EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 54 om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, fra beskæftigelsesministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 353
Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

[email protected]

Morten Bødskov

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

31. januar 2017

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 2. december 2016 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 54 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Morten Bødskov (S).

Spørgsmål nr. 54:

J.nr. 2016 - 8624

”I forlængelse af ministeren besvarelse af 15. april 2016 af ERU alm. del –

spørgsmål 3, 2014-15, 2. samling, bedes ministeren – eventuelt ved indhentelse af

bidrag fra relevante ministerier - tilsende udvalget en oversigt over samtlige lov-

forslag på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag –

der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse lov-

forslag, der efter regeringens opfattelse sker en overimplementering. For så vidt

angår de lovforslag, der efter regeringens opfattelse overimplementerer EU-

lovgivningen, bedes for hvert enkelt lovforslags vedkommende oplyst

a) på hvilke områder og måder lovforslaget efter regeringens opfattelse adskiller

sig fra minimumskravene i EU-lovgivningen,

b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er gået videre end minimuskra-

vene i EU-reguleringen,

c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter regeringens vurdering på-

gældende overimplementering,

d) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige af implementeringen,

e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v. af implementeringen,

f) den oprindelige vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne af im-

plementeringen,

g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af implementering.

Det bedes for hvert af punkterne d, e, f og g oplyst, om regeringen er enig i de op-

rindelige vurderinger af konsekvenserne af implementeringen. Hvis regeringen ik-

ke er enig heri, bedes oplyst regeringens vurdering af konsekvenserne nævnt i

punkt d, e, f og g for hvert enkelt lovforslag. Hvis spørgsmålet ikke kan besvares

inden for den normale 4 ugers frist, bedes oplyst, hvornår svar kan forventes.

Spørgsmålet har tidligere været stillet til erhvervs- og vækstministeren i folketings-

året 2015-16 som ERU alm. del - spm. 219.”

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 54 om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, fra beskæftigelsesministeren

Endeligt svar:

Det er for denne regering helt afgørende, at danske virksomheder ikke skal belastes

med unødigt stramme vilkår, når vi gennemfører EU-regler i dansk ret. Det fremgår

derfor også af regeringsgrundlaget, at vi naturligvis skal gennemføre de EU-regler,

vi er forpligtet til, men hvis vi går videre end mindstekravene, kan det give danske

virksomheder dårligere vilkår end deres udenlandske konkurrenter. Derfor vil rege-

ringen systematisk forholde sig til hver sag, når vi gennemfører erhvervsrettede

EU-regler, så vi ikke skader danske virksomheder og arbejdspladser.

Regeringen har som følge heraf også videreført det EU-Implementeringsudvalg og

det Implementeringsråd, som den tidligere Venstre-regering nedsatte. Regeringens

EU-Implementeringsudvalg har bl.a. til opgave at forebygge unødvendige omkost-

ninger for erhvervslivet i forbindelse med implementering af ny EU-regulering i

Danmark. Udvalget bygger på de fem principper for implementering af erhvervs-

rettet EU-lovgivning i Danmark:

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end mini-

mumskravene i EU-reguleringen.

2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkur-

rence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den

forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.

3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.

4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering imple-

menteres gennem alternativer til regulering.

5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyn-

tagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Der er i denne besvarelse taget udgangspunkt i disse fem principper for implemen-

tering af erhvervsrettet EU-lovgivning i Danmark.

Der har til brug for besvarelsen været gennemført en høring af samtlige ministerier,

der således har leveret bidrag til besvarelsen. Jeg kan henholde mig til ministerier-

nes oplysninger.

Der vedlægges to bilag, som indeholder oversigter over erhvervsrettet EU-

lovgivning i folketingsårene 2011/12 - 2015/2016 frem til spørgsmålet oprindeligt

blev stillet til erhvervs- og vækstministeren den 25. april 2016.

Bilag 1 indeholder en oversigt over samtlige vedtagne lovforslag for hvert mini-

sterområde, der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning i ovennævnte periode.

Bilag 2 indeholder en oversigt over de lovforslag fra bilag 1, der vurderes ikke at

være i overensstemmelse med regeringens ovenstående fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-lovgivning, samt en nærmere beskrivelse heraf.

Det fremgår af bilagene, at der i perioden var 82 lovforslag, der implementerede

erhvervsrettet EU-lovgivning (bilag 1). Heraf vurderes det, at implementeringen af

28 af disse lovforslag ikke var i overensstemmelse med regeringens fem principper.

Det kan desuden bemærkes, at 63 af de 82 lovforslag er fremsat af SFSR/SR-

regeringerne, og at 24 af disse lovforslag vurderes ikke at være i overensstemmelse

med regeringens fem principper. Den tidligere V-regering har frem til den 25. april

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 353: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 54 om oversigt over erhvervsrettet EU-lovgivning og overimplementering, fra beskæftigelsesministeren

2016i alt 19 lovforslag på listen, hvoraf 4 vurderes ikke at være i overensstemmelse

med regeringens principper. Begrundelserne herfor uddybes i bilag 2.

For en god ordens skyld skal det oplyses, at det i tidligere besvarelse af ERU alm.

del nr. 3 fremgik, at 12 ud af de 15 lovforslag ikke var i overensstemmelse med re-

geringens fem principper. Det har imidlertid vist sig, at et lovforslag optrådte to

gange, hvorfor tallet her er opgjort til 11.

Det skal bemærkes, at forordninger ikke er omfattet af besvarelsen, da disse gælder

umiddelbart i medlemsstaterne og derfor som udgangspunkt ikke kræver justerin-

ger i dansk lovgivning.

Der spørges i spørgsmålet til, på hvis foranledning/ønske den pågældende overim-

plementering er foretaget. Regeringen står naturligvis inde for indholdet af egne

lovforslag, men jeg kan ikke forholde mig til de overvejelser, der lå til grund for

lovforslag fremsat af SRSF- og SR-regeringen.

I forhold til underspørgsmål d-g henviser jeg til de oprindeligt fremsatte lovforslag,

som fremgår af bilagene, og jeg ser ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved de

indeholdte konsekvensvurderinger.

Jeg mener, at bilagene til besvarelsen med al tydelighed viser, at det er rigtigt og

vigtigt af denne regering at fastholde fokus på, at implementeringen af erhvervsret-

tede EU-regler ikke skal komme danske virksomheder og arbejdspladser til skade.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen