Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 297
Offentligt
1711476_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
13. januar 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
T-92/11
RENV
Titel og kort sagsresumé
Jørgen Andersen mod Kommissionen
Påstande: set aside the judgment of the General
Court (Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to
the Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11
Jorgen Andersen v European Commissions and -
reject the application to annul Commission Decision
2011/3/EU of 24 February 2010 concerning public
transport service contracts between the Danish
Ministry of Transport and Danske Statsbaner (Case C
41/08 (ex NN 35/08)); - and order the applicant at
first instance to pay the costs; alternatively, - rule that
the third plea at first instance is not well founded and
refer the case back to the General Court for
consideration of the first and second pleas at first
instance; - and reserve the costs of the proceedings at
first instance and on.
Sjelle Autogenbrug
Kan dele fra udrangerede køretøjer, der af en
momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af
et køretøj med henblik på videresalg som reservedele,
under de i sagen foreliggende omstændigheder anses
som brugte genstande som omhandlet i artikel 311,
stk. 1, nr. 1, i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
(momssystemdirektivet)?
Eqiom et Enka
1)Når en medlemsstat gør brug af muligheden i
artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/435/EØF af 23. juli
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervsministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Processkridt
Dom
Dato
18.01.17
C-471/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
18.01.17
C-6/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
19.01.17
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0002.png
1990, kan der da foretages prøvelse af de retsakter
eller overenskomster, der er truffet for at gennemføre
denne mulighed, i forhold til den primære EU-ret? 2)
Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 2, der
giver medlemsstaterne en vid skønsmargen til at
fastslå hvilke bestemmelser, der er »nødvendige for at
hindre svig og misbrug«, fortolkes således, at de er til
hinder for, at en medlemsstat vedtager en mekanisme,
der tilsigter at udelukke udbytte udloddet til en
juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres
af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke
er medlem af Unionen, fra fritagelsen, medmindre
denne juridiske person behørigt kan dokumentere, at
kæden af ejerandele ikke har som hovedformål eller
som et af sine hovedformål at sikre, at udbyttet
omfattes af fritagelsen? 3) a) Hvis ovennævnte
mekanismes forenelighed med EU-retten ligeledes
skal vurderes i forhold til traktatbestemmelserne, skal
denne, henset til genstanden af den pågældende
lovgivning, da undersøges i forhold til
bestemmelserne i artikel 43 i traktaten om Det
Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, selv om det
udbyttemodtagende selskab gennem en kæde af
ejerandele, der blandt andet har som hovedformål at
opnå fritagelse, direkte eller indirekte kontrolleres af
en eller flere personer bosiddende i tredjelande, som
ikke kan påberåbe sig etableringsfriheden? b) I
benægtende fald, skal denne overensstemmelse så
undersøges i forhold til bestemmelserne i artikel 56 i
traktaten om Det Europæiske Fællesskab, nu artikel
63 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde? 4) Skal ovennævnte bestemmelser
fortolkes således, at de er til hinder for, at en national
lovgivning forbeholder fritagelsen for kildeskat for
udbytte, der er udloddet af et selskab i en
medlemsstat til et selskab etableret i en anden
medlemsstat, når modtageren af dette udbytte er en
juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres
af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke
er medlem af EU, medmindre denne kan
dokumentere, at hovedformålet, eller et af
hovedformålene, med kæden af ejerandele ikke er at
sikre, at udbyttet omfattes af fritagelsen?
C-184/16
Petrea
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 27 og 32 i direktiv
2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45 TEUF og
49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes
procesautonomi, princippet om beskyttelse af den
berettigede forventning og princippet om god
forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger –
eller giver mulighed for – at ophæve et bevis for
registrering som unionsborger, der tidligere er blevet
udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret
nr. 106/2007 til en statsborger i en anden
medlemsstat, og at træffe en foranstaltning om
tilbagesendelse af den pågældende fra
værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger,
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Mundtlig
forhandling
02.02.17
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0003.png
selv om den pågældende er opført på den nationale
liste over uønskede udlændinge og er genstand for et
indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og
sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende
medlemsstat og her har startet en virksomhed uden at
indgive en ansøgning om ophævelse af
indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i
direktiv 2004/38, idetsidstnævnte forbud
(indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til
den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af
beviset for registrering af en statsborger i en
medlemsstat? 2) Såfremt det foregående spørgsmål
besvares bekræftende, kan den omhandlede situation
da sidestilles med et ulovligt ophold for
unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område,
således at det organ, der har kompetence til at
ophæve beviset for registrering som unionsborger,
kantræffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til
artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF, og dette selv
om registreringsbeviset ikke, som der generelt er
enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i
landet, og det personelle anvendelsesområde for
direktiv 2008/115 alene omfatter
tredjelandsstatsborgere? 3) Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende, kan ophævelsen af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed af
beviset for registrering af en statsborger i en anden
medlemsstat, hvilket ikke udgør et grundlag for
lovligt ophold i landet, og vedtagelsen af en
foranstaltning om tilbagesendelse af den pågældende
– der træffes på samme tid af de kompetente
nationale myndigheder under udøvelse af
værtsmedlemsstatens procesautonomi – da ifølge en
korrekt fortolkning af lovgivningen opfattes som en
samlet administrativ foranstaltning om administrativ
udsendelse i medfør af artikel 27 og 28 i direktiv
2004/38, som kan gøres til genstand for en
domstolsprøvelse på de betingelser, der er fastsat i de
sidstnævnte bestemmelser, som fastlægger en enkelt
metode for den eventuelt nødvendige administrative
udsendelse af unionsborgere fra værtsmedlemsstatens
område? 4) Hvad enten det første og det andet
spørgsmål besvares bekræftende eller benægtende, er
en national retspraksis, hvorefter de administrative
myndigheder, og derfor også de pågældende
kompetente retter, i forbindelse med en ophævelse af
et bevis for registrering som unionsborger eller i
forbindelse med en vedtagelse af en foranstaltning
om udsendelse fra værtsmedlemsstatens område,
fordi statsborgeren i en anden medlemsstat er
genstand for et indrejseforbud i den (først)nævnte
medlemsstat, ikke må undersøge, hvorvidt de
processuelle garantier i artikel 30 og 31 i direktiv
2004/38 blev overholdt, da afgørelsen om
indrejseforbuddet blev truffet, da i strid med
effektivitetsprincippet? 5) Såfremt det foregående
spørgsmål besvares bekræftende, har medlemsstatens
kompetente administrative myndigheder i henhold til
artikel32 i direktiv 2004/38 da pligt til under alle
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0004.png
omstændigheder at meddele den pågældende
statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om
udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår,
således at den pågældende effektivt kan udøve sine
processuelle rettigheder på grundlag af de
ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den
pågældende ikke har indgivet en anmodning herom?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-549/15
Titel og kort sagsresumé
E.ON Biofor Sverige
1. Skal begreberne »massebalance« og »blanding« i
VE-direktivets artikel 18, stk. 1, fortolkes således, at
medlemsstaterne er forpligtede til at godkende handel
med biogas mellem medlemsstaterne via
sammenkoblede gasnet? 2. Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende, er den omhandlede
direktivbestemmelse i så fald forenelig med artikel 34
TEUF, selv om anvendelsen kan antages at virke
handelsbegrænsende?
New Wave CZ
Skal artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
fortolkes således, at det er i forbindelse med sager
vedrørende krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed, såfremt en sagsøger, efter den
endelige afslutning af en sag, hvor det er blevet
fastslået, at en intellektuel ejendomsrettighed er blevet
krænket, i en særskilt sag søger oplysninger om
oprindelsen af og distributionskanalerne for varerne
eller tjenesteydelserne, der krænker den intellektuelle
ejendomsrettighed (eksempelvis med henblik på at
kunne foretage en præcis opgørelse af tabet og
efterfølgende søge erstatning for tabet)?
IRCCS - Fondazione Santa Lucia
1) Kan en national bestemmelse (som den i
hovedsagen omhandlede), som – for det første –
indeholder en definition af »energiintensive
virksomheder«, der er forenelig med definitionen i
direktiv 2003/96/EF, og – for det andet –
forbeholder denne type virksomheder incitamenter
hvad angår vederlag til dækning af de generelle
omkostninger for elsystemet (og ikke incitamenter
vedrørende beskatningen af energiprodukter og
elektricitet i sig) reelt henhøre under
anvendelsesområdet for dette direktiv? Hvis
spørgsmålet besvares bekræftende: 2) Er
fællesskabsretten, og navnlig artikel 11 og 17 i direktiv
2003/96/[EF], da til hinder for lovbestemmelser og
Interessant
Energistyrelsen
Processkridt
GA
Dato
18.01.17
C-427/15
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
18.01.17
C-189/15
Skatteministeriet
Energistyrelsen
Dom
18.01.17
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0005.png
administrative procedurer (som dem, der gælder i den
italienske retsorden og er beskrevet inden for
rammerne af nærværende kendelse), hvorved man –
for det første – har valgt at indføre en ordning med
lempelser vedrørende forbruget af energiprodukter
(elektricitet) for »energiintensive« virksomheder i
henhold til den ovenfor anførte artikel 17 og – for det
andet – forbeholder »energiintensive« virksomheder i
fremstillingssektoren disse lempelser, idet
virksomheder i andre produktionssektorer udelukkes
fra denne ordning?
C-37/16
Swap
Sagen vedrører: 1 Leverer ophavsmænd, udøvende
kunstnere og andre rettighedshavere en ydelse som
omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra a), i
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006
om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s.
1) til producenter og importører af båndoptagere og
andre lignende apparater samt tomme medier, hvoraf
kollektive forvaltningsorganisationer for førstnævntes
regning, men i eget navn, opkræver gebyrer for salg af
disse apparater og medier? 2. Såfremt det første
spørgsmål besvares bekræftende, handler kollektive
forvaltningsorganisationer da, når de opkræver
gebyrer for producenters og importørers salg af
apparater og medier, som afgiftspligtige personer som
omhandlet i artikel 28 i Rådets direktiv 2006/112/EF
af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1), der er
forpligtet til at dokumentere disse transaktioner med
en faktura som omhandlet i dette direktivs artikel 220,
stk. 1, nr. 1), der er udstedt til de pågældende
producenter og importører af båndoptagere og andre
lignende apparater samt tomme medier, og hvorpå
der er anført den moms, der skal betales på grundlag
af de opkrævede gebyrer, og skal ophavsmænd,
udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, når
gebyrerne fordeles til disse, dokumentere
modtagelsen af gebyrerne med en faktura med
angivelse af moms, der er udstedt til den
gebyropkrævende kollektive forvaltningsorganisation?
Schaefer Kalk
1. Er Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012
ugyldig og tilsidesætter den formålene med direktiv
2003/87/EF, for så vidt som den i artikel 49, stk. 1,
andet afsnit, bestemmer, at CO2, som ikke overføres
som omhandlet i artikel 49, stk. 1, første afsnit,
medregnes som udledt af anlægget, der har frembragt
CO2-mængden? 2. Er Kommissionens forordning
(EU) nr. 601/2012 ugyldig og tilsidesætter den
formålene med direktiv 2003/87/EF, for så vidt som
den i afsnit 10 i bilag IV bestemmer, at CO2, der
overføres til et andet anlæg til fremstilling af PCC
(udfældet kalciumkarbonat), medregnes som udledt af
anlægget, der har frembragt CO2-mængden?
Alytaus regiono atlieku tvarkymo centras
1. Hvad udgør et »flerårigt program« som omhandlet i
Kulturministeriet
Dom
18.01.17
C-460/15
Energistyrelsen
Dom
19.01.17
C-436/15
Finansministeriet
GA
19.01.17
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0006.png
artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom)
nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af
De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser? 2.
Svarer projekter såsom projekt
2001/LT/16/P/PE/003: »Etablering af et system til
håndtering af affald for Alytus-regionen«, som blev
bevilget støtte ved Kommissionens beslutning nr.
PH(2001)5367 af 13. december 2001 om godkendelse
af foranstaltning 2001 LT 16 P PE 003, med senere
ændringer ved Kommissionens beslutning nr.
PH/2002/9380 af 23. december 2002, til begrebet et
»flerårigt program« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.
december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser? 3. Såfremt det
andet spørgsmål besvares bekræftende, hvilket
tidspunkt skal anses som begyndelsestidspunktet for
forældelsesfristen for retsforfølgning i henhold til
artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom)
nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af
De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser?
C-344/15
National Roads Authority
Hvis et offentligretligt organ udøver en virksomhed,
såsom at give adgang til en vej mod betaling af en
vejafgift, og hvis der i medlemsstaten er private
organer, som opkræver vejafgifter på forskellige
betalingsveje i medfør af en aftale med den
pågældende offentlige myndighed i henhold til
nationale lovbestemmelser, skal artikel 13, andet led, i
Rådets direktiv 2006/112/EF da fortolkes således, at
det pågældende offentligretlige organ skal anses for at
konkurrere med de pågældende private
erhvervsdrivende, hvorfor det anses for at føre til
konkurrenceforvridning af en vis betydning, hvis det
offentligretlige organ behandles som en ikke-
afgiftspligtig person, uanset de forhold, at (a) der ikke
er og ikke kan være nogen aktuel konkurrence mellem
det offentligretlige organ og de pågældende private
erhvervsdrivende, og (b) der ikke er nogen beviser
for, at der er nogen realistisk mulighed for, at en
privat erhvervsdrivende kunne komme ind på
markedet for opførelse og drift af en betalingsvej, der
ville konkurrere med den af det offentligretlige organ
drevne betalingsvej? Hvis der ikke foreligger en
formodning, hvordan skal det da afgøres, om der er
konkurrenceforvridning af en vis betydning [org. s.
11] i den i artikel 13, andet led, i Rådets direktiv
2006/112/EF omhandlede forstand?
Queisser Pharma
1. Skal artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt
med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om
generelle principper og krav i fødevarelovgivningen,
om oprettelse af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer
vedrørende fødevaresikkerhed fortolkes således, at de
Erhvervsministeriet
Dom
19.01.17
C-282/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Lægemiddelstyrelsen
Dom
19.01.17
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0007.png
er til hinder for en national lovgivning, der forbyder
fremstilling, behandling eller markedsføring af et
kosttilskud med aminosyrer (her: L-histidin),
medmindre der på visse yderligere faktiske betingelser
meddeles en tidsbegrænset dispensation hertil efter
den nationale myndigheds skøn? 2. Følger det af
opbygningen af artikel 14, 6, 7, 53 og 55 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper
og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om
procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, at
nationale forbud mod enkelte fødevarer eller
fødevareingredienser kun må udstedes på de deri
nævnte betingelser, og er dette til hinder for en
national lovgivning som beskrevet under 1.? 3. Skal
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om
tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre
stoffer til fødevarer fortolkes således, at den er til
hinder for en national lovgivning som beskrevet
under 1.?
T-727/15
Justice & Environment mod Kommissionen
Påstande: — Den afgørelse, der blev truffet af
Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Miljø,
den 19. august 2015, referencenummer Ref GestDem
nr. 2015/4284, hvorved der blev givet afslag på en
begæring om aktindsigt, og den afgørelse, der blev
truffet af generalsekretæren på Europa-
Kommissionens vegne den 15. oktober 2015,
referencenummer Ares(2015)4311297, hvorved der
blev givet afslag på en genfremsat begæring, erklæres
ugyldige.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Almaz-Antey mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 af 13.
marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP
om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der
underminerer eller truer Ukraines territoriale
integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 70, s.
47) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
2015/427 af 13. marts 2015 om gennemførelse af
Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive
foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller
truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og
uafhængighed (EUT L 70, s. 1) annulleres, for så vidt
som disse foranstaltninger finder anvendelse på
sagsøgeren.
Ultra-Brag
1. Skal artikel 202, stk. 3, første led, i Rådets
forordning (EF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om
indførelse af en EF-toldkodeks (herefter
»toldkodeksen«) fortolkes således, at en juridisk
person i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3,
første led, som den person, der foretager en indførsel,
bliver debitor for toldskylden, hvis en [org. s. 2] af
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
23.01.17
T-255/15
Udenrigsministeriet
Dom
25.01.17
C-679/15
Skatteministeriet
Dom
25.01.17
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0008.png
den juridiske persons medarbejdere, som ikke er dens
retlige repræsentant, inden for rammerne af sine
kompetencer har givet anledning til den ikke
forskriftsmæssige indførsel? 2. Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende: Skal toldkodeksens
artikel 202, stk. 3, andet led, da fortolkes således, at a)
en juridisk person (også) har medvirket til den ikke
forskriftsmæssige indførsel, hvis en af dens ansatte,
som ikke er dens retlige repræsentant, inden for
rammerne af sine kompetencer har deltaget i denne
indførsel og b) den subjektive betingelse »som vidste
eller med rimelighed burde have vidst« med hensyn til
juridiske personer, der har medvirket til den ikke
forskriftsmæssige indførsel, skal vurderes i forhold til
den fysiske person, som hos den juridiske person var
beskæftiget med sagen, 3. Såfremt det første eller det
andet præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:
Skal toldkodeksens artikel 212a da fortolkes således,
at bedømmelsen af, om debitors adfærd giver
anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde
eller åbenbar forsømmelighed, i forbindelse med
juridiske personer udelukkende skal foretages på
grundlag af den juridiske persons henholdsvis dens
organers adfærd, eller skal adfærden hos en fysisk
person, som er ansat hos den juridiske person og
inden for rammerne af sine opgaver behandler sagen,
tilregnes den juridiske person?
C-375/15
BAWAG
1) Skal artikel 41, stk. 1, sammenholdt med artikel 36,
stk. 1, i direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i
det indre marked 2 (betalingstjenestedirektivet)
fortolkes således, at en oplysning (i elektronisk form),
der sendes fra banken til kundens e-mail-postkasse
inden for rammerne af online-banking (e-banking),
hvorved kunden efter at have logget på e-banking-
webstedet kan få adgang til denne oplysning ved at
klikke på den, meddeles kunden på et varigt medium?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Skal betalingstjenestedirektivets artikel 41, stk. 1,
sammenholdt med artikel 36, stk. 1, fortolkes således,
at det i et sådant tilfælde forholder sig således, a) at
oplysningen fra banken ganske vist stilles til rådighed
på et varigt medium, men ikke meddeles kunden, idet
den blot gøres tilgængelig for kunden, eller b) at der i
det hele taget blot er tale om, at oplysningen gøres
tilgængelig uden anvendelse af et varigt medium?
Stowarzyszenie Olawska
Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
(EUT L 157[, s.] 45) fortolkes således, at en indehaver
af ophavsrettigheder, der er genstand for krænkelse,
kan kræve erstatning i henhold til almindelige
ophavsretlige principper for den skade, som den
pågældende har lidt, eller betaling af et beløb, der
svarer til det dobbelte eller i tilfælde af forsætlig
krænkelse [org. s. 2] det tredobbelte af det passende
Finansministeriet
Finanstilsynet
Dom
25.01.17
C-367/15
Kulturministeriet
Dom
25.01.17
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0009.png
vederlag, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at
der er lidt et tab, og at der foreligger årsagsforbindelse
mellem det forhold, der har forvoldt krænkelsen af
ophavsrettigheden, og det lidte tab, når det fremgår af
artikel 13 i direktiv 2004/48, at retten fastsætter
erstatningen under hensyntagen til de aspekter, der er
nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), og at den
udelukkende som et alternativ, når det er
hensigtsmæssigt, kan fastsætte erstatningen til et fast
beløb på grundlag af de elementer, der er nævnt i
direktivets artikel 13, stk. 1, litra b)? Er det i
overensstemmelse med direktivets artikel 13 på
begæring af den berørte part at tildele erstatning med
et fast beløb, der er fastsat på forhånd, og som udgør
det dobbelte eller det tredobbelte af det passende
vederlag, når der henses til, at det fremgår af 26.
betragtning til direktivet, at direktivets formål ikke er
at indføre en pligt til at fastsætte en erstatning, der har
karakter af straf?
C-421/14
Banco Primus
Sagen vedrører: Det første spørgsmål: 1) Skal fjerde
overgangsbestemmelse i lov nr. 1/2013 fortolkes
således, at den ikke må udgøre en hindring for
forbrugerbeskyttelsen? 2) Er det i henhold til direktiv
93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6, stk. 1,
og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet muligt for en forbruger at
klage over et urimeligt kontraktvilkår efter udløbet af
den i national ret fastsatte frist for indgivelse af
sådanne klager, således at den nationale ret skal prøve
sådanne vilkår? 3) Skal den nationale ret i henhold til
direktiv 93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6,
stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet af egen drift vurdere, om et
vilkår er urimeligt, og dernæst fastlægge følgerne
heraf, selv om den tidligere har truffet en modsat
afgørelse eller har afvist at foretage en sådan
vurdering, og der var tale om endelige afgørelser i
henhold til national procesret? Det andet spørgsmål:
4) Kan forholdet mellem kvalitet og pris påvirke
vurderingen af, om mindre væsentlige kontraktvilkår
er urimelige? Skal der i forbindelse med en sådan
indirekte kontrol af disse vilkår, tages hensyn til de
prisbegrænsninger, der er fastsat i national ret? Kan
bestemmelser, som abstrakt set er gyldige, miste deres
gyldighed, såfremtdet fastslås, at prisen for
transaktionen er for høje sammenlignet med
markedsprisen? Det tredje spørgsmål: 5) Er det i
henhold til artikel 4 i direktiv 93/13 muligt at tage
hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter
aftalens indgåelse, såfremt en gennemgang af national
ret viser, at dette er muligt? Fjerde spørgsmål: Skal
LEC’s artikel 693, stk. 2, (Ley de Enjuiciamiento
Civil) (den civile retsplejelov), som ændret ved lov
Justitsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
26.01.17
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0010.png
1/2013, fortolkes således, at den ikke må udgøre en
hindring for beskyttelsen af forbrugernes interesser?
7) I overensstemmelse med direktiv 93/13, herunder
navnlig dets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og
med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og
brugere i overensstemmelse med
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, skal
en national domstol, som fastslår, at der foreligger et
urimeligt kontraktvilkår om førtidig ophævelse,
betragte vilkåret, som om det ikke var aftalt, og drage
konsekvenserne heraf, også selv om den
erhvervsdrivende har ventet i det tidsrum, der som
minimum er foreskrevet i den nationale retsforskrift?
C-13/16
Rigas satiksme
Skal formuleringen »behandlingen er nødvendig, for
at [...] den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem
oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim
interesse« som omhandlet i artikel 7, litra f), i Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger fortolkes
således, at det nationale politi skal videregive de
personoplysninger til Rīgas satiksme, som
sidstnævnte har anmodet om, idet de er nødvendige
for at kunne anlægge et civilt søgsmål? Berøres
besvarelsen af dette spørgsmål af den omstændighed,
således som det fremgår af sagsakterne, at den
taxapassager, hvis personoplysninger forsøges
indhentet af Rīgas satiksme, var mindreårig på
ulykkestidspunktet?
