Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 410
Offentligt
1726001_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 415 (MOF alm. del) stillet 25. januar 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 415
”Ministeren bedes fremsende en redegørelse for, hvordan kemikaliers allergene virkning reguleres i
Danmark og EU og herunder oplyse, hvilke muligheder der er for at kræve substitution af stoffer, som
er allergene (iboende egenskab), og ministeren bedes i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:
– Hvad kan ministeren oplyse om anvendelsen i Danmark af de mest allergene kemikalier i
produkter, herunder produkter som kommer i direkte hudkontakt?
– I hvor store mængder anvendes de mest allergene kemikalier og i hvilke produktgrupper?
– For hvilke af disse kemikalier findes der i dag alternativer, som ikke er allergene, og som ikke
er sundhedsskadelige på anden vis f.eks. ved ikke at have CMR-egenskaber (alle kemiske
stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller som er skadelige for forplantning og
udvikling)?
– Hvad kan ministeren oplyse om konsekvenserne af udsættelse for de mest anvendte og mest
allergene kemikalier, herunder antal allergitilfælde, tabt arbejdsfortjeneste og samlet
økonomisk tab?
– Hvor mange danskere har allergi, som er forårsaget af eller forværret ved kontakt med
kemikalier i forbrugerprodukter, og hvor mange tilfælde opstår der hvert år?
– Hvor stor en andel af denne belastning kommer fra de mest anvendte og mest allergene
stoffer?
– Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger af allergene kemikalier i Danmark?”
Svar
Allergi som følge af udsættelse for kemiske stoffer er meget individuelt, og hvad den ene person
reagerer på, tåles fint af den anden. Derfor er det vanskeligt at gardere sig fuldstændig mod udvikling
af allergi. Danmark har stort fokus på allergifremkaldende stoffer og har presset på for og stået bag
flere af de forbud, der er besluttet i EU. Jeg henviser i den forbindelse til mine vedlagte besvarelser af S
610 og S 611 stillet af Trine Torp.
Der findes ikke en samlet oversigt, der viser anvendelsen af de mest allergifremkaldende kemikalier i
produkter, i hvor store mængder de anvendes, og i hvilke produkter de anvendes. Hvorvidt, der findes
egnede alternativer, vil afhænge af det konkrete stof og brugen heraf.
Som det fremgår af besvarelserne af spørgsmål S 610 og S 611, har jeg igangsat arbejdet for en ny
kemiindsats 2018-21 til afløsning af den gældende Kemikalieindsats 2014-17. Miljøstyrelsen og
Fødevarestyrelsen har netop afsluttet en helt indledende høring af danske og europæiske interessenter
på kemiområdet, og denne første inddragelse af interessenterne har bl.a. også vist et ønske om
yderligere fokus på allergifremkaldende stoffer. Som det ligeledes fremgår, er det min ambition, at vi i
./.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 410: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 415 om, hvordan kemikaliers allergene virkning reguleres i Danmark og EU, fra miljø- og fødevareministeren
dialog kan skabe grundlaget for en bred politisk aftale om en ny fælles kemiindsats 2018-21, og at en
indsats i forhold til allergifremkaldende stoffer bør indgå i denne dialog.
Allergifremkaldende stoffer er reguleret via forskellig lovgivning i EU. Kemikalier i produkter som
f.eks. vaskemidler og maling, er omfattet af klassificeringsreglerne, der betyder, at virksomheden
bærer ansvaret for at faremærke de stoffer og blandinger, de markedsfører. For en række allergene
stoffer er der i EU besluttet en harmoniseret klassificering. Der er i dag godt 1.100 stoffer og
stofgrupper, der har en harmoniseret klassificering som sensibiliserende, mens virksomhederne har
selvklassificeret godt 12.000 stoffer og stofgrupper som sensibiliserende. Det betyder, at disse
kemikalier skal bære et farepiktogram og advarslen: ”Kan udløse en allergisk hudreaktion” eller ” Kan
fremkalde allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding”.
Biocider, herunder bl.a. flere typer konserveringsmidler, er reguleret under biocidforordningen. De
konkrete biocidprodukter vil efter en eventuel EU-godkendelse af aktivstoffet skulle godkendes som
produkter, hvor slutproduktet (f.eks. maling) og dets anvendelse også vil blive vurderet. I en sådan
risikovurdering indgår en vurdering af både miljø- og sundhedseffekter, herunder også risikoen for
sensibilisering (fremkaldelse af allergi) ved en given anvendelse af et produkt. Normalt godkendes
produkter ikke til privat anvendelse, hvis sundhedsrisikoen er så høj, f.eks. i form af allergiske
hudreaktioner, at det kræver personlige værnemidler, så som handsker. For professionelle kan der i
produktgodkendelsen stilles krav om, at der anvendes værnemidler.
Ligesom andre kemikalier kan pesticider (sprøjtemidler) også indeholde allergifremkaldende stoffer.
For professionelle, som anvender sprøjtemidler, gælder særlige regler, dels krav om uddannelse, dels
vejledninger vedrørende anvendelse af midlerne. Desuden kan der være krav om anvendelse af
personlige værnemidler f.eks. i form af handsker. For sprøjtemidler, som sælges til private (haveejere),
gælder det, at midler, som er klar til brug, ikke må være klassificerede for sundhed, dvs. at de f.eks.
ikke må være allergifremkaldende. Midler, som sælges som koncentrater, må ikke have en
sundhedsklassificering, dog tillades en klassificering som lokalirriterende eller allergifremkaldende
ved hudkontakt, men kun når midlerne sælges i en emballage med en doseringsanordning, som
mindsker risikoen for hudkontakt ved fortynding af midlet til brug. Den færdige brugsopløsning må
ikke være allergifremkaldende.
Herudover er en række specifikke allergifremkaldende stoffer i både kosmetik og legetøj reguleret ved
enten forbud eller krav om mærkning. Der er forbud mod de mest allergifremkaldende
isothiazolinoner (konserveringsmidler) i kosmetik, der ikke vaskes af huden samt i legetøj til børn
under tre år og i legetøj, der er beregnet til at komme i munden. I både legetøj og kosmetik er der krav
om mærkning af 26 allergifremkaldende parfumestoffer, og i kosmetik er der krav om, at det angives,
hvis parfume er tilsat.
For at beskytte mennesker og miljø mod forurening fra kemiske stoffer er der fastsat grænseværdier -
de såkaldte kvalitetskriterier - for, hvilke koncentrationer af kemikalier der må være i jord, luft,
spildevand og drikkevand. Grænseværdierne bliver brugt for eksempel til miljøgodkendelse af
virksomhederne eller ved vurdering af alvoren og indsatsen ved en forurening med kemikalier.
Allergifremkaldende stoffer er blandt de stoffer, der er fastsat kvalitetskriterier for. Kvalitetskriteriet
for kemiske stoffer er som hovedregel baseret på stoffernes sundhedseffekter, og hvor meget man kan
tåle, uden at sundheden påvirkes.
I EU's kemikalielovgivning REACH er der forbud mod chrom VI i lædervarer og mod nikkel i
produkter, der er beregnet til at have længerevarende hudkontakt. Når det i EU vurderes, om
allergifremkaldende og andre stoffer skal forbydes, vurderes det ligeledes, om der er egnede
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 410: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 415 om, hvordan kemikaliers allergene virkning reguleres i Danmark og EU, fra miljø- og fødevareministeren
alternativer til det pågældende stof. Et krav om substitution er først til stede, når der er vedtaget et
forbud mod et stof, men erfaringen viser, at substitutionen i de fleste tilfælde starter inden forbuddet
træder i kraft, når der, f.eks. fra klassificering eller vurdering i den videnskabelige komité for
forbrugerprodukter, er viden om, at et stof er allergifremkaldende.
F.eks. viste Miljøstyrelsens rapport fra 2016 om allergifremkaldende stoffer i legetøj og kosmetik, at
det er muligt for stort set alle de kortlagte produkter til børn (undtagen produkttyperne hårspray og
parfumesæt) at finde produkter i de danske butikker uden potentielt allergifremkaldende stoffer.
Parfumestoffer viste sig at være den gruppe af stoffer, som var det største problem, hvad angår allergi.
Arbejdstilsynet har oplyst, at arbejdsgiveren efter arbejdsmiljølovgivningen altid skal vurdere, om
farlige kemiske stoffer og materialer kan substitueres med ufarlige, mindre farlige eller mindre
generende stoffer, materialer og processer, når der er risiko for påvirkning fra disse under arbejdet.
Substitution skal foretages, når det er teknisk og økonomisk muligt. Virksomhederne skal på
Arbejdstilsynets anmodning dokumentere, hvis der ikke kan foretages substitution.
Derudover kan Arbejdstilsynet give påbud om, at virksomheden skal undersøge muligheden for
substitution. Dette har Arbejdstilsynet mulighed for, medmindre der foreligger klare og kendte
muligheder for substitution.
Vedrørende underspørgsmål 4-7 henviser jeg til Miljøstyrelsens notat af den 8. februar 2017
vedrørende fakta på allergiområdet, som er vedlagt.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
3