EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 273
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. januar 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-92/11

RENV

Titel og kort sagsresumé

Jørgen Andersen mod Kommissionen

Påstande: set aside the judgment of the General

Court (Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to

the Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11

Jorgen Andersen v European Commissions and -

reject the application to annul Commission Decision

2011/3/EU of 24 February 2010 concerning public

transport service contracts between the Danish

Ministry of Transport and Danske Statsbaner (Case C

41/08 (ex NN 35/08)); - and order the applicant at

first instance to pay the costs; alternatively, - rule that

the third plea at first instance is not well founded and

refer the case back to the General Court for

consideration of the first and second pleas at first

instance; - and reserve the costs of the proceedings at

first instance and on.

Sjelle Autogenbrug

Kan dele fra udrangerede køretøjer, der af en

momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af

et køretøj med henblik på videresalg som reservedele,

under de i sagen foreliggende omstændigheder anses

som brugte genstande som omhandlet i artikel 311,

stk. 1, nr. 1, i Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

(momssystemdirektivet)?

Eqiom et Enka

1)Når en medlemsstat gør brug af muligheden i

artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/435/EØF af 23. juli

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Erhvervsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Processkridt

Dom

Dato

18.01.17

C-471/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

18.01.17

C-6/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

19.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

1990, kan der da foretages prøvelse af de retsakter

eller overenskomster, der er truffet for at gennemføre

denne mulighed, i forhold til den primære EU-ret? 2)

Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 2, der

giver medlemsstaterne en vid skønsmargen til at

fastslå hvilke bestemmelser, der er »nødvendige for at

hindre svig og misbrug«, fortolkes således, at de er til

hinder for, at en medlemsstat vedtager en mekanisme,

der tilsigter at udelukke udbytte udloddet til en

juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres

af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke

er medlem af Unionen, fra fritagelsen, medmindre

denne juridiske person behørigt kan dokumentere, at

kæden af ejerandele ikke har som hovedformål eller

som et af sine hovedformål at sikre, at udbyttet

omfattes af fritagelsen? 3) a) Hvis ovennævnte

mekanismes forenelighed med EU-retten ligeledes

skal vurderes i forhold til traktatbestemmelserne, skal

denne, henset til genstanden af den pågældende

lovgivning, da undersøges i forhold til

bestemmelserne i artikel 43 i traktaten om Det

Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, selv om det

udbyttemodtagende selskab gennem en kæde af

ejerandele, der blandt andet har som hovedformål at

opnå fritagelse, direkte eller indirekte kontrolleres af

en eller flere personer bosiddende i tredjelande, som

ikke kan påberåbe sig etableringsfriheden? b) I

benægtende fald, skal denne overensstemmelse så

undersøges i forhold til bestemmelserne i artikel 56 i

traktaten om Det Europæiske Fællesskab, nu artikel

63 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde? 4) Skal ovennævnte bestemmelser

fortolkes således, at de er til hinder for, at en national

lovgivning forbeholder fritagelsen for kildeskat for

udbytte, der er udloddet af et selskab i en

medlemsstat til et selskab etableret i en anden

medlemsstat, når modtageren af dette udbytte er en

juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres

af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke

er medlem af EU, medmindre denne kan

dokumentere, at hovedformålet, eller et af

hovedformålene, med kæden af ejerandele ikke er at

sikre, at udbyttet omfattes af fritagelsen?

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-682/15

Titel og kort sagsresumé

Berlioz Investment Fund

1) Gennemfører en medlemsstat EU-retten, således at

chartret følgelig finder anvendelse i henhold til dettes

artikel 51, stk. 1, i en situation som den foreliggende,

når medlemsstaten fastsætter en administrativ bøde

Interessant

SKAT

Processkridt

Dato

10.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

over for en retsundergiven på grund af dennes

manglende opfyldelse af sin forpligtelse til at

samarbejde, som følger af et oplysningspåbud truffet

af medlemsstatens kompetente myndighed i henhold

til nationale processuelle regler, som er indført i dette

øjemed, inden for rammerne af denne medlemsstats

gennemførelse, som anmodede stat, af en anmodning

om udveksling af oplysninger fra en anden

medlemsstat, som sidstnævnte bl.a. baserer på

bestemmelserne i direktiv 2011/16 om udveksling af

oplysninger efter anmodning? 2) Såfremt chartret

finder anvendelse på det foreliggende tilfælde, kan en

retsundergiven da påberåbe sig chartrets artikel 47,

når denne finder, at førnævnte administrative bøde,

som denne er blevet pålagt, skal tvinge denne til at

afgive nogle oplysninger inden for rammerne af

gennemførelsen iværksat af den kompetente

myndighed i den anmodede medlemsstat, hvori den

retsundergivne har bopæl, af en anmodning om

oplysninger fra en anden medlemsstat, som ikke

angiver nogen begrundelse for det reelle

skattemæssige formål, således at der ikke foreligger

noget legitimt formål i det foreliggende tilfælde, og

som sigter på at indhente oplysninger, hvis

forventede relevans for det pågældende

beskatningstilfælde ikke foreligger? 3) Såfremt

chartret finder anvendelse på det foreliggende

tilfælde, kræver adgangen til effektive retsmidler og til

en upartisk domstol i chartrets artikel 47 da, uden at

chartrets artikel 52, stk. 1, gør det muligt at fastsætte

begrænsninger, at den kompetente nationale ret skal

have fuld prøvelsesret og følgelig en beføjelse til, i

hvert fald når der foreligger en indsigelse herom, at

efterprøve gyldigheden af et oplysningspåbud truffet

af den kompetente myndighed i en medlemsstat

inden for rammerne af gennemførelsen af en

anmodning om udveksling af oplysninger fremsat af

den kompetente myndighed i en anden medlemsstat,

bl.a. i henhold til direktiv 2011/16, under et søgsmål

anlagt af den tredjepart, som er i besiddelse af

oplysningerne og adressat for oplysningspåbuddet, til

prøvelse af en afgørelse om fastsættelse af en

administrativ bøde på grund af denne retsundergivnes

manglende opfyldelse af sin samarbejdspligt i

forbindelse med gennemførelsen af nævnte

anmodning? 4) Såfremt chartret finder anvendelse på

det foreliggende tilfælde, skal artikel 1, stk. 1, og

artikel 5 i direktiv 2011/16, i lyset af dels paralleliteten

med standarden om forventet relevans i OECD’s

modelbeskatningsoverenskomst vedrørende

indkomst og formue, dels princippet om loyalt

samarbejde i artikel 4 TEU og formålet med direktiv

2011/16, da fortolkes således, at den forventede

relevans af de oplysninger, som en medlemsstat har

udbedt sig hos en anden medlemsstat, i forhold til det

omhandlede beskatningstilfælde og det anførte

skattemæssige formål, udgør en betingelse, som

anmodningen om oplysninger skal overholde for at

udløse en pligt for den kompetente myndighed i den

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

anmodede medlemsstat til at efterkomme

anmodningen og for at legitimere et oplysningspåbud,

som denne træffer over for den tredjepart, som er i

besiddelse af oplysningerne? 5) Såfremt chartret

finder anvendelse på det foreliggende tilfælde, skal

artikel 1, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 2011/16,

