Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 398
Offentligt
1724020_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
17. februar 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-660/15 P
Titel og kort sagsresumé
Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen
(appel)
Påstande: In the light of the foregoing, Viasat
respectfully requests your Court to: set aside the
judgment in Case T-125/12, Viasat Broadcasting UK
Lid v Commission, and annul Commission Decision
2011 /839/EU of 20 April 2011 on measures
adopted by the Danish state in favour of
TV2/Danmark (EUT 201 1 L 340, s. 1), and order
the defendant at fiirst instance to pay the costs of
Viasat both incurred in the first instance and before
your Court. In the alternative, Viasat asks your Court
to set aside the judgment under appeal, and refer the
case back to the General Court, and reserve the costs
of the proceedings at first instance and on.
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Kulturministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
08.03.17
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
Forenede
sager T-
158/14, T-
161/14 og
163/14
Titel og kort sagsresumé
JingAo Solar m.fl. mod Rådet
Påstande i sag T-158/14: Sagen fremmes til
realitetsbehandling. Rådets gennemfø-
relsesforordning (EU) nr. 1239/2013 af 2. december
2013 om indførelse af en endelig udligningstold på
importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk
Interessant
Erhvervsstyrelsen
Energistyrelsen
Processkridt
Dom
Dato
28.02.17
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0002.png
silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med
oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina
(EUT L 325, s. 66) annulleres, for så vidt som den
vedrører sagsøgerne.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Canadian Solar Emea m.fl. mod Rådet
Påstande i sag T-163/14: Sagen antages til
realitetsbehandling. Rådets gennemførel-
sesforordning (EU) nr. 1239/2013 om indførelse af
en endelig udligningstold på importen af
fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og
nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse
i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2003
L 325, s. 66) annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgerne.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
T-162/14
Canadian Solar Emea m.fl. mod Rådet
Påstande: Sagen antages til realitetsbehandling. Rådets
gennemførel-sesforordning (EU) nr. 1238/2013 om
indførelse af en endelig antidumpingtold på importen
af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og
nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse
i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (EUT 2013
L 325, s. 1) annulleres, for så vidt som den finder
anvendelse på sagsøgerne.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
ITV Broadcasting e.a.
Spørgsmål 1: Tillader det citerede udtryk, at der
fortsat anvendes en national bestemmelse, hvor
omfanget af »kabel« er defineret i overensstemmelse
med national ret, eller fastsættes omfanget af denne
del af artikel 9 af en betydning af »kabel«, der er
defineret i EU-retten? Spørgsmål 2: Hvis »kabel« i
artikel 9 er defineret i EU-retten, hvad er betydningen
heraf? Følgende ønskes navnlig præciseret: a) Har
termen en teknologisk specifik betydning, som er
begrænset til traditionelle kabelnet, der drives af
udbydere af konventionelle kabeltjenester? b) Har
den alternativt en teknologisk neutral betydning, der
omfatter funktionelt tilsvarende tjenester, der
transmitteres via internettet? c) Omfatter den i hvert
af tilfældene transmission af mikrobølgeenergi
mellem faste jordbaserede punkter? Spørgsmål 3:
Finder det citerede udtryk anvendelse 1) på
bestemmelser, der kræver, at kabelnet retransmitterer
visse udsendelser, eller 2) på bestemmelser, der
tillader retransmission pr. kabel af udsendelser, a) når
retransmissionerne er samtidige og begrænset til
områder, hvor udsendelserne blev foretaget med
henblik på modtagelse, og/eller b) hvor
retransmissionerne er af udsendelser på kanaler, der
er underlagt visse public service-forpligtelser?
Erhvervsstyrelsen
Energistyrelsen
Dom
28.02.17
C-275/15
Kulturministeriet
Energistyrelsen
Dom
01.03.17
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0003.png
Spørgsmål 4: Hvis omfanget af »kabel« i artikel 9 er
defineret i overensstemmelse med national ret, er den
nationale bestemmelse da underlagt EU’s
proportionalitetsprincip og princippet om en rimelig
balance mellem rettighedshaveres og kabelejeres
rettigheder og almenhedens interesse? Spørgsmål 5:
Er artikel 9 begrænset til de nationale bestemmelser,
der var gældende på den dato, hvor direktivet blev
vedtaget, den dato, det trådte i kraft, eller den sidste
dato for dets gennemførelse, eller finder den også
anvendelse på senere nationale bestemmelser, der
vedrører adgang til radio- og tvspredningstjenesters
kabel?
C-326/15
DNB Banka
1) Kan der bestå en selvstændig gruppe af personer
som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),
når medlemmerne af gruppen har hjemsted i
forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union,
hvor den nævnte bestemmelse i direktivet er blevet
gennemført med forskellige betingelser, som ikke er
forenelige? 2) Kan en medlemsstat begrænse en
afgiftspligtig persons ret til at anvende
afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra
f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige
betingelser for at anvende fritagelsen i sin
medlemsstat, men hvor denne bestemmelse i de
nationale lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre
medlemmer af gruppen har hjemsted, er blevet
gennemført med restriktioner, der begrænser
afgiftspligtige personer fra andre medlemsstaters
mulighed for at anvende den tilsvarende
merværdiafgiftsfritagelse i deres egen medlemsstat? 3)
Kan afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1,
litra f), anvendes på nogle tjenesteydelser i den
medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren, som skal
betale merværdiafgift, har hjemsted, når
tjenesteyderen, som skal betale merværdiafgift, i en
anden medlemsstat har anvendt merværdiafgift på
disse tjenesteydelser efter de almindelige regler, dvs. i
den tro, at merværdiafgiften på disse tjenesteydelser i
henhold til direktivets artikel 196 skulle betales i den
medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren har hjemsted?
4) Skal begrebet »selvstændig gruppe af personer«
som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),
forstås som en særskilt juridisk person, hvis oprettelse
er godtgjort ved en specifik aftale om stiftelse af den
selvstændige gruppe af personer? Såfremt svaret på
dette spørgsmål er, at den selvstændige gruppe af
personer ikke skal anses for en særskilt enhed, skal
begrebet selvstændig gruppe af personer da forstås
som en gruppe af forbundne virksomheder, inden for
hvilken der inden for rammerne af deres sædvanlige
økonomiske virksomhed gensidigt leveres
supportydelser med henblik på udøvelsen af deres
erhvervsvirksomhed, og kan det forhold, at en sådan
gruppe består, godtgøres med
tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for
interne afregningspriser? 5) Kan en medlemsstat
Skatteministeriet
SKAT
GA
01.03.17
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0004.png
begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende
merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.
1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et
tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i
lovgivningen om direkte beskatning i den
medlemsstat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted? 6)
Finder afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.
1, litra f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages
fra tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig
gruppe af personer som omhandlet i den nævnte
bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen
leverer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være
en afgiftspligtig person fra et tredjeland?
Forenede
sager C-
24/16 og C-
25/16
Nintendo m.fl.
Sagen vedrører: 1. Kan retten i en medlemsstat, som
for så vidt angår en sagsøgt alene er kompetent i
medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF)
nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design
sammenholdt med artikel 6, nr. 1), i Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område, fordi denne sagsøgte, som har
hjemsted i en anden medlemsstat, har leveret muligvis
rettighedskrænkende varer til den sagsøgte, som har
hjemsted i den pågældende medlemsstat, i
forbindelse med en sag om håndhævelse af
rettigheder i medfør af et EF-design træffe afgørelser
mod den førstnævnte sagsøgte, som har gyldighed i
hele EU og har virkning ud over de
leveringsrelationer, som danner grundlag for rettens
kompetence? 2. Skal Rådets forordning (EF) nr.
6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, navnlig
forordningens artikel 20, stk. 1, litra c), fortolkes
således, at en tredjemand må afbilde EF-designet,
hvis han vil sælge tilbehørsartikler til varer fra
designhaveren, som svarer til EF-designet? Såfremt
spørgsmålet besvares bekræftende: Hvilke kriterier
gælder da herfor? [Org. s. 3] 3. Hvordan bestemmes
det sted, »hvor krænkelsen fandt sted« i artikel 8, stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for
forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen)
i de tilfælde, hvor krænkeren a) tilbyder EF-
designkrænkende varer via et website og dette website
– også – er henvendt til andre medlemsstater end
den medlemsstat, hvor krænkeren har hjemsted b)
lader EF-designkrænkende varer transportere til et
andet medlemsland end det, som han har hjemsted i?
Skal den nævnte forordnings artikel 15, litra a) og g),
fortolkes således, at den således fastsatte lov også
finder anvendelse på andre personers
medvirkenshandlinger?
Casa Noastra
1. Kan udtrykket »uanset hvem der organiserer
befordringen«, som er anvendt i artikel 2, nr. 3), i
forordning nr. 1073/2009, fortolkes således, at en
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
01.03.17
C-245/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
01.03.17
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0005.png
erhvervsdrivende kan organisere rutekørsel med
henblik på befordring af sine egne ansatte til og fra
arbejdsstedet? 2. Kan udtrykket »rutekørsel med
personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50
km«, som er anvendt i artikel 3, litra a), i forordning
nr. 561/2006, fortolkes således, at det finder
anvendelse på arbejdstagere, når de transporteres til
og fra arbejdsstedet?
C-552/15
Europa-Kommissionen mod Irland
Påstande: — Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 56 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at
opkræve den fulde registreringsafgift, når en person
bosat i Irland registrerer et motorkøretøj, der er leaset
eller lejet i en anden medlemsstat, uden at der herved
tages hensyn til varigheden af køretøjets anvendelse,
når køretøjet hverken i det væsentlige skal anvendes
varigt i Irland, eller faktisk anvendes på denne måde,
og ved at opstille betingelser for en tilbagebetaling af
denne afgift, som går ud over, hvad der er strengt
nødvendigt og forholdsmæssigt.
— Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Zentrale zur Bekämpfung unlauteren
Wettbewerbs Frankfurt am Main
1. Skal artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om
forbrugerrettigheder (EUT 2011, L 304, s. 64)
fortolkes således, at der for forbrugeren, hvis den
erhvervsdrivende har en telefonlinje med henblik på
at kunne blive kontaktet telefonisk i forbindelse med
den indgåede aftale, ikke må opstå højere udgifter,
end der ville være opstået for forbrugeren for et
opkald på et almindeligt (geografisk) fastnet- eller
mobiltelefonnummer? 2. Er artikel 21, stk. 1, i
direktiv 2011/83/EU til hinder for en national
bestemmelse, hvorefter forbrugeren i tilfælde, hvor
den erhvervsdrivende med henblik på at kunne blive
kontaktet telefonisk i forbindelse med den indgåede
aftale har oprettet en servicetjeneste på et 0180-
nummer, skal bære de udgifter, som teleudbyderen
beregner for benyttelsen af denne tjeneste, også i
tilfælde, hvor disse udgifter er højere end de udgifter,
der ville være opstået for forbrugeren for et opkald til
et almindeligt (geografisk) fastnet- eller
mobiltelefonnummer? Er direktivets artikel 21, stk. 1,
i det mindste ikke til hinder for en sådan national
bestemmelse i tilfælde, hvor teleudbyderen ikke
videregiver nogen del af den betaling, som han
afkræver forbrugeren for kontakten på 0180-
nummeret, til [org. s. 3] den erhvervsdrivende?
Glencore Céréales France
1) Kan det af ordlyden af afgørelsen af 9. marts 2012 i
sag C-564/10, Bundesanstalt für Landwirtschaft und
Ernährung mod Pfeifer & Langen KG udledes, at
artikel 3 i forordning nr. 2988/95, hvorved der
fastsættes en fællesskabsretlig forældelsesordning,
Skatteministeriet
GA
02.03.17
C-568/15
Justitsministeriet
Dom
02.03.17
C-584/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
02.03.17
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0006.png
finder anvendelse på foranstaltninger vedrørende
betaling af renter, der skyldes i henhold til artikel 52 i
forordning (EF) nr. 800/1999 og artikel 5a i
forordning (EF) nr. 770/96? 2) Skal kravet på renter
betragtes som en følge af en »vedvarende eller
gentagen« uregelmæssighed, der ophører på det
tidspunkt, hvor hovedfordringen betales, således at
forældelsesfristen for disse først regnes fra dette
tidspunkt? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares
benægtende, skal forældelsesfristen da regnes fra det
tidspunkt, hvor den uregelmæssighed, der
begrundede hovedfordringen, fandt sted, eller kan
den først regnes fra den dag, hvor støtten blev betalt
eller sikkerheden blev frigivet, svarende til det
tidspunkt, fra hvilket de nævnte renter beregnes? 4)
Må det antages, at enhver handling, hvorved
forældelsesfristen afbrydes for så vidt angår
hovedfordringen i relation til anvendelsen af
forældelsesreglerne i forordning nr. 2988/95,
ligeledes afbryder forældelsesfristen for så vidt angår
renterne, selv om disse ikke er nævnt i de handlinger,
der afbrød forældelsesfristen for hovedfordringen? 5)
Indtræder der forældelse, når den maksimale frist, der
fremgår af artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning
nr. 2988/95, er udløbet, såfremt betalingsorganet
inden for denne frist kræver den uberettiget udbetalte
støtte tilbagebetalt uden samtidig at kræve, at der
betales renter? 6) Kan den almindelige forældelsesfrist
på fem år, der i henhold til lov nr. 2008-561 af 17.
juni 2008 blev indført i national ret ved artikel 2224 i
code civil, for så vidt angår forældelse, der endnu ikke
er indtrådt på datoen for lovens ikrafttræden, træde i
stedet for forældelsesfristen på fire år i henhold til
forordning nr. 2988/95 ved anvendelse af
undtagelsen i forordningens artikel 3, stk. 3?
C-4/16
J.D.
Skal begrebet energi fra vandkraft som vedvarende
energikilde, der anvendes i artikel 2, litra a),
sammenholdt med artikel 5, stk. 3, og 30. betragtning
til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF af 23. [org. s. 2] april 2009 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140, s. 16),
udelukkende fortolkes som energi, der er produceret
på vandkraftværker ved udnyttelse af hældning på
overfladevand, herunder floder, eller også energi, der
er produceret på et vandkraftværk (der hverken er et
pumpekraftværk eller er udstyret med
pumpefunktion), der er placeret et sted, hvor en
anden virksomheds industrispildevand udledes?
Vinyls Italia
Spørgsmål 1: Indebærer den mulighed for at
»godtgøre«, som er indrømmet den, der har nydt
godt af en handling, som er til skade for alle
kreditorerne, ifølge artikel 13 i forordning nr.
1346/2000 for at modsætte sig anfægtelsen af denne
Energistyrelsen
Dom
02.03.17
C-54/16
Justitsministeriet
GA
02.03.17
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0007.png
handling i henhold til bestemmelserne i lex fori
concursus, at den interesserede part skal fremsætte en
processuel indsigelse i snæver betydning inden
udløbet af den i domslandets lovgivning fastlagte
frist, påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen i
forordningen og godtgøre, at de to betingelser i den
nævnte bestemmelse er opfyldt, eller finder artikel 13
i forordning nr. 1346/2000 anvendelse, såfremt den
interesserede part har påberåbt sig den omhandlede
bestemmelse under csagen, også efter udløbet af den i
domslandets lov fastlagte frist for fremsættelse af
processuelle indsigelser, eller kan indsigelsen også
konstateres af retten af egen drift, forudsat at den
interesserede part har godtgjort, at den skadelige
handling er undergivet lex causae i en anden
medlemsstat, hvis lovgivning i det pågældende
tilfælde ikke åbner nogen mulighed for at anfægte
denne handling? Spørgsmål 2: Skal henvisningen i
artikel 13 i forordning nr. 1346/2000 til
bestemmelserne i lex causae med henblik på at
fastlægge, hvorvidt »denne lovgivning i det
pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling«, fortolkes således, at den
part, som har bevisbyrden, skal godtgøre, at lex
causae i den konkrete situation ikke på et generelt og
abstrakt plan fastlægger retsmidler til at anfægte en
angiveligt skadelig handling som den i sagen
omhandlede – betaling af en kontraktmæssig gæld –
eller således, at den part, som har bevisbyrden, skal
godtgøre, at i det omfang en sådan form for handling
kan anfægtes i henhold til lex causae er de materielle
betingelser – der afviger fra dem i lex fori concursus
– ikke opfyldt, for at anfægtelsen kan tages til følge i
den verserende sag? Spørgsmål 3: Kan den ved
artikel 13 i forordning nr. 1346/2000 indførte
undtagelsesordning – henset til formålet med
bestemmelsen, dvs. at beskytte parternes ikke
kulpøse forventning om, at handlingen i henhold til
lex causae er uomstødelig – finde anvendelse også i
det tilfælde, hvor kontraktparterne har hjemsted i en
og samme medlemsstat, hvis lovgivning forventes at
blive lex fori concursus i tilfælde af en af parternes
insolvens, men parterne ved en klausul om valg af
lovgivningen i en anden medlemsstat undtager
omstødelse af handlinger til gennemførelse af den
omhandlede kontrakt fra anvendelsen af ufravigelige
regler i lex fori concursus, hvis formål er at beskytte
princippet [org. s. 8] om kreditorernes ligestilling,
hvilket i tilfælde af senere indtrådt insolvens er til
skade for alle kreditorerne? Spørgsmål 4: Skal artikel
1, stk. 1, i forordning nr. 593/2008 fortolkes således,
at »situationer, hvor der skal foretages et lovvalg«,
med hensyn til forordningens anvendelse også
omfatter det tilfælde, hvor en timecharterkontrakt
indgås i en medlemsstat af selskaber med hjemsted i
denne medlemsstat, men indeholder en klausul om
valg af lovgivningen i en anden medlemsstat?
Spørgsmål 5: Såfremt spørgsmål 4 besvares
bekræftende, skal artikel 3, stk. 3, i forordning nr.
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0008.png
593/2008, sammenholdt med artikel 13 i forordning
nr. 1346/2000, da fortolkes således, at parternes valg
af, at en kontrakt undergives lovgivningen i en anden
medlemsstat end den, hvor »alle andre elementer
med relevans for sagen« er lokaliseret, ikke berører
anvendelsen af ufravigelige regler i den sidstnævnte
medlemsstats lovgivning, der i egenskab af lex fori
concursus finder anvendelse på muligheden for at
anfægte handlinger indgået før insolvensen, som er
til skade for alle kreditorerne, og således har forrang
for undtagelsesbestemmelsen i artikel 13 i forordning
nr. 1346/2000?
C-97/16
Pérez Retamero
1) Skal definitionen af »mobil arbejdstager« i artikel 3,
litra d), i direktiv 2002/15/EF fortolkes således, at
den er til hinder for en national lovbestemmelse
såsom artikel 1, stk. 3, litra g), i lov om arbejdstageres
rettigheder, hvorefter »personer, som leverer
transporttjenester på grundlag af administrative
tilladelser, som de er indehavere af […] ved hjælp af
køretøjer […] som de er ejere af, eller som de har
direkte råderet over«, ikke kan anses for »mobile
arbejdstagere«? 2) Skal direktivets artikel 3, litra e),
andet afsnit – (»For så vidt angår dette direktiv har
chauffører, der ikke opfylder disse kriterier, samme
rettigheder og forpligtelser som dem, der i henhold til
dette direktiv gælder for mobile arbejdstagere«) –
fortolkes således, at såfremt ingen eller blot et af
kriterierne for, at en person kan anses for en
»selvstændig chauffør«, er opfyldt, skal den
pågældende anses for en »mobil arbejdstager«?
W e.a.
1. Er artikel 4 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.
juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
produktansvar på området [org. s. 6] for
lægemiddellaboratoriers ansvar for de vacciner, som
de fremstiller, til hinder for en bevismåde, hvorefter
den ret, der behandler sagens realitet, i forbindelse
med udøvelsen af sin eneret til at bedømme denne,
kan fastslå, at de faktiske forhold, som sagsøgeren har
gjort gældende, udgør bestyrkede, præcise og
samstemmende formodninger, som kan bevise
vaccinens defekt og tilstedeværelsen af en
årsagsforbindelse mellem defekten og sygdommen,
uanset at det er konstateret, at den medicinske
forskning ikke har fastslået en forbindelse mellem
vaccinen og sygdommens indtræden? 2. Såfremt det
første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 4 i
direktiv 85/374 da til hinder for en
formodningsordning, hvorefter tilstedeværelsen af en
årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og
den skade, som den skadelidte har lidt, altid vil blive
anset for fastslået, når visse tegn på en
årsagsforbindelse foreligger? 3. Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i
direktiv 85/374 da fortolkes således, at det bevis, som
Beskæftigelsesministe-
riet
Dom
02.03.17
C-621/15
Lægemiddelstyrelsen
GA
07.03.17
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0009.png
det påhviler skadelidte at føre, for tilstedeværelsen af
en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine
og den skade, som denne har lidt, kun kan anses for
ført, hvis denne forbindelse er videnskabeligt
fastslået?
C-321/15
ArcelorMittal Rodange et Schifflanget
Er artikel 13, stk. 6, i den ændrede lov af 23.
december 2004 om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner, for så vidt som den giver
den kompetente minister mulighed for at kræve
returnering uden fuldstændig eller delvis erstatning af
kvoter, der er tildelt i henhold til samme lovs artikel
12, stk. 2 og 4, men uudnyttede, forenelig med artikel
16 i den luxembourgske forfatning, der knæsætter den
private ejendomsret?
Wereldhave Belgium e.a.
1. Skal Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990
om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater fortolkes
således, at dette direktiv er til hinder for en national
bestemmelse, hvorefter der ikke kan ske fritagelse for
belgisk forskudsskat af dividende, som et belgisk
datterselskab har udloddet til et i Nederlandene
hjemmehørende moderselskab, der opfylder kravene
til minimumsandel, idet det nederlandske
moderselskab er en investeringsforening, der fuldt ud
skal udbetale sit overskud til sine andelshavere, og
som følge heraf er berettiget til en selskabsskattesats
på nul? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares
benægtende, skal artikel 49 (tidligere artikel 43) og
artikel 63 (tidligere artikel 56) i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (som ændret og
med ny nummerering i henhold til Lissabontraktaten)
fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder
for en national bestemmelse, hvorefter der ikke kan
ske fritagelse for belgisk forskudsskat af dividende,
som [org. s. 15] et belgisk datterselskab har udloddet
til et i Nederlandene hjemmehørende moderselskab,
der opfylder kravene til minimumsandel, idet det
nederlandske moderselskab er en
investeringsforening, der fuldt ud skal udbetale sit
overskud til sine andelshavere, og som følge heraf er
berettiget til en selskabsskattesats på nul?
X
1. Skal afsnit II i forordning (EØF) nr. 1408/71
fortolkes således, at en i Nederlandene bosat
arbejdstager, der sædvanligvis udøver sin
beskæftigelse i Nederlandene, og som i tre måneder
har taget ubetalt ferie, må anses for stadig (også) at
have lønnet beskæftigelse i Nederlandene i denne
periode, såfremt (i) tjenesteforholdet opretholdes i
denne periode, og (ii) denne periode i henhold til den
nederlandske arbejdsløshedslov betragtes som en
periode med lønnet beskæftigelse?2a. Hvilken
lovgivning skal finde anvendelse i henhold til
forordning (EØF) nr. 1408/71, såfremt denne
arbejdstager i den ubetalte ferie har lønnet
Energistyrelsen
Dom
08.03.17
C-448/15
Skatteministeriet
Dom
08.03.17
C-569/15
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
GA
08.03.17
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0010.png
beskæftigelse i en anden medlemsstat? 2b. Er det
herved af betydning, at arbejdstageren to gange i det
følgende år, og derefter i de tre følgende år én gang
årligt, i en periode på cirka en til to uger havde lønnet
beskæftigelse i denne anden medlemsstat, uden at der
i Nederlandene var tale om ubetalt ferie?
C-570/15
X
Efter hvilket eller hvilke kriterier skal det afgøres,
hvilken lovgivning der skal finde anvendelse i
henhold til forordning (EØF) nr. 1408/71, i det
tilfælde, hvor der er tale om en arbejdstager, der bor i
Belgien, og som i det omhandlede år har udført langt
den største del af sin beskæftigelse for sin
nederlandske arbejdsgiver i Nederlandene, og som
derudover har udført 6,5% af beskæftigelsen [org. s.
6] i Belgien, i hjemmet eller hos kunder, uden at der
herved er tale om et fast arbejdsmønster, og uden at
der er indgået aftaler med arbejdsgiveren om at
udføre beskæftigelse i Belgien?
