Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 334
Offentligt
1716166_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 9. december 2016
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgensen (V), Hans
Andersen (V), Erling Bonnesen (V), Christina Egelund (LA), Peter
Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Søren Egge
Rasmussen (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Rasmus
Nordqvist (ALT).
udenrigsminister Anders Samuelsen, miljø- og fødevareminister Es-
ben Lunde Larsen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Desuden deltog:
På vegne af Beskæftigelsesudvalget deltog Hans Andersen (V) og Christian Juhl (EL)
L
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3510 (udenrigsanliggender) den 12. december 2016
EUU alm. del (16)
bilag 211 (fortroligt) (kommenteret dagsorden inkl. lukket
pkt. 6)
Udenrigsministeren
sagde, at han ville forelægge rådsmødet vedrørende udenrigsanlig-
gender den 9. december. Alle punkter var til orientering. Ministeren ville forelægge de sa-
ger, der var af særlig interesse, men lagde op til, at de øvrige punkter på dagsordenen
også kunne drøftes, hvis udvalget ønskede det. Punkt 6 om den nederlandske ratifikation
af associerings- og frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine ville ministeren forelægge for
lukkede døre.
1. Afrika
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3510
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (141)
bilag 436 (udvalgsmødereferat side 858, senest
behandlet i EUU 6/2-15)
Udenrigsministeren:
Mandag skal Rådet
have en strategisk drøftelse af EU’s forhold til
Afrika op til EU-Afrika-topmødet, som finder sted i Elfenbenskysten i november 2017.
Fra dansk side vil vi i forberedelsen af EU-Afrika-topmødet arbejde for, at EU fortsætter
den styrkelse af samarbejdet med de afrikanske lande, som er sket i forbindelse med de
forudgående fire topmøder. Tematisk fokuserer vi fra dansk side især på fred og sikkerhed
særligt på Afrikas Horn og i Sahelregionen
migration og udvikling samt vækst og be-
skæftigelse.
464
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Alt dette med et stærkt fokus på Afrikas unge. De mange unge på det afrikanske kontinent
udgør på den ene side et stort potentiale og på den anden side en massiv udfordring.
Afrikas unge skal kunne finde beskæftigelse og føle sig inddraget i de politiske beslutnings-
processer. Hvis ikke de unge har reelle fremtidsudsigter, stiger sandsynligheden for, at de
forsøger at forbedre deres levevilkår ved at migrere. Og for at de søger alternative mulig-
heder for indflydelse gennem voldelig ekstremisme og kriminalitet. Det er helt centralt, at
EU bidrager til at sikre bedre fremtidsmuligheder for Afrikas unge.
Sammen med Tyskland, Malta og Spanien har vi fra dansk side fremlagt et oplæg, som
skal være med til at fokusere drøftelsen. Danmark har særlig lagt vægt på, at EU styrker
fokus på unges politiske og økonomiske inddragelse.
Carsten Kudsk
spurgte, om man ville få nogle af de afrikanske lande på listen over sikre
lande. Han sad muligvis med en uopdateret liste, men den viste, at flere EU-lande havde
forskellige afrikanske lande som sikre, hvorimod Danmark ikke betragtede et eneste land i
Afrika som sikkert. Ville man se på, om det var muligt at nå dertil, hvor også Danmark
sætter afrikanske lande på listen over sikre lande?
Udenrigsministeren
svarede, at spørgsmålet hørte under udlændinge- og integrationsmi-
nisterens ressort, som han havde forstået det. Derfor ville han overlade det til den pågæl-
dende minister at svare.
465
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
2. Den Demokratiske Republik Congo
Politisk drøftelse/vedtagelse
Rådsmøde 3510
bilag 2 (samlenotat side 4)
Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog spørgsmål
fra udvalget.
Kenneth Kristensen Berth
kunne forstå, at EU ville udvide sanktionerne mod Den Demo-
kratiske Republik Congo (DRC), fordi præsident Kabila ikke havde udskrevet valg. Det
kunne godt forsvares. Men hvorfor valgte EU ikke at sanktionere det palæstinensiske selv-
styre, for der skulle have været afholdt valg i området for mange år siden? Man fastholdt
samarbejdet med selvstyret uden at kræve valg. Hvis der skulle være konsekvens i den
måde, som EU agerer på, ville det give mening, at der også blev sanktioneret mod det
palæstinensiske selvstyre, når der blev det mod Congo.
Udenrigsministeren
svarede, at de indførte sanktioner var målrettet højtstående enkelt-
personer med ansvar for drab og menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med urolig-
hederne i Kinshasa i september 2016. Sanktionerne omfattede indrejseforbud og indefrys-
ning af midler og havde til hensigt at sende et signal til dem, der fremprovokerer vold og
obstruerer fredelige løsninger. Det var en anden sag med Palæstina, som han gerne ville
drøfte på et tidspunkt. Han ville ikke lave en direkte sammenligning.
Rasmus Nordqvist
syntes, at det var klogt af ministeren ikke at ville sammenligne DRC
med Palæstina, der jo var et land under besættelse.
Kenneth Kristensen Berth
var uenig. Alternativet mente nok også, at hvis man har en
forfatning, der kræver valg, skal man overholde det. Men det gjaldt åbenbart ikke for det
palæstinensiske selvstyre, kunne han forstå. Han ville gerne have et skriftligt svar på, hvilke
sanktioner EU havde indført, da selvstyret ikke udskrev valg. Og hvordan skulle det opfat-
tes i forhold til DRC, hvor man fra EU’s side sanktionerede,
som konsekvens af at der ikke
var udskrevet valg?
Udenrigsministeren
syntes, at det ville være en god idé at stille et skriftligt spørgsmål om
Den Demokratiske Republik Congo og Palæstina.
Formanden
konkluderede, at udenrigsministeren ville modtage et skriftligt spørgsmål.
466
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
3. Migration
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0586, KOM (2016) 0581, KOM (2016) 0700
Rådsmøde 3510
bilag 2 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (16)
bilag 98 (udvalgsmødereferat side 74, senest behandlet
i EUU 7/10-16)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet ventes en drøftelse om eksterne aspekter af migra-
tion med særlig fokus på de første erfaringer fra den nye tilgang med migrationspartner-
skaber. Drøftelsen vil lede frem mod Det Europæiske Råd i december, hvor det bl.a. ventes
drøftet, om partnerskabstilgangen på sigt skal udvides til andre lande, og hvilke kriterier,
der i givet fald kunne gælde for udvælgelsen af landene. Jeg vil komme nærmere ind på
forventningerne til drøftelsen i Det Europæiske Råd, når jeg om lidt forelægger mødet i
Rådet for Almindelige Anliggender den 13. december.
Som bekendt støttede Det Europæiske Råds møde i juni i år etableringen af migrations-
partnerskaber med visse oprindelses- og transitlande for at styrke samarbejdet i forhold til
migration, herunder også vedrørende tilbagetagelse. I første omgang koncentrerer man sig
om fem afrikanske lande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien.
Partnerskaberne bygger på en skræddersyet tilgang til de enkelte lande med indbyggede
incitamenter, så de partnerlande, der leverer til samarbejdet om tilbagetagelse, vil blive
tilgodeset, mens manglende vilje til at samarbejde kan få negative konsekvenser.
Regeringen bakker op om tilgangen og brugen af alle relevante udenrigspolitiske instru-
menter
herunder også de udviklings- og handelspolitiske
som løftestænger for at sikre
effektive tilbagetagelsesaftaler. Regeringen bakker også op om noget for noget-princippet.
Den intensiverede dialog har styrket samarbejdet mellem partnerne om migration. Der ses
for eksempel fremskridt i forhold til indsatser mod menneskesmugling og irregulær migra-
tion og i samarbejdet om tilbagetagelse.
Regeringen støtter overvejelserne om at udvide antallet af partnerskabslande. En sådan
udvidelse bør baseres på den relative eller vægtede betydning, som det enkelte land har i
en migrationskontekst. Derudover bør det også indgå i vurderingen, om partnerskabstil-
gangen kan forventes at have den tilsigtede virkning, ikke mindst i forhold til tilbagetagelse.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad ministeren mente om, at der var lavet en noget for no-
get-aftale med Tyrkiet, som begrænser EU i sine handlemåder i forhold til landet, der har
store problemer med overholdelse af menneskerettighederne. Talte man i ministeriet og i
Rådet om, hvad man kunne lære at det, så den samme fejl ikke opstod igen
altså at man
deponerer sin handlekraft i et andet land, fordi man vil have dem til at tage nogle menne-
sker tilbage? Foretog man en gennemgribende evaluering af aftalen? Udvalget havde tid-
ligere fået at vide, at aftalen løbende blev evalueret, men ikke, hvad der var resultatet af
de evalueringer.
467
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Rasmus Nordqvist bad i øvrigt ministeren om at sige noget mere om menneskesmugling.
Han henviste til sit skriftlige spørgsmål om investeringsplanen og om omprioriteringerne for
3,5 mia. euro. Det var interessant at vide, hvilke projekter der ikke kunne gennemføres,
fordi pengene skulle bruges til at betale for tilbagesendelsesaftaler.
Søren Søndergaard
sagde, at spørgsmålet om at skyde på flygtninge havde medført en
voldsom følelsesmæssig debat i Danmark, som alle partier havde reageret på. Det var
kommet frem, at Frontex allerede brugte den metode for at ramme skibe, og i den situation
var det jo tilfældigt, om man slog nogen ihjel. Hvad mente ministeren om at bruge våben
mod flygtninge? Hvad ville han sige, hvis det kom op på rådsmødet?
Udenrigsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at EU-Tyrkiet-aftalen havde været god
for Europa og for Danmark, og at grænsekontrollen langs Balkanruten og ikke mindst mel-
lem Makedonien og Grækenland havde været medvirkende til de meget lave indrejsetal til
de græske øer. Man havde diskuteret forholdet til Tyrkiet i Folketinget dagen før, og man
skulle holde sig for øje, at der aktuelt var op mod 3 millioner flygtninge i Tyrkiet. Og ja, man
lærte hele tiden noget og gjorde brug af erfaringerne.
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at regeringens klare holdning var, at man ikke
skyder på flygtninge.
Rasmus Nordqvist
var klar over, at aftalen mellem Tyrkiet og EU havde medført, at folk
ikke kom til Europa, men det gjorde jo ikke noget ved handlemulighederne i forhold til Tyr-
kiets brud på menneskerettighederne. Da Europa-Parlamentet kom med en ytring, var
præsident Erdogans respons, at han jo kunne åbne grænsen igen. Det skabte handlings-
lammelse i EU, hvor man ikke tog stilling til det, der foregik i Tyrkiet. Ministeren sagde, at
aftalen var god, men betød det, at man efterhånden havde et evalueringsgrundlag, som
man kunne dele med udvalget? Udvalget havde fået at vide, at der var en løbende evalu-
ering, men havde ikke hørt andet, end at den var god
fra flere ministre. Kunne ministeren
præsentere udvalget for en evaluering?
Kenneth Kristensen Berth
kunne ikke huske, om Liberal Alliance havde stemt for man-
datet om Frontex, men han havde forstået, at partiet havde accepteret alle mandater, som
den tidligere regering havde søgt og fået. Så hvis ministeren var modstander af, at Frontex
ved 12 lejligheder havde skudt mod både i Middelhavet, måtte det betyde, at han ville ar-
bejde på at ændre mandatet for Frontex. Ville han det? Og ville han fordømme de 12 til-
fælde i perioden 2014-15, hvor Frontex havde skudt? Der måtte jo være en rød tråd i mini-
sterens holdning. Han var med på, at ministeren var nyudnævnt, men han var forpligtet til
at sige, hvad der var regeringens politik. Ville ministeren sige på rådsmødet, at der ikke
længere var dansk opbakning til, at Frontex kunne affyre skud, hvis man fandt det nødven-
digt?
Søren Søndergaard
mente, at udvalget i løbet af efteråret skulle have haft en status over
Tyrkietaftalen. Han takkede ministeren for den klare udmelding om, at selvfølgelig skyder
468
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
man ikke på flygtninge
undtagen i selvforsvar
fordi de forsøger at flygte fra et land. Man
kunne internere dem, behandle deres asylsager og eventuelt sende dem tilbage, hvis de
ikke havde asylgrundlag, men ikke skyde på dem. Den holdning bakkede han selv op om,
og synspunktet nød bred opbakning i Folketinget. Ville ministeren give udtryk for samme
holdning på rådsmødet, hvis emnet kom op?
Udenrigsministeren
sagde, at som han huskede det, havde Liberal Alliance stemt ja til
mandatet om Frontex. Han opfordrede Søren Søndergaard til at stille et skriftligt spørgs-
mål. Han havde forstået, at der var bred politisk opbakning til synspunktet om ikke at skyde
på flygtninge, og var glad for det. Ministeren ville sørge for, at der kom en evaluering af
Tyrkiet-EU-aftalen. Han kunne sige, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet var fuldt oppe at
køre og bidrog til at forbedre vilkårene for dem i Tyrkiet. 2,2 mia. euro var øremærket for-
skellige projekter, der var undertegnet kontrakter for 1,2 mia. euro og udbetalt lige under
0,7 mia. euro. Som et eksempel på et konkret projekt nævnte ministeren, at man arbejdede
med at indføre et socialt sikkerhedsnet for ca. 1 million af de mest udsatte flygtninge i form
af et kreditkort, der dækkede deres basale fornødenheder, en kontrakt til 348 mio. euro.
Projektet faldt ind under FN’s fødevareprogram. Der var kontrakter undertegnet med de
tyrkiske sundheds- og undervisningsministerier for i alt 600 mio. euro, hvis målgruppe var
en halv million syriske flygtningebørn og op til 2 millioner flygtninge i den primære sund-
hedssektor. Her gjorde aftalen en klar forskel og leverede varen i forhold til den vigtige
nærområdeindsats for flygtninge i Tyrkiet. Ministeren bekræftede, at han ville følge op på
aftalen.
Kenneth Kristensen Berth
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren fordømte de 12
tilfælde, hvor Frontex havde skudt mod både, der var på vej over Middelhavet. Hvis mini-
steren ville tænke over det, kunne han svare skriftligt. Ministerens holdning syntes klar:
Man skød ikke på flygtningebåde. Det var dog en del af det mandat, som Frontex havde,
så hvad ville han gøre for at ændre det mandat, så der var sammenhæng mellem ministe-
rens tilkendegivelser i udvalget og det, han gjorde internationalt? Kenneth Kristensen Berth
udbad sig et skriftligt svar, i fald ministeren ikke kunne svare på stående fod.
Rasmus Nordqvist
sagde, at det i en evaluering ville være interessant at se på de politiske
konsekvenser af aftalen
– altså, hvad EU’s handlemuligheder er i den meget alvorlige situ-
ation i Tyrkiet, hvor der sker overtrædelser af menneskerettighederne og brud på demo-
kratiet. Han så frem til en udførlig opfølgning, hvor man beskriver, hvad der blev gjort for
flygtninge, og hvad konsekvensen af aftalen var.
Udenrigsministeren
havde udtalelserne fra Dansk Folkepartis partiformand dagen før in
mente og var i tvivl om, hvorvidt der var nogen særlig uenighed. Regeringen tog afstand
fra, at man skyder mod flygtninge. Mandatet lå inden for udlændinge- og integrationsmini-
sterens ressort, og ministeren kendte ikke til de nævnte eksempler, hvor Frontex skulle
have skudt mod flygtninge. Han svarede dog gerne på skriftlige spørgsmål, f.eks. om regler
for selvforsvar.
469
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, om han kunne tolke ministerens svar som en delvis
tilkendegivelse af, at ministeren ville ændre det aktuelle mandat. Ville han søge opbakning
til det
måske i samarbejde med udlændinge- og integrationsministeren?
Udenrigsministeren
afviste den tolkning.
Søren Søndergaard
sagde, at det var et klart behov for afklaring. Han var med på, at
ministeren ikke kendte til de konkrete 12 episoder, som først lige var kommet frem. Det var
klart, at hvis 72 mennesker i en overfyldt gummibåd var gået til angreb på et Frontex-fartøj,
var det rimeligt, at fartøjet forsvarede sig med de midler, det havde til rådighed for at undgå
at blive sænket. Man skulle altså kende de konkrete forhold. Hvis der derimod var tale om
som det kom frem i den græske retssag
at man havde skudt mod en plimsoller, der var
langt væk, var det en anden sag. Det kunne godt være, at episoderne gjorde en ændring
af mandatet nødvendig, og hans tolkning var, at ministeren ville overveje det.
Udenrigsministeren
havde ikke mere at sige til den sag.
Jan E. Jørgensen
syntes, at det var svært at blive klog på formålet med spørgsmålene fra
Dansk Folkeparti. Ønskede Dansk Folkeparti, at der skulle skydes mod både med flygt-
ninge, der forsøgte at krydse
EU’s ydre grænser? Eller ønskede man, at de eksisterende
muligheder skulle trækkes tilbage? Det var vanskeligt for regeringen at tolke, hvad menin-
gen var med at fortsætte diskussionen.
Kenneth Kristensen Berth
påpegede, at udvalget normalt diskuterede med ministeren,
men at han gerne ville svare ministerens protegé: Dansk Folkeparti bakkede op om det
eksisterende mandat og om, at Frontex havde mulighed for at skyde, hvis Frontex mente,
at det var nødvendigt. Også af den grund var det væsentligt at afklare, om der var bevæg-
grunde for at ændre mandatet: om det var blevet regeringens holdning, at det mandat, man
hidtil havde bakket op om, skulle ændres. Det var ikke Dansk Folkeparti, der ønskede en
ændring, men måske andre partier. F.eks. Enhedslisten ønskede klart en ændring, og det
havde han respekt for.
Formanden
konkluderede, at der ville blive stillet skriftlige spørgsmål til ministeren, og at
der ville komme en evaluering af EU-Tyrkiet-aftalen.
470
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
4. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling under instrumentet for stabilitet
og fred (CBSD)
KOM (2016) 0447
Rådsmøde 3510
bilag 2 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (15)
bilag 615 (udvalgsmødereferat side 788, senest
behandlet i EUU senest 12/5-16)
Udenrigsministeren:
Det sidste punkt er etableringen af et instrument til kapacitetsopbyg-
ning for sikkerhed og udvikling, hvor Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet skal til
at gå i gang.
EU’s CSDP-missioner
og operationer har været udfordret af, at de f.eks. i Mali og Somalia
ikke har kunnet tilbyde deres sikkerhedsmæssige samarbejdspartnere
såsom lokalt politi,
kystvagter eller grænsemyndigheder
støtte til basale fornødenheder som vand, mad,
tæpper eller udstyr til beskyttelse mod miner og sprænglegemer. Der har været for meget
kassetænkning og en unødig skelnen mellem, hvad der er sikkerhedsstøtte, og hvad der
er udviklingsstøtte. Dette har forhindret operationerne i at imødekomme helt basale behov
i partnerlandene på en sammenhængende måde.
Kommissionen har derfor fremsat et forslag, hvormed instrumentet for stabilitet og fred
ændres, så det fremadrettet også kan finansiere eksempelvis træning, rådgivning og udstyr
til sikkerhedsaktører i EU’s partnerlande, når sikkerhedssituationen gør det umuligt for
ik-
kemilitære aktører som ngo’er
at udføre deres udviklingsarbejde. Sikkerhedsindsatser i Ni-
ger er eksempelvis vigtige for at mindske antallet af interne fordrevne og de deraf afledte
humanitære behov. Militærindsatser har også vist sig afgørende for genopbygningen af
vandforsyningen i Haiti.
I disse tilfælde vil det være afgørende, at sikkerhedsaktører har mulighed for at tilvejebringe
de grundlæggende forudsætninger for forebyggelse og håndtering af konflikter
og der-
med for udvikling i landet. Det skal understreges, at der ikke vil blive mulighed for at yde
støtte til dødbringende militært udstyr eller træning. Støtten skal have et klart udviklingsfor-
mål.
Fra regeringens side finder vi det positivt, at EU med dette forslag bliver i stand til at levere
de omtalte basale fornødenheder til samarbejdspartnere. Regeringen finder det endvidere
positivt, at EU med dette forslag i højere grad kan samtænke EU’s eksterne indsatser ved-
rørende sikkerhed og udvikling, så de gensidigt understøtter og supplerer hinanden. Der-
med kan vi bedre forbedre vores partnerlandes kapacitet til selv at forebygge konflikter og
skabe udvikling. Derudover lægger vi vægt på, at forslaget er i fuld overensstemmelse med
de nye OECD-DAC-retningslinjer fra tidligere i år.
471
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
5.
Dansk ratifikation af EU’s Status of Forces Agreement (EU-SOFA)
Orientering om dansk ratifikation af EU-SOFA-aftalen - Sagen er ikke på dagsorde-
nen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. december 2016
Rådsmøde 3510
bilag 2 (samlenotat side 13)
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
472
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
L
6. Afgørelse truffet af Det Europæiske Råd relateret til den nederlandske ratifikation
af associerings- og frihandelsaftalen mellem EU og Ukraine
Rådsmøde 3510
bilag 1 (fortroligt samlenotat)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
7. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
473
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3511 (almindelige anliggender) den 13. december 2016
EUU alm. del (16)
bilag 210 (internt) (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
forelagde rådsmødet om almindelige anliggender den 13. december
2016 til orientering.
1.
Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme
Status
KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607
Rådsmøde 3511
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 98 (udvalgsmødereferat side 61, behandlet i EUU
7/10-16)
Udenrigsministeren:
Det første dagsordenspunkt, jeg vil forelægge, er midtvejsevaluerin-
gen af EU’s flerårige finansielle ramme, MFF. Sagen blev som bekendt forelagt af finans-
ministeren til forhandlingsoplæg den 4. november 2016, og jeg forelægger den derfor til
orientering i dag. Der er siden finansministerens forelæggelse opnået principiel enighed i
Rådet om et tilfredsstillende forhandlingsresultat, idet der dog har udestået et forbehold fra
en enkelt medlemsstat.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at udgangspunktet i Kommissionens forslag var stærkt be-
kymrende, men der er fra dansk side sammen med de øvrige budgetansvarlige lande ble-
vet ydet en kæmpe indsats for at nå frem til et resultat, der lever op til Danmarks synspunk-
ter.
Tallene taler næsten for sig selv:
For det første er de potentielle merudgifter relateret til de særlige fleksibilitetsinitiativer i
forslaget reduceret fra 27,6 mia. euro til 0,7 mia. euro i perioden 2017-2020.
For det andet blev Kommissionens forslag om at stadfæste muligheden for at finansiere de
såkaldte fleksibilitetsinstrumenter uden for de vedtagne betalingslofter afvist.
For det tredje er de konkrete merbevillinger til nye og eksisterende EU-programmer redu-
ceret med næsten 1,3 mia. euro eller ca. 20 pct. sammenlignet med Kommissionens for-
slag. Det vil sige, at vi har opnået en bedre balance mellem omprioriteringer og merbevil-
linger. Dermed sikrer vi også et større råderum til uforudsete udgifter i de kommende år.
Det synes vi er fornuftig husholdning. Det er desuden glædeligt, at det inden for de gæl-
dende udgiftslofter har været muligt at afsætte flere midler til særligt migrationsindsatsen.
Situation er nu den, at vi på rådsmødet skal bekræfte den aftale, der ligger på bordet.
Herefter skal Europa-Parlamentet
i overensstemmelse med proceduren for de flerårige
finansielle rammer
tilslutte sig aftalen. Det er klart, at såfremt Europa-Parlamentet skulle
gå videre end bare at tage stilling til, om de kan tilslutte sig aftalen eller ej, og komme med
476
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
vidtgående og omkostningskrævende krav, vil det blive meget svært at nå frem til en aftale.
Den nuværende aftale er et udtryk for en svært funden balance i Rådet, som der ikke er
plads til at rykke ved.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad regeringen mente om evalueringen af landbrugspoli-
tikken og om udgifterne til sikkerhed og forsvar. Der blev lagt op til, at man også skulle
tale om den næste flerårige aftale
hvilke ønsker havde regeringen til den?
Udenrigsministeren
sagde, at der var tale om nogle overvejelser fra Kommissionen,
ikke forslag eller diskussionsoplæg. Derfor havde regeringen ikke taget konkret stilling.
Når man kom nærmere forhandlingerne af den næste MFF, ville regeringen naturligvis
inddrage udvalget.
Rasmus Nordqvist
syntes, det var synd, at man ikke fra dansk side overvejede den
fremtidige MFF og gik aktivt ind i det, mens man kunne præge udviklingen, i stedet for at
vente, til det kom til decideret forhandling. Det var et generelt problem, at man gik i gang
med at diskutere tingene for sent.
Udenrigsministeren
syntes også, man skulle have en løbende, fri og åben debat om
EU’s retning. Men der
forelå endnu kun nogle overvejelser fra Kommissionen. Det var i
øvrigt finansministerens ressort.
477
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
2. EU's udvidelse
Status/ rådskonklusioner
KOM (2016) 0715
Rådsmøde 3511
bilag 1 (samlenotat side 13)
Udenrigsministeren:
Der ventes vedtaget rådskonklusioner med udgangspunkt i Kom-
missionens årlige udvidelsespakke, der blev offentliggjort den 9. november i år.
Regeringens
holdning til EU’s udvidelsesproces er grundlæggende uændret: Udvidelsen
er et instrument, der gennem EU’s tiltrækningskraft aktivt bidrager til vidtrækkende politi-
ske, sociale og økonomiske reformer i kandidatlande og potentielle kandidatlande. Det er
til gavn for freden og velstanden på hele det europæiske kontinent. Så fra dansk side støt-
tes denne proces.
Som hidtil og i overensstemmelse med Folketingets vedtagelser på området lægger rege-
ringen vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces, hvor konditionalitet
er styrende og landenes ejerskab er vigtig. Regeringen anser emner som fundamentale
rettigheder, retsstatsprincipper og ytrings- og mediefrihed for at udgøre kernen i udvidel-
seslandenes tilnærmelse til EU. Regeringen støtter, at man tidligt i forhandlingerne beskæf-
tiger sig med landenes reformer på disse områder, dvs. inden for kapitel 23 om retsvæsen
og fundamentale rettigheder og kapitel 24 om retfærdighed, frihed og sikkerhed.
Derfor er det godt, at Kommissionen i sin strategi for udvidelsesprocessen klart fokuserer
på de såkaldte fundamentals som afgørende i optagelsesforhandlingerne, dvs. retsstats-
principper og grundlæggende rettigheder, økonomisk styring og reformer af den offentlige
sektor.
Når vi anvender disse principper på de enkelte lande, betyder det for eksempel, at Serbien
må sikre fortsat fremdrift på retsstatsområdet og bidrage mere konstruktivt til normalise-
ringsprocessen med Kosovo samt styrke sin tilpasning til den fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik. Albanien må gøre fremskridt på de fem centrale hovedprioriteter, nemlig be-
kæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, reformer af retsvæsen og den offentlige
administration og menneskerettigheder. Makedonien må finde vej ud af sin aktuelle politi-
ske krise ved at gennemføre den nationale aftale mellem partierne, mens udvidelsespro-
cessen med Makedonien og en løsning på navnestriden med Grækenland bør holdes ad-
skilt.
Der ventes i denne omgang ikke truffet store beslutninger om EU-udvidelsen såsom tilde-
ling af kandidatstatus eller indledning af optagelsesforhandlinger med et enkelt land. Men
vi kan forvente, at Tyrkiet vil tiltrække sig særlig opmærksomhed. Det er velkendt, at Østrig
ligesom Europa-Parlamentet og det hollandske parlament
har argumenteret for at fast-
fryse forhandlingerne med Tyrkiet, indtil situationen har normaliseret sig efter det fejlslagne
kupforsøg.
478
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Den seneste tids udvikling i Tyrkiet er ganske rigtigt gået i den forkerte retning: Forværrin-
ger i betingelserne for ytringsfrihed med anholdelser af journalister og lukning af regerings-
kritiske medier; massefyringer og anholdelser af offentligt ansatte; arrestation og retsfor-
følgelse af folkevalgte parlamentarikere osv. Hertil kommer overvejelserne om genindfø-
relse af dødsstraf. Det er alt sammen eksempler på en negativ udvikling, der giver grund
til bekymring og skal kritiseres.
Ikke desto mindre anser regeringen udvidelsesprocessen for stadig at være den bedste
ramme for at fremsætte denne kritik, fastholde Tyrkiets tætte relationer til EU, og derigen-
nem holde Tyrkiet fast på, at landet som EU-kandidatland skal leve op til højere internatio-
nale forpligtelser og standarder, ikke mindst inden for demokrati og menneskerettigheder.
Søren Søndergaard
havde bidt mærke i, at ministeren anså udvidelsesforhandlingerne
for at være den bedste ramme for dialogen om alle de ting, der gik forkert i Tyrkiet. Søren
Søndergaard fandt det ikke særlig hensigtsmæssigt at gøre dødsstraf til skæringspunktet.
Der havde været tendens til at sige, at man ville afbryde forhandlingerne, hvis Tyrkiet
indførte dødsstraf, men dødsstraf kunne antage andre former end formel indførelse. De
ca. 50 borgmestre fra det prokurdiske venstreorienterede parti HDP, der var blevet afsat,
var blevet erstattet af præfekter, som præsident Erdogan havde udnævnt og som det
første offentliggjorde lister over kvinder, der havde anmeldt seksuelle overgreb. Det var
bare en anden måde at indføre dødsstraf på. Derfor var det ikke en klog position at fort-
sætte udvidelsesforhandlingerne, så længe der ikke blev indført formel dødsstraf. Nogle
af de parlamentarikere, der var blevet fængslet, sad også inde med gale islamister, der
dagligt truede dem. Det gjaldt bl.a.
en af HDP’s formænd, Selahhatin Demirtas.
Søren Søndergaard spurgte, hvilken støtte til Tyrkiet der var forbundet med udvidelses-
processen. Hvis der var tale om en dialog om forskellige kapitler, herunder menneskeret-
tigheder, kunne han godtage ministerens synspunkt. Men hvis udvidelsesprocessen
mere eller mindre automatisk førte til førtiltrædelsesbistand og særstilling over for det
indre marked, var det en anden sag. Hvor mange af de særprivilegier, Tyrkiet havde,
kunne man fjerne uden samtidig at stoppe udvidelsesprocessen? Det var interessant,
fordi Erdogan befandt sig i en dyb økonomisk krise, og man havde set, hvad en ret be-
grænset russisk aktion med hensyn til eksport af landbrugsvarer og turisme betød for
Erdogans holdning. Derfor var det helt absurd, hvis EU understøttede Erdogan økono-
misk.
Udenrigsministeren
kunne ikke se Tyrkiet som medlem af EU uden markante forandrin-
ger. Udviklingen i dag gik den forkerte vej. Han syntes det var relevant at have dødsstraf
som rød linje. Man måtte holde øje med, hvad der foregik i Tyrkiet, have en kritisk dialog
og presse i den rigtige retning. 52 pct. af befolkningen stemte ikke på Erdogan, og de så
på EU med et håb om, at der blev lagt et pres. Det ville ikke være til gavn for dem at
standse udvidelsesforhandlingerne. Resten af spørgsmålet ville han besvare skriftligt.
479
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Carsten Kudsk
nævnte, at mange danskere havde investeret i Tyrkiet. Skulle man sige
til dem, at de skulle passe på, eller mente man stadig, det var en sikker investering? Var
der nogle fareelementer for danske statsborgere?
Udenrigsministeren
svarede, at det var op til den enkelte, der foretog investeringer i
Tyrkiet, at vurdere situationen. Der var ham bekendt ikke sendt nye signaler.
480
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 (udkast til
konklusioner)
Politisk drøftelse
KOM (2016) 0950
Rådsmøde 3511
bilag 1 (samlenotat side 18)
Rådsmøde 3511
bilag 2 (supplerende samlenotat)
Det Europæiske Råd 15-16/12-16
bilag 3 (fortroligt) (udkast til konklusioner
vedr. møde i Det Europæiske Råd 15/12-16)
Udenrigsministeren:
På vores møde den 13. december forventer jeg, at der vil være en
drøftelse
af
udkastet
til
Det
Europæiske
Råds
konklusioner.
Fokus for topmødet ventes at være på fire hovedemner.
For det første ventes der en drøftelse af migrations- og flygtningekrisen. Fokus ventes sær-
lig at være på arbejdet med indgåelse af migrationspartnerskaber. Som jeg sagde i fore-
læggelsen af rådsmødet for udenrigsanliggender den 12. december, ventes stats- og re-
geringscheferne at gøre status for de foreløbige resultater af arbejdet og at drøfte, om part-
nerskabstilgangen på sigt skal udvides til flere lande, og i givet fald kriterierne herfor.
Herudover ventes stats- og regeringscheferne at drøfte reform af det fælles europæiske
asylsystem. Der forventes særlig at være fokus på Kommissionens forslag om reform af
Dublinsystemet. Forslaget rummer bl.a. et forslag om en permanent omfordelingsmeka-
nisme. I lyset af retsforbeholdet arbejdes der fra regeringens side for en ordning, som fast-
holder Danmarks deltagelse i Dublinsamarbejdet uden at blive omfattet af en omfordelings-
ordning.
Endelig ventes stats- og regeringscheferne at gøre status for implementeringen af EU-Tyr-
kiet-aftalen.
For det andet ventes der på mødet i Det Europæiske Råd en drøftelse af intern og ekstern
sikkerhed. Drøftelsen skal ses i lyset af den øgede terrortrussel og det øgede konfliktniveau
i og omkring Europa.
For så vidt angår ekstern sikkerhed, ventes en bred drøftelse af den fremtidige retning for
EU’s fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Dan-
mark som bekendt ikke i dele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Fra regeringens
side lægger vi vægt på, at en eventuel videreudvikling af samarbejdet også omfatter EU’s
civile krisestyringskapaciteter og ikke leder til en duplikering af NATO.
For så vidt angår intern sikkerhed, ventes stats- og regeringscheferne at gøre status for
implementeringen af Kommissionens europæiske sikkerhedsdagsorden fra april 2015. Sik-
kerhedsdagsordenen indeholder forslag om en række tiltag, der skal sikre en effektiv EU-
indsats mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Der er bl.a. tale om forslag,
der skal forbedre informationsudvekslingen mellem medlemslandenes myndigheder og
481
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
styrke kontrollen ved den ydre grænse. Om nødvendigt vil Det Europæiske Råd udstikke
nye retningslinjer for den fremtidige indsats på området.
For det tredje ventes Det Europæiske Råd at gøre status for fremskridtene i forhold til en
række initiativer inden for økonomisk- og social udvikling. På det uformelle EU-27-topmøde
i Bratislava var der generel enighed om, at EU på dette område skal levere konkrete resul-
tater for borgerne. På topmødet ventes stats- og regeringscheferne at følge op på forslaget
om en udvidelse
af EU’s investeringsfond, videreudviklingen af det indre marked
og styr-
kelsen af EU’s initiativer målrettet unge,
herunder særlig ungdomsarbejdsløshed.
For det fjerde ventes stats- og regeringscheferne at træffe afgørelse om en erklæring med
henblik på at muliggøre endelig nederlandsk ratifikation af associeringsaftalen mellem EU
og Ukraine.
Afhængigt af udviklingen frem mod topmødet kan der komme yderligere emner på dagsor-
denen.
Endelig skal det bemærkes, at der i forlængelse af mødet i Det Europæiske Råd afholdes
uformelt topmøde i EU-27-kredsen. Her ventes stats- og regeringscheferne at klarlægge
de videre retningslinjer for processen for de kommende udtrædelsesforhandlinger med
Storbritannien.
Søren Søndergaard
sagde, at det var vigtigt, at regeringen nævnte rapporten fra Den
Europæiske Revisionsret om,
at store dele af EU’s støtte til Ukraine var gået til
korruption.
482
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
4. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning
Status/vedtagelse
KOM (2015) 0216, KOM (2016) 0615
Rådsmøde 3511
bilag 1 (samlenotat side 21)
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Det europæiske semester 2017
Præsentation
KOM (2016) 0725
Rådsmøde 3511
bilag 1 (samlenotat side 23)
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
483
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3509 (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016
EUU alm. del (16)
bilag 210 (internt) (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren
ville gennemgå rådsmødet for landbrug og fiskeri den 12.-
13. december 2016. Først ville han tage de to punkter til forhandlingsoplæg: Punkt 1 om
fiskerimuligheder for 2017 og punkt 7 om gødningsforslaget. Punkt 7 var endvidere til tidlig
forelæggelse.
FO
1. Forslag til rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og
for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
Politisk enighed
KOM (2016) 0698
Rådsmøde 3509
bilag 2 (revideret samlenotat)
EUU alm. del (15)
bilag 294 (side 344 FO, forhandlingsoplæg om
fiskerimuligheder for 2016 forelagt 11/12-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Fiskerimuligheder for 2017 for Nordsøen m.v. er sat på
dagsordenen med henblik på politisk enighed. Heldigvis har bestandene det generelt
bedre, hvorfor en række kvoter kan sættes op.
Sent sidste fredag faldt fiskeriaftalen med Norge på plads. Det er meget vigtigt for de dan-
ske fiskere, at de kan fiske i norsk farvand fra den 1. januar. Aftalen med Norge er beskre-
vet i det reviderede samlenotat. De såkaldte kyststatsforhandlinger er endvidere afsluttet.
Dermed udestår reelt alene forhandlinger om EU’s egne bestande og fordelingen i EU.
Jeg vil fremhæve de væsentligste udestående punkter. TAC for torsk i Kattegat ønsker vi
fortsat som en bifangstkvote fastsat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning. Den
bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive udvikling for bestanden, så
udsmid af torsk begrænses. For brisling er det vigtigt, at der fastsættes en passende TAC,
indtil en revideret TAC kan fastsættes, når den nye rådgivning foreligger i første halvår
2017. I forhold til de kortlivede arter som tobis, brisling, sperling og lodde er det helt afgø-
rende, at der i løbet af året sker en hurtig vedtagelse af TAC. Derfor er vi åbne over for, at
Kommissionen selv får mulighed for at gøre det direkte frem for Rådet.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget
eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man vil arbejde for
o
at kvoterne for 2017 som generelt princip fastsættes på grundlag af den viden-
skabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte samt
fastsatte forvaltningsplaner og -strategier,
at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning svarende til udsmidet fra den del af
fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den
forbindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem områderne,
at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra den 1. januar 2017,
o
o
484
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
o
o
o
o
o
o
at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fort-
sat fastsættes som en bifangstkvote, men på et niveau, der tager hensyn til
den positive udvikling for bestanden,
at der opnås en passende fordeling af TAC mellem Nordsøen og Skagerrak
for rødspætte,
at TAC for tobis og andre kortlivede arter kan fastsættes, hurtigt efter at den
videnskabelige rådgivning foreligger, så der undgås unødigt stop i fiskeriet,
at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild,
at TAC for databegrænsede bestande baseres på en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, og
at der skabes mulighed for at lande begrænsede mængder pighaj i forbindelse
med moniteringsforsøg i lighed med et igangsat forsøg i de vestlige farvande.
Forhandlingerne er som altid vanskelige, men udgangspunktet er heldigvis bedre i år med
en mere positiv bestandssituation.
Søren Egge Rasmussen
sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte regeringens forhand-
lingsoplæg. Regeringen siger, at den støtter, at kvoterne for 2017 fastsættes på grundlag
af videnskabelig rådgivning, men kvoterne i Kommissionens forslag, som regeringen støt-
ter, er ikke fastsat på grundlag af den videnskabelige rådgivning for torsk i Nordsøen, Ska-
gerrak og Kattegat.
De videnskabelige anbefalinger fra ICES var tydelige. ICES giver to typer af anbefalinger:
en for landing af fisk og en for den samlede tilladte fangstmængde (TAC). Sidstnævnte
anbefaling er til for at muliggøre implementering af landingsforpligtelsen
det såkaldte
discardforbud. Hvis ikke landingsforpligtelsen er implementeret, skal ICES’
landingsrådgiv-
ning følges. For torsk i Kattegat er landingsforpligtelsen ikke implementeret, og ICES an-
befaler derfor, at der kun må landes 129 ton torsk fra Kattegat. Med den nuværende ud-
smidsmængde i torskefiskeriet må den samlede fangst torsk ikke være mere end 643 ton.
Kommissionen skriver i sit forslag, at der må landes 370 ton torsk fra Kattegat. Dermed
ville den totale fangst blive højere, end
ICES’
videnskabelige rådgivning anbefalede ud fra
den anslåede udsmidsmængde. Kommissionen følger altså ikke den videnskabelige råd-
givning. Samme problem gør sig gældende for torsk i Nordsøen. I flere tilfælde følger Kom-
missionen ikke ICES’ landingsanbefalinger for de arter, hvor landingsforpligtelsen ikke er
implementeret.
Enhedslisten mener, at regeringen ved at påpege vigtigheden af at følge den videnskabe-
lige rådgivning, mens den samtidig støtter Kommissionens forslag, der er i modstrid med
den videnskabelige rådgivning, blåstempler Kommissionens forslag som værende i tråd
med den videnskabelige rådgivning. Enhedslisten mener, at forslaget vil få væsentlig ne-
gativ indvirkning på bl.a. torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og at forsla-
get vil modarbejde den spinkle positive udvikling med øget gydemasse for torsk i disse
områder. Den øgning af gydemassen bør man værne om og ikke sætte over styr. Kvoterne
bør derfor sættes med forsigtighed og følge den videnskabelige rådgivning, hvilket dette
forslag ikke gjorde. Derfor var Enhedslisten imod regeringens forhandlingsoplæg.
485
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Kunne ministeren forklare, hvorfor Kommissionens forslag ikke var
i tråd med ICES’
anbe-
falinger? Hvornår skulle landingsforpligtelsen for torsk implementeres? Hvorfor foreslog
Kommissionen, at der kan landes 370 ton torsk, når ICES kun anbefaler 129 ton?
Carsten Kudsk
henviste til Fiskeriproducentforeningen, som i sit høringssvar skrev, at fi-
skerimulighederne ikke skulle ændres fra år til år på de punkter, hvor den videnskabelige
rådgivning kun anbefaler små ubetydelige justeringer på grund af den usikkerhed, der er
forbundet med bestandsvurderingen. Det giver ikke mening år efter år at foretage små
ubetydelige justeringer af TAC’en. Når forskellene er så små
og ubetydelige, samler man
så ikke bare en hulens masse data sammen, som ikke har den store betydning, år efter
år?
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at Danmark og Sverige var enige om positionen på
torskefangst i Kattegat. Kvoten for torsk i Kattegat var udelukkende en bifangstkvote, og
den biologiske rådgivning, der lå til grund for fiskerimulighederne i 2017, lagde op til, at
TAC’en uden indførsel af udsmidsforbud kunne blive på 129 ton i alt. Torsk i Kattegat ville
ikke blive omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og man forventede, at den ville blive
omfattet fra 2018. Ved sidste års forhandlinger om fiskerimulighederne for 2016 lykkedes
det som nævnt at få opbakning fra Sverige og Kommissionen til en model for TAC-fastsæt-
telsen for torsk i Kattegat, der indebar, at man kunne undgå et betydeligt udsmid af torsk
over mindstemålet. Ved anvendelsen af den model blev TAC for torsk i Kattegat fastsat til
370 ton i 2016. Kommissionen havde foreslået at videreføre
TAC’en
for 2016 til 2017 på
baggrund af den just beskrevne model.
Ifølge den biologiske rådgivning var der markant fremgang i biogydemassen for torsk i Kat-
tegat fra ca. 2.000 ton i 2010 til omkring 8.000 ton i 2016. Den var dog endnu ikke nået
målene for bestanden, men der var en betydelig fremgang. Det var vigtigt, at man fortsat
udviste forsigtighed, så torsken snart kunne komme op på et niveau, der muliggjorde et
bæredygtigt målrettet fiskeri af bestanden. For at undgå et stort udsmid af torsk i Kattegat
mente regeringen, at man skulle anvende samme model for fastsættelsen af TAC, som
blev anvendt sidste år. Da der var kommet en større andel af store torsk i Kattegat, ville
anvendelsen af modellen indebære, at TAC blev fastsat til et højere niveau, end Kommis-
sionen havde foreslået. Regeringen mente fortsat, at der ikke burde være et målrettet fi-
skeri efter torsk i Kattegat, da bestanden havde brug for genopbygning.
Ministeren forstod godt det ønske om stabilitet i kvotefastsættelsen, som Carsten Kudsk
refererede til. Jo flere stabile undersøgelser man havde, jo bedre kunne man fastsætte
kvoter over længere årrækker. Med de kortlivede arter som tobis var der den ustabilitet i
modellen, man havde set igennem nogle år. Det var derfor regeringen havde været optaget
af at få en bedre fastsættelse af kvoter. Det handlede både om investeringssikkerhed og
om hverdagen for hele industrien.
486
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Søren Egge Rasmussen
spurgte, om ministeren vidste, hvornår landingsforpligtelsen for
torsk skulle implementeres. Han ville også gerne have bekræftet, at Kommissionens anbe-
faling ikke var i overensstemmelse med ICES’ anbefaling om, at der kun må landes 149 m
ton torsk fra Kattegat.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at de var i fuld gang med implementeringen og
tilbød at oversende tidsplanen for den. Det var rigtigt, at Kommissionens forslag forholdt
sig til den biologiske rådgivning, som Søren Egge Rasmussen forklarede det.
Søren Egge Rasmussen
bemærkede, at det ikke holdt stik, at man ville efterleve bære-
dygtighedsanbefalingerne, når man
ikke ville leve op til ICES’ anbefalinger på torsk.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.
487
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimulighederne
for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet
Politisk enighed/vedtagelse
KOM (2016) 0781
Rådsmøde 3509
bilag 1 (samlenotat side 18)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 2 er fiskerimuligheder i Sortehavet. Der vil jeg hen-
vise til samlenotatet.
488
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
3. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra
medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)
Udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0482
Rådsmøde 3509
bilag 1 (samlenotat side 19)
KOM (2016) 0482
bilag 3 (kopi af EFK alm. del - bilag 380: Henvendelse af
23/8-2016 fra Dansk Energi om opfordring til at styrke EU's kvotesystem)
KOM (2016) 0482
bilag 2 (kopi af EFK alm. del - svar på spm. 277, 278,
279 og 280 om Kommissionens forslag til forordning om bindende årlige
reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til
2030, fra energi-, forsynings- og klimaministeren)
EUU alm. del (16)
bilag 116 (side 124, senest behandlet i EUU 14/10-16)
Miljø- og fødevareministeriet:
Jeg vil tage punkterne 3 og 4 om klima og landbrug sam-
men. Det er punkt 3 om byrdefordelingen og punkt 4 om arealanvendelse og klima. For-
mandskabet lægger op til en drøftelse af håndteringen af landbrugssektoren. De egentlige
forhandlinger af forslagene sker i Rådet (miljø) og varetages af energi-, forsynings- og kli-
maministeren.
Et centralt element i Kommissionens byrdefordelingsforslag er det danske reduktionsmål
på 39 pct. for ikkekvotesektoren, herunder landbruget.
Regeringen forholder sig kritisk til, at Kommissionen foreslår et dansk mål så tæt på loftet
på 40 pct. Vi mener, at der burde tages større hensyn til, at Danmark har et begrænset
potentiale for omkostningseffektivt at reducere sine udledninger endnu mere. Med hensyn
til landbruget specifikt var det vigtigt at holde fast i Det Europæiske Råds konklusioner fra
oktober 2014. De siger, at der skal tages hensyn til det begrænsede reduktionspotentiale i
landbrugssektoren.
Vi har fra dansk side arbejdet for, at EU’s
klimaregulering skal understøtte landbrugets
muligheder og incitamenter til at bidrage til EU’s reduktionsindsats –
under hensyntagen til
at landbruget er konkurrenceudsat. Uensartet regulering af landbruget kan medføre, at kli-
mavenlig landbrugsproduktion i Danmark flytter til andre lande med en højere klimaudled-
ning pr. produceret enhed. Det vil hverken være gavnligt for erhvervet herhjemme eller
klimaet i al almindelighed.
Regeringen har derfor argumenteret for en såkaldt ’landsøjle-
model’, der lægger vægt
på medregning af flere klimatiltag i landbruget og en fælles euro-
pæisk tilgang.
Kommissionens forslag afspejler ikke en egentlig landsøjlemodel. Men der er elementer af
landsøjle. Bl.a. er det positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme, hvor
klimatiltag i landbruget i et vist omfang kan regnes med i opfyldelsen af reduktionsmålet.
Det er også positivt, at forslaget giver Danmark mulighed for at anvende kvoter fra de kvo-
tebelagte sektorer (ETS) til at opfylde en del af reduktionsmålet.
Sammenfattende vil jeg sige, at forslaget må betragtes som en pakke. Regeringen forhol-
der sig kritisk til selve målet, men positivt til mulighederne for fleksibilitet. En samlet vurde-
ring af pakken kræver nærmere analyser. Regeringen vil i de kommende forhandlinger
489
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
fortsat lægge vægt på de danske mærkesager, herunder at der tages klart hensyn til om-
kostningseffektivitet og udfordringerne for landbruget.
Det forventes, at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på optag og udledninger fra eksiste-
rende skov. Flere medlemslande ønsker, at deres skovforvaltning skal kunne bidrage til
opfyldelse af mål for ikkekvotesektoren. Det lægger Kommissionens forslag dog ikke umid-
delbart op til.
Rasmus Nordqvist
henviste til 92-gruppens høringssvar, hvor de talte for et højere mål.
Så vidt han forstod, var de nuværende reduktionsmål i underkanten, hvis man skulle leve
op til Parisaftalen. Kunne ministeren tage de nationale briller af og se på de samlede EU-
behov? De 30 pct., man var blevet pålagt at reducere med, var et totalt minimum. Det ville
ikke i sig selv gøre, at man levede op til Parisaftalen. Når 92-gruppen mente, at man bør
opjustere reduktionsmålene, hvordan ville ministeren så med sine europæiske briller for-
holde sig til det?
Miljø- og fødevareministeren
havde altid undret sig over det pres, der blev lagt på dansk
landbrug i den politiske debat, i betragtning af hvor klimavenlig dansk landbrugsproduktion
var sammenlignet med mange andre landes. Derfor arbejdede regeringen intensivt på at
få samme dygtighed i den europæiske landbrugsproduktion som i Danmark. Man var også
optaget af at transformere teknologi og produktionsformer på Danmarks eksportmarkeder,
fordi Danmark havde en langt større effektivitet i sin produktion end i nogle af de lande,
man sammenlignede sig med. Ministeren havde landbrugsbrillerne på, og set gennem dem
måtte man løse klimaproblemer ved at få mere effektive produktionsformer. Det gjaldt alt
fra staldindretning, udsugning, foderoptimering og økologisk drift. Med de europæiske bril-
ler på så han utrolig gerne, at dansk produktionsteknologi blev udbredt.
Søren Egge Rasmussen
sagde, at oven på mødet i Marrakesh så det ud til, at man globalt
pejlede efter temperaturstigning på 3-4 pct. Det var en ulempe ved EU, at Polen kunne
blokere for, at man vil rykke i højere grad. Man kunne gå ad andre spor, f.eks. søge sam-
arbejder på nordisk plan og lave en alliance blandt de mest ambitiøse.
Søren Egge Rasmussen sagde, at der også var meget at gøre i landbruget. Globalt set
bruges 75 pct. af landbrugsarealet til animalsk produktion, som energimæssigt er fuldstæn-
dig ineffektiv. Man kunne godt optimere foderet, men grundlæggende var det den store
kødproduktion, der var problemet. Man kunne brødføde mange flere, hvis man nedsatte
den. I Danmark var det endnu mere skævt, her var det over 80 pct. af arealet, der gik til
animalsk produktion, som giver en kæmpe udledning. Man var nødt til at se på arealan-
vendelsen i Danmark. Man har omkring 1 mio. ha til svinefoder og 1 mio. ha. til andet foder.
Teknologirådet havde været med til at rejse en debat om, hvad man ellers kunne omdanne
den ene mio. hektar til. Man kunne tage lavbundsarealer ud af driften og tage nogle høj-
bundsarealer og gøre dem til permanent græs. Man kunne lave skovrejsning, og man
kunne dyrke nogle energiafgrøder, der var med til at nedbringe CO
2
-udslippet, og som må-
ske kunne laves i en produktion, hvor man også havde husdyr. Der var også den vedva-
rende energi, som der også var plads til med alle de hektar, man i dag brugte til svinefoder.
490
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Søren Egge Rasmussen opfordrede til en proces, hvor man var helt åben for at øge sine
forpligtelser.
Rasmus Nordqvist
sagde, at han hellere måtte gå ud med miljøministeren og købe euro-
pæiske briller, for sikke en national snak. Han talte ikke om at være for eller imod landbrug,
men om at reduktionsmålet på 30 pct. ikke var nok. Ifølge høringssvaret fra 92-gruppen
sagde alle anbefalinger, at det var nødvendigt med et reduktionsmål på 45 pct. Det siger
alle anbefalinger er nødvendigt, hvis Europa skulle leve op til sine forpligtelser. Ministeren
var glad for kvoter, men det var ikke en rigtig reduktion. Man har en opgave foran sig. Hvis
man kun har de her reduktionsmål på 30 pct., ville temperaturstigningen ikke kun blive på
1,5-2 pct. Ville ministeren forholde sig til 92-gruppens anbefaling af opjusterede redukti-
onsmål og kritik af kvoter?
Miljø- og fødevareministeren
svarede Søren Egge Rasmussen, at hans indlæg nok mere
var en kommentar end et spørgsmål. For ministeren at se, var det ikke bare lidt fødevarer,
dansk landbrug producerede på de 1 mio. ha. i svineproduktionen. Det var en eksportværdi
på 60 mia. kr. Der produceres omkring 19 millioner slagtesvin. Det var i tusindvis af ar-
bejdspladser. Hvad den anden arealanvendelse angik, var det grunden til, at regeringen i
sit regeringsgrundlag havde skrevet, at den ønskede præcisionslandbrug. Det handlede
netop om arealanvendelse og teknologidrivkraft. Hvad arealernes tilstand angik, havde re-
geringen netop lagt op til en målrettet regulering fra 2018, hvor man ville tage højde for
forskelle på høj- og lavbundsarealer, selv om man måske ikke ville gå så langt, som Søren
Egge Rasmussen gerne ville. Hvad skovrejsning angik, ville det nok glæde Søren Egge
Rasmussen, at naturpakken, som regeringen vedtog tidligere i år, bidrog med 13.000 nye
ha biodiversitetsskov og samlet set 25.000 ha biodiversitetsskov og urørt skov.
Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at hvis klimareduktionsmålene forhindrede land-
brugs- og fødevareproduktion i Danmark, risikerede man, at de samme fødevarer ville blive
produceret med en større udledning andre steder. Derfor var det at se med danske og med
europæiske briller det samme. Regeringen var optaget af at udbrede produktionsformer,
der belaster klimaet mindre. Man kunne altid diskutere, hvor høj en grad af animalsk pro-
duktion, man skulle have, men det var en anden diskussion. Sagens kerne var, om man
kunne lave en mindre klimabelastende fødevareproduktion.
På spørgsmålet om, hvorvidt man kunne nå reduktionsmålene svarede ministeren, at re-
geringen havde anvist en vej på flere fronter, f.eks. nu, hvor man forhandlede reduktions-
mål med Kommissionen, men han havde selvfølgelig en interesse i at forsvare danske
arbejdspladser i fødevaresektoren.
Søren Egge Rasmussen
sagde, at hvis man tog de globale briller på, var man nødt til at
forholde sig til Parisaftalen og dens forpligtelser. Hvis Danmark skulle udlede hvad der
svarede til sin gennemsnitlige andel af den samlede mængde CO
2
, der kan udledes, hvis
man skal leve op til 11/2-gradsmålet, skulle man reducere med 8 pct. om året. Hvis man
skulle gå efter 2-gradersmålet, skulle Danmark reducere med 4 pct. om året.
491
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Søren Egge Rasmussen påpegede, at Kommissionens forslag ikke hang sammen med
Parisaftalens forpligtelser.
Med hensyn til den danske fødevareproduktion producerede man kun fødevarer til ca. 11
mio. mennesker. Hvis man lagde kosten om til at være 85 pct. vegetabilsk, kunne man
producere til 20 mio. mennesker. Tog man skridtet fuldt ud til en totalt vegansk kost, kunne
Danmark producere fødevarer til 80 mio. mennesker.
Rasmus Nordqvist
sagde, at man ikke bare kunne sidde og klappe af sig selv, fordi man
i Danmark har et landbrug, der er mindre belastende end andres. Der var stadig en eks-
tremt høj grad af animalsk produktion, som var meget belastende for klimaet. Der var lige
blevet gennemført en landbrugspakke, der ville få CO
2
-udslippet til at stige. Man måtte
også se på de skridt, der skulle tages, og tage Parisaftalen alvorligt. Alle lande i Europa
inklusive Danmark havde en udfordring, hvis man skulle gøre noget reelt ved klimakrisen.
Carsten Kudsk
sagde, at Holland var en af de store aktører sammenlignet med dansk
svineproduktion. Gjorde de noget anderledes med hensyn til reduktionsmål?
Erling Bonnesen
sagde, debatten var utrolig at høre på. Det var som om venstrefløjen
ønskede dansk landbrug tilbage til stenalderen. At det skulle bestemmes fra politisk hold,
hvad der skulle ligge på folks tallerkner, var helt utroligt. Gennem mange år havde Danmark
løbet foran, hvad nedbringelsen af CO
2
-udslip angik. Kunne ministeren sige, hvordan det
gik med det? Danmark skulle ikke begynde at køre baglæns til stenalderen, men se fremad
og videreudvikle, som man havde gjort i dansk landbrug fra de første bacongrise og frem
til i dag. Kunne ministeren sige, hvor meget man havde nedbragt CO
2
-udledningen pr.
slagtesvin på de sidste få år?
Miljø- og fødevareministeren
sagde til Rasmus Nordqvist, at meningen ikke var at klappe
af sig selv, men at forklare, hvordan regeringen anskuede diskussionen om klimabelast-
ning. Det handlede om udledningen pr. produceret enhed, uanset om enheden var produ-
ceret i Danmark eller et andet EU-land. Teknologianvendelse var med til at skabe en bedre
klimasituation. Regeringen tog Parisaftalen meget alvorligt og havde haft en ratificerings-
proces. Den danske klimaminister var ansvarlig for den del.
Ministeren svarede Carsten Kudsk, at der var to udfordringer i den hollandske svinepro-
duktion. Der var store fosforudledninger, som de drøftede med Kommissionen for øjeblik-
ket. Han havde for nyligt set, hvad det ville kræve at få den animalske produktion i Holland
til at leve op til fosforbelastningsmålene pr. enhed, og det var en betragtelig reduktion. Hvad
angik deres klimareduktionsmål, lå det på 36 pct., hvor Danmarks lå på 39 pct. Holland var
en samarbejdspartner for Danmark, ligesom Tyskland, og man udvekslede erfaringer. Hol-
land havde gang i spændende projekter om at reducere fosforudledning og om genanven-
delse af fosfor.
Ministeren svarede Erling Bonnesen, at han var enig i, at det var afgørende, at Danmark
havde et landbrug, der bidrog med klimareduktionsmålene, og at man ikke skulle tilbage til
492
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
stenalderen. Om opgørelsen af klimavenligt landbrug sagde han, at ifølge klimapanelet
IPCC’s klimaopgørelsesstandarder lå Danmark nr 1, 2 og 7 inden for klimaeffektiv produk-
tion af hhv. mælk, oksekød og svinekød. Mælke- og oksekødsproduktionen til sammen
udgjorde mere end 70 pct. af den samlede klimagasudledning fra landbrugssektoren i Eu-
ropa, og derfor var teknologien på det område afgørende.
493
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
4. Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030
(LULUCF)
Udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0479
Rådsmøde 3509
bilag 1 (samlenotat side 29)
EU-note (15)
E 56 (EU-note af 12/8-16 om klima- og energimålsætninger i
de ikkekvotebelagte sektorer)
EUU alm. del (16)
bilag 116 (side 125, senest behandlet i EUU 14/10-16)
Pkt. 3 og 4 blev behandlet under et. Se ovenfor.
494
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion
og mærkning af økologiske produkter
Politisk drøftelse/fremskridtsrapport
KOM (2014) 0180
Rådsmøde 3509
bilag 1 (samlenotat side 36)
EUU alm. del (15)
bilag 842 (side 1217, senest behandlet i EUU 15/6-16)
EUU alm. del (142)
bilag 27 (udvalgsmødereferat side 882 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 8/5-15)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5 er økologiforslaget, hvor formandskabet har for-
søgt at nå et kompromis med Europa-Parlamentet. Det er et forslag med mange mangler
set med danske briller. Vi lægger vægt på at sikre bedre vilkår for den økologiske produk-
tion. Der er også problemer i forhold til både kontrol og import fra tredjelande.
Et særligt punkt har været spørgsmålet om særlige grænseværdier for pesticidrester for
økologiske produkter. Det synes vi er en dårlig ide, der vil svække den økologiske produk-
tion. Kommissionen har presset hårdt på for at indføre grænseværdier. Det er et meget
vigtigt punkt, hvor vi arbejder tæt sammen med Tyskland.
Vi kan ende med at stemme imod et kompromis, men det er vigtigt, at vi ikke fremtvinger
et kompromis med grænseværdier.
495
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
6. Fødevareforsyningskæden
rådskonklusioner om styrkelse af landmændenes
position i fødevareforsyningskæden og illoyal handelspraksis
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3509
bilag 1 (samlenotat side 55)
EUU alm. del (16)
bilag 209 (side 241, senest behandlet i EUU 11/11-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 6 vedrører fødevareforsyningskæden med fokus på
landmanden i forhold til forarbejdningssektoren og detailhandlen. Taskforcen om land-
brugsmarkederne fremlagde i november en rapport med en række ideer til, hvordan man
kan styrke landmandens position. Det er en diskussion, som fylder meget i lande, hvor der
ikke er en tradition for et samarbejde mellem landmændene. I Danmark har vi jo derimod
en stærk andelsorganisering.
Formandskabet har på den baggrund fremlagt et udkast til rådskonklusioner med stort fo-
kus på behovet for ny EU-regulering. Dette ønske deler vi ikke fra dansk side. Det helt
afgørende er, at der tages hensyn til de store forskelle mellem medlemslandene, herunder
at vi netop har en andelsbevægelse i Danmark.
Vi arbejder tæt sammen med Holland og Sverige for at trække rådskonklusionerne i den
rigtige retning.