sammenholdt med chartrets artikel 47, da fortolkes

således, at de er til hinder for en lovbestemmelse i en

medlemsstat, der generelt begrænser den

undersøgelse, som foretages af den kompetente

myndighed i sin egenskab af myndighed i den

anmodede stat, af gyldigheden af en anmodning om

oplysninger, til en kontrol af, om de formelle krav er

opfyldt, og at disse artikler pålægger retten inden for

rammerne af et for denne verserende søgsmål som

det, der er beskrevet i det tredje spørgsmål ovenfor,

at efterprøve overholdelsen af betingelsen om de

ønskede oplysningers forventede relevans i alle

henseender hvad angår deres sammenhæng med det

konkret omhandlede beskatningstilfælde, det

påberåbte skattemæssige formål og overholdelsen af

artikel 17, stk. 1, i direktiv 2011/16? 6) Såfremt

chartret finder anvendelse på det foreliggende

tilfælde, er chartrets artikel 47, stk. 2, da til hinder for

en lovbestemmelse i en medlemsstat, der udelukker

en prøvelse for den kompetente nationale ret i den

anmodede stat inden for rammerne af et for denne

verserende søgsmål som det, der er beskrevet i det

tredje spørgsmål ovenfor, af anmodningen om

oplysninger fremsat af den kompetente myndighed i

en anden medlemsstat, og kræver denne artikel, at

dette dokument fremlægges for den kompetente

nationale ret, og at den tredjepart, som er i besiddelse

af oplysningerne, gives adgang hertil, eller at dette

dokument på grund af dets fortrolige karakter

fremlægges for den kompetente nationale ret uden at

nævnte tredjepart gives adgang hertil, på betingelse af

at alle de vanskeligheder, som en sådan begrænsning

af rettigheder medfører for nævnte tredjepart, i

tilstrækkelig grad opvejes af den procedure, som

følges for den kompetente nationale ret?

C-529/15

Folk

1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader

(EUT L 143, s. 56), ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006

(EUT L 102, s. 15) og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/31 EF af 23. april 2009 (EUT

140, s. 114) (miljøansvarsdirektivet) også anvendes på

skader, der ganske vist er opstået efter den i

miljøansvarsdirektivets artikel 19, stk. 1, nævnte dato,

men som kan henføres til driften af et anlæg

(vandkraftværk), som blev godkendt og taget i drift

inden den nævnte dato, og som er omfattet af en

bevilling i overensstemmelse med lovgivningen på

vandområdet?

Miljø- og

Fødevareministeriet

10.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

C-128/15

Kongeriget Spanien mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Den anfægtede bestemmelse annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Rainer Typke mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: —Punkt 2 og 3 i domskonklusionen i

Rettens dom af 2. juli 2015 i sag T-214/13, Typke

mod Europa-Kommissionen, ophæves.—Den

afgørelse, der blev truffet af Europa-Kommissionens

Generalsekretariat i sag Gestdem 2012/3258,

annulleres.

— Kommissionen tilpligtes at betale appellantens

omkostninger både i første og i anden instans.

Hummel Holding

Under hvilke omstændigheder skal et juridisk

selvstændigt selskab med hjemsted i Unionen, som er

et datterdatterselskab af en virksomhed, som ikke selv

har hjemsted i EU, anses for denne virksomheds

»forretningssted« i den forstand, hvori dette udtryk er

anvendt i artikel 97, stk. 1, i Rådets forordning (EF)

nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker

(EUT L 78, s. 1)?

ERGO Poist’ovňa

1. Skal udtrykket »kontrakten mellem tredjemand og

agenturgiver ikke gennemføres« i artikel 11 i Rådets

direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om

samordning af medlemsstaternes lovgivning om

selvstændige handelsagenter (herefter »direktiv

86/653«) fortolkes således, at det omfatter a)

fuldstændig manglende gennemførelse af kontrakten,

og således også det tilfælde, hvor hverken

agenturgiver eller tredjemand end ikke delvist leverer

de i kontrakten fastsatte ydelser, eller b) også delvis

gennemførelse af kontrakten, og således eksempelvis

hvis den fastsatte omsætning ikke nås, eller i givet fald

hvis kontrakten ikke opretholdes i den fastsatte

periode? 2. Såfremt fortolkningen i litra b) i det første

spørgsmål er korrekt, skal artikel 11, stk. 2, i direktiv

86/653 da fortolkes således, at den klausul i

handelsagenturkontrakten, hvorefter agenten skal

tilbagebetale en forholdsmæssig del af sin provision,

såfremt kontrakten mellem agenturgiver og

tredjemand ikke gennemføres i det forventede

omfang, og navnlig i det i handelsagenturkontrakten

fastsatte omfang, ikke udgør en fravigelse til skade for

agenten? 3. Skal vurderingen i situationer som den i

hovedsagen omhandlede ved fastlæggelse af, hvorvidt

»omstændigheder, som kan tilregnes agenturgiveren«

som omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet led, i direktiv

86/653 foreligger, a) alene tage højde for de retlige

omstændigheder, som direkte har ført til kontraktens

ophør (eksempelvis såfremt tredjemand har undladt

at opfylde sine kontraktmæssige forpligtelser), b) eller

skal det også vurderes, hvorvidt disse retlige

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

11.01.17

C-491/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

11.01.17

C-617/15

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

12.01.17

C-48/16

Justitsministeriet

12.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

omstændigheder er resultatet af agenturgiverens

adfærd i retsforhold med nævnte tredjemand, idet

tredjemand som følge af denne adfærd har mistet

tilliden til agenturgiveren og i konsekvens heraf har

undladt at opfylde sin forpligtelse i henhold til

kontrakten med agenturgiveren?

T-189/14

Deza mod ECHA

Påstande: Det Europæiske Kemikalieagenturs

afgørelse af 24. januar 2014, vedrørende referencerne

AFA-C-0000004274-77-09/ F, AFA-C-0000004280-

84-09/F, AFA-C-0000004275-75-09/F og AFA-C-

0000004151-87-08/F, annulleres, og Det Europæiske

Kemikalieagentur tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

E.ON Biofor Sverige

1. Skal begreberne »massebalance« og »blanding« i

VE-direktivets artikel 18, stk. 1, fortolkes således, at

medlemsstaterne er forpligtede til at godkende handel

med biogas mellem medlemsstaterne via

sammenkoblede gasnet? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende, er den omhandlede

direktivbestemmelse i så fald forenelig med artikel 34

TEUF, selv om anvendelsen kan antages at virke

handelsbegrænsende?

New Wave CZ

Skal artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om

håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

fortolkes således, at det er i forbindelse med sager

vedrørende krænkelse af en intellektuel

ejendomsrettighed, såfremt en sagsøger, efter den

endelige afslutning af en sag, hvor det er blevet

fastslået, at en intellektuel ejendomsrettighed er blevet

krænket, i en særskilt sag søger oplysninger om

oprindelsen af og distributionskanalerne for varerne

eller tjenesteydelserne, der krænker den intellektuelle

ejendomsrettighed (eksempelvis med henblik på at

kunne foretage en præcis opgørelse af tabet og

efterfølgende søge erstatning for tabet)?

IRCCS - Fondazione Santa Lucia

1) Kan en national bestemmelse (som den i

hovedsagen omhandlede), som – for det første –

indeholder en definition af »energiintensive

virksomheder«, der er forenelig med definitionen i

direktiv 2003/96/EF, og – for det andet –

forbeholder denne type virksomheder incitamenter

hvad angår vederlag til dækning af de generelle

omkostninger for elsystemet (og ikke incitamenter

vedrørende beskatningen af energiprodukter og

elektricitet i sig) reelt henhøre under

anvendelsesområdet for dette direktiv? Hvis

spørgsmålet besvares bekræftende: 2) Er

fællesskabsretten, og navnlig artikel 11 og 17 i direktiv

2003/96/[EF], da til hinder for lovbestemmelser og

administrative procedurer (som dem, der gælder i den

italienske retsorden og er beskrevet inden for

Miljøstyrelsen

Dom

13.01.17

C-549/15

Energistyrelsen

18.01.17

C-427/15

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

18.01.17

C-189/15

Skatteministeriet

Energistyrelsen

Dom

18.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

rammerne af nærværende kendelse), hvorved man –

for det første – har valgt at indføre en ordning med

lempelser vedrørende forbruget af energiprodukter

(elektricitet) for »energiintensive« virksomheder i

henhold til den ovenfor anførte artikel 17 og – for det

andet – forbeholder »energiintensive« virksomheder i

fremstillingssektoren disse lempelser, idet

virksomheder i andre produktionssektorer udelukkes

fra denne ordning?

C-37/16

Swap

Sagen vedrører: 1 Leverer ophavsmænd, udøvende

kunstnere og andre rettighedshavere en ydelse som

omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, litra a), i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006

om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s.

1) til producenter og importører af båndoptagere og

andre lignende apparater samt tomme medier, hvoraf

kollektive forvaltningsorganisationer for førstnævntes

regning, men i eget navn, opkræver gebyrer for salg af

disse apparater og medier? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, handler kollektive

forvaltningsorganisationer da, når de opkræver

gebyrer for producenters og importørers salg af

apparater og medier, som afgiftspligtige personer som

omhandlet i artikel 28 i Rådets direktiv 2006/112/EF

af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1), der er

forpligtet til at dokumentere disse transaktioner med

en faktura som omhandlet i dette direktivs artikel 220,

stk. 1, nr. 1), der er udstedt til de pågældende

producenter og importører af båndoptagere og andre

lignende apparater samt tomme medier, og hvorpå

der er anført den moms, der skal betales på grundlag

af de opkrævede gebyrer, og skal ophavsmænd,

udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, når

gebyrerne fordeles til disse, dokumentere

modtagelsen af gebyrerne med en faktura med

angivelse af moms, der er udstedt til den

gebyropkrævende kollektive forvaltningsorganisation?

Stichting Brein

1) Foretager en administrator af et websted en

overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3,

stk. 1, i ophavsretsdirektivet, såfremt der ikke findes

beskyttede værker på administratorens websted, men

et system [som beskrevet nedenfor i punkt 1-13 og

30], hvorved meta-information om beskyttede

værker, der befinder sig på brugernes computere,

indekseres og kategoriseres, således at brugerne ved

hjælp heraf kan spore og up- og downloade de

beskyttede værker? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende: Er der i ophavsretsdirektivets

artikel 8, stk. 3, og artikel 11 i håndhævelsesdirektivet

hjemmel til at udstede et påbud til en sådan

mellemand, som omhandles i disse bestemmelser,

såfremt denne mellemmand gør det lettere for

tredjemand at udføre ophavsretskrænkelser på den

måde, der er beskrevet i spørgsmål 1?

Kulturministeriet

Dom

18.01.17

C-610/15

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

19.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

C-460/15

Schaefer Kalk

1. Er Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012

ugyldig og tilsidesætter den formålene med direktiv

2003/87/EF, for så vidt som den i artikel 49, stk. 1,

andet afsnit, bestemmer, at CO2, som ikke overføres

som omhandlet i artikel 49, stk. 1, første afsnit,

medregnes som udledt af anlægget, der har frembragt

CO2-mængden? 2. Er Kommissionens forordning

(EU) nr. 601/2012 ugyldig og tilsidesætter den

formålene med direktiv 2003/87/EF, for så vidt som

den i afsnit 10 i bilag IV bestemmer, at CO2, der

overføres til et andet anlæg til fremstilling af PCC

(udfældet kalciumkarbonat), medregnes som udledt af

anlægget, der har frembragt CO2-mængden?

Alytaus regiono atlieku tvarkymo centras

1. Hvad udgør et »flerårigt program« som omhandlet i

artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom)

nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af

De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser? 2.

Svarer projekter såsom projekt

2001/LT/16/P/PE/003: »Etablering af et system til

håndtering af affald for Alytus-regionen«, som blev

bevilget støtte ved Kommissionens beslutning nr.

PH(2001)5367 af 13. december 2001 om godkendelse

af foranstaltning 2001 LT 16 P PE 003, med senere

ændringer ved Kommissionens beslutning nr.

PH/2002/9380 af 23. december 2002, til begrebet et

»flerårigt program« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.

december 1995 om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser? 3. Såfremt det

andet spørgsmål besvares bekræftende, hvilket

tidspunkt skal anses som begyndelsestidspunktet for

forældelsesfristen for retsforfølgning i henhold til

artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom)

nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af

De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser?

National Roads Authority

Hvis et offentligretligt organ udøver en virksomhed,

såsom at give adgang til en vej mod betaling af en

vejafgift, og hvis der i medlemsstaten er private

organer, som opkræver vejafgifter på forskellige

betalingsveje i medfør af en aftale med den

pågældende offentlige myndighed i henhold til

nationale lovbestemmelser, skal artikel 13, andet led, i

Rådets direktiv 2006/112/EF da fortolkes således, at

det pågældende offentligretlige organ skal anses for at

konkurrere med de pågældende private

erhvervsdrivende, hvorfor det anses for at føre til

konkurrenceforvridning af en vis betydning, hvis det

offentligretlige organ behandles som en ikke-

afgiftspligtig person, uanset de forhold, at (a) der ikke

er og ikke kan være nogen aktuel konkurrence mellem

det offentligretlige organ og de pågældende private

erhvervsdrivende, og (b) der ikke er nogen beviser

for, at der er nogen realistisk mulighed for, at en

privat erhvervsdrivende kunne komme ind på

Energistyrelsen

Dom

19.01.17

C-436/15

Finansministeriet

19.01.17

C-344/15

Erhvervsministeriet

Dom

19.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

markedet for opførelse og drift af en betalingsvej, der

ville konkurrere med den af det offentligretlige organ

drevne betalingsvej? Hvis der ikke foreligger en

formodning, hvordan skal det da afgøres, om der er

konkurrenceforvridning af en vis betydning [org. s.

11] i den i artikel 13, andet led, i Rådets direktiv

2006/112/EF omhandlede forstand?

C-282/15

Queisser Pharma

1. Skal artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt

med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om

generelle principper og krav i fødevarelovgivningen,

om oprettelse af Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer

vedrørende fødevaresikkerhed fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning, der forbyder

fremstilling, behandling eller markedsføring af et

kosttilskud med aminosyrer (her: L-histidin),

medmindre der på visse yderligere faktiske betingelser

meddeles en tidsbegrænset dispensation hertil efter

den nationale myndigheds skøn? 2. Følger det af

opbygningen af artikel 14, 6, 7, 53 og 55 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper

og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om

procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, at

nationale forbud mod enkelte fødevarer eller

fødevareingredienser kun må udstedes på de deri

nævnte betingelser, og er dette til hinder for en

national lovgivning som beskrevet under 1.? 3. Skal

artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om

tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre

stoffer til fødevarer fortolkes således, at den er til

hinder for en national lovgivning som beskrevet

under 1.?

Justice & Environment mod Kommissionen

Påstande: — Den afgørelse, der blev truffet af

Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Miljø,

den 19. august 2015, referencenummer Ref GestDem

nr. 2015/4284, hvorved der blev givet afslag på en

begæring om aktindsigt, og den afgørelse, der blev

truffet af generalsekretæren på Europa-

Kommissionens vegne den 15. oktober 2015,

referencenummer Ares(2015)4311297, hvorved der

blev givet afslag på en genfremsat begæring, erklæres

ugyldige.

— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Almaz-Antey mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 af 13.

marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP

om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der

underminerer eller truer Ukraines territoriale

integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 70, s.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

19.01.17

T-727/15

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

23.01.17

T-255/15

Udenrigsministeriet

Dom

25.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

47) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

2015/427 af 13. marts 2015 om gennemførelse af

Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive

foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller

truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og

uafhængighed (EUT L 70, s. 1) annulleres, for så vidt

som disse foranstaltninger finder anvendelse på

sagsøgeren.

