Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 342
Offentligt
1717261_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
27. januar 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-638/16
PPU
Titel og kort sagsresumé
X et X
1. Omfatter de »internationale forpligtelser« i artikel
25, stk. 1, litra a), i forordning nr. 810/2009 af 13. juli
2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)
samtlige rettigheder, der er sikret ved Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, herunder navnlig de rettigheder, der er
sikret ved artikel 4 og 18, og omfatter de ligeledes
forpligtelser, som medlemsstaterne har med hensyn
til konventionen til beskyttelse af
menneskerettigheder of grundlæggende
frihedsrettigheder, og artikel 33 i
Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling? 2.
A. Under hensyn til besvarelsen af det første
spørgsmål, skal artikel 25, stk. 1, litra a), i forordning
nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) fortolkes
således, at en medlemsstat, hvortil en ansøgning om
visum med begrænset territorial gyldighed er blevet
indgivet, med forbehold af den skønsmargen, som
den råder over med hensyn til sagens
omstændigheder, er forpligtet til at udstede det visum,
der ansøges om, når det viser sig, at der er risiko for
tilsidesættelse af artikel 4 og/eller artikel 18 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, eller en anden international forpligtelse?
B. Har det nogen betydning for besvarelsen af dette
spørgsmål, at der foreligger en tilknytning mellem
ansøgeren og den medlemsstat, til hvilken
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
30.01.17
1
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0002.png
visumansøgningen er blevet indgivet (f.eks.
familiemæssig tilknytning, værtsfamilier, garantistillere
og sponsorer m.v.)?
C-184/16
Petrea
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 27 og 32 i direktiv
2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45 TEUF og
49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes
procesautonomi, princippet om beskyttelse af den
berettigede forventning og princippet om god
forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger –
eller giver mulighed for – at ophæve et bevis for
registrering som unionsborger, der tidligere er blevet
udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret
nr. 106/2007 til en statsborger i en anden
medlemsstat, og at træffe en foranstaltning om
tilbagesendelse af den pågældende fra
værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger,
selv om den pågældende er opført på den nationale
liste over uønskede udlændinge og er genstand for et
indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og
sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende
medlemsstat og her har startet en virksomhed uden at
indgive en ansøgning om ophævelse af
indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i
direktiv 2004/38, idetsidstnævnte forbud
(indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til
den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af
beviset for registrering af en statsborger i en
medlemsstat? 2) Såfremt det foregående spørgsmål
besvares bekræftende, kan den omhandlede situation
da sidestilles med et ulovligt ophold for
unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område,
således at det organ, der har kompetence til at
ophæve beviset for registrering som unionsborger,
kantræffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til
artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF, og dette selv
om registreringsbeviset ikke, som der generelt er
enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i
landet, og det personelle anvendelsesområde for
direktiv 2008/115 alene omfatter
tredjelandsstatsborgere? 3) Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende, kan ophævelsen af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed af
beviset for registrering af en statsborger i en anden
medlemsstat, hvilket ikke udgør et grundlag for
lovligt ophold i landet, og vedtagelsen af en
foranstaltning om tilbagesendelse af den pågældende
– der træffes på samme tid af de kompetente
nationale myndigheder under udøvelse af
værtsmedlemsstatens procesautonomi – da ifølge en
korrekt fortolkning af lovgivningen opfattes som en
samlet administrativ foranstaltning om administrativ
udsendelse i medfør af artikel 27 og 28 i direktiv
2004/38, som kan gøres til genstand for en
domstolsprøvelse på de betingelser, der er fastsat i de
sidstnævnte bestemmelser, som fastlægger en enkelt
metode for den eventuelt nødvendige administrative
udsendelse af unionsborgere fra værtsmedlemsstatens
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Mundtlig
forhandling
02.02.17
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0003.png
område? 4) Hvad enten det første og det andet
spørgsmål besvares bekræftende eller benægtende, er
en national retspraksis, hvorefter de administrative
myndigheder, og derfor også de pågældende
kompetente retter, i forbindelse med en ophævelse af
et bevis for registrering som unionsborger eller i
forbindelse med en vedtagelse af en foranstaltning
om udsendelse fra værtsmedlemsstatens område,
fordi statsborgeren i en anden medlemsstat er
genstand for et indrejseforbud i den (først)nævnte
medlemsstat, ikke må undersøge, hvorvidt de
processuelle garantier i artikel 30 og 31 i direktiv
2004/38 blev overholdt, da afgørelsen om
indrejseforbuddet blev truffet, da i strid med
effektivitetsprincippet? 5) Såfremt det foregående
spørgsmål besvares bekræftende, har medlemsstatens
kompetente administrative myndigheder i henhold til
artikel32 i direktiv 2004/38 da pligt til under alle
omstændigheder at meddele den pågældende
statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om
udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår,
således at den pågældende effektivt kan udøve sine
processuelle rettigheder på grundlag af de
ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den
pågældende ikke har indgivet en anmodning herom?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-573/14
Titel og kort sagsresumé
Lounani
1) Skal artikel 12, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv
2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af
minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge
eller som personer, der af anden grund behøver
international beskyttelse, og indholdet af en sådan
beskyttelse fortolkes således, at anvendelsen af den i
denne bestemmelse foreskrevne
udelukkelsesbestemmelse nødvendigvis er betinget af,
at asylansøgeren er blevet dømt for en af de
terrorhandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni
2002 om bekæmpelse af terrorisme, der er
gennemført i Belgien ved lov af 19. december 2003
om terrorhandlinger?
Kommissionen mod Ungarn
Påstande: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 49 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den har
underlagt udøvelse af notarvirksomhed et
nationalitetskrav. Ungarn tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Interessant
Udenrigsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
31.01.17
C-392/15
SKAT
Erhvervsstyrelsen
Dom
01.02.17
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0004.png
C-670/15
Šalplachta
Kræver en fysisk persons ret til effektiv
domstolsadgang i grænseoverskridende tvister som
omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv
2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang
til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem
fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i
forbindelse med tvister af denne art, at den retshjælp,
som ydes af Forbundsrepublikken Tyskland, omfatter
ansøgerens udlæg til oversættelse af erklæringen og
bilagene til ansøgningen om retshjælp, når ansøgeren
samtidig med sagsanlægget søger om retshjælp ved
den ret, hvor sagen føres, og som også har
kompetence som modtagende myndighed som
omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, litra b), og
ansøgeren selv har fåetudfærdiget oversættelsen?
Tolley
1. Er det med henblik på forordning nr. 1408/71
korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede
Kongeriges underholdsydelse til handicappede som
en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved
sygdom? 2. i) Ophører en person, der ikke længere er
berettiget til Det Forenede Kongeriges
underholdsydelse til handicappede som følge af
lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den
pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat
for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt
er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse,
men fortsat er forsikret mod alderdom under Det
Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at
være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i
forordning nr. 1408/71? ii) Er en sådan person under
alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede
Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra
c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til
forordningen? iii) Såfremt den pågældende er ophørt
med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f),
er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har
det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI
at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til
forordningen finde anvendelse på hende? 3. i) Finder
den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03,
Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på
forordningens artikel 19 - 22, når en person helt er
ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før
den pågældende flyttede til en anden medlemsstat,
uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel
1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden
arbejdsløse personer? (ii) Såfremt denne definition
finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til
at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel
22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at
forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA
ophæves ved, at der i national ret stilles krav om
bopæl ved flytning til en anden medlemsstats
Justitsministeriet
GA
01.02.17
C-430/15
Udenrigsministeriet
Børne- og
Socialministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Dom
01.02.17
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0005.png
område?
C-336/15
Unionen
I betragtning af det, der er anført i ovennævnte
kendelse, anmoder Arbetsdomstolen om præjudiciel
afgørelse af følgende spørgsmål. Er det foreneligt
med direktivet om overførsel af virksomheder, at en
erhverver – efter at der er gået et år efter overførsel af
en virksomhed – i forbindelse med anvendelsen af en
bestemmelse i erhververens kollektive overenskomst,
som indebærer, at en vis uafbrudt anciennitet hos én
og samme arbejdsgiver er en forudsætning for
forlænget opsigelsesvarsel, ikke tager hensyn til den
anciennitet, der er optjent hos overdrageren, når
arbejdstagerne i henhold til en enslydende
bestemmelse i den kollektive overenskomst, der gjaldt
hos overdrageren, har haft ret til, at der blev taget
hensyn til denne anciennitet?
Município de Palmela
a) Henset til, at lovdekret nr. 379/97 af 27. december
godkendte bekendtgørelsen om fastsættelse af
sikkerhedskrav til placeringen, implementeringen,
udformningen og den funktionelle organisering af
legepladser og rekreative områder samt deres udstyr
og anslagsflader, b) Henset til, at lovdekret nr.
119/2009 af 19. maj ændrede lovdekret nr. 379/97 af
27. december, idet det ændrede ordlyden af visse
tekniske standarder, tilføjede andre tekniske
standarder og på ny offentliggjorde nævnte
bekendtgørelse, hvoraf det er en integrerende del, c)
Henset til, at ingen af de to nationale lovtekster blev
meddelt Europa- Kommissionen inden for
rammerne af en informationsprocedure med hensyn
til tekniske standarder og forskrifter, som fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
af 22. juni 1998, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli
1998, og gennemført i national ret ved lovdekret nr.
58/2000 af 18. april: 1) Skal den nationale ret da
træffe afgørelse om fuldt ud at tilsidesætte
anvendelsen af en national lovtekst, som indfører
tekniske standarder, og som i strid med
bestemmelserne i direktiv 98/34/EF ikke er blevet
meddelt Europa-Kommissionen, eller skal rettens
afgørelse om tilsidesættelse begrænses til de nye
tekniske forskrifter, der er indført ved den nationale
lovtekst? Eller 2) Skal anvendelsen af en national
lovtekst, som indfører tekniske standarder, og som i
strid med bestemmelserne i direktiv 98/34/EF ikke
er blevet meddelt Europa-Kommissionen, da fuldt ud
tilsidesættes, eller skal afgørelsen om tilsidesættelse
begrænses til de nye tekniske forskrifter, der er
indført ved den nationale lovtekst? 3) Kan ingen af
de tekniske standarder, som er indeholdt i den nævnte
bekendtgørelse, da finde anvendelse, eller er det alene
de tekniske standarder, som er ændret eller tilføjet
ved lovdekret nr. 119/2009 af 19. maj, der ikke kan
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
01.02.17
C-144/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
01.02.17
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0006.png
finde anvendelse?
C-102/16
Vaditrans
1. Skal artikel 8, stk. 6 og 8, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts
2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets
forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98
samt ophævelse af Rådets forordning(EØF) nr.
3820/85 fortolkes således, at de regulære ugentlige
hviletider somomhandlet i artikel 8, stk. 6, i denne
forordning ikke må tilbringes i køretøjet? 2. Såfremt
det første spørgsmål skal besvares bekræftende,
strider artikel 8, stk. 6 og 8, sammenholdt med artikel
19 i forordning nr. 561/2006, da imoddet
strafferetlige legalitetsprincip, der er forankret i artikel
49 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, ved at førnævnte
forordningsbestemmelser ikke indeholder noget
udtrykkeligt forbud mod at tilbringe de regulære
ugentlige hviletider som omhandlet i nævnte
forordnings artikel 8, stk. 6, i køretøjet? 3. Såfremt
det første spørgsmål skal besvares benægtende,
indrømmerforordning nr. 561/2006 da
medlemsstaterne ret til i national ret at bestemme, at
det er forbudt at tilbringe de regulære ugentlige
hviletider som omhandlet i nævnte forordnings artikel
8, stk. 6, i køretøjet?
Minority SafePack — one million signatures for
diversity in
Påstande: Kommissionens afgørelse K(2013) 5969
endelig af 13. september 2013, som blev meddelt den
16. september 2013, annulleres. Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Carrefour Hypermarchés
Skal artikel 4, litra a) og c), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006
om vildledende og sammenlignende reklame,
hvorefter »[s]ammenlignende reklame er tilladt [...],
når [...] den er ikke vildledende [...], den [på objektiv
vis] sammenligner [...] en eller flere konkrete og
relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som
er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser«,
fortolkes således, at en prissammenligning af varer
kun er lovlig, hvis varerne sælges i butikker af samme
format (f.eks. supermarkeder/hypermarkeder) eller
samme størrelse?
Stichting Brein
1) Foretager en administrator af et websted en
overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i ophavsretsdirektivet, såfremt der ikke findes
beskyttede værker på administratorens websted, men
et system [som beskrevet nedenfor i punkt 1-13 og
30], hvorved meta-information om beskyttede
værker, der befinder sig på brugernes computere,
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Færdselsstyrelsen
GA
02.02.17
T-646/13
Udenrigsministeriet
Undervisningsministe-
riet
Dom
03.01.17
C-562/15
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
08.02.17
C-610/15
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
08.02.17
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0007.png
indekseres og kategoriseres, således at brugerne ved
hjælp heraf kan spore og up- og downloade de
beskyttede værker? 2) Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende: Er der i ophavsretsdirektivets
artikel 8, stk. 3, og artikel 11 i håndhævelsesdirektivet
hjemmel til at udstede et påbud til en sådan
mellemand, som omhandles i disse bestemmelser,
såfremt denne mellemmand gør det lettere for
tredjemand at udføre ophavsretskrænkelser på den
måde, der er beskrevet i spørgsmål 1?
C-585/15
Raffinerie Tirlemontoise
1. Skal artikel 33, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.
2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles
markedsordning for sukker, navnlig i lyset af dom af
27. september 2012, Zuckerfabrick Jülich (C-113/10,
C-147/10 og C-234/10, [EU:C:2012:591]), fortolkes
således, at det med henblik på beregning af det
gennemsnitlige tab for alle kategorier eksporteret
sukker er nødvendigt at dele summen af de faktiske
udgifter med summen af de eksporterede mængder,
uanset om der reelt er betalt restitution for disse
mængder eller ej? 2. Skal artikel 33, stk. 2, i Rådets
forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999
om den fælles markedsordning for sukker, navnlig i
lyset af dom af 27. september 2012, Zuckerfabrick
Jülich (C-113/10, C-147/10 og C-234/10,
[EU:C:2012:591]), fortolkes således, at de overførsler,
der skal tages i betragtning (som kredit- og
debitelementer) ved den samlede beregning af
produktionsafgifterne, skal beregnes for alle
kategorier eksporteret sukker ved at dele summen af
de faktiske udgifter med summen af de faktisk
eksporterede mængder, uanset om der reelt er betalt
restitution for disse mængder eller ej? 3. Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende, er forordning
nr. 2267/2000 og nr. 1993/2001 da ugyldige?
UDTALELSE 3/15
Har Den Europæiske Union enekompetence til at
indgå Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til
offentliggjorte værker for personer, der er blinde,
synshæmmede eller på anden måde
læsehandicappede?
W e.a.
1. Er artikel 4 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.
juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
produktansvar på området [org. s. 6] for
lægemiddellaboratoriers ansvar for de vacciner, som
de fremstiller, til hinder for en bevismåde, hvorefter
den ret, der behandler sagens realitet, i forbindelse
med udøvelsen af sin eneret til at bedømme denne,
kan fastslå, at de faktiske forhold, som sagsøgeren har
gjort gældende, udgør bestyrkede, præcise og
samstemmende formodninger, som kan bevise
vaccinens defekt og tilstedeværelsen af en
årsagsforbindelse mellem defekten og sygdommen,
uanset at det er konstateret, at den medicinske
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.02.17
A-3/15
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Miljøstyrelsen
Udtalelse
14.02.17
C-621/15
Lægemiddelstyrelsen
GA
14.02.17
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0008.png
forskning ikke har fastslået en forbindelse mellem
vaccinen og sygdommens indtræden? 2. Såfremt det
første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 4 i
direktiv 85/374 da til hinder for en
formodningsordning, hvorefter tilstedeværelsen af en
årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine og
den skade, som den skadelidte har lidt, altid vil blive
anset for fastslået, når visse tegn på en
årsagsforbindelse foreligger? 3. Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 4 i
direktiv 85/374 da fortolkes således, at det bevis, som
det påhviler skadelidte at føre, for tilstedeværelsen af
en årsagsforbindelse mellem defekten ved en vaccine
og den skade, som denne har lidt, kun kan anses for
ført, hvis denne forbindelse er videnskabeligt
fastslået?
C-555/14
IOS Finance EFC
På baggrund af bestemmelserne i artikel 4, stk. 1,
artikel 6 og artikel 7, stk. 2 og 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16.
februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner: Skal direktivets artikel 7, stk. 2,
fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan betinge
betalingen af gældens hovedstol med, at der gives
afkald på morarenter? Skal direktivets artikel 7, stk. 3,
fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan betinge
betalingen af gældens hovedstol med, at der gives
afkald på inddrivelsesomkostninger? Såfremt de to
spørgsmål besvares bekræftende, kan skyldneren, når
denne er en ordregivende myndighed, da påberåbe sig
partsautonomien for at omgå sin forpligtelse til at
betale morarenter og inddrivelsesomkostninger?
Schmitt
Er formålet og intentionen med direktivet, at det
organ, der er bemyndiget til at foretage audit af
kvalitetssystemet, konstruktionsafprøvning og
overvågning af medicinsk udstyr i klasse III, skal
gribe ind med henblik på at beskytte alle potentielle
patienter og derfor kan hæfte direkte og ubegrænset
over for de berørte patienter i tilfælde af culpøs
pligtforsømmelse? Følger det af de nævnte numre i
bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er
bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,
konstruktionsafprøvning og overvågning, ved
medicinsk udstyr i [org. s. 3] klasse III har en generel
pligt til at undersøge produktet eller i hvert fald en
undersøgelsespligt, når der konkret er grund til at
foretage en sådan? Følger det af de nævnte numre i
bilag II til direktiv 93/42/EØF, at det organ, der er
bemyndiget til at foretage audit af kvalitetssystemet,
konstruktionsafprøvning og kontrol, ved medicinsk
udstyr i klasse III har en generel pligt til at gennemse
fabrikantens forretningsdokumenter og/eller
gennemføre uanmeldte besøg, eller i hvert fald en
pligt til at gøre dette, når der konkret er grund til det?
Europa-Kommissionen mod Irland
Påstande: — Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine
Justitsministeriet
Dom
16.02.17
C-219/15
Sundhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Dom
16.02.17
C-552/15
Skatteministeriet
GA
16.02.17
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0009.png
forpligtelser i henhold til artikel 56 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at
opkræve den fulde registreringsafgift, når en person
bosat i Irland registrerer et motorkøretøj, der er leaset
eller lejet i en anden medlemsstat, uden at der herved
tages hensyn til varigheden af køretøjets anvendelse,
når køretøjet hverken i det væsentlige skal anvendes
varigt i Irland, eller faktisk anvendes på denne måde,
og ved at opstille betingelser for en tilbagebetaling af
denne afgift, som går ud over, hvad der er strengt
nødvendigt og forholdsmæssigt.
— Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
C-75/16
Menini et Rampanelli
– Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv 2013/11, for så vidt
som det heri bestemmes, at direktivet »[ikke berører]
direktiv 2008/52«, fortolkes således, at denne
bestemmelse ikke berører de enkelte medlemsstaters
mulighed for at gøre mægling obligatorisk
udelukkende i de tilfælde, som ikke er omfattet af
anvendelsesområdet for direktiv 2013/11, dvs. de i
artikel 2, stk. 2, i direktiv 2013/11 omhandlede
tilfælde, aftaleretlige tvister, der opstår i forbindelse
med andre aftaler end købs- eller
tjenesteydelsesaftaler, samt tvister, som ikke vedrører
forbrugere? – Skal artikel 1 […] i direktiv 2013/11,
for så vidt som denne bestemmelse sikrer
forbrugerne mulighed for at indgive klager mod
erhvervsdrivende til specifikke instanser for alternativ
tvistbilæggelse, fortolkes således, at denne
bestemmelse er til hinder for en national ordning,
hvorefter gennemførelse af mægling i en af de i artikel
2, stk. 1, i direktiv 2013/11 omhandlede tvister er en
betingelse for at realitetsbehandle et søgsmål for
domstolene anlagt af den part, som anses for
forbruger, og under alle omstændigheder for en
national ordning, som fastsætter, at den forbruger,
som deltager i mæglingen i en af de ovennævnte
tvister, skal bruge en advokat og bære de hermed
forbundne omkostninger, og ifølge hvilken parten
kun har mulighed for at undlade at deltage i
mæglingen, såfremt der er berettigede grunde herfor?
Rumænien mod Kommissionen
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2015/103 af 16. januar 2015 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) annulleres delvist. Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl.
mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10.
oktober 2013 om ændring af afgørelse
2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
16.02.17
T-145/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
16.02.17
Forenede
sager T-
14/14 og T-
87/14
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
17.02.17
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 342: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27. januar 2017
1717261_0010.png
for Iran og Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af
10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr.
267/2012 om restriktive foranstaltninger over for
Iran annulleres.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
10