Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 442
Offentligt
1729447_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
3. marts 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-638/16
PPU
Titel og kort sagsresumé
X et X
1. Omfatter de »internationale forpligtelser« i artikel
25, stk. 1, litra a), i forordning nr. 810/2009 af 13. juli
2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)
samtlige rettigheder, der er sikret ved Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, herunder navnlig de rettigheder, der er
sikret ved artikel 4 og 18, og omfatter de ligeledes
forpligtelser, som medlemsstaterne har med hensyn
til konventionen til beskyttelse af
menneskerettigheder of grundlæggende
frihedsrettigheder, og artikel 33 i
Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling? 2.
A. Under hensyn til besvarelsen af det første
spørgsmål, skal artikel 25, stk. 1, litra a), i forordning
nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) fortolkes
således, at en medlemsstat, hvortil en ansøgning om
visum med begrænset territorial gyldighed er blevet
indgivet, med forbehold af den skønsmargen, som
den råder over med hensyn til sagens
omstændigheder, er forpligtet til at udstede det visum,
der ansøges om, når det viser sig, at der er risiko for
tilsidesættelse af artikel 4 og/eller artikel 18 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, eller en anden international forpligtelse?
B. Har det nogen betydning for besvarelsen af dette
spørgsmål, at der foreligger en tilknytning mellem
ansøgeren og den medlemsstat, til hvilken
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
07.03.17
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0002.png
visumansøgningen er blevet indgivet (f.eks.
familiemæssig tilknytning, værtsfamilier, garantistillere
og sponsorer m.v.)?
C-660/15 P
Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen
(appel)
Påstande: In the light of the foregoing, Viasat
respectfully requests your Court to: set aside the
judgment in Case T-125/12, Viasat Broadcasting UK
Lid v Commission, and annul Commission Decision
2011 /839/EU of 20 April 2011 on measures
adopted by the Danish state in favour of
TV2/Danmark (EUT 201 1 L 340, s. 1), and order
the defendant at fiirst instance to pay the costs of
Viasat both incurred in the first instance and before
your Court. In the alternative, Viasat asks your Court
to set aside the judgment under appeal, and refer the
case back to the General Court, and reserve the costs
of the proceedings at first instance and on.
Ouhrami
Sagen vedrører: 1. Skal tilbagesendelsesdirektivets
artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den her
omhandlede periode på fem år beregnes a. fra det
tidspunkt, hvor indrejseforbuddet (eller med
tilbagevirkende kraft: den hermed ligestillede
erklæring om, at udlændingen er uønsket) blev
udstedt, eller b. fra den dato, hvor den pågældende –
kort sagt – faktisk har forladt EUmedlemsstaternes
område, eller c. fra et andet tidspunkt? 2. Skal
tilbagesendelsesdirektivets 11, stk. 2, under
hensyntagen til anvendelse af overgangsreglerne
fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer, at
afgørelser, der er truffet, før dette direktiv trådte i
kraft, og hvis retsvirkning er, at adressaten i de ti
følgende år skal opholde sig uden for Nederlandene,
og at indrejseforbuddet, som kan anfægtes ad rettens
vej, er fastsat ud fra alle relevante omstændigheder i
det konkrete tilfælde, ikke længere har retsvirkning,
såfremt varigheden af denne forpligtelse på det
tidspunkt, da dette direktiv skulle være gennemført,
eller på [org. s. 24] det tidspunkt, da det konstateres,
at afgørelsens adressat opholdt sig i Nederlandene,
overskrider varigheden af den i denne bestemmelse
omhandlede periode?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Kulturministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Dom
08.03.17
C-225/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Mundtlig
forhandling
16.03.17
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0003.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-621/15
Titel og kort sagsresumé
W e.a.
1. Er artikel 4 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.
juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
produktansvar på området [org. s. 6] for
lægemiddellaboratoriers ansvar for de vacciner, som
de fremstiller, til hinder for en bevismåde, hvorefter
den ret, der behandler sagens realitet, i forbindelse
med udøvelsen af sin eneret til at bedømme denne,
kan fastslå, at de faktiske forhold, som sagsøgeren har
gjort gældende, udgør bestyrkede, præcise og
samstemmende formodninger, som kan bevise
vaccinens defekt og tilstedeværelsen af en
årsagsforbindelse mellem defekten og sygdommen,
uanset at det er konstateret, at den medicinske
forskning ikke har fastslået en forbindelse mellem
vaccinen og sygdommens indtræden? 2. Såfremt det
første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 4 i
direktiv 85/374 da til hinder for en
formodningsordning, hvorefter tilstedeværelsen af en
årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og
den skade, som den skadelidte har lidt, altid vil blive
anset for fastslået, når visse tegn på en
årsagsforbindelse foreligger? 3. Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i
direktiv 85/374 da fortolkes således, at det bevis, som
det påhviler skadelidte at føre, for tilstedeværelsen af
en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine
og den skade, som denne har lidt, kun kan anses for
ført, hvis denne forbindelse er videnskabeligt
fastslået?
ArcelorMittal Rodange et Schifflanget
Er artikel 13, stk. 6, i den ændrede lov af 23.
december 2004 om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner, for så vidt som den giver
den kompetente minister mulighed for at kræve
returnering uden fuldstændig eller delvis erstatning af
kvoter, der er tildelt i henhold til samme lovs artikel
12, stk. 2 og 4, men uudnyttede, forenelig med artikel
16 i den luxembourgske forfatning, der knæsætter den
private ejendomsret?
Wereldhave Belgium e.a.
1. Skal Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990
om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater fortolkes
således, at dette direktiv er til hinder for en national
bestemmelse, hvorefter der ikke kan ske fritagelse for
belgisk forskudsskat af dividende, som et belgisk
datterselskab har udloddet til et i Nederlandene
hjemmehørende moderselskab, der opfylder kravene
til minimumsandel, idet det nederlandske
Interessant
Lægemiddelstyrelsen
Processkridt
GA
Dato
07.03.17
C-321/15
Energistyrelsen
Dom
08.03.17
C-448/15
Skatteministeriet
Dom
08.03.17
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0004.png
moderselskab er en investeringsforening, der fuldt ud
skal udbetale sit overskud til sine andelshavere, og
som følge heraf er berettiget til en selskabsskattesats
på nul? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares
benægtende, skal artikel 49 (tidligere artikel 43) og
artikel 63 (tidligere artikel 56) i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (som ændret og
med ny nummerering i henhold til Lissabontraktaten)
fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder
for en national bestemmelse, hvorefter der ikke kan
ske fritagelse for belgisk forskudsskat af dividende,
som [org. s. 15] et belgisk datterselskab har udloddet
til et i Nederlandene hjemmehørende moderselskab,
der opfylder kravene til minimumsandel, idet det
nederlandske moderselskab er en
investeringsforening, der fuldt ud skal udbetale sit
overskud til sine andelshavere, og som følge heraf er
berettiget til en selskabsskattesats på nul?
C-569/15
X
1. Skal afsnit II i forordning (EØF) nr. 1408/71
fortolkes således, at en i Nederlandene bosat
arbejdstager, der sædvanligvis udøver sin
beskæftigelse i Nederlandene, og som i tre måneder
har taget ubetalt ferie, må anses for stadig (også) at
have lønnet beskæftigelse i Nederlandene i denne
periode, såfremt (i) tjenesteforholdet opretholdes i
denne periode, og (ii) denne periode i henhold til den
nederlandske arbejdsløshedslov betragtes som en
periode med lønnet beskæftigelse?2a. Hvilken
lovgivning skal finde anvendelse i henhold til
forordning (EØF) nr. 1408/71, såfremt denne
arbejdstager i den ubetalte ferie har lønnet
beskæftigelse i en anden medlemsstat? 2b. Er det
herved af betydning, at arbejdstageren to gange i det
følgende år, og derefter i de tre følgende år én gang
årligt, i en periode på cirka en til to uger havde lønnet
beskæftigelse i denne anden medlemsstat, uden at der
i Nederlandene var tale om ubetalt ferie?
X
Efter hvilket eller hvilke kriterier skal det afgøres,
hvilken lovgivning der skal finde anvendelse i
henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71, i det
tilfælde, hvor der er tale om en arbejdstager, der bor i
Belgien, og som i det omhandlede år har udført langt
den største del af sin beskæftigelse for sin
nederlandske arbejdsgiver i Nederlandene, og som
derudover har udført 6,5% af beskæftigelsen [org. s.
6] i Belgien, i hjemmet eller hos kunder, uden at der
herved er tale om et fast arbejdsmønster, og uden at
der er indgået aftaler med arbejdsgiveren om at
udføre beskæftigelse i Belgien?
Piringer
1. Skal artikel 1, stk. 1, andet punktum, i Rådets
direktiv 77/249/EØF om lettelser med henblik på
den faktiske gennemførelse af advokaters fri
udveksling af tjenesteydelser fortolkes således, at en
medlemsstat kan bestemme, at bekræftelser
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
GA
08.03.17
C-570/15
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
GA
08.03.17
C-342/15
Justitsministeriet
Dom
09.03.17
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0005.png
vedrørende ægtheden af underskrifter på
dokumenter, der er nødvendige med henblik på at
stifte eller overdrage rettigheder over fast ejendom, er
undtaget fra advokaters fri udveksling af
tjenesteydelser, og at udøvelsen af denne virksomhed
er forbeholdt de offentlige notarer? 2. Skal artikel 56
TEUF fortolkes således, at den ikke er til hinder for
en national bestemmelse i registreringsstaten (Østrig),
hvorefter det er forbeholdt offentlige notarer at
foretage bekræftelser vedrørende ægtheden af
underskrifter på dokumenter, der er nødvendige med
henblik på at stifte eller overdrage rettigheder over
fast ejendom, hvilket indebærer, at en erklæring
vedrørende en underskrifts ægthed, der er udstedt af
en advokat, der er etableret i Den Tjekkiske Republik,
i dennes hjemstedsstat, ikke anerkendes i
registreringsstaten, selv om denne erklæring efter
tjekkisk ret har retsvirkning som officiel bekræftelse,
navnlig da a. spørgsmålet om anerkendelse af en
erklæring vedrørende ægtheden af en underskrift på
en tinglysningsanmodning i registreringsstaten, der er
udstedt i Den Tjekkiske Republik af en advokat, som
er etableret dér, vedrører en advokats
indholdsmæssige udøvelse af en servicevirksomhed,
som advokater, der er etableret i registreringsstaten,
ikke kan udøve, og afslaget på anerkendelse af en
sådan erklæring derfor ikke er omfattet af forbuddet
mod restriktioner, eller b. et sådant forbehold er
begrundet for at sikre lovligheden og retssikkerheden
med hensyn til retsakter (dokumenter [org. s. 3]
vedrørende retshandler) og dermed tjener tvingende
almene hensyn og desuden er nødvendigt for at nå
dette mål i registreringsstaten?
C-398/15
Manni
1) Skal princippet om, at personoplysninger ikke må
opbevares på en måde, der giver mulighed for at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de
behandles på et senere tidspunkt, som fastlagt i artikel
6, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 [om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger], der er gennemført ved lovdekret nr. 196
af 30. juni 2003, have forrang og dermed være til
hinder for det system med offentliggørelse, der er
gennemført ved virksomhedsregistret som fastlagt i
Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968
samt – i den nationale retsorden – i artikel 2188 i
codice civile og artikel 8 i lov nr. 580 af 29. december
1993, for så vidt som loven fastlægger, at enhver uden
tidsmæssig begrænsning kan få kendskab til
oplysningerne om de heri registrerede fysiske
personer? 2) Tillader artikel 3 i Rådets første direktiv
68/151/EØF af 9. marts 1968 [om samordning af de
garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i
traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
09.03.17
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0006.png
beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som
tredjemands interesser, med det formål at gøre disse
garantier lige byrdefulde] da, at sådanne oplysninger –
uanset den ubegrænsede varighed og de
uspecificerede modtagere af oplysningerne i
virksomhedsregistret – ikke længere er genstand for
»offentliggørelse« i denne dobbelte betydning, men at
de derimod kun er tilgængelige i et begrænset tidsrum
eller for bestemte modtagere på baggrund af en
konkret vurdering foretaget af den registeransvarlige?
C-406/15
Milkova
1. Tillader artikel 5, [stk.] 2, i De Forenede Nationers
konvention om handicappedes rettigheder, at
medlemsstaterne ved lov fastsætter en særlig
forudgående beskyttelse mod afskedigelse, der kun
gælder for handicappede, der er arbejdstagere, men
ikke for tjenestemænd med samme handicap? 2.
Tillader artikel 4 og de øvrige bestemmelser i Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv en national
ordning, der hjemler en særlig forudgående
beskyttelse mod afskedigelse, der kun gælder for
handicappede, der er arbejdstagere, men ikke for
tjenestemænd med samme handicap? 3. Tillader
artikel 7 i direktiv 2000/78, at der fastsættes en særlig
forudgående beskyttelse mod afskedigelse, der kun
gælder for handicappede, der er arbejdstagere, men
ikke for tjenestemænd med samme handicap? 4.
Såfremt det første og det tredje spørgsmål besvares
benægtende: Kræver overholdelsen af internationale
og fællesskabsretlige bestemmelser henset til de
beskrevne kendsgerninger og omstændigheder i den
foreliggende sag, at den af den nationale lovgiver
fastsatte særlige forudgående beskyttelse mod
afskedigelse, der kun gælder for handicappede, der er
arbejdstagere, også skal finde anvendelse på
tjenestemænd med samme handicap?
Zulfikarpašic
Derfor forelægges Den Europæiske Unions Domstol
spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i loven om
tvangsfuldbyrdelse for så vidt angår det europæiske
tvangsfuldbyrdelsesdokument er i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 805/2004, nærmere bestemt
– i sager om udstedelse af en fuldbyrdelsesordre på
baggrund af et bekræftet dokument i forbindelse med
en fuldbyrdelsessag – om begrebet »ret« i
Republikken Kroatien ligeledes omfatter notarer, om
notarerne kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for endelige og
eksigible fuldbyrdelsesordrer på baggrund af
bekræftede dokumenter, og disse attester udstedes,
såfremt de førnævnte ordrer er ubestridte, og, såfremt
dette spørgsmål besvares benægtende, om retterne
kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for fuldbyrdelsesordrer
på baggrund af et bekræftet dokument, der er
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
Børne- og
Socialministeriet
Moderniseringsstyrel-
sen
Dom
09.03.17
C-484/15
Justitsministeriet
Dom
09.03.17
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0007.png
udfærdiget af en notar, når disse ordrer, ifølge deres
indhold, vedrører ubestridte krav, og, i så fald,
hvilken formular der skal anvendes.
C-685/15
Online Games e.a.
Skal artikel 56 TEUF og artikel 49 TEUF ff. i lyset af
EMRK’s artikel 6, sammenholdt med chartrets artikel
47, fortolkes således, at disse bestemmelser med
hensyn til domstolenes objektivitet og upartiskhed,
som er påkrævet henset til Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols retspraksis (navnlig
dennes dom af 18.5.2010, 64962/01, præmis 54), er
til hinder for en national bestemmelse, hvorefter det
ikke er den retshåndhævende myndighed (eller et
andet statsligt retsforfølgningsorgan) i dennes
funktion som repræsentant for anklagemyndigheden,
men derimod den domstol, som skal træffe afgørelse
om lovligheden af den påklagede strafferetlige
foranstaltning, der (i en og samme person/funktion)
af egen drift og uafhængigt af parternes adfærd i
første omgang helt selvstændigt skal betegne og
afgrænse den dokumentation, som i forbindelse med
en administrativ sanktionsprocedure skal fremlægges
til begrundelse af den strafferetligt beskyttede
monopollignende regulering af det nationale marked
for hasardspil, i lyset af Den Europæiske Unions
Domstols retspraksis (navnlig dennes dom af
30.4.2014, C-390/12, ECLI:EU:C:2014:281, »Pfleger
m.fl.«), og også efterfølgende autonomt og
investigativt skal efterforske og bedømme denne?
Republikken Polen mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: — Dommen afsagt den 3. december 2015
af Den Europæiske Unions Ret i sag T-367/13,
Republikken Polen mod Europa-Kommissionen,
ophæves, for så vidt som det første klagepunkt
vedrørende kravet om, at mindst 50 % af den
finansielle støtte skulle anvendes til
omstruktureringsforanstaltninger, hvilket klagepunkt
blev fremsat i forbindelse med det første anbringende
vedrørende søgsmålet med påstand om annullation af
Kommissionens gennemførelsesafgørelse
2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (meddelt under nummer C(2013) 2436) (1),
i nævnte dom blev forkastet. — Kommissionens
gennemførelsesafgørelse 2013/214/EU af 2. maj
2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse
udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den
Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Justitsministeriet
GA
09.03.17
C-105/16 P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.03.17
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0008.png
Landdistrikterne (ELFUL), annulleres for så vidt som
der deri foretages en ekstrapoleret korrektion af de af
Republikken Polen anmeldte udgifter til støtte til
delvis selvforsynende landbrug på 11 % med beløb på
4 583 950,92 EUR og 39 583 726,30 EUR.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger i begge instanser.
C-158/14
A e.a.
Sagen vedrører: 1) Ville appellanterne i den
foreliggende sag, også henset til artikel 47 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, uden tvivl have søgsmålskompetence til i
eget navn i henhold til artikel 263 TEUF at anlægge
sag ved Retten med påstand om annullation af
gennemførelsesforordning nr. 610/2010, for så vidt
som LTTE i henhold hertil er optaget på den i artikel
2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 nævnte liste?
Bank Tejarat mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse (FUSP) 2015/556 af 7.
april 2015 om ændring af [Rådets] afgørelse
2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Iran (EUT L 92, s. 101) annulleres, for så vidt
som den finder anvendelse på sagsøgeren. Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7.
april 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
267/2012 om restriktive foranstaltninger over for
Iran (EUT L 92, s. 12) annulleres, for så vidt som den
finder anvendelse på sagsøgeren.
Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i
forbindelse med denne sag.