Frankrig mod Kommissionen (appel)
Påstande: Den Europæiske Unions Rets dom af 30.
april 2015 i sag T-259/13, Frankrig mod
Kommissionen ophæves delvist. Domstolen træffer
selv endelig afgørelse i tvisten, og Kommissionens
gennemførelsesafgørelse nr. 2013/123/EU om
udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske
Udviklings- og Garantifond for Landbruget
(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt
som den udelukker visse udgifter afholdt af Den
Franske Republik i forbindelse med akse 2 i
landbrugsudviklingsprogrammet for Frankrig for
regnskabsårene 2008 og 2009, eller sagen hjemvises til
fornyet behandling ved Retten.
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes
Lounani
1) Skal artikel 12, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv
2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af
minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge
eller som personer, der af anden grund behøver
international beskyttelse, og indholdet af en sådan
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
26.01.17
C-373/15 P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
26.01.17
C-573/14
Udenrigsministeriet
Dom
31.01.17
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0011.png
beskyttelse fortolkes således, at anvendelsen af den i
denne bestemmelse foreskrevne
udelukkelsesbestemmelse nødvendigvis er betinget af,
at asylansøgeren er blevet dømt for en af de
terrorhandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni
2002 om bekæmpelse af terrorisme, der er
gennemført i Belgien ved lov af 19. december 2003
om terrorhandlinger?
C-670/15
Šalplachta
Kræver en fysisk persons ret til effektiv
domstolsadgang i grænseoverskridende tvister som
omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv
2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang
til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem
fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i
forbindelse med tvister af denne art, at den retshjælp,
som ydes af Forbundsrepublikken Tyskland, omfatter
ansøgerens udlæg til oversættelse af erklæringen og
bilagene til ansøgningen om retshjælp, når ansøgeren
samtidig med sagsanlægget søger om retshjælp ved
den ret, hvor sagen føres, og som også har
kompetence som modtagende myndighed som
omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, litra b), og
ansøgeren selv har fåetudfærdiget oversættelsen?
Tolley
1. Er det med henblik på forordning nr. 1408/71
korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede
Kongeriges underholdsydelse til handicappede som
en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved
sygdom? 2. i) Ophører en person, der ikke længere er
berettiget til Det Forenede Kongeriges
underholdsydelse til handicappede som følge af
lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den
pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat
for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt
er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse,
men fortsat er forsikret mod alderdom under Det
Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at
være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i
forordning nr. 1408/71? ii) Er en sådan person under
alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede
Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra
c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til
forordningen? iii) Såfremt den pågældende er ophørt
med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f),
er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har
det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI
at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til
forordningen finde anvendelse på hende? 3. i) Finder
den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03,
Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på
forordningens artikel 19 - 22, når en person helt er
ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før
den pågældende flyttede til en anden medlemsstat,
Justitsministeriet
GA
01.02.17
C-430/15
Udenrigsministeriet
Børne- og
Socialministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Dom
01.02.17
11
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0012.png
uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel
1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden
arbejdsløse personer? (ii) Såfremt denne definition
finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til
at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel
22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at
forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA
ophæves ved, at der i national ret stilles krav om
bopæl ved flytning til en anden medlemsstats
område?
C-336/15
Unionen
I betragtning af det, der er anført i ovennævnte
kendelse, anmoder Arbetsdomstolen om præjudiciel
afgørelse af følgende spørgsmål. Er det foreneligt
med direktivet om overførsel af virksomheder, at en
erhverver – efter at der er gået et år efter overførsel af
en virksomhed – i forbindelse med anvendelsen af en
bestemmelse i erhververens kollektive overenskomst,
som indebærer, at en vis uafbrudt anciennitet hos én
og samme arbejdsgiver er en forudsætning for
forlænget opsigelsesvarsel, ikke tager hensyn til den
anciennitet, der er optjent hos overdrageren, når
arbejdstagerne i henhold til en enslydende
bestemmelse i den kollektive overenskomst, der gjaldt
hos overdrageren, har haft ret til, at der blev taget
hensyn til denne anciennitet?
Município de Palmela
a) Henset til, at lovdekret nr. 379/97 af 27. december
godkendte bekendtgørelsen om fastsættelse af
sikkerhedskrav til placeringen, implementeringen,
udformningen og den funktionelle organisering af
legepladser og rekreative områder samt deres udstyr
og anslagsflader, b) Henset til, at lovdekret nr.
119/2009 af 19. maj ændrede lovdekret nr. 379/97 af
27. december, idet det ændrede ordlyden af visse
tekniske standarder, tilføjede andre tekniske
standarder og på ny offentliggjorde nævnte
bekendtgørelse, hvoraf det er en integrerende del, c)
Henset til, at ingen af de to nationale lovtekster blev
meddelt Europa- Kommissionen inden for
rammerne af en informationsprocedure med hensyn
til tekniske standarder og forskrifter, som fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
af 22. juni 1998, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli
1998, og gennemført i national ret ved lovdekret nr.
58/2000 af 18. april: 1) Skal den nationale ret da
træffe afgørelse om fuldt ud at tilsidesætte
anvendelsen af en national lovtekst, som indfører
tekniske standarder, og som i strid med
bestemmelserne i direktiv 98/34/EF ikke er blevet
meddelt Europa-Kommissionen, eller skal rettens
afgørelse om tilsidesættelse begrænses til de nye
tekniske forskrifter, der er indført ved den nationale
lovtekst? Eller 2) Skal anvendelsen af en national
lovtekst, som indfører tekniske standarder, og som i
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
01.02.17
C-144/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
01.02.17
12
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-17
1711476_0013.png
strid med bestemmelserne i direktiv 98/34/EF ikke
er blevet meddelt Europa-Kommissionen, da fuldt ud
tilsidesættes, eller skal afgørelsen om tilsidesættelse
begrænses til de nye tekniske forskrifter, der er
indført ved den nationale lovtekst? 3) Kan ingen af
de tekniske standarder, som er indeholdt i den nævnte
bekendtgørelse, da finde anvendelse, eller er det alene
de tekniske standarder, som er ændret eller tilføjet
ved lovdekret nr. 119/2009 af 19. maj, der ikke kan
finde anvendelse?
C-102/16
Vaditrans
1. Skal artikel 8, stk. 6 og 8, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts
2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets
forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98
samt ophævelse af Rådets forordning(EØF) nr.
3820/85 fortolkes således, at de regulære ugentlige
hviletider somomhandlet i artikel 8, stk. 6, i denne
forordning ikke må tilbringes i køretøjet? 2. Såfremt
det første spørgsmål skal besvares bekræftende,
strider artikel 8, stk. 6 og 8, sammenholdt med artikel
19 i forordning nr. 561/2006, da imoddet
strafferetlige legalitetsprincip, der er forankret i artikel
49 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, ved at førnævnte
forordningsbestemmelser ikke indeholder noget
udtrykkeligt forbud mod at tilbringe de regulære
ugentlige hviletider som omhandlet i nævnte
forordnings artikel 8, stk. 6, i køretøjet? 3. Såfremt
det første spørgsmål skal besvares benægtende,
indrømmerforordning nr. 561/2006 da
medlemsstaterne ret til i national ret at bestemme, at
det er forbudt at tilbringe de regulære ugentlige
hviletider som omhandlet i nævnte forordnings artikel
8, stk. 6, i køretøjet?
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Færdselsstyrelsen
GA
02.02.17
13