bidrage til et alternativ til radikalisering, vol-

delig ekstremisme og migration.

Regeringen vil styrke videreudviklingen af

EU’s arbejde med migrationspartnerskaber

baseret på princippet om noget-for-noget.

•

Regeringen vil udsende regionale nærom-

råde- og migrationseksperter til ambassader

i Mellemøsten og Afrika, der skal målrette og

koordinere indsatsen for at håndtere langva-

rige lygtningekriser og tidligt identiicere nye

befolkningsbevægelser.

Regeringen vil udnævne en udsendelsesam-

bassadør og placere udsendelsesattachéer på

ambassaderne i Kabul og Nairobi.

Regeringen ønsker at styrke bidraget til EU’s

grænsemission i Libyen (EUBAM) med vægt

på opbygning af politi og retssektor samt

grænseforvaltning og bekæmpelse af illegal

migration.

Regeringen vil udpege en særlig repræsentant

til Sahel/Maghreb, der skal tage afsæt i den sti-

gende sammenvævning af trusselbilledet i de

to regioner og styrke sammenhængen mellem

indsatser blandt andet i forhold til migration

og terrorisme.

Regeringen vil styrke EU-repræsentationen i

Bruxelles for at fremme danske interesser ved

blandt andet at holde de eksterne aspekter af

migration højt på EU’s dagsorden.

I lyset af, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols dynamiske fortolkning har

udvidet rækkevidden af dele af Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention, vil rege-

ringen aholde en international konference

om konventionen som led i det kommende

danske formandskab for Europarådet.

•

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Sikkerhed i

nærområdet

Regeringen vil arbejde for at

styrke sikkerheden i vores

nærområde både for Danmark

og vores allierede. Det skal ske

gennem en sikkerhedspolitisk

indsats i NATO, en principfast

kurs over for russisk aggression,

men også med dialog – blandt

andet i forhold til fastholdelse af

Arktis som lavspændingsområde.

Derudover vil regeringen styrke

Danmarks sikkerhed i

cyberspace.

Danmarks og Europas trusselsbillede er markant

anderledes og mere alvorligt end i nogen anden

periode eter Murens fald. Ruslands ulovlige

annektering af Krim og destabiliserende adfærd i

Ukraine, Østersøregionen og Kaukasus understre-

ger et behov for europæisk og transatlantisk soli-

daritet og sammenhold.

NATO-samarbejdet og de transatlantiske bånd

er den primære garant for Danmarks og Europas

sikkerhed. Derfor er det en vital dansk interesse

at bakke fuldt og helt op om solidariteten i NATO.

Kravet om, at Europa og Canada bidrager mere

og leverer på målsætningen om at bevæge sig hen

imod forsvarsudgiter på 2 pct. af bruttonational-

produktet, er ikke nyt. Og det er heller ikke svært

at få øje på ubalancen og behovet for en mere

ligelig byrdedeling. Danmark leverer markant.

Ikke mindst når det gælder bidrag til operationer.

Det ses blandt andet med beslutningen om mili-

tære bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse

i vores østlige nærområde. Samtidig er vi en af

frontnationerne i koalitionen mod ISIL. Vi deltager

fortsat i indsatsen for at stabilisere Afghanistan. Vi

har leveret et større bidrag til FN’s fredsbevarende

mission i Mali. Og vi bidrager med genforsikrings-

tiltag i Østersøregionen. Men vi er nødt til at sætte

lere midler af til forsvaret, blandt andet til trovær-

dig afskrækkelse og forsvar i NATO. Både af hensyn

til fællesskabet og for vores egen skyld.

Regeringen ser med bekymring på Ruslands

mere selvhævdende adfærd i nærområdet. Men

Rusland er også en nabo, som Danmark skal

opretholde forbindelser til. Danmark og EU søger

dialogen med Rusland. Men vi vil stå fast på den

balance, som også nyder bred opbakning blandt

vore allierede. Regeringen vil i NATO arbejde for,

at der sendes et klart signal om alliancesolidaritet

til vores allierede mod øst som en del af Alliancens

generelt styrkede afskrækkelsesproil. Gennem

EU-samarbejdet vil vi lægge stor vægt på fortsat

europæisk enhed og opretholdelse af den robu-

ste linje i sanktionspolitikken og pres for russisk

implementering af Minsk-atalen. Samtidig vil

vi fastholde en dialog og fælles forståelse med

Rusland om blandt andet Arktis som lavspæn-

dingsområde. Det er vigtigt at modvirke russisk

isolation.

Russiske påvirkningskampagner rettet mod

blandt andet beslutningstagere og ofentligheden

i vestlige lande er en stigende udfordring. Regerin-

gen vil sætte fokus på disse kampagner, der kan

true åbne demokratier og splitte det internatio-

nale samarbejde. Problemstillingen er samtidig et

eksempel på, hvordan de indenrigs- og udenrigs-

politiske aspekter hænger uløseligt sammen og

fordrer tæt samarbejde mellem forskellige danske

myndigheder. Regeringen vil derfor gennem

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

inddragelse af relevante myndigheder styrke ind-

satsen for, at Danmark bliver bedre i stand til at

imødegå påvirkningskampagner.

Udviklingen i Østersøområdet og de baltiske

lande er af afgørende betydning for Danmarks

sikkerhed. Danmark har historisk hat et tæt sam-

arbejde med de baltiske lande. Det ønsker regerin-

gen at videreføre og udvikle. Både NATO-landene

omkring Østersøen samt Sverige og Finland

har en fælles interesse i sikkerhed og stabilitet i

Østersøregionen. I lyset af Danmarks geopolitiske

placering og de ændrede forhold ønsker regerin-

gen, at Danmark udbygger sin aktive rolle på det

sikkerhedspolitiske område. Det skal ske i forhold

til en styrkelse af det nordiske samarbejde samt

af samarbejdet med de øvrige alliancepartnere i

Østersøregionen, blandt andet gennem det plan-

lagte bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse

i de baltiske lande.

Det østlige partnerskab, og særligt samarbejdet

med Ukraine, er også et centralt element i Euro-

pas og Danmarks udenrigspolitiske orientering.

Gennem partnerskabet støtter vi reformprocesser

og gør vores nærområde mere modstandsdygtigt

over for kriser og jendtlig påvirkning. Regerin-

gen støtter bilateralt reformarbejdet i Ukraine

gennem Naboskabsprogrammet og har påtaget

sig den ledende rolle i EU’s anti-korruptionspro-

gram i Ukraine, som er blevet dagsordenssættende

i EU-samarbejdet. Det arbejde fortsætter. Dels

som led i vores insisteren på et regelbaseret inter-

nationalt samfund, der bakker op om Ukraines

ukrænkelige suverænitet. Dels fordi Ukraines mest

efektfulde modsvar til Ruslands aggression er

opbygningen af et stabilt og reformeret samfund.

Ukraine skal med eksemplets magt vise, at det er

muligt at gennemgå en vellykket omstilling fra

post-sovjetisk arv til en samfundsmodel baseret på

europæiske værdier. Det kan vi hjælpe dem til.

Danmark har en fundamental interesse i en

åben, sikker og global it-infrastruktur og dermed

i de cyberproblemstillinger, der med stigende

intensitet kræver både nationale og internationale

løsninger. Det gælder blandt andet opbygning af

cyberkapaciteter og styrkelsen af net- og infor-

mationssikkerhed, cyberforsvar, bekæmpelse af

cyberkriminalitet og terroristers misbrug af inter-

nettet samt beskyttelse af menneskerettigheder

på internettet. Her er det helt afgørende, at danske

myndigheder koordinerer på tværs. Vi skal sam-

tænke de indenrigs- og udenrigspolitiske aspekter

på dette område. Regeringen vil derfor lancere en

ny national strategi for cyber- og informations-

sikkerhed. Internationalt arbejder Danmark for

samarbejde på cyberområdet via både EU, FN og

NATO. I takt med områdets stigende betydning

vil regeringen styrke dette samarbejde yderligere.

Vi skal blive bedre til at beskytte os selv mod dem,

der vil udnytte internettet til at stjæle informati-

oner og kompromittere myndigheders og private

virksomheders interesser.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Initiativer

Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende

yderligere, konkrete initiativer:

•

Regeringen vil sikre et substantielt løt ved

at tilføre lere midler til Forsvaret i den kom-

mende atale på forsvarsområdet, der dækker

perioden eter 2017.

Regeringen vil styrke ambassaden i Moskva

for at styrke dansk interessevaretagelse over

for Rusland især på det sikkerhedspolitiske

område og Arktis.

Regeringen vil styrke indsatsen i forhold til

udefrakommende påvirkningskampagner,

der truer danske interesser og demokratiske

værdier, og har iværksat et tværministerielt

arbejde på området.

Regeringen vil fortsat give høj prioritet til sam-

arbejde på det sikkerhedspolitiske område

med landene omkring Østersøen, herunder

blandt andet med det planlagte bidrag til

NATO’s fremskudte militære tilstedeværelse

i de baltiske lande.

Regeringen vil fastholde et stort bilateralt

engagement i EU’s nærområde mod øst,

blandt andet med etablering af et nyt dansk,

femårigt naboskabsprogram for Ukraine

og Georgien.

Regeringen vil fremlægge en ny national stra-

tegi for cyber- og informationssikkerhed, der

skal styrke Danmarks sikkerhed på det digi-

tale område.

•

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Brexit og EU’s

fremtid

Regeringen vil arbejde for et

stærkt europæisk samarbejde,

der er den bedste mulighed for at

påvirke vores omverden og sikre

danskernes velstand. Regeringen

vil værne om samarbejdet ved at

reformere det indefra og sikre et

stærkt, slankt og efektivt EU.

Regeringen vil arbejde for den

bedst mulige atale for Danmark

i Brexitforhandlingerne.

Danmark er historisk, politisk og økonomisk

nært forbundet til det europæiske samarbejde.

For Danmark er EU-medlemskabet vores bedste

mulighed for at påvirke verden omkring os og

dermed de rammevilkår, som har betydning for

danske borgere og virksomheder. Vores velstand

og arbejdspladser er tæt forbundet med det indre

marked. To tredjedele af vores eksport går til vores

europæiske naboer. Og vores mulighed for at løse

grænseoverskridende og fælles problemer forud-

sætter et tæt europæisk samarbejde. Derfor er det

positivt, at danskerne i meget høj grad bakker op

om medlemskabet af EU.

Men EU er udfordret af konkurrencen fra nye,

stærke økonomier i andre dele af verden og af

ændringer i de globale magtforhold. Og i de sene-

ste år har Europa været ramt af mange kriser og

udfordringer: En alvorlig inans- og gældskrise

og lav økonomisk vækst kombineret med en stor

migrationsbølge og stigende trusler mod vores

sikkerhed – fra terror i Europa og fra ustabilitet

og aggression i vores nærområder.

EU-samarbejdet har hat svært ved at levere

hurtige løsninger. Det tog tid at få både inanskri-

sen og migrationskrisen under kontrol, og proble-

merne er ikke løst endnu. I lere lande er der stadig

lav vækst og høj arbejdsløshed. Det har skabt

utilfredshed og skepsis – og det har udfordret EU’s

sammenhængskrat.

Utilfredsheden er forståelig. Men der er ingen

lette og hurtige løsninger på Europas udfordrin-

ger. EU’s medlemsstater er selvstændige lande,

som samarbejder tæt. Fælles beslutninger er ote

kompromisser, som bliver trufet med respekt for

forskellige nationale interesser og traditioner, og

som derfor tager tid. Det kræver et langt sejt træk

at skabe vækst og arbejdspladser, dæmme op for

den illegale migration og styrke Europas indre og

ydre sikkerhed.

Regeringen ønsker, at EU-samarbejdet i endnu

højere grad fokuserer sine kræter på at inde

konkrete løsninger på disse store grænseoverskri-

dende udfordringer – og færre kræter på at regu-

lere der, hvor medlemsstaterne selv bedre kan nå

de samme mål. Regeringen vil arbejde for et stærkt,

slankt og efektivt EU, der respekterer nærheds-

princippet og koncentrerer sig om de udfordringer,

som medlemslandene bedst kan løse i fællesskab.

Det indre marked med fri bevægelighed for

varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskrat er

en grundlæggende forudsætning for vækst og

velstand i Danmark og resten af EU. Det vil derfor

fortsat være en dansk mærkesag at arbejde for et

velfungerende indre marked, som skal videreud-

vikles blandt andet på det digitale område og ener-

giområdet. Regeringen vil samtidig prioritere et

ambitiøst forsknings- og innovationssamarbejde,

som kan understøtte konkurrenceevnen og føre til

udviklingen af nye job. Jobskabelse er også et afgø-

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

rende socialpolitisk redskab til at få lere til at blive

en del af fællesskabet. En forbedring af rammerne

for jobskabelse vil derfor også styrke den sociale

dimension i EU-samarbejdet. Regeringen ønsker

et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv

vækst, og hvor vi lærer af hinandens erfaringer.

Danmark har meget at byde på i den henseende.

Storbritannien har valgt at forlade det europæi-

ske samarbejde. Dermed mister Danmark en vigtig

partner i EU. Vi kommer til at bruge mange kræter

på at vikle Storbritannien ud af EU i de kommende

år. Det bliver først og fremmest en øvelse i at

begrænse skadevirkningerne for både EU og Stor-

britannien.

Danmark har mange interesser på spil i de kom-

mende forhandlinger. Det kan blive dyrt for de

danske skatteydere, hvis ikke det inansielle mel-

lemværende mellem Storbritannien og EU afreg-

nes på en rimelig måde. Og det kan få betydelige

negative konsekvenser for samhandlen mellem

Danmark og Storbritannien, hvis der ikke opnås

en balanceret atale om de fremtidige handelsre-

lationer mellem EU og Storbritannien. Regeringen

lægger vægt på, at en atale med Storbritannien

gør boet op på en fair måde, sikrer et fortsat vel-

fungerende indre marked, og at det fremtidige

forhold mellem EU og Storbritannien baseres på

en balance mellem rettigheder og pligter. Regerin-

gen vil i forhandlingerne arbejde hårdt for at sikre

danske borgeres og virksomheders interesser og

for at holde sammen på EU.

Når Storbritannien forlader EU, vil de poli-

tiske balancer ændre sig på nogle områder. Det

vil formentlig gælde i spørgsmål som frihandel,

EU-budgettet, strukturreformer, statsstøtte- og

konkurrencepolitik, klima og energi samt forhol-

det mellem medlemsstater i og uden for euro-sam-

arbejdet. Det er alle områder, hvor Danmark har

klare interesser i, at EU-samarbejdet fastholder

en liberal og økonomisk ansvarlig retning med

særligt fokus på tiltag, der fremmer EU’s konkur-

renceevne og globale rolle. Uden Storbritannien

vil det kræve en endnu større indsats at påvirke

EU-samarbejdet i retning af danske interesser.

Derfor vil regeringen styrke samarbejdet med

Danmarks traditionelle samarbejdspartnere i EU

og aktivt søge nye alliancer.

Et af de første og mest konkrete eksempler på

de udfordringer, Brexit medfører i det fremtidige

EU-samarbejde, er de kommende forhandlinger

om EU’s næste lerårige budgetramme. Her vil det

være nødvendigt at nedjustere EU’s udgitsniveau,

så det afspejler den nye økonomiske situation i

EU27. Regeringen vil inden for en sådan tilpasset

ramme også lægge vægt på at sikre en moderni-

sering af EU-budgettet, så de områder, der skaber

størst EU-merværdi, prioriteres.

På det sikkerheds- og forsvarspolitiske område

er der allerede en udvikling på vej, hvor en gruppe

af lande går sammen om at styrke samarbejdet

om militære kapaciteter. Her vil konsekvenserne

for Danmark af forsvarsforbeholdet blive endnu

tydeligere og understrege, at udviklingen på områ-

det er en helt anden, end den man fra dansk side

vendte sig imod i 1992.

Den overordnede udfordring i forhold til EU’s

fremtid bliver at sikre, at Danmark ikke kobles af

samarbejdet og de beslutninger, som har væsentlig

indlydelse på danske borgere og virksomheders

vilkår. For et lille land med en åben økonomi som

Danmark vil EU fortsat være en væsentlig del af

svaret på de udfordringer, som globaliseringen

stiller os overfor.

For at kunne varetage danske interesser efek-

tivt i EU er det også vigtigt, at der er danskere og

danske perspektiver i EU’s institutioner. Danmark

ventes inden for en kort årrække at blive under-

repræsenteret i EU-institutionerne. Det skyldes,

at mange af de danskere, der blev ansat ved EU’s

institutioner, da Danmark blev medlem i 1973, er

på vej på pension. De seneste års nyansættelser af

danskere har været utilstrækkelige i forhold til at

opveje afgangen. Med færre danskere i EU’s insti-

tutioner svækkes mulighederne for at få indsigt

og indlydelse i EU. Regeringen vil derfor styrke

indsatsen for at få lere danskere ansat ved EU-

institutionerne.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Initiativer

Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende

yderligere, konkrete initiativer:

•

Regeringen vil fortsat give høj prioritet til at

sikre et slankt og efektivt EU, der fokuserer på

at bidrage med konkrete løsninger på græn-

seoverskridende udfordringer, særligt migra-

tion, sikkerhed og vækst.

Regeringen vil styrke indsatsen for at sikre

Danmarks samlede interesser i de kommende

forhandlinger med Storbritannien. Regerin-

gen vil blandt andet styrke Danmarks faste

repræsentation ved EU og sikre, at Udenrigs-

ministeriet har de nødvendige ressourcer til

at varetage sekretariatsfunktionen for Brexit

Task Forcen.

Regeringen vil styrke ambassaderne i centrale

europæiske beslutningscentre (Berlin, Paris og

London) med henblik på at varetage danske

interesser i Brexit-forhandlingerne, på kon-

krete sektorområder og i forhold til den nye

situation, som opstår i kølvandet på Brexit.

I lyset af Brexit vil regeringen aktivt udbygge

samarbejdet med traditionelle partnere og

søge nye alliancepartnere, der deler interesser

og værdier med Danmark.

Regeringen vil intensivere samarbejdet med

andre budgetansvarlige medlemsstater i EU

for at sikre, at EU’s inansielle ramme og årlige

budgetter kommer til at afspejle den nye øko-

nomiske situation i et EU med 27 medlemssta-

ter.

Regeringen vil i andet halvår 2017 fremlægge

en handlingsplan med konkrete initiativer

til at få lere danskere ansat ved EU-institu-

tionerne.

•

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Globalisering –

økonomisk og

teknologisk diplomati

Regeringen vil arbejde for, at lest

mulige danskere får maksimal

gavn af globaliseringen og den

teknologiske udvikling. Det skal

ske via internationalt engage-

ment, samhandel og samarbejde.

De konkrete redskaber er fri-

handel, styrket international

tilstedeværelse samt økonomisk

diplomati og strategiske part-

nerskaber. Og sidst men ikke

mindst en målrettet indsats for

at positionere Danmark ofensivt

i forhold til den teknologiske og

digitale udvikling.

Globaliseringen har over de sidste årtier medført

en velstandsstigning og forbedring af livsvilkår

for mennesker over hele kloden. Også i Danmark.

Men på globalt plan har ikke alle nydt lige godt af

udviklingen. Samtidig har den teknologiske udvik-

ling, digitalisering og eksponentiel vækst i data

og computerkrat – den såkaldte 4. industrielle

revolution – omfattende efekt på vores økonomi,

arbejdsmarked og samfund. Regeringen ønsker,

at lest mulige skal have gavn af globaliseringen

og den teknologiske udvikling. Både i Danmark

og i resten af verden. Blandt andet derfor er FN’s

nye verdensmål så vigtige. De leste danskere er

positivt stemt over for både globalisering og ny

teknologi. Det er et godt udgangspunkt. Regerin-

gens ambition er også klar: Vi skal høste det fulde

udbytte af udviklingens mange muligheder. Vi

skal udnytte Danmarks styrkepositioner. Vores

samfundsmodel og virksomheder rummer mange

af de løsninger, som andre søger: Vi har energi-

efektive og grønne løsninger. Vi har stærke eks-

portbrancher indenfor blandt andet fødevarer og

landbrug, miljøteknologi, sundhed og søfart. Og

på det digitale område har vi et af de mest omstil-

lingsparate samfund i Europa. Udenrigspolitisk

vidner det om ”sot power”. Vi kan påvirke mere,

end vores størrelse berettiger til.

Den internationale frihandelsdagsorden er af

afgørende interesse for en lille, åben og ekspor-

torienteret økonomi som Danmarks. Regeringen

vil bakke aktivt op om EU-frihandelsataler med

tredjelande. Ratiiceringen af EU’s frihandelsatale

med Canada (CETA) spiller en vigtig rolle, da den

kan give fornyet momentum for andre frihan-

delsataler med samhandelspartnere i Asien samt

Nord- og Sydamerika. Regeringen har særligt fokus

på at færdiggøre en atale med Japan og genoptage

forhandlingerne med USA, når grundlaget for

en ambitiøs og balanceret atale er til stede. Fri-

handel skaber vækst og jobs i Danmark. Men

frihandel bidrager også til at hæve de globale stan-

darder inden for forbrugerbeskyttelse, miljø og

arbejdstagerrettigheder.

Dansk eksport og udenlandske investeringer

holder hånden under væksten og beskætigelsen

i Danmark. Derfor skal Danmark være stærkt

tilstede internationalt med bilateral eksport- og

investeringsfremme for at understøtte danske

virksomheders kommercielle muligheder. Rege-

ringen vil styrke Danmarks tilstedeværelse i USA

på delstatsniveau med fokus på Californien og

Texas, som i sig selv udgør nogle af verdens største

økonomier, og som begge udviser betydelig inte-

resse for danske løsninger, herunder blandt andet

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

i forhold til grøn teknologi. USA er Danmarks

næststørste eksportmarked og får stadig større

betydning for vores økonomi. Samtidig indikerer

foreløbige 2016-tal, at USA også er den næststørste

investor i Danmark. Regeringen vil også åbne en

dansk ambassade i Afrikas største land og jerde-

største økonomi, Algeriet. Potentialet i at styrke

Danmarks tilstedeværelse i Nordafrika er stort.

Åbning af en ambassade vil markant fremme

danske virksomheders vilkår i området, ligesom

Algeriet både politisk og økonomisk er en regional

nøgleaktør.

Regeringen vil i det hele taget sætte øget fokus

på internationalisering af dansk erhvervsliv, ikke

mindst på grund af de internationale værdikæder,

som danske virksomheder indgår i og er ahæn-

gige af, den hastige teknologiske udvikling og den

stigende internationale konkurrence. Økonomisk

diplomati har vist sin styrke i forhold til at skabe

markedsadgang og konkrete forretningsmulighe-

der for danske virksomheder. Det er sket gennem

strategisk prioritering af markeder og på grundlag

af stærke partnerskaber mellem ofentlige og pri-

vate aktører, i form af at søge indlydelse på lokale

rammevilkår og i forhold til tiltrækning af investe-

ringer gennem målrettet dialog med udenlandske

beslutningstagere. Samtidig er en række ofent-

lig-private partnerskaber et efektivt redskab til at

skabe international opmærksomhed om danske

erhvervskompetencer og løsninger.

Endelig understøttes danske virksomheders

muligheder på eksportmarkederne af blandt

andet investeringer fra Investeringsfonden for

Udviklingslande og eksportkreditgarantier fra

Danmarks Eksportkredit. Regeringen ser gerne en

yderligere udbredelse af Danmarks Eksportkredits

indsatser på mere risikofyldte, men potentielt

perspektivrige, markeder. I samarbejde med Inve-

steringsfonden for Udviklingslande og en række

institutionelle investorer vil regeringen etablere en

Verdensmålsfond, som blandt andet skal anvende

nye innovative inansieringsmodeller. Regeringen

ønsker således at anvende FN’s verdensmål som en

platform for samtænkning af danske eksportkom-

petencer med den globale udviklingsdagsorden

– til gavn for begge.

Der er generelt stort potentiale i at styrke ind-

satsen for at fremme danske kommercielle styr-

kepositioner og tiltrække den nødvendige viden,

teknologi og investeringer. Derfor ønsker regerin-

gen at styrke det økonomiske diplomati gennem

en målrettet indsats mod nye vækstøkonomier

i for eksempel Asien og Latinamerika. Men også

i forhold til traditionelle eksportmarkeder som

EU’s indre marked og ikke mindst Tyskland samt

Storbritannien, USA og Japan. Regeringen vil sikre,

at ministrenes rejseaktiviteter i endnu højere grad

støtter op herom.

Danmarks engagement i vækstøkonomierne

har i en årrække været et vigtigt fokuspunkt.

Særligt har Danmark et stærkt og bredspektret

myndighedsengagement og såkaldt ’omfattende

strategisk partnerskab’ med Kina. Erfaringerne

herfra er særdeles gode. Danmark har også strate-

giske partnerskaber indgået på regeringslederni-

veau med Japan, Sydkorea og Mexico. Regeringen

ser lovende perspektiver i at bygge videre på og

udbrede erfaringerne med at fremme Danmarks

udenrigspolitiske og kommercielle interesser

gennem disse ataler, som bringer et bredt spek-

trum af danske erfaringer og gensidigt understøt-

tende instrumenter i spil.

Endelig har Danmark, med lanceringen af

tech-diplomatiet (det såkaldte ’TechPlomacy’-ini-

tiativ) og etableringen af en stilling som verdens

første tech-ambassadør, positioneret sig ofensivt.

Toneangivende globale teknologi-virksomheder

og andre digitale aktører påvirker det danske sam-

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

fund og danskernes hverdag, arbejdsliv, sociale

liv – og endda sikkerhed – i et stort og voksende

omfang, der måske endda overgår mange landes

indlydelse på Danmark. Derfor gør regeringen

digitalisering og den teknologiske udvikling til en

strategisk prioritet i dansk udenrigspolitik.

Det nye initiativ bygger oven på en succesfuld

indsats gennem Danmarks Innovationscentre

i syv lande. Centrene bistår danske virksomhe-

der og forskningsinstitutioner med adgang til

udenlandsk viden, netværk, teknologi, kapital og

markeder. Som et af de seneste tiltag er der i regi

af Vækstfonden blevet iværksat et nyt erhvervs-

netværk, DenmarkBridge, som har fokus på

samarbejde mellem virksomheder i Danmark og

Silicon Valley. Danmark har også hat succes med

at tiltrække investeringer fra store tech-virksom-

heder, som har besluttet at etablere nye faciliteter

i Danmark. Og Danmark har i en årrække været

aktiv i forhold til at påvirke de globale rammer for

den digitale økonomi. Også nationalt er der stort

fokus på området med nye tiltag såsom digitalt

vækstpanel og regeringens ’Partnerskab for Dan-

marks Fremtid’.

Med TechPlomacy-initiativet vil regeringen

løte Danmarks bredt funderede internationale

tilgang til det teknologiske område op til en

samtænkt udenrigspolitisk prioritet, der rækker

udover det rent kommercielle. Både tech-aktører

og andre lande har budt initiativet velkommen

og peger på behov for mere internationalt samar-

bejde og normdannelse, blandt andet i forhold til

udvikling og anvendelse af nye teknologier.

Tech-diplomatiet og Innovationscentrene skal

til gavn for hele centraladministrationen agere

øjne og ører internationalt, som kan bidrage

til hjemtagning af viden, politikformulering

og omstilling af det danske samfund til det 21.

århundredes digitale virkelighed. Derudover

ønsker regeringen at sikre en styrket dansk

stemme, som kan bidrage til at fremme danske

interesser i det internationale tech-miljø og etab-

lere partnerskaber mellem danske og internatio-

nale aktører. Emnemæssigt vil tech-diplomatiet

både vedrøre udenrigs- og sikkerhedspolitik,

udviklingspolitik og eksport- og investerings-

fremme samt en række sektorpolitiske områder.

Samtidig skal både teknologidagsordenens mulig-

heder og udfordringer forfølges bilateralt over for

andre lande og i relevante internationale fora. Og

så skal de danske digitale styrker promoveres, lige-

som Danmark skal positioneres som en attraktiv

global videns- og erhvervshub.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Initiativer

Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende

yderligere, konkrete initiativer:

•

Regeringen vil styrke Danmarks tilstedevæ-

relse i USA ved at åbne to nye generalkonsu-

later i henholdsvis Silicon Valley og Houston.

Formålet vil være at styrke de politiske og

kommercielle relationer til USA’s to største

delstater.

Regeringen vil åbne en ambassade i Algier.

Ambassaden skal hjælpe dansk erhvervsliv

med at udnytte de kommercielle muligheder

i Algeriet, samtidig med at ambassaden får en

vigtig rolle i forhold til at fokusere på ustabili-

tet, migration og terrorisme i Mellemøsten og

Nordafrika.

Regeringen vil sammen med institutionelle

investorer etablere en Verdensmålsfond, der

skal samtænke danske kommercielle styrke-

positioner og FN’s udviklingsmål.

Regeringen vil søsætte en ny strategisk ramme

for økonomisk diplomati, som styrker arbej-

det for at internationalisere dansk erhvervsliv

yderligere. Fokus vil blandt andet være på

dansk erhvervslivs adgang til viden om nye

teknologier og forretningsmodeller, målrettet

indsats for at realisere lere små og mellem-

store vækstvirksomheders globale afsætning

og tiltrækning af videns- og teknologitunge

investeringer.

Regeringen vil identiicere kommercielle

højværdiprojekter i udlandet, som har særlig

interesse for danske virksomheder, og hvor

der er behov for aktiv støtte fra regeringen og

danske myndigheder.

•

Regeringen vil styrke koordinationen af

ministres internationale rejseaktiviteter for

i endnu højere grad at understøtte danske

udenrigspolitiske og kommercielle interesser.

Fokus vil være på, hvilke lande og sektorer

regeringen bør være særlig opmærksomme på.

Regeringen vil afsætte ressourcer til at igang-

sætte et nyt arbejde med at styrke eksiste-

rende og indgå nye strategiske partnerskaber

med vækstøkonomier, hvor Danmark har

klare politiske og økonomiske interesser

på spil.

Regeringen vil eter inspiration fra det

eksisterende myndighedssamarbejde i

udviklingslande placere sektorspecialister i

højindkomstlande med stort eksportpoten-

tiale, der kan fremme danske styrkepositioner

på udvalgte områder.

Regeringen vil med tech-ambassadøren som

spydspids opbygge tættere højniveaurelati-

oner til det globale tech-miljø. Teknologisk

diplomati prioriteres som et nyt udenrigspoli-

tisk satsningsområde. Tech-ambassadøren får

base i Silicon Valley, men samtidig et ansvar

for at fremme denne dagsorden globalt.

Tech-ambassadørens arbejde understøttes af

en stab i Silicon Valley og i København, af et

tæt samarbejde med Danmarks syv internati-

onale innovationscentre samt af et antal digi-

taliseringsrådgivere i udvalgte lande.

•

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

Arktis

Regeringen vil arbejde for et

fredeligt og stabilt Arktis. Det

skal ske gennem dialog med de

andre arktiske stater, styrkelse

af forskningsmuligheder og

beskyttelse af miljøet, der skal

gå hånd-i-hånd med udviklingen

af de økonomiske muligheder

for områdets indbyggere.

Kongeriget Danmark har en fundamental interesse

i et fredeligt og stabilt Arktis, der muliggør en

økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling

i regionen. Havisens afsmeltning giver nye økono-

miske muligheder i form af blandt andet efektiv

søtransport, udvinding af naturressourcer og øget

turisme. Samtidig medfører de globale klimaforan-

dringer et øget internationalt fokus på klimaforsk-

ning i Arktis. Perspektiverne i Arktis er først nu

rigtig ved at tegne sig.

Med muligheder følger også nye udfordringer.

Der er et behov for øget overvågning, der blandt

andet skal medvirke til styrket suverænitetshånd-

hævelse og etersøgnings- og redningstjeneste

i området. Forsvaret er derfor i forlængelse af

analysen af Forsvarsministeriets fremtidige opga-

veløsning i Arktis fra 2016 i færd med at styrke

indsatsen i Arktis. Samtidig er det vigtigt, at udvik-

lingen i regionen tager udgangspunkt i en efektiv

beskyttelse af det sårbare miljø, en bæredygtig

regulering af iskeri og en erhvervsmæssig omstil-

ling. Det sikkerhedspolitiske trusselsbillede gør sig

ligeledes gældende i Arktis. Det er afgørende for

regeringen, at løsningerne indes i et tæt og lige-

værdigt samarbejde inden for rigsfællesskabet.

Regeringen ønsker at lancere et tredelt frem-

stød for økonomisk udvikling. For det første vil

vi styrke den multilaterale indsats i regi af særligt

Arktisk Råd. Gennem et tæt samarbejde med

Finland, der overtager formandskabet i perio-

den 2017-2019, vil vi sætte økonomisk udvikling

centralt på dagsordenen i Arktisk Råd og afsøge

mulighederne for bedre koordination med Arctic

Economic Council. Og vi vil arbejde for, at den

økonomiske udvikling står centralt i fastlæggelsen

af Arktisk Råds strategiske prioriteter for de næste

10 år. For det andet vil regeringen tage initiativ til

at afdække mulighederne for at etablere en arktisk

inansieringsfacilitet. Regeringen vil også arbejde

for en mere proaktiv anvendelse af eksisterende

internationale inansieringsredskaber i Arktis. For

det tredje vil Udenrigsministeriet i tæt samarbejde

med myndighederne i Grønland og på Færøerne

fokusere på markedsmulighederne for grønlandsk

og færøsk erhvervsliv samt muligheder for eks-

portfremstød på de mest interessante markeder.

Vi vil samtidig støtte op om at markedsføre Grøn-

land og Færøerne som attraktive turist- og besøgs-

destinationer.

I tillæg til det økonomiske diplomati vil rege-

ringen – med afsæt i den arktiske forskningsatale

indgået af de otte arktiske stater i maj 2017 –

arbejde for at give Kongeriget en stærkere proil og

bedre muligheder for internationalt samarbejde

på det arktiske forskningsområde. Derudover vil

Uddannelses- og Forskningsministeriet i samar-

bejde med grønlandske myndigheder undersøge

mulighederne for at etablere en international

’forsknings-hub’ i Grønland, der kan gavne den

arktiske forskning og uddannelse og potentielt

have positive efekter på lokal økonomi og beskæf-

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISK STRATEGI 2017-2018

tigelse. Forskning indgår også i den bredere poli-

tiske dialog med EU og observatørstater i Arktisk

Råd. Regeringen vil arbejde for, at den arktiske

dagsorden bliver bedre relekteret i EU-forskning.

De fem arktiske kyststater – Kongeriget Dan-

mark, USA, Canada, Rusland og Norge – har

gennem Ilulissat-erklæringen fra 2008 forpligtet

sig til fredeligt samarbejde og dialog, når det

gælder den fremtidige udvikling i og omkring det

Arktiske Ocean, samt til at løse uoverensstemmel-

ser og overlappende territorialkrav gennem for-

handlinger og på baggrund af international havret

og folkeretten. I en situation med øgede spændin-

ger mellem Vesten og Rusland kan der forekomme

strategisk konkurrence i regionen. Kongeriget

Danmark vil fortsat have en væsentlig interesse

i at undgå oprustning i Arktis. En region præget

af lavspænding er en fundamental forudsætning

for økonomisk udvikling, hvilket er i alle arktiske

staters interesse. Dette gælder særligt Rusland, som

formentligt har de største økonomiske interesser

i regionen. Regeringen vil derfor arbejde for, at

10-året for Ilulissat-erklæringen i 2018 benyttes af

staterne til at markere disse forpligtelser.

Regeringen vil styrke Kongerigets arktiske proil

og mulighed for en stærkere og mere konsistent

påvirkning af den arktiske udvikling. Det skal ske

gennem en styrket dialog blandt de relevante aktø-

rer inden for rigsfællesskabet. Rammen vil være

Kongerigets Arktiske Strategi og dialogen tage

afsæt i Arktisk Råds strategiske arbejde. Formålet

vil være at deinere og få et samlet bud på, hvilke

strategiske prioriteter Arktisk Råd bør have. Dette

skal omsættes til væsentlige ingeratryk for Kon-

geriget Danmark

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Initiativer

Regeringen vil i 2017-2018 tage følgende

yderligere, konkrete initiativer:

•

Regeringen vil i tæt samarbejde med Grøn-

land, Færøerne og internationale samar-

bejdspartnere sætte den arktiske regions ire

millioner indbyggeres grundlæggende ret

til bæredygtig økonomisk udvikling i tråd

med FN’s verdensmål højt på Arktisk Råds

dagsorden. I den forbindelse vil regeringen

også afdække mulighederne for at mobilisere

international inansiering og styrke samarbej-

det med Grønland og Færøerne om fremme af

eksport- og turismemuligheder.

Regeringen vil sammen med de grønlandske

myndigheder undersøge mulighederne for

etablering af en international forskningshub

i Grønland.

Regeringen vil i tæt samarbejde med Grønland

og Færøerne adressere de sikkerhedspolitiske

udfordringer, som følger i kølvandet på de

mange nye muligheder for udvikling i Arktis.

Regeringen vil bruge 10-året for Ilulissat-er-

klæringen til at markere de politiske forplig-

telser og udvide det praktiske samarbejde om

fælles interesser ud fra ønsket om, at Arktis

fortsat er kendetegnet af lavspænding og kon-

struktivt samarbejde.

Regeringen vil konkret tage initiativ til en årlig

Arktisk Dialog om Kongerigets strategiske

indsats i Arktis for at styrke det konkrete myn-

dighedssamarbejde inden for rigsfællesskabet.

•

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 738: Regeringens Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2017-2018

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Tlf: +45 33 92 00 00