MFVM 256
NOTAT til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og fødevareudvalg
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
1,2-dichlorethane (EDC) som opløsnings- og ekstraktionsmiddel i lukkede industrielle
systemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet 1,2-dichlorethane som opløsnings og ekstraktionsmiddel i lukkede industrielle systemer til op-
rensning af 1,3,5-trioxane i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH). Forslaget giver den tyske virksomhed BASF SE tilladelse til efter optag på
godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 7 år fra
”solned-
gangsdatoen”.
Der skal stemmes skriftligt i sagen senest den 12. april 2017.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren
har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Den beregnede maksimale koncentration
i arbejdsmiljøet er desuden under Arbejdstilsynets gældende grænseværdi. Regeringen kan derfor
tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse.
Baggrund
Kommissionen har den 21. marts 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til skriftlig afstem-
ning senest den 12. april 2017. Kommissionen vil herefter i henhold til REACH træffe en forvaltnings-
afgørelse vedrørende ansøgningen fra virksomheden BASF SE om godkendelse til fortsat at anvende
1,2-dichlorethane i deres produktion af 1,3,5-trioxane i EU.