Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1719465_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 20. december 2016
Mødet startede kl. 13.50
Vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL) og Rasmus
Nordqvist (ALT).
Statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og uformelt EU-27-top-
møde den 15. december 2016
Det Europæiske Råd 15-16/12-16
bilag 10 (konklusioner fra DER)
Det Europæiske Råd 15-16/12-16
bilag 9 (erklæring fra
uformelt EU27-møde)
Det Europæiske Råd 15-16/12-16
bilag 7 (brev fra 16
statsledere til formanden for DER)
Statsministeren
sagde, at han havde præsenteret udvalget for det forventede indhold af
DER-mødet torsdag den 15. december dagen inden. Mødet var gået nogenlunde som forven-
tet. Hovedemnerne var migration, sikkerhed, Ukraine og den tragiske situation i Syrien. I for-
længelse af topmødet havde der været et kort og uformelt møde i EU-27-kredsen om Brexit.
Det skulle egentlig have været en middagsdrøftelse, men den startede først kl. 23.
Syrien
Statsministeren:
Mødet torsdag startede med et gribende indlæg fra Aleppos borgmester,
som var i Bruxelles og fik lejlighed til at tale direkte til og med os om den frygtelige situation i
sin by og den brutalitet, som det syriske regime, støttet af Rusland og Iran, har udvist i den
seneste tid. Den er helt ude af proportioner og kan på ingen måde forsvares. Det var et stærkt
afsæt til en efterfølgende drøftelse af situationen i Syrien i almindelighed og i særdeleshed af
det, der sker i Aleppo. Der var bred enighed om at fordømme regimet og dets allierede, særlig
Rusland og Iran, for voldshandlinger, ligesom vi opfordrede til våbenhvile og uændret humani-
tær adgang. Der var et meget skarpt sprogbrug og nogle ret præcise ønsker til, hvad der skul-
le ske, som var afsæt for et pres
– også på FN’s Sikkerhedsråd.
Vi bekræftede igen, at vi øn-
sker at gøre, hvad vi allerede gør, nemlig at bistå med humanitær hjælp. EU er ubetinget den
største donor i verden i forhold til Syrien og er indstillet på fortsat at løfte opgaven.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om der havde været snak om yderligere politiske initiativer fra
EU i forhold til Syrien. Havde man talt mere om Rusland? Var der noget, EU kunne gøre i
samlet flok, eller bakkede man bare op om at presse på via FN’s Sikkerhedsråd?
551
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016
1719465_0002.png
16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016
Statsministeren
sagde, at konklusionernes ordlyd var meget skarp og præcis i forhold til
Syrien. Man kunne konstatere, at det i nogen grad havde mærket den resolution, der blev
kørt igennem FN’s Sikkerhedsråd. Den levede ikke fuldt ud op til de europæiske ønsker i
spørgsmålet om observatører, men konklusionerne havde trods alt være nyttige. Der var
ingen grund til at underkende Europas rolle i Syrien. Udenrigsrepræsentanten var løben-
de i dialog med hovedaktørerne i konflikten. Det sagde sig selv, at Europa ikke kunne
løse den, men man kunne skubbe på og yde et stort humanitært bidrag. Ifølge FN havde
EU i perioden 2012 til 2016 givet 9,3 mia. dollars, hvilket gjorde EU til den ubetinget stør-
ste donor.
Rasmus Nordqvist
underkendte ikke EU's rolle i Syrien og heller ikke rådskonklusioner-
nes alvor. Han havde bare stillet et fredeligt spørgsmål om, hvorvidt man forestillede sig
yderligere sanktioner eller politiske tiltag. Hvis man på mødet havde talt om noget, som
statsministeren ikke ville nævne i udvalget, var det helt fint.
Carsten Kudsk
sagde, at der i Mellemøsten var en konflikt mellem sunnier og shiamus-
limer, hvor den sidstnævnte gruppe var i mindretal i Syrien. Hvordan mente Aleppos
borgmester at byen kunne komme til at fungere fremover? Frygtede han, at man ville
komme i en eskaleret situation mellem de to parter, eller så han muligheder for, at man i
fremtiden kunne få de to grupper til at samarbejde?
Statsministeren
svarede, at borgmesteren ikke havde deltaget i drøftelsen. Han talte,
inden mødet startede, og kom med et råb om hjælp, men der var ingen videre analyse.
Mødernes deltagere havde responderet på det råb om hjælp. Til Rasmus Nordqvist sag-
de han, at der vedrørende Syrien selvfølgelig også var en diskussion, der rakte ud over
den konkrete Aleppoudfordring. Der blev ikke truffet beslutninger om nye sanktioner eller
andet; positionerne ville nok også være delte. Fra dansk side var man parat til at tage de
skridt, der kunne sikres opbakning til, men p.t. var der ikke konkrete forslag til yderligere
sanktioner. I forlængelse af topmødet havde der været en proces, en tavshedsprocedure,
hvorefter sanktionerne mod Rusland i relation til Ukraine var blevet forlænget.
Migration/asyl
Statsministeren:
Hvad angår migration, var der på topmødet enighed om, at EU-Tyrkiet-
aftalen fortsat skal gennemføres fuldt ud. Udenrigsrepræsentanten redegjorde for status over
arbejdet med migrationspartnerskaber
altså de fem partnerskaber i Afrika
som er begyndt
at vise resultater. Der var også en villighed til at overveje at udvide landekredsen.
Desuden var der en drøftelse af EU’s asylpolitik og de forslag, som Kommissionen har frem-
lagt. Der er jo kendte uenigheder, men i konklusionsteksten står der, at der nu er enighed om
at søge konsensus om asylpolitikken i løbet af det kommende halve år. Så er vi da nået så
langt. Det område er som bekendt omfattet af det danske retsforbehold.
Rasmus Nordqvist
henviste til, at statsministeren havde sagt, at landene var enige om
den fulde implementering af EU-Tyrkiet-aftalen, men havde man talt om, at der fortsat
552
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016
1719465_0003.png
16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016
skulle sikres hjælp til Grækenland? Ville man give Grækenland den hjælp og støtte, der
skulle til for at håndtere situationen der?
Statsministeren
svarede, at der var sat ressourcer af til at støtte Grækenland. Det inter-
ne humanitære bistandsinstrument blev vedtaget i foråret og indeholdt netop det græske
sigte. Af de 200 mio. euro, der blev sat af til programmet i 2016, var der undertegnet kon-
trakter for 175 mio. euro. Kommissionen havde foreslået at tilføre yderligere 50 mio. euro,
så man understøttede altså projektet ret godt.
Rasmus Nordqvist
nævnte, at der havde været tale om, at der skulle sendes personel af
sted i forbindelse med EU-Tyrkiet-aftalen, men at Danmark havde trukket noget personel
ud af sikkerhedshensyn. Havde man talt om det? Og var der blevet rettet op på sikkerhe-
den, så Danmark kunne hjælpe ved at sende personel afsted?
Statsministeren
bekræftede at, Danmark havde ydet sit bidrag og stillet personel til rå-
dighed, men at der var et problem med sikkerhedssituationen i Grækenland, som havde
gjort det nødvendigt at trække folk hjem. Det kunne ressortministeren nok sige meget
mere om. Planen var, at man i januar 2017 igen ville aflægge besøg for at vurdere, om
situation var forbedret, så personalet kunne komme ind og arbejde igen.
Forsvarssamarbejde
Statsministeren:
Der var også en udmærket drøftelse af forsvarssamarbejdet, hvor der ikke
var lagt op til, at der skulle træffes beslutninger, men hvor der skulle lægges nogle spor for det
videre samarbejde. Der var en fælles erkendelse af, at Europa i højere grad skal tage ansvar
for egen sikkerhed. Der var enighed om, at et større europæisk engagement inden for EU på
forsvarsområdet også vil være til fordel for NATO. Det var NATO’s generalsekretær, Jens
Stoltenberg, der deltog i mødet, enig i. Man kan sige, at hans tilstedeværelse på et møde i
EU-kredsen er et vidnesbyrd om, at der på det praktiske plan er et udmærket samarbejde
mellem EU og NATO. Danmark har som bekendt også et forbehold her, men det rokker ikke
ved, at vi støtter tiltag, der kan sikre bedre betingelser for anskaffelse af forsvarsmateriel. Det
vil betyde, at vi får mere for pengene, når vi indkøber udstyr.
Ukraineaftalen
Statsministeren:
På mødet lykkedes det også at opnå enighed om en aftaletekst, som skal
sikre, at Holland i starten af det nye år som det sidste medlemsland kan ratificere associe-
rings- og frihandelsaftalen med Ukraine. Aftaleteksten understreger, at aftalen
1. ikke medfører ret til ukrainsk medlemskab af EU,
2. ikke indebærer militære sikkerhedsgarantier for Ukraine,
3. ikke giver ukrainske arbejdstagere adgang til arbejdsmarkedet i EU
4.
og ikke tvinger EU’s medlemsstater til at give finansiel
støtte til Ukraine.
5. Endelig er det et centralt element i aftalen, at Ukraine styrker retsstaten og bekæm-
per af korruption i landet.
553
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016
1719465_0004.png
16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016
Det er der ikke noget nyt i, men på grund af den tabte vejledende folkeafstemning tilbage i
april har det alligevel været nødvendigt for den hollandske regering at få disse ting understre-
get i aftaleteksten, inden parlamentet kunne ratificere associering- og frihandelsaftalen.
Det kan lyde negativt, at aftalen ikke skal kunne det ene og det andet, men det rokker ikke
ved, at aftalen i sig selv er vigtig både symbolsk, politisk og økonomisk. Derfor er jeg også
glad for, at det lykkedes at finde en løsning, der forhåbentlig kan bane vejen for aftalens en-
delige ikrafttrædelse.
Søren Søndergaard
spurgte, om man havde talt om Revisionsrettens rapport om Ukrai-
ne.
Statsministeren
oplyste, at drøftelsen om Ukraine primært handlede om at få løst det
hollandske problem, men der havde også været en debat om situationen i landet, herun-
der hvilket signal man sendte, når nu man fik ratificeringen på plads. Omvendt gjorde
man det i en form, der understreger en masse forhold, som aftalen ikke understøtter.
Holdningen på mødet var, at Ukraine fortsat skulle arbejde med reformer og antikorrupti-
on.
Brexit
Statsministeren:
I forlængelse af Det Europæiske Råd var der som nævnt også et kort mø-
de mellem de 27 medlemslande om procedurerne for de kommende forhandlinger om Stor-
britanniens udtræden af EU. Det var en relativ kort drøftelse, der fokuserede på organiserin-
gen af de kommende forhandlinger og ikke deres indhold. Det er Kommissionen, der skal
lede forhandlingerne, men i tæt parløb med medlemslandene og Rådet. Vi har fundet en me-
tode, som vi mener kan sikre, at Europa-Parlamentet bliver involveret i processen. Den sub-
stantielle forberedelse af drøftelserne kan vi først for alvor gå i gang med, når Storbritannien
har indgivet sin meddelelse om, at landet ønsker at udtræde, og når vi har et nærmere kend-
skab til de britiske ønsker til det fremtidige forhold. Også af den grund var EU-27-mødet rela-
tivt kort.
Dansk tilknytning til Europol
Statsministeren:
For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg forud for topmødet havde et
møde med kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd, hvor vi blev eni-
ge om at arbejde for Danmarks fremtidige tilknytning til Europol i overensstemmelse med den
aftale, som alle Folketingets partier indgik mandag i sidste uge. Jeg havde også lejlighed til at
holde et separat møde med formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, hvor jeg bad
om hans støtte i den videre proces. Det gav han sit konstruktive tilsagn om, idet han dog også
understregede, at tidsplanen er meget stram, og at han som afgående formand selvsagt ikke
kan give garantier. Der skal vælges en ny formand i løbet af januar 2017, og derfor er der en
pause i Europa-Parlamentets arbejde. Af den grund er det også vigtigt at komme videre i sa-
gen lige så snart Parlamentet er rekonstitueret. Jeg har planer om at tage ned til Strasbourg-
sessionen i februar 2017 for at holde møder med nogle af partigrupperne og andre nøgleper-
soner i Europa-Parlamentet. Jeg har en forventning til, at vi samarbejder om det. Det har vi
talt om at gøre, og det er ikke uvæsentligt, for det er i virkeligheden i Parlamentet, at vi rent
timing-mæssigt har de største udfordringer med at få det her på plads.
554
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016
16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016
Jeg rejste selvfølgelig også sagen på selve topmødet og appellerede til kollegerne om at støt-
te op om modellen.
Kenneth Kristensen Berth
ville gerne vide, om kollegerne i DER havde givet deres me-
ning til kende om den danske Europol-aftale. Han roste statsministeren for at være på
forkant med udviklingen i forhold til Europa-Parlamentet. På sin egen gruppes vegne,
ECR-gruppen, kunne han give tilsagn om, at man ikke ville forsøge at lægge sten på ve-
jen for Danmarks march mod en Europol-aftale.
Søren Søndergaard
spurgte, om februarsessionen i Strasbourg var en opgave, som
statsministeren bedst klarede alene, eller ville han tage initiativ til at kontakte de forskelli-
ge politiske grupper i Danmark, der afspejler grupperne i Europa-Parlamentet? Her tænk-
te han også på Folkebevægelsen mod EU.
Til Kenneth Kristensen Berth sagde
statsministeren,
at der ikke havde været tilkendegi-
velser fra andre lande om en dansk Europol-aftale. Det var godt. Han havde præsenteret
situationen med en formodning om, at landene gerne ville støtte Danmark i at finde en
løsning. Han kunne ikke komme med en fortolkning, før man var i mål, men hvis der var
lande, der havde afgørende problemer med en dansk aftale, havde det være mere rele-
vant at tage ordet, end hvis det modsatte gjorde sig gældende. Der var klart, at der var en
generel debat
også i lyset af den hollandske udfordring angående Ukraineaftalen
om,
hvordan man holder sammen på det. Der var mange situationer, hvor der skulle udvikles
nationale løsninger. Det var altid en udfordring, men statsministeren fornemmede ikke, at
der ville blive de store problemer med Rådet. Der var en bred erkendelse af, at det hand-
lede om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Dagen før havde der været en
frygtelig ugerning i Berlin, som man endnu ikke kendte rækkevidden af, men det faktum,
at man lever i usikre tider, gjorde, at alle ønskede at arbejde tæt sammen på området. Af
den grund mente han, at landene lande ville støtte op om at finde en løsning med Dan-
mark. Udfordringen lå i Europa-Parlamentet. Statsministeren ville selvfølgelig yde sit bi-
drag, men da aftalen var blev lavet mandagen inden, var man blevet enig om, at man
skulle hjælpe hinanden med at få sagen kørt igennem. I sin samtale med Martin Schulz
havde statsministeren prøvet at identificere de centrale nedslagspunkter for at få aftalen
igennem Parlamentet. Regeringen ville i løbet af julen lave en arbejdsplan, som han ville
sikre at partierne også fik at se. Det var hans forventning, at partierne også ville under-
støtte aftalen.
555
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016
1719465_0006.png
16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016
Ungeinitiativer
Statsministeren nævnte ikke emnet i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål fra ud-
valget.
Rasmus Nordqvist
nævnte, at man i rådskonklusionerne også nævnte initiativer vedrø-
rende ungdomsarbejdsløshed, mobilitet og uddannelse i Europa. Var der særlige aspek-
ter, som statsministeren mente man kunne tage fat på i Danmark for at følge op på kon-
klusionerne? Det var et vigtigt område
specielt de kæmpestore problemer med ung-
domsarbejdsløshed.
Statsministeren
mente, at initiativet vedrørende ungdomsarbejdsløshed nok i første om-
gang ikke var tiltænkt Skandinavien og Nordeuropa, men mange andre lande, hvor man
sloges med massive arbejdsløshedsproblemer. I Danmark var arbejdsløsheden den lave-
ste i 40 år
bortset fra 2 år op til overophedningen i midtnullerne. Det var i øvrigt statsmi-
nisterens holdning, at det var et nationalt ansvar at få løst problemet. Det var begrænset,
hvor meget af arbejdsløshedsproblemet man kunne løse i en europæisk dagsorden, for
det handlede om, at hver enkelt land måtte gøre sig konkurrenceklart og træffe politiske
beslutninger, der gør, at unge kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. EU kunne under-
støtte den udvikling, og der var afsat yderligere 700 mio. euro frem til 2020. Der ville være
en midtvejsevaluering af den flerårige finansielle ramme. Statsministeren forventede ikke,
at Danmark stod først til at få del i pengene.
Rasmus Nordqvist
tænkte ikke på, om Danmark ville få en andel i pengene, men syn-
tes, at det var et godt europæisk emne at tale om, hvordan man kunne gå videre med
Kommissionens initiativer. Det ville være interessant for Danmark at byde ind i den dis-
kussion, og han troede på, at man i fællesskab kunne hjælpe nogle af landene med stor
ungdomsarbejdsløshed. Man burde gå proaktivt ind i det
også på europæisk plan. Han
kunne dog forstå, at man mest havde talt om nogle penge til bekæmpelse af ungdomsar-
bejdsløsheden i Sydeuropa.
Statsministeren
fandt det proaktivt at tale om behovet for at udbygge det indre marked,
færdiggøre det digitale indre marked, perspektiverne i energiunion og lignende. Hvis man
skulle udrydde enhver form for arbejdsløshed, hvad enten man var ung eller gammel,
handlede det om, at der skulle være nogle stillinger og noget arbejde. Det forudsatte en
vækst, og der var et vækstpotentiale knyttet op på, at EU-samarbejdet inden for de vigti-
ge områder blev færdiggjort. Den dagsorden pressede man på for. Derfor var det stats-
ministerens tilgang, at der skulle træffes nationale beslutninger der, hvor der er blokerin-
ger, fordi man har en fastlåst arbejdsmarkedsstruktur, og hvor det dermed er svært for
unge at komme ind. Danmark kunne godt tillade sig at være stolt, for med den danske
flexicurity-arbejdsmodel sørgede man for, at de danske unge har lettere adgang til ar-
bejdsmarked end den, man så i visse sydeuropæiske medlemslande. Disse lande måtte
selv træffe nogle beslutninger.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at mobilitet og uddannelse netop hang sammen med, at
de fremtidige generationer skulle kunne uddanne sig på tværs af landegrænser. Den
556
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 364: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/12-2016
1719465_0007.png
16. Europaudvalgsmøde 20/12 2016
debat kunne man godt gå ind i fra dansk side, og derfor havde han spurgt om, hvad man
ville gøre. Han havde læst konklusionerne og var nysgerrig efter at vide, hvilke emner fra
konklusionerne man ville tage fat på. Han glædede sig til at tage emnerne videre med
diverse ministre.
Statsministeren
svarede, at Syrien, migrationsudfordringen og Ukraine havde taget mest
tid. Konklusionerne fra mødet var meget velforberedte, og der havde ikke været nogen
stor brainstorm blandt statsledere om, hvilke mobilitetsinstrumenter man skulle tage i
brug for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Han kunne faktisk ikke erindre, at der på
noget tidspunkt havde været en brainstorm om det
i hvert fald ikke på det tekniske plan.
Det var de relevante råd, der arbejdede med diverse emner, så konklusionerne skulle
give udtryk for en bekræftelse af den politiske parathed til at arbejde med dem.
Cypern
Statsministeren nævnte ikke emnet i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål fra ud-
valget.
Søren Søndergaard
kunne se, at Cypern også havde været nævnt på mødet. Problemet
var, at Tyrkiet også spillede en uheldig rolle på Cypern og blokerede for en løsning mel-
lem de tyrkisk-cypriotiske partier og de græsk-cypriotiske partier, og at den meget store
influx af folk fra Tyrkiet skabte problemer. Kombineret med den meget store militære til-
stedeværelse og militærpersoners familiers tilstedeværelse var balancen blev forskubbet.
Havde man diskuteret det?
Statsministeren
kunne ikke sige meget mere om Cypern, end at den cypriotiske præsi-
dent havde givet en meget detaljeret og rimelig positiv status over de igangværende drøf-
telser. Det var statsministerens fornemmelse, at der var en chance for, at de i løbet af
foråret ville munde ud i en afgørende fase.
Mødet sluttede kl.14.30
557