Flibtravel International et Leonard Travel
International
1. Skal artikel 96, stk. 1, TEUF fortolkes således, at
den kan finde anvendelse på de priser og vilkår, som
en medlemsstat pålægger taxavognmænd, når: a)
taxakørslen kun rent undtagelsesvis foregår uden for
landets grænserb) en væsentlig del af de berørte
taxaers kunder er EU-borgere eller personer, der er
bosat i Den Europæiske Union, men som ikke er
statsborgere eller bosat iden omhandlede
medlemsstat, ogc) den omtvistede taxakørsel under
sagens konkrete omstændigheder megetofte for
passagerne blot udgør en strækning af en længere
rejse, hvis ankomststedeller afgangssted befinder sig i
en anden EU-medlemsstat end den
omhandledemedlemsstat? 2. Skal artikel 96, stk. 1,
TEUF fortolkes således, at den kan finde
anvendelsepå andre driftsvilkår end takstvilkårene og
vilkårene for opnåelse af tilladelse til at udøve den
omhandlede transportvirksomhed, såsom i den
foreliggende sag et forbud for taxavognmændene
mod at stille individuelle pladser til rådighed i stedet
for hele køretøjet og et forbud mod, at disse
vognmænd selv bestemmer bestemmelsesstedet for
den kørsel, der tilbydes kunderne, hvilket forhindrer
disse vognmænd i at samle kunder, der skal det
Udenrigsministeriet
Dom
14.03.17
T-346/15
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
14.03.17
C-253/16
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
15.03.17
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0009.png
samme sted hen? 3. Skal artikel 96, stk. 1, TEUF
fortolkes således, at den, medmindre Kommissionen
giver bemyndigelse hertil, forbyder foranstaltninger
som de i spørgsmål 2 omhandlede, a) der blandt
andre mål generelt har til formål at beskytte
taxavognmænd mod konkurrence fra firmaer, der
udlejer biler med chauffør, og b) der under de
konkrete omstændigheder, der gør sig gældende i den
foreliggende sag, specifikt bevirker, at busvognmænd
beskyttes mod konkurrence fra taxavognmænd? 4.
Skal artikel 96, stk. 1, TEUF fortolkes således, at den,
medmindre Kommissionen giver bemyndigelse hertil,
forbyder en foranstaltning, der forbyder
taxavognmænd at kapre kunder, når denne
foranstaltning under de konkrete omstændigheder i
den foreliggende sag bevirker, at taxavognmændenes
muligheder for at hverve en konkurrerende
busvognmands kunder mindskes?
C-323/15 P
Polynt SpA og Sitre Srl mod Det Europæiske
Kemikalieagentur (ECHA) (appel)
Påstande: Rettens dom i sag T-134/13 ophæves. Den
anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært
hjemvises sagen til Retten med henblik på
realitetsbehandling af appellantens
annullationssøgsmål.
Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens
omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved
Retten.
Hitachi Chemical Europe GmbH, Polynt SpA og
Sitre Srl mod Det Europæiske Kemikalieagentur
(ECHA) (appel)
Påstande: Rettens dom i sag T-135/13 ophæves. Den
anfægtede afgørelse annulleres, eller subsidiært
hjemvises sagen til Retten med henblik på
realitetsbehandling af appellanternes
annullationssøgsmål.
Indstævnte tilpligtes at betale samtlige sagens
omkostninger, herunder sagsomkostningerne ved
Retten.
Al Chodor e.a.
Indebærer den omstændighed, at der ikke ved lov er
fastsat objektive kriterier for at vurdere, om der er
væsentlig risiko for, at en udenlandsk statsborger
forsvinder [(artikel 2, litra n), i forordning nr.
604/2013 (EUT L 180, s. 31)], i sig selv, at der ikke
kan ske frihedsberøvelse på grundlag af artikel 28, stk.
2, i den nævnte forordning?
Aquino
1) Følger det af Domstolens dom i Köbler-sagen
(dom af 30.9.2003, sag C- 224/01) og i Traghetti del
Mediterraneo-sagen (dom af 13.6.2006, sag C-
173/03) om statens ansvar for retsinstansers fejl, der
indebærer tilsidesættelse af EU-retten, at en ret må
anses for en ret i sidste instans, når en afgørelse fra
denne ret inden for rammerne af en kassationssag
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
15.03.17
C-324/15 P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
15.03.17
C-528/15
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
15.03.17
C-3/16
Justitsministeriet
Dom
15.03.17
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0010.png
ikke efterprøves, fordi kassationsappellanten, der har
indgivet et skriftligt indlæg i kassationssagen, efter en
uomstødelig formodning i de nationale procesregler
anses for at have frafaldet sagen? 2) Kan det forenes
med artikel 267, stk. 3, TEUF, også i lyset af artikel
47, stk. 2, og 52, stk. 3, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, at en national
retsinstans, som ifølge denne traktatsbestemmelse er
forpligtet til at forelægge Domstolen en præjudiciel
anmodning, afviser dette alene af den grund, at
anmodningen er formuleret i et skriftligt indlæg, som
ifølge de relevante procesregler ikke kan tages i
betragtning, fordi det er indgivet uden for fristerne?
3) Såfremt den højeste af de ordinære retter ikke
behandler en anmodning om at forelægge et
præjudicielt spørgsmål, må det da antages, at der
foreligger en tilsidesættelse af artikel 267, stk. 3,
TEUF, også i lyset af artikel 47, stk. 2, og 52, stk. 3, i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, såfremt denne retsinstans afslår
anmodningen alene med den begrundelse, at
spørgsmålet ikke forelægges, »da det i betragtning af
de anførte anbringender vil blive afvist på grundlag af
en regel, der er særlig for retsplejen ved Hof van
Cassatie (kassationsdomstol)«.
C-98/15
Espadas Recio
1. Skal § 4 i rammeaftalen om deltidsarbejde, der er
knyttet som bilag til direktiv 97/81/EF om
rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, i lyset af den
retspraksis, der følger af [Domstolens dom af 10. juni
2010, Bruno m.fl., C- 395/08], fortolkes således, [at]
bestemmelsen finder anvendelse på en bidragsbaseret
ydelse ved arbejdsløshed som den, der er omhandlet i
artikel 210 i den spanske Ley General de Seguridad
Social, som alene finansieres af de bidrag, der
indbetales af arbejdstageren og de virksomheder,
hvori vedkommende har været ansat, og som
fastsættes på grundlag af de ansættelsesperioder, hvor
der er indbetalt bidrag i de seneste seks år forud for
det tidspunkt, hvor personen bliver arbejdsløs i
juridisk forstand?
AKM
Skal artikel 3, stk. 1, henholdsvis artikel 5 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.
maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af
ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet henholdsvis artikel 11 bis,
stk. 1, nr. II, i Bernerkonventionen til værn for
litterære og kunstneriske værker som revideret i
Stockholm/Paris 1967/71 fortolkes således, at en
ordning, hvorefter overføring af radio- og
fjernsynsudsendelser ved hjælp af
»fællesantenneanlæg« som den sagsøgte i
hovedsagens, a) ikke anses for en ny radio- eller
fjernsynsudsendelse, hvis der ikke er tilsluttet mere
end 500 deltagere, og/eller b) anses for en del af den
oprindelige radio- eller fjernsynsudsendelse, såfremt
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
16.03.17
C-138/16
Kulturministeriet
Dom
16.03.17
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0011.png
der er tale om en samtidig, fuldstændig og uændret
overføring af radio- eller fjernsynsudsendelser fra
Österreichischer Rundfunk ved hjælp af indenlandske
tjenesteydelser (i Østrig), og denne brug heller ikke
omfattes af en anden eneret til offentlig gengivelse
med et afstandselement som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i direktiv [org. s. 2] 2001/29/EF og derfor ikke
er afhængig af ophavsmandens samtykke og heller
ikke er vederlagspligtig, er i strid med EU-retten
henholdsvis med Bernerkonventionen i dennes
egenskab af en international traktat, der indgår i EU’s
retsorden?
C-190/16
Fries
Sagen vedrører: 1. Er FCL.065, litra b), i bilag I til
forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig med
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i
chartrets artikel 21, stk. 1? 2. Er FCL.065, litra b), i
bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig
med chartrets artikel 15, stk. 1, hvorefter enhver har
ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller
accepteret erhverv? 3. Såfremt det første og andet
spørgsmål besvares bekræftende: a) Omfatter
begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i den
forstand, hvori dette udtryk er anvendt i henholdsvis
FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til forordning
(EU) nr. 1178/2011 ligeledes såkaldt tomme
flyvninger, som foretages som led i et luftfartselskabs
erhvervsvirksomhed, og på hvilke der hverken
transporteres passagerer, gods eller post? b)
Omfatter begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i
den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i
henholdsvis FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til
forordning (EU) nr. 1178/2011, uddannelse og
eksaminationer, hvorunder den 65-årige pilot
opholder sig i flyets cockpit som ikke-flyvende
medlem af besætningen?
ENEA
1 Skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde fortolkes således, at den
forpligtelse, som i artikel 9a, stk. 8, i energiloven af
10. april 1997 i den affattelse, der på grundlag af
artikel 1, nr. 13, i lov af 4. marts 2005 om ændring af
energiloven og af miljøbeskyttelsesloven (Dz. U.
2005, nr. 62, pos. 552) var gældende i 2006, er fastsat
til at aftage elektrisk energi, der er produceret i
forbindelse med samtidig varmeproduktion, udgør
statsstøtte? 2 Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende, skal artikel 107 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes
således, at et energiselskab, der anses for et statsorgan
i en medlemsstat, og som er blevet pålagt den
forpligtelse, der kvalificeres som statsstøtte, i en sag
ved en national ret kan påberåbe sig en tilsidesættelse
af denne bestemmelse? 3 Såfremt det første og det
andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel
107 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
21.03.17
C-329/15
Erhvervsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
GA
22.03.17
11
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0012.png
traktaten om Den Europæiske Union da fortolkes
således, at den omstændighed, at en forpligtelse, der
følger af den nationale lovgivning, er uforenelig med
artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, udelukker, at et selskab, der ikke har
overholdt forpligtelsen, pålægges en bøde?
Forenede
sager C-
497/15 og
C-498/15
Euro-Team m.fl.
1) Skal kravet om forholdsmæssighed i artikel 9a i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF
af 17. juni 1999 om afgifter på tungegodskøretøjer for
benyttelse af visse infrastrukturer (herefter
»eurovignetdirektivet «) fortolkes således, at det er til
hinder for en sanktionsordning som den, der er
indført ved bilag 9 til dekret nr. 410/2007 af 29.
december vedrørende listen over de overtrædelser af
lov om vejtransport, som sanktioneres med
administrativ bøde, størrelsen på de bøder, der kan
pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne
på området, reglerne om, hvem bøderne kan
pålægges, samt betingelserne for at deltage i
kontrollen [a közigazgatási bírsággal sújtandó
közlekedési szabályszegések köréről, az e
tevékenységekre vonatkozó rendelkezések megsértése
esetén kiszabható bírságok összegéről,
felhasználásának rendjéről és az ellenőrzésben történő
közreműködés feltételeiről szóló 410/2007. (XII. 29.)
Korm. rendelet] (herefter »bødedekretet«), og
hvorefter der ved tilsidesættelse af reglerne
vedrørende erhvervelse af vignetter skal pålægges en
bøde på et fast beløb, uanset hvor grov overtrædelsen
er? 2) Er den administrative bøde, som er fastsat i
bødedekretets bilag 9, i overensstemmelse med kravet
i eurovignet-direktivets artikel 9a, hvorefter de
sanktioner, der pålægges i henhold til national ret,
skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have en afskrækkende virkning? 3)
Skal kravet om forholdsmæssighed i eurovignet-
direktivets artikel 9a fortolkes således, at det dels er til
hinder for en sanktionsordning som den, der er
genstand for hovedsagen, og hvori
gerningsmændenes objektive ansvar fastsættes, og
dels er til hinder for størrelsen af det sanktionsbeløb,
der er fastsat i den pågældende ordning?
Intercontinental Exchange Holdings mod
EUIPO (BRENT INDEX)
Påstande: — Den anfægtede afgørelse annulleres.
— EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Lietuvos Respublikos transporto priemoniu
draudiku biuras
1) Skal artikel 2, artikel 10, stk. 1 og 4, og artikel 24,
stk. 2, i direktiv 2009/103, artikel 3, stk. 4, artikel 5,
stk. 1 og 4, artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i den interne
overenskomst samt chartrets artikel 47 (hver for sig
eller sammenholdt med hinanden, men ikke
begrænset til de ovennævnte bestemmelser) forstås og
fortolkes således, at i tilfælde af, at: – et nationalt
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
22.03.17
T-430/16
Udenrigsministeriet
Dom
22.03.17
C-587/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
GA
23.03.17
12
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0013.png
forsikringsbureau (bureau A) udbetaler erstatning til
skadelidte i en færdselsulykke i den medlemsstat, hvor
bureauet har sit etablerede forretningssted, fordi en
anden medlemsstats statsborger, der var ansvarlig for
skaden, ikke havde tegnet ansvarsforsikring – bureau
A som følge af denne erstatning indtræder i
skadelidtes rettigheder og kræver refusion af
omkostningerne ved sagsbehandlingen fra det
nationale forsikringsbureau (bureau B) i den for
ulykken ansvarlige persons oprindelsesland – bureau
B uden at udføre en uafhængig undersøgelse eller at
anmode om yderligere oplysninger tiltræder
anmodningen om refusion fra bureau A – bureau B
anlægger sag mod de sagsøgte (den for ulykken
ansvarlige person og køretøjets ejer) med påstand om
refusion af de afholdte omkostninger, kan sagsøgeren
i denne sag (bureau B) basere sit krav mod de
sagsøgte (den for ulykken ansvarlige person og
køretøjets ejer) udelukkende på betalingen af
omkostninger til bureau A, og sagsøgeren er herved
ikke forpligtet til at fastslå, at
erstatningsansvarsbetingelserne var opfyldt for
sagsøgte/den for ulykken ansvarlige person (ansvar,
ulovlige handlinger, årsagsforbindelse og
erstatningsbeløb) og er ikke forpligtet til at fastslå, at
udenlandsk ret blev anvendt korrekt, da skadelidte fik
udbetalt erstatning? 2) Skal artikel 24, stk. 1, femte
afsnit, litra c), i direktiv 2009/103 og artikel 3, stk. 1
og 4, i den interne overenskomst (hver for sig eller
sammenholdt med hinanden, men ikke begrænset til
de ovennævnte bestemmelser), forstås og fortolkes
således, at bureau A forud for den endelige beslutning
om betaling af erstatning for skadelidtes skade på klar
og forståelig måde (herunder for så vidt angår det
sprog, som oplysningerne gives på) skal oplyse den
for ulykken ansvarlige person og køretøjets ejer
(såfremt dette ikke er den samme person) om, at
skadesbehandlingen er indledt, og hvordan den
skrider frem, og give vedkommende tilstrækkelig tid
til at indgive kommentarer til eller indsigelser mod
beslutningen om at udbetale erstatning og/eller
erstatningsbeløbet? 3) Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende (dvs. at de sagsøgte (den for
ulykken ansvarlige person og ejeren af køretøjet) kan
kræve, at sagsøgeren (bureau B) fremlægger beviser,
eller kan gøre indsigelse eller rejse tvivl vedrørende
bl.a. omstændighederne ved færdselsulykken,
anvendelsen af den lovgivningsmæssige ramme for
erstatningsansvaret for den ansvarlige person,
erstatningsbeløbet, og hvordan det blev beregnet),
skal artikel 2, artikel 10, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, i
direktiv 2009/103 og artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i
den interne overenskomst (hver for sig eller
sammenholdt med hinanden, men ikke begrænset til
de ovennævnte bestemmelser) da forstås og [org. s.
11] fortolkes således, at uagtet at bureau B ikke forud
for den endelige beslutning anmodede bureau A om
at give oplysninger om fortolkningen af gældende
lovgivning i det land, hvor færdselsulykken indtraf, og
13
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0014.png
om sagsbehandlingen, skal bureau A under alle
omstændigheder give disse oplysninger til bureau B,
såfremt sidstnævnte efterfølgende anmoder herom,
sammen med andre oplysninger, der er nødvendige
for, at bureau B kan fastslå sit [refusions]krav mod de
sagsøgte (den for ulykken ansvarlige person og ejeren
af køretøjet)? 4) Såfremt det andet spørgsmål
besvares bekræftende (dvs. at bureau A er forpligtet
til at oplyse den for ulykken ansvarlige person og
køretøjets ejer om skadesbehandlingen og give
vedkommende mulighed for at gøre indsigelse
vedrørende erstatningsansvaret eller
erstatningsbeløbet), hvilke konsekvenser indebærer
bureau A’s undladelse heraf da for: (a) forpligtelsen
for bureau B til at acceptere anmodningen om
refusion fra bureau A (b) forpligtelsen for den for
ulykken ansvarlige person og køretøjets ejer til at
godtgøre bureau B de beløb, bureauet har afholdt? 5)
Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 10 i den interne
overenskomst forstås og fortolkes således, at det
udbetalte erstatningsbeløb fra bureau A til skadelidte
skal betragtes som en risiko, som bureau A selv har
påtaget sig uden mulighed for refusion (medmindre
bureau B påtager sig denne risiko), snarere end en
økonomisk forpligtelse for en anden person
involveret i samme færdselsulykke, henset til
omstændighederne i den foreliggende sag, hvorefter:
– erstatningsorganet (bureau A) i første omgang
afviste skadelidtes erstatningskrav – skadelidte
følgelig anlagde et erstatningssøgsmål – bureau A
blev frifundet ved de lavere retsinstanser, idet kravet
var ubegrundet og udokumenteret – et forlig mellem
skadelidte og bureau A alene blev indgået ved en
højere retsinstans, da sidstnævnte fremhævede, at
sagen, såfremt parterne ikke indgik forlig, ville blive
hjemvist til en fornyet vurdering – bureau A
grundlæggende begrundede sin beslutning om at
indgå et forlig ud fra hensynet til at undgå yderligere
omkostninger ved at fortsætte retsforhandlingerne –
der i den foreliggende sag ikke er nogen domstol, der
har fastslået sagsøgtes erstatningsansvar (skyld) i
forbindelse med færdselsulykken?
C-143/16
Abercrombie & Fitch Italia
1. Den Europæiske Unions domstol forelægges i
henhold til artikel 267 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde følgende
præjudicielle spørgsmål: Er den nationale
bestemmelse i artikel 34 i lovdekret nr. 276/2003,
hvorefter vikarkontrakt under alle omstændigheder
kan indgås med henblik på arbejdsydelser udført af
personer under 25 år, i strid med princippet om
forbud mod forskelsbehandling på grund af alder i
direktiv 2000/78 og Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder (artikel 21, stk. 1)?
Den Hellenske Republik mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
af 19. december 2014 om udelukkelse fra EU-
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
23.03.17
T-112/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
23.03.17
14
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 442: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-17
1729447_0015.png
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 10135)
(EUT L 369, s. 71) annulleres, for så vidt som den
udelukker visse udgifter afholdt inden for sektoren
for arealstøtte i ansøgningsåret 2008, svarende til: a)
10 % af de samlede udgifter, som blev afholdt til
støtten til græsning, b) 5 % af de samlede udgifter,
som blev afholdt til den supplerende koblede støtte,
og c) 5 % af de samlede udgifter, som blev afholdt
inden for sektoren for udvikling af landdistrikterne
udelukkes fra EU-finansiering.
15