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at regeringen i samlenotatet lagde vægt på, at nye
tiltag burde være frivillige og tage hensyn til de seneste års markedsorientering af den
fælles landbrugspolitik. Det handlede om frygten for, at forslaget ville begrænse kontrakt-
friheden i landbruget. Hvorfor lagde man ikke afgørende vægt på det?
Miljø- og fødevareministeren
svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at regeringen lagde
afgørende vægt på, at andelsbevægelsens organisationsform ikke forringes. Der var en
helt anden organisering i dansk produktion og ejerskabskredse end i andre lande.
496
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
FO
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler
om tilgængeliggørelse på markedet af CE-mærkede gødningsprodukter og om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0157
Rådsmøde 3509
bilag 1 (samlenotat side 62)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 7 om gødningsforslaget er til tidlig forelæggelse.
Formandskabet vil forsøge at fastlægge en holdning i Rådet inden jul. Det er dog et meget
teknisk forslag, og Europa-Parlamentet fastlægger først en holdning i første halvdel af
2017.
Forslaget om CE-mærket gødning er en opdatering af den eksisterende lovgivning tilbage
fra 2003. Formålet er overordnet set at fremme mere innovative former for gødning samt
fremme cirkulær økonomi også på dette område.
Forslaget skal give incitamenter for gødningsproduktion i stor målestok i EU ud fra organi-
ske eller sekundære råvarer fra EU. Det gælder for eksempel i forhold til fosfor, hvor der er
et stort potentiale for genanvendelse. Det gælder også om at udvikle innovative produkter,
der f.eks. kan øge planters modstandskraft.
Et andet hovedelement er fælles grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
Det vil være en klar fordel med mere fælles grænseværdier
både af hensyn til miljøet og
for at sikre mere lige rammevilkår.
For det tredje er det også helt afgørende, at det fortsat sikres, at der er stram kontrol med
ammoniumnitratgødninger med et højt nitrogenindhold, da det kan misbruges til spræng-
stof.
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side forholder sig posi-
tivt til forslaget, da det bidrager til realiseringen af en cirkulær økonomi i EU. Det kan øge
samhandlen med innovative gødningstyper, hvilket er i overensstemmelse med Kommis-
sionens bioøkonomistrategi. Ligeledes vil øget genanvendelse af fosfor ligge i god forlæn-
gelse af regeringens strategi for affaldshåndtering. Erhvervet skal endvidere ikke pålægges
ekstra byrder, og reglerne om CE–mærkning af gødningsprodukter skal være enkle, kon-
trollerbare og omkostningseffektive, jf. regeringens byrdestop.
Fra dansk side lægger man endvidere afgørende vægt på,
o
at det fortsat sikres, at CE-mærkede ammoniumnitratgødninger med højt ni-
trogenindhold, ikke frembyder nogen risiko for sikkerheden,
o
at der sker en gradvis stramning af grænseværdien for cadmium i EU, subsi-
diært at de nuværende danske regler kan fastholdes også for CE-mærkede
produkter indtil EU reglerne er strammere. Dvs. indtil kravene nedsættes til 40
mg/kg P2O5, idet man endvidere arbejder for, at der etableres fælles, ensar-
tede grænseværdier for tungmetalindholdet og miljøfremmede stoffer på tværs
497
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
af gødningstyper i CE-mærket gødning, og at der fastsættes en frist for revision
af grænseværdierne på baggrund af risikovurderinger.
Endelig arbejder man fra dansk side for,
o
at det præciseres, at det er fabrikanters ansvar at sikre, at gødningsprodukter
ikke udgør en risiko for sundhed og miljø, og at fabrikanter og importører af
agronomiske tilsætningsstoffer og komponenter specifikt skal følge REACH
forordningens krav herom,
o
at grænseværdien for indhold af synlige urenheder i kompost og digestat (glas,
metal og plast) bliver væsentligt lavere end foreslået,
o
at alle relevante mikroorganismer, der kan anvendes i biostimulanter, indgår i
reguleringen, når et solidt fagligt grundlag dokumenterer, at deres anvendelse
er til gavn for en effektiv, miljø- og klimavenlig produktion, uden at der opstår
uacceptable miljø- og sundhedsrisici, og at der er klar afgrænsning til tilsva-
rende produkter, som reguleres i pesticidforordningen,
o
at spildevandslam, industrislam og ikkekildesorteret organisk affald kan anven-
des i organisk baserede gødningstyper, hvis kvaliteten opfylder krav fastsat i
direktiv 86/278 og nationale krav til anvendelse til jordbrugsformål,
o
at gødningsprodukter, der er fremstillet baseret på husdyrgødning ikke unødigt
skal forhindres i at opnå adgang til det indre marked,
o
at Kommissionen pålægges at gennemføre en samlet vurdering af klima- og
miljøeffekter samt samlede erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter ved
krav om iblanding af nitrifikationshæmmere til gødning,
o
at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almin-
delige lovgivningsprocedure, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i
det forberedende arbejde med gennemførelsesbestemmelser.
Det er, som I kan høre, et forslag med mange tekniske elementer. Vi vil sandsynligvis
vende tilbage, når Europa-Parlamentet har fastlagt en holdning i første halvår 2017, men
lige nu skal vi kunne tage stilling til en holdning i Rådet.
Rasmus Nordqvist
sagde, at det var meget afgørende for Alternativet, at regeringen ar-
bejdede for lavere grænseværdier. I det mindste skulle Danmark kunne beholde sine græn-
seværdier. Han bad også ministeren præcisere, på hvilket niveau han ville arbejde for, at
spildevandsslam, industrislam og ikkekildesorteret organisk husholdningsaffald kunne an-
vendes i organisk baserede gødningstyper.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at det var centralt for den danske regerings at
beholde de danske grænseværdier. Hvad spildevandsslam, industrislam og ikkekildesor-
teret organisk husholdningsaffald angik, arbejdede regeringen for at inkludere det på sigt,
men det skulle ikke udgøre en risiko. Ingen havde nogen interesse i at flytte problemet et
andet sted hen.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om det ville sige, at regeringen lagde afgørende vægt på, at
Danmark i det mindste ville kunne beholde sine høje grænseværdier.
498
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Peter Hummelgaard Thomsen
sagde, at Socialdemokratiet bakkede op om forhandlings-
oplægget.
Miljø- og fødevareministeren
bekræftede, at regeringen var optaget af at kunne fastholde
de danske grænseværdier.
EU’s grænseværdier skulle ned og møde de danske. Man var
optaget af, at der evt. blev en overgangsordning, der sikrede grænseværdierne.
Rasmus Nordqvist
sagde, at Alternativet i så fald støttede mandatet.
Søren Egge Rasmussen
sagde, at Enhedslisten støttede regerings forhandlingsoplæg.
Det var positivt, at man med etableringen af fælles grænseværdier og CE-mærkede gød-
ningsprodukter stillede fælles krav til tungmetalindholdet i gødningen i EU. Særlig stram-
ningen af kravet til indholdet af cadmium var positivt for miljøet.
Regeringen ville arbejde for fælles ensartede grænseværdier for CE-mærkede produkter,
for tungmetaller og krav til indholdet af miljøfremmede stoffer, idet der var behov for at
sikre, at koncentrationerne af tungmetaller i dyrkningsjorden ikke øges, således at indhol-
det af sundhedsskadelige tungmetaller i afgrøder og fødevarer ikke ville stige. Regeringen
ville lægge afgørende vægt på, at der sker en gradvis stramning af grænseværdierne for
cadmium i EU, subsidiært at de nuværende danske regler kunne fastholdes også for CE-
mærkede produkter, indtil EU-reglerne blev strammere. Det ville sige indtil kravene nedsat
til 40 mg pr. kg. Enhedslisten mente dog, at regeringen burde arbejde for en generel stram-
ning af grænseværdierne for tungmetaller og indholdet af miljøfremmede stoffer. Regerin-
gen burde ikke blot arbejde for, at indholdet af sundhedsskadelige stoffer i afgrøder og
fødevarer ikke steg, den burde også arbejde for, at det mindskes
og ikke kun for cad-
mium.
Søren Egge Rasmussen delte ministeren antagelse om, at der kunne komme nogle gød-
ningsprodukter, der kunne erstatte noget af den import, som foregik i øjeblikket. Det var
positivt, hvis danske renseanlæg kunne koncentrere fosfor i så ren en form, at det kunne
genanvendes i landbruget. Det var dog vigtigt at være grundig med analysen af de produk-
ter, man sender tilbage ud på landbrugsjorden.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
ingen partier havde ytret sig imod det.
499
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
8. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
9. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger under dette punkt.
500
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Punkt 4. Samråd med beskæftigelsesministeren om den europæiske søjle for
sociale rettigheder
KOM (2016) 0127
KOM (2016) 0127
samrådsspørgsmål A
KOM (2016) 0127
bilag 3 (fælles nordisk erklæring om en europæisk søjle
af sociale rettigheder)
KOM (2016) 0127
bilag 1 (grund- og nærhedsnotat om offentlig høring om
den europæiske søjle for sociale rettigheder)
KOM (2016) 0127
bilag 2 (faktaark fra EU-konsulenten)
EUU alm. del (16)
bilag 98 (udvalgsmødereferat side 98, behandlet i EUU
7/10-16)
Beskæftigelsesministeren:
Tak for lejligheden til at drøfte Kommissionens overvejelser
om en såkaldt europæisk søjle for sociale rettigheder. Som jeg nævnte for udvalget i sidste
uge, betragter jeg sagen som en vigtig politisk sag, hvor Danmark skal gøre sin indflydelse
gældende tidligt. Det handler om en tidlig interessevaretagelse. Jeg var derfor også glad
for, at jeg allerede på mit første rådsmøde i går havde lejlighed til at diskutere sagen med
mine nye kolleger. Jeg havde også et møde med den ansvarlige kommissær, Marianne
Thyssen, hvor jeg understregede den danske position.
På mine møder i Bruxelles i går gjorde jeg det helt klart, at jeg mener, at der med en søjle
ikke skal lægges op til ny EU-kompetence på beskæftigelsesområdet. Der er brug for, at
EU respekterer nærhedsprincippet og lader medlemsstaterne om det, der er deres opgave.
Som det fremgår tydeligt af regeringsgrundlaget, skal EU ikke udvikle sig i retning af en
social union.
Samme klare signal har jeg i øvrigt også netop sendt i en fælles nordisk erklæring til EU-
Kommissionen. Erklæringen er oversendt til Folketinget. Her har jeg sammen med mine
nordiske ministerkolleger understreget, at de nordiske regeringer ikke ønsker, at en søjle
skal overføre kompetencer til EU. Og vi ønsker, at der skal være respekt for forskellige
nationale arbejdsmarkeds- og socialmodeller.
Når det er sagt, vil jeg også skynde mig at nævne, at der endnu ikke foreligger et egentligt
politisk initiativ fra EU-Kommissionen. Det, der foregår lige nu, er en bred høring i hele
Europa om Kommissionens meddelelse. Regeringen har også iværksat en høring blandt
arbejdsmarkedets parter og andre organisationer. Regeringens høring hos de danske or-
ganisationer havde frist i denne uge, og vi har endnu ikke modtaget alle høringssvar, så vi
har ikke det fulde overblik på nuværende tidspunkt.
Jeg vil gerne til indledning sige lidt om Kommissionens foreløbige tanker:
Ideen om en søjle blev første gang præsenteret af kommissionsformand Juncker i hans
tale til Europa-Parlamentet om Unionens tilstand sidste år. Medlemslandene er kommet
igennem krisen på forskellige måder og med forskellige konsekvenser. I nogle lande er
501
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
arbejdsløsheden desværre fortsat høj og risikoen for fattigdom stor. Det er ifølge Kommis-
sionen hensigten, at søjlen skal adressere de sociale konsekvenser af den økonomiske
krise. Kommissionen har som sagt udsendt en offentlig høring, som løber året ud. Alle har
i princippet mulighed for at svare på høringen
det gælder nationale myndigheder og par-
lamenter, f.eks. også dette udvalg, det gælder civilsamfund, eksperter og borgere.
Høringen er todelt:
Dels drejer den sig om 10 overordnede spørgsmål om fremtidige udfordringer på beskæf-
tigelsesområdet og det sociale område, og om, hvordan disse udfordringer bedst kan imø-
degås.
Dels består den af en skitse med 20 principper, som Kommissionen mener skal danne
grundlag for søjlen. Ifølge Kommissionen er ideen at kigge på områder, hvor EU gennem
tiderne har vedtaget lovgivning eller principper, eller hvor traktaten indeholder retningslinjer
og målsætninger for det europæiske samarbejde. Samlet set skal det så udgøre en ramme
for, hvor der kan være behov for fremadrettet at tage initiativ til nye eller tilpassede initiati-
ver. Principperne er meget bredt formuleret og omfatter emner som uddannelse, beskæfti-
gelsesindsats, løn, sundhed, ligestilling og vilkår på arbejdsmarkedet.
I forberedelsen af det danske svar har en række ministerier været inddraget og bidraget på
deres respektive ressort. Vi har naturligvis også hørt relevante organisationer og arbejds-
markedets parter, der ikke blot bidrager til regeringens arbejde
arbejdsmarkedets parter
afgiver også egne høringssvar direkte til EU-Kommissionen. Alle høringssvar fra de danske
organisationer er som sagt endnu ikke modtaget. Men af det, vi foreløbigt har modtaget,
fremgår det, at flere af organisationerne deler regeringens bekymring og linje.
For den danske regering er det helt afgørende udgangspunkt respekten for national kom-
petence. Med en mulig søjle hverken kan eller skal der lægges op til ny EU-kompetence,
ændringer i traktaten m.v. Det synspunkt understregede jeg meget stærkt på ministerråds-
mødet i Bruxelles i går. Flere af områderne, som Kommissionen trækker frem i høringen,
er netop områder under national kompetence. Fra dansk side mener vi desuden klart, at
søjlen grundlæggende bør udgøre en række fælles principper snarere end rettigheder. Det
er således ikke muligt at tilgå dette som en one size fits all-opgave. Vores arbejdsmarkeder
og socialmodeller varierer i EU, og derfor er det helt afgørende for regeringen, at arbejds-
markeds- og socialmodeller som den danske skal kunne rummes inden for søjlen. Den
danske model og parternes rolle og autonomi skal respekteres.
Søjlen må ikke skygge for, at landene skal bevare fokus på at sikre sunde offentlige finan-
ser og fortsat gennemføre og implementere arbejdsmarkedsreformer. Derfor kan det også
godt give mening at arbejde med benchmarking, så landene holdes op på handling og
fremdrift og kan lære af hinanden. Det er mere brugbart end fælles og ufleksible minimums-
standarder. Eftersom de politikområder, der berøres i skitsen til søjlen, har indflydelse på
forhold, der ikke alene vedrører eurolandene eller den fælles valuta, mener vi
og mange
af de øvrige lande
at alle medlemsstater skal kunne drøfte, hvad søjlen skal indeholde.
502
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Lad mig gøre det helt klart igen: EU skal ikke udvikle sig i retning af en social union. Det er
afgørende for regeringen, og derfor er det også skrevet ind i regeringsgrundlaget. Der skal
ikke flyttes yderligere kompetencer til EU på dette område. Vi ønsker ikke mere bindende
EU-regulering.
Det er ikke svaret på EU’s arbejdsmarkeds-
og beskæftigelsesmæssige ud-
fordringer, og det er ikke et godt tidspunkt at åbne op for diskussioner om traktatændringer.
På beskæftigelsesministrenes rådsmøde i Bruxelles i går var der som nævnt en drøftelse
af den mulige søjle. Jeg tog ordet som en af de første og fremlagde den danske holdning
ud fra den linje, jeg netop har præsenteret for udvalget. Flere andre lande støttede den
danske linje:
En række lande støttede, at nærhedsprincippet skal respekteres. Det gjorde bl.a. Tyskland,
Luxembourg, Bulgarien, Letland, Rumænien, Litauen og Polen.
Andre lande støttede, at søjlen skal drøftes af alle EU-lande. Det understregede bl.a. Sve-
rige, Rumænien, Kroatien, Finland og Irland.
Men der var også lande, der trak i en anden retning. Der var f.eks. nogle lande, der efter-
spurgte en mere ambitiøs søjle og en øget indsats på beskæftigelses- og socialområdet
fra EU’s
side.
Det gjorde eksempelvis Italien, Portugal, Grækenland, Belgien, Frankrig og
Spanien.
Det understreger kun, at der også i denne sag skal arbejdes hårdt for at sikre, at danske
interesser kan imødekommes i det videre arbejde med søjlen. Det er jeg naturligvis helt
opmærksom på.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi forventer at kunne sende det officielle danske svar
på høringen til Kommissionen medio december. Vi vil naturligvis oversende den danske
regerings høringssvar til Europaudvalget. Kommissionen forventes at fremlægge et forslag
til den sociale søjle i foråret 2017. Når vi kender forslagets præcise udformning, vender vi
selvfølgelig tilbage til udvalget. I øjeblikket er det som sagt en høring ud fra en lang række
spørgsmål, der skal inspirere Kommissionen til det videre arbejde.
Rasmus Nordqvist
sagde, at ministeren mest talte om, hvad den sociale søjle ikke skulle.
Men hvad kunne man bruge den til, og hvilke perspektiver så regeringen i den? Han bad
ministeren uddybe, hvad han mente med at arbejde ud fra benchmarking med hensyn til
rettigheder og principper. Nogle partier talte om europæiske minimumslønninger, og hvor-
dan mente regeringen at det hang sammen med den sociale søjle?
Finn Sørensen
sagde, at man også på mødet dagen før havde diskuteret udstationerings-
direktivet. Ville ministeren orientere om, hvad der var blevet drøftet på det punkt? Det lå
Folketinget meget på sinde, at der ikke skete ændringer af direktivet, som greb ind i den
nationale kompetence til at definere løn. I forlængelse af sit skriftlige paragraf 20-spørgs-
mål spurgte Finn Sørensen, om ministeren var opmærksom på de ændringsforslag, der
503
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
var kommet fra LO, FTF og AC i et fælles høringssvar. De tre forbund mente, at udstatio-
neringsdirektivet skulle rettes til: Ud over de to velkendte forslag om at sikre national kom-
petence for løndefinition og ansættelse af vikarer var der også det rigtig gode forslag at slå
helt fast, at udstationeringsdirektivet var et minimumsdirektiv. Derfor skulle landene have
ret til at stille nøjagtig de samme krav om løn- og arbejdsvilkår til udstationerede virksom-
heder som til danske. Det havde man ikke i dag på grund af Lavaldommen.
Om den sociale søjle sagde Finn Sørensen, at hvis Kommissionen faktisk foreslog en so-
cial søjle, havde det været værd at diskutere. Når man så ud over Europa på massear-
bejdsløsheden og den voksende fattigdom, nedskæringer i velfærden osv., var der i høj
grad brug for noget socialt. Problemet var, at det ikke var en social søjle, Kommissionen
forslog, men derimod at EU skulle have lov til at blande sig i medlemslandenes lovgivning
på en række nye områder for at sikre gennemførslen af
ØMU’en.
Han bad ministeren be-
kræfte, at det var søjlens overordnede formål. Man kunne spørge grækerne, portugiserne,
spanierne, irlænderne og for den sags skyld også danskerne om, hvad de mente om euro-
politikken. Kunne ministeren bekræfte, at Kommissionen lagde op til ændringer af EU-lov-
givningen på en række områder? Det var han i så fald enig med ministeren i at man skulle
afvise. Man skulle ikke have mere EU-indblanding i lønforholdene i Danmark. Hvorfor fik
Kommissionen ikke bare besked på at pakke det væk?
Formanden
gjorde Finn Sørensen opmærksom på, at udstationeringsdirektivet lå lidt uden
for dagsordenen. Det var op til ministeren, om han ville svare på spørgsmål om det.
Carsten Kudsk
roste regeringen for at melde så tidligt ud. EU skulle blande sig udenom.
Den danske model fungerede simpelt hen fantastisk, og det var nok også derfor, at mange
EU-borgere stod og bankede på Danmarks dør. De kunne se, man havde en fantastisk
model med børnepenge og andet. Som Finn Sørensen også havde sagt, kunne Danmark
godt vise andre EU-lande, hvordan man gjorde her, men hvis EU begyndte at pille ved
arbejdsmarkedets parters aftaleret, skulle der meldes klart ud, at Danmark ikke ville gå
med til det.
Jan E. Jørgensen
spurgte til ministerens holdning til minimumslønninger. Henrik Sass
Larsen havde i Berlingske Tidende under overskriften ”foreslår minimumsløn til alle”
udtalt
at det var ”nødvendigt at sikre en minimumsløn til alle i hele Europa og mindstestandarder,
så landene ikke kan udkonkurrere hinanden på dårlige arbejdsforhold og lavtløn.” Hvad
kunne europæisk minimumsløn betyde for Danmark?
Beskæftigelsesministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at det positive var, at man kunne
lære af hinanden. Men det var vigtigt at slå fast, at EU-landene var meget forskellige på
arbejdsmarkedsområdet. Den danske model, man har brugt mange år på at udvikle, og
som mindede om den svenske model, gjorde, at man havde et velfærdssamfund, der var
helt anderledes indrettet end det græske, portugisiske eller rumænske. Der var nogle ting,
der ikke kunne sammenlignes med samtlige europæiske landes måde at gøre det på. Man
havde allerede en erfaringsudveksling, som man havde vedtaget forskellige ting om. Der
hvor det blev vanskeligt, var hvis man direkte eller indirekte kom til at tage initiativer, der
504
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
satte den danske model under pres. Det var han meget bekymret for. Det var de indirekte
tiltag, der kunne underminere det, man kæmper for i Danmark. Ministeren havde selv op-
levet, hvordan den danske beskyttelse af grundvandet var blevet truet på grund af nogle
nye regler, der ikke tog højde for danske synspunkter.
Ministeren sagde, at regeringen ikke var tilhænger af minimumslønninger.
Ministeren svarede Finn Sørensen, at man godt kunne sige til Kommissionen, at den skulle
stoppe, men det var ikke ham, der styrede Kommissionen, og han kunne ikke forhindre den
i at tage de initiativer. Men man kunne sige til den, det var en forkert vej at gå. Det var ikke
altid, Enhedslisten og regeringen var enige, men her kunne de nok være enige om at sikre
den danske arbejdsmarkedsmodel.
Høringen var relativt bred og tog afsæt i en lang række ting. Der var endnu intet forslag,
men man forventede, at det ville komme, for Juncker havde selv sat det i gang.
Ministeren svarede på Finn Sørensens spørgsmål om udstationeringsdirektivet, at det var
et klassisk trick at lokke en ud i noget, man ikke har forberedt sig til. Han ville gerne besvare
det skriftligt. Positionerne var låste, og han forventede ikke, at man ville nå frem til politisk
enighed
heller ikke under det næste formandskab. Ministeren var hundrede procent ind-
stillet på at kæmpe for, at man hverken direkte eller indirekte satte den danske model under
pres. Det var man bekymret for ud fra det, der lå på bordet nu. Han havde været meget
klar i sin kommunikation efter gårsdagens rådsmøde. Ministeren havde også haft lejlighed
til at drøfte sagen med LO.
Ministeren takkede Dansk Folkeparti for en meget klar tilkendegivelse. Ikke mange mente,
at EU skulle betyde mere på det område.
Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at regeringen var lodret imod minimumslønninger i
EU, som ville have dramatiske konsekvenser for de danske virksomheder og det danske
velfærdssamfund. Han vidste heller ikke, hvem der skulle beslutte, hvad minimumslønnin-
gen skulle være. Den idé ville regeringen aldrig komme til at støtte.
Finn Sørensen
roste ministeren for at svare på spørgsmålet om udstationeringsdirektivet.
Det så svært ud. Det var en sag, der optog Enhedslisten meget, og det var ikke et forsøg
på at fange ministeren i noget som helst. Han så frem til det skriftlige svar på, hvad mini-
steren mente om LO, FTF og AC’s ændringsforslag. Finn Sørensen syntes, det var et godt
stykke arbejde, og han opfordrede alle udvalgsmedlemmer til at sætte sig grundigt ind i
det.
Finn Sørensen mente, at ministeren ville blive nødt til at indrømme, at dette forslag ikke
bare var en social søjle. Det indgik i en større sammenhæng, hvor formålet var at få en
dybere gennemførelse af
ØMU’en,
som nogle elsker, mens andre hader den
herunder
det store flertal af Sydeuropas befolkninger og andre, som var blevet ramt af den. Det var
vigtigt at få frem i diskussionen, så det ikke kom til at fremstå, som om Kommissionen var
505
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
vældig social. Finn Sørensen var helt enig med ministeren i, at EU ikke skulle lovgive om
mindsteløn. Det var noget, arbejdsmarkedets parter skulle aftale. Det ville være helt barokt
at støtte sådan et synspunkt, samtidig med at man i forbindelse med udstationeringsdirek-
tivet slås for at bevare den nationale kompetence til at definere løn. Derfor forstod han ikke
den udmelding, der var kommet fra en ledende socialdemokrat.
Det, Kommissionen lagde op til, var meget vidtgående. De 20 principper, Kommissionen
ville have indeholdt i søjlen, og som de senere i oplægget foreslår at lave EU-lovgivning
om, var virkelig følsomme områder. Det var f.eks. spørgsmålet om ansættelsesvilkår og
løn, minimumsindkomst, sociale ydelser og tjenester, sundhed og sygdomsydelser, pensi-
oner, arbejdsløshedsydelser, invaliditetsydelser, langtidspleje, børnepasning, adgang til
bolig og andre grundlæggende ydelser. Det var tydeligt, at Kommissionen var i gang med
at forberede lovgivning, der skulle regulere disse ting. Det skulle EU ikke, det var han og
udvalget enige om.
Finn Sørensen efterlyste en forklaring på, hvor vidtgående det, Kommissionen lagde op til,
var. Rådet var vel en slags arbejdsgiver for Kommissionen, så hvis de protesterede, måtte
Kommissionen vel rette sig efter det. At man skulle respektere den danske model, havde
man også sagt i 1972, da Danmark blev meldt ind i EF. Men det havde altså ikke forhindret
Domstolen i at gribe ind i konfliktretten og på forskellige områder give besked om, at de
modeller man har herhjemme, ikke er tilfredsstillende, f.eks. i forbindelse med implemen-
teringen af arbejdstidsdirektivet. Det var der adskillige eksempler på. Derfor var man nødt
til at tale med store bogstaver og samle så mange lande som overhovedet muligt.
Peter Hummelgaard Thomsen
kvitterede for ministerens svar om udstationerings-direkti-
vet. Der var en velvilje i ministerens svar, der ikke havde været til at høre hos hans forgæn-
ger. Det ville Socialdemokratiet gerne samarbejde med regeringen om, for det optog dem
meget. Flere havde citeret Socialdemokratiets gruppeformand, men der var ingen der
havde fremlagt et forslag om en europæisk mindsteløn. Det omtalte interview handlede
om, hvad der gik galt i Europa for tiden, og Peter Hummelgaard Thomsen troede alle var
enige om, at det var det nedadgående pres på lønninger og arbejdsvilkår i hele Unionen.
En mulig løsning kunne være, at man i de lande, hvor man i forvejen lovgav om den slags,
også havde en fælleseuropæisk lovgivning.
Det var fascinerende, at Finn Sørensen på den ene side gjorde sig til talsmænd for de
arbejdsløse i Sydeuropa og på den anden side blankt afviste de initiativer, Kommissionen
kom med. Der var endnu ikke taget stilling til, om der skulle være lovgivning, retningslinjer
eller målsætninger. Virkeligheden var, at mange af dem, der led under den økonomiske
krise og de strukturelle tendenser til at øge uligheden og det nedadgående pres på arbejds-
vilkårene, ville have gavn af disse initiativer. Enhedslisten jublede også, da Storbritannien
meldte sig ud af EU, selv om det formentlig fik den konsekvens, at briterne ville miste en
lang række af de rettigheder, de havde nu gennem EU-lovgivningen. Det var bare ment
som en bemærkning, ikke som et spørgsmål til ministeren.
506
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Formanden
opfordrede til, at man afstod fra alt for megen intern diskussion i udvalget, nu
man havde inviteret ministeren i samråd.
Erling Bonnesen
var glad for, at ministeren var fremme i skoene i denne sag. EU skulle
ikke udvikle sig til et socialkontor. Nallerne væk, var han lige ved at sige. Fra sin tid i er-
hvervslivet havde han gode erfaringer med den frie forhandlingsret mellem lønmodtager-
organisationer og arbejdstagerorganisationer. Det var en del af sammenhængskraften i det
danske samfund. Hvis man virkelig skulle nå til det, ville det ikke bare sætte den danske
model under pres, men smadre den, for man kunne ikke bare vælge nogle dele fra og
andre dele til. Erling Bonnesen var glad for, at ministeren var i kontakt med arbejdsmarke-
dets parter. Danmark var glad for og stolt af sin velfærd, og det her ville udhule den. Nær-
hedsprincippet betyder netop, at hvert land løser de ting, de er bedst til. Og i Danmark var
man bedst til at lave dansk arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik. Derfor burde man trække
en klar streg i sandet.
Jan E. Jørgensen
sagde til Peter Hummelgaard Thomsen, at det ikke kom som den store
overraskelse, at der ikke lå et færdigt socialdemokratisk forslag
det gjorde der sjældent.
Han fik ikke helt fat på, om Socialdemokratiet var enige med deres gruppeformand. Hvis
man forestillede sig, at der var minimumslønninger i EU, kunne de sagtens være lavere
end det overenskomstmæssigt fastsatte lønniveau i Danmark. Ville man i så fald kunne
komme efter en arbejdsgiver, der aflønnede
højere end EU’s minimumslønninger, men
lavere end overenskomsten på området?
Carsten Kudsk
sagde, at den danske model havde gjort, at Danmark havde klaret sig fint
igennem krisen, fordi man havde haft nogle virksomheder, der kunne sige til medarbej-
derne, at hvis de holdt igen med lønkravene, ville virksomheden overleve. Hvis en spansk
virksomhed sagde sådan til sine medarbejderne, ville de skrige af grin. Det fantastiske ved
den danske model var, at man stolede på hinanden. Han opfordrede ministeren til at tage
et engelsk flag med til mødet og spørge, hvorfor englænderne blev frustrerede. Det skyld-
tes jo, at der kom nogle ind i deres land, som tog deres arbejde og ødelagde deres sociale
rettigheder. Han syntes EU snorksov, når de troede, der skulle mere og ikke mindre EU til.
Finn Sørensen
var nødt til at slå fast, at englænderne ikke mistede nogle rettigheder, som
de ikke selv kunne indføre nationalt og gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter i
Storbritannien. EU havde ikke været den store redning for den britiske befolkning. Hvis det
havde været tilfældet, havde de nok ikke stemt for Brexit.
Finn Sørensen spurgte, om ministeren kunne se nogle tegn på, at Kommissionens forslag
ville være til gavn for de portugisiske og sydeuropæiske arbejdere, som Peter Hummel-
gaard Thomsen mente. Eller var det overordnede formål at styrke ØMU’en, som var snæ-
vert bundet op på den nedskæringspolitik, der havde ramt sydeuropæiske arbejdere?
Christian Juhl
sagde, at man stod ved en skillevej. Det var befriende at høre Venstre sige
”hold
nallerne væk.” Han var ikke så sikker på, at den danske model var så super længere.
Den var godt slidt efter de sidste 20 år, hvor EU havde blandet sig. Var ministeren ikke enig
507
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
i, at en mere centralistisk union og skrappere krav på alle områder i højere grad var en
trussel, end det var en fordel, og i, at mere solidariske løsninger til f.eks. Sydeuropa på det
økonomiske område kunne hjælpe de arbejdsløse og de arbejdere der?
Christian Juhl henviste til den nordiske ministererklæring om den sociale søjle. Han ville
gerne have uddybet
følgende citat: ”I udformningen af søjlen er det
vigtigt at bevare fokus
på holdbare offentlige finanser.” Hvis det var mere stram økonomisk politik, var han ikke
sikker på, de sydeuropæiske arbejdere havde gavn af det.
Hans Andersen
sagde, at gruppeformanden fra Socialdemokratiet havde været ude med
forskellige synspunkter. Det ene var, at den frie bevægelighed skulle begrænses. Han
spurgte ministeren, hvor mange arbejdspladser i Danmark, der var afhængige af det indre
marked. Ministeren kunne eventuelt svare skriftligt. I øjeblikket konkurrerede alle lande på
lønniveau, sagde Peter Hummelgaard Thomsen, men var lønniveauet i EU generelt ikke
steget de sidste 10-15 år? Det handlede altså ikke om, at der var en konkurrence mod
bunden. Eksempelvis var der i Polen en massiv reallønsfremgang, hvad der var positivt for
polakkerne og for de danskere, hvis arbejde var afhængigt af eksport til Polen.
Beskæftigelsesministeren
svarede Finn Sørensen, at der i grund- og nærhedsnotatet
stod tre ting: ”Den europæiske søjle for sociale rettigheder skal ifølge Kommissionen
1.
tjene som referenceramme til at undersøge de deltagende medlemslandes resultater på
det beskæftigelsesmæssige og sociale område, 2. understøtte reformprocesser på natio-
nalt plan og 3. fungere som rettesnor for fornyet konvergens inden for euroområdet.”
Man
forventede, at det ville blive fremsat samtidig med eller som led i hvidbogen om styrkelse
af ØMU’en med afsæt i øget konvergens i euroområdet, fordi krisen havde ramt landene
meget forskelligt.
Ministeren ville ikke kommentere udvalgets interne diskussion.
Ministeren svarede på Finn Sørensens spørgsmål om, hvorfor man ikke bare sagde, man
ikke gad være med, at der kunne være ting, man var meget imod, men som man ville prøve
at påvirke. Det var vel også Enhedslistens grund til at være til stede nu og søge indflydelse
på regeringens politik, selv om de var lodret imod den. Regeringen ville søge indflydelse,
når Kommissionen kom med noget. Det ville de gå sammen med andre lande om. Det var
meget vigtigt at samle ligesindede lande og opbygge alliancer. Det var han startet på dagen
inden, og det ville han bruge mange kræfter på i det nye år. Der ville også være sammen-
faldende interesser med hensyn til dele af udstationeringsdirektivet og Kommissionens
overvejelser om velfærdsydelser.
Ministeren planlagde et møde i januar med sin tyske kollega, et med de nordiske kolleger
og et besøg i Østrig, som også var et vigtigt land på nogle af disse felter. Han ville komme
til at have en omfattende konsultation med en lang række lande. Ministeren håbede, Euro-
paudvalget og kommissær Marianne Thyssen ville få lejlighed til at mødes, når hun kom til
Danmark i starten af 2017. Hun ville have godt af at mødes med nogle parlamentarikere,
508
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
der kunne forklare deres synspunkter. Kommissæren var lydhør, men blev konfronteret
med mange forskellige interesser på daglig basis.
Ministeren takkede Peter Hummelgaard Thomsen for hans kommentarer til udstatione-
ringsdirektivet. Han ville ikke blande sig i fortolkningen af interviewet med Socialdemokra-
tiets gruppeformand.
Ministeren svarede Erling Bonnesen, at EU ikke skulle udvikle sig til en social union. Der
var brug for en meget klar kommunikation. Det var vigtigt at lave alliancer allerede nu, inden
forslaget eventuelt blev fremsat. Høringen spændte over mange forskellige ting, og derfor
vidste man heller ikke, hvor det bragte Kommissionen hen.
Ministeren var uenig med Christian Juhl i, at man var ved en skillevej. Danmark var af-
hængig af det indre marked, og det ville gå hårdt ud over Danmark, hvis man bare levede
som en isoleret ø. Men man skulle stadig være opmærksom på, at samarbejdet ikke bare
skulle køre af sted med en. Det ville være ministerens meget klare budskab, at det, der
vedrørte det danske velfærdssamfund, ikke skulle kompromitteres. Der var forskellige ting
på EU-området, der havde presset Danmark og det solidariske velfærdssamfund, og som
kunne komme til at gøre det igen. Det var de enige om. Ministeren mente også, de var et
bredt flertal, der var relativt enige om at kæmpe den kamp.
Ministeren svarede Jan E. Jørgensen, at han ville besvare hans spørgsmål skriftligt. Han
ville gerne have det stillet skriftligt, hvis der skulle lægges flere parametre ind.
Ministeren gav Carsten Kudsk ret i, at man stolede på hinanden i Danmark. Det havde gjort
det danske arbejdsmarked meget robust, ikke mindst under den finanskrisen, hvor der var
blevet udvist stor ansvarlighed for at holde hånden under beskæftigelsen. Det skyldtes nok
også den erhvervsstruktur, man havde i Danmark med mange familieejede virksomheder
og private virksomheder, som ikke behøvede at trække kapital ud, men havde valgt at in-
vestere i krisetider. Der var mange årsager til, at Danmark var kommet igennem krisen på
en ansvarlig måde med en ansvarlig økonomisk politik. Den havde Dansk Folkeparti også
været med til at tage ansvar for.
Ministeren svarede Hans Andersen, at han var helt enig i, at den frie bevægelighed var en
forudsætning for Danmarks økonomiske vækst. Der var nogle dage forinden kommet et
forskningsresultat, der slog fast, at den arbejdskraftsreserve, der kom til Danmark, var med
til at sikre, at job blev udført. Man kunne gøre mere for at få danskere, der står til rådighed
for arbejdsmarkedet, til at tage de job.
Ministeren ville sende et skriftligt svar på spørgsmålet om udviklingen af reallønsniveauet
fra 2005 til nu i alle europæiske lande.
Formanden
kvitterede for tilsagnene om skriftlige svar.
509
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-16
12. Europaudvalgsmøde 9/12-2016
Mødet sluttede kl. 13.13.
510