Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 628
Offentligt
1752751_0001.png
DA
2017
nr.
07
Særberetning
Certificeringsorganernes nye
rolle i forbindelse med
udgifterne til den fælles
landbrugspolitik: et positivt
skridt i retning af en model
med én enkelt revision, men
der er væsentlige svagheder,
der skal afhjælpes
(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)
1977 - 2017
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0002.png
Revisionsholdet
Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske
revisioner vedrørende specifikke budgetområder eller forvaltningsspørgsmål. For at opnå maksimal
effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der
knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters
eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.
Denne beretning blev vedtaget af Revisionsrettens Afdeling I - der ledes af Phil Wynn Owen, medlem
af Revisionsretten - som er ansvarlig for revision vedrørende bæredygtig brug af naturressourcer.
Revisionen blev udført under ledelse af João Figueiredo, medlem af Revisionsretten, med støtte fra
Paula Betencourt, attaché, Sylvain Lehnhard, fungerende ledende administrator, Luis Rosa,
opgaveansvarlig og Marius Cerchez, assisterende opgaveansvarlig. Revisionsholdet bestod af
Ioan Alexandru Ilie, Jindrich Dolezal, Michal Machowski, Michael Spang, Antonella Stasia og Heike
Walz. Michael Pyper hjalp med at skrive beretningen.
Fra venstre til højre:
Michael Pyper, Paula Betencourt, Sylvain Lehnhard, João Figueiredo, Luis Rosa,
Heike Walz og Jindrich Dolezal.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0003.png
2
INDHOLD
Punkt
Glossar
Forkortelser
Resumé
Indledning
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik
De retlige og institutionelle rammer for delt forvaltning under den fælles
landbrugspolitik
Certificeringsorganernes rolle og ansvarsområder
Revisionens omfang og revisionsmetoden
Revisionens omfang
Revisionsmetoden
Bemærkninger
Certificeringsorganernes nye rolle vedrørende landbrugsudgifternes
lovlighed og formelle rigtighed er et positivt skridt i retning af en model med
én enkelt revision
GD AGRI's sikkerhedsmodel er fortsat baseret på medlemsstaternes
kontrolresultater.
Risikovurderings- og stikprøvemetode
At basere risikovurderingen på godkendelsesmatrixen vil kunne medføre
en overdrivelse af den sikkerhed, certificeringsorganerne kan få fra
betalingsorganernes interne kontrolsystemer
Certificeringsorganernes stikprøvemetode til udtagning af IFKS-
transaktioner, som er baseret på betalingsorganernes lister over
tilfældigt udvalgte kontroller på stedet, indebar en række risici, som der
ikke var taget højde for
En del af de transaktioner uden for IFKS, som certificeringsorganernes
detaljerede efterprøvning vedrører, er ikke repræsentative for
udgifterne i det regnskabsår, revisionen omfatter
I-VII
1-12
1-3
4-7
8-12
13-21
13-17
18-21
22-85
22-28
29-37
38-61
38-47
48-58
59-61
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0004.png
3
Detaljeret efterprøvning
For de fleste transaktioners vedkommende pålægger retningslinjerne
ikke certificeringsorganerne at udføre kontrol på stedet hos de endelige
støttemodtagere
Ifølge retningslinjerne skal certificeringsorganerne kun genudføre
betalingsorganernes oprindelige kontrol frem for at udføre alle de
revisionshandlinger, som de anser for at være nødvendige for at opnå
høj sikkerhed
Konklusion og revisionsudtalelse
Ifølge retningslinjerne skal certificeringsorganerne beregne to forskellige
fejlprocenter, og certificeringsorganerne og GD AGRI anvender disse
procenter på en uhensigtsmæssig måde
Certificeringsorganernes udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle
rigtighed er baseret på en samlet fejlforekomst, der er ansat for lavt
Konklusioner og anbefalinger
62-71
62-67
68-71
72-85
72-78
79-85
86-104
Bilag I
- Kommissionens model for delt forvaltning som beskrevet i dens årsberetning for
2015
Bilag II - Et eksempel på en godkendelsesmatrix udarbejdet på grundlag af GD AGRI's
retningslinje nr. 3 for revision med henblik på regnskabsattestering
Bilag III - Et eksempel på en godkendelsesmatrix udarbejdet på grundlag af GD AGRI's
retningslinje nr. 3 for revision med henblik på regnskabsattestering
Bilag IV - Tidsplan for betalingsorganets og certificeringsorganets detaljerede
efterprøvning og rapportering til Kommissionen
Kommissionens svar
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0005.png
4
GLOSSAR
Administrativ kontrol:
Formaliseret dokumentkontrol, som betalingsorganerne udfører på
alle ansøgninger for at få bekræftet, at de overholder betingelserne for, at der kan ydes
støtte. For så vidt angår de udgifter, der er omfattet af IFKS, anvendes oplysningerne i IT-
databaserne til automatisk krydskontrol.
Betalingsorgan:
Et organ i en medlemsstat, der er ansvarligt for at forvalte og kontrollere
udgifterne til den fælles landbrugspolitik, herunder især at kontrollere, beregne og udbetale
landbrugsstøtte til modtagerne og rapportere herom til Kommissionen. En del af
betalingsorganets arbejde kan udføres af bemyndigede organer, men ikke betalingerne til
modtagerne og rapporteringen herom til Kommissionen
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL):
Yder finansiering til direkte betalinger
til landbrugere, til forvaltning af landbrugsmarkederne og til oplysnings- og
salgsfremmeforanstaltninger.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL):
Finansierer
Unionens finansielle bidrag til landdistriktsprogrammerne.
Den justerede fejlprocent:
Kommissionens overslag over den resterende fejlforekomst i
betalingsorganernes betalinger til modtagerne, når alle kontroller er gennemført.
Kommissionen beregner de justerede fejlprocenter og offentliggør dem i sin årsberetning.
Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS):
Et integreret system, som består af
databaser over bedrifter, ansøgninger, landbrugsarealer, dyr og eventuelt
betalingsrettigheder. Disse databaser anvendes til administrativ krydskontrol af ansøgninger
om arealstøtte og dyrerelaterede betalinger.
Efterprøvende regnskabsafslutning:
En procedure baseret på en vurdering af
betalingsorganernes interne kontrolsystemer, som Kommissionen anvender for at sikre, at
medlemsstaterne følger EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, og at alle udgifter, som
i et eller flere regnskabsår ikke overholder disse regler, udelukkes fra EU-finansiering via en
finansiel korrektion.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0006.png
5
Finansiel regnskabsafslutning:
Resulterer i Kommissionens årlige
regnskabsafslutningsafgørelse, som er en afgørelse om, hvorvidt årsregnskaberne for de
enkelte godkendte betalingsorganer er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.
Finansielle korrektioner:
Udgifter, som Kommissionen udelukker fra EU-finansiering, fordi
medlemsstaterne ikke har afholdt dem i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og
national lovgivning. Når der er tale om udgifter til den fælles landbrugspolitik, udmøntes
disse udelukkelser altid i finansielle korrektioner, der behandles som formålsbestemte
indtægter.
Forvaltningserklæring:
En årlig erklæring, som direktøren for hvert enkelt betalingsorgan
afgiver om regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, de interne
kontrolsystemers korrekte funktionsmåde samt de underliggende transaktioners lovlighed
og formelle rigtighed. Forvaltningserklæringen har flere bilag, herunder et om statistikkerne
vedrørende resultaterne af alle de administrative kontroller og kontroller på stedet, som
betalingsorganet har udført ("kontrolstatistikkerne").
Godkendelse:
Den proces, hvorved det attesteres, at betalingsorganerne har en
administrativ organisation og et internt kontrolsystem, der giver tilstrækkelig sikkerhed for,
at betalingerne er lovlige og korrekte og behørigt dokumenterede. Godkendelsen skal gives
af medlemsstaterne og er baseret på betalingsorganernes overholdelse af en række kriterier
("godkendelseskriterierne") vedrørende interne forhold, kontrolaktiviteter, oplysning,
kommunikation og overvågning.
Internationalt anerkendte revisionsstandarder (IAAS).
Disse standarder er defineret af
forskellige offentlige og faglige standardiseringsorganer og omfatter bl.a. Internationale
Standarder om Revision (ISA'erne), der udgives af International Auditing and Assurance
Standards Board (IAASB), og International Standards of Supreme Audit Institutions
(ISSAI'erne), der udgives af Den Internationale Organisation af Øverste
Revisionsmyndigheder (INTOSAI).
Kontrol på stedet:
Kontrol, som betalingsorganets kontrollanter udfører for at få bekræftet,
at de endelige modtagere overholder de gældende regler. Der kan være tale om klassiske
besøg på stedet (på landbrugsbedrifter eller vedrørende investeringer, der modtager støtte)
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0007.png
6
eller telemåling (gennemgang af de seneste satellitbilleder af parceller), der i tilfælde af tvivl
skal suppleres med hurtige markbesøg.
Kontrolstatistikker:
Årlige rapporter, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, og
som indeholder resultaterne af betalingsorganernes administrative kontrol og deres kontrol
på stedet.
Programperiode:
Flerårig ramme for planlægning og gennemførelse af EU-politikker. Den
aktuelle programperiode løber fra 2014 til 2020. Landdistriktsprogrammer, der finansieres af
ELFUL, forvaltes inden for denne ramme. EGFL forvaltes på årsbasis.
Årsberetning:
En årlig rapport, som alle generaldirektoraterne offentliggør, og hvori de
detaljeret redegør for de resultater, de har opnået, de initiativer, de har taget i årets løb, og
de ressourcer, de har brugt. GD AGRI's årsberetning indeholder også en vurdering af,
hvordan forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende den fælles landbrugspolitik fungerer
i betalingsorganerne, og de resultater, der er opnået hermed.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0008.png
7
FORKORTELSER
EFRU
EGFL
ELFUL
ESF
GD AGRI
IFKS
ISA
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
Den Europæiske Garantifond for Landbruget
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Den Europæiske Socialfond
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne
Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem
International Standard om Revision
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0009.png
8
RESUMÉ
I.
Den fælles landbrugspolitik, som har et budget på 363 milliarder euro (i 2011-priser) i
perioden 2014-2020 (ca. 38 % af det samlede beløb i den flerårige finansielle ramme for
2014-2020), forvaltes ved delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Kommissionen uddelegerer budgetgennemførelsen til betalingsorganer udpeget af
medlemsstaterne, men har stadig det endelige ansvar og skal sikre, at EU's finansielle
interesser er beskyttet i samme grad, som hvis den selv varetog den uddelegerede
budgetgennemførelsesopgave.
II.
For at sikre dette har certificeringsorganer udpeget af medlemsstaterne siden 1996 haft
rollen som betalingsorganernes uafhængige revisorer. Siden regnskabsåret 2015 har de også
skullet afgive en udtalelse udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte
revisionsstandarder, hvori de fastslår, hvorvidt de udgifter, for hvilke der er søgt om
godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige. Regnskabsåret 2015 var derfor
det første regnskabsår, for hvilket Kommissionen kunne bruge certificeringsorganernes
udvidede arbejde vedrørende lovlighed og formel rigtighed.
III. I denne sammenhæng vurderede vi, om de rammer, Kommissionen har etableret, satte
certificeringsorganerne i stand til at afgive en udtalelse om landbrugsudgifternes lovlighed
og formelle rigtighed i overensstemmelse med de gældende EU-forordninger og
internationalt anerkendte revisionsstandarder og dermed levere pålidelige resultater til brug
for Kommissionens sikkerhedsmodel. Vi konkluderer, at der er væsentlige svagheder ved den
ramme, Kommissionen har opstillet for udførelsen af certificeringsorganernes nye arbejde i
det første år. Som følge heraf er certificeringsorganernes udtalelser ikke helt i
overensstemmelse med de gældende standarder og regler på vigtige områder.
IV. Certificeringsorganernes nye rolle er et positivt skridt i retning af en model med én
enkelt revision, fordi deres output potentielt kan hjælpe medlemsstaterne med at styrke
deres kontrolsystemer, mindske revisions-og kontrolomkostningerne og sætte
Kommissionen i stand til at opnå uafhængig yderligere sikkerhed med hensyn til udgifternes
lovlighed og formelle rigtighed.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0010.png
9
V. På denne baggrund analyserede vi Kommissionens nuværende sikkerhedsmodel og de
ændringer, der er indført for at tage hensyn til certificeringsorganernes styrkede rolle. Vi
noterede, at Kommissionens sikkerhedsmodel fortsat er baseret på medlemsstaternes
kontrolresultater. Certificeringsorganernes udtalelser om lovlighed og formel rigtighed for
regnskabsåret 2015 var blot én af de faktorer, der blev taget hensyn til, da Kommissionen
beregnede sine justeringer af de fejl, der var indberettet i medlemsstaternes
kontrolstatistikker. Disse udtalelser er den eneste kilde, der giver uafhængig sikkerhed
vedrørende lovlighed og formel rigtighed på årsbasis, og derfor bør certificeringsorganernes
arbejde blive det centrale element for Kommissionens sikkerhed, når først det udføres på en
pålidelig måde.
VI. Vi undersøgte, om Kommissionens retningslinjer var i overensstemmelse med de
gældende forordninger og internationalt anerkendte revisionsstandarder. Undersøgelsen
viste, at der var følgende svagheder:
a)
Hvad angår proceduren for risikovurdering bemærkede vi, at Kommissionen pålagde
certificeringsorganerne at bruge godkendelsesmatrixen, hvilket skaber risiko for, at den
sikkerhed, som certificeringsorganerne kan få fra betalingsorganernes interne
kontrolsystemer, overdrives
b)
Certificeringsorganernes stikprøvemetode til udtagning af transaktioner, som er baseret
på betalingsorganernes lister over tilfældigt udvalgte kontroller på stedet, indebar en
række yderligere risici, som der ikke var taget højde for: Certificeringsorganernes
arbejde kan kun være repræsentativt, hvis de stikprøver, som betalingsorganerne har
udtaget, selv er repræsentative. En del af stikprøven vedrørende transaktioner uden for
IFKS er ikke repræsentativ for udgifterne og er derfor ikke repræsentativ for det
regnskabsår, revisionen vedrører
c)
For en del af stikprøvens vedkommende bad Kommissionen certificeringsorganerne om
at begrænse den detaljerede efterprøvning til en genudførelse af betalingsorganernes
administrative kontrol
d)
Med hensyn til den detaljerede efterprøvning bad Kommissionen
certificeringsorganerne om kun at genudføre den kontrol, betalingsorganerne
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0011.png
10
oprindelig havde udført. Genudførelse er en gyldig metode til indsamling af
revisionsbevis, men de internationalt anerkendte revisionsstandarder fastsætter også,
at revisorer bør vælge og udføre alle de revisionstrin og -handlinger, som de selv anser
for passende, med henblik på at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis til at kunne afgive en
erklæring med høj sikkerhed
e)
Hvad angår udarbejdelsen af revisors konklusion konstaterede vi, at
certificeringsorganerne ifølge retningslinjerne skulle beregne to forskellige fejlprocenter
vedrørende lovlighed og formel rigtighed, og at ikke alene certificeringsorganerne, men
også GD AGRI brugte disse procenter på en uhensigtsmæssig måde
f)
Endelig konkluderede vi, at certificeringsorganernes udtalelse om udgifternes lovlighed
og formelle rigtighed var baseret på en samlet fejlforekomst, som var ansat for lavt. Ved
beregningen af det anslåede fejlniveau havde certificeringsorganerne nemlig ikke taget
hensyn til de fejl, som betalingsorganerne havde opdaget og indberettet i deres
kontrolstatistikker.
VII. For at afhjælpe disse forhold kommer vi med en række anbefalinger:
a)
Når certificeringsorganernes arbejde er defineret og udført i overensstemmelse med de
gældende forordninger og internationalt anerkendte revisionstandarder, bør
Kommissionen bruge deres resultater som det centrale element i sin sikkerhedsmodel
vedrørende udgifternes lovlighed og formelle rigtighed.
b)
Kommissionen bør ændre sine retningslinjer som følger:
i)
Certificeringsorganernes risikovurdering med hensyn til lovlighed og formel
rigtighed bør centreres om den hoved- og støttekontrol, som Kommissionen
allerede anvender
ii)
Hvad angår certificeringsorganernes udvælgelse af IFKS-transaktioner fra listen
over de støtteansøgninger, som betalingsorganerne har udvalgt tilfældigt til kontrol
på stedet, bør certificeringsorganerne pålægges at indføre passende
foranstaltninger, der kan sikre, at deres stikprøver er repræsentative, at deres
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0012.png
11
kontrol på stedet udføres på det rigtige tidspunkt, og at deres stikprøver ikke
meddeles til betalingsorganerne
iii) Hvad angår udtagningen af stikprøver af udgifter uden for IFKS bør
certificeringsorganerne pålægges at udtage deres stikprøver direkte fra listerne
over betalinger
iv) Certificeringsorganerne bør have mulighed for at: efterprøve alle reviderede
transaktioner på stedet og udføre alle de revisionstrin og -handlinger, som de selv
anser for passende, i stedet for kun at genudføre betalingsorganernes oprindelige
kontrol
v)
Certificeringsorganerne bør pålægges kun at beregne én enkelt fejlprocent
vedrørende lovlighed og formel rigtighed
vi) Hvad angår de IFKS-transaktioner, der er udtaget fra listen over
betalingsorganernes tilfældige kontroller på stedet, bør certificeringsorganerne for
at kunne afgive udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, når de
beregner det samlede fejlniveau, også medregne den fejlforekomst, som
betalingsorganerne har indberettet i kontrolstatistikkerne, ekstrapoleret til de
resterende transaktioner, som betalingsorganet ikke har kontrolleret på stedet.
Certificeringsorganerne skal sikre sig, at de kontrolstatistikker, betalingsorganerne
har udarbejdet, er fuldstændige og nøjagtige.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0013.png
12
INDLEDNING
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik
1.
EU yder støtte til landbruget gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Den
samlede bevilling til disse to fonde i programperioden 2014-2020 er på 363 milliarder euro (i
2011-priser), hvilket svarer til 38 % af den samlede FFR for perioden 2014-2020
1
.
2.
-
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik under disse fonde kan inddeles i to kategorier:
udgifter omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som er
baseret på rettigheder
2
og hovedsagelig består af årlige arealbetalinger
-
udgifter uden for IFKS, som er betalinger baseret på godtgørelser, der primært består af
investeringer i bedrifter og infrastruktur i landdistrikterne, samt interventioner på
landbrugsmarkederne.
1
Bilag I til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse
af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Hvor forudsætningen for en betaling er, at bestemte betingelser er opfyldt.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0014.png
13
3.
Fordelingen af udgifter omfattet af IFKS og udgifter uden for IFKS for de to fonde
(henholdsvis ca. 86 % og 14 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik) i regnskabsåret
2015 vises i
figur 1:
Figur 1 - Landbrugsudgifternes fordeling i regnskabsåret 2015 (milliarder euro)
ELFUL
6,3
5,4
IFKS
uden for IFKS
EGFL
42,2
2,7
0
10
20
30
40
50
De retlige og institutionelle rammer for delt forvaltning under den fælles landbrugspolitik
4.
Kommissionen og medlemsstaterne deler ansvaret for at forvalte den fælles
landbrugspolitik. Ca. 99 % af budgettet til den fælles landbrugspolitik gennemføres ved delt
forvaltning som defineret i finansforordningen
3
. Den horisontale forordning for den fælles
landbrugspolitik
4
fastsætter de specifikke grundregler for finansiering, forvaltning og
3
Artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af
25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om
ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1)
(finansforordningen).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om
finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF)
nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347af 20.12.2013, s. 549) (den horisontale forordning
for den fælles landbrugspolitik).
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0015.png
14
overvågning af politikken. Kommissionen har fået beføjelse til at præcisere disse regler
nærmere i gennemførelsesforordninger
5
og retningslinjer.
5.
Ved delt forvaltning beholder Kommissionen det endelige ansvar for budgettet, men
delegerer gennemførelsen af det til organer, som er specielt udpeget af medlemsstaterne:
betalingsorganerne. Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af
Landdistrikter (GD AGRI) overvåger betalingsorganernes gennemførelse af budgettet, idet
det kontrollerer og godtgør de udgifter, som de anmelder hver måned (EGFL) og hvert
kvartal (ELFUL), og til slut ved hjælp af den efterprøvende regnskabsafslutning
6
vurderer, om
udgifterne er lovlige og formelt rigtige. Hvis der under denne procedure påvises svagheder i
betalingsorganernes kontrolsystemer med finansiel indvirkning på EU-budgettet, kan
Kommissionen anvende finansielle korrektioner over for det pågældende betalingsorgan.
GD AGRI's model for delt forvaltning, som beskriver de forskellige involverede parters rolle,
præsenteres i
bilag I
7
.
6.
På medlemsstatsniveau forvaltes budgettet til den fælles landbrugspolitik af
betalingsorganer, som er godkendt af den kompetente myndighed i den relevante
medlemsstat
8
. Betalingsorganerne udfører administrativ kontrol af alle projektansøgninger
og betalingsanmodninger indsendt af støttemodtagere samt, for den langt overvejende del
5
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om
gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af
landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69) og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om
gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013
for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning,
regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af
28.8.2014, s. 59).
En procedure i GD AGRI, som er baseret på en vurdering af betalingsorganernes interne
kontrolsystemer, og som skal sikre, at medlemsstaterne følger gældende EU-ret og national ret,
og at alle udgifter, som i et eller flere regnskabsår overtræder disse regler, udelukkes fra EU-
finansiering (artikel 52 i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik).
Model med delt forvaltning af udgifter under den fælles landbrugspolitik, GD AGRI's
årsberetning for 2015, s. 35.
Som fastsat i artikel 7 i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik.
6
7
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0016.png
15
af støtteforanstaltningernes vedkommende, kontrol på stedet af en stikprøve på mindst
5 %
9
. Efter disse kontroller udbetaler betalingsorganerne de skyldige beløb til
støttemodtagerne og anmelder hver måned (EGFL) eller hvert kvartal (ELFUL) beløbene til
Kommissionen med henblik på godtgørelse. Alle betalte beløb registreres derefter i
betalingsorganets årsregnskab. Direktøren for hvert betalingsorgan sender dette
årsregnskab til Kommissionen sammen med sin erklæring (forvaltningserklæringen) om
kontrolsystemernes effektivitet, som også opsummerer de fejlniveauer, der redegøres for i
kontrolstatistikkerne
10
. Kommissionens anvisningsberettigede (GD AGRI's generaldirektør
med ansvar for den fælles landbrugspolitik) tager hensyn til disse årsregnskaber og
forvaltningserklæringer i GD AGRI's årsberetning.
7.
Ifølge finansforordningen skal Kommissionen, når den overdrager
budgetgennemførelsesopgaver til betalingsorganerne i forbindelse med delt forvaltning af
den fælles landbrugspolitik, sikre, at EU's finansielle interesser nyder samme beskyttelse,
som hvis Kommissionen selv udførte disse opgaver
11
. Det betyder, at der skal oprettes
passende kontrol- og revisionsopgaver som f.eks. gennemgang og godkendelse af
regnskaber. I forbindelse med den fælles landbrugspolitik er det certificeringsorganerne, der
varetager disse revisionsopgaver i medlemsstaterne.
Certificeringsorganernes rolle og ansvarsområder
8.
Certificeringsorganerne har fungeret som betalingsorganernes uafhængige revisorer
siden regnskabsåret 1996
12
. Tidligere indebar denne rolle, at certificeringsorganerne skulle
9
Artikel 30-33 i forordning (EU) nr. 809/2014. Med henblik på perioden 2014-2020 har
Kommissionen givet medlemsstaterne yderligere muligheder for at nedsætte
minimumskontrolprocenten til 1 %. Medlemsstaterne kan udnytte disse muligheder som fastsat
i artikel 41 i forordning (EU) nr. 908/2014 og artikel 36 i forordning (EU) nr. 809/2014.
Årlige rapporter, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, og som indeholder
resultaterne af betalingsorganernes administrative kontrol og deres kontrol på stedet.
Artikel 59 og betragtning 22 i finansforordningen.
Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår
proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158 af 8.7.1995, s. 6).
10
11
12
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0017.png
16
udstede et certifikat i overensstemmelse med internationalt anerkendte
revisionsstandarder, hvori de med eksplicit henvisning til godkendelseskriterierne oplyste,
om de regnskaber, der skulle sendes til Kommissionen, var korrekte, fuldstændige og
nøjagtige, og om de interne kontrolsystemer havde fungeret tilfredsstillende.
9.
Finansforordningen
13
og den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik
14
har styrket certificeringsorganernes rolle og givet dem flere ansvarsområder. Ud over at
være ansvarlige for regnskaberne og den interne kontrol har certificeringsorganerne siden
regnskabsåret 2015 også skullet afgive en udtalelse om, hvorvidt de udgifter, for hvilke der
er søgt om godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige. Denne udtalelse, der
udarbejdes i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, skal
også oplyse, "hvorvidt undersøgelsen har givet anledning til tvivl om de påstande, der er
fremsat i forvaltningserklæringen".
10. Den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik fastsætter også, at
certificeringsorganet skal være et offentligt eller privat revisionsorgan, som er udpeget af
den kompetente myndighed, og at det skal fungere uafhængigt af både betalingsorganet og
den myndighed, som har godkendt dette betalingsorgan. I regnskabsåret 2015 blev
udgifterne til den fælles landbrugspolitik i de 28 medlemsstater administreret af i alt 80
betalingsorganer, som blev revideret af 64 certificeringsorganer
15
. 46 af disse
certificeringsorganer var offentlige organer
16
, og 18 var private revisionsfirmaer.
11. Formålet med certificeringsorganernes arbejde i relation til lovlighed og formel
rigtighed er at give GD AGRI større sikkerhed for, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige.
Certificeringsorganernes rolle i GD AGRI's sikkerhedsmodel er beskrevet i
bilag II
.
De mulige
13
Finansforordningens artikel 59, stk. 5.
Artikel 9 i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik.
I flere medlemsstater reviderer det samme certificeringsorgan mere end ét betalingsorgan.
F.eks. departementer i finansministerier, lokale myndigheder eller overordnede
revisionsorganer.
14
15
16
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0018.png
17
anvendelser af certificeringsorganernes arbejde i forbindelse med en model med "én enkelt
revision" beskrives nærmere i punkt 24-28.
12. Kommissionen udstak rammerne for certificeringsorganernes arbejde i en
gennemførelsesforordning
17
og supplerende retningslinjer
18
. Ifølge denne forordning og
med henblik på at få pålidelige rapporter og udtalelser fra certificeringsorganerne skal
Kommissionen sørge for, at:
a)
dens retningslinjer giver passende instrukser i overensstemmelse med internationalt
anerkendte revisionsstandarder
19
b)
det arbejde, certificeringsorganerne udfører på grundlag af disse retningslinjer, er
tilstrækkeligt og af passende kvalitet.
REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN
Revisionens omfang
13. De nye bestemmelser om, at certificeringsorganerne skal afgive en udtalelse om
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, spiller en central rolle i Kommissionens
sikkerhedsmodel for perioden 2014-2020.
14. I denne revision centrerede vi vores analyse om de rammer, som Kommissionen har
opstillet for certificeringsorganernes arbejde i relation til lovlighed og formel rigtighed i det
første gennemførelsesår (regnskabsåret 2015). Det indgik ikke i revisionen at vurdere
certificeringsorganernes detaljerede efterprøvning.
15. Formålet med revisionen var at vurdere, om certificeringsorganernes nye rolle betød et
skridt i retning af en metode med én enkelt revision, og om Kommissionen tog behørigt
17
Artikel 5-7 i forordning (EU) nr. 908/2014.
Retningslinje nr. 1 om godkendelseskriterier, retningslinje nr. 2 om den årlige
certificeringsrevision, retningslinje nr. 3 om rapporteringskrav, retningslinje nr. 4 om
forvaltningserklæringen og retningslinje nr. 5 om uregelmæssigheder.
Artikel 9 i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik.
18
19
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0019.png
18
hensyn til den i sin sikkerhedsmodel. Formålet med revisionen var også at vurdere, om de
rammer, Kommissionen har etableret, sætter certificeringsorganerne i stand til at afgive en
udtalelse om landbrugsudgifternes lovlighed og formelle rigtighed i overensstemmelse med
de gældende EU-forordninger og internationalt anerkendte revisionsstandarder.
16. Vi undersøgte især, om Kommissionens retningslinjer til certificeringsorganerne sikrede:
-
-
-
at deres risikovurdering var passende og deres stikprøve repræsentativ
at omfanget af substanstest var passende
at det anslåede fejlniveau og revisionsudtalelsen var korrekt.
17. Efter afslutningen af feltarbejdet i forbindelse med vores revision (september 2016)
færdiggjorde Kommissionen i januar 2017 de nye retningslinjer, som certificeringsorganerne
skal bruge fra og med regnskabsåret 2018. Vi har ikke gennemgået disse reviderede
retningslinjer.
Revisionsmetoden
18. Der blev indhentet revisionsbevis både i Kommissionen (GD AGRI) og i
medlemsstaterne. Udgangspunktet for revisionsarbejdet var en analyse af det relevante
retsgrundlag, som blev udført for at kortlægge de bestemmelser, der gjaldt for alle de
involverede parter: Kommissionen, de kompetente myndigheder og certificeringsorganerne.
19. I Kommissionen omfattede revisionen:
-
en gennemgang af de retningslinjer fra Kommissionen til certificeringsorganerne, der
skulle anvendes i regnskabsåret 2015, samt dokumenter fra støtteaktiviteter som f.eks.
ekspertgruppemøder
20
(vi deltog som observatører i et møde i Bruxelles den 14. og
15. juni 2016)
20
Sammen med repræsentanter for de kompetente myndigheder og certificeringsorganerne fra
alle medlemsstater organiserede GD AGRI ekspertgruppemøder som et forum for udveksling af
viden og erfaring og for at afklare spørgsmål i relation til certificeringsorganernes arbejde.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0020.png
19
-
en vurdering af Kommissionens skrivebordsgennemgange af certificeringsorganernes
rapporter og udtalelser om 25 betalingsorganer i 17 medlemsstater, hvilket i 17 tilfælde
også omfattede en gennemgang af GD AGRI's rapporter om revisionsbesøg hos
certificeringsorganerne. Vi gennemgik også GD AGRI's årsberetning for 2015 og den
måde, certificeringsorganernes arbejde i relation til lovlighed og formel rigtighed var
blevet brugt på i den forbindelse
-
samtaler med relevante medarbejdere i GD AGRI.
20. I medlemsstaterne omfattede revisionen:
-
en spørgeundersøgelse blandt 20 kompetente myndigheder og certificeringsorganer i
13 medlemsstater
21
udvalgt på grundlag af omfanget af de udgifter, de attesterede
(samlet set tegnede de udvalgte myndigheder/organer sig for 63 % af EU's udgifter til
den fælles landbrugspolitik i 2014), og certificeringsorganernes juridiske status (dvs. om
det var en offentlig eller privat enhed). Kommissionens vejledning og støtte til
certificeringsorganerne var blandt de emner, der blev behandlet i spørgeundersøgelsen
-
seks besøg i medlemsstaterne
22
, hvor vi havde samtaler med repræsentanter for de
kompetente myndigheder og certificeringsorganerne for bedre at forstå de oplysninger,
vi fik i svarene på spørgeundersøgelsen. Vi undersøgte også certificeringsorganernes
aftalesystem, kontrollerede, om deres revisionshandlinger var rettidige, og gennemgik
de vigtigste resultater af deres arbejde præsenteret i deres revisionsberetninger og
udtalelser for regnskabsåret 2015.
21. Vi sammenholdt vores revisionsresultater med de relevante bestemmelser i
forordningerne for programperioden 2014-2020 og kravene i de relevante internationale
standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI'erne) eller Internationale Standarder om
Revision (ISA'erne).
21
Belgien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Polen,
Portugal, Rumænien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige.
Tyskland (Bayern), Spanien (Castilla y Léon), Italien (AGEA), Polen, Rumænien og Det Forenede
Kongerige (England).
22
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0021.png
20
BEMÆRKNINGER
Certificeringsorganernes nye rolle vedrørende landbrugsudgifternes lovlighed og formelle
rigtighed er et positivt skridt i retning af en model med én enkelt revision
22. Der findes ikke en fælles anerkendt definition af udtrykket "én enkelt revision", men
begrebet har som forudsætning, at der er behov for at undgå ukoordineret, overlappende
kontroller og revisioner. Hvad angår EU-budgettet og særlig i forbindelse med delt
forvaltning kunne "én enkelt revision" give sikkerhed med hensyn til udgifternes lovlighed og
formelle rigtighed på to fronter: i forvaltningssammenhæng (intern kontrol) og i
revisionssammenhæng. En metode med én enkelt revision bør skabe en effektiv
kontrolramme, hvor hvert lag bygger på den sikkerhed, der gives af andre.
23. På samhørighedsområdet
23
har medlemsstaterne siden perioden 2007-2013 været en af
hovedkilderne til oplysningerne i Kommissionens ramme for sikkerhed med hensyn til
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. I vores udtalelse nr. 2/2004
24
analyserede vi
modellen med "én enkelt revision" i forbindelse med intern kontrol, dvs. som en kilde til
sikkerhed med hensyn til Kommissionens forvaltning. I vores særberetning nr. 16/2013
25
kom vi endvidere med specifikke anbefalinger til forbedring af Kommissionens anvendelse af
de nationale revisionsmyndigheders arbejde på samhørighedsområdet.
24. De oplysninger, som skal give Kommissionen sikkerhed for, at udgifterne til den fælles
landbrugspolitik er lovlige og formelt rigtige, kommer fra tre kilder: de kontroller,
betalingsorganerne udfører, certificeringsorganernes revisionsarbejde og resultaterne af
Kommissionens kontrol af dette. Når Kommissionen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig
sikkerhed, udøver den sit endelige ansvar for lovligheden og den formelle rigtighed ved selv
af foretage efterprøvende regnskabsafslutning, som kan resultere i finansielle korrektioner.
23
Samhørighedspolitikken finansieres via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den
Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden.
EUT C 107 af 30.4.2004, s. 1.
http://eca.europa.eu.
24
25
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0022.png
21
25. Certificeringsorganernes nye rolle, som indebærer, at de skal afgive udtalelse om
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, har potentiale til at styrke en model med "én
enkelt revision" i Kommissionens forvaltning af landbrugsudgifter i perioden 2014-2020.
Ifølge GD AGRI vil en sådan model give større sikkerhed for, at kontrolsystemerne fungerer
tilfredsstillende
26
, og for, at det revisionsarbejde, certificeringsorganerne udfører, vil kunne
give generaldirektoratet større forvaltningssikkerhed, end det vil være muligt at få
udelukkende gennem GD AGRI's egen kontrol
27
.
26. Certificeringsorganernes revisionsarbejde kan få en model med "én enkelt revision" til
at fungere produktivt i forbindelse med landbrugsudgifter ved at:
-
-
-
hjælpe medlemsstaterne med at styrke deres kontrolsystemer
medvirke til at reducere revisions- og kontrolomkostningerne
sætte Kommissionen i stand til at opnå uafhængig yderligere sikkerhed for, at
udgifterne er lovlige og formelt rigtige.
27. Vi mener, at en metode med "én enkelt revision" er den bedste metode til at opnå
sikkerhed for, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige på medlemsstatsniveau. Ligesom
Den Europæiske Revisionsret i henhold til EU-lovgivningen fungerer som ekstern revisor for
EU-budgettet samlet set, fungerer certificeringsorganerne som operationelt uafhængige
revisorer af landbrugsudgifter på medlemsstatsniveau/regionalt niveau. Kronologisk set er
de de første revisorer, der giver sikkerhed med hensyn til landbrugsudgifternes lovlighed og
formelle rigtighed, og de er den eneste kilde til denne sikkerhed på nationalt/regionalt
niveau
28
. Certificeringsorganerne får deres sikkerhed fra en kombination af deres egen
detaljerede efterprøvning og betalingsorganernes kontrolsystemer. I forbindelse med den
fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 kunne Kommissionen potentielt bruge en
26
I udgaven af GD AGRI's revisionshåndbog fra 4.11.2015 om overensstemmelsesrevision i
relation til EGFL- og ELFUL-udgifternes lovlighed og formelle rigtighed - afsnit 4.4.
I det flerårige arbejdsprogram 2015-2018 for GD AGRI's Direktorat J.
Belgien, Tyskland, Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige har decentraliseret forvaltningen
af midlerne til den fælles landbrugspolitik til regionale betalingsorganer.
27
28
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0023.png
22
model med "én enkelt revision" som vist i
figur 2
, forudsat at man sikrer, at der er et
passende revisionsspor.
Figur 2 - Model med én enkelt revision for den fælles landbrugspolitik 2014-2020
Certificeringsorganets rapport og udtalelse
Europa-
Kommissionen
Forvaltningserklæring
Systemkontrol
Kommissionen
gennemgår
certificeringsorganets
arbejde
Certificeringsorgan
Systemrevision
Betalingsorgan
Forvaltningserklæring
Administrativ kontrol og
kontrol på stedet
Endelige
støttemodtagere
Detaljeret efterprøvning
Forvaltningskontrol
Forvaltningsberetning/revisionsberetning
Revision
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
28. Vi tror, at Kommissionen, som i sidste ende er ansvarlig for forvaltningen af midlerne til
den fælles landbrugspolitik og for de gældende reguleringskrav, når certificeringsorganernes
arbejde i relation til lovlighed og formel rigtighed bliver pålideligt, vil kunne anvende det på
følgende måde inden for rammerne af en metode med "én enkelt revision":
-
til at forbedre sin metode til beregning af overslaget over den resterende fejlforekomst
og udarbejdelsen af forbehold med henblik på årsberetningen
29
29
Finansforordningens artikel 66, stk. 9.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0024.png
23
-
til at afgøre, om den anslåede fejlforekomst repræsenterer mere end 50 000 euro eller
2 % af de relevante udgifter
30
, og om der som følge deraf skal eller ikke skal indledes en
procedure for efterprøvende regnskabsafslutning
-
til mere nøjagtigt og fuldstændigt at fastslå, hvilke beløb der skal udelukkes fra EU-
budgettet, og i højere grad anvende ekstrapolerede finansielle korrektioner
31
-
til at vurdere, om det er nødvendigt at bede medlemsstaterne om at revidere
betalingsorganernes godkendelsesstatus i tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelige
garantier for, at betalingerne er lovlige og formelt rigtige
32
.
GD AGRI's sikkerhedsmodel er fortsat baseret på medlemsstaternes kontrolresultater.
29. Ifølge finansforordningen
33
skal GD AGRI's generaldirektør udarbejde en årsberetning,
hvori han erklærer, at de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for
de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
30. Til dette formål anvendte GD AGRI indtil regnskabsåret 2015 en sikkerhedsmodel, som
blev brugt til at fastslå, hvilke beløb der var behæftet med risiko med hensyn til aspektet
lovlighed og formel rigtighed, og som tog udgangspunkt i de kontrolstatistikker, som
medlemsstaterne indberettede. Der blev så foretaget en forhøjelse på grundlag af kendte
svagheder påvist under GD AGRI's overensstemmelsesrevisioner og i forbindelse med vores
revisionsarbejde. GD AGRI var nødt til at angive et højere fejlniveau, når det konstaterede, at
en del af fejlene ikke var blevet opdaget af betalingsorganerne og derfor ikke var afspejlet i
medlemsstaternes kontrolresultater. Denne beregning resulterede i en justeret fejlprocent
for hvert betalingsorgan og for hver fond.
30
Artikel 34 og 35 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014.
Artikel 52i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik.
Artikel 7, stk. 2 og 5, i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik.
Artikel 66 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (finansforordningen).
31
32
33
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0025.png
24
31. De aggregerede justerede fejlprocenter for regnskabsårene 2014 og 2015 viser, at
GD AGRI fortsatte med at justere de indberettede fejlniveauer i betalingsorganernes
kontrolstatistikker (jf.
tabel 1
). Oplysningerne fra certificeringsorganernes nye udtalelser om
lovlighed og formel rigtighed indvirkede kun marginalt på disse justeringer i regnskabsåret
2015:
Tabel 1 - Resultaterne af GD AGRI's justeringer af de kontrolstatistikker, som
betalingsorganerne indberettede for regnskabsårene 2014 og 2015
Fond
Regnskabsår
Gennemsnitlig fejlforekomst
indberettet i
betalingsorganernes
kontrolstatistikker
0,55 %
0,68 %
1,52 %
1,78 %
Den aggregerede
justerede fejlprocent
beregnet af GD AGRI
2,61 %
1,47 %
5,09 %
4,99 %
EGFL
ELFUL
2014
2015
2014
2015
32. I sin årsberetning for 2015
34
forklarede GD AGRI, at det kun i meget begrænset grad
havde anvendt certificeringsorganernes udtalelser om lovlighed og formel rigtighed. Det
skyldtes hovedsagelig, at det var det første år, hvor certificeringsorganerne havde afgivet
disse udtalelser, arbejdets timing, manglen på tekniske færdigheder og juridisk ekspertise,
de uhensigtsmæssige revisionsstrategier og de reviderede stikprøvers utilstrækkelige
størrelse. Ud over de årsager, GD AGRI anførte, mener vi på grundlag af vores
revisionsresultater, at den måde, Kommissionen definerede certificeringsorganernes arbejde
på i retningslinjerne, også har væsentlig indvirkning på pålideligheden af deres arbejde.
33. GD AGRI's sikkerhedsmodel er således fortsat baseret på medlemsstaternes
kontrolresultater. Certificeringsorganernes udtalelser om lovlighed og formel rigtighed for
regnskabsåret 2015 var blot én af de faktorer, der blev taget hensyn til, da Kommissionen
beregnede sine justeringer af de fejl, der var indberettet i medlemsstaternes
kontrolstatistikker. Certificeringsorganernes udtalelser om lovlighed og formel rigtighed er
34
Til beregningen af de justerede fejlprocenter i 2015 for EGFL og ELFUL anvendte GD AGRI kun i
henholdsvis tre og ni tilfælde certificeringsorganernes resultater som supplement til
betalingsorganernes fejlprocenter.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0026.png
25
den eneste kilde, som giver uafhængig sikkerhed vedrørende lovlighed og formel rigtighed
på årsbasis. Når først certificeringsorganernes arbejde udføres på en pålidelig måde, bør
denne uafhængige sikkerhed derfor efter vores opfattelse blive det centrale element for
Kommissionens generaldirektør for GD AGRI, når han skal vurdere, hvorvidt udgifterne er
lovlige og formelt rigtige.
34. I sin årsberetning for 2015 bekræfter GD AGRI det fortsatte fokus på
kontrolstatistikkerne, der bygger på betalingsorganernes forvaltnings- og kontrolsystemer,
og det hedder heri, at udtalelsen om lovlighed og formel rigtighed skal bekræfte fejlniveauet
i forvaltnings- og kontrolsystemerne, som drives i medlemsstaterne
35
. GD AGRI anfører
endvidere, at certificeringsorganet ved test af transaktioner (baseret på en statistisk
stikprøve) skal bekræfte de fejlforekomster, der er konstateret under den oprindelige
støtteberettigelseskontrol, som betalingsorganet udfører, og, hvis de ikke bekræftes, afgive
en udtalelse med forbehold
36
.
35. En række vigtige aspekter af Kommissionens retningslinjer, som dem der anføres
herunder, og som vi vurderer i denne beretning, er derfor blevet indført specifikt med
henblik på GD AGRI's eksisterende sikkerhedsmodel, som er baseret på valideringen af
betalingsorganernes kontrolresultater:
-
anvendelse af to stikprøver, hvor stikprøve 1 udtages fra listen over de kontroller på
stedet, som betalingsorganerne har udført (jf. punkt 48-58)
-
begrænsning af certificeringsorganernes test på stedet til transaktionerne i stikprøve 1
(jf. punkt 62-67)
-
begrænsning af certificeringsorganernes mulighed for at genudføre betalingsorganernes
kontrol på stedet og administrative kontrol (jf. punkt 68-71)
35
Side 66 i bilagene til GD AGRI's årsberetning for 2015.
Side 67 i bilagene til GD AGRI's årsberetning for 2015.
36
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0027.png
26
-
beregning af to fejlprocenter og anvendelse af GD AGRI's "overtrædelsesprocent" i
stedet for fejlprocenten (jf. punkt 72-78)
-
en for lav ansættelse af de fejlprocenter, som certificeringsorganerne afgiver deres
udtalelser om (jf. punkt 79-85).
36. For at kunne anvende Kommissionens model skal certificeringsorganerne endvidere
udføre mere arbejde end det, der strengt taget kræves ifølge den horisontale forordning for
den fælles landbrugspolitik. Det skyldes, at de kontrolstatistikker, der opsummeres i
betalingsorganernes forvaltningserklæringer, beregnes særskilt for det stratum, der er
omfattet af IFKS, og for det, der ikke er omfattet af IFKS (jf. punkt 2). GD AGRI beregner også
de justerede fejlprocenter særskilt for de to strata. Det betyder, at certificeringsorganerne
også skal validere kontrolstatistikker på stratumniveau (IFKS/udenfor IFKS) og ikke kun på
fondsniveau (EGFL/ELFUL). For at få tilstrækkeligt bevis til, at de kan validere disse
statistikker på stratumniveau, er certificeringsorganerne nødt til udtage større stikprøver,
end hvis de kun skulle validere statistikkerne på fondsniveau.
37. I de næste afsnit ser vi også på, i hvilken udstrækning Kommissionens retningslinjer er i
overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder på de forskellige
stadier i revisionsprocessen (risikovurderings- og stikprøvemetode, detaljeret efterprøvning,
konklusion og revisionsudtalelse).
Risikovurderings- og stikprøvemetode
At basere risikovurderingen på godkendelsesmatrixen vil kunne medføre en overdrivelse
af den sikkerhed, certificeringsorganerne kan få fra betalingsorganernes interne
kontrolsystemer
38. Ifølge GD AGRI's retningslinjer
37
opnår certificeringsorganerne den samlede sikkerhed
med hensyn til lovlighed og formel rigtighed fra to kilder: fra deres vurdering af
betalingsorganernes kontrolmiljø og fra detaljeret efterprøvning af transaktioner. Denne
model er i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, som
37
Afsnit 5 i retningslinje nr. 2 om stikprøvemetode.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0028.png
27
foreskriver, at revisor skal opnå en forståelse af kontrolmiljøet og de relevante kontroller og
vurdere, om det er sandsynligt, at de sikrer regeloverholdelse
38
.
39. Jo højere en vurdering, certificeringsorganerne giver betalingsorganernes interne
kontrolsystemer, jo større sikkerhed opnår de fra disse systemer, og jo færre transaktioner
vil dermed blive underlagt substanstest.
Tabel 2
viser dette omvendte forhold på grundlag af
oplysninger fra GD AGRI's retningslinjer
39
:
Tabel 2 - Bedømmelse af interne kontrolsystemer versus stikprøvestørrelse i forbindelse
med detaljeret efterprøvning
Internt kontrolsystem
Antal transaktioner
omfattet af den detaljerede
efterprøvning
Fungerer
tilfredsstillende
93
Fungerer
111
Fungerer delvis
137
Fungerer
ikke
181
40. GD AGRI bad certificeringsorganerne om at basere deres bedømmelse af
betalingsorganernes interne kontrolsystemer på en matrix til vurdering af
betalingsorganernes opfyldelse af godkendelseskriterierne ("godkendelsesmatrixen"). Kun
godkendte betalingsorganer (dvs. organer, der opfylder godkendelseskriterierne) må
forvalte udgifter under den fælles landbrugspolitik
40
.
41. Som det fremgår af
bilag II
41
, omfatter godkendelsesmatrixen seks funktioner og otte
vurderingskriterier, og der er dermed i alt 48 vurderingsparametre. Hver enkelt parameter
får en bedømmelse fra et ("Fungerer ikke") til fire ("Fungerer godt") og en vægtning. Den
samlede bedømmelse svarer til det vægtede gennemsnit af de 48 vurderingsparametre i
matrixen.
38
International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI) 400 - Fundamental principles of
compliance auditing, punkt 53.
Som anført i tabellen på side 9 i bilag 3 til retningslinje nr. 2 om stikprøvemetode, når der er høj
iboende risiko og en anslået fejlforekomst på 10 %.
Artikel 7 i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik.
Eksempel tilpasset fra GD AGRI's retningslinje nr. 3.
39
40
41
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0029.png
28
42. Den samlede bedømmelse bruges både af de kompetente myndigheder (når de skal
vurdere, om betalingsorganerne bør beholde deres godkendelse) og af
certificeringsorganerne (når de skal formulere deres udtalelse om, hvorvidt
betalingsorganernes interne kontrolsystemer fungerer korrekt).
43. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at anvende den samlede bedømmelse givet ved
hjælp af matrixen til at vurdere betalingsorganernes interne kontrolsystemer i relation til
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, eftersom dette primært afhænger af kun to af
disse 48 parametre: den administrative kontrol og kontrollen på stedet af behandlingen af
støtteansøgninger, herunder fastsættelse og anvisning af udgifter (under kontrolaktiviteter).
44. Med de rammer, GD AGRI foreslår, vil lave point for disse to parametre kunne
kompenseres med højere point for andre (f.eks. information og kommunikation eller
overvågning). Disse andre faktorer har ikke direkte relation til lovlighed og formel rigtighed
og bør derfor ikke anvendes til at kompensere på denne måde. I betragtning af disse to
parametres enorme betydning vil en sådan kompensation kunne få certificeringsorganerne
til at overvurdere de interne kontrolsystemer og i højere grad, end det er berettiget, forlade
sig på, at de sikrer lovlighed og formel rigtighed. Endvidere tager disse rammer ikke i
tilstrækkelig grad hensyn til de systemiske svagheder, som GD AGRI og vi har rapporteret
efter tidligere revisioner af betalingsorganer og støttemodtagere.
45. I tre
42
af de seks besøgte medlemsstater konstaterede vi, at certificeringsorganerne i
deres systemvurderinger ikke havde taget tilstrækkelig hensyn til kendte svagheder.
I
tekstboks 1
beskriver vi den situation, vi konstaterede i en af disse medlemsstater
(Tyskland (Bayern)) sammen med den modsatte situation i Rumænien, hvor
certificeringsorganet fuldt ud udnyttede oplysningerne om kendte svagheder i sin vurdering.
Dette støtter os i vores opfattelse af, at godkendelsesmatrixen ikke er et hensigtsmæssigt
værktøj til vurdering af de interne kontrolsystemers funktion med hensyn til lovlighed og
formel rigtighed.
42
Tyskland (Bayern), Italien (AGEA) og Det Forenede Kongerige (England).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0030.png
29
Tekstboks 1 - Eksempler på situationer, hvor godkendelsesmatrixen ikke gav pålidelige resultater
med hensyn til lovlighed og formel rigtighed
I Tyskland (Bayern) gav godkendelsesmatrixen delstatens interne kontrolsystem vedrørende ELFUL
(uden for IFKS) bedømmelsen "Fungerer". Denne bedømmelse var ikke i overensstemmelse med
følgende bevismateriale, som tyder på, at kontrolsystemet vedrørende disse udgifter var svagere:
-
GD AGRI havde beregnet, at en væsentlig del af udgifterne i regnskabsårene 2013 og 2014 var
behæftet med fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed, og
-
certificeringsorganernes egne kontroller viste, at et væsentligt antal transaktioner var behæftet
med finansielle fejl (25 fra regnskabsåret 2015, dvs. en tredjedel af den reviderede population).
I Rumænien gav godkendelsesmatrixen oprindelig de interne kontrolsystemer for begge fonde
(ELFUL og EGFL) og begge strata (IFKS og uden for IFKS) bedømmelsen "Fungerer". Men
certificeringsorganet udviste professionel dømmekraft, brugte de foreliggende oplysninger, herunder
om kendte svagheder rapporteret af GD AGRI og os, og så bort fra dette resultat og ændrede
bedømmelsen til "Fungerer ikke" for EGFL (IFKS) og "Fungerer delvis" for ELFUL (IFKS) og for EGFL
(uden for IFKS).
46. Under sine undersøgelser i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning
bruger GD AGRI hovedkontrol og støttekontrol (definitioner: jf.
tekstboks 2
) til at vurdere,
om de interne kontrolsystemer, medlemsstaterne har indført, er i stand til at sikre
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed.
Tekstboks 2 - Hvad er hovedkontrol og støttekontrol?
43
"Hovedkontrol er administrativ kontrol og kontrol på stedet, der er nødvendig for at bestemme
støtteberettigelsen og den relevante anvendelse af nedsættelser og sanktioner".
"Støttekontrol er alle andre administrative operationer, der er nødvendige for den korrekte
behandling af ansøgninger".
43
Artikel 12, stk. 6, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 907/2014.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0031.png
30
47. GD AGRI anvender selv hovedkontrol og støttekontrol for at vurdere, om
betalingsorganernes interne kontrolsystemer sikrer udgifternes lovlighed og formelle
rigtighed, men kræver, at certificeringsorganerne anvender et andet redskab til samme
formål: godkendelsesmatrixen, som ikke egner sig til dette formål.
Certificeringsorganernes stikprøvemetode til udtagning af IFKS-transaktioner, som er
baseret på betalingsorganernes lister over tilfældigt udvalgte kontroller på stedet, indebar
en række risici, som der ikke var taget højde for
48. Som nævnt i det foregående skal certificeringsorganerne ifølge den horisontale
forordning for udgifterne til den fælles landbrugspolitik afgive en udtalelse om lovligheden
og den formelle rigtighed af de udgifter, for hvilke Kommissionen er blevet anmodet om
godtgørelse i det regnskabsår, revisionen vedrører. Når certificeringsorganerne udformer en
stikprøve, skal de derfor overveje målet med revisionshandlingen og karakteristikaene for
den population, som stikprøven udvælges fra
44
.
49. I GD AGRI's retningslinjer
45
er den detaljerede efterprøvning fordelt på to stikprøver:
-
Stikprøve 1: udtages af certificeringsorganerne fra listen over modtagere, som
betalingsorganerne har udvalgt tilfældigt
46
til kontrol (jf. punkt 6). Hvad angår
transaktionerne i stikprøve 1 skal certificeringsorganerne både genudføre de kontroller
på stedet, betalingsorganerne har udført, og samtlige administrative kontroller
(modtagelse af ansøgningen og kontrol af støtteberettigelsen, fastsættelse og anvisning
af udgifterne samt betaling af det tilsvarende beløb og bogføring af det i regnskaberne).
-
Stikprøve 2: udtages af certificeringsorganerne fra alle betalinger i det pågældende
regnskabsår. Hvad angår stikprøve 2 skal certificeringsorganerne kun genudføre den
administrative kontrol og ikke kontrollen på stedet (jf. punkt 62-67).
44
Internationale Standarder om Revision (ISA) 530 - Revision ved brug af stikprøver.
Afsnit 6.2 i retningslinje nr. 2 om stikprøvemetode.
Den tilfældigt udtagne stikprøve omfatter mellem 20-25 % af betalingsorganernes kontroller på
stedet. Resten af betalingsorganernes kontroller på stedet er risikobaserede.
45
46
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0032.png
31
50. Tidsplanen for certificeringsorganernes detaljerede efterprøvning og rapportering er
beskrevet i
bilag IV
.
51. Transaktionerne i stikprøve 1 udtages fra en liste over tilfældigt udvalgte kontroller på
stedet, som betalingsorganet har udført vedrørende ansøgninger, som, hvis de vedrører
IFKS, højst sandsynligt vil føre til betalinger i løbet af det tilsvarende regnskabsår.
Resultaterne af certificeringsorganernes efterprøvning vil derfor ikke kun blive brugt til at
afgive en udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, men også hjælpe dem,
når de skal afgive udtalelse om, hvordan betalingsorganernes interne kontrolsystemer
fungerer, hvilket er et af de andre revisionsmål, der er fastsat i den horisontale forordning
for udgifterne til den fælles landbrugspolitik.
52. Antallet af transaktioner, for hvilke certificeringsorganerne genudfører alle
betalingsorganets kontroller (jf.
tabel 3
under punkt 64), er ofte væsentligt større end det
antal transaktioner, der normalt kræves i forbindelse med overensstemmelsestest af interne
kontrolsystemer
47
. Det giver dem større sikkerhed for, at de systemer, betalingsorganerne
anvender til administrativ kontrol og kontrol på stedet, overholder de gældende
forordninger.
53. Hvis revisionsresultaterne skal være pålidelige, er det vigtigt, at alle de stikprøver, der
anvendes til den detaljerede efterprøvning, er repræsentative. For at være repræsentative
skal stikprøverne udtages fra den samlede population under anvendelse af statistisk gyldige
metoder og forblive uændrede. Certificeringsorganerne udtrækker delvis deres stikprøver
fra betalingsorganernes stikprøver, og resultaterne af deres arbejde kan derfor kun være
repræsentativt, hvis betalingsorganernes stikprøver også er repræsentative. Endvidere skal
enhver ombytning af transaktioner i den oprindelige stikprøve begrundes korrekt og
dokumenteres.
54. GD AGRI pålægger certificeringsorganerne at vurdere, om betalingsorganernes
stikprøver er repræsentative. Men for at opfylde dette krav skal både betalingsorganerne og
certificeringsorganerne opretholde et tilstrækkeligt og pålideligt revisionsspor for at
47
Bilag 3 til retningslinje nr. 2 anbefaler, at der efterprøves mindst 30 transaktioner for hver fond.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0033.png
32
bekræfte, at stikprøverne er repræsentative, er udtaget fra hele populationen og er
forblevet uændrede.
55. For så vidt angår stikprøve 1 kræver GD AGRI, at udvælgelsen af IFKS-transaktionerne til
detaljeret efterprøvning skal være baseret på de beløb, landbrugerne har ansøgt om
(ansøgningsbaseret udvælgelse) frem for på de beløb, de rent faktisk har fået udbetalt
48
, så
certificeringsorganerne kan udføre deres nykontrol så hurtigt som muligt efter
betalingsorganernes kontrol på stedet. Fordelen ved den ansøgningsbaserede udvælgelse er,
at de forhold, certificeringsorganerne konstaterer, når de inspicerer de udvalgte landbrug på
stedet, vil være meget lig dem, som betalingsorganerne har konstateret.
56. Hvis denne metode skal fungere efter hensigten, er det imidlertid vigtigt, at der er tæt
samarbejde og nær kommunikation mellem betalingsorganerne og certificeringsorganerne.
Certificeringsorganerne skal regelmæssigt holdes ajour med de kontroller, som
betalingsorganet udfører, så de kan genudføre kontrollen kort tid efter betalingsorganets
besøg. I tre af de fem besøgte medlemsstater, hvor certificeringsorganet genudførte IFKS-
kontrollen på stedet
49
, konstaterede vi, at denne betingelse ikke var opfyldt (jf.
tekstboks 3
).
Tekstboks 3 - Forsinkelser i certificeringsorganernes genudførelse af kontrollen på stedet af IFKS-
transaktioner i stikprøve 1 for ansøgningsåret 2014 (regnskabsåret 2015)
I Polen færdiggjorde certificeringsorganet sin nykontrol af 53 af de 60 IFKS-transaktioner vedrørende
EGFL i stikprøve 1 efter udgangen af kalenderåret 2014, for nogles vedkommende så sent som i
marts 2015. Det skyldtes, at betalingsorganet havde sendt rapporterne om sin kontrol på stedet til
certificeringsorganet for sent.
48
Afsnit 6.7 i retningslinje nr. 2 om stikprøveparametre.
Italien er ikke talt med her, fordi certificeringsorganet på grund af sin sene udpegelse ikke
efterprøvede IFKS-transaktioner på stedet i 2015.
49
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0034.png
33
I Rumænien blev certificeringsorganets genudførelse af alle seks klassiske kontroller på stedet
50
af
IFKS-transaktionerne vedrørende ELFUL i stikprøve 1 foretaget i gennemsnit seks måneder efter
betalingsorganets kontrol.
I Tyskland (Bayern) var der mellem betalingsorganets oprindelige besøg på bedrifterne og
certificeringsorganets nykontrol på stedet gået op til tre måneder i forbindelse med EGFL-
transaktioner omfattet af IFKS og op til 10 måneder i forbindelse med ELFUL-transaktioner omfattet
af IFKS.
57. For at denne metode kan være gyldig, er det også nødvendigt, at
certificeringsorganerne har umiddelbar adgang til listen over betalingsorganets oprindeligt
udvalgte kontroller på stedet, så de kan sikre sig, at listen ikke senere ændres.
Certificeringsorganet må endvidere ikke have lov til at udelukke transaktioner fra sin
stikprøve på grund af forsinkelser i forbindelse med betalingsorganets beslutning om at
tildele den relevante støtte. At give certificeringsorganerne lov til at udelukke sådanne
transaktioner fra stikprøven øger risikoen for, at betalingsorganerne i forbindelse med visse
transaktioner med forsæt forsinker deres beslutninger og betalinger, hvilket kan medføre
fejl i certificeringsorganernes beregninger. Sådanne sager ødelægger ikke blot resultaternes
repræsentativitet og gyldigheden af at ekstrapolere dem til udgifterne som helhed, men kan
også medføre en ukorrekt formindskelse af den fejlprocent, certificeringsorganerne har
konstateret (jf.
tekstboks 4
).
50
Kontrol på stedet kan udføres i form af klassiske besøg på stedet (på landbrugsbedrifter eller
vedrørende investeringer, der modtager støtte) eller telemåling (gennemgang af de seneste
satellitbilleder af parceller).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0035.png
34
Tekstboks 4 - Udelukkelse af transaktioner omfattet af IFKS fra stikprøve nr. 1, fordi
betalingsorganet først afholdt betaling efter, at certificeringsorganet havde afsluttet sit
revisionsarbejde
Efter at have afsluttet sit revisionsarbejde udelukkede certificeringsorganet i Rumænien fem ELFUL-
transaktioner omfattet af IFKS fra sin stikprøve nr. 1, fordi betalingsorganet endnu ikke havde afholdt
de relevante betalinger. Certificeringsorganet tog derfor ikke hensyn til resultaterne af
efterprøvningen af disse transaktioner ved beregningen af den samlede fejlprocent, som dens
udtalelse om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed var baseret på.
58. Anvendelsen af den ansøgningsbaserede udvælgelsesmetode forudsætter også, at
certificeringsorganerne først, efter at betalingsorganerne har udført deres kontroller,
informerer dem om, hvilke transaktioner de har udvalgt, så betalingsorganerne ikke ved,
hvilke transaktioner certificeringsorganerne senere vil undersøge (Kommissionen har også
erkendt, at der en risiko i tilfælde, hvor certificeringsorganerne ledsager betalingsorganerne
under deres oprindelige kontrol)
51
. Vi konstaterede imidlertid, at der ikke var indført
sådanne sikkerhedsforanstaltninger i Italien (jf.
tekstboks 5
).
Tekstboks 5 - I Italien var værdien af at genudføre kontrollen usikker, fordi certificeringsorganet på
forhånd havde givet betalingsorganet meddelelse om, hvilke støttemodtagere der ville blive
kontrolleret igen
Certificeringsorganet i Italien gav betalingsorganet listen over de transaktioner vedrørende
ansøgningsåret 2015 (regnskabsåret 2016), det havde udvalgt til stikprøve nr. 1 vedrørende IFKS for
begge fonde (EGFL og ELFUL), før betalingsorganet havde udført hovedparten af sin oprindelige
kontrol på stedet. Følgelig vidste betalingsorganet, allerede før det begyndte at udføre sin kontrol på
stedet, hvilke transaktioner certificeringsorganet senere ville kontrollere igen.
Hvis betalingsorganet, når det udfører sin kontrol på stedet, ved, hvilke transaktioner
certificeringsorganet vil kontrollere igen på et senere tidspunkt, vil det sandsynligvis undersøge disse
transaktioner mere indgående. Følgelig vil disse kontroller være mere nøjagtige end dem, der ikke
skal genudføres, så certificeringsorganet vil finde færre fejl.
51
Afsnit 6.2 i retningslinje nr. 2 om stikprøvemetode.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0036.png
35
Hertil kommer, at resultaterne for disse transaktioner vil blive brugt til at ekstrapolere
fejlforekomsten i hele populationen, og disse ikke-repræsentative transaktioner vil derfor medføre,
at den samlede fejlprocent ikke er repræsentativ, og med altovervejende sandsynlighed bevirke, at
den ansættes for lavt.
En del af de transaktioner uden for IFKS, som certificeringsorganernes detaljerede
efterprøvning vedrører, er ikke repræsentative for udgifterne i det regnskabsår, revisionen
omfatter
59. For IFKS-transaktionernes vedkommende (gælder både EGFL og ELFUL) er der et
væsentligt misforhold mellem:
-
den periode, for hvilken kontrollen på stedet rapporteres, som er kalenderåret (her fra
1. januar til 31. december 2014 for regnskabsåret 2015), og
-
den periode, for hvilken udgifterne betales, som for regnskabsåret 2015 løber fra
16. oktober 2014 til 15. oktober 2015.
60. Det betyder, at nogle af de modtagere, som blev kontrolleret på stedet i kalenderåret
2014, ikke fik udgifterne godtgjort i regnskabsåret 2015
52
. Certificeringsorganerne kan ikke
bruge resultaterne af disse transaktioner i beregningen af fejlprocenten for det pågældende
regnskabsår. Sådanne resultater kan kun bruges til at afgive udtalelse om de interne
kontrolsystemers funktion og levere en erklæring vedrørende påstandene i
forvaltningserklæringen og de tilgrundliggende kontrolstatistikker.
61. Som følge heraf bruger certificeringsorganerne færre transaktioner, når de beregner
den samlede fejlprocent, hvilket gør denne mindre nøjagtig og udtalelserne om lovligheden
og den formelle rigtighed af regnskabsårets udgifter mindre pålidelige.
52
Støttemodtagere, der fik udbetalt godtgørelse før 16. oktober 2014, blev registreret i det
foregående regnskabsår og de, der fik udbetalt godtgørelse efter 15. oktober 2015 (særlige
tilfælde) blev registreret i det efterfølgende regnskabsår.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0037.png
36
Detaljeret efterprøvning
For de fleste transaktioners vedkommende pålægger retningslinjerne ikke
certificeringsorganerne at udføre kontrol på stedet hos de endelige støttemodtagere
62. Når offentlige revisorer udfører en revision med henblik på at opnå høj sikkerhed,
indhenter de ifølge internationalt anerkendte revisionsstandarder tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis til, at det kan danne grundlag for deres konklusioner
53
. Til dette formål bør de
anvende flere forskellige metoder, f.eks. observation, inspektion, forespørgsler,
genudførelse, bekræftelse og analytiske handlinger. Endvidere skal certificeringsorganernes
detaljerede efterprøvning af udgifterne ifølge EU-ret omfatte kontrol af de underliggende
transaktioners lovlighed og formelle rigtighed hos de endelige støttemodtagere
54
.
63. Inspektion omfatter gennemgang af regnskabsbøger, dokumenter og andre elementer
(f.eks. støttemodtagernes brugsret til de pågældende arealer, gødningsregistre,
byggetilladelser mv.) eller fysiske aktiver (som f.eks. jord, dyr, udstyr mv.). Forespørgsler
består i at indhente oplysninger og forklaringer fra endelige støttemodtagere enten i form af
skriftlige udtalelser eller via mere uformelle drøftelser.
64. Hvad angår stikprøve 2 skal certificeringsorganerne som nævnt i det foregående ifølge
Kommissionens retningslinjer kun genudføre den administrative kontrol (jf. punkt 49).
I
tabel 3
har vi beregnet stikprøve 2-transaktionernes andel i den samlede stikprøve for de
seks besøgte medlemsstater.
53
ISSAI 4200, afsnit 7.1 - Compliance Audit Guidelines. Compliance Audit Related to the Audit of
Financial Statements.
Artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 908/2014.
54
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0038.png
37
Tabel 3 - Stikprøve 2-transaktioner brugt til detaljeret efterprøvning i de seks besøgte medlemsstater
Medlemsstat
Stikprøve
1
Stikprøve
2
EGFL
Den
samlede
stikprøve
(3) = (1)+(2)
71
175
222
148
453
70
Tyskland (Bayern)
Spanien (Castilla y León)
Italien (AGEA
1
)
Polen
Rumænien
Det Forenede Kongerige (England)
Stikprøve 2's gennemsnitlige andel
i de besøgte
medlemsstater/regioner (ingen
kontrol på stedet)
1
(1)
30
52
30
90
161
30
(2)
41
123
192
58
292
40
Stikprøve 2's
Stikprøve
andel i den
1
samlede
stikprøve i %
(4) = (2)/(3)*100
(5)
58 %
60
70 %
50
86 %
30
39 %
97
64 %
140
57 %
59
62 %
Stikprøve
2
ELFUL
Den
samlede
stikprøve
(7) = (5)+(6)
206
172
121
130
385
85
(6)
146
122
91
33
245
26
Stikprøve 2's
andel i den
samlede
stikprøve i %
(8) = (6)/(7)*100
71 %
71 %
75 %
25 %
64 %
31 %
56 %
The "Agenzia per le erogazioni in agricoltura" (AGEA) er et af de 11 italienske betalingsorganer.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0039.png
38
65. Det fremgår af ovenstående tabel, at stikprøve 2, som ikke kontrolleres på stedet, i fire
af de besøgte medlemsstater/regioner tegnede sig for hovedparten af transaktionerne i den
samlede stikprøve, som certificeringsorganerne bruger til detaljeret efterprøvning.
66. For stikprøve 2's vedkommende vil indsamling af bevis udelukkende på grundlag af en
genudførelse af betalingsorganets administrative kontrol i mange tilfælde ikke give
certificeringsorganerne tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som krævet i ISSAI 4200. Det
betyder, at certificeringsorganerne ikke anvender følgende to metoder til indsamling af
revisionsbevis, som er yderst vigtige i forbindelse med udgifterne til den fælles
landbrugspolitik: inspektion og forespørgsler. Uden disse metoder kan der ikke indsamles
vigtigt revisionsbevis som f.eks. bevis for, at landbrugerne bruger deres jord som anført i
deres erklæringer, og for tilstedeværelsen af de fysiske aktiver, der er erhvervet via
investeringsprojekter. Denne fremgangsmåde lever derfor ikke op til de internationalt
anerkendte revisionsstandarder.
67. Uden tilstrækkelig kontrol på stedet vil certificeringsorganerne ikke kunne opnå rimelig
sikkerhed for, at de relevante udgifter er lovlige og formelt rigtige: Som vi har demonstreret
det i vores årsberetninger, konstateres de fleste af fejlene i udgifterne til den fælles
landbrugspolitik (særlig vedrørende IFKS) på stedet
55
.
Ifølge retningslinjerne skal certificeringsorganerne kun genudføre betalingsorganernes
oprindelige kontrol frem for at udføre alle de revisionshandlinger, som de anser for at
være nødvendige for at opnå høj sikkerhed
68. Offentlige revisorer anvender deres professionelle dømmekraft, når de afgør arten, den
tidsmæssige placering og omfanget af de revisionshandlinger, der skal udføres
56
. Med
hensyn til de standarder, der skal anvendes i forbindelse med udførelse af en revision, der
skal give høj sikkerhed, henviser vi også til punkt 62.
55
Jf. f.eks. punkt 7.19 og 7.26 i Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2014 (EUT C 373 af
10.11.2015) og punkt 7.14, 7.18 og 7.22 i Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2015
(EUT C 375 af 13.10.2016).
ISSAI 4200, punkt 21.
56
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0040.png
39
69. Med hensyn til certificeringsorganernes detaljerede efterprøvning krævede GD AGRI, at
de kun genudførte betalingsorganernes oprindelige kontrol (foretog en ny kontrol) af
transaktionerne i såvel stikprøve 1 som stikprøve 2
57
. Hvis betalingsorganerne for eksempel
havde udført den oprindelige kontrol på stedet ved hjælp af telemåling
58
, skulle
certificeringsorganerne altid anvende samme metode, når de genudførte kontrollen
59
.
70. I internationalt anerkendte revisionsstandarder
60
defineres genudførelse som det
selvstændigt at udføre de samme handlinger, som den reviderede enhed, i dette tilfælde
betalingsorganet, allerede har udført. Certificeringsorganerne kan f.eks. genudføre den
administrative kontrol for at efterprøve, om betalingsorganernes beslutninger om at yde
støtte var korrekte.
71. Genudførelse er en gyldig metode til indsamling af revisionsbevis, men efter vores
opfattelse bør Kommissionen ikke kræve, at certificeringsorganerne i forbindelse med alle de
transaktioner, de skal efterprøve i detaljer, kun bruger denne metode, men lade det være op
til dem selv at bestemme, i hvilken udstrækning de ønsker at bruge den.
Certificeringsorganerne kan eventuelt vælge at udføre revisionstrin og -handlinger, som de
selv anser for passende, og som ikke bør begrænses til genudførelse. Hvis substanstesten
udelukkende baseres på genudførelse, vil certificeringsorganerne måske ikke kunne opnå
tilstrækkeligt revisionsbevis til, at de kan afgive en udtalelse med høj sikkerhed.
57
Afsnit 6.2 i retningslinje nr. 2 om stikprøvemetode.
Computerbaseret kontrol og detaljeret fotoanalyse af de seneste højopløsningssatellitbilleder
eller luftfotos af parcellerne.
Afsnit 9.2 i retningslinje nr. 2 om udførelsen af kontrol på stedet.
ISSAI 4200, afsnit 7.1.5.
58
59
60
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0041.png
40
Konklusion og revisionsudtalelse
Ifølge retningslinjerne skal certificeringsorganerne beregne to forskellige fejlprocenter, og
certificeringsorganerne og GD AGRI anvender disse procenter på en uhensigtsmæssig
måde
72. For at overholde GD AGRI's retningslinjer
61
skal certificeringsorganerne beregne to
fejlprocenter vedrørende lovlighed og formel rigtighed (jf.
tabel 4
):
Tabel 4 - De fejlprocenter, der skal beregnes i overensstemmelse med GD AGRI's
retningslinjer
Karakteristika
Anvendes af
certificeringsorganet
Fejlprocent
til at afgive udtalelse om,
hvorvidt betalingsorganets
årsregnskab er fuldstændigt,
nøjagtigt og pålideligt, hvorvidt
det interne kontrolsystems
fungerer korrekt, samt hvorvidt
de udgifter, for hvilke
Kommissionen er blevet anmodet
om godtgørelse, er lovlige og
formelt rigtige.
Regnskabsårets udgifter (f.eks.
fra 16. oktober 2014 til
15. oktober 2015).
Hele kontrolprocessen i
betalingsorganet fra modtagelse
af ansøgninger til betaling og
bogføring.
Der tages kun hensyn til
betalingsorganets overbetalinger.
"Overtrædelsesprocent"
til at vurdere, hvorvidt
undersøgelsen har givet
anledning til tvivl om de
påstande, der er fremsat i
forvaltningserklæringerne,
herunder de fejlforekomster,
betalingsorganet har indberettet
i kontrolstatistikkerne.
Den berørte population
Handlinger udført af
betalingsorganet, der tages
i betragtning
Fejl, der tages i betragtning
Kontroller udført af
betalingsorganet i løbet af
kalenderåret (f.eks. fra 1. januar
2014 til 31. december 2014).
Kun betalingsorganernes
primære kontroller af
støtteberettigelsen (administrativ
kontrol og kontrol på stedet) før
anvendelsen af sanktioner.
Der tages hensyn til både for højt
og for lavt ansatte beløb.
73. Ifølge artikel 9 i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik skal
certificeringsorganerne udforme en konklusion med "begrænset" (negativ) sikkerhed
vedrørende forvaltningserklæringen
62
. En sådan konklusion kræver ikke en fuld revision,
61
Glossaret til retningslinje nr. 2.
For en mere detaljeret definition af begrebet begrænset sikkerhed og en beskrivelse af, hvordan
det afviger fra begrebet høj sikkerhed, henvises til ISSAI 4200, punkt 20 og 21.
62
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0042.png
41
men blot et review, der normalt er begrænset til analytiske handlinger og forespørgsler. Der
kræves ikke en detaljeret efterprøvning som for eksempel substanstest af transaktioner. Et
review med begrænset sikkerhed giver derfor mindre sikkerhed end en revision med høj
sikkerhed. En konklusion med begrænset sikkerhed formuleres normalt som følger: Vi er ikke
blevet bekendt med forhold, som kunne tyde på, at emnet for vores undersøgelse ikke i alt
væsentligt opfylder de relevante kriterier.
74. For at overholde de internationalt anerkendte revisionsstandarder kan konklusionen om
forvaltningserklæringen på denne måde udformes på grundlag af resultaterne af det
revisionsarbejde, der er udført med relation til regnskabernes pålidelighed, de interne
kontrolsystemers korrekte funktionsmåde og transaktionernes lovlighed og formelle
rigtighed (herunder fejlprocenten), dvs. som et "biprodukt" af dette arbejde. Men GD AGRI's
retningslinjer pålægger herudover også certificeringsorganerne at beregne
overtrædelsesprocenten med henblik på at udforme en konklusion om
forvaltningserklæringerne.
75. I sin årsberetning for 2015
63
forklarede GD AGRI endvidere, at det i princippet havde til
hensigt at anvende overtrædelsesprocenten til at beregne en justeret fejlprocent med
henblik på vurdering af lovlighed og formel rigtighed. Certificeringsorganernes udtalelser om
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed er nok baseret på fejlprocenten, men i GD AGRI's
sikkerhedsmodel anvendes der en anden indikator for fejl, overtrædelsesprocenten, til at
vurdere, hvor store beløb der er forbundet med risiko med hensyn til aspektet lovlighed og
formel rigtighed.
76. Overtrædelsesprocenten repræsenterer ikke fejlforekomsten i udgifterne, men er i
stedet et udtryk for den finansielle indvirkning af svaghederne i betalingsorganets
administrative kontrol og kontrol på stedet.
77. Ifølge GD AGRI's retningslinjer skal certificeringsorganerne også bruge den fejlprocent,
der er beregnet med henblik på vurdering af lovlighed og formel rigtighed, til at afgive
udtalelse om, hvorvidt betalingsorganernes årsregnskaber er fuldstændige, nøjagtige og
63
Forklaringsboks: Bilag 10-2.1.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0043.png
42
pålidelige (jf.
tabel 4
). I sin årlige gennemgang af betalingsorganernes regnskaber ("den
finansielle regnskabsafslutning") anvender GD AGRI selv fejlprocenten med hensyn til
lovlighed og formel rigtighed til at vurdere pålideligheden af betalingsorganernes
regnskaber.
78. Men det strider mod den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik
64
, som i
forbindelse med den finansielle regnskabsafslutning holder spørgsmålet om pålideligheden
af betalingsorganernes regnskaber klart adskilt fra spørgsmålet om udgifternes lovlighed og
formelle rigtighed. Denne sondring er hensigtsmæssig, fordi en betaling for eksempel godt
kan være regnskabsført korrekt, selv om den ikke er lovlig og formelt rigtig (hvis en
landbruger for eksempel har ansøgt om støtte for arealer, som en anden landbruger dyrker),
og omvendt kan en betaling godt være lovlig og formelt rigtig, selv om den er regnskabsført
forkert (hvis den for eksempel er bogført som en godtgørelse i forbindelse med et
investeringsprojekt i stedet for som en årlig arealrelateret betaling). På grund af denne
sondring er GD AGRI's anvendelse af fejlprocenten til vurdering af pålideligheden af
betalingsorganernes regnskaber ikke hensigtsmæssig.
Certificeringsorganernes udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed er
baseret på en samlet fejlforekomst, der er ansat for lavt
79. De to indikatorer (fejlprocenten og overtrædelsesprocenten) beregnes som differencen
mellem det, certificeringsorganerne vurderer er berettiget, og det, som betalingsorganet
tidligere har godkendt. I certificeringsorganernes fejlprocent er der ikke taget hensyn til
differencerne mellem det, støttemodtagerne har anmeldt, og det, betalingsorganet har
godkendt efter kontrollen på stedet, som svarer til de fejl, betalingsorganet har indberettet i
kontrolstatistikkerne.
80. Som hovedregel vedrører betalingsorganernes kontrol på stedet kun 5 % af
ansøgningerne, jf. punkt 6. Og alligevel er i gennemsnit 38 % og 33 % af henholdsvis EGFL-
64
Artikel 51 og betragtning 31 i den horisontale forordning for den fælles landbrugspolitik, som
fastsætter, at "[afgørelsen] om regnskabsafslutning vedrører de forelagte regnskabers
fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, men ikke udgifternes overensstemmelse med EU-
retten".
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0044.png
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0045.png
44
tilfældige kontrol på stedet, anvendt på transaktionerne i stikprøve 1 ud over de 5 %
65
, der
tidligere er blevet kontrolleret på stedet.
83. På samme måde skal betalingsorganernes fejlprocent fra kontrolstatistikkerne lægges til
certificeringsorganernes fejlprocent for de transaktioner i stikprøve 2, som hverken
betalingsorganerne
66
eller certificeringsorganerne har kontrolleret på stedet.
84. Disse justeringer er nødvendige, fordi certificeringsorganerne skal afgive udtalelse om
lovlighed og formel rigtighed for hele populationen af betalinger og ikke kun om
effektiviteten af betalingsorganets procedurer for kontrol på stedet. Hvis der ikke foretages
sådanne justeringer, vil fejlprocenten for såvel stikprøve 1 som stikprøve 2 sandsynligvis
blive sat væsentligt for lavt.
85. Hertil kommer, at de svagheder, der berettes om i punkt 56, 57, 58, 67 og 71, også vil
kunne bevirke, at den fejlprocent, certificeringsorganerne anvender med henblik på deres
udtalelse om lovlighed og formel rigtighed, sættes for lavt.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
86. Den fælles landbrugspolitik, som i programperioden 2014-2020 har et budget på
363 milliarder euro (i 2011-priser), forvaltes ved delt forvaltning mellem Kommissionen og
medlemsstaterne. Kommissionen uddelegerer budgetgennemførelsen til betalingsorganer
udpeget af medlemsstaterne, men har stadig det endelige ansvar og skal sikre, at EU's
finansielle interesser er beskyttet i samme grad, som hvis den selv varetog den
uddelegerede budgetgennemførelsesopgave.
87. De oplysninger, som skal give Kommissionen sikkerhed for, at udgifterne er lovlige og
formelt rigtige, kommer fra tre kilder: de kontroller, betalingsorganerne udfører,
certificeringsorganernes revisionsarbejde og resultaterne af Kommissionens kontrol af dette.
65
5 % er den generelle regel, men når betalingsorganerne har kontrolleret en anden procent af
modtagerne på stedet, er det denne procent, der skal tages i betragtning.
Da stikprøve 2 udtages tilfældigt fra listen over betalinger, kan det imidlertid forventes, at 5 % af
denne stikprøve er blevet kontrolleret på stedet af betalingsorganet.
66
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0046.png
45
Når Kommissionen vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed, udøver den sit endelige
ansvar for lovligheden og den formelle rigtighed ved selv at foretage efterprøvende
regnskabsafslutning, som kan resultere i finansielle korrektioner.
88. Certificeringsorganerne har varetaget deres rolle som betalingsorganernes uafhængige
revisorer siden 1996. De var oprindelig ansvarlige for at udstede en attest om regnskabernes
rigtighed og om de interne kontrolprocedurer, men har i perioden 2014-2020 fået flere
ansvarsområder. Siden regnskabsåret 2015 har certificeringsorganerne skullet afgive en
udtalelse udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte
revisionsstandarder, hvori de fastslår, hvorvidt de udgifter, for hvilke der er søgt om
godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt rigtige. Regnskabsåret 2015 var dermed
det første regnskabsår, for hvilket Kommissionen kunne bruge certificeringsorganernes
udvidede arbejde vedrørende lovlighed og formel rigtighed under udarbejdelsen af sin
årsberetning.
89. På den baggrund var formålet med vores beretning at vurdere, om
certificeringsorganernes nye rolle betød et skridt i retning af en model med én enkelt
revision, og om Kommissionen tog behørigt hensyn til den i sin sikkerhedsmodel. Vi
vurderede også, om de rammer, Kommissionen har etableret, satte certificeringsorganerne i
stand til at afgive en udtalelse om landbrugsudgifternes lovlighed og formelle rigtighed i
overensstemmelse med de gældende EU-forordninger og internationalt anerkendte
revisionsstandarder.
90. Vi konkluderer, at certificeringsorganernes nye rolle er et positivt skridt i retning af en
model med én enkelt revision, men at det var meget begrænset, hvor stor sikkerhed
certificeringsorganernes arbejde vedrørende lovlighed og formel rigtighed kunne give
Kommissionen. Vi konkluderer endvidere, at der er væsentlige svagheder ved de rammer,
Kommissionen har opstillet for udførelsen af certificeringsorganernes nye arbejde i det
første år. Som følge heraf er certificeringsorganernes udtalelser ikke helt i
overensstemmelse med de gældende standarder og regler på vigtige områder.
91. Vi mener, at certificeringsorganernes nye rolle i forbindelse med udgifternes lovlighed
og formelle rigtighed er et positivt skridt i retning af en model med én enkelt revision, hvor
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0047.png
46
de forskellige kontrol- og revisionslag kan supplere hinanden, så man undgår ukoordinerede,
overlappende kontroller og revisioner. Det skyldes, at certificeringsorganernes output
potentielt kan hjælpe medlemsstaterne med at styrke deres kontrolsystemer, mindske
revisions-og kontrolomkostningerne og sætte Kommissionen i stand til at opnå uafhængig
yderligere sikkerhed for, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige. Endvidere kan
certificeringsorganernes arbejde i relation til lovlighed og rigtighed også hjælpe
Kommissionen med at forbedre sin metode til beregning af den samlede resterende
fejlforekomst, vurdere behovet for overensstemmelsesrevisioner, fastslå de beløb, der skal
udelukkes fra EU-budgettet, mere nøjagtigt og fuldstændigt, i højere grad anvende
ekstrapolerede finansielle korrektioner og gennemgå betalingsorganernes
godkendelsesstatus (punkt 22-28).
92. På denne baggrund analyserede vi Kommissionens nuværende sikkerhedsmodel og de
ændringer, der er indført for at tage hensyn til certificeringsorganernes styrkede rolle. Vi
noterede, at Kommissionens sikkerhedsmodel fortsat er baseret på medlemsstaternes
kontrolresultater. Certificeringsorganernes udtalelser om lovlighed og formel rigtighed for
regnskabsåret 2015 var blot én af de faktorer, der blev taget hensyn til, da Kommissionen
beregnede sine justeringer af de fejl, der var indberettet i medlemsstaternes
kontrolstatistikker. For regnskabsårene 2014 og 2015 forhøjede Kommissionen tallene og
øgede dermed den samlede resterende fejlforekomst, så den blev fra to til fire gange større
end de fejlforekomster, medlemsstaterne havde indberettet. Certificeringsorganernes
udtalelser om lovlighed og formel rigtighed er den eneste kilde, som giver uafhængig
sikkerhed vedrørende lovlighed og formel rigtighed på årsbasis. Når først
certificeringsorganernes arbejde udføres på en pålidelig måde, bør denne uafhængige
sikkerhed derfor efter vores opfattelse blive det centrale element for Kommissionens
generaldirektør for GD AGRI, når han skal vurdere, hvorvidt udgifterne er lovlige og formelt
rigtige (punkt 29-36).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0048.png
47
Anbefaling 1 - Sikkerhed fra certificeringsorganernes arbejde i relation til lovlighed og formel
rigtighed
Når certificeringsorganernes arbejde er defineret og udført i overensstemmelse med de gældende
forordninger og internationalt anerkendte revisionstandarder, bør Kommissionen bruge deres
resultater som det centrale element i sin sikkerhedsmodel vedrørende udgifternes lovlighed og
formelle rigtighed.
93. Vi undersøgte dernæst, i hvilken udstrækning Kommissionens retningslinjer var i
overensstemmelse med de gældende forordninger og internationalt anerkendte
revisionstandarder på de forskellige trin i revisionsprocessen. Hvad angår proceduren for
risikovurdering bemærkede vi, at Kommissionen pålagde certificeringsorganerne at bruge
godkendelsesmatrixen til at afgøre, i hvor høj grad de kunne forlade sig på
betalingsorganernes interne kontrolsystemer. Den godkendelsesmatrix,
certificeringsorganerne anvender til at vurdere, om betalingsorganerne opfylder
godkendelseskriterierne, omfatter 48 vurderingsparametre, hvoraf kun to har væsentlig
indvirkning på udgifternes lovlighed og formelle rigtighed: den administrative kontrol og
kontrollen på stedet af behandlingen af ansøgninger.
94. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende matrixen med henblik på lovlighed og
formel rigtighed, fordi dette vil kunne øge den sikkerhed, certificeringsorganerne får fra
betalingsorganernes interne kontrolsystemer, og mindske størrelsen af deres stikprøver til
detaljeret efterprøvning. Under proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning anvender
Kommissionen et andet redskab til at vurdere effektiviteten af betalingsorganets interne
kontrolsystemer: en række hovedkontroller og støttekontroller, som både omfatter
administrativ kontrol og fysisk kontrol på stedet samt andre administrative operationer, der
er nødvendige for at sikre, at de beløb, der skal betales, er beregnet korrekt (punkt 38-47).
Anbefaling 2 - Risikovurdering centreret om hovedkontrol og støttekontrol
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer, så certificeringsorganernes risikovurdering i relation
til lovlighed og formel rigtighed centreres om den hovedkontrol og støttekontrol, som Kommissionen
allerede anvender, eventuelt suppleret med andet bevismateriale, som certificeringsorganerne
finder hensigtsmæssigt i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0049.png
48
95. Med henblik på udtagelsen af stikprøver af transaktioner gav Kommissionen
certificeringsorganerne besked på at anvende to stikprøver, hvis resultater dernæst lægges
sammen: stikprøve 1, der udtages fra listen over modtagere, som betalingsorganerne har
udvalgt tilfældigt til kontrol på stedet, og stikprøve 2, der udtages fra alle betalingerne i det
pågældende regnskabsår. Denne metode gør det muligt for certificeringsorganerne at
efterprøve et betydeligt antal transaktioner, som også er blevet kontrolleret på stedet af
betalingsorganerne (stikprøve 1), og således indhente bevis med hensyn til funktionen af
betalingsorganernes interne kontrolsystemer og pålideligheden af deres kontrolstatistikker,
som indeholder resultaterne af deres kontrol på stedet. Men fordi certificeringsorganerne
udtrækker stikprøve 1 fra betalingsorganernes tilfældigt udvalgte kontroller på stedet, kan
deres arbejde kun være repræsentativt, hvis de stikprøver, betalingsorganerne oprindelig
har udvalgt, også er repræsentative.
96. Hvad angår de transaktioner, der er omfattet af IFKS, og som hovedsagelig er årlige
arealrelaterede betalinger, var stikprøve 1 baseret på de beløb, landbrugerne havde
anmeldt, før betalingsorganerne havde fastslået de beløb, der skulle udbetales.
Kommissionen valgte denne løsning, for at certificeringsorganerne kunne foretage deres
genudførelser så hurtigt som muligt efter betalingsorganernes kontrol, så de forhold, de
konstaterede, når de kontrollerede de udvalgte landbrug på stedet, ville være meget lig
dem, betalingsorganerne havde konstateret. Denne løsning indebærer imidlertid flere risici
såsom: risikoen for et utilstrækkeligt samarbejde mellem betalingsorganer og
certificeringsorganer, hvilket væsentligt forsinker den tidsmæssige placering af
certificeringsorganernes efterprøvning, risikoen for, at potentielt fejlbehæftede
transaktioner kommer til at indgå i certificeringsorganernes stikprøve, og risikoen for, at
certificeringsorganerne anmelder deres besøg, før betalingsorganerne har udført deres
kontrol (punkt 48-58).
Anbefaling 3 - Sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udtagning af IFKS-stikprøver baseret
på betalingsorganernes kontrol på stedet
Med henblik på certificeringsorganernes udtagelse af IFKS-transaktioner fra listen over ansøgninger,
som betalingsorganerne har udvalgt tilfældigt til kontrol på stedet, bør Kommissionen styrke sine
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0050.png
49
retningslinjer og pålægge certificeringsorganerne at indføre hensigtsmæssige
sikkerhedsforanstaltninger, som:
-
sikrer, at certificeringsorganernes stikprøver er repræsentative, at de på anmodning sendes til
Kommissionen, og at der opretholdes et passende revisionsspor. Det betyder, at
certificeringsorganerne er nødt til at kontrollere, om betalingsorganernes stikprøver er
repræsentative
-
sætter certificeringsorganerne i stand til at planlægge og aflægge deres besøg kort tid efter, at
betalingsorganerne har udført deres kontrol på stedet
-
sikrer, at certificeringsorganerne ikke meddeler deres stikprøver til betalingsorganerne, før disse
har udført deres kontrol på stedet.
97. Hvad angår udgifter, der ikke er omfattet af IFKS, og som hovedsagelig er
godtgørelsesbaserede udgifter til investeringer i landbrugsbedrifter og infrastruktur i
landdistrikterne, er der et misforhold mellem den periode, for hvilken betalingsorganernes
kontrol på stedet rapporteres (f.eks. fra 1. januar til 31.december 2014 for regnskabsåret
2015) og den periode, for hvilken udgifterne afholdes (f.eks. fra 16. oktober 2014 til
15. oktober 2015 for regnskabsåret 2015). Det betyder, at betalinger, som er afholdt før
16. oktober 2014 eller efter 15. oktober 2015, ikke vil udgøre udgifter i regnskabsåret 2015
(punkt 59-61).
Anbefaling 4 - Stikprøveudtagning uden for IFKS baseret på betalinger
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer vedrørende den stikprøvemetode, der skal anvendes i
forbindelse med udgifter, der ikke er omfattet af IFKS, så certificeringsorganerne udtager disse
udgifter direkte fra listen over de betalinger, der er afholdt i det regnskabsår, revisionen vedrører.
98. Hvad angår stikprøve 2 gav Kommissionen certificeringsorganerne besked på kun at
genudføre betalingsorganernes administrative kontrol. I de fleste af de besøgte
medlemsstater tegnede stikprøve 2 sig for hovedparten af den samlede stikprøve, som
certificeringsorganerne anvendte til detaljeret efterprøvning. Ofte vil indsamling af bevis
udelukkende på grundlag af en gennemgang af betalingsorganernes dokumenter uden at
efterprøve transaktioner på stedet hos de endelige modtagere imidlertid ikke give
certificeringsorganerne tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis som krævet i de internationalt
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0051.png
50
anerkendte revisionsstandarder, da revisor ikke har mulighed for at anvende følgende to
metoder til indsamling af revisionsbevis, som er meget vigtige i forbindelse med udgifterne
til den fælles landbrugspolitik: inspektion og forespørgsler (punkt 62-67).
99. Med hensyn til certificeringsorganernes detaljerede efterprøvning krævede
Kommissionen, at de kun genudførte betalingsorganernes oprindelige kontrol (foretog en ny
kontrol) af transaktionerne i såvel stikprøve 1 som stikprøve 2. I internationalt anerkendte
revisionsstandarder defineres genudførelse som det selvstændigt at udføre de samme
handlinger, som den reviderede enhed, i dette tilfælde betalingsorganet, allerede har udført.
Men ifølge disse standarder skal revisorerne vælge og udføre alt det revisionsarbejde og de
revisionshandlinger, som de selv mener er passende. Fordi Kommissionen begrænser
certificeringsorganernes arbejde til genudførelse, er deres detaljerede efterprøvning som
sådan ufuldstændig, og den giver dem ikke tilstrækkeligt revisionsbevis til, at de kan afgive
en udtalelse med høj sikkerhed (punkt 68-71).
Anbefaling 5 - Detaljeret efterprøvning på stedet
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer, så certificeringsorganerne får mulighed for at:
-
-
efterprøve alle reviderede transaktioner på stedet
udføre alle de revisionstrin og -handlinger, som de selv mener er passende, og ikke kun
genudføre betalingsorganernes oprindelige kontrol.
100. Kommissionen pålægger certificeringsorganerne at beregne to indikatorer for fejl i
relation til lovlighed og formel rigtighed:
-
fejlprocenten, som er baseret på certificeringsorganets undersøgelse af den samlede
kontrolproces i betalingsorganet fra modtagelse af ansøgninger til betaling og
bogføring, og som anvendes til at afgive udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle
rigtighed, og
-
overtrædelsesprocenten, som kun måler den finansielle indvirkning af fejlene i
betalingsorganets primære kontroller af støtteberettigelsen (administrativ kontrol og
kontrol på stedet) før anvendelsen af sanktioner, og som bruges til at vurdere, om
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0052.png
51
certificeringsorganernes undersøgelse har givet anledning til tvivl om de påstande, der
er fremsat i forvaltningserklæringerne, herunder de fejlforekomster, betalingsorganet
har indberettet i kontrolstatistikkerne.
Men med hensyn til forvaltningserklæringerne skal der ifølge den horisontale forordning for
den fælles landbrugspolitik kun gives begrænset sikkerhed, som normalt opnås udelukkende
på grundlag af analytiske handlinger og forespørgsler og uden detaljeret efterprøvning.
101. Overtrædelsesprocenten er ikke nødvendig for at overholde de internationalt
anerkendte revisionsstandarder, eftersom konklusionen om forvaltningserklæringen kan
udformes på grundlag af resultaterne af det revisionsarbejde, der er udført med relation til
regnskabernes pålidelighed, de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde og
transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Kommissionen havde endvidere planer om
at anvende overtrædelsesprocenten i stedet for fejlprocenten til at beregne den justerede
fejlprocent, på trods af at overtrædelsesprocenten ikke repræsenterer fejlforekomsten i
udgifterne, men snarere den finansielle indvirkning af svaghederne i betalingsorganets
administrative kontrol og kontrol på stedet. På den anden side har både
certificeringsorganerne og Kommissionen brugt fejlprocenten forkert til at danne sig en
mening om, hvorvidt betalingsorganernes regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og
pålidelige (punkt 72-78).
Anbefaling 6 - Én enkelt fejlprocent vedrørende lovlighed og formel rigtighed
Kommissionen bør revidere sine retningslinjer, så de ikke fastsætter, at der skal beregnes to
forskellige fejlprocenter vedrørende lovlighed og formel rigtighed. Med én enkelt fejlprocent, som
certificeringsorganerne skal anvende som grundlag for deres udtalelse med høj sikkerhed om
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og for deres konklusion med begrænset sikkerhed
vedrørende de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, ville kravene i den horisontale
forordning for den fælles landbrugspolitik være opfyldt.
Kommissionen og certificeringsorganerne bør ikke anvende en sådan fejlprocent vedrørende
lovlighed og formel rigtighed til at bedømme, om betalingsorganernes årsregnskaber er
fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0053.png
52
102. Fejlprocenten beregnes som differencen mellem det, certificeringsorganerne vurderer
er berettiget og det, som betalingsorganet tidligere har godkendt. I fejlprocenten, som er
grundlaget for certificeringsorganernes udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle
rigtighed, er der taget ikke hensyn til differencerne mellem det, støttemodtagerne har
anmeldt, og det, betalingsorganet har godkendt efter kontrollen på stedet, som svarer til de
fejl, betalingsorganet har indberettet i kontrolstatistikkerne. Når transaktionerne tidligere er
blevet kontrolleret på stedet, har betalingsorganerne allerede opdaget og indberettet
eventuelle fejl i deres kontrolstatistikker. Certificeringsorganerne finder ikke længere disse
fejl, når de sammenligner deres egne resultater med betalingsorganernes, og det er derfor
sandsynligt, at certificeringsorganerne vil konstatere færre fejl i sådanne transaktioner. Jo
flere transaktioner i stikprøven, betalingsorganet tidligere har kontrolleret på stedet, jo
lavere vil den samlede fejlprocent, som certificeringsorganerne konstaterer, derfor blive.
103. I den samlede stikprøve, som certificeringsorganerne havde revideret i de seks besøgte
medlemsstater, var andelen af transaktioner, som betalingsorganet havde kontrolleret på
stedet, henholdsvis 38 % for EGFL og 44 % for ELFUL. Men som hovedregel kontrollerer
betalingsorganet kun 5 % af transaktionerne i den samlede population på stedet. Derfor var
de transaktioner, som betalingsorganet tidligere havde kontrolleret på stedet, og som
dermed var mindre fejlbehæftede, da certificeringsorganerne efterprøvede dem,
overrepræsenterede i certificeringsorganernes samlede stikprøver. Det betød, at de
fejlforekomster, certificeringsorganerne indberettede, var sat for lavt, fordi
certificeringsorganerne ikke havde foretaget justeringer for at sikre en retvisende afspejling
af, at de transaktioner, betalingsorganet havde kontrolleret på stedet, udgjorde en langt
mindre del af den faktiske population (punkt 79-85).
Anbefaling 7 - En fejlprocent, der er repræsentativ for den population, revisionsudtalelsen dækker
Kommissionen bør ændre sine retningslinjer som følger:
-
Hvad angår IFKS-transaktioner, der udtages fra listen over betalingsorganernes tilfældige
kontroller på stedet, bør certificeringsorganerne, når de beregner den samlede fejlforekomst,
også medregne den fejlforekomst, som betalingsorganerne har indberettet i
kontrolstatistikkerne, ekstrapoleret til de resterende transaktioner, som betalingsorganet ikke
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0054.png
53
har kontrolleret på stedet. Certificeringsorganerne skal sikre sig, at de kontrolstatistikker,
betalingsorganerne har udarbejdet, er fuldstændige og nøjagtige
-
Hvad angår transaktioner, som certificeringsorganerne udtager direkte fra den fulde population
af betalinger, er det ikke nødvendigt at foretage en sådan justering, fordi stikprøven vil være
repræsentativ for de underliggende reviderede populationer.
104. Gennemførelsesmålet for anbefaling 2-7 er den næste revision af Kommissionens
retningslinjer gældende fra og med regnskabsåret 2018. I januar 2017 færdiggjorde
Kommissionen de nye retningslinjer, som certificeringsorganerne skal anvende fra
regnskabsåret 2018. Vi har ikke gennemgået disse reviderede retningslinjer (jf. punkt 17).
Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Phil Wynn Owen, medlem af Revisionsretten, i
Luxembourg på mødet den 22. marts 2017.
På Revisionsrettens vegne
Klaus-Heiner Lehne
Formand
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0055.png
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0056.png
1
BILAG II
Kommissionens sikkerhedsmodel for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed som beskrevet i dens årsberetning for 2015
Delt forvaltning - sikkerhedsmodel for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed under den fælles landbrugspolitik
støtteansøgninger
administrativ kontrol og kontrol på
stedet
Godkendt betalingsorgan
GD AGRI's
overensstemmelsesrevisioner og
finansielle nettokorrektioner
Hvor får GD AGRI sin sikkerhed fra?
GD AGRI's godkendelsesrevisioner
Medlemsstaternes forvaltningsstruktur
- godkendte betalingsorganer
- uafhængige certificeringsorganer
GD AGRI's overensstemmelsesrevisioner
Forudgående administrativ kontrol af 100 % af støtteansøgningerne
Efterfølgende risikobaseret og tilfældig kontrol på stedet
Nedsættelse af beløb i støtteansøgninger
Udbetaling af de nedsatte beløb
udbetaling af støtte
Mere end 8 millioner støttemodtagere
Kontrol af betalingsorganet
Output fra
medlemsstaternes
rapporter
GD AGRI's godkendelsesrevisioner
GD AGRI's finansielle
regnskabsafslutning
GD AGRI's revisions- og
forvaltningserklæringer
Betalingsorganernes
forvaltningserklæringer
Rapporter til GD AGRI
Certificeringsorganernes udtalelser
Den Europæiske Revisionsrets
konstateringer
Certificeringsorganets
udtalelse om
betalingsorganets
rapporter
Årsregnskab
Årlig forvaltningserklæring
Resultaterne af den udførte kontrol
Certificeringsorgan
Certificeringsorganet genudfører
og efterprøver den administrative
kontrol og kontrollen på stedet af
en stikprøve af individuelle
transaktioner
Udtalelse
- om betalingsorganets årsregnskab
- om, hvorvidt betalingsorganets interne kontrolsystem fungerer korrekt
- om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed
- om, hvorvidt certificeringsorganets undersøgelse rejser tvivl om de påstande,
betalingsorganets direktør har fremsat i sin forvaltningserklæring
GD AGRI's
godkendelsesrevisioner
Finansielle nettokorrektioner
Udtalelse sendt til
GD AGRI
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0057.png
1
Bilag III
Et eksempel på en godkendelsesmatrix udarbejdet på grundlag af GD AGRI's retningslinje nr. 3 for revision med
henblik på regnskabsattestering
MATRIX - Vurdering af de interne kontrolsystemer vedrørende IFKS-populationen
Vurderingsprocedure
Organisation
Element
Vægtning/Bedømmelse
Behandling af
ansøgninger,
herunder
fastsættelse og
anvisning af
udgifter
Administrativ
kontrol
Kontrol på stedet
B
4
4
Det interne miljø
Menneskelige
ressourcer
VB 5 %
0,20
0,20
Delegation
Kontrolaktiviteter
Information og kommunikation
Kommunikation Informationssystemer
og sikkerhed
B
3
2
VB 50 %
1,50
1,00
B
3
3
VB 5 %
0,15
0,15
B
3
3
VB 10 %
0,30
0,30
Overvågning
Løbende
overvågning
B
3
2
VB 10 %
0,30
0,20
Intern revision
Evaluering i forhold Generel
til
konklusion
vurderingskriterier
VB 10 % B
eller 15 %
0,40
4
0,40
4
B
2
2
VB 5 %
0,10
0,10
B
4
4
VB 5 %
0,20
0,20
V
20%
20%
VB
0,00
0,00
0,63
0,51
Gennemførelse af betalinger
Bogføring
Forskud og sikkerhedsstillelser
Gældsforvaltning
4
4
4
4
0,60
0,60
0,60
0,60
4
4
4
4
0,20
0,20
0,20
0,20
3
3
3
2
1,50
3
0,15
3
0,30
1,50
3
0,15
3
0,30
1,50
3
0,15
3
0,30
1,00
3
0,15
3
0,30
Generel konklusion
Vurdering af det interne kontrolsystem
3
3
3
3
0,30
0,30
0,30
0,30
4
4
4
4
0,20
0,20
0,20
0,20
15%
15%
10%
20%
0,00
0,00
0,00
0,00
0,49
0,49
0,33
0,55
2,99
Fungerer
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0058.png
Bilag IV
Tidsplan for betalingsorganets og certificeringsorganets detaljerede efterprøvning og
rapportering til Kommissionen
2014
5
6
7
8
9
10
11
12
1
2
3
4
5
2015
6
7
8
9
10
11
12
1
2
2016
3
4
5
6
Betalingsorganets kontrol af
ansøgere under IFKS (EGFL og
ELFUL), administrativ krydskontrol
fra
indgivelsen af ansøgningen
Hovedparten af betalingerne til ansøgere under
IFKS afholdes
(forskud udbetales fra 16. oktober 2014,
endelige betalinger fra 1. december 2014)
Kontrolstatistikker
(ansøgningsåret 2014)
sendes til
Kommissionen
Regnskab og
forvaltningserklæring
for regnskabsåret
2015 sendes til
Kommissionen
(15. februar)
Betalingsorganets
stikprøver af ansøgere
til kontrol udtages
Population uden for IFKS (EGFL og ELFUL)
Modtagelse af ansøgninger, administrativ
kontrol og kontrol på stedet, betalinger
Betalingsorganets
arbejde
Frist for ansøgninger om
arealstøtte (EGFL og
ELFUL)
(15. maj)
Certificeringsorganet genudfører IFKS-
kontroller vedrørende 2014-ansøgninger
foretaget af betalingsorganet
(EGFL og ELFUL)
Cettificeringsorganet genudfører kontroller vedrørende 2014-ansøgninger uden for
IFKS foretaget af betalingsorganet
(EGFL og ELFUL)
Certificeringsorganet kontrollerer de foretagne betalinger
(genudførelse af administrative kontroller) vedrørende
såvel IFKS-populationen som populationen uden for IFKS
(EGFL og ELFUL)
Certificeringsorganet
bør udtage en
tilfældig stikprøve af
IFKS-kontroller, der
skal genudføres
Certificeringsorganets
rapporter for
regnskabsåret 2015
sendes til
Kommmissionen
(15. februar)
Certificeringsorganets
arbejde vedrørende
betalingsorganet
Kommissionen aflægger revisionsbesøg i
medlemsstaterne
(certificeringsorganerne)
GD AGRI's
årsberetning
for 2015
udsendes
(30. april)
Regnskabsåret 2015
Ansøgningsåret 2014
Kommissionens arbejde
vedrørende
certificeringsorganerne
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0059.png
KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING
CERTIFICERINGSORGANERNES NYE ROLLE I FORBINDELSE MED UDGIFTERNE
TIL DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK: ET POSITIVT SKRIDT HENIMOD EN
MODEL MED ÉN ENKELT REVISION, MEN MED VÆSENTLIGE SVAGHEDER, DER
SKAL AFHJÆLPES
RESUMÉ
Kommissionens fælles svar på punkt II-IV:
Forvaltnings- og kontrolsystemet for udgifterne til den fælles landbrugspolitik er baseret på én
enkelt kontrol og revision, der er integreret i en kontrolpyramide, hvor hvert lag bygger sit arbejde
på resultaterne af det foregående lag, og hvor hvert lag kan anvende resultaterne af det efterfølgende
lag til at forbedre sine egne kontroller. Det er en dynamisk model, der ikke kun har til formål at
vurdere fejlprocenten, men ligeledes at afdække fejlkilderne og gennemføre afhjælpende
foranstaltninger og reducere fejlprocenterne år for år. Det integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem (IFKS), der dækker omkring 86 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik, er
f.eks. et godt system til forebyggelse og mindskelse af fejlniveauet.
I den sikkerhedsmodel, som anvendes af Kommissionen inden for den fælles landbrugspolitik, er de
uafhængige certificeringsorganer et lag i pyramidekontrollen. Certificeringsorganerne afgiver hvert
år en udtalelse om betalingsorganernes regnskaber og systemer og fra regnskabsåret 2015 om
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. Kommissionen opstiller retningslinjer herfor.
GD AGRI's revisorer kontrollerer pålideligheden af certificeringsorganernes udtalelser om
lovlighed og formel rigtighed for at vurdere, om de kan anvendes som en kilde til sikkerhed for de
dækkede EU-udgifter. GD AGRI's revisorer udfører ligeledes systemrevisioner, der om nødvendigt
kan føre til en konstatering af manglende sikkerhed, afhjælpende handlingsplaner og finansielle
nettokorrektioner samt afbrydelser eller suspensioner af betalinger, når den pågældende
medlemsstat ikke træffer afhjælpende foranstaltninger.
Modellen med én enkelt revision for den fælles landbrugspolitik
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0060.png
Sikkerhedsmodellen for den fælles landbrugspolitik resulterer i lavere fejlprocenter, og den er
omkostningseffektiv. Den samlede fejlprocent for naturressourcer (hvor den fælles landbrugspolitik
tegner sig for 98 % af udgifterne) blev af Revisionsretten for regnskabsåret 2015 fastslået til 2,9 %.
V. Sikkerhedsmodellen for den fælles landbrugspolitik er allerede baseret på "én enkelt revision",
da det er en effektiv kontrolramme, hvor hvert lag bygger på den sikkerhed, der tilvejebringes af
andre lag. Modellen med én enkelt revision giver en pålidelig sikkerhed for udgifternes lovlighed
og formelle rigtighed, når alle korrigerende foranstaltninger tages i betragtning.
Certificeringsorganernes nye rolle styrker forvaltnings- og kontrolsystemets sikkerhed og
sikkerheden for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, da:
–
den skaber et kortere kredsløb mellem betalingsorganet og den første revisor, hvilket fremmer
hurtigere afhjælpende foranstaltninger, når det er nødvendigt
–
den ligeledes giver Kommissionen mulighed for at identificere risikoudgifterne og fokusere sine
revisioner og korrigerende foranstaltninger herpå.
Når GD AGRI ikke kan forlade sig på certificeringsorganernes arbejde, opnår generaldirektoratet
fortsat sikkerhed for, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige, gennem sine egne revisioner.
VI. For at sikre kontinuitet blev retningslinjerne for 2015
–
det første regnskabsår for
certificeringsorganernes udvidede arbejde
–
udarbejdet på grundlag af retningslinjerne for tidligere
års finansielle regnskabsafslutning. Dette afspejles ligeledes i den integrerede tilgang, der henvises
til i den nye lovgivning. Retningslinjerne til certificeringsorganerne er allerede blevet revideret med
henblik på at tage højde erfaringerne fra den første revision i 2015. Der er udarbejdet nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018, dvs. det første mulige år, som blev forelagt medlemsstaterne
den 19. januar 2017.
a) Der er blevet indført en ny matrix i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 for at sikre, at
den sikkerhed, som certificeringsorganet kan få fra betalingsorganets interne kontrolsystemer, i
højere grad afspejles.
b) De tilfældige stikprøver, der kontrolleres af betalingsorganerne, udvælges i overensstemmelse
med detaljerede EU-regler og -vejledning, som omfatter repræsentativitet. Certificeringsorganernes
rolle er at kontrollere, at disse regler er blevet overholdt af betalingsorganerne, og at udtage
stikprøver på andet niveau, der skal være repræsentative for den tilfældige stikprøve, som
betalingsorganerne har kontrolleret. Spørgsmålet om den del af stikprøven vedrørende udgifter, der
ikke er omfattet af IFKS, er behandlet i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018.
c) I forbindelse med metoden baseret på én enkelt kontrol og revision og under hensyntagen til
effektiviteten af IFKS mener Kommissionen, at der i certificeringsorganernes arbejde bør være
fokus på at kontrollere pålideligheden af de kontroller, der er udført på det foregående niveau i
kontrolpyramiden.
d) Genudførelse er en revisionsmetode, der i overensstemmelse med IAAS kan anvendes som
grundlag for en udtalelse om lovlighed og formel rigtighed. Som anført i retningslinjerne er det
inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik efter Kommissionens opfattelse tilstrækkeligt at
genudføre kontrollen i forbindelse med udarbejdelsen af en udtalelse om udgifternes lovlighed og
formelle rigtighed. Retningslinjerne bør pr. definition desuden aldrig betragtes som obligatoriske
instrukser, der afholder dem, de er rettet til, fra at opfylde deres forpligtelser. Retningslinjerne bør
betragtes som det minimum, der er nødvendigt for at opfylde Kommissionens krav, og ikke som en
grænse for certificeringsorganer, der ønsker at gøre mere.
Kommissionens fælles svar på e) og f):
Efter Kommissionens opfattelse er spørgsmålene om beregning af forskellige fejlprocenter for
lovlighed og formel rigtighed omhandlet i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 under
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
hensyntagen til artikel 9, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1306/2013, hvori det bestemmes, at
certificeringsorganerne, hvor det er hensigtsmæssigt, kan bruge en enkel integreret prøve både ved
vurderingen af udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og regnskabernes pålidelighed.
En overtrædelsesprocent (IRR) (se punkt 74 nedenfor for flere detaljer), der lægges til den
fejlprocent, som er konstateret af betalingsorganerne og certificeret af certificeringsorganerne, er et
tilstrækkeligt grundlag for udarbejdelse af en udtalelse baseret på kontroller udført af det
foregående kontrollag.
VII.
a) Kommissionen er af den opfattelse, at retningslinjerne for regnskabsåret 2015, om end de kan
forbedres, allerede i deres nuværende form giver certificeringsorganerne mulighed for at afgive en
udtalelse om lovlighed og formel rigtighed i overensstemmelse med gældende regler og standarder,
når de anvendes korrekt.
Når certificeringsorganernes revisionsarbejde er udført i overensstemmelse med gældende regler og
retningslinjer, er deres udtalelser en vigtig og værdifuld byggesten, som bør være det centrale
element i Kommissionens opnåelse af sikkerhed. Dette er i overensstemmelse med GD AGRI's
revisionsstrategi og modellen med én enkelt revision/kontrolpyramiden for den fælles
landbrugspolitik.
b)
i) Listerne over hoved- og støttekontroller blev først fastlagt i samarbejde med medlemsstaterne i
foråret 2015 og var således ikke til rådighed for certificeringsorganerne på tidspunktet for
udarbejdelse af retningslinjerne. I de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 anbefales det at
bruge de lister over hoved- og støttekontroller, der er blevet opdateret for perioden 2014-2020.
ii) På baggrund af erfaringerne det første år er der nærmere fokus på disse vanskeligheder i de nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018.
iii) Dette spørgsmål er behandlet i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018.
iv) Det vil ikke være i overensstemmelse med modellen med én enkelt revision for den fælles
landbrugspolitik at stille krav til certificeringsorganerne om eller at give dem lov til at kontrollere
transaktioner på stedet, der ikke tidligere er kontrolleret på stedet af betalingsorganerne, og det vil
ikke skabe sammenlignelige resultater i forhold til betalingsorganernes kontroller. Navnlig for de
transaktioners vedkommende, der ikke er omfattet af IFKS, vil kontrol på stedet af transaktioner,
der ikke tidligere er kontrolleret på stedet af betalingsorganerne, desuden ikke resultere i værdifuldt
yderligere bevismateriale. I de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 vejledes
certificeringsorganerne desuden om, hvordan de finder den rette balance mellem omkostninger og
fordele i deres arbejde.
v) Dette spørgsmål er behandlet i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018.
vi) Dette spørgsmål er behandlet i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018. Som anført i alle
retningslinjerne vil den samlede fejlprocent, der beregnes af certificeringsorganet vedrørende IFKS-
transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, være baseret på genudførelse af kontroller på
stedet, som ekstrapoleres til resten af populationen.
Overtrædelsesprocenten (IRR) repræsenterer fejl, der ikke blev opdaget af betalingsorganerne. Når
Kommissionen ikke er overbevist om, at den kan basere sig på certificeringsorganernes udtalelser,
beregnes den samlede fejlprocent som summen af den fejlprocent, der er indberettet af
betalingsorganet, og den overtrædelsesprocent (IRR), der er anslået af certificeringsorganet. Den
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0062.png
logiske tilgang med at sammenlægge de fejl, der er indberettet af betalingsorganer, med ikke-
fundne fejl er blevet anvendt de foregående år af Kommissionen i GD AGRI's årsberetning.
INDLEDNING
6. Kommissionen vil gerne præcisere, at minimumsprocenten for kontroller på stedet kan reduceres
til 3 % eller endog til 1 % under særlige betingelser, navnlig hvis certificeringsorganet har
certificeret en fejlprocent på under 2 %. En reduktion til 1 % kan navnlig være relevant i
forbindelsen med den generelle arealbetalingsordning, omfordelingsbetalingen og ordningen for
mindre landbrugere.
12. I henhold til den retlige ramme skal certificeringsorganerne afgive en udtalelse i
overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. Lovgiveren giver endvidere
Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om
certificeringsorganernes opgaver, herunder om revisionsprincipperne og revisionsmetoderne (f.eks.
brugen af en enkelt integreret prøve). I denne forbindelse skal Kommissionen i henhold til artikel 6,
stk. 4, i forordning (EU) nr. 908/2014 fastlægge retningslinjer for at sikre en yderligere præcisering
og vejledning vedrørende den godkendelsesrevision, som skal foretages, og det rimelige niveau af
revisionssikkerhed, der skal opnås som resultat af revisionsarbejdet.
BEMÆRKNINGER
22. Efter Kommissionens opfattelse overholder sikkerhedsmodellen for den fælles landbrugspolitik
beskrivelsen af én fælles revision som fastlagt af Revisionsretten, og den er et rigtigt godt eksempel
på en effektiv kontrolramme, hvor hvert lag bygger på den sikkerhed, som andre lag giver.
Modellen er baseret på et solidt grundlag, der omfatter godkendte betalingsorganers
forvaltningsmæssige og finansielle forbindelser med både støttemodtagere og Kommissionen samt
omfattende, detaljerede og præcise regler om de forvaltnings- og kontrolsystemer, der skal etableres
(f.eks. Land Parcel Identification System
–
LPIS
–
markidentifikationssystem). Modellens
effektivitet er dokumenteret af de forholdsvis lave fejlprocenter for EGFL og det fortsatte fald i
ELFUL-fejlprocenterne gennem de sidste fire år.
23. Kommissionens fælles svar på punkt 23 og 24: Kommissionen har udviklet en sikkerhedsmodel,
som integrerer de forskellige kontrollag for udgifterne til den fælles landbrugspolitik. Nedenstående
kontrolpyramide viser, hvordan sikkerheden er baseret på arbejde udført af det foregående lag, i
første omgang betalingsorganernes procedurer og indbyggede kontroller i det interne kontrolsystem,
samt sikkerheden baseret på betalingsorganets egen interne revisionstjeneste. I Kommissionens
model er certificeringsorganernes arbejde baseret på efterprøvningen og pålideligheden af
betalingsorganernes interne kontrolsystemer samt på deres egen detaljerede efterprøvning.
Modellen med én enkelt revision for den fælles landbrugspolitik
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
Kommissionen anvender resultaterne af sine egne revisioner af betalingsorganerne til at justere
(forhøje) den fejlprocent, der er indberettet af betalingsorganet, med et beløb, der repræsenterer fejl,
som ikke blev opdaget af betalingsorganerne ved deres primære kontroller, inden betalingerne fandt
sted. De justerede fejlforekomster indberettes på betalingsorganniveau i GD AGRI's årsberetning og
danner sammen med skræddersyede forbehold og handlingsplaner grundlag for erklæringen fra
generaldirektøren for GD AGRI.
25. I GD AGRI's revisionsstrategi for perioden 2014-2020 blev certificeringsorganernes nye rolle
med hensyn til afgivelse af en udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed identificeret
som en mulighed for at skabe flere synergier med GD AGRI's eget arbejde med at opnå sikkerhed
indberettet i årsberetningerne. Dette indebærer, at fokus for GD AGRI's revisioner gradvis skal
flyttes fra betalingsorganerne til certificeringsorganerne på mellemlang og lang sigt.
Certificeringsorganernes revisionsarbejde skal imidlertid kontrolleres, før det er muligt at forlade
sig på den sikkerhed, de indberetter med hensyn til lovlighed og formel rigtighed. Formålet er i
højere grad at kunne forlade sig på den sikkerhed, der kan opnås fra certificeringsorganernes
udtalelser om lovlighed og formel rigtighed, så snart det er verificeret, at deres arbejde er i
overensstemmelse med standarderne og pålideligt.
27. Den model, der beskrives af Revisionsretten i figur 2, er blot én blandt mange mulige modeller.
Kommissionen har valgt en mere integreret tilgang i form af en kontrolpyramide, hvor der kan
indhentes værdifuldt dokumentationsmateriale fra alle kontrollag om både beløb og fejlkilde,
således at deres omkostningseffektivitet maksimeres. Se Kommissionens svar på punkt 23 og 24.
28. Kommissionen glæder sig over Revisionsrettens forslag til, hvordan certificeringsorganernes
arbejde kan forbedre Kommissionens sikkerhed for EU-udgifternes lovlighed og formelle rigtighed,
og understreger, at de allerede er blevet gennemført i det omfang, det har været muligt, dvs. når
certificeringsorganernes arbejde vurderes at være pålideligt. F.eks.:
Første led:
Kommissionen anvender allerede certificeringsorganernes arbejde i forbindelse med sine justeringer
(forhøjelser) af de fejlprocenter, der indberettes i GD AGRI's årsberetning. og som ligger tæt op ad
de fejlprocenter, der indberettes i Revisionsrettens årsberetning.
Andet led:
Der indledes systematisk en procedure for efterprøvende regnskabsafslutning på baggrund af
certificeringsorganernes arbejde, når fejlforekomsten er større end 50 000 EUR eller 2 % af
udgifterne.
Tredje led:
Den ekstrapolerede fejl som beregnet af certificeringsorganerne på grundlag af deres
revisionsefterprøvninger og statistiske stikprøver anvendes i muligt omfang af Kommissionen til at
beregne størrelsen af de finansielle korrektioner.
Fjerde led:
Bemærkninger fra certificeringsorganerne kan foranledige anmodninger til de kompetente
myndigheder om at gennemgå godkendelsesstatus og føre tilsyn med gennemførelsen af
afhjælpende foranstaltninger.
30. Når GD AGRI finder mangler i betalingsorganernes kontrolsystem, anslår generaldirektoratet
det risikobeløb, som ikke blev opdaget af betalingsorganet, og det tillægges den fejlforekomst, som
betalingsorganet har indberettet. Resultaterne af certificeringsorganernes arbejde vedrørende
årsregnskaberne er ligeledes blevet anvendt til at forhøje fejlforekomsten i tidligere årsberetninger.
De justerede fejlforekomster danner grundlag for erklæringen fra generaldirektøren for GD AGRI.
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
31. GD AGRI kunne kun anvende certificeringsorganernes udtalelser for 2015 i begrænset grad, da
det udførte arbejde i mange tilfælde endnu ikke var pålideligt.
32. Kommissionen bekræfter årsagerne til, hvorfor den kun i meget begrænset grad kunne anvende
udtalelserne det første år for gennemførelsen af de nye udtalelser om lovlighed og formel rigtighed,
og henviser til GD AGRI's årsberetning for 2015, hvor der redegøres nærmere for de underliggende
årsager såsom sen udpegelse, sen tidsmæssig placering af genudførelsen af kontroller på stedet,
manglede erfaring osv.
Kommissionen er af den opfattelse, at retningslinjerne for regnskabsåret 2015, om end de kan
forbedres, allerede i deres nuværende form giver certificeringsorganerne mulighed for at afgive en
udtalelse om lovlighed og formel rigtighed i overensstemmelse med gældende regler og standarder,
når de anvendes korrekt.
33. Sikkerhedsmodellen for den fælles landbrugspolitik (se figuren med kontrolpyramiden i svaret
på punkt 23 og 24) er baseret på betalingsorganernes resultater. Det fastsættes klart i GD AGRI
revisionsstrategi, at GD AGRI's endelige mål er at opnå den nødvendige sikkerhed fra
certificeringsorganernes arbejde. Kommissionen mener, at denne sikkerhed kan opnås, når
certificeringsorganernes arbejde anses for pålideligt, og når deres udtalelser er baseret på arbejde
udført af det foregående lag (dvs. betalingsorganernes procedurer og kontroller). Når GD AGRI
ikke kan forlade sig på certificeringsorganernes arbejde, opnår generaldirektoratet fortsat sikkerhed
for, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige, gennem sine egne revisioner.
34. I forbindelse med modellen med én enkelt revision bør revisorerne indberette (ikke) fundne fejl
i betalingsorganernes stikprøvekontroller. Betalingsorganerne modtager hvert år millioner af
støtteansøgninger, og alle ansøgningerne kontrolleres administrativt. Derudover udfører
betalingsorganerne kontroller på stedet inden godkendelse af betalingen. I de fleste ordninger
kontrolleres 5 % på stedet, men i nogle ordninger kontrolleres 30 % eller endog 100 % af
ansøgningerne. Hvis et certificeringsorgan efter sin kontrol af de primære kontroller mener, at
betalingsorganets procedurer ikke giver sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed, vil det
afgive en udtalelse med forbehold, der også berører den fejlprocent, som betalingsorganet har
indberettet.
35. Kommissionens retningslinjer er blevet udarbejdet med henblik på at integrere
certificeringsorganernes arbejde i kontrolpyramiden under den fælles landbrugspolitik på grundlag
af én enkelt revision i overensstemmelse med EU's regler, og de sikrer, at medlemsstaterne kan
bygge videre på og udvikle de metoder og systemer, der allerede er indført.
Første led:
Se Kommissionens svar på punkt 48-58 og anbefaling 6.
Andet led:
Se Kommissionens svar på punkt 62-67 og anbefaling 5.
Tredje led:
Se Kommissionens svar på punkt 68-71 og anbefaling 5.
Fjerde led:
Se Kommissionens svar på punkt 72-78 og anbefaling 6.
Femte led:
Se Kommissionens svar på punkt 79-85 og anbefaling 2.
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0065.png
36. Efter Kommissionens opfattelse bør udtalelsernes struktur i overensstemmelse med
internationalt anerkendte revisionsstandarder afspejle de forskellige forvaltnings- og
kontrolsystemer.
Der er to forskellige landbrugsfonde, nemlig EGFL og ELFUL, som certificeringsorganerne skal
afgive revisionsudtalelser om. De to fonde er desuden opdelt i udgifter omfattet af IFKS
1
og
udgifter uden for IFKS afhængigt af forvaltningen og administrationen af
ordningerne/foranstaltningerne under fonden. IFKS-ordningerne/foranstaltningerne behandles i et
system med indbygget automatisk krydskontrol, og systemet følger hele støtteansøgningens cyklus
til betalingens afholdelse. Foranstaltninger uden for IFKS forvaltes derimod ikke i ét enkelt system.
Den tidsmæssige placering af kontrollerne i og uden for IFKS er endvidere forskellig. Disse
iboende forskelle i udformningen af ordningerne/foranstaltningerne er til hinder for, at
certificeringsorganerne kan kontrollere alle foranstaltningerne i én enkelt fond. Med henblik på at
opfylde internationalt anerkendte revisionsstandarder (f.eks.
ISA 315
–
Identifikation og vurdering
af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser
) skal
certificeringsorganerne først forstå omgivelserne, identificere risici og skræddersy passende
revisionsprocedurer for at dække disse risici. For at kunne afgive en solid udtalelse om lovligheden
og den formelle rigtighed på fondsniveau bør certificeringsorganerne vurdere risiciene særskilt for
udgifter omfattet af IFKS og udgifter uden for IFKS og udarbejde forskellige revisionsprocedurer til
dækning af disse risici. Retningslinjerne for den revisionsstrategi, som certificeringsorganerne
opfordres til at anvende, er således i overensstemmelse med internationalt anerkendte
revisionsstandarder. Denne tilgang er desuden i overensstemmelse med selve formålet med
udtalelsen om lovlighed og formel rigtighed, nemlig i sidste ende at træffe passende
forvaltningsafgørelser, når det er nødvendigt.
37. Se Kommissionens svar på punkt 37-84.
Kommissionens fælles svar på punkt 41-44:
For at sikre en vis kontinuitet i forhold til de tidligere retningslinjer og give certificeringsorganerne
mulighed for at bygge videre på erfaringerne fra det mangeårige arbejde med den årlige finansielle
regnskabsafslutning blev der ikke foretaget væsentlige ændringer i retningslinjerne for finansåret
2015, hvad angår anvendelsen af godkendelsesmatrixen ved afgivelse af en udtalelse om, hvorvidt
betalingsorganernes interne kontrolsystemer fungerer korrekt. Godkendelsesmatrixen er baseret på
de godkendelseskriterier, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 907/2014. Disse
godkendelseskriterier er inspireret af COSO-modellen, der er en anerkendt førende ramme for
udformning, gennemførelse og udførelse af intern kontrol og vurdering af effektiviteten af den
interne kontrol.
Retningslinjerne for 2015 var endvidere baseret på en integreret tilgang og stikprøvetagning i
overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1306/2013, ifølge hvilken
kontrollen og vurderingen og indberetningen af fejl vedrørende lovlighed og formel rigtighed
kombineres med dem, der gælder for årsregnskaberne. I denne forbindelse blev det anset for
hensigtsmæssigt at anvende hele godkendelsesmatrixen.
Uanset ovenstående er Kommissionen enig med Revisionsretten i, at selv om
godkendelseskriterierne udgør et solidt grundlag for vurderingen af den overordnede kontrolramme
for betalingsorganerne (hvilket benævnes kontroller på enhedsniveau i revisionsstandarderne), skal
vurderingen af det interne kontrolsystem i relation til lovlighed og formel rigtighed på den ene side
og til regnskaberne
2
på den anden side adskilles.
1
2
Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.
Gennemførelse af betalinger, regnskabsføring, forskud og sikkerhedsstillelser, gældsforvaltning.
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
Den klare adskillelse af processerne/procedurerne forbundet med lovlighed og formel rigtighed og
processerne/procedurerne forbundet med årsregnskaberne er i overensstemmelse med de nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018, der blev færdiggjort i januar 2017. Dette indebærer ligeledes
en ændring af tilgangen til vurderingen af det interne kontrolsystem i relation til årsregnskaberne og
i relation til lovlighed og formel rigtighed.
45. Kommissionen er enig med Revisionsretten. Kommissionen fremsatte lignende bemærkninger i
de breve, der blev sendt til en række medlemsstater efter den finansielle regnskabsafslutning for
2015.
Kommissionen opfordrer desuden certificeringsorganerne til at udarbejde handlingsplaner til
afhjælpning af kendte svagheder. Denne sammenhæng blev drøftet på ekspertgruppens møde i juni
2016.
Dette punkt understreges yderligere i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018.
Der skal imidlertid under alle omstændigheder også tages hensyn til det forhold, at det var det første
år, hvor certificeringsorganerne udførte det nye arbejde vedrørende lovlighed og formel rigtighed.
Tekstboks 1
–
Eksempler på situationer, hvor godkendelsesmatrixen ikke gav pålidelige
resultater med hensyn til lovlighed og formel rigtighed
Se Kommissionens svar på punkt 45.
Svagheder såsom den, der er konstateret i Bayern, er omhandlet i retningslinjerne for 2015
–
afsnit
6.5. Hvis certificeringsorganet vurderer, at resultaterne af den detaljerede efterprøvning ikke er i
overensstemmelse med den tidligere vurdering af det interne kontrolsystem, bør stikprøven udvides
for at afspejle det faktiske interne kontrolsystem.
46. Kommissionen har i tæt samarbejde med medlemsstaterne udarbejdet omfattende og detaljerede
lister over hoved- og støttekontroller for de enkelte typer foranstaltninger i den fælles
landbrugspolitik for 2014-2020. De skal anvendes på hvert kontrolniveau.
47. Godkendelseskriterierne bør omfatte betalingsorganets generelle struktur og funktion (dvs.
kontrollerne på enhedsniveau), herunder egnetheden af indførte processer og procedurer.
I forbindelse med vurderingen af den administrative kontrol og kontrollen på stedet (godkendelse af
ansøgninger) for en bestemt population bør certificeringsorganernes vurdering være baseret på
hoved- og støttekontrollerne. Certificeringsorganerne anvender ligeledes hoved- og
støttekontrollerne, når de vurderer udgifternes lovlighed og formelle rigtighed (i forbindelse med
deres efterprøvning af overholdelse og detaljerede efterprøvning).
Det forhold, at certificeringsorganerne skal vurdere processen og procedurerne for godkendelse af
ansøgninger (herunder administrative kontroller og kontroller på stedet) på grundlag af hoved- og
støttekontrollerne, fremgår klart af de nye retningslinjer.
49. Fordelingen af den detaljerede efterprøvning på to stikprøver skyldtes behovet for at sikre
medlemsstaterne en vis kontinuitet mellem de retningslinjer til certificeringsorganerne, der var
gældende før 2015, og de gældende retningslinjer fra 2015. Der blev ligeledes taget højde for
muligheden i henhold til artikel 9, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1306/2013 for at bruge en
enkel integreret prøve, hvor det er hensigtsmæssigt.
Erfaringerne fra det første år for gennemførelsen viste imidlertid, at det var nødvendigt at ændre
tilgangen og klart adskille revisionsarbejdet og udtalelsen om lovlighed og formel rigtighed fra
udtalelsen om regnskaberne og at bevare muligheden for at udtage stikprøver med to formål, når det
er hensigtsmæssigt, for at undgå unødvendige administrative byrder.
51. For så vidt angår stikprøve 1, som er udtaget fra transaktioner kontrolleret på stedet af
betalingsorganerne, skal certificeringsorganerne ifølge retningslinjerne genudføre alle kontroller
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
udført af betalingsorganerne, og certificeringsorganerne skal således systematisk genudføre
kontrollerne på stedet. Denne tilgang giver for det første certificeringsorganerne mulighed for at
afgive en udtalelse om kontrolsystemet og for det andet at beregne en overtrædelsesprocent (IRR),
der afspejler de konstaterede forskelle mellem resultaterne af deres genudførelse og resultaterne af
betalingsorganernes primære kontroller.
52. Certificeringsorganerne bør vurdere den detaljerede efterprøvnings omfang (både stikprøve 1 og
stikprøve 2) på grundlag af vurderingen af det interne kontrolsystem. Certificeringsorganet har
således ret til at øge den detaljerede efterprøvnings omfang for at dække risiciene. Af tabel 3, som
Revisionsretten har fremlagt, fremgår det, at nogle certificeringsorganer besluttede at øge antallet af
stikprøver i den detaljerede efterprøvning, således at de overskred minimumsgrænsen på 30
transaktioner, for at tage højde for de højere risici i den bestemte population.
55. Certificeringsorganerne skal udtage deres stikprøver af støtteansøgninger for de IFKS-relaterede
populationer som følge af landbrugets skiftende karakter. Det er således af afgørende betydning, at
certificeringsorganet foretager kontrollen på stedet kort tid efter betalingsorganet, således at
kontrollen af alle støtteberettigede elementer kan genudføres. Hvis kontrollen genudføres for sent,
er der en meget stor risiko for, at det ikke er muligt at kontrollere alle støtteberettigede elementer,
eller at forholdene har ændret sig fuldstændigt, således at genudførelsen bliver ineffektiv og
udtalelsen upålidelig.
56. På grund af landbrugets karakter er der ganske rigtigt en risiko forbundet med den tidsmæssige
placering af de primære kontroller på stedet og genudførelsen heraf.
Der er taget højde for denne risiko i retningslinjerne, og Kommissionen har gentagne gange
opfordret certificeringsorganerne til at planlægge deres genudførelse hensigtsmæssigt under
hensyntagen til de tidsmæssige begrænsninger forbundet med genudførelsens karakter.
Som anført i GD AGRI's årsberetning for 2015 var den sene tidsmæssige placering af genudførelsen
af kontroller desværre en af hovedårsagerne til, at Kommissionen ikke kunne forlade sig på mange
af certificeringsorganernes udtalelser om udgifterne i 2015.
Tekstboks 3
–
Forsinkelser i certificeringsorganernes genudførelse af kontrollen på stedet af
IFKS-transaktioner i stikprøve 1 for ansøgningsåret 2014 (regnskabsåret 2015)
Forsinkelser i udpegelsen af certificeringsorganerne og i genudførelsen af kontrollerne i
ansøgningsåret 2014 (regnskabsåret 2015) var hovedårsagerne til, at Kommissionen ikke kunne
forlade sig på certificeringsorganernes udtalelser om lovlighed og formel rigtighed i forbindelse
med udarbejdelsen af sin årsberetning for 2015.
I forbindelse med de 17 revisioner, som Kommissionen har foretaget i 2015, har Kommissionen
allerede konstateret betydelige forsinkelser i genudførelsen af kontroller i en lang række sager.
Kommissionen udstedte et notat til medlemsstaterne den 9. november 2015, hvori den forklarer, at
genudførelsen af kontroller på stedet bør indledes i starten af sommeren n-1 for regnskabsåret n.
57. Ifølge retningslinjerne for regnskabsåret 2015 skal certificeringsorganets stikprøve til brug for
genudførelsen udtages fra listen over transaktioner, som er udvalgt tilfældigt til kontrol på stedet af
betalingsorganet. Certificeringsorganets udvælgelse og faktiske genudførelse bør således normalt
finde sted, før betalingsorganet indleder behandlingen af betalinger. Det er således meget
usandsynligt, at certificeringsorganet ikke vil udvælge et element, fordi betalingsorganet forsinker
betalingen.
Tekstboks 4
–
Udelukkelse af transaktioner omfattet af IFKS fra stikprøve nr. 1, fordi
betalingsorganet først afholdt betaling, efter at certificeringsorganet havde afsluttet sit
revisionsarbejde
Certificeringsorganernes arbejde vedrørende lovlighed og formel rigtighed omfatter tre aspekter:
10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0068.png
–
udtalelse om effektiviteten af det interne kontrolsystem
–
udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed
–
udtalelse om de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen (dvs. kontrolresultaterne
indberettet af betalingsorganerne).
Ifølge retningslinjerne burde certificeringsorganet stadig have anvendt disse fem transaktioner ved
vurderingen af de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, og ved vurderingen af det
interne kontrolsystems effektivitet. I henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal der
afgives en udtalelse om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. Certificeringsorganet kan
således ikke afgive en udtalelse om ikke-gennemførte betalinger. I dette tilfælde burde man have
kontrolleret en yderligere stikprøve for at sikre overensstemmelsen med den oprindelige
stikprøvestørrelse for det pågældende regnskabsår. For at tage højde for denne situation anbefales
det, at certificeringsorganerne udvælger en række yderligere stikprøver på forhånd ud over det
minimum på 30 stikprøver, der er anført i retningslinjerne.
Certificeringsorganet bør vurdere indvirkningen af disse kontroller på udtalelsen om udgifternes
lovlighed og formelle rigtighed i det regnskabsår, hvor den pågældende transaktion betales. Der bør
tages højde for disse kontroller uanset betalingsorganets eventuelle korrektion inden betaling.
58. I henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 908/2014 kan certificeringsorganet ledsage
betalingsorganet, når dette udfører sekundære kontroller på stedet. Ledsagelse på betalingsorganets
første kontroller er begrænset til kontrol, som ikke kan udføres på et senere tidspunkt (f.eks. EGFL-
foranstaltninger uden for IFKS, der involverer destillation, oplagring eller tilbagetrækning). Idéen
bag genudførelsen er, at betalingsorganet foretager kontrollen, hvorefter certificeringsorganet
foretager en fornyet kontrol.
Uanset ovenstående pålægger retningslinjerne certificeringsorganerne at varetage deres opgaver i
overensstemmelse med professionelle revisionsstandarder, og de må ikke påvirke resultaterne af
den detaljerede efterprøvning. Certificeringsorganet bør således aldrig informere om sin
udvælgelse, før betalingsorganet har udført sine kontroller. Den mangel, som Revisionsretten har
beskrevet i tekstboks 5, bekræfter, at certificeringsorganerne bør følge retningslinjerne for at undgå
utilstrækkelig revisionspraksis.
Tekstboks 5
–
I Italien var værdien af at genudføre kontrollen usikker, fordi
certificeringsorganet på forhånd havde givet betalingsorganet meddelelse om, hvilke
støttemodtagere der ville blive kontrolleret igen
Certificeringsorganerne bør indføre foranstaltninger, der sikrer, at betalingsorganerne ikke
informerer om deres stikprøver, før betalingsorganerne har afsluttet deres egne kontroller og
informeret certificeringsorganerne herom.
61. Der er et misforhold mellem kontrollerne udført af betalingsorganet et bestemt år og
betalingerne for regnskabsåret for de ikke-IFKS-relaterede populationer. Da de fleste transaktioner
uden for IFKS ikke er forbundet med tidsmæssige begrænsninger, kan certificeringsorganet
efterprøve yderligere transaktioner, hvis nogle af de allerede efterprøvede transaktioner ikke blev
betalt i løbet af året. Ubetalte transaktioner kan stadig anvendes til at be- eller afkræfte
forvaltningserklæringen og kontrolresultaterne.
62. Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, hvor betalingsorganerne skal indføre et
retligt bindende og effektivt forvaltnings- og kontrolsystem, kan revisorer i mange tilfælde, når de
har fået tilstrækkelig sikkerhed for, at betalingsorganernes forvaltnings- og kontrolsystem er
udformet og gennemført i overensstemmelse med EU-retten, indsamle tilstrækkeligt og egnet bevis
ved at genudføre betalingsorganernes kontroller.
Kommissionens fælles svar på punkt 64 og 65:
11
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
For så vidt angår stikprøve 1, som anvendes til at beregne overtrædelsesprocenten (IRR), skal
certificeringsorganerne ifølge retningslinjerne både genudføre de administrative kontroller og
kontrollerne på stedet. For så vidt angår stikprøve 2, som anvendes til at beregne fejlprocenten
(ERR), pålægger retningslinjerne ikke kontroller på stedet. Fordelingen mellem de to stikprøver
fastlægges af certificeringsorganerne ud fra en faglig vurdering.
66. Efter Kommissionens opfattelse er genudførelsen af den administrative kontrol tilstrækkeligt og
egnet revisionsbevis. Den indebærer forespørgsler til betalingsorganernes personale om de udførte
kontroller, kontroller af støtteansøgningen og støttedokumenter samt kontroller i registre og LPIS
vedrørende IFKS-ordninger. For udgifter uden for IFKS omfatter de administrative kontroller og
genudførelsen heraf også besøg på stedet (inspektion), f.eks. for at kontrollere tilstedeværelsen af
fysiske aktiver, der er opbygget eller erhvervet via investeringsprojekter.
Det overlades til certificeringsorganerne at udforme revisionsprocedurerne ud fra en faglig
vurdering med henblik på indsamling af tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Afsnit 6.1 i
retningslinje nr. 2 for regnskabsåret 2015 har følgende ordlyd: "Den detaljerede efterprøvning af
operationelle transaktioner
–
omfatter bl.a. ... Disse omfatter inspektion og forespørgsler og ikke
kun dokumentgennemgang".
67. Ved efterprøvningen af lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne omfattet af IFKS
skal certificeringsorganerne udtage deres stikprøve fra den population, som betalingsorganerne har
kontrolleret på stedet, og genudføre alle primære kontroller, både administrative kontroller og
kontroller på stedet.
For
udgifter
uden
for
IFKS
skal
det
bemærkes,
at
de
fleste
fejl
(støttemodtageres/aktiviteters/projekters/udgifters manglende støtteberettigelse og manglende
overholdelse af reglerne om offentlige indkøb) konstateres i forbindelse med administrative
kontroller, og at omkring to tredjedele af fejlene skyldtes de nationale myndigheders utilstrækkelige
anvendelse af tilgængelige oplysninger eller fejl. Det skal også bemærkes, at alle administrative
kontroller (der skal genudføres af certificeringsorganerne) af investeringsaktiviteter skal omfatte et
besøg på stedet for at kontrollere gennemførelsen af projektet, undtagen hvis betalingsorganet
dokumenterer, at operationen eller lille, forbundet med en lille risiko eller omfattet af stikprøven til
brug for kontrol på stedet.
Under hensyntagen til behovet for at vejlede certificeringsorganerne om, hvordan de finder den rette
balance mellem omkostninger og fordele, skal certificeringsorganerne i henhold til Kommissionens
retningslinjer for regnskabsåret 2018 desuden udtage statistisk repræsentative stikprøver til brug for
genudførelsen af IFKS-kontroller på stedet. For udgifter, der ikke er omfattet af IFKS, bør der ske
en genudførelse af mindst 30 kontroller på stedet. Resultaterne af genudførelsen ekstrapoleres til
resten af populationen.
69. Efter Kommissionens opfattelse er en vurdering inden for rammerne af det integrerede
forvaltnings- og kontrolsystem for den fælles landbrugspolitik af betalingsorganernes kontroller af
lovligheden og den formelle rigtighed efterfulgt af en bekræftelse på grundlag af en stikprøve af
transaktionerne af, at betalingsorganet har gennemført procedurerne for primære kontroller
effektivt, tilstrækkeligt til at give sikkerhed for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed.
71. Efter Kommissionens opfattelse vil en kontrol af kontrolsystemerne og genudførelse af
betalingsorganernes primære kontroller inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik generelt
gøre det muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet bevis og afgive en udtalelse med høj sikkerhed om
udgifterne under den fælles landbrugspolitik.
Kommissionens retningslinjer er derudover ikke til hinder for, at certificeringsorganerne udfører det
revisionsarbejde, som de selv mener, er passende. Certificeringsorganerne bestemmer selv, om
12
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0070.png
genudførelsen er tilstrækkelig. Forespørgsler og inspektion kan ligeledes anvendes i forbindelse
med genudførelsen af administrative kontroller. Se Kommissionens svar på punkt 66.
74. På grund af den integrerede tilgang anvendt i de nuværende retningslinjer skulle
certificeringsorganerne beregne to fejlprocenter vedrørende lovlighed og formel rigtighed. Denne
tilgang er imidlertid ændret fra regnskabsåret 2018.
I de nye retningslinjer, der finder anvendelse fra regnskabsåret 2018, og som blev fremlagt i januar
2017, holdes den efterprøvende regnskabsafslutning klart adskilt fra den finansielle
regnskabsafslutning. I denne forbindelse skal certificeringsorganerne beregne to særskilte
fejlprocenter, nemlig en fejlprocent (ERR)
3
, der kun omfatter fejl konstateret ved kontrol af
årsregnskaberne, og en overtrædelsesprocent (IRR)
4
, der omfatter alle fejl vedrørende lovlighed og
formel rigtighed. Kommissionen har i sine nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 allerede taget
højde for, at overtrædelsesprocenten både vil blive anvendt som grundlag for udtalelsen om
lovlighed og formel rigtighed og til at be- eller afkræfte påstandene i forvaltningserklæringen.
Kommissionens fælles svar på punkt 75 og 76:
Hvis der er tilstrækkeligt bevis for, at certificeringsorganerne har arbejdet i overensstemmelse med
retningslinjerne, anvender Kommissionen overtrædelsesprocenten (IRR) anslået af
certificeringsorganerne i sin vurdering af forhøjelsen af fejlprocenten beregnet på grundlag af
kontrolstatistikkerne indberettet af medlemsstaterne på betalingsorganniveau. Der blev derudover
taget højde for fejlprocenten (ERR) ved vurderingen af forhøjelserne.
77. I de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 omfatter fejlprocenten (ERR) kun fejl konstateret
ved kontrol af årsregnskaberne, og den vil kun blive anvendt til at vurdere, om betalingsorganernes
regnskaber er pålidelige.
78. Kommissionen gør opmærksom på den integrerede stikprøve fastsat i lovgivningen og
bekræfter, at den adskiller den efterprøvende regnskabsafslutning og den finansielle
regnskabsafslutning. Dette afklares yderligere i de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018, som
omfatter en fejlprocent for lovlighed og formel rigtighed og en anden fejlprocent for
årsregnskabernes pålidelighed.
Kommissionens fælles svar på punkt 79-84:
Som det fremgår af GD AGRI's årsberetning, bilag IV, væsentlighedskriterier, anvender
Kommissionen de kontrolstatistikker, der indberettes af medlemsstaterne, til at beregne en
indberettet restfejlforekomst ved at ekstrapolere de fejl, som betalingsorganerne har fundet i den
population, som er blevet tilfældigt udvalgt til kontrol på stedet, til hele populationen. Den
indberettede restfejlforekomst er ufuldstændig, da der ikke tages hensyn til risikoen for, at mangler i
betalingsorganernes kontroller kan betyde, at fejl ikke opdages og indberettes.
GD AGRI indsamler derfor i en senere etape alle tilgængelige oplysninger, som kan afsløre mangler
på første kontrolniveau, herunder resultaterne af sine egne revisioner, af Revisionsrettens revisioner
eller enhver anden pålidelig beviskilde. GD AGRI's revisorer analyserer disse oplysninger i
overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer om beregning af finansielle korrektioner
(dokument C(2015) 3675 final) og ud fra en faglig vurdering og justerer den indberettede
restfejlforekomst ved at tillægge en anslået fejlprocent for fejl, som betalingsorganerne ikke har
opdaget. Kommissionen anvender den justerede fejlforekomst til at vurdere, hvor store beløb der er
forbundet med risiko, og til at analysere, om der er behov for forbehold.
3
Fejlprocent (ERR)
–
anvendes til at vurdere fejlangivelserne i den revidere stikprøve og population med en finansiel
indvirkning på regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed.
4
Overtrædelsesprocent (IRR)
–
anvendes til at vurdere den potentielle finansielle indvirkning af mangler i kontrollen af
støtteberettigelsen.
13
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0071.png
Fra 2015 er certificeringsorganernes udtalelser om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed
potentielt en ny kilde til revisionsbeviser for Kommissionen. Kommissionen kan navnlig anvende
overtrædelsesprocenten (IRR) som et pålideligt skøn over forhøjelsen til brug for justeringen af
fejlprocenten for udgifterne på betalingsorganniveau. Der blev desuden taget højde for fejlprocenten
(ERR) ved vurderingen af forhøjelserne. I 2015 var udtalelserne imidlertid ofte endnu ikke
tilstrækkelig pålidelige til, at Kommissionen kunne anvende dem i større omfang.
Efter Kommissionens opfattelse er denne anvendelse af overtrædelsesprocenten (IRR) til at styrke
Kommissionens sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles
landbrugspolitik passende, og den samlede fejlprocent ansættes ikke for lavt ved at anvende
overtrædelsesprocenten til at justere fejlprocenten, hvis den fastsættes i overensstemmelse med
Kommissionens retningslinjer.
85. Kommissionen er opmærksom på disse potentielle risici for, at certificeringsorganernes
udtalelser om lovlighed og formel rigtighed ikke er pålidelige, og mener, at der er taget højde herfor
i Kommissionens retningslinjer. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge, om
certificeringsorganerne følger retningslinjerne og revisionsstandarderne, herunder om de anvender
deres professionelle dømmekraft, og om de vurderer lovligheden og den formelle rigtighed på et
tilstrækkeligt grundlag.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
Kommissionens fælles svar på punkt 89 og 90:
Kontrolpyramiden for udgifterne under den fælles landbrugspolitik, som allerede svarer til modellen
med én enkelt revision beskrevet af Revisionsretten i punkt 22, er blevet supplereret fra
regnskabsåret 2015, hvor certificeringsorganerne er kommet til som et lag mellem
betalingsorganerne og Kommissionen for at styrke sikkerhedsmodellen for den fælles
landbrugspolitik. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 908/2014 har
Kommissionen fastlagt retningslinjer for at sikre en yderligere præcisering og vejledning
vedrørende den godkendelsesrevision, som skal foretages, og det rimelige niveau af
revisionssikkerhed, der skal opnås som resultat af revisionsarbejdet. Kommissionen er af den
opfattelse, at retningslinjerne for regnskabsåret 2015, om end de kan forbedres, allerede i deres
nuværende form giver certificeringsorganerne mulighed for at afgive en udtalelse om lovlighed og
formel rigtighed i overensstemmelse med gældende regler og standarder, når de anvendes korrekt.
Kommissionen har udarbejdet nye forbedrede retningslinjer, der gælder fra regnskabsåret 2018 og
frem, på baggrund af erfaringerne det første år af gennemførelsen.
92. Kommissionen er tilfreds med sikkerhedsmodellen for den fælles landbrugspolitik, som holder
fejlprocenten på forholdsvis lave niveauer. Den samlede fejlprocent for naturressourcer (hvor den
fælles landbrugspolitik tegner sig for 98 % af udgifterne) fastslået af Revisionsretten for
regnskabsåret 2015 var 2,9 %. For EGFL, der yder betalinger hvert år til næsten 8 mio.
støttemodtagere, vurderer GD AGRI, at fejlforekomsten har ligget under væsentlighedstærsklen i de
sidste to år, hvorimod Rettens mest sandsynlige fejlværdi har ligget stabilt på 2,2 %. ELFUL-
fejlprocenten fastsat af Kommissionen har været fortsat faldende gennem de sidste fire år.
Det ville ikke være muligt at opnå sådanne resultater uden det solide forvaltnings- og kontrolsystem
for den fælles landbrugspolitik, navnlig IFKS-kontrollerne og kontrolpyramiden, hvor sikkerheden
er baseret på arbejde udført af de foregående lag, og hvor certificeringsorganerne tager
udgangspunkt i betalingsorganernes kontroller i deres arbejde. Certificeringsorganerne anmodes i
denne forbindelse om at bekræfte resultaterne af betalingsorganernes kontroller, og hvis de ikke
bekræftes, at beregne en overtrædelsesprocent og afgive en udtalelse med forbehold. GD AGRI
kunne imidlertid kun anvende certificeringsorganernes udtalelser for 2015 i begrænset grad, da det
udførte arbejde i mange tilfælde endnu ikke var pålideligt.
14
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0072.png
Når det ikke er muligt at forlade sig på certificeringsorganernes arbejde, opnår GD AGRI fortsat
sikkerhed for, at udgifterne er lovlige og formelt rigtige, gennem sine egne revisioner, og de er i
nødvendigt omfang blevet anvendt som grundlag for beregningen af forhøjelser af
fejlforekomsterne indberettet af betalingsorganerne. De resulterende justerede fejlforekomster var
fortsat forholdsvis lave (se tabel 1 og ovenfor).
Når det er muligt at forlade sig på certificeringsorganernes arbejde, kan den overtrædelsesprocent,
der er beregnet af certificeringsorganerne, tillægges fejlprocenten indberettet af betalingsorganerne
for at beregne en pålidelig fejlprocent, som afspejler sikkerheden for lovligheden og den formelle
rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik.
Se også Kommissionens svar på anbefaling 1.
Anbefaling 1
–
Sikkerhedsmodel centreret om certificeringsorganernes arbejde i relation til
lovlighed og formel rigtighed
Kommissionen accepterer til dels anbefalingen som følger:
Kommissionen kan ikke acceptere anbefalingen
om, at det først vil være muligt at anvende
certificeringsorganernes udtalelser om sikkerhed, når arbejdet er blevet gennemført som defineret i
anbefaling 2-7 og ikke, når arbejdet er blevet udført som
defineret
i retningslinjerne gældende fra
regnskabsåret 2015. Kommissionen er af den opfattelse, at retningslinjerne for regnskabsåret 2015,
om end de kan forbedres, allerede i deres nuværende form giver certificeringsorganerne mulighed
for at afgive en udtalelse om lovlighed og formel rigtighed i overensstemmelse med gældende
regler og standarder, når de anvendes korrekt.
Kommissionen accepterer anbefalingen
om, at certificeringsorganernes udtalelser er en vigtig og
værdifuld byggesten, som bør være det centrale element i Kommissionens opnåelse af sikkerhed,
når deres revisionsarbejde er udført i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer.
Dette er i overensstemmelse med GD AGRI's revisionsstrategi og modellen med én enkelt
revision/kontrolpyramiden for den fælles landbrugspolitik nedenfor:
Modellen med én enkelt revision for den fælles landbrugspolitik
15
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0073.png
93. Godkendelseskriterierne bør omfatte betalingsorganets generelle struktur og funktion (dvs.
kontrollerne på enhedsniveau), herunder egnetheden af indførte processer og procedurer. I
forbindelse med vurderingen af den administrative kontrol og kontrollen på stedet (godkendelse af
ansøgninger) for en bestemt population bør certificeringsorganernes vurdering imidlertid være
baseret på hoved- og støttekontrollerne. De hoved- og støttekontroller, som definerer kontrollerne
for den bestemte population (eller ordning/foranstaltning), bør således anvendes ud over de
generelle godkendelseskriterier. Certificeringsorganerne anvender ligeledes hoved- og
støttekontrollerne, når de vurderer udgifternes lovlighed og formelle rigtighed (i forbindelse med
deres efterprøvning af overholdelse og detaljerede efterprøvning) (se Kommissionens svar på punkt
41-44).
Det forhold, at certificeringsorganerne skal vurdere proceduren for godkendelse af ansøgninger
(herunder administrative kontroller og kontroller på stedet) på grundlag af hoved- og
støttekontrollerne, fremgår klart af de nye retningslinjer for 2018.
94. Kommissionen anerkender, at selv om godkendelseskriterierne udgør et solidt grundlag for
vurderingen af den overordnede kontrolramme for betalingsorganerne (kaldet kontroller på
enhedsniveau i revisionsstandarderne), skal vurderingen af det interne kontrolsystem i relation til
lovlighed og formel rigtighed og i relation til regnskaberne
5
adskilles (se Kommissionens svar på
punkt 41-44).
Den klare adskillelse af processerne/procedurerne forbundet med lovlighed og formel rigtighed og
processerne/procedurerne forbundet med årsregnskaberne er i overensstemmelse med de nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018, der blev færdiggjort i januar 2017.
Anbefaling 2
–
Risikovurdering centreret om hovedkontroller og støttekontroller
Kommissionen accepterer anbefalingen og mener, at den allerede er gennemført i de nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018. Certificeringsorganerne tilrådes at anvende hoved- og
støttekontrollerne ved kontrol af procedurerne for godkendelse af ansøgninger.
95. Kommissionen understreger, at stikprøve 1 ikke kun anvendes til at kontrollere det interne
kontrolsystems funktion og kontrolstatistikkernes pålidelighed, men også til at drage konklusioner
om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed hos støttemodtagerne. Ifølge de nye retningslinjer
for regnskabsåret 2018 skal revisionsmålene ikke desto mindre adskilles, hvis stikprøven til brug for
vurderingen af lovligheden og den formelle rigtighed anvendes til følgende formål:
–
til at drage konklusioner om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed
–
til at drage konklusioner om de kontrolresultater, der er indberettet i forvaltningserklæringen og
kontrolstatistikkerne
–
til at efterprøve det interne kontrolsystem, hvis certificeringsorganet foretager efterprøvning med
to formål
–
til at certificere en fejlprocent med henblik på nedsættelse af antallet af kontroller på stedet i
overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 908/2014.
For udgifter omfattet af IFKS omfatter den gældende lovgivning og Kommissionens retningslinjer
til betalingsorganerne metoder, der skal sikre, at stikprøven er repræsentativ i forhold til den
samlede population. I den første fase af udtagningen af stikprøver skal certificeringsorganerne
kontrollere, at betalingsorganernes stikprøver er lovlige og formelt rigtige, dvs. at de er blevet
udtaget i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer til betalingsorganerne, herunder om
5
Gennemførelse af betalinger, regnskabsføring, forskud og sikkerhedsstillelser, gældsforvaltning.
16
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
repræsentativitet. Certificeringsorganernes stikprøver skal herefter være repræsentative for den
population, som betalingsorganerne har udvalgt.
96. Spørgsmålet om den tidsmæssige placering af kontrollerne på stedet og genudførelsen af IFKS-
transaktionerne hænger sammen med de skiftende landbrugsmæssige forhold på markerne.
Det er således af afgørende betydning, at betalingsorganerne foretager den primære kontrol rettidigt,
dvs. inden betaling, og at certificeringsorganerne foretager kontrollen på stedet kort tid efter
betalingsorganerne, således at kontrollen af alle støtteberettigede elementer kan genudføres. Hvis
kontrollen genudføres for sent, er der en risiko for, at nogle støtteberettigede elementer ikke vil
blive kontrolleret på stedet, eller at forholdene har ændret sig fuldstændigt, således at det ikke er
muligt at genudføre kontrollen.
Anbefaling 3
–
Sikkerhedsforanstaltninger med henblik på udtagning af IFKS-stikprøver
baseret på betalingsorganernes kontrol på stedet
Kommissionen accepterer anbefalingen og mener, at den allerede er gennemført i de nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018. De nye retningslinjer er styrket på følgende områder:
Første led:
Certificeringsorganet bør kontrollere, at betalingsorganets stikprøve er udtaget i overensstemmelse
med relevant lovgivning og relevante regler og retningslinjer, herunder om repræsentativitet, og
certificeringsorganet bør herefter kontrollere repræsentativiteten af sin egen stikprøve
Andet led:
Af afgørende betydning for den tidsmæssige placering af genudførelsen af IFKS-kontrollerne:
retningslinjerne indeholder anbefalinger om den tidsmæssige placering af revisionsaktiviteterne
Tredje led:
Som led i revisionsprocedurerne bør certificeringsorganet kontrollere fuldstændigheden og
sikkerheden af de kontrolresultater, der er indberettet i kontrolstatistikkerne.
97. Kommissionen er enig i, at der er et misforhold mellem kontrollerne udført af betalingsorganet
et bestemt år og betalingerne for regnskabsåret for de ikke-IFKS-relaterede populationer. Da de
fleste transaktioner uden for IFKS ikke er forbundet med tidsmæssige begrænsninger, kan
certificeringsorganet efterprøve yderligere transaktioner, hvis nogle af de allerede efterprøvede
transaktioner ikke blev betalt i løbet af året. De ubetalte transaktioner kan stadig anvendes til at be-
eller afkræfte forvaltningserklæringen og kontrolresultaterne samt det interne kontrolsystems
effektivitet.
Anbefaling 4
–
Stikprøven af transaktioner uden for IFKS bør baseres på betalingerne
Kommissionen accepterer anbefalingen og mener, at den allerede er gennemført i de nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018. I tilfælde af tidsmæssige begrænsninger, f.eks. for
foranstaltninger, der indebærer mange betalinger ved årets udgang, tilrådes certificeringsorganet at
anvende anslåede betalinger.
98. Efter Kommissionens opfattelse er genudførelse af administrative kontroller passende
revisionsbevis inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, navnlig under hensyntagen til
IFKS's bidrag til forebyggelsen og mindskelsen af fejlforekomsten. Den indebærer forespørgsler til
betalingsorganernes personale om de udførte kontroller, kontroller af støtteansøgningen og
støttedokumenter samt kontroller i registre og LPIS vedrørende IFKS-ordninger. For udgifter uden
for IFKS omfatter de administrative kontroller og certificeringsorganernes genudførelse heraf også
besøg på stedet (inspektion), f.eks. for at kontrollere tilstedeværelsen af fysiske aktiver, der er
opbygget eller erhvervet via investeringsprojekter.
17
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0075.png
Kommissionen mener ligeledes, at genudførelsen af betalingsorganernes kontroller generelt er et
tilstrækkeligt grundlag for certificeringsorganernes vurdering af udgifternes lovlighed og formelle
rigtighed. En kontrol på stedet af transaktioner, der ikke tidligere er kontrolleret på stedet af
betalingsorganerne, vil generelt ikke resultere i værdifuldt yderligere bevismateriale og vil ikke
skabe sammenlignelige resultater i forhold til betalingsorganernes kontroller.
99. Retningslinjerne bør betragtes som det minimum, der er nødvendigt for at opfylde
Kommissionens krav, og kan ikke hindre certificeringsorganer i at gøre mere, hvis det er
hensigtsmæssigt.
Efter Kommissionens opfattelse er genudførelse den mest effektive metode til at styrke sikkerheden
og afgive en udtalelse med høj sikkerhed inden for rammerne af udgifterne til den fælles
landbrugspolitik og dets forvaltnings- og kontrolsystem.
Som forklaret i Kommissionens svar på punkt 60-70 tilrådes certificeringsorganerne i
Kommissionens retningslinjer at udføre de samme kontroller (kontrol på stedet og administrative
kontroller eller kun administrative kontroller) som betalingsorganerne, således at resultaterne er
sammenlignelige. Retningslinjerne begrænser endvidere ikke certificeringsorganernes efterprøvning
til genudførelse, idet de kan genudføre kontroller i kombination med andre metoder, således at der
indsamles tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Da certificeringsorganerne også genudfører de
administrative kontroller, anvender de også ofte metoder som gennemgang af dokumenter og
registre samt forespørgsler.
I de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 anbefaler Kommissionen, at certificeringsorganerne
udtager to stikprøver for de særskilte revisionsmål (revision af regnskaber og revision af lovlighed
og formel rigtighed). Kommissionen har allerede identificeret og godkendt en tilgang, som gør det
muligt at udføre en effektiv og virkningsfuld revision, såsom efterprøvning med to formål af
revisionsmål og af efterprøvning af overholdelse og detaljeret efterprøvning
6
mv. Revisionsmetoden
er ikke begrænset til genudførelse, men til omfanget af betalingsorganernes kontroller. Hvis
betalingsorganet kun har kontrolleret en transaktion administrativt, bør certificeringsorganet derfor
gøre det samme
–
kontrollere de administrative kontroller på ny ved hjælp af genudførelse,
inspektion, forespørgsler, analytiske kontroller mv.
Under hensyntagen til behovet for at vejlede certificeringsorganerne om, hvordan de finder den rette
balance mellem omkostninger og fordele, skal certificeringsorganerne i henhold til Kommissionens
retningslinjer for regnskabsåret 2018 udtage statistisk repræsentative stikprøver til brug for
genudførelsen af IFKS-kontroller på stedet. For udgifter, der ikke er omfattet af IFKS, bør der ske
en genudførelse af mindst 30 kontroller på stedet. Resultaterne af genudførelsen ekstrapoleres til
hele populationen.
Anbefaling 5
–
Den detaljerede efterprøvning bør udføres på stedet
Kommissionen accepterer til dels anbefalingen som følger:
1)
Kommissionen kan ikke acceptere anbefalingen,
hvis den indebærer, at
certificeringsorganerne skal kontrollere transaktioner på stedet, der ikke tidligere er kontrolleret på
stedet af betalingsorganerne. Det vil ikke være i overensstemmelse med Kommissionens
sikkerhedsmodel for den fælles landbrugspolitik og vil ikke skabe sammenlignelige resultater i
forhold til betalingsorganernes kontroller. Navnlig for de transaktioners vedkommende, der ikke er
omfattet af IFKS, vil kontrol på stedet af transaktioner, der ikke tidligere er kontrolleret på stedet af
betalingsorganerne, desuden ikke resultere i værdifuldt yderligere bevismateriale.
6
Muligheden for at anvende en transaktion til forskellige revisionsefterprøvninger.
18
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
Under hensyntagen til behovet for at vejlede certificeringsorganerne om, hvordan de finder den rette
balance mellem omkostninger og fordele, skal certificeringsorganerne i henhold til Kommissionens
retningslinjer for regnskabsåret 2018 udtage statistisk repræsentative stikprøver til brug for
genudførelsen af IFKS-kontroller på stedet. For udgifter, der ikke er omfattet af IFKS, bør der ske
en genudførelse af mindst 30 kontroller på stedet. Resultaterne af genudførelsen ekstrapoleres til
hele populationen. Efter Kommissionens opfattelse vil denne afbalancerede tilgang være et
tilstrækkeligt grundlag for certificeringsorganernes afgivelse af en pålidelig udtalelse om
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.
2)
Kommissionen accepterer anbefalingen
om, at certificeringsorganerne skal kunne udføre alt
det revisionsarbejde og de revisionshandlinger, som de selv mener, er passende, og mener, at dette
allerede er gennemført.
100. På grund af den integrerede tilgang anvendt i de nuværende retningslinjer skulle
certificeringsorganerne beregne to fejlprocenter vedrørende lovlighed og formel rigtighed. Denne
tilgang er imidlertid ændret i retningslinjerne for regnskabsåret 2018 (se Kommissionens svar på
anbefaling 6 nedenfor).
101. For at sikre kontinuitet blev retningslinjerne for 2015
–
det første regnskabsår, hvor
Kommissionen kunne bruge certificeringsorganernes udvidede arbejde
–
udarbejdet på grundlag af
retningslinjerne for tidligere års finansielle regnskabsafslutning. Retningslinjerne for 2015 var
endvidere baseret på en integreret tilgang og stikprøvetagning i overensstemmelse med artikel 9,
stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1306/2013 og i henhold til hvilke kontrollen og vurderingen og
indberetningen af fejl vedrørende lovlighed og formel rigtighed kombineres med dem for
årsregnskaberne. I den integrerede tilgang anvendes fejlprocenten (ERR) således til at vurdere
udgifternes lovlighed og formelle rigtighed samt regnskaberne.
Anbefaling 6
–
En enkelt fejlprocent vedrørende lovlighed og formel rigtighed
Kommissionen accepterer anbefalingen og mener, at den allerede er gennemført.
I de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 holdes den efterprøvende regnskabsafslutning klart
adskilt fra den finansielle regnskabsafslutning. I denne forbindelse skal certificeringsorganerne
beregne to særskilte fejlprocenter: En fejlprocent (ERR), der kun omfatter fejl konstateret ved
kontrol af årsregnskaberne, og en overtrædelsesprocent (IRR), der omfatter alle fejl vedrørende
lovlighed og formel rigtighed. Overtrædelsesprocenten vil både blive anvendt som grundlag for
udtalelsen om lovlighed og formel rigtighed og til at be- eller afkræfte påstandene i
forvaltningserklæringen. Overtrædelsesprocenten vil blive anvendt til at forhøje de
kontrolresultater, der indberettes af betalingsorganerne.
102. Formålet med overtrædelsesprocenten er at beregne beløbsdifferencen mellem
betalingsorganets kontroller og certificeringsorganets genudførelse eller med andre ord, hvor mange
fejl betalingsorganet ikke opdagede. Det er således rimeligt at antage, at betalingsorganet, hvis det
finder en fejl, retter denne fejl inden betaling. Certificeringsorganets fejlprocent bør kun afspejle de
fejl, der ikke blev opdaget og således ikke rettet inden betaling. For at undgå dobbelttælling af fejl
bør certificeringsorganet derfor ikke medtage støttemodtagerens ansøgning, da differencen omfatter
en del, som betalingsorganet allerede har rettet og indberettet i kontrolstatistikkerne.
103. Kommissionens arbejde er baseret på stikprøver udtaget i overensstemmelse med internationalt
anerkendte revisionsstandarder. Alle resultaterne af kontrollerne på stedet bør under alle
omstændigheder ekstrapoleres til resten af populationen med henblik på beregningen af
overtrædelsesprocenten (uanset om fejlene var blevet rettet inden betaling).
GD AGRI anvender en lignende tilgang ved beregningen af restfejlforekomsten i årsberetningen.
Anbefaling 7
–
En fejlprocent, der er repræsentativ for den population, revisionsudtalelsen
dækker
19
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
Kommissionen accepterer anbefalingen og mener, at den allerede er gennemført.
I de nye retningslinjer for regnskabsåret 2018 vil overtrædelsesprocenten for de IFKS-relaterede
populationer være baseret på en stikprøve, som betalingsorganet har udtaget tilfældigt til kontrol på
stedet, men det ekstrapolerede resultat for den pågældende del af populationen ekstrapoleres
herefter til hele populationen for at drage konklusioner om lovligheden og den formelle rigtighed af
alle udgifter omfattet af IFKS.
For de ikke-IFKS-relaterede populationer vil der blive anvendt en lidt anderledes tilgang for at tage
højde for den forskellige udformning af foranstaltningerne og det forhold, at betalingsorganets
tilfældige stikprøver muligvis ikke altid er repræsentative. Den overtrædelsesprocent, der skal
beregnes af certificeringsorganerne, bør således være baseret på en stikprøve udtaget fra alle
udgifter, som herefter ekstrapoleres.
104. Kommissionen mener, at anbefaling 2, 3, 4, 6 og 7 allerede er gennemført med de nye
retningslinjer for regnskabsåret 2018, og at den del af anbefaling 5, som accepteres, også allerede er
blevet gennemført. Da de IFKS-relaterede betalinger i regnskabsåret 2018 svarer til
støttemodtagernes ansøgninger indgivet i foråret 2017 og skal kontrolleres i den samme
høstperiode, bør gennemførelsen være realistisk. Medlemsstaterne skal således forberede
gennemførelsen af de nye retningslinjer, herunder de offentlige udbudsprocedurer, hvis
certificeringsorganerne ikke er offentlige organer. De fleste medlemsstater har allerede meddelt
Kommissionen, at de først kan anvende de nye retningslinjer fra regnskabsåret 2019.
20
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0078.png
Begivenhed
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen
(eller en anden revideret enhed)
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske
procedure
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds)
officielle svar på alle sprog
Dato
13.1.2016
6.2.2017
22.3.2017
26.4.2017
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 628: Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2017 om de nationale certificeringsorganers rolle i den fælles landbrugspolitik
1752751_0079.png