Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 598
Offentligt
1749654_0001.png
DA
2017
nr.
04
Særberetning
Beskyttelse af EU-budgettet
mod regelstridige udgifter:
Kommissionen gjorde i
stigende grad brug af
forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner på
samhørighedsområdet i
perioden 2007-2013
(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)
1977 - 2017
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0002.png
Revisionsholdet
Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af forvaltningsrevisioner og juridisk-kritiske revisioner vedrø-
rende specifikke EU-budgetområder eller forvaltningsspørgsmål. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og
udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultat-
opnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den
politiske og offentlige interesse.
Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten -
hvis speciale er udgiftsområderne investering i samhørighed, vækst og integration. Revisionsarbejdet blev ledet af det
ordførende medlem, Henri Grethen, med støtte fra den opgaveansvarlige, attaché Ildikó Preiss, ledende administrator
Niels-Erik Brokopp og revisorerne Marcel Bode, Nicholas Edwards, Johan Adriaan Lok og Ágota Marczinkó.
Fra venstre til højre:
Henri Grethen, Ildikó Preiss, Niels-Erik Brokopp, Ágota Marczinkó,
Marcel Bode, Nicholas Edwards.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0003.png
Særberetning nr. 4/2017
(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)
Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter: Kommissionen gjorde i
stigende grad brug af forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
på samhørighedsområdet i perioden 2007-2013
Med Kommissionens svar
12, rue Alcide De Gasperi - L-1615 Luxembourg
T
(+352) 4398 – 1
E
[email protected]
eca.europa.eu
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0004.png
2
INDHOLD
Punkt
Glossar og forkortelser
Resumé
Indledning
Samhørighedspolitikken er EU's væsentligste kilde til finansiering af
investeringer
Politikmål, budget og midler
Samhørighedspolitikkens forvaltnings- og kontrolsystem
Kommissionens foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet på
samhørighedsområdet
Forebyggende foranstaltninger: Afbrydelse og suspension af betalinger
Kommissionens finansielle korrektioner
Medlemsstaternes inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb
Finansielle korrektioner er et centralt element i beregningen af restrisikoen
vedrørende betalinger fra EU-budgettet på samhørighedsområdet
Årlige fejlforekomster pr. program beregnet på grundlag af en
repræsentativ stikprøve af transaktioner valideret af Kommissionen
Kumuleret restrisiko beregnet af Kommissionen
Den Europæiske Revisionsrets seneste særberetning om Kommissionens
foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet
Revisionens omfang og revisionsmetoden
Bemærkninger
Allerede i perioden 2000-2006 førte de finansielle korrektioner til
nettokorrektioner i forbindelse med en række EFRU-programmer, ESF-
programmer og samhørighedsfondsprojekter
De finansielle korrektioner vedrørende perioden 2000-2006 beløb sig til
8 616 millioner euro eller 3,8 % af det samlede budget for EFRU,
Samhørighedsfonden og ESF
I-XV
1-34
1-9
1-3
4-9
10-28
14-17
18-25
26-28
29-33
30-31
32-33
34
35-39
40-140
40-57
40-45
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0005.png
3
De finansielle nettokorrektioner vedrørende perioden 2000-2006 beløb
sig til i alt 2 423 millioner euro (eller 1,1 % af det samlede budget)
EU-Domstolen har i det væsentlige bekræftet Kommissionens
vurderinger af svagheder og dens finansielle korrektioner
Kommissionen gjorde i stigende grad brug af forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner i perioden 2007-2013
I perioden 2007-2013 brugte Kommissionen de disponible
foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet i større omfang end
tidligere
I perioden 2007-2013 anvendte Kommissionen forebyggende
foranstaltninger og finansielle korrektioner i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet
Kommissionens korrigerende foranstaltninger lægger pres på
medlemsstaterne for at få dem til at afhjælpe svagheder i deres
forvaltnings- og kontrolsystemer
Kommissionen havde svært ved at overvåge medlemsstaternes
gennemførelse af finansielle korrektioner og vurdere de langsigtede
virkninger af sine korrigerende foranstaltninger
Kommissionens rapportering om forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner gjorde det svært at få et omfattende og
analytisk overblik
De lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende perioden 2014-2020 har i
væsentlig grad styrket Kommissionens muligheder for at beskytte EU-
budgettet mod regelstridige udgifter
Rapporteringen om finansielle korrektioner er integreret i den årlige
kontrolpakke og undersøges af revisionsmyndigheden
De lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende perioden 2014-2020
giver Kommissionen flere beføjelser til at beskytte EU-budgettet
Det giver større juridisk sikkerhed, at reglerne har form af forordninger i
stedet for retningslinjer
Konklusioner og anbefalinger
46-51
52-57
58-121
59-66
67-81
82-98
99-111
112-121
122-140
123-126
127-138
139-140
141-150
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0006.png
4
Bilag I - Kommissionens procedurer i forbindelse med forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner
Bilag II - Sammenligning af de lovgivningsmæssige bestemmelser for perioderne
2000-2006, 2007-2013 og 2014-2020
Bilag III - Scenarier for effekten af finansielle korrektioner
Bilag IV - Kommissionens forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
for programperioden 2007-2013 vedrørende de enkelte medlemsstater - status pr.
udgangen af 2015
Bilag V - Samhørighedsområdets kontrolsystem i programperioderne 2007-2013 og
2014-2020
Kommissionens svar
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0007.png
5
GLOSSAR OG FORKORTELSER
Afbrydelse
Kommissionen kan afbryde betalingsfristen for en udgiftsoversigt
i højst seks måneder (jf. artikel 91 i forordning nr. 1083/2006),
hvis der er begrundet mistanke om, at der er alvorlige mangler i
medlemsstatens forvaltnings- og kontrolsystemer, eller hvis
ukorrigerede regelstridige udgifter er godkendt i
udgiftsoversigten.
Hvis Kommissionen på grundlag af sit eget arbejde eller
oplysninger fra revisionsmyndigheder mener, at en medlemsstat
har undladt af rette op på alvorlige mangler i overvågnings- eller
forvaltningssystemerne og/eller at korrigere regelstridige
udgifter, der var anmeldt og attesteret, kan den afbryde eller
suspendere betalingerne. Hvis medlemsstaten ikke retter op på
de konstaterede systemmangler eller trækker de regelstridige
udgifter tilbage fra anmeldelserne (hvor de kan erstattes med
udgifter, som er støtteberettigede), kan Kommissionen selv
foretage en finansiel korrektion, hvilket indebærer en
nettonedsættelse af EU-finansieringen til OP'et.
En revisionsmyndigheds skøn over, hvor stor en del af de årlige
udgifter til de enkelte OP'er (eller grupper af OP'er) der ikke er
lovlige og formelt rigtige. Denne fejlprocent bør beregnes ved
hjælp af en statistisk stikprøvemetode. Anslåede fejlprocenter
skal være repræsentative for de afholdte udgifter til de enkelte
OP'er (eller grupper af OP'er). Det kan også være tilfældet i
forbindelse med fejlprocenter, der er beregnet ved hjælp af
specifikke ikke-statistiske stikprøvemetoder (især når der er tale
om små populationer), når blot de er repræsentative for
populationen som helhed.
En årlig oversigt over de beløb, der henholdsvis er trukket tilbage,
er inddrevet, endnu ikke er inddrevet og ikke kan inddrives. Den
udarbejdes for programmerne i perioden 2007-2013 i henhold til
artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1828/2006. Den viser for
hvert program forvaltnings- og kontrolsystemets samlede
korrigerende effekt aggregeret på prioritetsakseniveau og
uafhængigt af, hvad der har foranlediget korrektionerne.
Attesteringsmyndighederne foretager kontrol på første niveau af
de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt, og
attesterer, at disse udgifter er lovlige og formelt rigtige.
Et bemyndiget organ er ethvert offentligt eller privat organ eller
enhver offentlig eller privat tjeneste, der handler under en
forvaltningsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på dennes
vegne i forhold til støttemodtagere, der gennemfører
operationer.
Anslået fejlprocent
Artikel 20-rapport
Attesterings-
myndighed
Bemyndiget organ
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0008.png
6
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling har til formål at
styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske
Union ved at udligne de største regionale skævheder gennem
finansiel støtte til etablering af infrastruktur og produktive
investeringer i jobskabelse, hovedsagelig rettet mod
virksomheder.
Den Europæiske
Den Europæiske Socialfond har til formål at styrke den
Socialfond (ESF)
økonomiske og sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved
at forbedre beskæftigelsen og jobmulighederne (hovedsagelig
gennem uddannelsesforanstaltninger), befordre et højt
beskæftigelsesniveau og skabe flere og bedre job.
Finansiel korrektion
Formålet med finansielle korrektioner er at beskytte EU-
budgettet mod fejlbehæftede eller regelstridige udgifter. Når der
er tale om udgifter under delt forvaltning, har medlemsstaten
hovedansvaret for at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb.
Finansielle korrektioner kan gennemføres, ved at medlemsstaten
fradrager regelstridige udgifter på sin betalingsanmodning eller
betaler en indtægtsordre udstedt af Kommissionen, eller ved
frigørelse. Beløb kan fradrages på to måder: ved tilbagetrækning
eller ved inddrivelse fra støttemodtagere.
Finansiel korrektion: En "bekræftet" finansiel korrektion er accepteret af den
bekræftet, besluttet pågældende medlemsstat.
eller gennemført
En "besluttet" finansiel korrektion er vedtaget af Kommissionen
ved en afgørelse og er altid en nettokorrektion, hvor den
pågældende medlemsstat skal tilbagebetale regelstridigt
udbetalte midler til EU-budgettet, hvilket fører til en endegyldig
nedsættelse af medlemsstatens tildelte finansieringsramme.
En "gennemført" finansiel korrektion er en bekræftet eller
besluttet finansiel korrektion, der har korrigeret den
konstaterede uregelmæssighed (dvs. ved tilbagetrækning eller
inddrivelse).
Finansiel korrektion: Forudgående finansielle korrektioner foretages, før de
forudgående eller
regelstridige udgifter anmeldes til Kommissionen.
efterfølgende
Efterfølgende finansielle korrektioner foretages, efter at de
regelstridige udgifter er anmeldt til Kommissionen.
Foranstaltninger til at Foranstaltningerne til at beskytte EU-budgettet omfatter
beskytte EU-
forebyggende foranstaltninger (afbrydelse, suspension) og
budgettet
finansielle korrektioner (med økonomisk effekt). Disse
foranstaltninger suppleres med handlingsplaner, der aftales
mellem Kommissionen og medlemsstaten.
Forebyggende
De forebyggende foranstaltninger, som Kommissionen kan bruge
foranstaltning
til at beskytte EU-budgettet, når den bliver opmærksom på
potentielle mangler, omfatter suspension og afbrydelse af
betalinger fra EU-budgettet til et OP.
Den Europæiske
Fond for
Regionaludvikling
(EFRU)
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0009.png
7
Forpligtelse
Forvaltnings- og
kontrolsystem
Forvaltnings-
myndighed
Frigørelse
Handlingsplan
Inddrivelse
Kumuleret restrisiko
Operationelt
program (OP)
Retligt løfte om at yde finansiering på bestemte betingelser. EU
forpligter sig til at godtgøre sin del af omkostningerne til et EU-
finansieret projekt, når projektet er afsluttet. Forpligtelserne i dag
er morgendagens betalinger. Betalingerne i dag er gårsdagens
forpligtelser.
Et forvaltnings- og kontrolsystem er en struktur, der sikrer
gennemførelse og kontrol af et operationelt program. Inden for
samhørighedspolitikken består systemet af
forvaltningsmyndigheden (og de bemyndigede organer),
attesteringsmyndigheden og revisionsmyndigheden på
medlemsstatsniveau samt Kommissionen.
En forvaltningsmyndighed er en national, regional eller lokal
offentlig myndighed (eller ethvert andet offentligt eller privat
organ), der af en medlemsstat er udpeget til at forvalte et
operationelt program. Den har blandt andet til opgave at udvælge
projekter til finansiering, overvåge projekternes gennemførelse
og rapportere til Kommissionen om finansielle aspekter og
opnåede resultater. Det er også forvaltningsmyndigheden, der
pålægger støttemodtagere finansielle korrektioner på grundlag af
revisioner foretaget af Kommissionen, Den Europæiske
Revisionsret eller myndigheder i medlemsstaten.
En handling, hvorved en tidligere forpligtelse (eller en del af den)
annulleres.
Handlingsplaner er dokumenter, som medlemsstaterne
udarbejder, når der er konstateret systembetingede
uregelmæssigheder eller alvorlige mangler i deres systemer. De
beskriver de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes
vedrørende disse uregelmæssigheder og/eller systemmangler.
Medlemsstaten lader udgiften stå i programmet, indtil det
uretmæssigt udbetalte beløb er inddrevet fra støttemodtageren,
og trækker det fra i sin næste betalingsanmodning, når
inddrivelsen er foretaget. Dette er en af metoderne til at
gennemføre en finansiel korrektion (jf. også tilbagetrækning).
Et skøn over, hvor stor en del af de udgifter, der er anmeldt
vedrørende de enkelte programmer i hele programperioden, der
ikke er lovlige og formelt rigtige. Ved beregningen af den
kumulerede restrisiko tages der hensyn til alle de finansielle
korrektioner, der er gennemført siden periodens start, og alle de
udgifter, der er anmeldt ved afslutningen.
Et operationelt program fastsætter medlemsstatens prioriteter og
særlige mål og beskriver, hvordan midlerne (EU-midler og
national offentlig og privat medfinansiering) vil blive anvendt i en
given periode (for nærværende syv år) til finansiering af
projekter. Projekterne i et OP skal bidrage til at opfylde et
bestemt antal mål. OP-midlerne kan komme fra EFRU,
Samhørighedsfonden og/eller ESF. Det er medlemsstaten, der
udarbejder det operationelle program, som skal godkendes af
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0010.png
8
Kommissionen, inden der kan udbetales midler fra EU-budgettet.
OP'er kan kun ændres i løbet af programperioden, hvis parterne
er enige om det.
Prioritetsakse
Én af prioriteterne i strategien for et operationelt program, der
omfatter en gruppe aktioner, som er indbyrdes forbundne og har
specifikke målelige mål.
Programperiode
Den flerårige ramme, inden for hvilken udgifterne under EFRU,
ESF og Samhørighedsfonden planlægges og afholdes.
Revisionsmyndighed Revisionsmyndighederne giver Kommissionen sikkerhed for, om
forvaltningssystemerne for og den interne kontrol af et OP
fungerer effektivt (og dermed om de attesterede udgifter er
lovlige og formelt rigtige). Revisionsmyndighederne skal være
funktionelt uafhængige af de organer, der forvalter midlerne. En
revisionsmyndighed meddeler resultaterne af sine
systemrevisioner og revisioner af transaktioner til
forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden med
ansvar for det pågældende OP. En gang om året rapporterer den
om sit arbejde i sin årlige kontrolrapport til Kommissionen. Hvis
en revisionsmyndighed ikke mener, at forvaltningsmyndigheden
har truffet passende korrigerende foranstaltninger, skal den gøre
Kommissionen opmærksom herpå.
Sag
Hele den række af begivenheder, der knytter de forebyggende
foranstaltninger og de finansielle korrektioner til den samme
udløsende begivenhed.
Samhørighedsfonden Samhørighedsfonden har til formål at styrke den økonomiske og
sociale samhørighed i Den Europæiske Union ved at finansiere
miljø- og transportprojekter i medlemsstater, hvis BNI pr.
indbygger er mindre end 90 % af gennemsnittet i EU.
Suspension
Kommissionen kan suspendere en mellemliggende betaling eller
en del af den (jf. artikel 92 i forordning nr. 1083/2006), hvis der er
en væsentlig mangel ved medlemsstatens forvaltnings- og
kontrolsystem, hvis ukorrigerede regelstridige udgifter er
attesteret i en udgiftsoversigt, eller hvis medlemsstaten groft har
tilsidesat sine forvaltnings- og kontrolforpligtelser.
Tilbagetrækning
Så snart en uregelmæssighed opdages, trækker medlemsstaten
de regelstridige udgifter tilbage fra programmet ved at trække
dem fra i sin næste udgiftsoversigt, hvorved EU-midlerne frigøres
til andre aktioner. Dette er en af metoderne til at gennemføre en
finansiel korrektion (jf. også inddrivelse).
Tildelt
Den tildelte finansieringsramme er det samlede beløb, der er
finansieringsramme
tildelt en medlemsstat eller et operationelt program i en
programperiode, dvs. det teoretiske maksimum, der kan betales.
Udløsende
Uregelmæssigheder eller alvorlige mangler, som konstateres af
begivenhed
medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen eller
Revisionsretten i forbindelse med deres kontrol, og som fører til
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0011.png
9
Udvalg for
afbrydelser,
suspensioner og
finansielle
korrektioner (ISFCC)
Uregelmæssighed
Et særlig internt udvalg i et generaldirektorat under
Kommissionen, der fungerer som et forum, hvor man kan drøfte
spørgsmål og træffe afgørelser vedrørende advarsler, afbrydelser,
suspensioner og finansielle korrektioner.
En uregelmæssighed er en handling, som er i strid med EU's
regler og har en potentielt negativ indvirkning på EU's finansielle
interesser, og som kan skyldes deciderede fejl begået enten af
støttemodtagere, der anmoder om midler, eller af de
myndigheder, der er ansvarlige for at afholde betalinger. Hvis en
uregelmæssighed begås forsætligt, er der tale om svig.
De årlige aktivitetsrapporter redegør bl.a. for resultaterne af
transaktionerne i forhold til de opstillede mål, for de dermed
forbundne risici og for typen af intern kontrol. Siden 2001 for
Kommissionens vedkommende og siden 2003 for samtlige Den
Europæiske Unions (EU's) institutioner har "ved delegation
bemyndigede anvisningsberettigede" i forbindelse med
budgetproceduren skullet sende deres respektive institutioner en
årlig aktivitetsrapport om deres virksomhed med oplysninger om
de finansielle forhold og forvaltningen.
Årlig
aktivitetsrapport
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0012.png
10
RESUMÉ
Om samhørighedspolitikken
I.
Samhørighedspolitikken har som mål at mindske de udviklingsmæssige skævheder
mellem regioner, bidrage til omstillingen af industriområder i tilbagegang og tilskynde til
grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde i Den Europæiske Union.
Den er EU's hovedkilde til finansiering af investeringer, og samhørighedsudgifterne udgør ca.
37 % af de samlede udgifter fra EU-budgettet. Tildelingerne til samhørighedspolitikken var
på ca. 230 milliarder euro i programperioden 2000-2006 og ca. 346 milliarder euro i
programperioden 2007-2013, og de er på ca. 349 milliarder euro i perioden 2014-2020.
II.
Samhørighedspolitikken består af to hoveddele: regionalpolitik og bypolitik samt
politikken for beskæftigelse og sociale anliggender. Regionalpolitik og bypolitik gennemføres
hovedsagelig via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.
Politikken for beskæftigelse og sociale anliggender finansieres hovedsagelig af Den
Europæiske Socialfond.
III. Samhørighedspolitikken gennemføres under delt forvaltning, hvilket betyder, at
ansvaret er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen forbliver
ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet, men den faktiske forvaltning og kontrol af EU-
midlerne og -programmerne er uddelegeret til medlemsstaternes myndigheder, som
udvælger støttemodtagerne og fordeler midlerne.
IV. Det er i første række medlemsstaternes ansvar at opdage, korrigere og forebygge fejl.
Hvis Kommissionen erfarer, at regelstridige udgifter er blevet eller sandsynligvis vil blive
medfinansieret, kan den gribe ind og korrigere allerede medfinansierede udgifter eller
forebygge fremtidig medfinansiering af udgifter.
V. Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger og/eller foretage finansielle
korrektioner på grundlag af uregelmæssigheder eller alvorlige mangler konstateret af
medlemsstaternes myndigheder eller på grundlag af sine egne kontroller og revisioner,
OLAF's undersøgelser eller revisioner foretaget af Den Europæiske Revisionsret.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0013.png
11
Vores revision
VI. Vi vurderede, om Kommissionens forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner effektivt beskyttede EU-budgettet mod risikoen for, at det medfinansierer
regelstridige udgifter på samhørighedsområdet. Vi fokuserede på programperioden 2007-
2013. Endvidere sammenlignede vi med programperioden 2000-2006 og vurderede den
sandsynlige effekt af ændringerne i forordningerne for 2014-2020. Vores revision omfattede:
-
en gennemgang af Kommissionens retningslinjer, publikationer og rapporter samt en
vurdering af dens interne procedurer for perioden 2007-2013
-
en sammenlignende analyse af forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner i perioderne 2000-2006 og 2007-2013 samt en vurdering af de finansielle
korrektioners effekt efter afslutningen af programperioden 2000-2006
-
en undersøgelse af en stikprøve på 72 individuelle sager, der var afsluttet ved udgangen
af 2016. Disse sager tegnede sig for 29 % af de finansielle korrektioner i perioden 2007-
2013. Vores revisionsarbejde i marken blev udført fra januar 2016 til november 2016.
Vores konstateringer
VII. Samlet set konstaterede vi, at Kommissionen havde gjort effektiv brug af de
foranstaltninger, som den i programperioden 2007-2013 rådede over til beskyttelse af EU-
budgettet mod regelstridige udgifter.
VIII. De finansielle korrektioner vedrørende perioden 2000-2006 beløb sig til 8 616 millioner
euro eller 3,8 % af det samlede budget. Kommissionen brugte de disponible foranstaltninger
til beskyttelse af EU-budgettet i større omfang vedrørende perioden 2007-2013.
IX. Med hensyn til perioden 2007-2013 konstaterede vi, at Kommissionen anvendte
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, og at Kommissionens foranstaltninger fokuserede på de
medlemsstater, der havde de mest risikobehæftede programmer. Vi konstaterede også, at
EU-Domstolen i det væsentlige har bekræftet Kommissionens vurderinger af svagheder og
de dertil knyttede finansielle korrektioner.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0014.png
12
X.
Kommissionens korrigerende foranstaltninger lægger pres på medlemsstaterne for at få
dem til at afhjælpe svagheder i deres forvaltnings- og kontrolsystemer. Men både
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner vedrører normalt komplekse
problemer, som det tager lang tid at løse. De resulterende betalingsafbrydelser og -
suspensioner indebærer en betydelig finansiel risiko for medlemsstaterne. I perioden 2007-
2013 sigtede Kommissionen derfor mod at ophæve foranstaltningerne gradvis, så
godtgørelsen af udgifter kunne genoptages, så snart de nødvendige betingelser var opfyldt.
XI. Vi konstaterede også, at Kommissionen havde svært ved at overvåge gennemførelsen af
finansielle korrektioner. Oplysningerne fra medlemsstaterne om gennemførelsen i perioden
2007-2013 muliggjorde endnu ikke en solid overvågning. Vi konstaterede, at der tegnede sig
et uensartet billede med hensyn til den langsigtede effekt af forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner i perioden 2007-2013.
XII. Kommissionens rapportering om forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner gør det svært at få et omfattende overblik over situationen, hovedsagelig fordi
oplysningerne gives i forskellige rapporter og dokumenter. Samtidig giver ingen af
Kommissionens rapporter vedrørende perioden 2007-2013 et analytisk overblik over
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner. Endvidere mente repræsentanter
for Europa-Parlamentet og Rådet ikke, at Kommissionens rapporter indeholder tilstrækkelig
mange sammenligninger mellem medlemsstaterne og eksempler på god praksis med hensyn
til at forebygge, opdage og korrigere tilbagevendende problemer.
XIII. De lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende perioden 2014-2020 styrker i
væsentlig grad Kommissionens muligheder for at beskytte EU-budgettet mod regelstridige
udgifter, navnlig ved hjælp af finansielle nettokorrektioner. Det skyldes hovedsagelig, at
medlemsstaternes rapportering om finansielle korrektioner nu er integreret i den årlige
kontrolpakke og undersøges af de respektive revisionsmyndigheder. Hertil kommer, at de
lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende perioden 2014-2020 giver Kommissionen
flere beføjelser til at sikre, at der ikke længere godtgøres regelstridige udgifter over EU-
budgettet. Endelig giver det større juridisk sikkerhed for medlemsstaterne, at reglerne har
form af forordninger i stedet for retningslinjer.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0015.png
13
XIV. Vi mener, at disse ordninger udgør en væsentlig forbedring af systemets udformning.
Vores anbefalinger
XV. Kommissionen bør:
-
anvende en streng tilgang til finansielle korrektioner ved afslutningen af perioden 2007-
2013 (fra marts 2017) for at sikre, at de samlede udgifter, der er godtgjort over EU-
budgettet, er uden væsentlig forekomst af regelstridige udgifter
-
udsende en ad hoc-rapport om de finansielle korrektioner og afslutningsstatus for
programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden og ESF (senest medio 2019), svarende
til den rapport, der i 2013 blev udarbejdet for perioden 2000-2006. Denne rapport bør
indeholde og sammenligne alle oplysninger om forebyggende og korrigerende
foranstaltninger vedrørende de enkelte fonde og de enkelte medlemsstater samt angive
de finansielle korrektioners effekt og restrisikoen
-
senest i 2019 etablere et integreret overvågningssystem for perioden 2014-2020, som
omfatter både forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
-
straks gøre effektiv brug af de væsentligt styrkede bestemmelser vedrørende perioden
2014-2020 og, når det er nødvendigt, pålægge finansielle nettokorrektioner på grundlag
af sine egne kontroller og/eller vores revisioner.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0016.png
14
INDLEDNING
Samhørighedspolitikken er EU's væsentligste kilde til finansiering af investeringer
Politikmål, budget og midler
1. Samhørighedspolitikken har som mål at mindske de udviklingsmæssige skævheder
mellem regioner, bidrage til omstillingen af industriområder i tilbagegang og tilskynde til
grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde i Den Europæiske Union
(EU).
2. Samhørighedsudgifterne udgør ca. 37 % af de samlede udgifter fra EU-budgettet.
Tildelingerne til samhørighedspolitikken, som er EU's største investeringspolitik, var på ca.
230 milliarder euro i programperioden 2000-2006 og ca. 346 milliarder euro i
programperioden 2007-2013, og de er på ca. 349 milliarder euro i perioden 2014-2020.
3. Samhørighedspolitikken består af to hoveddele: regionalpolitik og bypolitik samt
politikken for beskæftigelse og sociale anliggender. Regionalpolitik og bypolitik gennemføres
i overvejende grad af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og
Samhørighedsfonden, mens politikken for beskæftigelse og sociale anliggender hovedsagelig
finansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF). Med forbehold af undtagelserne i de
specifikke forordninger for de enkelte fonde gælder der fælles regler for EFRU,
Samhørighedsfonden og ESF.
Samhørighedspolitikkens forvaltnings- og kontrolsystem
4. Samhørighedspolitikken gennemføres under delt forvaltning
1
, hvilket betyder, at
ansvaret for gennemførelsen af politikken og de dermed forbundne fonde, herunder
kontrolaktiviteterne, er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen
forbliver ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet, men den faktiske forvaltning og
1
Artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af
25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om
ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0017.png
15
kontrol af EU-midlerne og -programmerne er uddelegeret til medlemsstaternes
myndigheder.
5. Disse myndigheders opgaver er defineret i sektorspecifikke forordninger:
a)
Forvaltningsmyndighederne (hvis opgaver kan uddelegeres til bemyndigede organer)
varetager den daglige forvaltning af de projekter, der medfinansieres under de
forskellige operationelle programmer (OP'er)
b)
Attesteringsmyndighederne samler projektstøttemodtagernes omkostningsanmeldelser
i udgiftsoversigter og anmelder dem til Kommissionen med henblik på godtgørelse
c)
Revisionsmyndighederne foretager en årlig uafhængig revision af de omkostninger, der
er anmeldt til Kommissionen, og af, hvordan forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer.
6. Myndighederne skal navnlig udvælge projekter samt fordele og kontrollere midlerne.
Medlemsstaterne er også ansvarlige for ved forebyggelse, opdagelse og korrektion af
uregelmæssigheder at sikre, at de udgifter, der skal godtgøres over EU-budgettet, er uden
uregelmæssigheder
2
. Samtidig kan Kommissionen træffe foranstaltninger til at inddrive
midler, der er udbetalt uretmæssigt.
7. Projektstøttemodtagerne afholder udgifter og anmelder dem til
forvaltningsmyndigheden (eller et bemyndiget organ) i betalingsanmodninger. Disse
anmodninger bliver samlet og sendes via attesteringsmyndigheden til Kommissionen.
2
Artikel 38 og 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af
generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1), artikel 70 og 98 i
Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og
ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25), artikel 122 og 143 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af
20.12.2013, s. 320), artikel 53b i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002
om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248
af 16.9.2002, s. 1) og artikel 59 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0018.png
16
Derefter betaler Kommissionen et beløb lig med den medfinansierede del af de anmeldte
udgifter til medlemsstatens budget, hvorfra midlerne overføres til de respektive
støttemodtagere (jf.
figur 1
).
8. Kommissionen godkender de operationelle programmer efter forhandlinger med
medlemsstaterne, giver medlemsstaternes myndigheder vejledning og instrukser om
udførelsen af deres opgaver og foretager kontrol i medlemsstaterne eller skrivebordskontrol
af politikkens gennemførelse.
Figur 1 - Forvaltning og finansielle strømme i samhørighedspolitikken
OPERATIONELT PROGRAM
Revision/for-
valtningskontrol
Udgifts-
anmeldelse
Forvaltnings- og
kontrolordninger
Revisionsmyndighed
Suspension/
afbrydelse
Attesterings- Forvaltningsmyndighed/
bemyndiget organ
myndighed
Europa-Kommissionen
Forvaltnings- og kontrolsystem
Projektstøtte-
modtagere
Finansielle
strømme
Overførsel/betaling
Overførsel/betaling
Finansiel korrektion
EU-budgettet
Medlemsstatsbudget
Finansiel korrektion
Projektbudget
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
9. I alt var der 618 OP'er og 1 119 samhørighedsfondsprojekter i programperioden 2000-
2006
3
, 440 OP'er i perioden 2007-2013 og 391 OP'er (under EFRU, Samhørighedsfonden, ESF
eller flere fonde) i perioden 2014-2020.
3
I programperioden 2000-2006 blev Samhørighedsfonden gennemført ved hjælp af projekter
godkendt direkte af Kommissionen, men i programperioden 2007-2013 blev projekterne
integreret i OP'er.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0019.png
17
Kommissionens foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet på samhørighedsområdet
10. Kommissionens foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet skal sikre, at kun
retmæssige udgifter (dvs. udgifter afholdt i overensstemmelse med den gældende EU-
lovgivning og nationale/regionale lovgivning) medfinansieres over EU-budgettet.
11. Det er i første række medlemsstaternes ansvar at opdage, korrigere og forebygge fejl
4
.
Hvis Kommissionen erfarer, at regelstridige udgifter er blevet eller sandsynligvis vil blive
medfinansieret, kan den gribe ind og korrigere allerede medfinansierede udgifter eller
forebygge fremtidig medfinansiering af regelstridige udgifter i fremtidige udgiftsoversigter.
12. Forordningerne for perioderne 2000-2006
5
, 2007-2013
6
og 2014-2020
7
giver
Kommissionen mulighed for at træffe forebyggende foranstaltninger, dvs. afbryde og
suspendere betalinger, og at foretage finansielle korrektioner. I perioden 2000-2006 gav
forordningerne ikke Kommissionen mulighed for at bruge afbrydelser som forebyggende
foranstaltninger. Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik og Generaldirektoratet
for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion er ansvarlige for
anvendelsen af disse korrigerende foranstaltninger i samhørighedspolitikken.
13. Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger og/eller foretage finansielle
korrektioner på grundlag af uregelmæssigheder eller alvorlige mangler konstateret af
medlemsstaternes myndigheder (f.eks. forvaltningsmyndigheden eller
revisionsmyndigheden) eller på grundlag af sine egne kontroller og revisioner. Dette
omfatter også OLAF-undersøgelser. Revisioner foretaget af Den Europæiske Revisionsret kan
også danne grundlag for sådanne foranstaltninger (jf.
bilag I).
4
Artikel 30 i forordning (EF) nr. 1260/1999, artikel 70 og 98 i forordning (EF) nr. 1083/2006 og
artikel 143 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999.
artikel 91, 92 og 99-102 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 83, 85, 142 og 144-147 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
5
6
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0020.png
18
Forebyggende foranstaltninger: Afbrydelse og suspension af betalinger
14. Forebyggende foranstaltninger indebærer, at betalinger fra EU-budgettet udsættes.
Dette lægger yderligere pres på medlemsstaten for at træffe de nødvendige korrigerende
foranstaltninger. De vigtigste typer forebyggende foranstaltninger er afbrydelse og
suspension (jf.
tekstboks 1).
Tekstboks 1 - Afbrydelse og suspension af betalinger fra EU-budgettet
I princippet skal Kommissionen betale medlemsstaten senest to måneder efter at have modtaget
betalingsanmodningen. Kommissionen kan imidlertid afbryde betalingsfristen i højst seks måneder,
hvis der er begrundet mistanke om, at der er alvorlige mangler i medlemsstatens forvaltnings- og
kontrolsystem , eller hvis den skal foretage supplerende kontrol efter at have modtaget oplysninger
om, at ukorrigerede regelstridige udgifter er attesteret i en udgiftsoversigt.
Kommissionen kan suspendere en mellemliggende betaling eller en del af den, hvis der er
begrundet mistanke om, at der er en væsentlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet, og
medlemsstaten ikke har truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt, hvis ukorrigerede
regelstridige udgifter behæftet med en væsentlig uregelmæssighed er anmeldt i en attesteret
udgiftsoversigt, eller hvis medlemsstaten groft har tilsidesat sine forvaltnings- og kontrolforpligtelser.
Forud for suspensionen foretages der en præsuspension , hvor Kommissionen underretter
medlemsstaten om de konstaterede mangler. Hensigten med præsuspensionen er at give
medlemsstaten mulighed for at afhjælpe manglerne og ret til at blive hørt, før der træffes afgørelse
om en suspension.
11
10
9
8
15. Muligheden for at afbryde betalinger blev indført i forordningen for perioden 2007-2013
(jf.
bilag II).
Den væsentligste fordel ved afbrydelser er, at de kan foretages straks uden en
lang administrativ procedure, hvis Kommissionen har begrundet mistanke om væsentlige
8
Artikel 91 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Dette er særlig relevant, når medlemsstatens revisionsmyndighed sender den årlige
kontrolrapport med sine revisionsresultater til Kommissionen ved årets udgang.
Artikel 92 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 92 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
9
10
11
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0021.png
19
svagheder
12
. En suspension kan derimod først foretages, når der er konstateret en alvorlig
mangel, hvilket kræver en længere forudgående procedure (jf.
tekstboks 1).
16. Hvis der ikke er nogen betalingsanmodning under behandling (og dermed ingen
betalingsfrist, der kan afbrydes), kan Kommissionen sende en advarsel. Kommissionen
advarer medlemsstaten om, at hvis den har indgivet en betalingsanmodning, vil
betalingsfristen blive afbrudt. Denne procedure er imidlertid ikke fastsat i forordningerne.
17. Suspensioner foretages ved en juridisk bindende kommissionsafgørelse rettet til den
pågældende medlemsstat. Alle andre forebyggende foranstaltninger (advarsler, afbrydelser,
præsuspensioner) har form af et brev underskrevet af Kommissionens generaldirektør (som
ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget) og rettet til medlemsstatens myndigheder.
Kommissionens finansielle korrektioner
18. Kommissionen kan foretage finansielle korrektioner, hvis alvorlige mangler i
medlemsstatens forvaltnings- og kontrolsystemer har ført til systembetingede fejl, eller hvis
Kommissionen har konstateret en individuel uregelmæssighed (jf.
bilag I)
13
. Formålet med
finansielle korrektioner er at genskabe en situation, hvor alle de udgifter, der er anmeldt til
medfinansiering fra EFRU, Samhørighedsfonden eller ESF og godtgjort af Kommissionen, er i
overensstemmelse med de gældende regler
14
.
19. I programperioderne 2000-2006 og 2007-2013 kunne medlemsstaterne erstatte
regelstridige udgifter med nye udgifter, hvis de traf de nødvendige korrigerende
foranstaltninger og anvendte den tilhørende finansielle korrektion (bekræftet finansiel
korrektion)
15
. Denne mulighed findes også i programperioden 2014-2020
16
. Om det skete i
12
13
Artikel 91 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 99-102 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Afsnit 1.2 i Kommissionens afgørelse K(2011) 7321 af 19. oktober 2011 om godkendelse af
retningslinjer for de principper, kriterier og vejledende satser, som skal anvendes, når
Kommissionen foretager finansielle korrektioner i henhold til artikel 99 og 100 i Rådets
forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006.
Artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999 og artikel 98, stk. 2, og artikel 100, stk. 4, i
forordning (EF) nr. 1083/2006.
14
15
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0022.png
20
praksis afhang imidlertid af, om medlemsstaten kunne anmelde yderligere (retmæssige)
udgifter. Hvis medlemsstaten ikke havde sådanne yderligere udgifter at anmelde, førte den
finansielle korrektion til en nettokorrektion (tab af midler). Til sammenligning havde en
finansiel korrektion foretaget af Kommissionen altid en direkte nettoindvirkning på
medlemsstaten: Den skulle betale beløbet tilbage, og dens finansieringsramme blev nedsat
(så den havde færre penge at bruge i programperioden).
20. Kommissionen retter ikke finansielle korrektioner direkte mod støttemodtagerne, men
mod de myndigheder i medlemsstaterne, der forvalter OP'erne. Hvis en finansiel korrektion
vedrører en bestemt støttemodtagers projekt, er det den pågældende medlemsstats
myndigheder, der skal sørge for, at den finansielle korrektion pålægges denne
støttemodtager.
21.
Bilag III
giver en oversigt over de forskellige scenarier for finansielle korrektioners
indvirkning på medlemsstaterne frem til udgangen af programperioden 2007-2013.
Fastsættelse af beløb for finansielle korrektioner
22. Kommissionen kan fastsætte beløbet for en finansiel korrektion på forskellige måder (jf.
tekstboks 2).
Tekstboks 2 - Individuelle, faste og ekstrapolerede finansielle korrektioner
Kommissionen har fastlagt tre forskellige metoder til fastsættelse af beløbet for en finansiel
korrektion :
a) Størrelsen af en finansiel korrektion fastsættes på grundlag af individuelle sager og svarer til det
beløb, der fejlagtigt er blevet debiteret EU-budgettet (individuel korrektion)
b) Når det ikke er muligt eller omkostningseffektivt at foretage en præcis beregning af det beløb, der
fejlagtigt er blevet debiteret EU-budgettet, kan der anvendes en fast korrektion beregnet på
grundlag af forud fastsatte kriterier og satser. Faste finansielle korrektioner indvirker på et helt
17
16
Artikel 139, stk. 10, i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Afsnit 1.4-1.6 i K(2011) 7321.
17
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0023.png
21
operationelt program eller en del af det (f.eks. en eller flere prioriteter, projekter relateret til
bestemte indkaldelser af forslag, foranstaltninger forvaltet af et bestemt bemyndiget organ) og
vedrører normalt problemer, som er horisontale (dvs. indvirker på flere projekter eller
prioriteter), systematiske (dvs. forekommer flere gange) eller systembetingede (dvs. knytter sig til
systemer), eller bestemte ikke-støtteberettigede udgifter (svagheder i forvaltningsmyndighedens
eller det bemyndigede organs kontrol, problemer med hensyn til offentlige udbud)
c) Når uregelmæssigheder forekommer i mange sager, og det ikke er omkostningseffektivt at
undersøge dem alle, kan størrelsen af en finansiel korrektion fastsættes ved hjælp af
ekstrapolation. Det betyder, at korrektionsbeløbet for samtlige berørte sager beregnes på
grundlag af et lille antal undersøgte sager.
23. Hvis de regelstridige udgifter, der giver anledning til en finansiel korrektion, allerede er
blevet anmeldt til godtgørelse over EU-budgettet, korrigerer den finansielle korrektion et
fortidigt forhold (efterfølgende finansiel korrektion). Hvis de regelstridige udgifter endnu
ikke er blevet anmeldt til godtgørelse over EU-budgettet, vedrører den finansielle korrektion
derimod et fremtidigt forhold (forudgående finansiel korrektion). I sidstnævnte tilfælde
trækker medlemsstaten den finansielle korrektion fra de støtteberettigede udgifter, allerede
når den anmelder dem til Kommissionen. Forudgående og efterfølgende finansielle
korrektioner kan forekomme samtidig i samme sag og sikre korrektion af både fortidige og
fremtidige forhold.
24.
Bilag I
beskriver den proces, der fører til anvendelse af en forebyggende foranstaltning
og/eller en finansiel korrektion.
Ingen forebyggende foranstaltninger eller finansielle korrektioner på grund af mangelfulde
resultater
25. I programperioderne 2000-2006 og 2007-2013 var der ingen retlige bestemmelser, som
gav Kommissionen mulighed for at indlede suspensionsprocedurer og pålægge finansielle
korrektioner i tilfælde, hvor et program eller en prioritetsakse leverede mangelfulde
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0024.png
22
resultater. Også på projektniveau var mulighederne for dette begrænsede. Denne mangel i
forordningerne har vi kritiseret i flere beretninger
18
.
Medlemsstaternes inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb
26. Under delt forvaltning er medlemsstaterne ansvarlige for at opdage, korrigere og
forebygge fejl, så der kun godtgøres retmæssige udgifter over EU-budgettet.
Medlemsstaterne skal også inddrive beløb, der er udbetalt uretmæssigt (over EU-budgettet),
fra støttemodtagerne
19
. Det er imidlertid ikke muligt, hvis:
a)
fejlen ikke blev begået af støttemodtageren, men vedrører forhold knyttet til
forvaltnings- og kontrolsystemets funktion (f.eks. forhold vedrørende udvælgelsen af
aktioner til medfinansiering)
b)
beløbet ikke kan inddrives fra støttemodtageren (f.eks. hvis støttemodtageren er gået
konkurs).
I sådanne tilfælde bærer medlemsstatens budget den finansielle byrde ved korrektionerne,
medmindre den kan deles med EU-budgettet.
27. Ifølge de oplysninger, medlemsstaterne havde sendt Kommissionen pr. udgangen af
2015, var der for samtlige OP'er i hele perioden 2007-2013 et beløb på 57 millioner euro i
offentlig finansiering (EU-finansiering og national finansiering), der ikke kunne inddrives fra
støttemodtagerne (svarende til et samlet beløb på 115 millioner euro i (private og offentlige)
støtteberettigede udgifter)
20
.
18
Særberetning nr. 23/2016 "Søtransport i EU: på dybt vand - mange ineffektive og ubæredygtige
investeringer", punkt 80 (http://eca.europa.eu), særberetning nr. 36/2016 "En vurdering af
ordningen for afslutning af samhørighedsprogrammerne og programmerne for udvikling af
landdistrikter 2007-2013", punkt 48 (http://eca.europa.eu), årsberetningen for regnskabsåret
2013, punkt 10.9 (EUT C 398 af 12.11.2014).
Artikel 70 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Oplysninger fra Kommissionens database pr. 31. maj 2016, baseret på data rapporteret i artikel
20-rapporter.
19
20
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0025.png
23
28. Hertil kommer, at når et uretmæssigt udbetalt beløb inddrives fra et offentligt organ, der
optræder som støttemodtager, er det i praksis stadig et nationalt, regionalt eller lokalt
budget, der bærer den finansielle korrektion.
Finansielle korrektioner er et centralt element i beregningen af restrisikoen vedrørende
betalinger fra EU-budgettet på samhørighedsområdet
29. Siden 2000 er der tilføjet specifikke lovgivningsmæssige krav for at styrke
medlemsstaternes ansvar med hensyn til at opdage, korrigere og forebygge fejl, og OP'ernes
forvaltnings- og kontrolsystemer er blevet ændret i takt med dette.
Årlige fejlforekomster pr. program beregnet på grundlag af en repræsentativ stikprøve af
transaktioner valideret af Kommissionen
30. I perioden 2000-2006 skulle særlige nationale myndigheder før et OP's afslutning
kontrollere 5 % af de støtteberettigede udgifter under hensyntagen til deres egen vurdering
af risikoen for uregelmæssigheder og med det formål at sikre en repræsentativ dækning af
OP'ets udgifter
21
. Medlemsstaterne skulle også rapportere årligt om beløb, der endnu ikke
var tilbagebetalt
22
. Der var imidlertid intet krav om, at de skulle beregne en samlet
fejlforekomst eller afgive en årlig revisionserklæring.
31. Forordningen for perioden 2007-2013 indførte et krav om, at medlemsstaterne skulle
udpege revisionsmyndigheder, der skulle udarbejde en årlig kontrolrapport og afgive en
revisionsudtalelse om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
23
. Den
årlige kontrolrapport angav en fejlforekomst baseret på en repræsentativ stikprøve af
transaktioner, der var kontrolleret, dvs. valideret, af Kommissionen.
21
Artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2. marts 2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår
forvaltnings- og kontrolsystemerne for strukturfondenes interventioner (EFT L 63 af 3.3.2001,
s. 21).
Artikel 8 i forordning (EF) nr. 438/2001.
Artikel 62 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
22
23
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0026.png
24
Kumuleret restrisiko beregnet af Kommissionen
32. Medlemsstaterne giver også Kommissionen mere udførlige oplysninger om de finansielle
korrektioner, der er foretaget i årets løb, og Kommissionen bruger disse oplysninger til at
beregne en kumuleret restrisiko
24
. Siden 2012 har Kommissionen offentliggjort den
kumulerede restrisiko som en indikator i sine årlige aktivitetsrapporter. Den kumulerede
restrisiko er Kommissionens skøn over, hvor stor en del af de betalte udgifter for de enkelte
OP'er (eller grupper af OP'er) i hele programperioden der ikke er lovlige og formelt rigtige.