C-679/15

Ultra-Brag

1. Skal artikel 202, stk. 3, første led, i Rådets

forordning (EF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om

indførelse af en EF-toldkodeks (herefter

»toldkodeksen«) fortolkes således, at en juridisk

person i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3,

første led, som den person, der foretager en indførsel,

bliver debitor for toldskylden, hvis en [org. s. 2] af

den juridiske persons medarbejdere, som ikke er dens

retlige repræsentant, inden for rammerne af sine

kompetencer har givet anledning til den ikke

forskriftsmæssige indførsel? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: Skal toldkodeksens

artikel 202, stk. 3, andet led, da fortolkes således, at a)

en juridisk person (også) har medvirket til den ikke

forskriftsmæssige indførsel, hvis en af dens ansatte,

som ikke er dens retlige repræsentant, inden for

rammerne af sine kompetencer har deltaget i denne

indførsel og b) den subjektive betingelse »som vidste

eller med rimelighed burde have vidst« med hensyn til

juridiske personer, der har medvirket til den ikke

forskriftsmæssige indførsel, skal vurderes i forhold til

den fysiske person, som hos den juridiske person var

beskæftiget med sagen, 3. Såfremt det første eller det

andet præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:

Skal toldkodeksens artikel 212a da fortolkes således,

at bedømmelsen af, om debitors adfærd giver

anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde

eller åbenbar forsømmelighed, i forbindelse med

juridiske personer udelukkende skal foretages på

grundlag af den juridiske persons henholdsvis dens

organers adfærd, eller skal adfærden hos en fysisk

person, som er ansat hos den juridiske person og

inden for rammerne af sine opgaver behandler sagen,

tilregnes den juridiske person?

BAWAG

1) Skal artikel 41, stk. 1, sammenholdt med artikel 36,

stk. 1, i direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i

det indre marked 2 (betalingstjenestedirektivet)

fortolkes således, at en oplysning (i elektronisk form),

der sendes fra banken til kundens e-mail-postkasse

inden for rammerne af online-banking (e-banking),

hvorved kunden efter at have logget på e-banking-

webstedet kan få adgang til denne oplysning ved at

klikke på den, meddeles kunden på et varigt medium?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal betalingstjenestedirektivets artikel 41, stk. 1,

sammenholdt med artikel 36, stk. 1, fortolkes således,

at det i et sådant tilfælde forholder sig således, a) at

Skatteministeriet

Dom

25.01.17

C-375/15

Finansministeriet

Finanstilsynet

Dom

25.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

oplysningen fra banken ganske vist stilles til rådighed

på et varigt medium, men ikke meddeles kunden, idet

den blot gøres tilgængelig for kunden, eller b) at der i

det hele taget blot er tale om, at oplysningen gøres

tilgængelig uden anvendelse af et varigt medium?

C-367/15

Stowarzyszenie Olawska

Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om

håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

(EUT L 157[, s.] 45) fortolkes således, at en indehaver

af ophavsrettigheder, der er genstand for krænkelse,

kan kræve erstatning i henhold til almindelige

ophavsretlige principper for den skade, som den

pågældende har lidt, eller betaling af et beløb, der

svarer til det dobbelte eller i tilfælde af forsætlig

krænkelse [org. s. 2] det tredobbelte af det passende

vederlag, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at

der er lidt et tab, og at der foreligger årsagsforbindelse

mellem det forhold, der har forvoldt krænkelsen af

ophavsrettigheden, og det lidte tab, når det fremgår af

artikel 13 i direktiv 2004/48, at retten fastsætter

erstatningen under hensyntagen til de aspekter, der er

nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), og at den

udelukkende som et alternativ, når det er

hensigtsmæssigt, kan fastsætte erstatningen til et fast

beløb på grundlag af de elementer, der er nævnt i

direktivets artikel 13, stk. 1, litra b)? Er det i

overensstemmelse med direktivets artikel 13 på

begæring af den berørte part at tildele erstatning med

et fast beløb, der er fastsat på forhånd, og som udgør

det dobbelte eller det tredobbelte af det passende

vederlag, når der henses til, at det fremgår af 26.

betragtning til direktivet, at direktivets formål ikke er

at indføre en pligt til at fastsætte en erstatning, der har

karakter af straf?

Banco Primus

Sagen vedrører: Det første spørgsmål: 1) Skal fjerde

overgangsbestemmelse i lov nr. 1/2013 fortolkes

således, at den ikke må udgøre en hindring for

forbrugerbeskyttelsen? 2) Er det i henhold til direktiv

93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6, stk. 1,

og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre

beskyttelsen af forbrugere og brugere i

overensstemmelse med ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet muligt for en forbruger at

klage over et urimeligt kontraktvilkår efter udløbet af

den i national ret fastsatte frist for indgivelse af

sådanne klager, således at den nationale ret skal prøve

sådanne vilkår? 3) Skal den nationale ret i henhold til

direktiv 93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6,

stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre

beskyttelsen af forbrugere og brugere i

overensstemmelse med ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet af egen drift vurdere, om et

vilkår er urimeligt, og dernæst fastlægge følgerne

heraf, selv om den tidligere har truffet en modsat

afgørelse eller har afvist at foretage en sådan

Kulturministeriet

Dom

25.01.17

C-421/14

Justitsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

26.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

vurdering, og der var tale om endelige afgørelser i

henhold til national procesret? Det andet spørgsmål:

4) Kan forholdet mellem kvalitet og pris påvirke

vurderingen af, om mindre væsentlige kontraktvilkår

er urimelige? Skal der i forbindelse med en sådan

indirekte kontrol af disse vilkår, tages hensyn til de

prisbegrænsninger, der er fastsat i national ret? Kan

bestemmelser, som abstrakt set er gyldige, miste deres

gyldighed, såfremtdet fastslås, at prisen for

transaktionen er for høje sammenlignet med

markedsprisen? Det tredje spørgsmål: 5) Er det i

henhold til artikel 4 i direktiv 93/13 muligt at tage

hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter

aftalens indgåelse, såfremt en gennemgang af national

ret viser, at dette er muligt? Fjerde spørgsmål: Skal

LEC’s artikel 693, stk. 2, (Ley de Enjuiciamiento

Civil) (den civile retsplejelov), som ændret ved lov

1/2013, fortolkes således, at den ikke må udgøre en

hindring for beskyttelsen af forbrugernes interesser?

7) I overensstemmelse med direktiv 93/13, herunder

navnlig dets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og

med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og

brugere i overensstemmelse med

ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, skal

en national domstol, som fastslår, at der foreligger et

urimeligt kontraktvilkår om førtidig ophævelse,

betragte vilkåret, som om det ikke var aftalt, og drage

konsekvenserne heraf, også selv om den

erhvervsdrivende har ventet i det tidsrum, der som

minimum er foreskrevet i den nationale retsforskrift?

C-13/16

Rigas satiksme

Skal formuleringen »behandlingen er nødvendig, for

at [...] den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem

oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim

interesse« som omhandlet i artikel 7, litra f), i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.

oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger fortolkes

således, at det nationale politi skal videregive de

personoplysninger til Rīgas satiksme, som

sidstnævnte har anmodet om, idet de er nødvendige

for at kunne anlægge et civilt søgsmål? Berøres

besvarelsen af dette spørgsmål af den omstændighed,

således som det fremgår af sagsakterne, at den

taxapassager, hvis personoplysninger forsøges

indhentet af Rīgas satiksme, var mindreårig på

ulykkestidspunktet?

Frankrig mod Kommissionen (appel)

Påstande: Den Europæiske Unions Rets dom af 30.

april 2015 i sag T-259/13, Frankrig mod

Kommissionen ophæves delvist. Domstolen træffer

selv endelig afgørelse i tvisten, og Kommissionens

gennemførelsesafgørelse nr. 2013/123/EU om

udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske

Udviklings- og Garantifond for Landbruget

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

26.01.17

C-373/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

26.01.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 273: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-17

(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt

som den udelukker visse udgifter afholdt af Den

Franske Republik i forbindelse med akse 2 i

landbrugsudviklingsprogrammet for Frankrig for

regnskabsårene 2008 og 2009, eller sagen hjemvises til

fornyet behandling ved Retten.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes