Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 473
Offentligt
1732396_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del Bilag 69
Offentligt
Notat
Orientering om Kommissionens
transponering af finanspagten
vurdering
af
Danmarks
10. marts 2017
Danmark tiltrådte finanspagten i 2012. Finanspagten indebærer bl.a., at deltager-
landene senest i 2013 i national lov skulle implementere: 1)en budgetbalanceregel,
som siger, at det årlige strukturelle offentlige underskud skal overholde landets
mellemfristede budgetmål i medfør af Stabilitets- og Vækstpagten (MTO), men
grænsen for det strukturelle underskud må dog som udgangspunkt højst udgøre
0,5 pct. af BNP, 2) en automatisk korrektionsmekanisme, der sikrer strukturelle
budgetforbedringer, hvis budgetbalancereglen overskrides væsentligt og 3) et nati-
onalt finanspolitisk råd, der overvåger overholdelsen af reglerne. Danmark gen-
nemførte transponeringen (dvs. implementeringen i national lovgivning) i 2012
ved at indføre budgetloven og ændre loven om De Økonomiske Råd (DØR).
Det følger af finanspagten, at deltagerlande kan indbringe andre deltagerlande for
EU-domstolen for manglende efterlevelse af kravet om implementering i national
lovgivning. Deltagerlandene har forpligtet sig til at følge EU-domstolens afgørelse
herom, og kan i modsat fald blive pålagt at betale en bod på op til 0,1 pct. af BNP.
Kommissionen har på den baggrund fået til opgave at foretage en vurdering af
landenes transponering af finanspagten (dvs. ikke en vurdering af selve finanspoli-
tikken). Ifm. vurderingen har Kommissionen været i kontakt med hvert enkelt
deltagerland for at afklare spørgsmål om den nationale transponering.
Kommissionen og Finansministeriet har været i løbende teknisk dialog, og fi-
nansministeren har sendt to breve med svar på spørgsmål fra Kommissionen.
Finansministerens brev af 9. september 2015
Kommissionen anmodede 31. juli 2015 finansministeren om uddybende informa-
tion om flg. elementer i den danske transponering af finanspagten:
1)
Budgetlovens juridiske status:
Kommissionen påpegede, at budgetloven er en al-
mindelig lov med samme juridiske status som de årlige finanslove, og at der såle-
des kan være juridisk uklarhed, hvis der vedtages en finanslov i modstrid med
budgetloven. Finansministeriet svarede, at budgetloven, som enhver anden dansk
lov, naturligvis skal overholdes i forbindelse med den årlige finanslov. Budgetlo-
ven bygger desuden på et bredt politisk forlig. Danmark understregede ved tilbli-
velsen af finanspagten i 2012, at man ikke kunne ændre grundloven og ikke har
love over finanslovene. Det er således heller ikke et krav ifølge finanspagten, at
reglerne forankres i forfatningen, så længe de er bindende for finansloven.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 473: Kopi af FIU alm. del - bilag 69 Kommissionens vurdering af Danmarks transponering af finanspagten
1732396_0002.png
Side 2 af 3
2)
DØR’s rolle ift. overvågningen af finanspolitikken:
Kommissionen spurgte, hvorvidt
DØR’s mandat er tilstrækkeligt specifik, hvorvidt DØR har tilstrækkelig adgang til
information, og hvorvidt regeringen er pålagt at udtale sig, når man afviger fra
DØR’s anbefalinger og vurderinger vedr. bl.a. aktiveringen af budgetlovens kor-
rektionsmekanisme). Finansministeriet svarede, at DØR i praksis udfører de op-
gaver, som finanspagten kræver, ligesom ministerierne svarer på DØR’s rapporter
(”følg-eller-forklar”-princip). Dette er i fuld overensstemmelse med finanspagten.
DØR’s adgang til relevant information nævnes i lovbemærkningerne til den revi-
derede lov om DØR af 2012.
3)
Budgetlovens korrektionsmekanisme.
Kommissionen påpegede, at I) mekanismen
ikke aktiveres i det indeværende år, hvis der konstateres afvigelser fra budgetba-
lancereglen i løbet af budgetåret, eller efter årets afslutning (”ex
post”),
og at II)
mekanismen mangler eksplicit proportionalitet, dvs. at størrelsen af den automati-
ske strukturelle budgetforbedring pr. år i gennemsnit bør være større, jo større
afvigelsen er.
Finansministeriets svar redegjorde for, at den danske budgetlov er i fuld overens-
stemmelse med finanspagten:
I) Budgetloven efterlever finanspagten, da der hvert år ifm. finansloven skal plan-
lægges en strukturel saldo, der højst udviser et underskud på 0,5 pct. af BNP for
det følgende år (dvs. ”ex ante”-korrektion, der forebygger afvigelser, inden de
opstår), uanset eventuelle uforudsete afvigelser fra kravet i indeværende år, jf.
budgetlovens § 2, stk. 1-2
1
. Opstår der en uforudset afvigelse i ét år, korrigeres
den således i det næste år (dvs. implicit en ”ex post”-korrektion året efter), hvor
der igen planlægges et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP. Det bekræf-
tedes således, at budgetloven ikke indebærer et krav om at korrigere en eventuel
væsentlig afvigelse i løbet af året, hvor afvigelsen opstår, men påpegede, at dette
heller ikke er et krav i finanspagten. En alternativ mekanisme, hvor afvigelser kor-
rigeres i samme år, som de finder sted, ville desuden føre til en mere ustabil og
mindre hensigtsmæssig økonomisk politik.
Ad. II) Da den danske budgetlov sikrer, at finanspolitikken altid planlægges efter
en fuld tilbagevenden til et strukturelt underskud på højst 0,5 pct. af BNP næste
år,
uanset
hvor stort det strukturelle underskud skønnes at være i indeværende år,
indeholder budgetloven et krav om fuldstændig proportionalitet, som lever op til
finanspagten.
Finansministerens brev af 18. juli 2016
Efter Finansministeriets brev af 9. september 2015 havde Kommissionen fortsat
spørgsmål til to temaer:
1) Kommissionen pegede stadig på, at budgetloven har samme juridiske status
som de årlige finanslove, og at det derfor teoretisk syntes at være en mulighed at
vedtage finanslove, som er i strid med budgetloven. Skulle det ske, er det uklart,
§ 2, stk. 1, angiver, at ”Den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller
udvise et overskud”. Det uddybes i § 2, stk. 2, at ”Det i stk. 1 nævnte krav om budgetbalance er overholdt,
hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets-
og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.”.
Der kan dog afviges midlertidigt fra dette krav i tilfælde af ”exceptionelle omstændigheder”, som specificeret i
§ 2, stk. 5-6.
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 473: Kopi af FIU alm. del - bilag 69 Kommissionens vurdering af Danmarks transponering af finanspagten
1732396_0003.png
Side 3 af 3
hvordan en domstol ville kunne håndhæve budgetloven, når den ikke er juridisk
hævet over finansloven.
2) Kommissionen anførte, at dens læsning af finanspagten er, at der bør være et
lovbestemt
”følg-eller-forklar”-princip, som eksplicit forpligter regeringen til enten
at følge DØR’s anbefalinger og vurderinger vedr. budgetlovens korrektionsmeka-
nisme og bestemmelser om ”exceptionelle omstændigheder”
2
eller offentligt at
forklare, hvorfor man ikke gør. Et sådant princip fandtes ikke i dansk lovgivning,
om end der var tradition for, at regeringen i praksis løbende udtalte sig om DØR’s
vurderinger (hvilket Kommissionen anerkendte).
I forlængelse af den tidligere korrespondance svarede finansministeren den 18. juli
2016 på et brev fra Kommissionen af 19. maj 2016. I svarbrevet garanterer rege-
ringen, at Danmark lever op til finanspagtens krav, herunder:
at den danske lovgivning skal fortolkes som indeholdende en forpligtelse til, at
de årlige finanslove til enhver tid skal overholde bestemmelserne i finanspagt-
en og budgetloven.
at de danske lovrammer til enhver tid vil blive anvendt i overensstemmelse
med ”følg-eller-forklar”-princippet (dvs. at regeringen i forhold til de relevante
bestemmelser enten følger anbefalinger og vurderinger fra De Økonomiske
Råd eller offentligt forklarer, hvorfor man ikke gør).
Brevet oplyser desuden, at der ikke eksisterer retslige processer, der kan aktiveres,
hvis en finanslov ikke overholder budgetloven (det er i dansk ret kun Grundloven,
som er hævet over andre love, og som kan håndhæves på denne måde), men at
budgetloven og finanspagten naturligvis skal overholdes igennem hele finanslovs-
processen.
Som det var tilfældet med det foregående brev ændrer dette brev ikke på dansk ret
og pålægger ikke Danmark nye forpligtelser, idet det blot slår fast, at Danmark
lever op til finanspagtens krav. Der er således blot tale om en bekræftelse af eksi-
sterende lovgivning og praksis.
Det bemærkes desuden, at lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og
Det Miljøøkonomiske Råd (lov nr. 1751 af 27. december 2016 med ikrafttrædelse
1. januar 2017) indebærer en formalisering af ”følg-eller-forklar”-princippet for så
vidt angår formandskabets vurderinger vedr. budgetlovens korrektionsmekanisme
og bestemmelser om ”exceptionelle omstændigheder” (de temaer, som finanspag-
tens principper fokuserer på).
Kommissionens endelige vurdering af landenes transponering af finanspagten
Kommissionen offentliggjorde 22. februar 2017 sin endelige vurdering af landenes
implementering af finanspagten. Det fremgår heraf, at Danmarks implementering
af finanspagten lever op til alle krav.
Budgetloven tillader (ligesom finanspagten og Stabilitets- og Vækstpagten) afvigelser fra det mellemfristede
mål for struktursaldoen i tilfælde af exceptionelle omstændigheder. Dette forstås som en usædvanlig begiven-
hed, der ligger uden for statens kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser,
eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i Stabilitets- og Vækstpagten.
2