Den kumulerede restrisiko ajourføres hvert år. Siden den blev beregnet for første gang i
2012, har den kumulerede restrisiko for henholdsvis EFRU/Samhørighedsfonden og ESF i
perioden 2007-2013 ligget under væsentlighedstærsklen på 2 %
25
(jf.
figur 2).
24
Artikel 20 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og
Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1080/2006 om Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EUT L 371 af 27.12.2006, s. 1).
Jf. den årlige aktivitetsrapport for 2015 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, s. 75, og den
årlige aktivitetsrapport for 2015 fra GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, s. 50.
25
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0027.png
25
Figur 2 - Kumuleret restrisiko for programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og ESF:
2012-2015
1,4 %
1,2 %
1,0 %
0,8 %
0,6 %
0,4 %
0,2 %
0,0 %
2012
2013
2014
2015
Kumuleret restrisiko - ESF
Kumuleret restrisiko - EFRU/Samhørighedsfonden
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
33. Ved beregningen af den kumulerede restrisiko anvender Kommissionen de årlige
fejlforekomster, som medlemsstaternes revisionsmyndigheder har rapporteret, og den selv
har valideret. Den anvender endvidere alle de finansielle korrektioner, der siden
programperiodens start er foretaget på medlemsstatsniveau (ved tilbagetrækninger og
inddrivelser rapporteret af medlemsstaterne) og på EU-niveau (ved formelle
kommissionsafgørelser)
26
.
26
Tekstboks 2 i særberetning nr. 16/2013 "Status over én enkelt revision ("single audit") og
Kommissionens anvendelse af de nationale revisionsmyndigheders arbejde på
samhørighedsområdet" (http://eca.europa.eu).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0028.png
26
Den Europæiske Revisionsrets seneste særberetning om Kommissionens foranstaltninger til
at beskytte EU-budgettet
34. I 2012 vurderede vi i en særberetning Kommissionens foranstaltninger til at beskytte EU-
budgettet i programperioden 2000-2006. Vores revision viste, at Kommissionen generelt traf
hensigtsmæssige foranstaltninger, når der blev identificeret mangler, men at processen var
lang, og at Kommissionen opnåede forskellige grader af sikkerhed for, at manglerne i de
nationale forvaltnings- og kontrolsystemer var blevet behandlet tilstrækkeligt som følge af
dens korrigerende foranstaltninger
27
.
REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN
35. Ved denne revision vurderede vi, om Kommissionens forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner på samhørighedsområdet effektivt beskytter EU-budgettet mod
risikoen for, at det medfinansierer regelstridige udgifter.
36. Vores revision fokuserede på programperioden 2007-2013, men vi sammenlignede også
Kommissionens forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner i denne periode
med foranstaltningerne og korrektionerne i programperioden 2000-2006. Vi vurderede
endvidere den sandsynlige effekt af de relevante ændringer, der er foretaget i
forordningerne for programperioden 2014-2020.
37. Vi undersøgte navnlig:
a)
om Kommissionens finansielle korrektioner havde en tilstrækkelig nettoeffekt i EFRU-
og ESF-programmerne i perioden 2000-2006
b)
om Kommissionen gjorde effektiv brug af forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner i perioden 2007-2013 som fastsat i forordningerne
c)
om Kommissionen ved udformningen af ordningerne for 2014-2020 gjorde effektiv brug
af sine erfaringer for at beskytte EU-budgettet bedre på samhørighedsområdet.
27
Særberetning nr. 3/2012 "Strukturfondene: Har Kommissionen truffet hensigtsmæssige
foranstaltninger med hensyn til de identificerede mangler i medlemsstaternes forvaltnings- og
kontrolsystemer?" (http://eca.europa.eu).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0029.png
27
38. Revisionsarbejdet bestod af:
-
en gennemgang af relevant EU-lovgivning og relevante retningslinjer fra Kommissionen
(både interne retningslinjer og retningslinjer rettet til medlemsstaterne) for perioderne
2000-2006, 2007-2013 og 2014-2020
-
en gennemgang af Kommissionens forskellige publikationer og rapporter fra perioden
2007-2013 vedrørende foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet (såsom årlige
aktivitetsrapporter, årsregnskabet og meddelelsen om beskyttelse af EU-budgettet)
-
en sammenlignende analyse af, hvordan Kommissionens forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner fordelte sig over flere år i perioderne 2000-2006 og 2007-
2013, og en vurdering af de finansielle korrektioners indvirkning på de samlede
programudgifter efter afslutningen af programperioden 2000-2006
-
en gennemgang af dommene i alle de sager, hvor Kommissionens afgørelser om
finansielle korrektioner i perioderne 1994-1999 og 2000-2006 blev indbragt for EU-
Domstolen
-
en vurdering af Kommissionens interne procedurer for perioden 2007-2013 og en
skrivebordsgennemgang til efterprøvelse af, hvordan disse fungerer i praksis. Dette
omfattede en analyse af Kommissionens forskellige informationskilder og en validering
og rekonstruktion af revisionssporet for de specifikke sager, vi undersøgte
-
en undersøgelse af en stikprøve på 72 individuelle sager, der var afsluttet ved udgangen
af 2016 og vedrørte 20 operationelle programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og
ESF i perioden 2007-2013. I forbindelse med disse 20 OP'er undersøgte vi samtlige
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner. Disse programmer tegnede
sig for ca. 21 % af det samlede budget og blev udvalgt tilfældigt. De 72 undersøgte sager
tegnede sig for op til 29 % af samtlige finansielle korrektioner i perioden
-
en sammenligning af de enkelte medlemsstaters programrisiko med omfanget af
finansielle korrektioner samt en analyse af Kommissionens validerede fejlforekomster
samt forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner i perioden 2007-2013
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0030.png
28
-
samtaler med medlemmer af Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og
Regionaludviklingsudvalg samt med repræsentanter for medlemsstaterne i Gruppen
vedrørende Strukturforanstaltninger under Rådet for Den Europæiske Union.
39. Revisionen dækker perioden frem til den 31. december 2015, medmindre andet er
angivet. Revisionsarbejdet i marken blev udført fra januar 2016 til november 2016. Vores
undersøgelse af de forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner byggede på de
fejl, som medlemsstaterne havde accepteret. Medmindre andet er oplyst, angiver tallene i
denne beretning efterfølgende finansielle korrektioner pålagt af Kommissionen og
accepteret af medlemsstaterne.
BEMÆRKNINGER
Allerede i perioden 2000-2006 førte de finansielle korrektioner til nettokorrektioner i
forbindelse med en række EFRU-programmer, ESF-programmer og
samhørighedsfondsprojekter
De finansielle korrektioner vedrørende perioden 2000-2006 beløb sig til 8 616 millioner
euro eller 3,8 % af det samlede budget for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF
40. Ved vores vurdering af Kommissionens effektivitet med hensyn til at beskytte EU-
budgettet mod regelstridige udgifter så vi først på programperioden 2000-2006. For denne
periode kunne vi vurdere de finansielle korrektioners samlede effekt på medlemsstaterne,
eftersom næsten alle OP'erne var afsluttet ved udgangen af 2015
28
.
41. Vi konstaterede, at Kommissionen i perioden 2000-2006 havde pålagt finansielle
korrektioner på i alt 8 616 millioner euro. Det svarer til 3,8 % af den samlede budgetramme
(jf.
tabel 1).
28
Jf. den årlige aktivitetsrapport for 2015 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, s. 78, og den
årlige aktivitetsrapport fra GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og
Inklusion, s. 65.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0031.png
29
42. Ifølge Kommissionen var status ved afslutningen af programperioden 2000-2006, at alle
OP'er var blevet afsluttet efter pålæggelse af tilstrækkelige finansielle korrektioner til at
sikre, at ingen væsentlige regelstridige udgifter var blevet godtgjort over EU-budgettet.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0032.png
30
Tabel 1 - Hovedtal vedrørende gennemførelsen af Kommissionens foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet på samhørighedsområdet
2000-2006
EFRU
Tildelt finansieringsramme
(millioner euro)
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner
(millioner euro)
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner/tildelt
finansieringsramme
(%)
Afbrudte betalinger
(millioner euro)
Afbrudte betalinger/tildelt finansieringsramme
(%)
OP'er i alt
Suspenderede OP'er
Suspenderede OP'er/OP'er i alt
(%)
Projekter i alt
Suspenderede projekter
Suspenderede projekter/projekter i alt
(%)
379
45
12 %
1 119
2
0%
239
11
5%
618
56
9%
1 119
2
0%
129 607
5 794
4,5 %
Samhørighedsfonden
30 215
832
2,8 %
ESF
68 521
1 990
2,9 %
I ALT
228 344
8 616
3,8 %
2007-2013
EFRU/Samhørighedsfonden
269 879
2 317
0,9 %
23 364
9%
322
32
10 %
ESF
76 617
1 009
1,3 %
5 082
7%
118
32
27 %
I ALT
346 496
3 326
1,0 %
28 446
8%
440
64
15 %
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0033.png
31
43. Kommissionen offentliggjorde imidlertid ikke en indikator for hele politikområdet -
svarende til den kumulerede restrisiko for programperioden 2007-2013 - som gjorde det
muligt at vurdere, om effekten af de foretagne korrektioner bragte restrisikoen på
politikområdet ned under væsentlighedstærsklen på 2 %.
44. I forbindelse med vores juridisk-kritiske revisioner undersøgte vi den afsluttende
betaling til 12 OP'er under EFRU eller ESF og 15 samhørighedsfondsprojekter (i alt
101 projekter). Af de 101 projekter var 20 behæftet med fejl, der havde finansiel effekt, og
Kommissionen anvendte finansielle korrektioner på mindst 13 af disse projekter, efter at
medlemsstaten var færdig med afslutningsproceduren. Dette illustrerer, at Kommissionen
bør være opmærksom, når den undersøger medlemsstaternes erklæringer om afslutning.
45.
Tabel 1
giver en oversigt over vores analyse af Kommissionens foranstaltninger til at
beskytte EU-budgettet på samhørighedsområdet i programperioderne 2000-2006 og 2007-
2013.
De finansielle nettokorrektioner vedrørende perioden 2000-2006 beløb sig til i alt
2 423 millioner euro (eller 1,1 % af det samlede budget)
46. Finansielle nettokorrektioner kan hidrøre fra kommissionsafgørelser - i så fald er de pr.
definition nettokorrektioner - eller fra bekræftede finansielle korrektioner, der bliver til
nettokorrektioner, hvis medlemsstaterne ikke tilføjer nye udgifter.
47. Kommissionen traf afgørelse om at anvende finansielle korrektioner i syv medlemsstater
med hensyn til EFRU (Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Tyskland, Italien og Det
Forenede Kongerige), i seks medlemsstater med hensyn til Samhørighedsfonden (Spanien,
Grækenland, Irland, Litauen, Portugal og Slovakiet) og i én medlemsstat med hensyn til ESF
(Frankrig). De korrektioner, Kommissionen traf afgørelse om, beløb sig til 1 037 millioner
euro eller ca. 0,5 % af det samlede budget for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF (jf.
figur 3).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0034.png
32
Figur 3 - Fordeling på medlemsstaterne af finansielle korrektioner pålagt ved
kommissionsafgørelser: programmeringsperioden 2000-2006 (millioner euro)
Finland
FK
0
Det Forenede
Kongerige
FK
26
Sverige
FK
Estland
FK
0
Letland
FK
0
Irland
FK
22
Danmark
FK
Nederlandene
FK
0
0
0
Litauen
FK
Polen
FK
0
Østrig
FK
0,2
Den Tjekkiske
Republik
FK
0
Tyskland
Luxembourg
FK
0
Belgien
FK
0,3
FK
0,1
0
Slovakiet
FK
0,3
Frankrig
FK
Portugal
FK
6
Spanien
FK
112
Ungarn
FK
23
Slovenien
FK
0
0
Forklaring
Italien
FK
Finansielle korrektioner pålagt v ed kommissionsaf gørelser (11)
83
Ingen f inansielle korrektioner (14)
Grækenland
FK
763
Malta
FK
Cypern
FK
0
0
Noter:
Tallene ovenfor vedrører programmer gennemført i de enkelte medlemsstater. Hertil kommer
interregionale programmer. For disse programmer var den tildelte finansieringsramme og de
besluttede finansielle korrektioner på henholdsvis 6 036 millioner euro og 1 million euro.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
48. I forbindelse med de bekræftede finansielle korrektioner konstaterede vi med hensyn til
EFRU, at fem af de 25 medlemsstater (Irland, Letland, Litauen, Luxembourg og Ungarn) var i
stand til at erstatte hele den bekræftede finansielle korrektion med nye udgifter (angivet
med grønt i
figur 4).
Det samme gjaldt med hensyn til ESF for fem af de 25 medlemsstater
(Irland, Letland, Litauen, Portugal og Slovakiet) og med hensyn til Samhørighedsfonden for
fire ud af 16 medlemsstater (Letland, Litauen, Ungarn og Slovenien) (angivet med grønt i
figur 5
og
6).
Tilsammen tegnede disse medlemsstater sig for 3 % af EFRU-budgettet, 10 % af
ESF-budgettet og 10 % af samhørighedsfondsbudgettet. Disse medlemsstater var i stand til
at anmelde tilstrækkelige yderligere udgifter til at kompensere for effekten af de bekræftede
finansielle korrektioner, så de bekræftede finansielle korrektioner ikke havde nogen effekt
på udnyttelsen af deres budgetramme.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0035.png
33
Figur 4 - De bekræftede finansielle korrektioners effekt på medlemsstaterne:
programperioden 2000-2006 - EFRU (millioner euro)
Finland
FR
916
FK
0,04
Det Forenede
Kongerige
FR
8 622
FK
134
Sverige
FR
FK
881
0,1
Estland
FR
233
FK
1
Letland
FR
382
FK
1
Litauen
FR
FK
584
3
Den Tjekkiske
Republik
FR
986
FK
6
Irland
FR
FK
1 952
33
Danmark
FR
147
FK
1
Nederlandene
FR
971
FK
0,25
Tyskland
FR
15 575
Belgien
FK
27
FR
865
FK
8
Luxembourg
FR
44
FK
0,05
Polen
FR
FK
4 973
128
Østrig
FR
FK
894
1
Slovakiet
FR
611
FK
42
Slovenien
FR
137
FK
0
Ungarn
FR
FK
1 239
4
Portugal
FR
13 249
FK
184
Frankrig
FR
8 288
FK
99
Forklaring
Bekræf tede f inansielle korrektioner uden ef f ekt (5)
Bekræf tede f inansielle korrektioner med ef f ekt (17)
Spanien
FR
28 019
FK
2 547
Italien
FR
FK
Ingen f inansielle korrektioner pålagt (3)
18 753
1 109
Grækenland
FR
15 177
FK
453
Malta
FR
FK
Cypern
FR
FK
28
0
47
0
Noter:
FR = tildelt finansieringsramme.
Tallene ovenfor vedrører programmer gennemført i de enkelte medlemsstater. Hertil kommer
interregionale programmer. For disse programmer var den tildelte finansieringsramme og de
bekræftede finansielle korrektioner på henholdsvis 6 036 millioner euro og 68 millioner euro.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
49. De bekræftede finansielle korrektioner havde en effekt på udnyttelsen af den tildelte
budgetramme for 17 medlemsstater med hensyn til EFRU, for 16 medlemsstater med
hensyn til ESF og for ti medlemsstater med hensyn til Samhørighedsfonden (angivet med
rødt i
figur 4, 5
og
6).
Tilsammen tegnede disse medlemsstater sig for 96 % af EFRU-
midlerne, 88 % af ESF-midlerne og 89 % af samhørighedsfondsmidlerne.
50. Disse medlemsstater var ikke i stand til at erstatte udgifter fuldt ud, og dermed blev de
bekræftede finansielle korrektioner i det mindste delvis til finansielle nettokorrektioner. Vi
beregnede, at disse finansielle nettokorrektioner beløb sig til 1 386 millioner euro. Det
svarer til ca. 0,6 % af de 25 medlemsstaters samlede budget for EFRU, Samhørighedsfonden
og ESF.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0036.png
34
Figur 5 - De bekræftede finansielle korrektioners effekt på medlemsstaterne:
programperioden 2000-2006 - ESF (millioner euro)
Finland
FR
FK
908
0
Det Forenede
Kongerige
FR
7 942
FK
164
Sverige
FR
1 086
FK
11
Estland
FR
FK
73
1
Irland
FR
FK
1 051
3
Danmark
FR
461
FK
0,02
Nederlandene
FR
1 724
FK
44
Tyskland
FR
11 813
Belgien
FK
26
FR
1 113
FK
11
Letland
FR
135
FK
3
Litauen
FR
188
FK
0,004
Luxembourg
FR
36
FK
2
Polen
FR
FK
2 042
51
Østrig
FR
FK
761
3
Den Tjekkiske
Republik
FR
457
FK
0
Slovakiet
FR
344
FK
3
Slovenien
FR
82
FK
2
Ungarn
FR
FK
469
8
Frankrig
FR
6 954
FK
360
Portugal
FR
4 900
FK
6
Forklaring
Bekræf tede f inansielle korrektioner uden ef f ekt (5)
Bekræf tede f inansielle korrektioner med ef f ekt (16)
Spanien
FR
12 210
FK
864
Italien
FR
8 859
FK
396
Ingen f inansielle korrektioner pålagt (4)
Grækenland
FR
4 878
FK
20
Malta
FR
FK
Cypern
FR
FK
24
0
11
0
Note:
FR = tildelt finansieringsramme.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0037.png
35
Figur 6 - De bekræftede finansielle korrektioners effekt på medlemsstaterne:
programperioden 2000-2006 - Samhørighedsfonden (millioner euro)
Estland
FR
423
FK
1
Letland
FR
674
FK
17
338
10
Polen
FR
FK
Litauen
FR
FK
5 450
155
Slovakiet
FR
763
FK
77
Rumænien
FR
1 967
FK
18
Bulgarien
FR
744
FK
24
Ungarn
FR
FK
1 423
60
819
5
Irland
FR
FK
Den Tjekkiske
Republik
FR
1198
FK
39
Portugal
FR
2 952
FK
50
Slovenien
FR
257
FK
3
Spanien
FR
10 862
FK
271
Forklaring
Bekræf tede f inansielle korrektioner uden ef f ekt (4)
Bekræf tede f inansielle korrektioner med ef f ekt (10)
Ingen f inansielle korrektioner pålagt (2)
Grækenland
FR
2 274
FK
21
Malta
FR
FK
22
0
Cypern
FR
FK
54
0
Note:
FR = tildelt finansieringsramme.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
51. Med hensyn til EFRU var der tre medlemsstater (Cypern, Malta og Slovenien), med
hensyn til ESF fire medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Cypern, Malta og Finland), og
med hensyn til Samhørighedsfonden to medlemsstater (Cypern og Malta), hvor der ikke blev
anvendt bekræftede finansielle korrektioner i programperioden 2000-2006.
EU-Domstolen har i det væsentlige bekræftet Kommissionens vurderinger af svagheder og
dens finansielle korrektioner
52. Når Kommissionen vedtager suspensioner eller finansielle korrektioner ved afgørelser,
har medlemsstaterne ret til at indbringe disse afgørelser for EU-Domstolen. Vi undersøgte
derfor, om EU-Domstolen i det væsentlige har stadfæstet Kommissionens afgørelser
vedrørende de tidligere programperioder.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0038.png
36
Tabel 2 - Kommissionens afgørelser om finansielle korrektioner i programperioderne 1994-1999 og 2000-2006
Program-
periode
Afgørelser om finansielle korrektioner
Medlemsstat
GD REGIO
GD EMPL
I alt
Sager indbragt
for EU-
Domstolen
Status
Afsluttet
Verse
rende
Dom
(afsluttede sager)
Kommissionens afgørelse
stadfæstet
annulleret
Belgien
Tyskland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Finland
Det Forenede Kongerige
1
Interreg
1994-1999
1
16
5
7
14
4
7
3
3
5
1
7
4
3
1
1
2
4
5
1
2
4
17
6
7
16
8
7
5
3
3
5
2
9
4
11
2
5
4
1
2
11
2
5
4
1
2
10
2
1
4
1
1
1
4
1
1
1
1
Subtotal for 1994-1999:
Belgien
Tyskland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Litauen
Portugal
Slovakiet
Det Forenede Kongerige
1
Interreg
77
1
1
1
2
21
1
3
1
4
1
1
1
19
96
1
1
1
2
21
3
4
1
4
1
1
1
26
26
0
20
6
2000-2006
2
1
11
1
2
1
8
1
1
1
3
1
6
1
1
2
1
Subtotal for 2000-2006:
I ALT:
1
38
115
137
3
22
41
137
15
41
11
37
41
4
4
8
28
37
3
9
Interregionale programmer gennemføres af mere end én medlemsstat.
Kilde:
Oplysninger fra Kommissionen.
DA.docx
8.3.2017
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0039.png
37
53. Vedrørende perioderne 2000-2006 og 1994-1999, hvor Kommissionen i alt havde truffet
137 afgørelser om finansielle korrektioner, var der pr. udgangen af 2015 indbragt 41 sager
for EU-Domstolen (jf.
tabel 2).
Af disse 41 sager var 37 afsluttet ved udgangen af 2016.
54. Ca. halvdelen af de sager ved EU-Domstolen, som vores analyse dækkede, omhandlede
spørgsmål vedrørende manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud. Andre
spørgsmål vedrørte anmeldelse af udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden,
flytning af midler mellem operationelle programmer og identificering af svagheder i
forvaltnings- og kontrolsystemer.
55. I ni af de 37 afsluttede sager annullerede EU-Domstolen Kommissionens afgørelse om
finansiel korrektion. I alle ni sager var annullationen baseret på formalitetsspørgsmål, og der
blev ikke taget stilling til realiteten i sagen. Tre af de fire verserende sager omhandler de
samme spørgsmål og er under appelbehandling. I alle andre tilfælde bekræftede EU-
Domstolen Kommissionens afgørelse med hensyn til både formaliteten og realiteten.
56. Dette tyder på, at Kommissionen i perioderne 1994-1999 og 2000-2006 generelt
fortolkede artiklerne om anvendelse af finansielle korrektioner fornuftigt og anvendte
rimelige finansielle korrektioner.
57. Kommissionen havde endnu ikke truffet afgørelser om finansielle korrektioner
vedrørende programperioden 2007-2013. Der var en enkelt sag, hvor en medlemsstat havde
anfægtet en kommissionsafgørelse om suspension af en betaling vedrørende perioden 2007-
2013, men den verserede stadig og indgik derfor ikke i vores analyse.
Kommissionen gjorde i stigende grad brug af forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner i perioden 2007-2013
58. Det er endnu ikke muligt at foretage en endelig vurdering med hensyn til perioden 2007-
2013, eftersom afslutningen af OP'erne under EFRU/Samhørighedsfonden og ESF først
begynder i 2017. Vi så derfor på, hvordan Kommissionen havde gjort brug af de
lovgivningsmæssige bestemmelser, der giver mulighed for at beskytte EU-budgettet mod
regelstridige udgifter i denne periode. Hvor det var relevant, sammenlignede vi også med
perioden 2000-2006.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0040.png
38
I perioden 2007-2013 brugte Kommissionen de disponible foranstaltninger til beskyttelse
af EU-budgettet i større omfang end tidligere
59. Kommissionen bør gøre brug af de foranstaltninger til at beskytte EU-budgettet, der er
fastsat i forordningerne, så snart der konstateres væsentlige svagheder i forvaltnings- og
kontrolsystemet, og disse kan medføre, at medlemsstaterne anmelder regelstridige udgifter.
Dette er nødvendigt for, at medlemsstaterne kan forbedre deres systemer og undgå at
anmelde yderligere regelstridige udgifter til godtgørelse over EU-budgettet. Vi har derfor
sammenlignet Kommissionens anvendelse af forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner i perioden 2007-2013 og i den foregående periode.
60. Med hensyn til perioden 2007-2013 var der ved udgangen af 2015 blevet pålagt
finansielle korrektioner på i alt ca. 3 326 millioner euro (jf.
tabel 1).
Det svarer til 1,0 % af
den samlede budgetramme. Derudover var betalinger på i alt ca. 28 446 millioner euro
blevet afbrudt (8 % af den samlede tildelte finansieringsramme).
I perioden 2007-2013 brugte Kommissionen forebyggende foranstaltninger tidligere og i
større omfang end i den foregående periode
61. Vores analyse viser, at Kommissionen begyndte at bruge forebyggende foranstaltninger i
2010, dvs. det fjerde år i programperioden 2007-2013. Det var to år tidligere end i
programperioden 2000-2006 og fem år før støtteberettigelsesperiodens udgang (jf.
figur 7
og
tabel 1).
62. Desuden dækkede de forebyggende foranstaltninger en større del af OP'erne tidligere,
og Kommissionen traf også alvorligere foranstaltninger tidligere. F.eks. blev de første
suspensioner af betalinger til OP'er i perioden 2000-2006 foretaget i 2007 (det ottende år i
perioden 2000-2006). I perioden 2007-2013 skete det allerede i 2010 (det fjerde år i
perioden 2007-2013). Og mens ca. 20 % af OP'erne med suspenderede betalinger i den
foregående periode havde fået dem suspenderet i 2007 (det ottende år i perioden), havde
68 % af OP'erne med suspenderede betalinger i perioden 2007-2013 fået dem suspenderet i
det tilsvarende år.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0041.png
39
63. Kommissionens tidligere, mere omfattende og strengere anvendelse af forebyggende
foranstaltninger gør det muligt at foretage mere rettidige forbedringer af mange
forvaltnings- og kontrolsystemer og styrker også medlemsstaternes incitament til at foretage
de nødvendige forbedringer.
I perioden 2007-2013 steg de finansielle korrektioner set i forhold til de konstaterede
regelstridige udgifter
64. Vores analyse viser, at de finansielle korrektioners omfang og gennemførelsesgrad var
omtrent ens i perioden 2007-2013 og i den foregående periode, 2000-2006 (jf.
figur 8).
De to
perioders finansielle korrektioner skal imidlertid sættes i perspektiv og sammenholdes med
omfanget af de underliggende regelstridige udgifter. Vores revisioner siden 2009 har vist, at
fejlforekomsten for programperioden 2007-2013 er væsentlig lavere end fejlforekomsten for
programperioden 2000-2006
29
. Det betyder, at omfanget af regelstridige udgifter var
væsentlig større i perioden 2000-2006 end i perioden 2007-2013. Og det vil sige, at der er
tale om en relativ stigning i de finansielle korrektioner.
29
Årsberetningen for regnskabsåret 2015, punkt 6.74 (EUT C 375 af 13.10.2016).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0042.png
40
Figur 7 - Kommissionens anvendelse af forebyggende foranstaltninger på
samhørighedsområdet i programperioderne 2000-2006 og 2007-2013 (kumulerede tal)
110 %
Fremlæggelse af afslutningsdokumenter
100 %
90 %
Støtteberettigelsesperiodens udgang
80 %
2000-2006
70 %
60 %
Programmeringsperiodens udgang
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2000
PÅ1
100 %
2001
PÅ2
2002
PÅ3
2003
PÅ4
2004
PÅ5
2005
PÅ6
2006
PÅ7
2007
PÅ8
2008
PÅ9
2009
PÅ10
2010
PÅ11
Suspenderede OP'er som % af samtlige suspenderede OP'er
90 %
80 %
70 %
Præsuspenderede OP'er som % af samtlige præsuspenderede OP'er
Afbrudte betalingsanmodninger som % af samtlige afbrudte betalingsanmodninger
2007-2013
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2007
PÅ1
2008
PÅ2
2009
PÅ3
2010
PÅ4
2011
PÅ5
2012
PÅ6
2013
PÅ7
2014
PÅ8
2015
PÅ9
2016
PÅ10
2017
PÅ11
Note:
PÅ: Programår. Ved udarbejdelsen af denne beretning forelå der endnu ikke data for 2016.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0043.png
41
Figur 8 - Kommissionens anvendelse af finansielle korrektioner på samhørighedsområdet i
programperioderne 2000-2006 og 2007-2013 (kumulerede tal)
100 %
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner som % af den tildelte finansieringsramme
2,0 %
1,8 %
Gennemførte finansielle korrektioner som % af den tildelte finansieringsramme
90 %
80 %
Absorptionsgrad (Betalinger/tildelt finansieringsramme)
1,6 %
Støtteberettigelsesperiodens udgang
70 %
1,4 %
1,2 %
1,0 %
Programmeringsperiodens udgang
2000-2006
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2000
PÅ1
2001
PÅ2
2002
PÅ3
2003
PÅ4
2004
PÅ5
2005
PÅ6
2006
PÅ7
2007
PÅ8
2008
PÅ9
0,8 %
0,6 %
0,4 %
0,2 %
0,0 %
100 %
90 %
80 %
70 %
Gennemførte forudgående finansielle korrektioner som % af den tildelte finansieringsramme
Gennemførte efterfølgende finansielle korrektioner som % af den tildelte finansieringsramme
Bekræftede/besluttede forudgående finansielle korrektioner som % af den tildelte
finansieringsramme
Bekræftede/besluttede efterfølgende finansielle korrektioner som % af den tildelte
finansieringsramme
Absorptionsgrad (Betalinger/tildelt finansieringsramme)
2,0 %
1,8 %
1,6 %
1,4 %
1,2 %
1,0 %
0,8 %
0,6 %
0,4 %
0,2 %
0,0 %
2007-2013
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
2007
PÅ1
2008
PÅ2
2009
PÅ3
2010
PÅ4
2011
PÅ5
2012
PÅ6
2013
PÅ7
2014
PÅ8
2015
PÅ9
Note:
PÅ: Programår. Ved udarbejdelsen af denne beretning forelå der endnu ikke data for 2016.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
Den endelige effekt af de finansielle korrektioner vedrørende perioden 2007-2013 kan først
fastslås ved afslutningen
65. Først når de endelige betalingsanmodninger er indgivet af medlemsstaterne og vurderet
af Kommissionen, vil det være muligt at fastslå den finansielle effekt af de bekræftede
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0044.png
42
finansielle korrektioner vedrørende OP'erne for 2007-2013 (dvs. om de finansielle
korrektioner førte til tab af midler). De endelige betalingsanmodninger vedrørende
programperioden 2007-2013 skal indgives senest den 31. marts 2017
30
, så på tidspunktet for
udarbejdelsen af denne beretning var det endnu for tidligt at vurdere effekten på
medlemsstaterne af de finansielle korrektioner vedrørende programperioden 2007-2013.
66.
Bilag IV
giver mere detaljerede oplysninger pr. udgangen af 2015 om gennemførelsen af
Kommissionens foranstaltninger for perioden 2007-2013 vedrørende de enkelte
medlemsstater.
I perioden 2007-2013 anvendte Kommissionen forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
Kommissionens foranstaltninger i perioden 2007-2013 fokuserede på de medlemsstater, der
havde de mest risikobehæftede programmer
67. Fra og med programperioden 2007-2013 har Kommissionen beregnet "risikobeløb" for
de enkelte programmer. Disse beløb aggregeres på medlemsstatsniveau og offentliggøres i
den årlige aktivitetsrapport. Disse indikatorer angiver programmernes risiko i de enkelte år
og viser den mængde ikke-støtteberettigede udgifter, der potentielt kan medfinansieres i
hvert program eller hver medlemsstat, beregnet på grundlag af Kommissionens oplysninger.
68. Eftersom Kommissionens foranstaltninger hovedsagelig bør vedrøre de mest
risikobehæftede programmer, er det sandsynligt, at spredningen af risikobeløbene vil
korrelere med spredningen af de finansielle korrektioner, Kommissionen har pålagt. Vi
undersøgte derfor, om der var en sådan korrelation.
Programrisikoindikatorerne for de enkelte medlemsstater korrelerede med de
bekræftede/besluttede finansielle korrektioner
69. Differencen mellem et "risikobeløb" og Kommissionens og medlemsstaternes finansielle
korrektioner er den kumulerede restrisiko (jf. punkt 32 og 33). Ved sin vurdering af OP'erne
kræver Kommissionen, at de finansielle korrektioner, som medlemsstaterne og
30
Artikel 89, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1083/2006.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0045.png
43
Kommissionen har pålagt, er høje nok til at sikre, at denne indikator ligger under
væsentlighedstærsklen på 2 %
31
.
70.
Figur 9
viser de enkelte medlemsstaters programrisiko - som beregnet af Kommissionen i
form af risikobeløb - og Kommissionens finansielle korrektioner vedrørende de enkelte
medlemsstater i perioden 2007-2013. Korrelationsanalysen viser også tendenslinjen (det
samlede forhold pr. medlemsstat mellem programrisikoen og Kommissionens finansielle
korrektioner) og 45°-linjen (hvor de finansielle korrektioner ville svare til programrisikoen).
71. Vores korrelationsanalyse viser, at tendenslinjen ligger under 45°-linjen (jf.
figur 9).
Det
indikerer, at Kommissionens finansielle korrektioner generelt er lavere end risikobeløbene.
Dette kan forklares af to forhold:
-
at risikoen for medfinansiering af ikke-støtteberettigede udgifter (risikobeløb) delvis
modvirkes af de finansielle korrektioner, der pålægges på grundlag af medlemsstaternes
kontrol, så problemstillingen ikke forelægges for Kommissionen
-
at Kommissionen kræver, at de finansielle korrektioner bringer den kumulerede restrisiko
ned under væsentlighedstærsklen på 2 % (ikke ned på nul).
72. De fleste af medlemsstaterne ligger tæt på tendenslinjen. Det indikerer, at
Kommissionens finansielle korrektioner samlet set korrelerer med de risikobeløb,
Kommissionen har beregnet
32
.
73. I de tilfælde, hvor en medlemsstat ligger væsentlig over tendenslinjen, er de finansielle
korrektioner højere end det potentielle risikobeløb, der er angivet for medlemsstatens
programmer. Det gælder f.eks. for Slovakiet, Rumænien og Irland.
31
Jf. den årlige aktivitetsrapport for 2015 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, s. 75, og den
årlige aktivitetsrapport fra GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og
Inklusion, s. 50.
Korrelationskoefficienten på 0,65 tyder på en moderat positiv korrelation mellem risikobeløb og
finansielle korrektioner på medlemsstatsniveau. Korrelationskoefficienten er en indikator, der
viser, i hvilken grad to variablers bevægelser er forbundet med hinanden. Dens mulige værdier
ligger mellem -1 og 1, idet de to yderpunkter angiver henholdsvis en fuldstændig negativ og en
fuldstændig positiv forbindelse, og nul angiver, at der ikke er nogen forbindelse, dvs. at de to
variabler bevæger sig uafhængigt af hinanden.
32
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0046.png
44
74. I de tilfælde, hvor en medlemsstat ligger væsentlig under tendenslinjen, er
Kommissionens finansielle korrektioner lavere end det potentielle risikobeløb, der er angivet
for medlemsstatens programmer. Det gælder f.eks. for Frankrig og Spanien, som begge
anvendte finansielle korrektioner på eget initiativ. Dermed undgik de, at Kommissionen
pålagde yderligere finansielle korrektioner.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0047.png
45
Figur 9 - Sammenligning af risikobeløb og bekræftede/besluttede finansielle korrektioner på samhørighedsområdet i programperioden 2007-2013
4,00 %
Slovakiet
3,50 %
Irland
Bekræftede/besluttede finansielle korrektioner/betalinger
3,00 %
Rumænien
2,50 %
Bulgarien
2,00 %
Den Tjekkiske Republik
Østrig
1,50 %
Ungarn
1,00 %
Letland
Spanien
Grækenland
Belgien
Italien
Tyskland
0,50 %
Estland
Luxembourg
Malta
Finland
Litauen
-0,50 %
0,0 %
Portugal
ETS
Cyprus
Danmark
Kroatien Sverige
1,0 %
Polen
Det Forenede Kongerige
Slovenien
Frankrig
0,00 %
Nederlandene
2,0 %
3,0 %
4,0 %
5,0 %
6,0 %
Risikobeløb/betalinger
Noter:
Cirklernes størrelse angiver medlemsstaternes tildelte finansieringsramme.
Programmer for europæisk territorialt samarbejde (ETS) gennemføres af mere end én medlemsstat.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0048.png
46
75. Forholdet mellem de finansielle korrektioner og risikobeløbet påvirkes også af sager
under behandling. Sager, der endnu ikke har nået det sidste proceduretrin, indgår i
beregningen af risikobeløbet, mens de fremtidige finansielle korrektioner, der kan følge af
disse sager, ikke er gengivet. Dette har særlig betydning i Spaniens tilfælde, hvor der pr.
udgangen af 2015 var suspenderet 20 operationelle programmer, og betalingsanmodninger
vedrørende yderligere syv programmer var afbrudt (svarende til 70 % af alle igangværende
forebyggende foranstaltninger).
Kommissionens interne procedurer for perioden 2007-2013 skal sikre en harmoniseret
behandling af sager i alle programmer og medlemsstater
76. Kommissionen bør sikre en harmoniseret behandling af sager i alle programmer og
medlemsstater og sikre, at de forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
gennemføres, før betalingerne genoptages. Vi analyserede derfor Kommissionens interne
procedurer for pålæggelse af forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner samt
for godkendelse af, at forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner er
gennemført, og undersøgte, hvordan disse procedurer fungerer i praksis.
Afgørelser om afbrydelse og suspension af betalinger samt finansielle korrektioner drøftes og
aftales i udvalg under den øverste ledelse
77. Vedrørende perioden 2007-2013 nedsatte Generaldirektoratet for Regionalpolitik og
Bypolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender,
Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion hvert sit udvalg for afbrydelser, suspensioner og
finansielle korrektioner (ISFCC). Hvert udvalg fungerer som et forum i det pågældende
generaldirektorat, hvor man kan drøfte spørgsmål og træffe afgørelser vedrørende
advarsler, afbrydelser, suspensioner og finansielle korrektioner (jf. også
bilag I).
Der afholdes
regelmæssige møder i udvalgene, der består af generaldirektøren,
vicegeneraldirektøren/vicegeneraldirektørerne, de relevante direktører og repræsentanter
for de juridiske enheder.
78. ISFCC-møderne sikrede et bedre overblik over og en bedre drøftelse af samtlige
generaldirektoratets sager og procedurer vedrørende forebyggende foranstaltninger og
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0049.png
47
finansielle korrektioner og bidrog til at harmonisere behandlingen af sager og holde den
øverste ledelse underrettet om aktuelle spørgsmål.
Forvaltningen og opfølgningen af forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
var meget tids- og personalekrævende
79. Før de forebyggende foranstaltninger kan ophæves og betalingerne genoptages, skal
medlemsstaterne generelt foreslå planer over foranstaltninger, der kan korrigere
systemerne, så der ikke opstår fejl fremover. De kaldes afhjælpende handlingsplaner (jf.
bilag I).
I vores stikprøve på 20 programmer bad Kommissionen i 44 af de 72 undersøgte
sager medlemsstaten om at udarbejde en afhjælpende handlingsplan (jf. punkt 38).
80. Dernæst skal medlemsstaten meddele Kommissionen, at den afhjælpende handlingsplan
er blevet gennemført. Kommissionen har flere metoder til at vurdere, om betingelserne for
at ophæve de forebyggende foranstaltninger er opfyldt:
a)
For det første gennemgår Kommissionen systematisk de oplysninger, der indsendes af
medlemsstatens myndigheder (normalt det berørte OP's forvaltningsmyndighed)
b)
For det andet kan Kommissionen også bede revisionsmyndigheden om at bekræfte
oplysningerne fra forvaltningsmyndigheden. Kommissionen bad om
revisionsmyndighedens bekræftelse i 31 af de 44 undersøgte sager vedrørende 18 af de
20 programmer. I disse sager opnåede Kommissionen yderligere sikkerhed med hensyn
til, om de aktioner, medlemsstaternes myndigheder foreslog, var hensigtsmæssige
c)
For det tredje kan Kommissionen selv følge op på sager i medlemsstaterne. Sagerne til
opfølgningsrevision udvælges på grundlag af en risikoanalyse: Det vil typisk være sager,
hvor Kommissionen ikke kan sætte sin lid til revisionsmyndighedens arbejde, eller hvor
der er brug for yderligere oplysninger. I alt foretog Kommissionen
62 opfølgningsrevisioner af handlingsplaner vedrørende 70 OP'er i programperioden
2007-2013.
81. Forvaltningen og opfølgningen af forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner var meget tids- og personalekrævende for generaldirektoraterne.
Tilbageholdelse af store betalinger fra EU-budgettet til medlemsstaterne er også et politisk
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0050.png
48
følsomt emne, og Kommissionen holder tæt kontakt til medlemsstaterne for at sikre, at
betingelserne for at ophæve foranstaltningerne er opfyldt. I nogle tilfælde er det endda
ministre eller statsoverhoveder, der drøfter sagerne med generaldirektørerne og
kommissærerne.
Kommissionens korrigerende foranstaltninger lægger pres på medlemsstaterne for at få
dem til at afhjælpe svagheder i deres forvaltnings- og kontrolsystemer
Forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner vedrører normalt komplekse
problemer, som det tager lang tid at løse
82. Kommissionens procedurer i forbindelse med forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner bør være så hurtige, som problemernes kompleksitet tillader det. Vi
analyserede derfor de 72 sager i vores stikprøve for at fastslå procedurernes samlede
varighed og længden af de forskellige faser.
83. Kommissionens procedure har ikke samme varighed som betalingsblokeringen (jf. punkt
93). Kommissionens procedure begynder med den udløsende begivenhed og varer, indtil
den forebyggende foranstaltning ophæves, eller den finansielle korrektion er gennemført.
Den er således længere end betalingsblokeringen, der begynder med den første
forebyggende foranstaltning og varer, indtil de forebyggende foranstaltninger ophæves (jf.
bilag I).
De procedurer, der førte til finansielle korrektioner, varede op til 21 måneder i perioden
2007-2013
84.
Figur 10
viser resultaterne af vores analyse af, hvor lang tid det i sagerne i vores
stikprøve tog at gennemføre procedurer i forbindelse med forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner. Den gennemsnitlige varighed af procedurerne fra den udløsende
begivenhed, indtil de forebyggende foranstaltninger blev ophævet, eller den finansielle
korrektion var gennemført, varierede fra 10 til 21 måneder. Den længste varighed
konstaterede vi i sager, der omfattede både forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner, og den korteste konstaterede vi i sager, der kun omfattede forebyggende
foranstaltninger.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0051.png
49
Figur 10 - Gennemsnitlig varighed af procedurer i forbindelse med forebyggende
foranstaltninger og finansielle korrektioner i de undersøgte sager vedrørende
programperioden 2007-2013 (måneder)
Sager, der kun omfattede finansielle
korrektioner
(28 sager)
Sager med både forebyggende
foranstaltninger og finansielle
korrektioner
(28 sager)
Sager, der kun omfattede forebyggende
foranstaltninger
(16 sager)
0
17,5
20,8
10,1
6
(måneder)
12
18
24
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
De procedurer, der førte til forebyggende foranstaltninger, blev for det meste udløst af
medlemsstaternes egne revisioner, og varede kun halvt så længe
85. Ifølge Kommissionen blev to tredjedele af de forebyggende foranstaltninger udløst af
resultater af nationale revisioner
33
. Dette gjaldt også i 12 af de 16 sager i vores stikprøve.
Disse procedurer er væsentlig kortere: Det er ikke nødvendigt at bruge tid på at fastlægge
problemerne, og man kan derfor gå direkte til at finde løsninger.
86. Hovedparten af de resterende finansielle korrektioner udløses af Kommissionens
revisioner. I vores stikprøve udløste Kommissionens revisioner 17 af de 28 sager, der kun
omfattede finansielle korrektioner, og 13 af de 28 blandede sager. Det tager meget længere
tid at løse disse sager, især hvis Kommissionen pålægger finansielle korrektioner. En af
årsagerne til de langvarige procedurer i forbindelse med finansielle korrektioner er, at de
ofte vedrører komplekse problemer, og at medlemsstaterne næsten altid i første omgang
anfægter Kommissionens konstateringer. Før der kan fastslås en fejl, skal de konstaterede
forhold behandles i en afklaringsprocedure mellem medlemsstaten og Kommissionen,
hvilket tager tid.
87. Forordningen fastsætter frister for medlemsstatens svar på Kommissionens
anmodninger om oplysninger. I 34 % af sagerne i vores stikprøve accepterede Kommissionen
33
Jf. den årlige aktivitetsrapport for 2015 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik, s. 68.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0052.png
50
imidlertid ikke medlemsstaternes første svar med beskrivelsen af de aktioner, de havde
truffet for at afhjælpe svaghederne, da de ikke gav den oplysninger i tilstrækkeligt omfang
og tilstrækkelig kvalitet. I disse sager var medlemsstaternes svar altså af en sådan
beskaffenhed, at procedurerne måtte gentages.
88. Vi undersøgte også, om en anden årsag til de langvarige procedurer kunne være, at
Kommissionen ikke formulerer sine krav specifikt nok. Vores analyse viste imidlertid, at
Kommissionens anmodninger i ni ud af ti tilfælde var specifikke nok til, at medlemsstaterne
kunne iværksætte de krævede aktioner.
89. Hertil kommer, at det i forbindelse med finansielle korrektioner tager tid at fastsætte det
korrekte korrektionsniveau, når medlemsstaten har accepteret, at der er tale om fejl. I
mange tilfælde er Kommissionen enig med den pågældende medlemsstat i, at der bør
foretages yderligere kontrol for at fastlægge alvoren af fejlene og fastsætte den korrekte
korrektion.
Afbrydelse og suspension af betalinger indebærer en betydelig finansiel risiko for
medlemsstaterne
90. Kommissionens aktioner bør gøre OP'ets forvaltnings- og kontrolsystem mere effektivt
med hensyn til at forebygge, opdage og korrigere fejl. Sådanne forbedringer foretages ofte
hurtigere, hvis der er en finansiel omkostning ved ikke at handle hurtigt. Vi vurderede derfor
de forebyggende foranstaltningers effekt på medlemsstatsniveau og kommissionsniveau.
I en væsentlig del af programmerne blev betalingerne afbrudt eller suspenderet i mellem tre
og ni måneder
91. Pr. udgangen af 2015 havde Kommissionen afbrudt betalingsfristen for et beløb svarende
til i alt 10 % af samtlige betalinger vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden og ESF
34
. Der var
truffet suspensionsafgørelser vedrørende 15 % af samtlige programmer. Betalingerne til
programmer eller dele af programmer i perioden 2007-2013 var i gennemsnit blevet
34
Datakilde: De årlige aktivitetsrapporter for 2010-2015 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik og
GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0053.png
51
tilbageholdt i over otte måneder som følge af afbrydelser og/eller suspensioner. Kun i fem
medlemsstater (Kroatien, Cypern, Danmark, Finland og Irland) var ingen OP'er blevet afbrudt
eller suspenderet.
92. For langt de fleste medlemsstater gjaldt det, at betalingerne til mindst ét af deres
programmer som følge af afbrydelser og/eller suspensioner i gennemsnit var blevet
tilbageholdt i mellem tre og ni måneder. Vi beregnede en samlet median på 146 dage for
betalingsblokeringerne. I Italien og Spanien var den gennemsnitlige varighed imidlertid
næsten et år (jf.
tabel 3).
Tabel 3 - Gennemsnitlig varighed af betalingsblokeringerne vedrørende medlemsstaternes
OP'er i programperioden 2007-2013
Medlems-
stater
<3 måneder
Estland
Grækenland
Litauen
Polen
Sverige
3-6 måneder
Frankrig
Letland
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Portugal
Rumænien
Slovenien
Det Forenede
Kongerige
Grænseoverskridende
samarbejde
10
6-9 måneder
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske
Republik
Tyskland
Ungarn
Østrig
Slovakiet
>9 måneder
Spanien
Italien
I ALT
5
7
2
Note:
Tabellen viser den gennemsnitlige betalingsblokering pr. OP for hver medlemsstat. Det betyder
ikke, at samtlige OP'er for en given medlemsstat blev blokeret, eller at samtlige blokeringer fandt
sted samtidig.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
Forebyggende foranstaltninger giver medlemsstaterne incitamenter til at forbedre deres
systemer
93. Hvis man forudsætter et jævnt betalingstempo og medregner samtlige udgifter i samtlige
28 medlemsstater, udbetalte Kommissionen i programperioden 2007-2013 i gennemsnit
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0054.png
52
110 millioner euro hver dag fra EFRU, Samhørighedsfonden og ESF
35
. Dette illustrerer den
potentielle økonomiske effekt af at tilbageholde betalinger fra EU-budgettet til
medlemsstaterne, navnlig til de medlemsstater, der modtager hovedparten af
samhørighedsudgifterne.
94. Når betalingsfristen for en betalingsanmodning afbrydes, eller når de mellemliggende
betalinger eller dele af dem suspenderes, får medlemsstaterne ikke godtgjort udgifter af
Kommissionen, selv om de indsender betalingsanmodninger. I denne periode skal
medlemsstaterne finansiere projekterne over deres egne budgetter, eller også ophører
betalingerne til projekterne.
95. Det betyder ikke nødvendigvis, at EU-midlerne er tabt for medlemsstaten, da
Kommissionen vil godtgøre de udgifter, der er påløbet i blokeringsperioden, når den
forebyggende foranstaltning ophæves. Hvis medlemsstaten er nødt til at finansiere
projekterne over sit nationale budget, vil det dog sandsynligvis give likviditetsproblemer,
fordi der kommer færre midler ind. Situationen kan forværres, hvis der skal finansieres
mange projekter, og/eller årsagerne til afbrydelsen eller suspensionen er komplekse og fører
til langvarige afhjælpende foranstaltninger. Risikoen for, at de blokerede udgifter faktisk
tabes, stiger desuden hen mod slutningen af programperioden.
96. Usikkerhed om betalingsanmodninger kan også give Kommissionen
budgetforvaltningsproblemer. Dels kan den måske ikke få brugt de tildelte
betalingsbevillinger. Dels kan den få svært ved at opfylde alle sine betalingsforpligtelser, hvis
flere betalingsafbrydelser eller -suspensioner ophæves samtidig, dvs. den kan få et
likviditetsproblem. Endvidere kan den få svært ved at planlægge betalingerne og opstille
budgettet. Vi undersøgte, om der kunne være en risiko for, at Kommissionen for at undgå
sådanne usikkerhedsmomenter ophæver en betalingsblokering før årets udgang, så
medlemsstaten ikke taber midler. Det var imidlertid ikke tilfældet i nogen af de undersøgte
sager.
35
Beregning foretaget ved at dividere det samlede udbetalte beløb til politikområdet pr.
31. december 2015 med det antal dage, der gik fra den første mellemliggende betaling
vedrørende programperioden (den 22. april 2008) til den 31. december 2015.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0055.png
53
Kommissionen ophæver foranstaltninger gradvis for at sikre, at udgifter kan godtgøres så
hurtigt som muligt
97. En betalingsblokering påvirker normalt enten hele programmet eller en del af det (f.eks.
en prioritet eller et antal foranstaltninger). Det kan også indebære, at der tilbageholdes
godtgørelser af udgifter vedrørende projekter, som måske ikke er berørt af de problemer,
der har udløst de forebyggende foranstaltninger, men som indtil modtagelsen af
medlemsstatens svar er omfattet af manglende sikkerhed med hensyn til udgifternes
lovlighed og formelle rigtighed.
98. Under vores gennemgang af sager fandt vi flere tilfælde, hvor Kommissionen på grundlag
af medlemsstaternes oplysninger om øremærkningsproblemer anvendte en tilgang baseret
på proportionalitetsprincippet og ophævede sine forebyggende foranstaltninger gradvis, så
godtgørelsen af udgifter over EU-budgettet kunne genoptages så hurtigt som muligt
vedrørende den del af programmet, der ikke var berørt af de mangler, der oprindelig førte til
afbrydelsen eller suspensionen (jf.
tekstboks 3).
I programperioden 2014-2020 er
Kommissionen forpligtet til at anvende denne tilgang
36
.
Tekstboks 3 - Eksempel på god praksis, hvor Kommissionen begrænsede sine foranstaltninger til de
berørte sager for at bidrage til opfyldelsen af programmets mål
I april 2015 afbrød Kommissionen betalingsfristen for en betalingsanmodning i Rumænien, fordi der
blev opdaget svagheder i forvaltningsmyndighedens og de bemyndigede organers kontrol af
ansøgernes status som SMV'er (små og mellemstore virksomheder). I juli 2015 ophævede
Kommissionen på grundlag af medlemsstatens oplysninger afbrydelsen for de udgifter, der var
anmeldt vedrørende finansielle instrumenter, fordi det kunne konstateres, at disse
finansieringsordninger ikke var påvirket af de opdagede svagheder.
36
Jf. artikel 83 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0056.png
54
Kommissionen havde svært ved at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af
finansielle korrektioner og vurdere de langsigtede virkninger af sine korrigerende
foranstaltninger
Oplysningerne fra medlemsstaterne om deres gennemførelse af finansielle korrektioner
vedrørende perioden 2007-2013 muliggjorde ikke en solid overvågning
Kommissionen bør sikre, at medlemsstaterne i alle tilfælde har gennemført de finansielle
korrektioner fuldt ud
99. Med hensyn til perioden 2007-2013 forlader Kommissionen sig på attester eller breve fra
attesteringsmyndighederne i forbindelse med sin vurdering af, om medlemsstaterne på
deres betalingsanmodninger har fratrukket de aftalte beløb vedrørende finansielle
korrektioner, så de næste mellemliggende betalinger kan godkendes. Der er ikke fastlagt
regler eller retningslinjer for disse dokumenters format og indhold: De indeholder de
oplysninger, som den enkelte attesteringsmyndighed anser for relevante. I nogle af de
undersøgte sager var de oplysninger, Kommissionen havde modtaget, utilstrækkelige til, at
den kunne kontrollere, om de finansielle korrektioner var foretaget.
100. Endvidere forpligter forordningerne vedrørende perioden 2007-2013 ikke
revisionsmyndighederne til at kontrollere disse attesters indhold og vurdere, om de pålagte
finansielle korrektioner er fratrukket fuldt ud. Indtil videre har Kommissionen heller ikke
systematisk bedt dem om at gøre det. Kommissionen fik således ingen uafhængig
bekræftelse af, hvordan de finansielle korrektioner blev gennemført i praksis. Dette gjaldt
især i programperiodens tidlige år.
Kommissionen identificerede mangler i medlemsstaternes rapportering om
tilbagetrækninger og inddrivelser i perioden 2007-2013
101. I programperioden 2007-2013 skulle medlemsstaterne hvert år sende Kommissionen en
oversigt over de beløb, der henholdsvis er trukket tilbage, er inddrevet, endnu ikke er
inddrevet og ikke kan inddrives
37
. Denne beretning dækker både finansielle korrektioner
37
Artikel 20 i forordning (EF) nr. 1828/2006.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0057.png
55
pålagt af Kommissionen og finansielle korrektioner pålagt af medlemsstaterne selv. I 2010
bad Europa-Parlamentet og Rådet Kommissionen om oplysninger om medlemsstaternes
korrektionskapacitet vedrørende programperioden 2007-2013
38
.
102. Mellem 2011 og 2015 foretog Kommissionen 47 inddrivelsesrevisioner, som omfattede
19 medlemsstater og 113 OP'er udvalgt på grundlag af en risikoanalyse. I 72 af disse
113 OP'er opdagede Kommissionen væsentlige mangler.
103. Vores analyse af alle rapporterne med relation til disse revisioner viste, at manglerne
navnlig vedrørte:
a)
de nationale myndigheders håndtering af uregelmæssigheder (60 %). Kommissionen
mente, at der i flere medlemsstater gik for lang tid fra opdagelsen af en
uregelmæssighed til registreringen af den i ledelsesinformationssystemet og/eller fra
registreringen af en uregelmæssighed til afgørelsen om at tilbagetrække eller inddrive
de berørte beløb
b)
fuldstændigheden og nøjagtigheden af medlemsstaternes artikel 20-rapporter (40 %). I
disse sager havde medlemsstaterne enten undladt at rapportere alle de relevante
beløb, der henholdsvis var trukket tilbage, var inddrevet, endnu ikke var inddrevet og
ikke kunne inddrives, eller rapporteret beløb, som aldrig var blevet attesteret og
anmeldt til Kommissionen, eller som ikke vedrørte uregelmæssigheder, men derimod
vedrørte administrative fejl/skrivefejl eller projekter, der ikke længere var (eller aldrig
havde været) omfattet af OP'et
c)
utilstrækkelige inddrivelsesprocedurer (15 %). Der var sager, hvor regelstridige beløb
ikke blev inddrevet fra støttemodtagerne, eller hvor attesteringsmyndigheden ikke
sørgede for korrekt opfølgning af de inddrivelsesforanstaltninger, som
forvaltningsmyndigheden havde truffet.
38
Europa-Parlamentets afgørelse af 10. maj 2011 om decharge for gennemførelsen af Den
Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen
(P7_TA(2011)0194), punkt 19 og 24.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0058.png
56
104. Vi bemærker, at Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik og
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og
Inklusion anvender omtrent de samme metoder til at redegøre for upålidelige data fra
medlemsstaterne om finansielle korrektioner. Samlet set anslår Kommissionen med hensyn
til 2015, at ca. 9 % af de rapporterede beløb vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden og 4 %
af de rapporterede beløb vedrørende ESF er upålidelige.
105. Samlet set indikerer Kommissionens revisioner, at medlemsstaterne bør foretage
væsentlige forbedringer af deres rapportering om de beløb vedrørende perioden 2007-2013,
der henholdsvis er trukket tilbage, er inddrevet, endnu ikke er inddrevet og ikke kan
inddrives. Vores eget arbejde indikerer også, at medlemsstaternes rapportering om
finansielle korrektioner ikke er pålidelig nok
39
. Denne risiko vil dog blive mindsket i
programperioden 2014-2020 (jf. punkt 124-126).
Uensartet billede med hensyn til den langsigtede effekt af forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner på OP'er i programperioden 2007-2013
106. De fejlforekomster, der hvert år rapporteres af medlemsstaternes
revisionsmyndigheder for hvert OP (eller gruppe af OP'er) og valideres af Kommissionen, kan
betragtes som en indikator for effektiviteten af medlemsstaternes forvaltnings- og
kontrolsystemer med hensyn til at forebygge og opdage fejl. Hvis disse systemer fungerer
effektivt, bør omfanget af regelstridige udgifter ligge under væsentlighedstærsklen. De
validerede fejlforekomster rapporteres i generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter og
er et centralt element i Kommissionens vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemerne.
107. Hvis Kommissionens forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner er
effektive, bør de validerede fejlforekomster for et OP (eller en gruppe af OP'er) generelt
falde på lang sigt efter Kommissionens indgriben.
39
Årsberetningen for regnskabsåret 2015, punkt 6.70, og særberetning nr. 16/2013, punkt 29-40
(http://eca.europa.eu).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0059.png
57
108. Vedrørende de 20 udvalgte OP'er undersøgte vi derfor forholdet mellem udviklingen i
de validerede fejlforekomster og Kommissionens forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner (jf.
tabel 4).
109. Vores analyse viste, at den langsigtede effekt af forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner på fejlforekomsten i OP'er (eller grupper af OP'er) er uensartet. På
grundlag af vores analyse grupperede vi de undersøgte OP'er i tre kategorier:
a)
Ca. en tredjedel af OP'erne (eller grupperne af OP'er) havde validerede fejlforekomster,
der lå under Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 % (syv ud af 20)
b)
I en femtedel af OP'erne var fejlforekomsten betydelig lavere end før Kommissionens
indgriben (fire ud af 20)
c)
I næsten halvdelen af OP'erne var der intet bevis for, at Kommissionens indgriben havde
ført til et fald i de validerede fejlforekomster (ni ud af 20).
Tabel 4 - Effekt af Kommissionens indgriben på programmernes fejlforekomster i de
efterfølgende år
Kategori
1. Antal OP'er, der ikke udgør nogen særlig risiko, idet den
seneste fejlforekomst er på < 2 %
2. Fejlforekomsten var klart faldende efter iværksættelsen af
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
3. Fejlforekomsten steg/svingede trods iværksættelsen af
forebyggende foranstaltninger og/eller finansielle korrektioner
I alt
Antal OP'er
7
4
9
20
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
110. Vi mener imidlertid ikke, at de validerede fejlforekomster er en perfekt indikator for den
langsigtede effektivitet af Kommissionens forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner, især fordi de vedrører hele OP'et (eller gruppen af OP'er). Eftersom
gennemførelsesreglerne (f.eks. støtteberettigelsesregler, udbudsregler og statsstøtteregler)
er temmelig komplekse, kan der opstå mange typer fejl i et OP. Endvidere er Kommissionens
foranstaltninger normalt rettet mod specifikke prioriteter, bemyndigede organer, grupper af
projekter eller indkaldelser af forslag under et OP. Endelig er foranstaltningerne rettet mod
bestemte fejltyper (f.eks. specifikke restriktive udvælgelseskriterier eller problemer med
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0060.png
58
metoden til udvælgelse af projekter til medfinansiering). Derfor er det i mange tilfælde
sådan, at Kommissionens foranstaltninger korrigerer/forebygger fejl vedrørende en bestemt
del af et OP og relaterer til bestemte fejltyper.
111. Kommissionen bestræbte sig på at øge virkningen af sine forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner ved at udvide dem til at omfatte andre programmer, hvor der var
konstateret lignende svagheder. Dette førte til en øget effekt (jf.
tekstboks 4).
Tekstboks 4 - Kommissionens gode praksis med hensyn til at øge effekten af sine foranstaltninger:
Ungarn
I efteråret 2012 foretog Kommissionen en udbudsrelateret revision vedrørende de ungarske OP'er
for miljø og offentlig forvaltning. Revisionen afslørede, at et af de anvendte udvælgelseskriterier
(obligatorisk krav om registrering hos den ungarske ingeniørsammenslutning ved budafgivelsen) var
diskriminerende, og de reviderede programmer blev præsuspenderet i foråret 2013. Kommissionen
mente, at manglerne var systematiske og rakte ud over de reviderede OP'er. Derfor afbrød den også
betalingsfristen for Ungarns betalingsanmodninger vedrørende to andre programmer (OP'erne for
transport og social infrastruktur). Forvaltningsmyndighederne for disse programmer blev bedt om at
analysere, om de regelstridige praksis også var forekommet i deres programmer. Som følge af den
kontrol, de nationale myndigheder udførte, pålagde Kommissionen finansielle korrektioner
vedrørende alle fire programmer.
Kommissionens rapportering om forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
gjorde det svært at få et omfattende og analytisk overblik
Oplysningerne om forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner gives i
forskellige rapporter og dokumenter
112. Kommissionen bør rapportere om forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner på en omfattende og sammenhængende måde for at sikre, at de relevante
oplysninger er tilgængelige og lette at forstå for interessenterne. Vi gennemgik derfor alle de
publikationer vedrørende programperioden 2007-2013, der indeholder oplysninger om
foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet.
113. Kommissionen rapporterede oplysninger om sine foranstaltninger til beskyttelse af EU-
budgettet i flere forskellige publikationer. De vigtigste var de årlige aktivitetsrapporter fra de
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0061.png
59
ansvarlige generaldirektorater, EU's konsoliderede årsregnskab og den årlige meddelelse om
beskyttelse af EU-budgettet. Disse blev suppleret af kvartalsrapporterne om finansielle
korrektioner og den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport (indtil 2014 den årlige
sammenfattende rapport om Kommissionens resultater på forvaltningsområdet) (jf.
tabel 5).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0062.png
60
Tabel 5 - Kommissionens publikationer om forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
Titel
Modtager(e)
Forelægges senest
Dækning
Indhold
Den årlige aktivitetsrapport redegør for årets resultater og
initiativer som fastsat i forvaltningsplanen samt for
anvendelsen af ressourcer. Den indeholder også detaljerede
oplysninger om Kommissionens kontrolaktiviteter og de
dermed forbundne forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner vedrørende de enkelte
medlemsstater.
EU's årsregnskab består af regnskabet (samt
bemærkningerne til det) og de konsoliderede beretninger om
budgetgennemførelsen. Det indeholder samlede oplysninger
om de finansielle korrektioner vedrørende de enkelte fonde.
Til og med 2012 blev der om forebyggende foranstaltninger
givet oplysninger for hver enkelt medlemsstat, men
siden 2013 er der kun blevet offentliggjort samlede tal. Fra
og med 2015 rapporteres oplysningerne om forebyggende
foranstaltninger ikke i årsregnskabet, men kun i meddelelsen
om beskyttelse af EU-budgettet
Meddelelsen beskriver funktionen af de forebyggende og
korrigerende mekanismer, der anvendes til at beskytte EU-
budgettet mod ulovlige eller regelstridige udgifter, og angiver
skønnede tal for resultaterne af anvendelsen. Den
indeholder samlede oplysninger om forebyggende
foranstaltninger og samlede oplysninger såvel som
oplysninger for de enkelte medlemsstater om finansielle
korrektioner.
Kvartalsrapporterne giver regelmæssige oplysninger om de
finansielle korrektioner vedrørende de enkelte fonde under
samhørighedspolitikken.
Den sammenfattende rapport beskriver det foregående års
resultater på forvaltningsområdet baseret på de forskellige
generaldirektørers årlige aktivitetsrapporter.
Offentliggjort siden
Årlige aktivitetsrapporter
Europa-Parlamentet og Rådet
31. marts
1
Specifikt
politikområde
2007
Årsregnskabet
Europa-Parlamentet, Rådet og
Revisionsretten
31. juli
Hele budgettet
2007
Meddelelsen om
beskyttelse af EU-
budgettet
Europa-Parlamentet, Rådet og
Revisionsretten
31. oktober
2
Hele budgettet
2012
Kvartalsrapport
Den sammenfattende
rapport
3
1
2
Europa-Parlamentet
Ved udgangen af hvert
kvartal
15. juni
Specifikt
politikområde
Hele budgettet
2008
Europa-Parlamentet og Rådet
2007
Fra og med regnskabsåret 2015 forelægges de årlige aktivitetsrapporter senest den 30. april.
Fra og med regnskabsåret 2015 forelægges meddelelsen som en del af den såkaldte "integrerede regnskabsaflæggelsespakke" sammen med det konsoliderede
årsregnskab senest den 31. juli.
3
Fra og med regnskabsåret 2015 indgår den sammenfattende rapport i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
DA.docx
8.3.2017
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0063.png
61
114. Samtlige rapporter undtagen de årlige aktivitetsrapporter var udarbejdet af
Kommissionens Generaldirektorat for Budget på grundlag af oplysninger, som
Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik og Generaldirektoratet for
Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion havde fremlagt i
overensstemmelse med instrukser eller retningslinjer (for generaldirektoraternes årlige
aktivitetsrapporter) fra Generaldirektoratet for Budget.
Indtil videre har ingen af Kommissionens rapporter givet et analytisk overblik over
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner i programperioden 2007-2013
115. Samhørighedsudgifterne er baseret på flerårig programmering. Vi mener derfor, at
Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en konsolideret rapport med
aktuelle nøgleoplysninger om de forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
vedrørende programperioden
40
.
116. Vores analyse af de relevante rapporter i
tabel 5
viste imidlertid, at de tilsammen kun
dækker forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner vedrørende et antal år.
Der var ingen planer om en særlig rapport, der kunne give et analytisk overblik over
programperioden som helhed.
117. Med hensyn til perioden 2000-2006 noterer vi, at Kommissionen i 2013 udsendte en
ad hoc-rapport om de finansielle korrektioner og afslutningsstatus for EFRU-programmer,
ESF-programmer og samhørighedsfondsprojekter. Der er endnu ikke planlagt en sådan
rapport vedrørende programperioden 2007-2013.
Kommissionens rapporter indeholdt ikke tilstrækkelig mange sammenligninger mellem
medlemsstaterne og eksempler på god praksis med hensyn til at forebygge, opdage og
korrigere tilbagevendende problemer
118. Kommissionens rapporter bør indeholde relevante oplysninger, som giver en bedre
forståelse af situationen med hensyn til forebyggende foranstaltninger og finansielle
40
Særberetning nr. 36/2016 om vurdering af ordningen for afslutning af
samhørighedsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikter 2007-2013
(punkt 56) (http://eca.europa.eu).
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0064.png
62
korrektioner, så forvaltnings- og kontrolsystemerne kan forbedres på en hensigtsmæssig
måde. Vi talte derfor medlemmer af Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg og
Regionaludviklingsudvalg samt med repræsentanter for medlemsstaterne i Gruppen
vedrørende Strukturforanstaltninger under Rådet for Den Europæiske Union og spurgte
dem, om de fandt de tilgængelige rapporter nyttige.
119. De fleste af de adspurgte mente, at oplysningerne fra Kommissionen var tilstrækkelige
eller endda for omfattende. De adspurgte repræsentanter for medlemsstaterne syntes, at de
årlige aktivitetsrapporter var den mest nyttige informationskilde, da de indeholder
oplysninger, som de kan bruge til at benchmarke deres egne programmer i forhold til andre
medlemsstaters programmer. Endelig skal det bemærkes, at kun meget få af de adspurgte
kendte til kvartalsrapporterne.
120. De fleste af de adspurgte mente, at Kommissionen kommunikerer klart om systemet for
foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet, men halvdelen ville gerne have flere
oplysninger om den faktiske anvendelse af foranstaltningerne og deres praktiske
konsekvenser. Under vores samtaler blev følgende elementer efterlyst: forklaringer på
tilbagevendende problemer vedrørende anmeldelse af regelstridige udgifter, oplysninger om
årsager til typiske eller gentagne fejl og anvisninger på bedste praksis med hensyn til at
forebygge, opdage og korrigere dem. Sådanne oplysninger kunne hjælpe medlemsstaterne
til at forbedre deres egne forvaltnings- og kontrolsystemer.
Kommissionens informationssystemer giver ikke et konsolideret overblik over forebyggende
foranstaltninger og finansielle korrektioner
121. Kommissionens generaldirektorater registrerer de oplysninger, der er nødvendige med
henblik på overvågning af og rapportering om forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner, i deres regnskabssystem og i forskellige elektroniske regneark. Vi konstaterede,
at der i disse regneark var forskellige mangler, som gjorde det svært at få et overblik og
foretage dybtgående analyser:
a)
De forskellige systemer er ikke integreret, og data skal indføres manuelt
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0065.png
63
b)
Der er i forbindelse med de enkelte sager ikke noget overblik over alle Kommissionens
foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet. I stedet opbevares oplysningerne om
henholdsvis forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner særskilt. Da der
ikke er nogen forbindelse mellem de to, er det vanskeligt at følge, hvordan en sag
udvikler sig fra den udløsende begivenhed til ophævelsen af de forebyggende
foranstaltninger eller gennemførelsen af de finansielle korrektioner
c)
Databaserne indeholder ikke altid de oplysninger, som er nødvendige for en
sammenlignende analyse af sager. Det ville gøre det lettere for ISFCC at sikre, at
ensartede sager behandles på en ensartet måde.
De lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende perioden 2014-2020 har i væsentlig grad
styrket Kommissionens muligheder for at beskytte EU-budgettet mod regelstridige udgifter
122. Når Kommissionen med henblik på en ny programperiode etablerer og udformer
systemet for forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner, bør den bygge på de
indhøstede erfaringer og afhjælpe de svagheder, der blev konstateret under gennemførelsen
af programmer i de foregående perioder. Vi gennemgik derfor den relevante EU-lovgivning
og sammenholdt den med de konstaterede mangler for at vurdere, i hvilket omfang dette
var gjort med henblik på programperioden 2014-2020.
Rapporteringen om finansielle korrektioner er integreret i den årlige kontrolpakke og
undersøges af revisionsmyndigheden
123. Med hensyn til programperioden 2007-2013 konstaterede Kommissionen selv mangler
vedrørende rigtigheden og fuldstændigheden af oplysningerne i artikel 20-rapporterne, og
vores revisioner viste, at der var risici forbundet med de finansielle korrektioner, som
medlemsstaterne rapporterede, og som Kommissionen brugte til at beregne den
kumulerede restrisiko (jf. punkt 103-106).
124. Med forordningerne for perioden 2014-2020 blev det indført, at Kommissionen hvert år
skal gennemgå og godkende regnskaberne. Hver medlemsstat skal indsende en kontrolpakke
som led i den årlige regnskabsafslutning af hvert OP (eller hver gruppe af OP'er). Denne
pakke indeholder årsregnskabet med oplysninger om de beløb, der er trukket tilbage eller
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0066.png
64
inddrevet
41
, forvaltningserklæringen og den årlige sammenfatning af udførte kontroller.
Revisionsmyndigheden afgiver en revisionserklæring og forelægger en årlig kontrolrapport.
De første kontrolpakker blev udarbejdet i første halvdel af 2016.
125. I modsætning til i de foregående perioder skal oplysningerne om de beløb, der er
trukket tilbage eller inddrevet, nu rapporteres i årsregnskabet og indgå i medlemsstatens
beregning af den kumulerede restrisiko for hvert OP (eller hver gruppe af OP'er). Endvidere
skal medlemsstatens revisionsmyndighed nu kontrollere fuldstændigheden og
pålideligheden af disse oplysninger
42
.
126. På grundlag af disse dokumenter skal Kommissionen foretage en årlig undersøgelse af
det operationelle program og i den forbindelse fastlægge de støtteberettigede udgifter for
det pågældende år. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at korrigere alle
uregelmæssigheder før den årlige regnskabsafslutning (dvs. tilbagetrække eller inddrive
regelstridige udgifter med mulighed for at erstatte dem med nye udgifter). Hvis dette ikke
sker, kan Kommissionen iværksætte en procedure for finansiel korrektion.
De lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende perioden 2014-2020 giver
Kommissionen flere beføjelser til at beskytte EU-budgettet
Tilbageholdelse af 10 % fra alle mellemliggende betalinger i perioden 2014-2020
127. I den lovgivningsmæssige ramme for perioden 2014-2020 blev det fastsat, at der
tilbageholdes 10 % fra de mellemliggende betalinger
43
. Det betyder, at Kommissionen i løbet
af regnskabsåret kun betaler 90 % af de anmeldte mellemliggende udgifter. De resterende
10 % afregnes efter indsendelsen og godkendelsen af kontrolpakken. Denne tilbageholdelse
af 10 % kan sammenlignes med en almindelig betingelsesbaseret sikkerhedsforanstaltning,
idet pengene kan udbetales til medlemsstaten, hvis alt viser sig at være i orden i forbindelse
med den årlige regnskabsafslutning.
41
42
43
Artikel 137 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Artikel 127 og 137 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Artikel 130 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0067.png
65
128. I lyset af de fejlforekomster, der blev konstateret i perioden 2007-2013, mener vi, at
dette potentielt kan sikre en bedre beskyttelse af EU-budgettet, fordi det giver
Kommissionen en tilstrækkelig buffer til at træffe korrigerende foranstaltninger, selv hvis
medlemsstaten slet ikke gennemfører finansielle korrektioner.
Det er muligt at anvende finansielle nettokorrektioner hvert år, hvis der konstateres
alvorlige svagheder, som medlemsstaten ikke har opdaget
129. I programperioden 2007-2013 afhang kriterierne for anvendelse af en finansiel
nettokorrektion af, om medlemsstaten godtog Kommissionens bemærkning (dvs. erkendte
fejlen) og bekræftede den dertil knyttede effekt (dvs. anvendte den finansielle korrektion)
44
.
Hvis den ikke gjorde, måtte Kommissionen træffe afgørelse om en finansiel korrektion. Kun
kommissionsafgørelsen havde en direkte nettoeffekt (jf. punkt 19).
130. Denne ordning er blevet erstattet af et selvkorrigerende system, hvor medlemsstaten
skal anvende den finansielle korrektion med det samme. Hvis alvorlige systemmangler, som
medlemsstaten ikke har opdaget under sine kontroller og revisioner før den årlige
godkendelse af regnskabet, konstateres i programperioden 2014-2020 (enten af
Kommissionen eller i forbindelse med vores revisioner), anvender Kommissionen en finansiel
nettokorrektion, der fører til tab af midler for medlemsstaten
45
.
131. Systemet skal tilskynde medlemsstaterne - og især deres revisionsmyndigheder - til at
sikre, at EU-midlerne bruges på en lovlig og formelt rigtig måde, og at alle de nødvendige
finansielle korrektioner med henblik på at beskytte EU-budgettet mod regelstridige udgifter
er foretaget på nationalt niveau. Dette ansvar ligger primært hos
forvaltningsmyndighederne. Revisionsmyndighederne vil imidlertid fungere som sidste
forsvarslinje med hensyn til at forhindre, at dele af de nationale finansieringsrammer går
tabt allerede under gennemførelsen. Endvidere vil de finansielle korrektioner blive anvendt
på årsbasis og være klart knyttet til frigivelsen af den efterfølgende mellemliggende betaling.
44
45
Artikel 100, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 145, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1303/2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0068.png
66
Bilag V
indeholder en sammenligning af ordningerne for perioderne 2007-2013 og 2014-
2020.
132. Vi bemærkede også, at det tog lang tid at afslutte de procedurer, der førte til finansielle
korrektioner i perioden 2007-2013 (jf. punkt 87). I en af vores tidligere særberetninger blev
lignende forhold konstateret med hensyn til programperioden 2000-2006
46
.
133. Vi mener, at disse procedurers varighed vil blive væsentlig kortere takket være kravet
om, at regnskabet skal afsluttes og kontrolpakken indsendes inden en bestemt frist
(15. februar det følgende år). Dette vil tilskynde medlemsstaterne til at afhjælpe problemer
hurtigere, så de kan inkludere de pågældende udgifter i regnskabet, og vil sandsynligvis
bidrage til at gøre processen væsentlig hurtigere end i perioden 2007-2013.
Det er også muligt at suspendere betalinger og anvende finansielle korrektioner ved
programafslutningen, hvis resultatmålene ikke opfyldes
134. I programperioden 2014-2020 vil det også være muligt at indlede
suspensionsprocedurer og pålægge finansielle korrektioner, hvis de fastsatte mål for
resultatindikatorerne ikke opfyldes. De mangelfulde resultater skal imidlertid kunne
tilskrives klart identificerede svagheder i gennemførelsen, og Kommissionen skal give
medlemsstaten meddelelse om disse svagheder
47
. Hvis medlemsstaten ikke har truffet
afhjælpende foranstaltninger til at rette op på disse svagheder, kan Kommissionen
suspendere betalinger til medlemsstaten. Hvis medlemsstaten ved afslutningen af
programperioden stadig ikke har truffet afhjælpende foranstaltninger til at rette op på
svaghederne, kan Kommissionen anvende finansielle korrektioner.
46
Særberetning nr. 3/2012.
Artikel 22 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 2 og 3 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om
generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EUT L 138 af
13.5.2014, s. 5).
47
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0069.png
67
135. Vi mener, at dette er et første skridt i retning af at afhjælpe det forhold, vi gennem lang
tid har kritiseret, nemlig at der i programperioden 2007-2013 ikke var nogen retlige
bestemmelser, der gav mulighed for at pålægge finansielle korrektioner for mangelfulde
resultater (jf. punkt 25). Dog er der i rammen for 2014-2020 stadig ikke nogen egentlige
finansielle incitamenter eller sanktioner knyttet til de resultater, der opnås med EU-midler
48
.
Der er indført foranstaltninger knyttet til forsvarlig økonomisk styring, men de er vanskelige
at anvende i praksis
136. I programperioden 2014-2020 kan Kommissionen også foretage suspensioner på
grundlag af bredere spørgsmål vedrørende forsvarlig økonomisk styring
49
. Nærmere bestemt
kan Kommissionen foreslå Rådet, at det suspenderer betalinger eller forpligtelser, hvis
medlemsstaten ikke har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til at ændre sin
partnerskabsaftale
50
, eller hvis den ikke har truffet effektive foranstaltninger for at rette op
på sit uforholdsmæssigt store underskud.
137. I situationer med tilknytning til økonomisk styring er det imidlertid ikke kun op til
Kommissionen at afgøre, om der skal suspenderes betalinger. Kommissionen skal holde
Europa-Parlamentet informeret, når en sådan situation opstår, og indgå i en struktureret
dialog med Europa-Parlamentet, hvis det anmoder den om det. Derefter skal Kommissionen
fremsætte et forslag til Rådet om at suspendere betalingen, og derefter træffer Rådet
afgørelse ved en gennemførelsesretsakt. Forordningen fastsætter også maksimumsniveauer
for suspensioner knyttet til økonomisk styring, angivet som procentdele af betalingerne eller
forpligtelserne.
138. Kommissionen overvejede for første gang at foreslå betalingssuspensioner knyttet til
spørgsmål vedrørende økonomisk styring (nærmere bestemt uforholdsmæssigt store
48
Årsberetningen for regnskabsåret 2013, punkt 10.16.
Artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
Jf. særberetning nr. 2/2017 "Kommissionens forhandling af partnerskabsaftaler og programmer
på samhørighedsområdet for perioden 2014-2020: Udgifterne er i højere grad rettet mod
Europa 2020-prioriteterne, men ordningerne for resultatmåling bliver stadig mere komplekse"
(http://eca.europa.eu).
49
50
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0070.png
68
underskud) over for Spanien og Portugal i 2016
51
. I lyset af den vanskelige økonomiske og
finanspolitiske situation besluttede Kommissionen i november 2016 ikke at foreslå
suspension i disse sager. I stedet anbefalede Kommissionen, at Portugal bragte sit
uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2016, og at Spanien gjorde det samme
senest i 2018. På dette grundlag kan det blive vanskeligt at anvende denne bestemmelse i
programperioden 2014-2020.
Det giver større juridisk sikkerhed, at reglerne har form af forordninger i stedet for
retningslinjer
139. I programperioden 2014-2020 har reglerne vedrørende finansielle korrektioner en
anden retlig form (og dermed en tilsvarende større juridisk værdi). Eksempler:
a)
Metoden til fastlæggelse af finansielle korrektioner og vejledende satser for
korrektioner vedrørende fejl i forbindelse med offentlige indkøb har siden
programperioden 2000-2006 været fastsat i Kommissionens retningslinjer
52
. Disse
retningslinjer beskriver den metode, Kommissionen bruger i de pågældende sager, og
medlemsstaterne blev anbefalet at bruge den. Da disse regler blev ajourført i 2013, blev
de vedtaget ved en kommissionsafgørelse
53
51
Baseret på Rådets afgørelse af 12. juli 2016 i medfør af artikel 126, stk. 8, i traktaten om den
Europæiske Unions funktionsmåde om konstatering af, at Spanien og Portugal ikke havde truffet
virkningsfulde foranstaltninger under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud.
COCOF-notat nr. 07/0037/03 - Retningslinjer for fastsættelse af finansielle korrektioner af
udgifter, som medfinansieres af strukturfondene eller Samhørighedsfonden i forbindelse med
manglende opfyldelse af reglerne for offentlige indkøb
Kommissionens afgørelse C(2013) 9527 final af 19.12.2013 om fastsættelse og godkendelse af
retningslinjerne for fastsættelse af finansielle korrektioner, Kommissionen skal anvende på
udgifter finansieret af Unionen under delt forvaltning, for manglende overholdelse af reglerne
om offentlige indkøb.
52
53
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0071.png
69
b)
Kommissionens metode til anvendelse af faste korrektioner i programperioden 2007-
2013 var fastsat i en kommissionsbeslutning fra 2011
54
. De tilsvarende regler for
programperioden 2014-2020 blev inkluderet i en delegeret kommissionsforordning
55
.
140. Dette styrker Kommissionens muligheder for at håndhæve disse bestemmelser og sikre
en mere ensartet tilgang i medlemsstaterne i perioden 2014-2020. Det forhold, at de
gældende regler har form af forordninger eller kommissionsafgørelser i stedet for
retningslinjer, begrænser også Kommissionens skønsbeføjelser ved fastsættelsen af
korrektionssatsen og giver dermed medlemsstaterne større juridisk sikkerhed.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
141. Samlet set havde Kommissionen pr. udgangen af 2015 (dvs. før afslutningen af
programperioden 2007-2013) gjort effektiv brug af de foranstaltninger, som den i
programmeringsperioden 2007-2013 rådede over til beskyttelse af EU-budgettet mod
regelstridige udgifter.
142. Vores revision viste, at de finansielle korrektioner vedrørende perioden 2000-2006
beløb sig til 8 616 millioner euro eller 3,8 % af det samlede budget for EFRU,
Samhørighedsfonden og ESF. Ved afslutningen var der foretaget finansielle
nettokorrektioner i forbindelse med en række EFRU-programmer, ESF-programmer og
samhørighedsfondsprojekter - i 17 medlemsstater for EFRU's vedkommende, i
16 medlemsstater for ESF's vedkommende og i 11 medlemsstater for Samhørighedsfondens
vedkommende. Disse nettokorrektioner beløb sig til i alt 2 423 millioner euro (eller 1,1 % af
det samlede budget). Vi konstaterede også, at EU-Domstolen i det væsentlige har bekræftet
Kommissionens vurderinger af svagheder og dens finansielle korrektioner. Vi forventer, at
situationen er omtrent den samme med hensyn til perioden 2007-2013, men den endelige
effekt af de finansielle korrektioner kan først fastslås ved afslutningen. På grundlag af vores
undersøgelse af afsluttende betalinger vedrørende perioden 2000-2006 mener vi desuden,
54
Kommissionens beslutning K(2011) 7321.
Artikel 31 i forordning (EU) nr. 480/2014.
55
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0072.png
70
at Kommissionen bør være opmærksom, når den kontrollerer medlemsstaternes erklæringer
om afslutning.
143. Med hensyn til perioden 2007-2013 anvendte Kommissionen suspension af betalinger i
større udstrækning end tidligere, og den nye mulighed for at afbryde betalinger var et nyttigt
ekstra værktøj. Endvidere brugte Kommissionen forebyggende foranstaltninger tidligere end
i den foregående periode. Vi forventer, at der relativt vil blive gennemført flere finansielle
korrektioner vedrørende perioden 2007-2013 end vedrørende den foregående periode.
144. Vi konstaterede også, at Kommissionen anvendte forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Kommissionens interne procedurer for perioden 2007-2013 skulle sikre en harmoniseret
behandling af sager i alle programmer og medlemsstater. Vores analyse bekræftede
endvidere, at Kommissionens foranstaltninger vedrørende perioden 2007-2013 fokuserede
på de medlemsstater, der havde de mest risikobehæftede programmer.
145. Kommissionens korrigerende foranstaltninger lægger pres på medlemsstaterne for at få
dem til at afhjælpe svagheder i deres forvaltnings- og kontrolsystemer. Men både
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner vedrører normalt komplekse
problemer, som det tager lang tid at løse. De resulterende betalingsafbrydelser og -
suspensioner indebærer en betydelig finansiel risiko for medlemsstaterne. Med hensyn til
perioden 2007-2013 sigtede Kommissionen derfor mod at ophæve foranstaltningerne
gradvis, så godtgørelsen af udgifter kunne genoptages så hurtigt som muligt vedrørende den
del af programmet, der ikke var berørt af de mangler, der oprindelig førte til afbrydelsen
eller suspensionen.
146. Vi konstaterede imidlertid også, at Kommissionen har svært ved at overvåge
gennemførelsen af finansielle korrektioner. Oplysningerne fra medlemsstaterne om deres
gennemførelse af finansielle korrektioner i perioden 2007-2013 muliggør endnu ikke en solid
overvågning. Vi konstaterede også, at der tegnede sig et uensartet billede med hensyn til
den langsigtede effekt af forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner på
programmernes fejlforekomster i perioden 2007-2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0073.png
71
Anbefaling 1
Kommissionen bør anvende en streng tilgang til finansielle korrektioner ved afslutningen af
perioden 2007-2013 for at sikre, at de samlede udgifter, der er godtgjort over EU-budgettet,
er uden væsentlig forekomst af regelstridige udgifter.
Måldato for gennemførelsen: fra marts 2017 (hvor afslutningen begynder).
147. Kommissionens rapportering om forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner gør det svært at få et omfattende og analytisk overblik. Det skyldes
hovedsagelig, at oplysningerne om forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
gives i forskellige rapporter og dokumenter. Den ene af rapporterne kendte interessenterne
ikke engang til. Samtidig giver ingen af Kommissionens rapporter et analytisk overblik over
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner i programperioden 2007-2013 som
helhed. Endvidere mente repræsentanter for Europa-Parlamentet og Rådet ikke, at
Kommissionens rapporter indeholder tilstrækkelig mange sammenligninger mellem
medlemsstaterne og eksempler på god praksis med hensyn til at forebygge, opdage og
korrigere tilbagevendende problemer.
Anbefaling 2
Kommissionen bør udsende en ad hoc-rapport om de finansielle korrektioner og
afslutningsstatus for programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden og ESF, svarende til
den rapport, der i 2013 blev udarbejdet for perioden 2000-2006. Denne rapport bør
indeholde og sammenligne alle oplysninger om forebyggende og korrigerende
foranstaltninger vedrørende de enkelte fonde og de enkelte medlemsstater samt angive de
finansielle korrektioners effekt og restrisikoen.
Måldato for gennemførelsen: senest medio 2019.
148. Vi konstaterede mangler i de informationssystemer, Kommissionen bruger til at
overvåge og rapportere om forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
vedrørende programmerne i perioden 2007-2013. Navnlig er informationssystemerne ikke
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0074.png
72
integreret, og de giver i forbindelse med de enkelte sager ikke noget overblik over samtlige
forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner.
Anbefaling 3
For perioden 2014-2020 bør Kommissionen etablere et integreret overvågningssystem, som
omfatter både forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner.
Måldato for gennemførelsen: 2019.
149. De lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende perioden 2014-2020 styrker i
væsentlig grad Kommissionens muligheder for at beskytte EU-budgettet mod regelstridige
udgifter. Det skyldes hovedsagelig, at medlemsstaternes rapportering om finansielle
korrektioner nu er integreret i den årlige kontrolpakke og undersøges af
revisionsmyndighederne. Hertil kommer, at de lovgivningsmæssige bestemmelser
vedrørende perioden 2014-2020 giver Kommissionen flere beføjelser til at sikre, at der ikke
længere godtgøres regelstridige udgifter over EU-budgettet. Endelig giver det større juridisk
sikkerhed for medlemsstaterne, at reglerne har form af forordninger i stedet for
retningslinjer.
150. Samlet set mener vi, at disse ordninger vedrørende perioden 2014-2020 udgør en
væsentlig forbedring af systemets udformning.
Anbefaling 4
Kommissionen bør gøre effektiv brug af de væsentligt styrkede bestemmelser vedrørende
perioden 2014-2020 og, når det er nødvendigt, pålægge finansielle nettokorrektioner på
grundlag af sine egne kontroller og/eller Den Europæiske Revisionsrets revisioner.
Måldato for gennemførelsen: straks.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0075.png
73
Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg
på mødet den 8. marts 2017.
På Revisionsrettens vegne
Klaus-Heiner Lehne
Formand
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0076.png
1
Bilag I
Kommissionens procedurer i forbindelse med forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner
Et OP kan påvirkes af forskellige forebyggende foranstaltninger og/eller finansielle
korrektioner flere gange i sin løbetid og af forskellige årsager. Hele den række af
begivenheder, der knytter de forebyggende foranstaltninger og de finansielle korrektioner til
de(n) samme udløsende begivenhed(er), kaldes i denne beretning en "sag". En sag kan
således involvere én eller flere forebyggende foranstaltninger og/eller én eller flere
finansielle korrektioner.
Fra den udløsende begivenhed til ophævelsen af den forebyggende foranstaltning
De forebyggende foranstaltninger, der træffes af Kommissionen, udløses af
uregelmæssigheder eller alvorlige mangler konstateret af medlemsstaternes myndigheder
(f.eks. forvaltnings- eller revisionsmyndigheden), af Kommissionen selv eller af Den
Europæiske Revisionsret i forbindelse med kontroller og revisioner.
Kommissionen kan iværksætte en betalingsafbrydelse eller en advarsel når som helst, hvis
noget tyder på en alvorlig mangel i OP'ets forvaltnings- og kontrolsystem. Medlemsstaten
har så to muligheder: Den kan:
a)
afvise, at den konstaterede mangel findes, og underbygge sit synspunkt med yderligere
dokumentation, eller
b)
erkende, at manglen findes, og foreslå afhjælpende foranstaltninger. Disse kan have form
af en handlingsplan og/eller en finansiel korrektion ("bekræftet" finansiel korrektion).
Hvis Kommissionen er tilfreds med medlemsstatens svar, ophæver den afbrydelsen eller
advarslen. Ellers iværksætter Kommissionen en suspension efter at have konstateret en
alvorlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemet.
Det første trin i suspensionsproceduren består i at sende et præsuspensionsbrev, hvor
Kommissionen underretter medlemsstaten om manglen. Igen kan medlemsstaten så enten
afvise, at der er en mangel, eller erkende det og foreslå afhjælpende foranstaltninger.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0077.png
2
Disse proceduretrin og udvekslingen af korrespondance mellem Kommissionen og
medlemsstaten kan foregå i flere omgange.
Hvis Kommissionen er tilfreds med medlemsstatens svar, ophæver den præsuspensionen.
Dette kan ske når som helst i proceduren. Ellers suspenderer Kommissionen betalingerne til
OP'et ved at vedtage en afgørelse, som er en juridisk bindende retsakt. Herefter skal
medlemsstaten foreslå en korrigerende foranstaltning, før Kommissionen kan ophæve
suspensionen.
En afbrydelse eller præsuspension ophæves ved, at medlemsstaten underrettes om
ophævelsen i et brev, mens en suspension ophæves ved en ny afgørelse.
Fra den udløsende begivenhed til gennemførelsen af den finansielle korrektion
De udløsende begivenheder er omtrent de samme for finansielle korrektioner som for
forebyggende foranstaltninger. Også her forsøger Kommissionen først at få afklaret de
faktiske forhold sammen med medlemsstaten (gennem korrespondance og potentielt ved
høring af medlemsstaten). Derefter kan en finansiel korrektion fastsættes på to måder.
Medlemsstaten kan:
a)
frivilligt acceptere korrektionen og i så fald erstatte de fejlbehæftede udgifter med nye
udgifter, så EU's medfinansiering ikke går tabt for medlemsstaten ("bekræftet" finansiel
korrektion), eller
b)
anfægte den foreslåede korrektion, hvorefter Kommissionen vedtager en afgørelse
efterfulgt af en indtægtsordre, som pålægger OP'et en finansiel nettokorrektion
("besluttet" finansiel korrektion), så EU-finansieringen til OP'et reduceres.
Når korrektionsbeløbet er fastlagt, skal medlemsstaten gennemføre den finansielle
korrektion ("gennemført" finansiel korrektion). Med hensyn til EU-budgettet kan
medlemsstaten fradrage beløbet på en udgiftsoversigt og senere erstatte det med nye
udgifter. Hvad angår tidspunktet for fradraget, kan medlemsstaten straks trække beløbet fra
på den næste udgiftsoversigt (tilbagetrækning), så midlerne kan bruges til andre projekter,
og inddrive beløbet fra støttemodtageren senere.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0078.png
3
Eller medlemsstaten kan vente, indtil beløbet tilbagebetales af støttemodtageren
(inddrivelse fra støttemodtager), og trække det fra på en senere udgiftsoversigt. I
forbindelse med finansielle nettokorrektioner reduceres OP'ets finansieringsramme (ved
frigørelse), og medlemsstaten skal tilbagebetale det beløb, den allerede har modtaget (eller
også får den et lavere beløb som sidste betaling).
Med hensyn til støttemodtagerne er det i forbindelse med finansielle korrektioner
medlemsstaternes ansvar at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at inddrive de
uretmæssigt udbetalte beløb
56
. Dette betyder i første række, at alle regelstridige beløb skal
inddrives fra støttemodtagerne. Det er imidlertid ikke altid muligt, f.eks. hvis en
støttemodtager er gået konkurs. Det kan også forekomme, at den fejl, der førte til en
korrektion, ikke blev begået af støttemodtageren, men skyldtes svagheder i medlemsstatens
forvaltnings- og kontrolsystem.
Hvis medlemsstaten ikke fuldt ud kan inddrive de regelstridige beløb fra støttemodtagerne,
bæres den finansielle korrektion af det nationale/regionale budget. Hvis støttemodtageren
er insolvent, kan tabet deles mellem EU-budgettet og det nationale budget
57
.
Handlingsplaner
Når Kommissionen pålægger forebyggende foranstaltninger og/eller finansielle korrektioner,
kan den også anmode medlemsstaterne om at udarbejde handlingsplaner. I disse
handlingsplaner beskriver medlemsstaterne, hvordan de vil udbedre manglerne i deres
forvaltnings- og kontrolsystemer med henblik på at forhindre problemer fremover.
I de fleste tilfælde sender Kommissionen den enkelte medlemsstat et brev med angivelse af
de betingelser, der skal opfyldes, før proceduren for forebyggende foranstaltning eller
finansiel korrektion kan afsluttes. På grundlag af disse breve udarbejder medlemsstaterne
handlinger, der følges op af Kommissionen eller, på dennes vegne, af medlemsstatens
revisionsmyndighed.
56
57
Artikel 70 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 20 i forordning (EF) nr. 1828/2006.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0079.png
Kommissionens procedurer i forbindelse med forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner
UDLØSENDE BEGIVENHEDER
Nationale
revisionsrapporter (f.eks.
den årlige kontrolrapport,
systemrevisionsrapporter)
Andet (Revisionsrettens
revisionsresultater, OLAF-
slutrapporter, artikler i
pressen osv.)
Kommissionens revision
Rapport om
revisionsbesøg
Udkast til
revisionsrapport
Medlemsstatens svar
2
analyseres af Kommissionen
Kommissionens endelige
stillingtagen (f.eks. endelig
revisionsrapport)
BEKRÆFTEDE FINANSIELLE
KORREKTIONER
= midlerne kan genanvendes
Ingen udgiftsoversigt under Udgiftsoversigt under
behandling behandling
Advarsel iværksættes
Advarselsbrev
1
Medlemsstatens
analyseres af Kommissionen
Advarsel/afbrydelse
ophæves
svar
2
Afbrydelse
iværksættes
FOREBYGGENDE
FORANSTALTNINGER
Afbrydelsesbrev
1
Tilfredsstillende Intet svar eller
svar utilfredsstillende svar
Præsuspension
iværksættes
Præsuspensionsbrev
1
De relevante finansielle korrektioner
accepteres af medlemsstaten
Præsuspension
ophæves
Medlemsstatens svar
2
analyseres af Kommissionen
Tilfredsstillende Intet svar eller
svar utilfredsstillende svar
Suspension iværksættes
Suspensionsafgørelse
1
Suspension
ophæves
Tilfredsstillende
svar
Medlemsstatens svar
2
analyseres af Kommissionen
Intet svar eller
utilfredsstillende svar
Suspension opretholdes
Procedure for finansiel korrektion
iværksættes (artikel 100-
procedure)
Svar fra medlemsstaten og
kontradiktorisk høring af
medlemsstaten
Kommissionsafgørelse om
finansiel korrektion
Baseret på ISFCC-afgørelse
= nettokorrektioner, midlerne kan ikke
genanvendes
BESLUTTEDE FINANSIELLE
KORREKTIONER
Enighed
Ikke enighed
1
Med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaten, bl.a. til forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemernes fremtidige funktion samt de finansielle korrektioner vedrørende fortidige forhold (efterfølgende finansiel korrektioner)
og fremtidige forhold (forudgående finansielle korrektioner).
Medlemsstaten beskriver i sit svar de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er ved at blive truffet med henblik på at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion og gennemføre de fastsatte finansielle korrektioner
.
2
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0080.png
1
Bilag II
Sammenligning af de lovgivningsmæssige bestemmelser for perioderne 2000-2006, 2007-2013 og 2014-2020
2000-2006
Afbrydelse
Ikke relevant
2007-2013
Kriterier:
Der er i en rapport fra medlemsstaten
eller Kommissionen begrundet mistanke om
alvorlige mangler i OP'ets forvaltnings- og
kontrolsystem, eller den anvisningsberettigede
har begrundet mistanke om, at der til en
udgiftsoversigt knytter sig en uregelmæssighed.
Gennemførelse:
Kommissionen underretter i et
brev medlemsstaten om afbrydelsen.
2014-2020
Kriterier:
Der er begrundet mistanke om alvorlige
mangler i OP'ets forvaltnings- og kontrolsystem, eller den
anvisningsberettigede har begrundet mistanke om, at der
til en udgiftsoversigt knytter sig en uregelmæssighed.
Gennemførelse:
Kommissionen afbryder kun den del af
udgifterne, som er omfattet af det betalingskrav, der er
berørt af de konstaterede mangler, hvis det er muligt.
Den underretter straks medlemsstaten skriftligt om
afbrydelsen (brev).
Timing:
Betalingsfristen for en mellemliggende
betalingsanmodning kan afbrydes i en periode på højst
seks måneder. Medlemsstaten kan aftale en forlængelse
af afbrydelsesperioden på yderligere tre måneder
59
.
Timing:
Afbrydelsen kan vare op til seks
måneder
58
.
58
59
Artikel 91 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 83 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0081.png
2
Suspension
Kriterier:
Medlemsstaten har ikke efterkommet
sine forpligtelser til at afsløre
uregelmæssigheder og pålægge finansielle
korrektioner, en del af eller hele støtten fra en
EU-fond er ikke berettiget, eller OP'ets
forvaltnings- og kontrolsystem er behæftet med
betydelige mangler.
Kriterier:
Der er konstateret en væsentlig mangel
ved OP'ets forvaltnings- og kontrolsystem, eller
udgifterne i en attesteret oversigt er behæftet
med en væsentlig uregelmæssighed, der ikke er
korrigeret.
Kriterier:
Der er en alvorlig mangel ved OP'ets
forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde,
udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en
uregelmæssighed, medlemsstaten har undladt at træffe
de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den
situation, der gav anledning til en afbrydelse, der er en
alvorlig mangel på opfyldelse af målene for de finansielle
indikatorer og outputindikatorerne, eller der er en
alvorlig mangel på opfyldelse af forhåndsbetingelser.
Gennemførelse:
Kommissionen suspenderer ved hjælp af
en gennemførelsesretsakt alle eller en del af de
mellemliggende betalinger.
Gennemførelse:
Kommissionen underretter
medlemsstaten om forholdet og giver den
mulighed for at svare. Ved afslutningen af
proceduren træffer Kommissionen en formel
afgørelse om suspension.
Gennemførelse:
Kommissionen suspenderer
alle/en del af de mellemliggende betalinger efter
at have givet medlemsstaten mulighed for at
fremsætte bemærkninger. Ved afslutningen af
proceduren træffer Kommissionen en formel
afgørelse om suspension.
Timing:
Medlemsstaten har to måneder til at
besvare Kommissionens anmodning om
bemærkninger, og herefter kan der vedtages en
suspensionsafgørelse
61
.
Timing:
Når Kommissionen har underrettet
medlemsstaten om suspensionsafgørelsen, har
denne fem måneder til at svare/finde en løsning
på forholdet, før en procedure for finansiel
korrektion iværksættes
60
.
Timing:
Der gælder ingen frister, medmindre
suspensionen foretages efter en afbrydelse i henhold til
artikel 83. I så fald gennemføres suspensionen seks til ni
måneder efter det oprindelige brev om afbrydelse
62
.
60
61
62
Artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999 og artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 448/2001 af 2. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår proceduren for finansielle korrektioner af interventioner under strukturfondene (EFT L 64 af 6.3.2001,
s. 13).
Artikel 92 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Artikel 142 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0082.png
3
Finansiel
korrektion
Kriterier:
Det er i første række
medlemsstaternes ansvar at forfølge
uregelmæssigheder og pålægge finansielle
korrektioner. Hvis en medlemsstat ikke har
efterkommet sin forpligtelse, eller hvis
forvaltnings- eller kontrolsystemerne er
behæftet med betydelige mangler, som vil
kunne føre til uregelmæssigheder af
systemkarakter, kan Kommissionen pålægge
finansielle korrektioner.
Gennemførelse:
Medlemsstaten foretager
finansielle korrektioner ved hel eller delvis
annullering af EU's medfinansiering.
Kommissionen foretager finansielle
korrektioner ved nedsættelse af acontobeløbet
eller hel eller delvis annullering af fondenes
deltagelse i den pågældende intervention. Hvis
der ikke er enighed mellem Kommissionen og
medlemsstaten om bemærkningen eller dens
virkning, træffer Kommissionen en formel
afgørelse (nettokorrektion, tab af midler). I de
øvrige tilfælde kan korrektionsbeløbet bruges til
finansiering af andre projekter.
Timing:
Kommissionen giver medlemsstaten to
måneder til at kommentere dens foreløbige
konklusioner. Hvis Kommissionen foreslår en
finansiel korrektion på basis af en fast sats eller
ekstrapolation, har medlemsstaten yderligere
to måneder til at svare. Hvis medlemsstaten
ikke accepterer Kommissionens foreløbige
konklusioner, indbydes den til en høring. Hvis
Kriterier:
Det er i første række medlemsstaternes
ansvar at undersøge uregelmæssigheder og
pålægge finansielle korrektioner. Kommissionen
kan foretage finansielle korrektioner, når den
konkluderer, at der er alvorlige mangler ved
forvaltnings- og kontrolsystemet, eller udgifterne
i en attesteret udgiftsoversigt er ukorrekte og
ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten.
Kriterier:
Det er i første række medlemsstaternes ansvar
at undersøge uregelmæssigheder og pålægge finansielle
korrektioner. Kommissionen kan foretage finansielle
korrektioner, hvis der er alvorlige mangler ved OP'ets
forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde,
hvis medlemsstaten ikke har overholdt sine forpligtelser
til at undersøge uregelmæssigheder og pålægge
finansielle korrektioner, eller hvis der er alvorlige mangler
med hensyn til realisering af målene opstillet i
resultatrammen.
Gennemførelse:
Medlemsstaten foretager finansielle
korrektioner ved helt eller delvis at annullere det
offentlige bidrag til en operation eller et OP.
Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved med
gennemførelsesretsakter at annullere hele eller en del af
EU-bidraget til et OP. Hvis systemmangler konstateres
efterfølgende af Kommissionen eller Revisionsretten,
fører de pr. definition til finansielle nettokorrektioner.
Gennemførelse:
Medlemsstaten foretager
finansielle korrektioner ved helt eller delvis at
annullere bidraget til OP'et. Kommissionen
foretager finansielle korrektioner ved at
annullere hele eller en del af EU's bidrag til den
pågældende medlemsstat. Hvis der ikke er
enighed mellem Kommissionen og
medlemsstaten om bemærkningen eller dens
virkning, træffer Kommissionen en formel
afgørelse (nettokorrektion, tab af midler). I de
øvrige tilfælde kan korrektionsbeløbet bruges til
finansiering af andre projekter.
Timing:
Kommissionen giver medlemsstaten to
måneder til at kommentere dens foreløbige
konklusioner. Hvis Kommissionen foreslår en
finansiel korrektion på basis af en fast sats eller
ekstrapolation, har medlemsstaten yderligere to
måneder til at svare. Hvis medlemsstaten ikke
accepterer Kommissionens foreløbige
Timing:
Kommissionen giver medlemsstaten to måneder
til at kommentere dens foreløbige konklusioner. Hvis
Kommissionen foreslår en finansiel korrektion på basis af
en fast sats eller ekstrapolation, har medlemsstaten
yderligere to måneder til at svare. Hvis medlemsstaten
ikke accepterer Kommissionens foreløbige konklusioner,
indbydes den til en høring. Hvis der ikke er enighed på
dette stadium, har Kommissionen seks måneder til at
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0083.png
4
der ikke er enighed på dette stadium, har
Kommissionen tre måneder til at pålægge en
finansiel korrektion
63
.
konklusioner, indbydes den til en høring. Hvis der
ikke er enighed på dette stadium, har
Kommissionen seks måneder til at pålægge en
finansiel korrektion
64
.
pålægge en finansiel korrektion
65
.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
63
64
65
Artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/1999 og artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 448/2001. Som følge af EU-Domstolens nylige dom (C-139/15) finder artikel 145 i
forordningen om fælles bestemmelser nu anvendelse på alle procedurer for finansiel korrektion uanset programmeringsperiode. Artikel 39, stk. 3, i forordning
(EF) nr. 1260/1999 finder ikke længere anvendelse.
Artikel 98-100 i forordning (EF) nr. 1083/2006. Som følge af EU-Domstolens nylige dom (C-139/15) finder artikel 145 i forordningen om fælles bestemmelser nu
anvendelse på alle procedurer for finansiel korrektion uanset programmeringsperiode. Artikel 100 i forordning (EF) nr. 1083/2006 finder ikke længere anvendelse.
Artikel 85 og 143-145 i forordning (EU) nr. 1303/2013.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0084.png
1
Bilag III
Scenarier for effekten af finansielle korrektioner
UNDER GENNEMFØRELSEN AF OP'ET
Bekræftet finansiel korrektion
FK
mulighed for anmeldelse
Besluttet finansiel korrektion
FK
mulighed for anmeldelse
frigørelse
FORKLARING
OP-finansieringsramme (samlet tildeling)
Ny OP-finansieringsramme (ny samlet tildeling)
Anmeldt i anmodning om mellemliggende betaling
Udbetalt på baggrund af tidligere anmodninger om mellemliggende betalinger
Finansiel korrektion
Udbetalt på baggrund af anmodning om mellemliggende betaling
Tab af (tildelte, men ikke anvendte) midler på grund af finansiel korrektion
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0085.png
2
VED AFSLUTNINGEN AF OP'ET
- Bekræftet finansiel korrektion
A. Med buffer
A.1 Reference - ingen finansiel korrektion
OP-finansieringsramme
B. Uden buffer
B.1 Reference - ingen finansiel korrektion
OP-finansieringsramme
buffer/overanmeldelse
udbetalt
udbetalt
A.2 Finansiel korrektion < buffer
OP-finansieringsramme
B.2 Finansiel korrektion < endelig betaling
OP-finansieringsramme
udbetalt
FK udlignet af buffer
frigørelse
udbetalt (mindre)
FK gennemført ved frigørelse
A.3 Finansiel korrektion > buffer
OP-finansieringsramme
B.3 Finansiel korrektion > endelig betaling
OP-finansieringsramme
FK udlignet af buffer
udbetalt
(mindre)
FK gennemført ved frigørelse
frigørelse
Inddrivelse (penge tilbagebetalt
af medlemsstaten)
FK gennemført ved frigørelse
A.4 Finansiel korrektion > buffer + endelig betaling
OP-finansieringsramme
FK udlignet af buffer
FK gennemført ved frigørelse
Inddrivelse
(penge tilbagebetalt
af medlemsstaten)
FORKLARING
OP-finansieringsramme (samlet tildeling)
Anmeldt i anmodning om endelig betaling
Udbetalt før endelig betaling
Endelig betaling
Finansiel korrektion ved afslutningen
Inddrivelse (penge tilbagebetalt af medlemsstaten)
Tab af (tildelte, men ikke anvendte) midler på grund af finansiel korrektion
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0086.png
3
VED AFSLUTNINGEN AF OP'ET -
Besluttet finansiel korrektion
A. Med buffer
A.1 Reference - ingen finansiel korrektion
OP-finansieringsramme
B. Uden buffer
B.1 Reference - ingen finansiel korrektion
OP-finansieringsramme
buffer/overanmeldelse
udbetalt
udbetalt
B.2 Finansiel korrektion < endelig betaling
A.2 Finansiel korrektion < endelig betaling
OP-finansieringsramme
Besluttet FK-beløb
OP-finansieringsramme
Besluttet FK-beløb
udbetalt (mindre)
frigørelse
FK gennemført ved frigørelse
A.3 Finansiel korrektion > endelig betaling
udbetalt (mindre)
FK gennemført ved frigørelse
B.3 Finansiel korrektion > endelig betaling
OP-finansieringsramme
OP-finansieringsramme
Besluttet FK-beløb
Besluttet FK-beløb
Inddrivelse (penge tilbagebetalt
af medlemsstaten)
FK gennemført ved frigørelse
frigørelse
Inddrivelse (penge tilbagebetalt
af medlemsstaten)
FK gennemført ved frigørelse
FORKLARING
OP-finansieringsramme (samlet tildeling)
Anmeldt i anmodning om endelig betaling
Udbetalt før endelig betaling
Endelig betaling
Finansiel korrektion ved afslutningen
Inddrivelse (penge tilbagebetalt af medlemsstaten)
Tab af (tildelte, men ikke anvendte) midler på grund af finansiel korrektion
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0087.png
1
Bilag IV
Kommissionens forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner for programperioden 2007-2013 vedrørende de enkelte
medlemsstater - status pr. udgangen af 2015
Tildelt
finansieringsra
mme
(millioner
euro)
2 059
6 595
25 819
510
25 458
3 403
751
20 210
34 521
13 546
858
27 940
612
4 530
6 775
50
24 893
840
1 660
1 170
67 186
21 412
19 058
4 101
11 483
1 596
1 626
9 878
7 956
346 496
Betalinger fra
2007 til 2015
(millioner euro)
1 916
5 621
21 868
484
23 542
3 233
675
19 824
29 023
12 478
485
22 171
563
4 304
6 437
48
22 019
686
1 513
1 090
63 735
20 337
13 323
3 896
9 798
1 516
1 540
8 693
7 260
308 078
Bekræftede/besluttede finansielle
korrektioner
1
(millioner euro)
Efterfølgende
10
7
17
2
36
3
3
14
45
36
4
52
2
3
4
2
15
2
5
11
21
14
7
3
11
7
9
22
73
440
5
2
8
19
1
10
40
36
31
3
3
1
12
1
1
10
3
1
5
2
9
8
19
26
256
182
311
2 401
1 485
50
550
6 856
1 063
4 996
121
165
1
2 965
5
44
150
1 470
103
1 020
502
1 073
i/r
57
2 557
319
28 446
7
3
7
18
2
1
5
39
4
26
2
3
3
1
24
115
399
0
179
12
22
266
488
41
293
46
0
0
273
0
16
263
22
395
33
364
0
1
71
3
3 326
2
Forudgående
28
410
Gennemførte finansielle
korrektioner
1
(millioner euro)
Efterfølgende
17
110
395
0
31
10
21
250
416
31
156
46
0
0
267
0
8
223
22
379
33
218
0
1
71
3
2 709
2
Forudgående
0
28
341
Medlemsstat
Programmer
i alt
Afbrudte
programmer
Afbrudt beløb
(millioner euro)
Præsuspendere
de programmer
Suspenderede
programmer
Belgien
Bulgarien
Den Tjekkiske Republik
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Det Forenede Kongerige
ETS
I ALT
1
72
23
72
21
28
2
6
1
12
1
3
11
1
4
2
11
8
21
19
206
10
184
159
71
566
61
18
557
56
2
5
2
64
1 418
1 254
Som følge af Kommissionens arbejde.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret på grundlag af oplysninger fra Kommissionen.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0088.png
1
Bilag V
Samhørighedsområdets kontrolsystem i programperioderne 2007-2013 og 2014-2020
PROGRAMMERINGSPERIODEN 2007-2013
Kalender- og regnskabsår N (januar-december)
Kalender- og regnskabsår N+1 (januar-december)
Kalender- og regnskabsår N+2 (januar-december)
Mellemliggende betalinger
Mellemliggende betalinger
Anmodninger om
mellemliggende betalinger år N
Anmodninger om
mellemliggende betalinger år N+1
Kommissionen
Kommissionen
undersøger
den å rlige
kontrolrapport
Medlemsstatens
systemer
(Revisions-
myndighed,
attesterings-
myndighed,
forvaltnings-
myndighed)
Forva l tningsmyndigheden og
a ttesteringsmyndigheden vurderer
a nmodninger, før de s endes til
Kommi ssionen
Indgivelse af artikel
20-ra pporten for år N
ti l Kommissionen
Indgivelse af den å rlige
kontrolrapport for å r N
bas eret på de a nmeldte
udgi fter for år N
Revisionsmyndigheden reviderer
omkostninger anmeldt ti l Kommissionen i
år N
Støttemodtager
Støttemodtageren indsender en
beta lingsanmodning
31. marts
31. marts
Al le udgifter, der er omfattet a f en finansiel korrektion, kan erstattes når som helst i programperioden - uanset om korrektionen er foretaget på baggrund af
revi s ionsmyndighedens eller Kommissionens revision - forudsat a t medlemsstaten a ccepterer korrektionen. Hvi s medlemsstaten i kke accepterer den, vi l den
bl i ve vedtaget a f Kommissionen ved en afgørelse og dermed blive en finansiel nettokorrektion.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
Anmodninger om
mellemliggende betalinger år N+2
Mellemliggende betalinger
Kommissionen
underskriver den
å rl ige
a kti vitetsrapport for
å r N (offentliggøres i
ma j/juni)
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0089.png
2
PROGRAMMERINGSPERIODEN 2014-2020
Kalenderår N (januar-december)
Regnskabsår Y-1
Mellemliggende
betalinger med tilbageholdelse af 10 %
Anmodninger om
mellemliggende betalinger år Y-1
Kalenderår N+1 (januar-december)
Kalenderår N+2 (januar-december)
Regnskabsår Y+2
Årlig restbetaling eller
inddrivelse vedrørende
år Y
Regnskabsår Y (juli-juni)
Mellemliggende
betalinger med tilbageholdelse af 10 %
Anmodninger om
mellemliggende betalinger år Y
Regnskabsår Y+1 (juli-juni)
Mellemliggende
betalinger med tilbageholdelse af 10 %
Anmodninger om
mellemliggende betalinger år Y+1
Kommissionen
underskriver den årlige
aktivitetsrapport for
kalenderår N
(offentliggøres i juni)
Kommissionen
Årlig forfinansiering
vedrørende år Y
Årlig
forfinansiering
vedrørende år
Y+1
Kommissionen undersøger
kontroldokumenter og
godkender regnskaber
vedrørende regnskabsår Y
Kommissionen reviderer
lovligheden og den formelle
rigtighed af udgifterne
vedrørende regnskabsår Y
3
FIPA
1
vedrørende regnskabsår Y
sendes til Kommissionen
Forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden
vurderer anmodninger, før de sendes til Kommissionen
Støttemodtageren indsender en
betalingsanmodning
Forvaltningsmyndigheden og
attesteringsmyndigheden vurderer anmodninger,
før de sendes til Kommissionen
Støttemodtageren indsender en
betalingsanmodning
Støttemodtager
før 1. juli
1. januar
31. juli
før 1. juli
15. februar
30. april
31. maj
30. juni
Udgifter korrigeret af medlemsstaten, kan stadig erstattes (ikke nettokorrektioner)
4
1
2
3
4
5
nettokorrektioner
5
FIPA: Endelig anmodning om en mellemliggende betaling.
Kontrolpakken består af forvaltningserklæringen, den årlige kontrolrapport og den tilhørende revisionserklæring samt det attesterede regnskab (med oplysninger om de beløb, der er trukket tilbage eller inddrevet).
Kommissionen har tre år til at afslutte kontrollen.
Frem til indgivelsen af kontrolpakken (15. februar) skal de uinddrivelige korrektioner vedrørende udgifter, der er attesteret over for Kommissionen i regnskabsåret, ikke tilbagebetales af medlemsstaten (dvs. tabet bæres
af EU).
Selv efter den 15. februar er en finansiel korrektion ikke en nettokorrektion, hvis medlemsstaten kan dokumentere, at den havde opdaget forholdet før den dato, og forholdet ikke vedrører en systemmangel.
Kilde:
Den Europæiske Revisionsret.
Anmodninger om
mellemliggende betalinger år Y+2
Mellemliggende
betalinger med tilbageholdelse af 10 %
Medlemsstatens
systemer
(Revisions-
myndighed,
attesterings-
myndighed,
forvaltnings-
myndighed)
Revisionsmyndigheden reviderer forvaltnings- og
kontrolsystemet, regnskabet og en stikprøve af
transaktioner på grundlag af de udgifter, der er
anmeldt til Kommissionen i regnskabsår Y
Kontrolpakke
2
vedrørende regnskabsår Y
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0090.png
KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING
BESKYTTELSE AF EU-BUDGETTET MOD UREGELMÆSSIGE UDGIFTER:
KOMMISSIONEN GJORDE I STIGENDE GRAD BRUG AF FOREBYGGENDE
FORANSTALTNINGER OG FINANSIELLE KORREKTIONER PÅ
SAMHØRIGHEDSOMRÅDET I PERIODEN 2007-2013
RESUMÉ
XI. Inden afbrydelsen af en betalingsfrist eller en suspension ophæves, anmoder Kommissionen
attesteringsmyndigheden om, at de nødvendige finansielle korrektioner er blevet indført i deres IT-
system. Dette bør efterfølgende tydeligt komme til udtryk gennem betalingsanmodningens
revisionsspor.
Kommissionen bekræfter, at alle finansielle korrektioner i løbet af 2000-2013 følges op individuelt,
og at sagerne først lukkes, efter der er modtaget tilstrækkelig dokumentation fra medlemsstaterne.
Kommissionens revisioner på stedet har også til formål på grundlag af en risikovurdering at vurdere
gennemførelsen af de bekræftede finansielle korrektioner.
Endvidere har Kommissionen inden for de seneste år i stigende grad bedt revisionsmyndighederne
om at bekræfte rigtigheden af de foreslåede finansielle korrektioner. Dette er nu normal praksis.
Hvad angår programperioden 2014-2020, vil medlemsstaterne i programmets årsregnskab give
fuldstændige oplysninger om de anvendte finansielle korrektioner, og disse vil blive revideret af
revisionsmyndighederne i lyset af deres årlige revisionserklæringer.
XII. De forskellige rapporter udarbejdet af Kommissionen har forskellige formål. Parlamentet
anmodede om meddelelsen om beskyttelse af EU-budgettet som led i dechargeproceduren i 2011,
og den indeholder historiske oplysninger om Kommissionens korrigerende arbejde, herunder
flerårige oplysninger opdelt pr. medlemsstat og programperiode. I den årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport
1
vurderes risikobeløb ved betalingen for det pågældende år samt risikobeløb ved
afslutning baseret på den fremtidige korrektionskapacitet.
Samlet set finder Kommissionen, at dens eksisterende rapporter om forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner er omfattende, sammenhængende og let tilgængelig for dens
interessenter.
XV.
Første led: Kommissionen accepterer anbefalingen. Som allerede nævnt over for forskellige
interessenter, herunder over for medlemsstaterne, mener Kommissionen, at afslutningen af de
flerårige programmer udgør det sidste filter, som skal sikre, at der ikke forekommer væsentlige fejl i
programudgifterne.
Andet led: Kommissionen accepterer anbefalingen. Rapporteringen om det endelige resultat af
afslutningen af programperioden som helhed kan også finde sted i forbindelse med den årlige
aktivitetsrapport fra det relevante generaldirektorat.
Tredje led: Kommissionen accepterer anbefalingen.
1
I 2016 blev den første årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport fremlagt, der indarbejder den tidligere artikel 318-
evalueringsrapport og synteserapporten.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0091.png
Fjerde led: Kommissionen accepterer anbefalingen og vil gennemførte finansielle nettokorrektioner,
når betingelserne i forordningen er opfyldt. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med
Revisionsretten for at præcisere og definere de gældende kriterier.
INDLEDNING
25. For to projekter under Samhørighedsfonden i programperioden 2000-2006 har Kommissionen
pålagt finansielle korrektioner for manglende overholdelse af specifikke præstationsmål fastlagt i
Samhørighedsfondens beslutning om godkendelse af projektet. Dette fremgår af artikel (H), stk. 2, i
bilag II til forordning 1164/94, hvori der fastsættes korrektioner, hvis "en af de betingelser, der er
anført i beslutningen om støtte, ikke er opfyldt".
For programperioden 2014-2020 vil Kommissionen gennemføre de juridiske bestemmelser i
forordning (EU) nr. 1303/2013 for at beskytte EU-budgettet i tilfælde af ineffektive programmer.
34. Beskyttelse af EU-budgettet har altid været en prioritet for Kommissionen. Proceduren er blevet
revideret i programperioden 2007-2013. Procedurens længde afhænger af medlemsstaternes vilje til
effektivt at gennemføre de krævede korrigerende foranstaltninger.
Kommissionen henviser også til sine svar på særberetning nr. 3/2012 ("Strukturfondene: Har
Kommissionen truffet hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til de identificerede mangler i
medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer?")
BEMÆRKNINGER
43. Kommissionen offentliggjorde ikke en indikator om de foretagne korrektioner for hele
politikområdet, da oplysningerne ikke var tilgængelige. Først og fremmest havde systemet til
bestemmelse af risikoen for EU-budgettet i programperioden 2000-2006 andre kendetegn end den
for 2007-2013. Revisioner af operationer blev i høj grad bestemt på grundlag af risiko og
repræsentativitet. Resultaterne afspejlede således ikke altid den "gennemsnitlige fejlprocent" i
programmet. Endvidere var medlemsstaterne ikke forpligtede til at rapportere om de finansielle
korrektioner, de havde gennemført.
Med hensyn til programperioden 2000-2006 havde Kommissionen i 2013 udsendt en ad hoc-rapport
om de finansielle korrektioner og afslutningsstatus for EFRU- og ESF-programmer og
Samhørighedsfondsprojekter.
44. Afslutningsprocedurerne har til formål at sikre, at der ikke resterer nogen væsentlige fejl efter
afslutningen af programmerne. Efter afslutningen kan Kommissionen imidlertid, hvis det er
nødvendigt, fortsat anvende de nødvendige finansielle korrektioner, som det fremgår af de sager,
Revisionsretten har citeret.
48. Erstatning er kun tilladt for nye støtteberettigede operationer inden for samme operationelle
program, som påvirkes af de finansielle korrektioner.
74. Kommissionen tager hensyn til de finansielle korrektioner, som de enkelte medlemsstater
anvender på eget initiativ, og som også bidrager til den samlede korrektionskapacitet og til at
reducere de identificerede risici. Dette afspejler hele korrektionskapaciteten, navnlig for de
medlemsstater, som har et robust forvaltnings- og kontrolsystem til at spore og korrigere fejl.
Hvis der tages hensyn til de finansielle korrektioner, som Frankrig og Spanien anvender på eget
initiativ, ligger de endvidere ikke væsentligt under tendenslinjen angivet af Revisionsretten.
Kommissionen vil også gerne understrege, at begge medlemsstater har en kumulativ restrisiko, der
ligger under væsentlighedstærsklen på 2 % som beskrevet i de årlige aktivitetsrapporter for 2015.
Denne praksis under programperioden 2007-2013 med at anvende finansielle korrektioner på
nationalt plan, inden de årlige kontrolrapporter sendes til Kommissionen, vil være den generelle
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
regel for programperioden 2014-2020, hvor medlemsstaterne anmodes om at nedbringe restrisikoen
til væsentlighedstærsklen, inden de indsender årsregnskabet.
81. For at sikre politisk styring kan medlemsstaterne hæve niveauet for drøftelsen om
gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger. Dette er en del af den kontradiktoriske
procedure, der skal sikre, at betingelserne for at ophæve afbrydelser eller suspensioner er opfyldt.
92. Kommissionen bemærker, at beskyttelsen af EU-budgettet altid har forrang, uanset længden af
afbrydelser og/eller suspensioner. Længden af proceduren afhænger af den tid, det tager
medlemsstaterne at gennemføre de korrigerende foranstaltninger og er uafhængig af
Kommissionen.
Nogle få langvarige procedurer for komplicerede sager som f.eks. i Spanien og Italien har påvirket
den gennemsnitlige varighed af betalingsblokeringen i disse medlemsstater.
99. Inden en afbrydelse eller suspension blev ophævet, anmodede Kommissionen
attesteringsmyndigheden om, at de nødvendige finansielle korrektioner var blevet indført i deres IT-
system, hvilket efterfølgende tydeligt fremgår af betalingsanmodningens revisionsspor.
Hvad angår de til Kommissionen fremsendte udgiftsoversigter, følger de det format, der er fastlagt i
forordningen, som ikke kræver detaljeret rapportering om gennemførelsen af finansielle
korrektioner.
100. De finansielle korrektioner stammer normalt fra de revisionsresultater, som medfører
afbrydelser og/eller suspensioner, og som følge af den kontradiktoriske procedure er der en fælles
forståelse mellem de to parter om størrelsen af de finansielle korrektioner, som skal gennemføres
for at korrigere tidligere udgifter. Dette beløb fratrækkes i en fremtidig betalingsanmodning og
kontrolleres af Kommissionens tjenestegrene. Endvidere har Kommissionen inden for de seneste år
i stigende grad bedt revisionsmyndighederne om at bekræfte rigtigheden af de foreslåede finansielle
korrektioner. Dette er nu normal praksis.
105. Kommissionen bemærker, at alle fejl eller mangler fundet i medlemsstaternes rapportering om
tilbagetrækninger og inddrivelser behørigt indberettes i revisionsrapporter, som sendes til
medlemsstaterne, der anmodes om at indsende korrigerede opgørelser af tilbagetrækninger og
inddrivelser som opfølgende foranstaltning.
Ved afslutningen mindskes restrisikoen, eftersom revisionsmyndigheden vil revidere
gennemførelsen af de finansielle korrektioner, der er gennemført i programperioden som led i
revisionsarbejdet for at understøtte dens afslutningserklæring.
113. Kommissionen finder, at dens eksisterende rapporter om forebyggende foranstaltninger og
finansielle korrektioner er omfattende, sammenhængende og let tilgængelige for dens interessenter.
Parlamentet anmodede om den årlige "meddelelse om beskyttelse af EU-budgettet" som led i
dechargeproceduren for 2011, og den indeholder historiske oplysninger om Kommissionens
forebyggende og korrigerende foranstaltninger. I de årlige aktivitetsrapporter og den årlige
forvaltnings- og effektivitetsrapport vurderes risikoen for det pågældende år. Den årlige
forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholdt for første gang en vurdering af risikobeløbet ved
afslutning, dvs. en konsolideret vurdering af de resterende fejl, efter alle korrigerende
foranstaltninger er blevet gennemført ved programmets afslutning. Fra 2017 (for regnskabsåret
2016) bør disse oplysninger også indgå i de årlige aktivitetsrapporter.
117. Kommissionen mener, at en sådan konkret rapportering om det endelige resultat af
afslutningen af programperioden 2007-2013 som helhed f.eks. kan finde sted i forbindelse med den
eksisterende rapportering, nemlig de enkelte generaldirektoraters årlige aktivitetsrapport, som
indeholder detaljerede oplysninger for hver programperiode. Kommissionen henviser også til sine
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0093.png
svar på særberetning nr. 36/2016 om vurdering af ordningen for afslutning
samhørighedsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikter 2007-2013.
af
120. I sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om de dybereliggende årsager til fejl og de
trufne foranstaltninger har Kommissionen givet en grundig analyse af de vigtigste kilder til det
vedvarende høje fejlniveau i forbindelse med gennemførelse af EU-budgettet i de finansielt set
vigtigste politikområder, herunder samhørighed, og de trufne foranstaltninger, i overensstemmelse
med artikel 32, stk. 5, i finansforordningen. Dette efterkommer Europa-Parlamentets og Rådets
anmodninger om at fremlægge en rapport om det vedvarende høje fejlniveau og de grundlæggende
årsager dertil. Meddelelsen er baseret på Kommissionens foreliggende oplysninger, som primært
omfatter betalinger for programperioden 2007-2013.
121. Det nuværende system sikrer, at lovgivningsmæssige krav i forhold til procedurerne blev
opfyldt, men ikke anset for at være et integreret værktøj til at give et overblik over de underliggende
årsager til forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner. Kommissionen har et overblik
over de enkelte tilfælde af afbrydelses-/suspensionsprocedurer. Derudover overvåger den særskilt
de enkelte tilfælde af finansielle korrektioner i overensstemmelse med de respektive
proceduremæssige rammer, der er fastsat i lovgivningen.
KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
142. Ligesom i programperioden 2000-2006 bekræfter Kommissionen, at den har truffet alle
nødvendige foranstaltninger for at kunne udføre en streng kontrol af de afsluttende erklæringer
indsendt af medlemsstaterne i forbindelse med afslutningen af programperioden 2007-2013.
146. Inden afbrydelsen af en betalingsfrist eller en suspension ophæves, anmoder Kommissionen
attesteringsmyndigheden om, at de nødvendige finansielle korrektioner er blevet indført i deres IT-
system. Dette bør efterfølgende tydeligt komme til udtryk gennem betalingsanmodningens
revisionsspor.
De finansielle korrektioner stammer normalt fra de revisionsresultater, som medfører afbrydelser
og/eller suspensioner, og som følge af den kontradiktoriske procedure er der en fælles forståelse
mellem de to parter om størrelsen af de finansielle korrektioner, som skal gennemføres for at
korrigere tidligere udgifter. Dette beløb fratrækkes i den næste betalingsanmodning og kontrolleres
af Kommissionens tjenestegrene. Endvidere har Kommissionen inden for de seneste år i stigende
grad bedt revisionsmyndighederne om at bekræfte rigtigheden af de foreslåede finansielle
korrektioner. Dette er nu normal praksis.
Kommissionen bekræfter, at alle finansielle korrektioner i løbet af 2000-2013 følges op individuelt,
og at sagerne først lukkes, efter der er modtaget tilstrækkelig dokumentation fra medlemsstaterne.
Kommissionens revisioner på stedet har også til formål på grundlag af en risikovurdering at vurdere
gennemførelsen af de bekræftede finansielle korrektioner.
Anbefaling 1
Kommissionen accepterer anbefalingen. Som allerede nævnt over for forskellige interessenter,
herunder over for medlemsstaterne, mener Kommissionen, at afslutningen af de flerårige
programmer udgørdet sidste filter, som skal sikre, at der ikke forekommer væsentlige fejl i
programudgifterne.
147. Meddelelsen om beskyttelse af EU-budgettet er det vigtigste dokument med omfattende og
sammenhængende historiske oplysninger om forebyggende foranstaltninger og finansielle
korrektioner. Som led i dechargeproceduren i 2011 anmodede Parlamentet om denne, og den
indeholder flerårige oplysninger fordelt på de enkelte medlemsstater og programperioder. Både
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0094.png
Parlamentet og Rådet har glædet sig over Kommissionens rapportering i meddelelsen om
beskyttelse af EU-budgettet i forbindelse med dechargedrøftelserne i 2016.
De forskellige rapporter udarbejdet af Kommissionen har forskellige formål. Hvor meddelelsen om
beskyttelse af EU-budgettet indeholder historiske oplysninger om Kommissionens korrigerende
arbejde, indeholder den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport
2
en vurdering af risikobeløbene
ved afslutningen på grundlag af den fremtidige korrektionskapacitet. Kommissionen henviser også
til sit svar på punkt 113.
Samlet set finder Kommissionen, at dens eksisterende rapporter om forebyggende foranstaltninger
og finansielle korrektioner er omfattende, sammenhængende og let tilgængelige for dens
interessenter.
Anbefaling 2
Kommissionen accepterer anbefalingen.
Rapporteringen om det endelige resultat af afslutningen af programperioden som helhed kan også
finde sted i forbindelse med den årlige aktivitetsrapport fra det relevante generaldirektorat.
Anbefaling 3
Kommissionen accepterer anbefalingen.
Anbefaling 4
Kommissionen accepterer anbefalingen og vil gennemføre finansielle nettokorrektioner, når
betingelserne i forordningen er opfyldt. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Revisionsretten
for at præcisere og definere de gældende kriterier.
2
I 2016 blev den første årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport forelagt, der indarbejder den tidligere artikel 318-
evalueringsrapport og synteserapporten.
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0095.png
Begivenhed
Revisionsplanens vedtagelse/revisionens start
Officiel fremsendelse af udkastet til beretning til Kommissionen
(eller en anden revideret enhed)
Vedtagelse af den endelige beretning efter den kontradiktoriske
procedure
Modtagelse af Kommissionens (eller en anden revideret enheds)
officielle svar på alle sprog
Dato
13.1.2016
6.2.2017
8.3.2017
14.4.2017
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 598: Den Europæiske Revisionsrets særberetning "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter" (nr. 4/2017)
1749654_0096.png
Vi vurderede, om Kommissionens forebyggende
foranstaltninger og finansielle korrektioner effektivt
beskyttede EU-budgettet mod regelstridige udgifter på
samhørighedsområdet. Samhørighedspolitikken tegner
sig for 37 % af udgifterne fra EU-budgettet, ca. 350
milliarder euro i både perioden 2007-2013 og perioden
2014-2020. Ansvaret for samhørighedsudgifterne er delt
mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Samlet set
mener vi, at Kommissionen har gjort effektiv brug af de
foranstaltninger, som den råder over. Den bør dog være
opmærksom på at sikre, at betalingerne er uden fejl,
forbedre sine rapporteringsprocedurer og gøre brug af
sine nye, styrkede beføjelser.
1977 - 2017
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt:
eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted:
eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors
© Den Europæiske Union, 2017
Eftertryk tilladt med kildeangivelse