Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 599
Offentligt
1749807_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
28. april 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-133/15
Titel og kort sagsresumé
Chavez-Vilchez e.a.
Sagen vedrører: Skal artikel 20 TEUF fortolkes
således, at den er til hinder for, at en medlemsstat
fratager en tredjelandsstatsborger, som faktisk og
dagligt drager omsorg for sit mindreårige barn, der er
statsborger i en medlemsstat, ret til ophold i denne
medlemsstat? Har det for besvarelsen af dette
spørgsmål betydning, at den retlige, økonomiske
og/eller følelsesmæssige forsørgelse ikke i det hele
påhviler denne forælder, og at det desuden ikke er
udelukket, at den anden forælder, der er statsborger i
en medlemsstat, faktisk er i stand til at drage omsorg
for barnet. Skal forælderen/tredjelandsstatsborgeren i
dette tilfælde godtgøre, at den anden forælder ikke er
i stand til at drage omsorg for barnet, således at
barnet nødsages til at forlade Unionens område, hvis
retten til ophold fratages
forælderen/tredjelandsstatsborgeren?
Sverige mod Kommissionen
Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen
Påstande: Dom afsagt den 25. september 2014 af Den
Europæiske Unions Ret i sag T-306/12 ophæves.
Kommissionens afgørelse af 21. juni 2012 om afslag
på at give ægtefællerne Spirlea aktindsigt i de
dokumenter, som de har begæret aktindsigt i,
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Kongeriget
Sveriges omkostninger i forbindelse med appelsagen.
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
10.05.17
C-562/14 P
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Dom
11.05.17
1
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0002.png
C-255/16
Falbert
Sagen vedrører: Er der tale om en forskrift, som skal
notificeres i medfør af artikel 8, stk. 1,jf. artikel 1, stk.
1, nr, 2, nr. 5, og nr. 11, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34ÆF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv af 20. juli 1998 om
ændring af direktiv 98/34ÆF om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, når følgende lægges til
grund: a) der skal gennemføres en lov om ændring af
en lov om visse spil, lotterier og væddemål, ved
hvilken ændringslov der skal gennemføres en
bestemmelse om straf bl.a. for den, der forsætligt eller
groft uagtsomt "udbyder spil, lotterier eller væddemål
her i landet uden at have bevilling efter § 1", og for
den, der forsætligt eller groft uagtsomt "reklamerer
for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet
af en bevilling efter § 1", og b) det fremgår af
bemærkningerne til forslaget til ændringsloven, at det
med de nævnte strafbestemmelser har været
hensigten dels at præcisere eller indføre et forbud
mod spil, som på internettet udbydes af udenlandske
spilleselskaber, og som er rettet direkte mod det
danske marked, dels at forbyde reklamering bl.a. for
spil, der udbydes på internettet af udenlandske
spilleselskaber, idet det af samme lovbemærkninger
fremgår, at der efter de regler, der gjaldt før
ændringerne ikke er tvivl om, at foranstaltning af spil
er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender
salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for
Danmarks grænser, men der er mere tvivl om,
hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske
spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,
også er omfattet af bestemmelsen, og der derfor er
brug for at præcisere, at disse spil er omfattet. Videre
fremgår det af bemærkningerne, at det foreslås at
indføje et reklameforbud mod spil, lotterier og
væddemål, som ikke har bevilling efter denne lov, og
at ændringen er i overensstemmelse med det
gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3,
men er en præcisering af den gældende tips- og
lottolovs § 10, stk. 4. Det fremgår videre af
bemærkningerne, at forbudet skal sikre de
spilleudbydere, der har en bevilling fra de danske
myndigheder mod konkurrence fra selskaber, der ikke
har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan
udbyde eller formidle spil i Danmark.
Deza mod ECHA
Påstande: Afgørelse truffet af den administrerende
direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur den
12. december 2014 med referencen ED/108/2014,
som ajourfører og supplerer den nuværende
bestemmelse vedrørende stoffet DEHP på listen over
stoffer, der eventuelt skal optages i bilag XIV til
forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), annulleres.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Mundtlig
forhandling
11.05.17
T-115/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
11.05.17
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0003.png
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
A-2/15
UDTALELSE 2/15
Har Den Europæiske Union den fornødne
kompetence til på egen hånd at undertegne og indgå
frihandelsaftalen med Singapore? Og for så vidt angår
nærværende sag mere præcist udtrykt: – Hvilke
bestemmelser i aftalen hører under EU's
enekompetence? – Hvilke bestemmelser i aftalen
hører under EU's delte kompetence? – Findes der
nogen bestemmelse i aftalen, som hører under
medlemsstaternes enekompetence?
Ouhrami
Sagen vedrører: 1. Skal tilbagesendelsesdirektivets
artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den her
omhandlede periode på fem år beregnes a. fra det
tidspunkt, hvor indrejseforbuddet (eller med
tilbagevirkende kraft: den hermed ligestillede
erklæring om, at udlændingen er uønsket) blev
udstedt, eller b. fra den dato, hvor den pågældende –
kort sagt – faktisk har forladt EUmedlemsstaternes
område, eller c. fra et andet tidspunkt? 2. Skal
tilbagesendelsesdirektivets 11, stk. 2, under
hensyntagen til anvendelse af overgangsreglerne
fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer, at
afgørelser, der er truffet, før dette direktiv trådte i
kraft, og hvis retsvirkning er, at adressaten i de ti
følgende år skal opholde sig uden for Nederlandene,
og at indrejseforbuddet, som kan anfægtes ad rettens
vej, er fastsat ud fra alle relevante omstændigheder i
det konkrete tilfælde, ikke længere har retsvirkning,
såfremt varigheden af denne forpligtelse på det
tidspunkt, da dette direktiv skulle være gennemført,
eller på [org. s. 24] det tidspunkt, da det konstateres,
at afgørelsens adressat opholdt sig i Nederlandene,
overskrider varigheden af den i denne bestemmelse
omhandlede periode?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Søfartsstyrelsen
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udtalelse
16.05.17
C-225/16
GA
18.05.17
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-531/14
Titel og kort sagsresumé
Sotiropoulou m.fl. mod Rådet
Påstande: Rådet tilpligtes at erstatte det økonomiske
tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 1.
januar 2013 til den 31. maj 2014 som følge af den
ulovlige afkortelse af deres hovedpensioner ved Rådet
for Den Europæiske Unions afgørelser nævnt
nedenfor, for et beløb på i alt 870 504,11 EUR. Rådet
tilpligtes at betale hver sagsøger 3 000,00 EUR som
erstatning for det immaterielle tab, som de har lidt
som følge af den ulovlige afkortelse af deres
hovedpensioner ved Rådet for Den Europæiske
Unions afgørelser nævnt nedenfor. Rådet tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Interessent
Finanstilsynet
Processkridt
Dom
Dato
03.05.17
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0004.png
C-315/15
Pešková et Peška
Sagen vedrører: 1. Udgør en kollision mellem et fly
og en fugl en begivenhed som omhandlet i præmis 22
i Domstolens dom Wallentin-Hermann, C-549/07
[EU:C:2008:771] (herefter »Wallentin-Hermann-
dommen«, eller udgør den en usædvanlig
omstændighed som omhandlet i 14. betragtning til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange
forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)
nr. 295/91 (herefter »forordningen«), eller er den ikke
omfattet af nogen af de nævnte begreber? 2. Såfremt
en kollision mellem et fly og en fugl udgør en
usædvanlig omstændighed som omhandlet i
forordningens 14. betragtning, kan præventive
kontrolforanstaltninger navnlig i området omkring
lufthavnene (f.eks. bortjagning af fugle ved hjælp af
støj, samarbejde med ornitologer,
eliminering af steder, der udgør typiske samlepladser
eller trækruter for fugle, bortjagning ved hjælp af lys
osv.), anses for at udgøre rimelige foranstaltninger
som luftfartsselskabet kan træffe for at undgå en
sådan kollision? Hvad udgør i dette tilfælde en
begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Wallentin-
Hermann-dommen? 3. Såfremt en kollision mellem et
fly og en fugl udgør en begivenhed som omhandlet i
præmis 22 i Wallentin-Hermann-dommen, kan den
da samtidig anses for en begivenhed som omhandlet i
14. betragtning til forordningen, og kan de samlede
tekniske og administrative forholdsregler, som
luftfartsselskabet skal træffe efter en kollision mellem
et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket
skade på flyet, i så fald anses for usædvanlige
omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til
forordningen? 4. Såfremt de samlede tekniske og
administrative forholdsregler, der træffes efter en
kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der
imidlertid ikke er sket skade på flyet, udgør
usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14.
betragtning til forordningen, kan det da kræves, at
luftfartsselskabet allerede ved planlægningen af
flyvninger tager hensyn til risikoen for, at det efter en
kollision mellem et fly og et fugl er nødvendigt at
træffe sådanne tekniske og administrative
forholdsregler, og at selskabet som en rimelig
foranstaltning tager hensyn hertil allerede ved
udarbejdelsen af
flyveplanerne? [Org. s. 2] 5. Hvorledes skal
luftfartsselskabets pligt til at yde kompensation i
henhold til forordningens artikel 7 vurderes for det
tilfælde, at forsinkelsen ikke alene skyldes de
administrative og tekniske forholdsregler, der er
blevet truffet efter en kollision mellem et fly og en
fugl, hvorved flyet ikke blev beskadiget, men ligeledes
i vidt omfang skyldes reparation af en teknisk fejl,
som opstod uafhængigt af den nævnte kollision
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
04.05.17
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0005.png
mellem flyet og en fugl?
C-339/15
Vanderborght
Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
det er til hinder for en national lov, der absolut og
uden undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i
hvilken form, for mund- og tandpleje, således som
det er tilfældet med den belgiske lov af 15. april 1958
om reklame vedrørende tandpleje? 2. Skal et
reklameforbud for mund- og tandpleje anses for en
»bestemmelse vedrørende produkters sundheds- og
sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel
3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked? 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
det er til hinder for [org. s. 17] en national
bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse
af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i
hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af
beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges
praksis, som er rettet til offentligheden? 4. Skal
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF
af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk
handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er
til hinder for en national lov, der absolut og uden
undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken
form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder
reklame ad elektronisk vej (websted), således som det
er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april
1958 om reklame vedrørende tandpleje? 5. Hvordan
skal man fortolke begrebet
»informationssamfundstjenester« som defineret i
artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med
henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34/EF
som ændret ved direktiv 98/48/EF)? 6. Skal artikel
49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for
en national lovgivning som den i hovedsagen
omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den
offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod
reklame for tandpleje?
Europa-Kommissionen mod Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland
Påstande: — Det fastslås, at Det Forenede Kongerige
har tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 3, 4,
5 og 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning
af byspildevand (1), med hensyn til Gowerton og
Llanelli, Gibraltar og 11 byområder, idet det ikke har
anvendt direktiv 91/271/EØF korrekt.
— Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
04.05.17
C-502/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.05.17
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0006.png
Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
C-13/16
Rigas satiksme
Sagen vedrører: Skal formuleringen »behandlingen er
nødvendig, for at [...] den tredjemand eller de
tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan
forfølge en legitim interesse« som omhandlet i artikel
7, litra f), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger fortolkes således, at det nationale politi
skal videregive de personoplysninger til Rīgas
satiksme, som sidstnævnte har anmodet om, idet de
er nødvendige for at kunne anlægge et civilt søgsmål?
Berøres besvarelsen af dette spørgsmål af den
omstændighed, således som det fremgår af
sagsakterne, at den taxapassager, hvis
personoplysninger forsøges indhentet af Rīgas
satiksme, var mindreårig på ulykkestidspunktet?
A
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 148, litra d), i Rådets
direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem fortolkes således, at lastning
og losning af et fartøj er ydelser i denne bestemmelses
forstand, der er bestemt til at dække et direkte behov
i forbindelse med søgående fartøjers ladning som
omhandlet i dette direktivs artikel 148, litra a)?
2) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF
henset til præmis 24 i Domstolens dom Elmeka,
forenede sager C-181/04 – C-183/04, hvorefter
afgiftsfritagelsen i henhold til denne bestemmelse
ikke kan udvides til at omfatte levering af
tjenesteydelser i et forudgående handelsled, fortolkes
således, at dette også gælder for den i nærværende sag
omtvistede tjenesteydelse, hvor den tjenesteydelse,
der i første handelsled leveres af en af A Oys
underentreprenører, omfatter en tjenesteydelse, som
direkte fysisk vedrører ladningen, og som A Oy
viderefakturerer til speditøren eller transportøren?
[Org. s. 9]
3) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF
henset til præmis 24 i Domstolens ovennævnte dom,
hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til denne
bestemmelse kun gælder for tjenesteydelser, der
leveres direkte til rederiet, fortolkes således, at denne
afgiftsfritagelse ikke kan finde anvendelse, såfremt
tjenesteydelsen leveres til den, der har råderet over
ladningen, f.eks. eksportøren eller importøren af
varerne?
Asociación Profesional Elite Taxi
Sagen vedrører: 1) For så vidt som artikel 2, stk. 2,
litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked udelukker
transportvirksomhed fra sit anvendelsesområde, skal
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.05.17
C-33/16
SKAT
Dom
04.05.17
C-434/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Justitsministeriet
GA
11.05.17
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0007.png
den formidlingsvirksomhed, som sagsøgte udøver
med gevinst for øje, og som består i administrering af
elektroniske midler – en grænseflade og en
softwareapplikation til »smartphones og en
teknologiplatform« efter sagsøgtes eget udsagn –
hvorved indehaveren af et køretøj og den person, der
har behov for at foretage en køretur i en by, sættes i
forbindelse med hinanden, da anses for alene at være
transportvirksomhed, eller skal den anses for at være
en elektronisk formidlingsydelse eller en
informationssamfundsydelse, som defineret i artikel
1, nr. 2), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter og om reglerne for
informationssamfundstjenester?
2) Skal denne virksomhed, alt efter hvilken retlig
karakter, den antages at have, anses for delvist at være
en informationssamfundstjeneste, og, såfremt dette er
tilfældet, er den elektroniske formidlingsydelse
omfattet af princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser i artikel 56 TEUF, i direktiv
2006/123/EF og i direktiv 2000/31/EF?
3) Såfremt den tjenesteydelse, som Uber Systems
Spain, S.L., leverer, ikke anses for at være en
transportydelse, og den derfor anses for at være
omfattet af de tilfælde, der er beskyttet i direktiv
2006/123/EF, er artikel 15 i Ley de Competencia
Desleal, der vedrører tilsidesættelse af regler om
konkurrencevirksomhed, da uforenelig med direktiv
2006/123/EF, nærmere bestemt artikel 9 om
etableringsfrihed og tilladelsesordninger, når der
henvises til nationale love eller retsregler uden
hensyntagen til, at reglerne for opnåelse af licenser
eller tilladelser ikke må være restriktive eller
uforholdsmæssige, dvs. at de ikke på ubehørig vis må
være til hinder for princippet om etableringsfrihed?
4) Såfremt det fastslås, at direktiv 2000/31/EF finder
anvendelse på den tjenesteydelse, som Uber Systems
Spain, S.L., leverer, udgør en medlemsstats
restriktioner [hvad angår] fri udveksling af den
elektroniske formidlingsydelse fra en anden
medlemsstat, enten i form af, at levering af
tjenesteydelsen er underlagt en tilladelse eller licens,
eller i form af en retskendelse med påbud om ophør
med levering af den elektroniske formidlingsydelse i
henhold til nationale regler om illoyal konkurrence,
da gyldige foranstaltninger til fravigelse af artikel 3,
stk. 2, idet de opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 4,
i direktiv 2000/31/EF?
C-131/16
Archus et Gama
Sagen vedrører: Spørgsmål 1: Skal artikel 10 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.
marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester
fortolkes således, at den ordregivende myndighed kan
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Energistyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
11.05.17
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0008.png
være forpligtet til at opfordre de økonomiske aktører,
som ikke inden for en fastsat frist (dvs. fristen for
afgivelse af tilbud) har fremlagt de af den
ordregivende myndighed krævede »erklæringer eller
dokumenter«, der bekræfter, at de tilbudte leverancer,
tjenesteydelser eller arbejder opfylder de af den
ordregivende myndighed fastsatte krav (idet begrebet
»erklæringer eller dokumentation« også omfatter
prøver af kontraktens genstand), eller som har
indsendt de krævede »erklæringer eller dokumenter«
behæftet med fejl, til at fremlægge de manglende eller
berigtigede »erklæringer eller dokumenter« (prøver)
inden for en fastsat yderligere frist, uden at forbyde,
at de supplerende »erklæringer eller dokumenter«
(prøver) ændrer indholdet af tilbuddet? Spørgsmål 2:
Skal artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester fortolkes således, at den
ordregivende myndighed må beholde den
økonomiske aktørs sikkerhedsstillelse, når denne efter
opfordring fra den ordregivende myndighed ikke har
fremlagt de »erklæringer eller dokumenter« (prøver),
der bekræfter, at de tilbudte leverancer,
tjenesteydelser eller arbejder opfylder de af den
ordregivende myndighed definerede krav, såfremt en
sådan supplering ville føre til en ændring af tilbuddets
indhold eller den økonomiske aktør ikke var enig i
den ordregivende myndigheds rettelse af tilbuddet,
hvilket havde til følge, at den økonomiske aktørs
tilbud ikke kunne vælges som det mest fordelagtige
tilbud? Spørgsmål 3: Skal artikel 1, stk. 3, i Rådets
direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om
samordning af love og administrative bestemmelser
vedrørende anvendelse af EF-reglerne for
fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-
og energiforsyning samt transport og
telekommunikation, ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007
om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og
92/13/EØF for så vidt angår forbedring af
effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med
indgåelse af offentlige kontrakter fortolkes således, at
der ved en »bestemt kontrakt«, som indgår i denne
bestemmelse i passagen »interesse i at opnå en
bestemt kontrakt«, skal forstås en »bestemt procedure
for tildeling af en offentlig kontrakt« (her:
offentliggjort ved bekendtgørelse af 3.6.2015), eller
således, at der herved skal forstås en »bestemt
kontraktgenstand« (her: tjenesteydelse bestående i
digitalisering af skriftligt materiale fra den
ordregivende myndigheds arkiv), uanset om den
ordregivende myndighed som følge af, at en klage
tages til følge, vil være forpligtet til at annullere den
igangværende procedure for tildeling af en offentlig
kontrakt og eventuelt iværksætte en ny procedure for
tildeling af en offentlig kontrakt?
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0009.png
C-682/15
Berlioz Investment Fund
1) Gennemfører en medlemsstat EU-retten, således at
chartret følgelig finder anvendelse i henhold til dettes
artikel 51, stk. 1, i en situation som den foreliggende,
når medlemsstaten fastsætter en administrativ bøde
over for en retsundergiven på grund af dennes
manglende opfyldelse af sin forpligtelse til at
samarbejde, som følger af et oplysningspåbud truffet
af medlemsstatens kompetente myndighed i henhold
til nationale processuelle regler, som er indført i dette
øjemed, inden for rammerne af denne medlemsstats
gennemførelse, som anmodede stat, af en anmodning
om udveksling af oplysninger fra en anden
medlemsstat, som sidstnævnte bl.a. baserer på
bestemmelserne i direktiv 2011/16 om udveksling af
oplysninger efter anmodning? 2) Såfremt chartret
finder anvendelse på det foreliggende tilfælde, kan en
retsundergiven da påberåbe sig chartrets artikel 47,
når denne finder, at førnævnte administrative bøde,
som denne er blevet pålagt, skal tvinge denne til at
afgive nogle oplysninger inden for rammerne af
gennemførelsen iværksat af den kompetente
myndighed i den anmodede medlemsstat, hvori den
retsundergivne har bopæl, af en anmodning om
oplysninger fra en anden medlemsstat, som ikke
angiver nogen begrundelse for det reelle
skattemæssige formål, således at der ikke foreligger
noget legitimt formål i det foreliggende tilfælde, og
som sigter på at indhente oplysninger, hvis
forventede relevans for det pågældende
beskatningstilfælde ikke foreligger? 3) Såfremt
chartret finder anvendelse på det foreliggende
tilfælde, kræver adgangen til effektive retsmidler og til
en upartisk domstol i chartrets artikel 47 da, uden at
chartrets artikel 52, stk. 1, gør det muligt at fastsætte
begrænsninger, at den kompetente nationale ret skal
have fuld prøvelsesret og følgelig en beføjelse til, i
hvert fald når der foreligger en indsigelse herom, at
efterprøve gyldigheden af et oplysningspåbud truffet
af den kompetente myndighed i en medlemsstat
inden for rammerne af gennemførelsen af en
anmodning om udveksling af oplysninger fremsat af
den kompetente myndighed i en anden medlemsstat,
bl.a. i henhold til direktiv 2011/16, under et søgsmål
anlagt af den tredjepart, som er i besiddelse af
oplysningerne og adressat for oplysningspåbuddet, til
prøvelse af en afgørelse om fastsættelse af en
administrativ bøde på grund af denne retsundergivnes
manglende opfyldelse af sin samarbejdspligt i
forbindelse med gennemførelsen af nævnte
anmodning? 4) Såfremt chartret finder anvendelse på
det foreliggende tilfælde, skal artikel 1, stk. 1, og
artikel 5 i direktiv 2011/16, i lyset af dels paralleliteten
med standarden om forventet relevans i OECD’s
modelbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, dels princippet om loyalt
samarbejde i artikel 4 TEU og formålet med direktiv
2011/16, da fortolkes således, at den forventede
relevans af de oplysninger, som en medlemsstat har
SKAT
Dom
16.05.17
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0010.png
udbedt sig hos en anden medlemsstat, i forhold til det
omhandlede beskatningstilfælde og det anførte
skattemæssige formål, udgør en betingelse, som
anmodningen om oplysninger skal overholde for at
udløse en pligt for den kompetente myndighed i den
anmodede medlemsstat til at efterkomme
anmodningen og for at legitimere et oplysningspåbud,
som denne træffer over for den tredjepart, som er i
besiddelse af oplysningerne? 5) Såfremt chartret
finder anvendelse på det foreliggende tilfælde, skal
artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 2011/16,
sammenholdt med chartrets artikel 47, da fortolkes
således, at de er til hinder for en lovbestemmelse i en
medlemsstat, der generelt begrænser den
undersøgelse, som foretages af den kompetente
myndighed i sin egenskab af myndighed i den
anmodede stat, af gyldigheden af en anmodning om
oplysninger, til en kontrol af, om de formelle krav er
opfyldt, og at disse artikler pålægger retten inden for
rammerne af et for denne verserende søgsmål som
det, der er beskrevet i det tredje spørgsmål ovenfor,
at efterprøve overholdelsen af betingelsen om de
ønskede oplysningers forventede relevans i alle
henseender hvad angår deres sammenhæng med det
konkret omhandlede beskatningstilfælde, det
påberåbte skattemæssige formål og overholdelsen af
artikel 17, stk. 1, i direktiv 2011/16? 6) Såfremt
chartret finder anvendelse på det foreliggende
tilfælde, er chartrets artikel 47, stk. 2, da til hinder for
en lovbestemmelse i en medlemsstat, der udelukker
en prøvelse for den kompetente nationale ret i den
anmodede stat inden for rammerne af et for denne
verserende søgsmål som det, der er beskrevet i det
tredje spørgsmål ovenfor, af anmodningen om
oplysninger fremsat af den kompetente myndighed i
en anden medlemsstat, og kræver denne artikel, at
dette dokument fremlægges for den kompetente
nationale ret, og at den tredjepart, som er i besiddelse
af oplysningerne, gives adgang hertil, eller at dette
dokument på grund af dets fortrolige karakter
fremlægges for den kompetente nationale ret uden at
nævnte tredjepart gives adgang hertil, på betingelse af
at alle de vanskeligheder, som en sådan begrænsning
af rettigheder medfører for nævnte tredjepart, i
tilstrækkelig grad opvejes af den procedure, som
følges for den kompetente nationale ret?
C-195/16
I
1. Skal EU-retten, navnlig artikel 2 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20.
december 2006 om kørekort (herefter »3.
kørekortdirektiv«) eller artikel 18, 21, 45, 49 og 56 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(herefter »TEUF«) fortolkes således, at den er til
hinder for en ordning i en medlemsstat, der ikke
anerkender en førerret, der er erhvervet i en anden
medlemsstat, navnlig for det tilfælde at denne førerret
erhvervedes i overensstemmelse med retningslinjerne
i 3. kørekortdirektiv? 2. Skal EU-retten, navnlig 3.
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
GA
16.05.17
10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0011.png
kørekortdirektivs artikel 2 eller artikel 18, 21, 45, 49
og 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for
en ordning i en medlemsstat, der ikke anerkender et
legitimationspapir, der blev udstedt til en indehaver af
en førerret, der blev erhvervet i en anden
medlemsstat i overensstemmelse med retningslinjerne
i 3. kørekortdirektiv [org. s. 2] også for det tilfælde, at
denne medlemsstat har begrænset gyldigheden af
dette legitimationspapir tidsmæssigt og til statens eget
område, og såfremt dette legitimationspapir endvidere
ikke følger retningslinjerne for kørekortmodellen i 3.
kørekortdirektiv? 3. Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende: Skal EU-retten, navnlig 3.
kørekortdirektivs artikel 2 eller artikel 18, 21, 45, 49
og 56 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for
en ordning i en medlemsstat, hvorefter det at føre
motorkøretøj kan straffes som en lovovertrædelse
(»Vergehen« 1), fordi føreren af køretøjet ikke havde
ret til at føre dette, uanset at den pågældende fører
har erhvervet en førerret i overensstemmelse med
retningslinjerne i 3. kørekortdirektiv i en anden
medlemsstat, men imidlertid ikke kan godtgøre dette
ved hjælp af et legitimationspapir, der svarer til
kørekortmodellen i 3. kørekortdirektiv? 4. Såfremt det
andet spørgsmål besvares benægtende: Skal EU-
retten, navnlig 3. kørekortdirektivs artikel 2 eller
artikel 18, 21, 45, 49 og 56 TEUF fortolkes således, at
den er til hinder for en ordning i en medlemsstat – i
hvilken kørekortansøgeren normalt får udleveret det
endelige kørekort umiddelbart efter at have bestået
den praktiske køreprøve – hvorefter det at føre et
motorkøretøj kan straffes administrativt som en
ordensforseelse (»Ordnungswidrigkeit« 2), fordi
føreren af køretøjet, der har erhvervet førerret i en
anden medlemsstat i overensstemmelse med
retningslinjerne i 3. kørekortdirektiv, ikke medbragte
et endeligt kørekort som bevis for sin førerret under
kørslen, idet han som følge af den særlige procedure
for udstedelse af det endelige kørekort i denne
medlemsstat, hvilken køretøjets fører ikke har nogen
indflydelse på, endnu ikke havde fået udstedt et
sådant kørekort, hvorimod han under kørslen
medbragte en officiel attest for, at han opfyldte de
nødvendige betingelser for erhvervelse af førerret?
T-122/15
Landeskreditbank Baden-Württemberg mod
ECB
ECBs afgørelse af 5. januar 2015
(ECB/SSM/15/10SK1ILSPWNVBNQWU0W18/3)
annulleres, og det fastslås, at virkningerne af
erstatningen af ECBs afgørelse af 1. september 2014
(ECB/SSM/14/1 —
0SK1ILSPWNVBNQWU0W18/1) opretholdes.
ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.
ERGO Poist’ovňa
1. Skal udtrykket »kontrakten mellem tredjemand og
agenturgiver ikke gennemføres« i artikel 11 i Rådets
direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om
Finanstilsynet
Dom
16.05.17
C-48/16
Justitsministeriet
Dom
17.05.17
11
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0012.png
samordning af medlemsstaternes lovgivning om
selvstændige handelsagenter (herefter »direktiv
86/653«) fortolkes således, at det omfatter a)
fuldstændig manglende gennemførelse af kontrakten,
og således også det tilfælde, hvor hverken
agenturgiver eller tredjemand end ikke delvist leverer
de i kontrakten fastsatte ydelser, eller b) også delvis
gennemførelse af kontrakten, og således eksempelvis
hvis den fastsatte omsætning ikke nås, eller i givet fald
hvis kontrakten ikke opretholdes i den fastsatte
periode? 2. Såfremt fortolkningen i litra b) i det første
spørgsmål er korrekt, skal artikel 11, stk. 2, i direktiv
86/653 da fortolkes således, at den klausul i
handelsagenturkontrakten, hvorefter agenten skal
tilbagebetale en forholdsmæssig del af sin provision,
såfremt kontrakten mellem agenturgiver og
tredjemand ikke gennemføres i det forventede
omfang, og navnlig i det i handelsagenturkontrakten
fastsatte omfang, ikke udgør en fravigelse til skade for
agenten? 3. Skal vurderingen i situationer som den i
hovedsagen omhandlede ved fastlæggelse af, hvorvidt
»omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren«
som omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet led, i direktiv
86/653 foreligger, a) alene tage højde for de retlige
omstændigheder, som direkte har ført til kontraktens
ophør (eksempelvis såfremt tredjemand har undladt
at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser), b) eller
skal det også vurderes, hvorvidt disse retlige
omstændigheder er resultatet af agenturgiverens
adfærd i retsforhold med nævnte tredjemand, idet
tredjemand som følge af denne adfærd har mistet
tilliden til agenturgiveren og i konsekvens heraf har
undladt at opfylde sin forpligtelse i henhold til
kontrakten med agenturgiveren?
Forenede
sager C-
360/15 og
C-31/16
X m.fl.
Sag C-31/16 vedrører: 1) Skal begrebet
»tjenesteydelse« i tjenesteydelsesdirektivets artikel 4,
nr. 1), fortolkes således, at detailhandel, der består af
salg af varer som sko og tøj til forbrugere, er en
tjenesteydelse, som tjenesteydelsesdirektivet finder
anvendelse på i henhold til dets artikel 2, stk. 1)? 2) I
henhold til den ordning, der omhandles nedenfor i
punkt 8, skal bestemte former for detailhandel, såsom
salg af sko og tøj, ikke være tilladt i området uden for
bycentret af hensyn til at bevare af livskvalitet i
bycentrum og for at forhindre tomme ejendomme i
den indre by.Er en forskrift, der indeholder en sådan
ordning, omfattet af tjenesteydelsesdirektivet, henset
til dettes niende betragtning, fordi sådanne forskrifter
må betragtes som »regler om […] by- og
landplanlægning […] der ikke specifikt regulerer eller
indvirker på servicevirksomheden, men som skal
overholdes af tjenesteyderne under udøvelsen af
deres erhvervsvirksomhed på samme måde som af
enkeltpersoner, der handler som privatpersoner«? 3)
Er det tilstrækkeligt til at antage, at der foreligger en
grænseoverskridende situation, at det på ingen måde
kan udelukkes, at en detailhandelsvirksomhed vil
Justitsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Miljøstyrelsen
Forbrugerombuds-
manden
GA
18.05.17
12
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 599: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. april 2017
1749807_0013.png
kunne etablere sig i området, eller at
detailhandelsvirksomhedens kunder vil kunne komme
fra en anden medlemsstat, eller skal der være faktiske
holdepunkter herfor? 4) Finder
tjenesteydelsesdirektivets kapitel III
(etableringsfriheden) anvendelse på rent interne
situationer, eller finder Domstolens praksis
vedrørendetraktatbestemmelserne om
etableringsfriheden og om den frie udveksling af
tjenesteydelser i rent interne situationer anvendelse
ved prøvelsen af spørgsmålet, om dette kapitel finder
anvendelse? 5a) Er en i en lokalplan indeholdt
ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede
omfattet af begrebet »krav« i
tjenesteydelsesdirektivets artikel 4,nr. 7), og artikel 14,
nr. 5), og ikke af begrebet »tilladelsesordning« i
tjenesteydelsesdirektivets artikel 4, nr. 6), og artikel 9
og 10? 5b) Er tjenesteydelsesdirektivets artikel 14, nr.
5) – såfremt en ordning som dennedenfor i punkt 8
omhandlede er omfattet af begrebet »krav« – eller
tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 og 10 – såfremt en
ordning som den nedenfor i punkt 8 omhandlede er
omfattet af begrebet »tilladelse« – til hinder for, at en
kommunalforvaltning fastsætter en ordning som den
nedenfor i punkt 8omhandlede?6) Er en ordning som
den nedenfor i punkt 8 omhandlede omfattet af
artikel 34 til 36 TEUF eller artikel 49 til 55 TEUF, og
finder i bekræftende fald de af Domstolen anerkendte
undtagelser – såfremt proportionalitetsprincippet er
overholdt – da anvendelse?
C-617/15
Hummel Holding
Under hvilke omstændigheder skal et juridisk
selvstændigt selskab med hjemsted i Unionen, som er
et datterdatterselskab af en virksomhed, som ikke selv
har hjemsted i EU, anses for denne virksomheds
»forretningssted« i den forstand, hvori dette udtryk er
anvendt i artikel 97, stk. 1, i Rådets forordning (EF)
nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker
(EUT L 78, s. 1)?
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
18.05.17
13