EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 65
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

onsdag den 5. oktober

kl. 13.30

vær 2-133

Til stede:

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Jan E.

Jørgensen (V), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og

Holger K. Nielsen (SF).

finansminister Claus Hjort Frederiksen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og finans) den 11. oktober 2016

Finansministeren

sagde, at alle sager var til orientering. Ministeren havde ingen bemærk-

ninger til statussagen om bankunionen og henviste i øvrigt til samlenotatet.

1. Momsaspekter i direktivforslaget om den strafferetlige bekæmpelse af svig

rettet mod EU’s finansielle interesser



Orientering fra formandskabet

KOM (2012) 0363

Rådsmøde 3488

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 932 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen stillede i 2012 forslag til et direktiv om kamp mod svig

med EU’s midler (det såkaldte PIF-direktiv).

Direktivet skal bl.a. fastlægge minimumsbe-

stemmelser for straffe for svindel med EU-midler. Det skal gøre kampen mod svindel mere

effektiv. Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold og vil derfor ikke gælde for Dan-

mark.

Direktivet forhandles af justitsministrene i RIA-rådet. Formandskabet ønsker at finde et

kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet i sagen.

Rådet og Europa-Parlamentet har ikke hidtil kunne enes om, hvorvidt momssvig skal være

omfattet af direktivet. Rådets position har hidtil været, at strafforfølgelse af momssvig er et

nationalt anliggende. Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker omvendt, at moms-

svig omfattes af direktivet, fordi momssvig reducerer EU-landenes momsindtægter og der-

ved også beregningen af landenes bidrag til EU-budgettet.

Formandsskabet har som optakt til RIA-mødet den 13.-14. oktober præsenteret et forslag

til et nyt kompromis, hvor grænseoverskridende momssvindel af større omfang er inklude-

ret i direktivet. Et betydeligt antal lande er dog stadig skeptiske over for at lade direktivet

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

omfatte nogen som helst former for momssvig. Drøftelsen på Økofin ventes ikke at ændre

afgørende på dette forhandlingsbillede.

Regeringen støtter generelt kampen mod svig med EU-midler og deler samtidig den ud-

bredte skepsis ved at inkludere momssvig i direktivet. Regeringen vil dog anlægge en til-

bageholdende tilgang i sagen, da sagen som nævnt er omfattet af retsforbeholdet.

Kenneth Kristensen Berth

roste ministeren for den danske holdning til forslaget. Det var

godt at holde fast i, at momsområdet skal være dansk område, men kunne ministeren sige

noget om, hvad den nationale strategi var?

Finansministeren

kvitterede for kommentaren. Forslaget var omfattet af det danske rets-

forbehold, og sådan skulle det være. Som nævnt var en række lande enige med Danmark.

Hvad angik den nationale strategi og de konkrete danske tiltag, måtte finansministeren

henvise til skatteministeren. Ministeren tilføjede, at sagen havde spillet en rolle på Økofin

igennem det seneste år. Der havde været diskussioner om omvendt momsbetaling, og det

var udtryk for, at flere og flere lande er opmærksomme på området, og f.eks. Benelux-

landene havde udviklet nogle it-systemer, der hurtigt kan spore mistanke om svindel på

området.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

2. Implementering af bankunionen



Status

Rådsmøde 3488

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2015) 0586

–

bilag 1 (faktaark om en fælles europæisk

indskydergarantiordning)

EU-note (15)

–

E 16 (EU-note af 10/12-15 om fælles EU-

indskydergarantiordning for bankkunder)

EUU alm. del (15)

–

bilag 932 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat side 628,

behandlet i EUU 4/3-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Rasmus Nordkvist

spurgte, om regeringen var kommet nærmere en afgørelse om Dan-

marks eventuelle deltagelse i bankunionen. Overvejede andre ikkeeurolande at være med?

Kenneth Kristensen Berth

ville ikke komme ind på bankunionen, for selv om ministeren

ikke havde svaret på spørgsmålet, sidst bankunionen havde været på dagsordenen i ud-

valget, var han ikke i tvivl om ministerens holdning.

Finansministeren

sagde, at det var regeringens vurdering, at der samlet set er meget, der

taler for dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde. Dog kunne man ikke tage endelig

stilling, før man havde fået afklaret en række udestående punkter

–

bl.a. indskydergaranti-

ordningen, krav om risikominimering og den danske realkredit, som man løbende drøftede

med Kommissionen. Han havde selv haft et møde med kommissæren på området, Valdis

Dombrovskis, for at sikre, at den særlige realkreditordning kan bevares.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål.

Finansministeren

havde ikke kendskab til, at andre ikkeeurolande skulle stå på spring.

De lande, der ikke er med i euroen, delte dog den opfattelse, at muligheden for at deltage

i bankunionen skal stå åben. De udestående spørgsmål om indskydergaranti og risiko etc.

var så store spørgsmål, at de skulle afklares før de endelig beslutninger. Han gættede på,

at deltagelse i bankunion også ville betyde, at man skal indtræde i euroen.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

3. Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 6.-8. oktober

2016



Orientering fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3488

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 932 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Økofin skal følge op på møderne i IMF og G20. Jeg vil selv deltage i

IMF’s årsmøde, hvor jeg skal repræsentere den nordisk-baltiske valgkreds i IMF’s minister-

komité (IMFC).

Et gennemgående tema på møderne vil være den økonomiske politik i lyset af de aktuelle

udfordringer for verdensøkonomien. I mange lande er væksten og produktivitetsfrem-gan-

gen lav og råderummet i de offentlige finanser meget begrænset. Samtidig er der stigende

tendens til mere indadvendte politikker, frygt for globalisering og manglende tillid til det

internationale samarbejde. Brexit er et eksempel herpå.

På IMF-mødet forventer jeg på vegne af kredsen at lægge vægt på mange landes store

behov for strukturreformer, der bl.a. øger arbejdsudbuddet og styrker produktivitetsvæk-

sten. De internationale diskussioner hænger således godt sammen med vores udfordringer

herhjemme (og med regeringens helhedsplan). Samtidig er det vigtigt, at landene afholder

sig fra protektionisme og forpligter sig til at holde økonomierne åbne for handel og investe-

ringer, som er en forudsætning for global vækst.

IMF’s ressourcer ventes også at blive et tema på møderne. Der er stigende opbakning til

at forlænge de bilaterale lån, som en række lande

–

inklusive Danmark

–

stillede til rådighed

for IMF i 2012 under krisen i Europa. Nationalbanken ventes i forbindelse med IMF-årsmø-

det at forlænge sit lån på knap 40 mia. kr. Regeringen støtter dette. Jeg forventer på mødet

at meddele, at de nordiske lande generelt er positive over for forlængelser af deres bilate-

rale lån forudsat bred international byrdefordeling og med en klar forventning om, at vores

frivillige bidrag til IMF tages passende i betragtning i de kommende reformer af IMF’s kvoter

og stemmer. De nordiske lande er betydelige bidragsydere til IMF, herunder også til IMF’s

særlige fond for fattigdomsreduktion og vækst i lavindkomstlande.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

4. Klimafinansiering



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3488

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 932 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 177 (udvalgsmødereferat side 113,

senest behandlet i EUU 6/11-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 35 (udvalgsmødereferat side 50,

behandlet i EUU 11/9-15)

EUU alm. del (09)

–

bilag 57 (udvalgsmødereferat side 66 FO,

forhandlingsoplæg om klimafinansiering forelagt EUU 16/10-09 i

forbindelse med COP15)

Finansministeren:

På Økofin skal vi vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering med

henblik på at forberede EU’s position forud for COP22,

der finder sted den 7.-18. november

i Marrakesh. Konklusionerne indeholder ikke nye mål og forpligtelser, men bekræfter de

mål og forpligtelser, vi er blevet enige om at leve op til i fremtiden. Mere konkret bekræfter

konklusionerne, at de udviklede lande er forpligtet til at mobilisere 100 mia. dollars årligt fra

2020 til 2025. Det er vigtigt, så vi holder de klimaskeptiske EU-lande fast på målsætningen.

Konklusionerne fremhæver også, at EU forpligter sig til at finansiere både aktiviteter, der

ruster udviklingslande til at imødegå klimaforandringer, og aktiviteter, der bidrager til at

reducere de globale drivhusgasudledninger.

Konklusionerne understreger, at klimafinansiering bør komme fra både offentlige og private

kilder, og at det ene ikke må være en erstatning for det andet. Gode og forudsigelige ram-

mevilkår for private klimainvesteringer er en væsentlig del af løsningen.

Konklusionerne indeholder ikke en opgørelse over EU’s samlede klimafinansiering, da

Kommissionen stadig er ved at samle bidrag fra EU-landene. Når alle bidragene er samlet,

vil EU’s samlede klimafinansieringsbidrag blive meldt ud. Planen er, at det skal ske

inden

COP22.

Regeringen støtter rådskonklusionerne, som der generelt ventes opbakning til blandt EU-

landene.

Rasmus Nordqvist

sagde, at udvalget i 2016 havde talt en del om, hvorvidt forslag om

klimafinansiering skulle have været forelagt til som forhandlingsoplæg. Hvad mente mini-

steren om det? Det var positivt, at der var lagt op til, at privat finansiering ikke er en erstat-

ning for den offentlige finansiering. Der skulle skabes ordentlige rammebetingelser for den

private finansiering, men hvordan ville man sikre, at den lever op til en ansvarlig virksom-

hedsadfærd? Hvordan sikrer man borgerne i landene? En danwatch-rapport pegede på, at

der kunne være store problemer på området.

Finansministeren

slog fast, at rådskonklusionerne ikke indeholdt nye forpligtelser. Man

bekræftede på ny de eksisterende mål og forpligtelser i konklusionerne, og derfor fremsatte

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

han det igen til orientering. Det var hovedprioriteringen for Danmark at fastholde de klima-

skeptiske lande på de forpligtelser, som allerede var besluttet. Om der var uhensigtsmæs-

sigheder i den private klimafinansiering, måtte Rasmus Nordqvist bede energi-, forsynings-

og klimaministeren redegøre for. Ministerens eget ressort dækkede over den overordnede

økonomiske forpligtelse, som Danmark har indgået.

Rasmus Nordqvist

kendte udmærket ministerens ressortområde, men når man samtæn-

ker privat og offentlig finansiering i en grad, så det fylder meget i rådskonklusionerne, var

spørgsmålet, om man også tænker ansvarlig virksomhedsdrift ind. Havde man bedt de

andre ministre om at tage stilling? Han vidste, at der var en masse diskussioner om an-

svarlig virksomhedsledelse og om, hvordan man skal forholde sig til det i EU-regi. Det gik

lidt trægt med dem, men når man laver aftaler og lægger op til så stor en privat medfinan-

siering, bør der også ligge en plan for, hvordan man sørger for, at de private virksomheder

også lever op til ansvarlig virksomhedsledelse

–

især nu, når man ved, at der er udfordrin-

ger forbundet med området.

Finansministeren

beklagede, at han ikke kunne svare på spørgsmålet, men det var ikke

noget, han som finansminister var inddraget i. Han måtte derfor henvise til energi-, forsy-

nings- og klimaministeren.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

5. Evaluering af det europæiske semester 2016



Generel drøftelse

Rådsmøde 3488

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0095

–

bilag 3 (Danmarks konvergensprogram)

KOM (2016) 0095

–

bilag 4 (Danmarks nationale reformprogram)

EUU alm. del (015)

–

bilag 932 (internt) (kommenteret

dagsorden)

Rådsmøde 3480

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 12/7-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 760 (udvalgsmødereferat side 949,

behandlet i EUU 20/5-16)

Finansministeren:

Økofin skal reflektere over dette års europæiske semester, der er den

overordnede ramme for koordinering af økonomisk politik og drøfte, hvordan semesteret

kan forbedres i det kommende år.

Dette års semester bød på nogle ændringer. De landespecifikke anbefalinger blev blandt

andet yderligere fokuseret på færre, prioriterede udfordringer og reformbehov i de enkelte

lande. Desuden blev proceduren for makroøkonomiske ubalancer mere transparent. Man

fremrykkede også anbefalingerne til euroområdet som helhed til starten af semesteret før

de individuelle landeanbefalinger. Det er generelt blevet positivt modtaget.

Regeringen er generelt tilfreds med forløbet af det europæiske semester 2016. Det er dog

stadig en central prioritet, at semesteret fortsat er for alle EU-lande og ikke fokuserer for

meget på euroområdet, idet semesteret handler om reformer, der er vigtige for alle EU-

lande.