Piringer
1. Skal artikel 1, stk. 1, andet punktum, i Rådets
direktiv 77/249/EØF om lettelser med henblik på
den faktiske gennemførelse af advokaters fri
udveksling af tjenesteydelser fortolkes således, at en
medlemsstat kan bestemme, at bekræftelser
vedrørende ægtheden af underskrifter på
dokumenter, der er nødvendige med henblik på at
stifte eller overdrage rettigheder over fast ejendom, er
undtaget fra advokaters fri udveksling af
tjenesteydelser, og at udøvelsen af denne virksomhed
er forbeholdt de offentlige notarer? 2. Skal artikel 56
TEUF fortolkes således, at den ikke er til hinder for
en national bestemmelse i registreringsstaten (Østrig),
hvorefter det er forbeholdt offentlige notarer at
foretage bekræftelser vedrørende ægtheden af
underskrifter på dokumenter, der er nødvendige med
henblik på at stifte eller overdrage rettigheder over
fast ejendom, hvilket indebærer, at en erklæring
vedrørende en underskrifts ægthed, der er udstedt af
en advokat, der er etableret i Den Tjekkiske Republik,
i dennes hjemstedsstat, ikke anerkendes i
registreringsstaten, selv om denne erklæring efter
tjekkisk ret har retsvirkning som officiel bekræftelse,
navnlig da a. spørgsmålet om anerkendelse af en
erklæring vedrørende ægtheden af en underskrift på
en tinglysningsanmodning i registreringsstaten, der er
udstedt i Den Tjekkiske Republik af en advokat, som
er etableret dér, vedrører en advokats
indholdsmæssige udøvelse af en servicevirksomhed,
som advokater, der er etableret i registreringsstaten,
ikke kan udøve, og afslaget på anerkendelse af en
sådan erklæring derfor ikke er omfattet af forbuddet
mod restriktioner, eller b. et sådant forbehold er
begrundet for at sikre lovligheden og retssikkerheden
med hensyn til retsakter (dokumenter [org. s. 3]
vedrørende retshandler) og dermed tjener tvingende
almene hensyn og desuden er nødvendigt for at nå
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
GA
08.03.17
C-342/15
Justitsministeriet
Dom
09.03.17
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0011.png
dette mål i registreringsstaten?
C-398/15
Manni
1) Skal princippet om, at personoplysninger ikke må
opbevares på en måde, der giver mulighed for at
identificere de registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de
behandles på et senere tidspunkt, som fastlagt i artikel
6, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 [om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger], der er gennemført ved lovdekret nr. 196
af 30. juni 2003, have forrang og dermed være til
hinder for det system med offentliggørelse, der er
gennemført ved virksomhedsregistret som fastlagt i
Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968
samt – i den nationale retsorden – i artikel 2188 i
codice civile og artikel 8 i lov nr. 580 af 29. december
1993, for så vidt som loven fastlægger, at enhver uden
tidsmæssig begrænsning kan få kendskab til
oplysningerne om de heri registrerede fysiske
personer? 2) Tillader artikel 3 i Rådets første direktiv
68/151/EØF af 9. marts 1968 [om samordning af de
garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i
traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til
beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som
tredjemands interesser, med det formål at gøre disse
garantier lige byrdefulde] da, at sådanne oplysninger –
uanset den ubegrænsede varighed og de
uspecificerede modtagere af oplysningerne i
virksomhedsregistret – ikke længere er genstand for
»offentliggørelse« i denne dobbelte betydning, men at
de derimod kun er tilgængelige i et begrænset tidsrum
eller for bestemte modtagere på baggrund af en
konkret vurdering foretaget af den registeransvarlige?
Milkova
1. Tillader artikel 5, [stk.] 2, i De Forenede Nationers
konvention om handicappedes rettigheder, at
medlemsstaterne ved lov fastsætter en særlig
forudgående beskyttelse mod afskedigelse, der kun
gælder for handicappede, der er arbejdstagere, men
ikke for tjenestemænd med samme handicap? 2.
Tillader artikel 4 og de øvrige bestemmelser i Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling
med hensyn til beskæftigelse og erhverv en national
ordning, der hjemler en særlig forudgående
beskyttelse mod afskedigelse, der kun gælder for
handicappede, der er arbejdstagere, men ikke for
tjenestemænd med samme handicap? 3. Tillader
artikel 7 i direktiv 2000/78, at der fastsættes en særlig
forudgående beskyttelse mod afskedigelse, der kun
gælder for handicappede, der er arbejdstagere, men
ikke for tjenestemænd med samme handicap? 4.
Såfremt det første og det tredje spørgsmål besvares
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
09.03.17
C-406/15
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
Børne- og
Socialministeriet
Moderniseringsstyrel-
sen
Dom
09.03.17
11
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0012.png
benægtende: Kræver overholdelsen af internationale
og fællesskabsretlige bestemmelser henset til de
beskrevne kendsgerninger og omstændigheder i den
foreliggende sag, at den af den nationale lovgiver
fastsatte særlige forudgående beskyttelse mod
afskedigelse, der kun gælder for handicappede, der er
arbejdstagere, også skal finde anvendelse på
tjenestemænd med samme handicap?
C-484/15
Zulfikarpašic
Derfor forelægges Den Europæiske Unions Domstol
spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i loven om
tvangsfuldbyrdelse for så vidt angår det europæiske
tvangsfuldbyrdelsesdokument er i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 805/2004, nærmere bestemt
– i sager om udstedelse af en fuldbyrdelsesordre på
baggrund af et bekræftet dokument i forbindelse med
en fuldbyrdelsessag – om begrebet »ret« i
Republikken Kroatien ligeledes omfatter notarer, om
notarerne kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for endelige og
eksigible fuldbyrdelsesordrer på baggrund af
bekræftede dokumenter, og disse attester udstedes,
såfremt de førnævnte ordrer er ubestridte, og, såfremt
dette spørgsmål besvares benægtende, om retterne
kan udstede attester som et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument for fuldbyrdelsesordrer
på baggrund af et bekræftet dokument, der er
udfærdiget af en notar, når disse ordrer, ifølge deres
indhold, vedrører ubestridte krav, og, i så fald,
hvilken formular der skal anvendes.
Online Games e.a.
Skal artikel 56 TEUF og artikel 49 TEUF ff. i lyset af
EMRK’s artikel 6, sammenholdt med chartrets artikel
47, fortolkes således, at disse bestemmelser med
hensyn til domstolenes objektivitet og upartiskhed,
som er påkrævet henset til Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols retspraksis (navnlig
dennes dom af 18.5.2010, 64962/01, præmis 54), er
til hinder for en national bestemmelse, hvorefter det
ikke er den retshåndhævende myndighed (eller et
andet statsligt retsforfølgningsorgan) i dennes
funktion som repræsentant for anklagemyndigheden,
men derimod den domstol, som skal træffe afgørelse
om lovligheden af den påklagede strafferetlige
foranstaltning, der (i en og samme person/funktion)
af egen drift og uafhængigt af parternes adfærd i
første omgang helt selvstændigt skal betegne og
afgrænse den dokumentation, som i forbindelse med
en administrativ sanktionsprocedure skal fremlægges
til begrundelse af den strafferetligt beskyttede
monopollignende regulering af det nationale marked
for hasardspil, i lyset af Den Europæiske Unions
Domstols retspraksis (navnlig dennes dom af
30.4.2014, C-390/12, ECLI:EU:C:2014:281, »Pfleger
m.fl.«), og også efterfølgende autonomt og
investigativt skal efterforske og bedømme denne?
Justitsministeriet
Dom
09.03.17
C-685/15
Justitsministeriet
GA
09.03.17
12
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 398: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-17
1724020_0013.png
C-105/16 P
Republikken Polen mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: — Dommen afsagt den 3. december 2015
af Den Europæiske Unions Ret i sag T-367/13,
Republikken Polen mod Europa-Kommissionen,
ophæves, for så vidt som det første klagepunkt
vedrørende kravet om, at mindst 50 % af den
finansielle støtte skulle anvendes til
omstruktureringsforanstaltninger, hvilket klagepunkt
blev fremsat i forbindelse med det første anbringende
vedrørende søgsmålet med påstand om annullation af
Kommissionens gennemførelsesafgørelse
2013/214/EU af 2. maj 2013 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (meddelt under nummer C(2013) 2436) (1),
i nævnte dom blev forkastet. — Kommissionens
gennemførelsesafgørelse 2013/214/EU af 2. maj
2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse
udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den
Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), annulleres for så vidt som
der deri foretages en ekstrapoleret korrektion af de af
Republikken Polen anmeldte udgifter til støtte til
delvis selvforsynende landbrug på 11 % med beløb på
4 583 950,92 EUR og 39 583 726,30 EUR.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger i begge instanser.
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.03.17
13