EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 613: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 579 om notat, der kort beskriver, hvad Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet stiller af krav til Danmark i forhold til målinger, fra miljø- og fødevareministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 613
Offentligt

NOTAT

Redegørelse for nitratdirektivet, vandrammedirektivet og

drikkevandsdirektivet i relation til hvilke målinger af grundvand, der

foretages efter hvert af direktiverne

Grundvand er bl.a. beskyttet efter henholdsvis nitratdirektivet, vandrammedirektivet og

drikkevandsdirektivet. Der gælder forskellige krav under de tre direktiver med hensyn til blandt andet

grundvandsovervågning og indberetninger til EU-Kommissionen. Indberetningerne baserer sig på

forskellige typer af målinger.

Nitratdirektivet

Nitratdirektivets målsætning er at nedbringe og forebygge yderligere forurening af grundvand og

overfladevand forårsaget af nitrater fra landbruget gennem et handlingsprogram og ved at fremme

godt landmandskab. I nitratdirektivets kriterier for kortlægning af, hvor handlingsprogrammet skal

anvendes, følges bl.a. en grænse på 50 mg nitrat/l for grundvand.

Det fremgår af nitratdirektivets art. 5 (6), at "Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører passende

overvågningsprogrammer med henblik på at vurdere effektiviteten af de handlingsprogrammer, der er

udarbejdet i medfør af denne artikel. De medlemsstater, som lader artikel 5 gælde for hele deres

nationale område, som er tilfældet for Danmark, skal overvåge nitratindholdet i vand (overfladevand

og grundvand) på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i

vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed.”

Indtag, der skal danne baggrund for den danske afrapportering af grundvandets tilstand jf.

nitratdirektivet skal dermed ikke umiddelbart tage udgangspunkt i princippet om repræsentativitet for

det samlede danske grundvand. Til gengæld er Danmark forpligtet til at afrapportere data fra

overvågningsindtag, der muliggør en evaluering af omfanget af forurening med nitrater, der stammer

fra landbruget.

Under nitratdirektivet indrapporteres grundvandets indhold af nitrat i dansk grundvand, der kan være

påvirket af diffus forurening, såsom landbrugsvirksomhed i forbindelse med den 4-årlige

afrapportering jf. nitratdirektivets artikel 10. Rapporten er alene baseret på data fra GRUMO-boringer.

GRUMO:

GRUMO-boringerne i grundvandsovervågningen er en del af det nationale overvågningsprogram for

vand og natur (NOVANA). Stationsnettet er designet, så det særligt er muligt at overvåge det

grundvand, der kan være påvirket af diffus forurening, og hvor tilsigtede effekter af reguleringer bedst

kan vurderes.

Formålet med data fra GRUMO-boringerne er bl.a. at levere prøver i grundvandsmagasinerne, så

udviklingen i grundvandets kvalitet og mængde i forhold til diffuse overfladeforureninger kan

Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 613: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 579 om notat, der kort beskriver, hvad Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet stiller af krav til Danmark i forhold til målinger, fra miljø- og fødevareministeren

beskrives. Hertil kommer, at data fra GRUMO-boringer skal muliggøre tilstandsvurdering af alle

grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster. Der er GRUMO-boringer i

grundvand både med og uden nitrat – dvs. boringer både over og under nitratfronten. GRUMO-data

har altså isoleret set ikke som primært formål at beskrive, hvor stor en andel af alt grundvand i

Danmark, der er påvirket med nitrat, men GRUMO-data har været anvendt til at vise, at der er sket et

fald i nitratpåvirkningen af den del af grundvandet, der indeholder nitrat – hvilket hovedsagligt vil sige

grundvandet i de øvre 40-50 meter under terræn.

GEUS vurderer, at grundvandsovervågningen (GRUMO) giver et repræsentativt, landsdækkende

billede af udviklingen i grundvandets kvalitet i forhold til diffus forurening samt om effekterne af

reguleringen. Denne vurdering er baseret på viden om den danske geologi, hydrogeologi og geokemi

samt GEUS’ øvrige viden om geologiske og grundvandsmæssige forhold.

Vandrammedirektivet

Det overordnede formål med vandrammedirektivet er at beskytte alt overfladevand og grundvand.

Direktivet udmøntes i form af vandområdeplaner, som skal udarbejdes mindst hvert sjette år – aktuelt

vandområdeplaner 2015-21 med tilhørende bekendtgørelser.

Efter vandrammedirektivet skal grundvand opnå god kvantitativ og god kemisk tilstand. God kemisk

tilstand indebærer bl.a., at kvalitetskrav og tærskelværdier for forurenende stoffer overholdes,

herunder kvalitetskravet for nitrat på 50 mg/l.

Begrebet ”grundvand” omfatter i direktivets forstand vand i alle mættede zoner under jordens

overflade (og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden), hvilket flugter med GEUS’ forståelse

af begrebet grundvand. Af administrative hensyn opdeles grundvandet dog i grundvandsforekomster.

Der er afgrænset 402 grundvandsforekomster i vandområdeplanerne – alle med forskellig udbredelse

og volumen. Disse grundvandsforekomster skal overvåges, tilstandsvurderes, have konkrete miljømål

og om nødvendigt også indsatser for at nå de fastlagte miljømål.

Overvågningen skal efter vandrammedirektivet tilrettelægges, så det er muligt at vurdere tilstanden for

alle grundvandsforekomster mindst hvert sjette år og samtidig mere tæt følge udviklingen i de

forekomster, der er i risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand.

Den kemiske tilstandsvurdering i vandområdeplanerne er foretaget af GEUS på vegne af Miljø- og

Fødevareministeriet, og den er baseret på et omfattende datamateriale i form af grundvandsprøver.

Der indgår prøver fra alle relevante boringstyper, herunder GRUMO, LOOP, vandværksboringer og

grundvandskortlægningsboringer. Der indgår prøver fra ca. 12.000 indtag. Heraf udgør indtag i

vandværksboringer en væsentlig del.

Selve tilstandsvurderingen ift. nitrat er foretaget på den måde, at det er lagt til grund, at en

grundvandsforekomst anses for at have ringe kemisk tilstand ift. nitrat, hvis andelen af indtag i en

grundvandsforekomst, der overskrider kvalitetskravet, er over 20 %. Der kan således lokalt inden for

en grundvandsforekomst, der er vurderet at have god kemisk tilstand, være indtag med et

nitratindhold over 50 mg nitrat/l.

Resultatet af tilstandsvurderingen ift. nitrat er, at 260 forekomster har god tilstand ift. nitrat, 16

forekomster har ringe tilstand ift. nitrat, og 126 forekomster har ukendt tilstand, fordi der endnu ikke

foreligger data nok til at tilstandsvurdere de pågældende forekomster. Med så relativt mange

forekomster i ukendt tilstand kan der med tilstandsvurderingerne efter vandrammedirektivet endnu

ikke gives et samlet billede af, hvordan grundvandet generelt har det.

Hertil kommer, at der generelt er usikkerheder knyttet til tilstandsvurderingen. Bl.a. gælder, at jo

færre indtag, der indgår i den enkelte forekomst, jo større er usikkerheden ved den enkelte

tilstandsvurdering. Usikkerhederne gælder både for de forekomster, der er i ringe tilstand, og de

forekomster, der er i god tilstand.

Der arbejdes løbende på at konsolidere og udbygge datagrundlaget til brug for tilstandsvurderingen i

næste planperiode. Blandt andet etableres over 100 nye boringer.

Med hensyn til rapportering sendes i overensstemmelse med vandrammedirektivet kopi af

vandområdeplanerne til EU. Derudover sker der efter aftale med Kommissionen en særskilt

rapportering af bagvedliggende data. Kopi af vandområdeplanerne 2015-21 blev sendt til

Kommissionen den 27. juni 2016 samtidig med, at de blev offentliggjort. Datarapportering er under

færdiggørelse.

LOOP:

I lighed med GRUMO-boringerne, som nævnt ovenfor, er boringerne i landovervågningsprogrammet

(LOOP) en del af det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA).

Landovervågningen beskriver sammenhænge mellem forskelle i dyrkningspraksis, landområder og

tabet af kvælstof til vandmiljøet, hvor hovedformålet med LOOP-overvågningen er at få en dybere

forståelse af, hvordan dyrkning i Danmark påvirker status for vandkvalitet i rodzonevand, drænvand

og iltet grundvand. Formålet med LOOP-boringer er således at indhente data fra det yngste grundvand

i dyrkede områder og undersøge udviklingstendenser og ikke at beskrive tilstanden i grundvandet som

sådan.

GEUS oplyser, at hvis LOOP-data er dominerende i et område, vil data være forholdsvist terrænnære i

forhold til den samlede forekomst, hvilket muliggør en overhyppighed af nitratholdige data.

Nitratkoncentrationerne som sådan kan dog overvejende forventes at være repræsentative for den del

af grundvandsforekomsten, der er over nitratfronten.

Vandværksboringer:

Data fra indvindingsboringerne illustrerer tilstanden i den del af grundvandet, der anvendes til

drikkevand af de almene vandforsyninger– dvs. inden vandet er blevet til drikkevand. Formålet med

vandværkernes boringskontrolanalyser er således ikke at give et repræsentativt billede af

nitratindholdet i grundvandet.

Ifølge GEUS baserer almene vandforsyninger generelt deres indvinding på det dybere, reducerede og

nitratfrie grundvand, idet vandværkernes indvindingsboringer er etableret og opretholdt med det

formål at indvinde vand til drikkevand, der så vidt muligt ikke skal underkastes andet end normal

vandbehandling. Derfor er der generelt lavere koncentrationer af nitrat i boringskontrollerne fra

vandværkernes indvindingsboringer end i GRUMO-indtagene.

Grundvandskortlægningsboringer:

Grundvandskortlægningen har til formål at kortlægge behovet for målrettet beskyttelse inden for

områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger

(forsyninger som forsyner mindst 10 ejendomme). Ifølge GEUS giver data fra

grundvandskortlægningsboringer et repræsentativt billede af nitratindholdet i grundvandet i de

undersøgte drikkevandsområder på prøvetagningstidspunktet.

Drikkevandsdirektivet

Drikkevandsdirektivets formål er at beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver

forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Direktivet fastsætter bl.a. et

kvalitetskrav for nitrat i drikkevand på 50 mg/l (målt ved hanen).

Under drikkevandsdirektivets artikel 13 indrapporteres drikkevandskvaliteten hvert 3. år for større

almene vandforsyninger. Der er således krav om indberetning for forsyninger, der leverer mere end

1.000 m

/dag eller til mere end 5.000 personer. Der er senest indberettet data for perioden 2011-2013.

Indberetningerne til EU er baseret på resultaterne af de obligatoriske kontrolprøver af drikkevandet,

som pumpes ud fra vandværket, dvs. data for prøver udtaget ved afgang fra vandværk eller i

forsyningsnettet. De indrapporterede data om drikkevand repræsenterer drikkevandskvaliteten fra

større almene vandforsyninger – og ikke direkte kvaliteten af grundvandet fra de enkelte

vandværksboringer.

Særligt med hensyn til data fra boringskontrollen afrapporteres disse resultater ikke til EU. De indgår

årligt i grundvandsovervågningsrapporten sammen med resultaterne fra GRUMO- og LOOP-

boringerne m.v., ligesom data fra boringskontrollerne er anvendt til tilstandsvurderingen af

grundvandsforekomster i vandområdeplanerne 2015-2021.