De centrale temaer for videreudviklingen af det europæiske semester er bl.a., hvordan man

kan styrke EU-landenes nationale gennemførelse af anbefalingerne. Hvordan skabes der

øget nationalt ejerskab til reformerne? Hvordan kan vi i fællesskab i EU blive bedre til at

holde øje med landenes implementering af anbefalingerne? Og hvordan kan vi lære af

hinandens ideer og erfaringer med reformer for at styrke arbejdsudbud, produktivitet m.v.?

Disse temaer ventes at præge drøftelsen på Økofin.

Regeringen støtter et øget fokus på disse temaer. Det er vigtigt for vækst og beskæftigelse

i Danmark og i resten af EU, at der på tværs af EU gøres mere for nationalt at gennemføre

de mest nødvendige reformer.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det britiske nej til EU lagde et ekstra pres på ikke-

eurolandene i forhold til det europæiske semester. Ministeren sagde, at der fra dansk side

fortsat blev lagt vægt på, at EU består af andre lande end eurolande, men oplevede han,

at der var en stigende alliance eurolandene imellem i forhold til ikkeeurolandene? Var han

bekymret for ikkeeurolandene og det videre arbejde med det europæiske semester?

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

Finansministeren

svarede, at det klart var en af regeringens prioriteter at sikre, at ikkeeu-

rolande også bliver inddraget i forhandlingerne, fordi de har konsekvenser for alle lande.

Et andet ikkeeuroland og allieret var nu på vej ud af EU. Det var svært at vurdere betyd-

ningen af Storbritanniens exit, men på det uformelle Økofin-møde måneden inden, havde

ministeren oplevet, at man gerne vil inddrage ikkeeurolandene i drøftelserne. Man kunne

frygte, at når eurolandene alligevel mødes, kan de lige så godt afhandle butikken, men

ministeren mente, at den nordeuropæiske indflydelse betyder noget. Lande som Danmark

og Sverige har traditionelt indgået alliancer med Tyskland, Storbritannien og Holland, så

hans fornemmelse var, at eurolandene ikke bare kører derudaf. Regeringen var meget op-

mærksom på situationen og påtalte det, hver gang der er noget på dagsordenen, der også

vedrører Danmark.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

6. Rapport om sundhedssystemer, langtidspleje og finanspolitisk

holdbarhed



Præsentation af Kommissionen

Rådsmøde 3488

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 932 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen vil præsentere en rapport om sundheds- og langtidspleje

i relation til finanspolitisk holdbarhed. Den ventes offentliggjort snart.

Rapporten indeholder en analyse af sundheds- og langtidsplejesystemerne i EU-landene.

Rapporten slår fast, at der på tværs af landene er et udgiftspres på sundheds- og plejeom-

rådet drevet af bl.a. den demografiske udvikling. Det er derfor afgørende at sikre, at de en-

kelte lande får mest muligt for pengene. Det er naturligvis op til landene selv, hvordan de vil

indrette deres sundheds- og plejesektor.

Ifølge rapporten er der et generelt potentiale for mere effektiv ressourceudnyttelse i alle EU-

lande. Det handler bl.a. om at styrke vægten på forebyggelse og om en såkaldt primær sund-

hed, dvs. øget fokus på behandling hos praktiserende læger fremfor på sygehuse. Der fore-

slås bl.a. også en større indsats for at sikre billig medicin.

Rapporten indeholder desuden et afsnit om hvert enkelt EU-land, der med udgangspunkt i

landets konkrete forhold giver gode råd til at øge omkostningseffektiviteten. Det konstateres

her, at Danmark har gennemført en række reformer over årene, som rapporten generelt be-

dømmer positivt. Rapporten vurderer samtidig, at der i Danmark, ligesom i andre lande, fort-

sat er potentiale for en mere effektiv ressourceanvendelse. Det gælder f.eks. fortsat fokus

på sammenhængende behandlingsforløb, også mellem sundheds- og plejesektoren, så

praktiserende læger, sygehuse, plejetilbud m.v. arbejder bedst muligt sammen om den en-

kelte patient.

Regeringen kan generelt støtte rapporten, og der ventes også generel støtte blandt de øvrige

EU-lande. Der lægges op til en åben drøftelse og eventuelt vedtagelse af konklusioner på

næste Økofin.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

7. Ændring af direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet (DAC5)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0452

Rådsmøde 3488

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 932 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Økofin ventes at vedtage en ny revision af direktivet om administrativt

samarbejde mellem EU-landenes skattemyndigheder (DAC5).

Forslaget vil give skattemyndighederne adgang til dele af den information, som i dag indbe-

rettes til antihvidvaskmyndighederne. Det drejer sig om information om finansielle institutters

kunder og information om de reelle ejere af selskaber m.v. samt finansielle institutters opbe-

varing af dokumenter og oplysninger omfattet af antihvidvaskdirektivet.

Forslaget stiller ikke nye oplysningskrav til virksomhederne. Forslaget giver alene skatte-

myndighederne adgang til oplysninger, der allerede er påkrævet af anti-hvidvasklovgivnin-

gen. I det omfang oplysningerne er indberettet til andre myndigheder, ventes udgangspunk-

tet at blive, at skattemyndighederne skal indhente oplysningerne her.

Forslaget er endnu et skridt i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse. Bedre

adgang til relevant information gør det lettere for skattemyndigheder at føre kontrol med fi-

nansielle institutters indberetninger om finansielle konti osv. Disse bruges til automatisk in-

formationsudveksling mellem landene. Det bliver dermed sværere for borgere og virksom-

heder at unddrage sig skat.

Regeringen støtter forslaget, og støtter i det hele taget aktivt alle fornuftige tiltag, der kan

bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse. Der forventes enstemmig

opbakning til forslaget på Økofin.

Der er også lagt op til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse af 5. juli 2016 om

mulige nye tiltag i kampen mod skatteundgåelse, som blev præsenteret på Økofin den 12.

juli. Konklusionerne støtter bl.a. fokus på styrket myndighedssamarbejde og overvejelser om

rapporteringskrav til finansielle virksomheder. Regeringen støtter konklusionerne.

Holger K. Nielsen

henviste til, at der i den kommenterede dagsorden stod, at Kommis-

sionen ville stille et forslag til en konsolideret selskabsskattebase. Havde ministeren nogle

kommentarer til det? Hvor langt var den sag? Han var klar over, at den var ret kompliceret,

men også vigtig for at sikre, at man på et tidspunkt kan få en harmonisering af selskabs-

skatterne. Han kunne i øvrigt se, at transparens og beskyttelse af whistleblowers også var

på dagsordenen. Kunne ministeren sige noget om det?

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 65: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/10-2016

1. Europaudvalgsmøde 5/10 2016

Finansministeren

sagde, at han var noget forbeholden over for en selskabsskattebase.

Han var nødt til at se forslaget, før han kunne udtale sig om det, men generelt er Danmark

et af de lande, der har den bredeste skattebase. Hvis en fælles politik ville medføre en

indskrænkning, ville det ikke være hensigtsmæssigt set med danske øjne. Derfor ville for-

slaget kræve særlig opmærksomhed. Det fremgik i øvrigt af Kommissionens meddelelse

af 5. juli 2016, at der ville komme et forslag om transparens og beskyttelse af whistleblo-

were. Så man måtte vente os se, hvad det indeholdt.

Holger K. Nielsen

spurgte, om det var et forslag, som ministeren kendte til. Ville det blive

bragt op på mødet? Det plejede jo at være sådan, at arbejdsgrupper med embedsmænd

fra de forskellige lande arbejder med forslag, så man måtte gå ud fra, at man på embeds-

mandsniveau var en smule orienteret om, hvad der var på vej. Det var korrekt, at det kunne

være et problem med den brede danske skattebase på området, men på den anden side

kunne man arbejde på at undgå, at enkeltstater kan spekulere i lav selskabsskat. Man må

have nogle regler, der er baseret på en rimeligt harmoniseret base. Var der et forslag på

bordet om det spørgsmål?

Finansministeren

svarede, at regeringen ikke kendte til et forslag vedrørende selskabs-

skattebasen. Måske kendte embedsmænd i SKAT til sagen. Kommissionen havde annon-

ceret, at der ville komme et forslag om transparens, men han vidste endnu ikke selv noget

om det.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.15