Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 505
Offentligt
1735142_0001.png
Fødevarestyrelsen
Sagsnr.: 2016-28-35-
00328/2017-3322
Dato: 21. marts 2017
MFVM 252
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af Kommissionens forordning nr. 2073/2005 af 15.
november 2005 vedrørende campylobacter i slagtekroppe af slagtekyllinger
(komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Kommissionens forordning nr.
2073/2005 af 15. november 2005, om mikrobiologiske kriterier for fødevarer. Ændringen
omhandler udtagning af prøver og fastsættelse af proceshygiejnekriteriefor campylobacter
i slagtekroppe af slagtekyllinger. Der vil skulle udtages 5 prøver pr. uge og overholdelse af
kriteriet skal vurderes ugentligt på baggrund af resultatet af 50 prøver (10 ugers
prøveresultater). Grænseværdien er maksimum 1.000 cfu/g og op til 20 af de 50 prøver må
overskride grænseværdien. Fra 2020 må op til 15 af prøverne overskride grænseværdien
og fra 2025 er det op til 10 af prøverne, der må overskride grænseværdien. Forslaget
fastsætter desuden regler for udtagning, opbevaring og transport af prøver samt
frekvensen for prøveudtagningen. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Beskyttelsesniveauet vurderes at blive forbedret i
forhold til fødevaresikkerhed og sundhed. Regeringen agter på den baggrund at støtte
forslaget. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 29. marts 2017.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Kommissionsforordning nr. 2073/2005 af 15.
november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af
29. april 2004, artikel 4, stk. 4.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 505: Notat om komitésag om campylobacter i slagtekroppe af slagtekyllinger
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF) den 29. marts 2017.
Formål og indhold
Forslaget til ændring af forordning nr. 2073/2005 fastsætter et proceshygiejnekriterie for
campylobacter i slagtekyllinger med en grænseværdi på 1.000 cfu/g. En overskridelse af kriteriet vil
betyde, at virksomheden skal iværksætte korrigerende handlinger for eksempel i form af forbedring af
produktionshygiejnen. Der vil skulle udtages 5 prøver pr. uge, og overholdelse af kriteriet skal
vurderes ugentligt på baggrund af resultatet af 50 prøver (10 ugers prøveresultater). Grænseværdien er
maksimum 1.000 cfu/g, og op til 20 af de 50 prøver må overskride denne værdi. Fra 2020 må op til 15
af prøverne overskride grænseværdien, og fra 2025 er det op til 10 af prøverne, der må overskride
grænseværdien.
For at begrænse byrden for fødevarevirksomheder foreslås det at udvide den eksisterende
prøveudtagning til proceshygiejnekriteriet for salmonella, så de samme prøver kan analyseres for
campylobacter. I Danmark udtages prøverne imidlertid på en anden måde på grund af den danske
særstatusansøgning for salmonella, og der skal derfor udtages særskilte halsskindsprøver til analyse
for campylobacter.
Der skal udtages prøver én gang om ugen. Dagen for udtagningen af prøver skal hver uge ændres, så
alle ugens dage bliver omfattet af prøvetagningen. Prøveudtagningsfrekvensen kan nedsættes til hver
14. dag, hvis tilfredsstillende resultater er opnået over en periode på 52 uger. Ligeledes kan frekvensen
for prøveudtagning nedsættes, hvis der findes et nationalt eller regionalt
campylobacterbekæmpelsesprogram, og hvis dette program omfatter undersøgelser, der svarer til de
påkrævede undersøgelser til verificering af proceshygiejnekriteriet for campylobacter. Frekvensen kan
yderligere reduceres for slagterier, der slagter mindre mængder kyllingekød.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget i overensstemmelse med forskriftproceduren med kontrol
med henblik på legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Forslaget omhandler ændring af en allerede vedtaget retsakt. Det vurderes derfor, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
I dansk ret er overvågning af campylobacter i slagtekyllinger reguleret af bekendtgørelse nr. 77 af 20.
januar 2017 om forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter
i slagtefjerkræ m.m. (Slagtefjerkræbekendtgørelsen).
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for at ændre Slagtefjerkræbekendtgørelsen, så den
stemmer overens med de nye regler i forordningen. Der vil også være behov for at ændre
vejledningerne til Slagtefjerkræbekendtgørelsen, så de er i overensstemmelse med de nye regler.
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 505: Notat om komitésag om campylobacter i slagtekroppe af slagtekyllinger
1735142_0003.png
Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget vurderes heller ikke at have væsentlige
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Der vurderes at være erhvervsøkonomiske konsekvenser. En campylobacterprøve koster ca. 300 kr. og
der vil skulle tages 5 prøver om ugen som udgangspunkt. Det bliver samlet ca. 1.500 kr. om ugen for
det enkelte slagteri. Det vil ikke være alle uger i løbet af et år, at der slagtes og dermed udtages prøver.
Den samlede årlige udgift er derfor vanskelig at beregne, men hvis udgangspunktet er 50 uger om året
er udgiften ca. 75.000 kr. Da de danske fjerkræslagterier vurderes at kunne overholde de fastsatte
kriterier og som følge heraf få nedsat prøveudtagningsfrekvensen til hver anden uge, vil beløbet kunne
reduceres til halvdelen. Der er ligeledes mulighed for at reducere prøveudtagningsfrekvensen for
slagterier, som producerer små mængder kyllingekød. Det vurderes at højest 8-10 slagterier vil blive
berørt af forslaget, heraf er der to slagterier med en stor produktion. Erhvervet får således en samlet
årlig udgift på under 500.000 kr. til analyseudgifter. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes
derfor ikke at være væsentlige. Der vurderes ikke at være udgifter af betydning til opfølgning i
slagterierne, idet det forventes at være få tilfælde, hvor kriterierne overskrides.
En vedtagelse af forslaget vil forbedre fødevaresikkerheden og reducere risikoen for at blive syg af
campylobacter. Denne forbedring skyldes primært overvågningen og kontrollen af det importerede
kyllingekød. Danske kyllinger bliver overvåget for campylobacter efter Slagtefjerkræbekendtgørelsen,
og kyllingekød overvåges i prøveprojekter på slagterierne. Der er således gjort en stor indsats for at
reducere forekomsten i kyllingehuse og på slagterier.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at campylobacter er den hyppigst
anmeldte humane fødevarebårne sygdom i EU, med omkring 230.000 tilfælde om året. Omkring 30 %
kræver hospitalsindlæggelse.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Lægeforeningen havde ingen bemærkninger.
DTU, Fødevareinstituttet vurderer at kriteriet kan gennemføres rent praktisk med prøveudtagning,
analysemetode og reaktion på overskridelser, og at det vil medføre, at forurening med campylobacter
vil blive reduceret, hvilket forventes at give en reduktion af antallet af humane tilfælde i EU. DTU har
estimeret konsekvensen af en gennemførelse af forslaget for den danske industri. Estimatet er baseret
på forholdene ved baseline undersøgelsen i 2008. Det vurderes, at danske slagterier meget sjældent
vil skulle følge op på overskridelser før 2025, hvor kriteriet, efter forslaget, skærpes. Ved denne
skærpelse estimeres det, at der vil skulle ske opfølgning i omkring 4 % af tilfældene. DTU har ikke
estimeret den konkrete effekt på humane sygdomstilfælde. Dette skyldes, at der er tale om et
proceshygiejnekriterie, at der sjældent vil være overskridelser af grænseværdien, og at der formentlig
vil være en ikke vurderbar effekt ved at definere et mål for kontamination.
Landbrug & Fødevarer ønsker, at overvågningen af lårskind godkendes som ækvivalent til halsskind,
da man derved undgår yderligere analyseudgifter. De foreslår, at der efter 24 måneder foretages en
evaluering af resultaterne, inden der fastsættes nye og strammere regler. De foreslår også afholdelse af
et seminar/konference, med deltagelse af medlemsstaterne, hvor der kan udveksles erfaringer.
Landbrug & Fødevarer ser også gerne, at hvis forslaget vedtages, at der følges op på, at alle
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 505: Notat om komitésag om campylobacter i slagtekroppe af slagtekyllinger
1735142_0004.png
medlemsstater indfører proceskriteriet, gerne med dokumentation, inden der sker yderligere
skærpelser.
Fødevarestyrelsen bemærker, at forordningen giver mulighed for, at der kan anvendes andre
prøveudtagnings- og undersøgelsesprocedure, hvis det kan dokumenteres, at de giver tilsvarende
garantier.
DI Fødevarer regner ikke med at proceshygiejnekriteriet vil give anledning til problemer for de store
konventionelle slagterier, men er bekymrede for slagtningen af de fritgående kyllinger, hvor der er
campylobacter i op mod 90 % af dyrene. Bekymringen er, at det nye kriterie vil betyde, at der ikke
længere vil kunne slagtes fritgående kyllinger. DI Fødevarer mener ikke, at prøveudtagningsplanen for
campylobacter og for salmonella stemmer overens, derfor ønskes prøveplanen præciseret. Det nye
kriterie vil udgøre en ekstra omkostning for virksomhederne, hvilket DI Fødevarer finder
problematisk.
Fødevarestyrelsen bemærker at selvom næsten alle fritgående og økologiske kyllingeflokke har
campylobacter, er antallet af bakterier i de positive prøver generelt ikke højere end i positive prøver fra
konventionelle flokke. Det vurderes derfor ikke, at det forhold at flere økologiske kyllinger har
campylobacter, vil betyde væsentligt flere overskridelser af kriteriet.
Force Technology støtter fastsættelsen af et kriterie for campylobacter. Force Technology har følgende
bemærkninger til prøveudtagningen. Force Technology mener, at det vil være bedst at undersøge
prøverne enkeltvis i stedet for samlet. Der kan være flere enkeltprøver med høje niveauer, der ikke vil
kunne ses i en samleprøve. De foreslår også, at der kun tages prøver fra halsskindet og ikke
muskelmassen. Da der er højest forekomst af campylobacter på skindet, vil skindprøver give det mest
retvisende resultat.
Fødevarestyrelsen bemærker, at muligheden med muskelprøver kun kan anvendes i tilfælde, hvor der
ikke er tilstrækkeligt halsskind.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forsalg forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at et proceshygiejnekriterie for
campylobacter på 1.000 cfu/g kan reducere risikoen for at få en infektion med campylobacter med
omkring 50 %. Da der er omkring 230.000 sygdomstilfælde om året i EU, vil det være et vigtigt tiltag
for at styrke fødevaresikkerheden. Fødevaresikkerheden vil også blive styrket i forbindelse med
overvågningen og kontrollen af det importerede kyllingekød. Der vurderes ikke at være væsentlige
økonomiske omkostninger ved at gennemføre forslaget. Regeringen agter på den baggrund at støtte
forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4