Komitésager
MFVM 199
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til to forslag om hhv. forlængelse af EU-miljømærkekriterier
for to produktgrupper (sanitetsarmaturer og
bearbejdede papirprodukter)
og ændring
af reglerne for anvendelsen af EU miljømærkets logo (Komitésag).
Resumé
Der forventes skriftlig afstemning i komiteen den 17. januar 2017 om forlængelsen af to
produktgrupper (sanitetsarmaturer og bearbejdede papirprodukter).
Forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet neutralt i forhold til, at der alene er tale om en
forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter, samt en ændring af reglerne for brug af
logoet.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner, kommuner eller erhvervslivet.
Ændringen af reglerne for anvendelsen af EU-miljømærkets logo forventes til skriftligt afstemning i
slutningen af januar. Regeringen agter at stemme for begge forslag.
Baggrund
Det forventes, at Kommissionen i starten af 2017 fremsætter forslag om at forlænge
gyldighedsperioden for EU miljømærkekriterier for to produktgrupper (sanitetsarmaturer og
bearbejdede papirprodukter), samt forslag om at ændre bilag II til EU miljømærkeforordningen om
reglerne for anvendelsen af EU-miljømærkelogoet.
Forlængelsen af kriterierne er nødvendig, idet Kommissionen endnu ikke har fremsat forslag til
reviderede miljømærkekriterier før disse udløber (uddybes nedenfor), og regelændringen for
anvendelsen af EU miljømærkelogoet er nødvendig for at kunne benytte EU-miljømærkelogoet i fx
flerfarvetryk. Forslagene har hjemmel i EU miljømærkeforordningens artikel 7 og 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket.
Beslutningsforslaget om forlængelse af to produktgrupper forventes at skulle behandles ved skriftlig
afstemning den 17. januar 2017 i Kommissionens forskriftudvalg for EU’s miljømærke, Blomsten,
mens der endnu ikke er fastsat tidspunkt for afstemningen om reglerne for anvendelsen af EU-
miljømærkelogoet. Kommissionens forslag foreligger endnu ikke i endelig version, men regeringen
finder det imidlertid hensigtsmæssigt at få mandat til at behandle de to forslag allerede nu, og indenfor
rammerne skitseret nedenfor, med begrundelse i juleferien og en kort afstemningsperiode efter nytår.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med
kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli
2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et
forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af
forslaget indenfor tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger