Fødevarestyrelsen
J.nr. 2017- 5891
Den 1. juni 2017
MFVM 291
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005
med hensyn til maksimalgrænseværdier for fenpropidin og pymetrozin i eller på
specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for to aktivstoffer i en række
afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger for stofferne fenpropidin og pymetrozin.
Ændringerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes ned for begge stoffer. Der er
gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de anførte
stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable. DTU
Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at der ikke vil være
sundhedsmæssige
problemer
som
følge
af
de
foreslåede
ændringer
vedrørende
maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af eventuelle
kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget
vurderes generelt at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Forslaget forventes sat til
afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 12.-13. juni
2017. Regeringen kan støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger
inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets
fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for
pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller
på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a og artikel 49, stk. 2, i
pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen