EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 44. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 23. september

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Christina Egelund (LA), Søren

Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Zenia Stampe (RV).

erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og energi-, forsy-

nings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3485 (konkurrenceevne) den 29. september 2016

Erhvervs- og vækstministeren

ville forelægge tre sager på dagsordenen for det kom-

mende rådsmøde for konkurrenceevne den 29. september 2016 til orientering. Derudover

forelagde han to sager, som ikke var på dagsordenen, med henblik på tidligt forhandlings-

oplæg. De to sager drejede sig om geoblokering og forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

Begge sager er en del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj 2016. Indholdet

i e-handelspakken var som bekendt genstand for en teknisk gennemgang i Erhvervsudval-

get den 1. september, hvor Europaudvalget også var inviteret. Begge sager blev prioriteret

af det slovakiske formandskab, som arbejdede for at få vedtaget en generel indstilling for

begge forslag på rådsmødet i november.

1304

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

1. Forordning om geoblokering



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0289

Rådsmøde 3485

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0289

–

bilag 2 (Kopi af ERU alm. del

–

bilag 357:

Henvendelse af 26/8-16 fra Dansk Erhverv og FDIH om

Kommissionen forslag om geoblocking)

EUU alm. del (15)

–

bilag 870 (internt) (baggrundspapir til brug

for møde med kommissær Ansip 16/9-16)

EUU KOM (2016) 0289 - svar på spm. 1 om, hvorvidt

virksomheder, der i dag blokerer for handel med kunder i f.eks.

Danmark i situationer, hvor de pågældende virksomheder når

grænsen for, hvornår der skal svares dansk moms, vil kunne

opretholde denne praksis efter en evt. ikrafttrædelse af e-

handelspakken, fra erhvervs- og vækstministeren (omdeles på

mødet)

EUU KOM (2016) 0289 - svar på spm. 2 om, hvorvidt det i dag er

lovligt for netbutikker at blokere for handel med kunder i for

eksempel Danmark, når de pågældende virksomheder når

grænsen for, hvornår der skal svares dansk moms, fra erhvervs-

og vækstministeren (omdeles på mødet)

EUU alm. del (15)

–

bilag 895 (Kopi af ERU alm. del - svar på

spm. 282 (omdeles på mødet))

EUU alm. del (15)

–

bilag 896 (Kopi af ERU alm. del - svar på

spm. 283 (omdeles på mødet))

EUU alm. del (15)

–

bilag 897 (Kopi af ERU alm. del - svar på

spm. 284 (omdeles på mødet))

EUU alm. del (15)

–

bilag 898 (Kopi af ERU alm. del - svar på

spm. 285 (omdeles på mødet))

EUU alm. del (15)

–

bilag 899 (Kopi af ERU alm. del - svar på

spm. 273 (omdeles på mødet))

EU-note (15)

–

E 49 (notat af 2/6-16 om det digitale indre

marked)

EUU alm. del (15)

–

bilag 892 (internt) (kommenteret dagsorden)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er forordningen om imø-

degåelse af geografisk blokering

–

i daglig tale geoblokeringsforslaget. Sagen forelægges

som nævnt til tidligt forhandlingsoplæg. Forslaget skal gøre det lettere at e-handle på tværs

af grænserne i EU, så europæiske forbrugere og virksomheder i højere grad vil få adgang

til et større udvalg af varer og tjenesteydelser. Det skal ske ved at forhindre forskelsbehand-

ling, der direkte eller indirekte er baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. For-

målet er med andre ord, at en forbruger fra et andet EU-land skal kunne handle på samme

vilkår som hjemlandets forbrugere

–

hverken værre eller bedre.

1305

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Regeringen støtter generelt op om Kommissionens strategi for det digitale indre marked,

og vi støtter også det overordnede formål med forslaget om at gøre det lettere at e-handle

på tværs af grænserne i det indre marked. Geoblokeringsforslaget indeholder dog både gode

og mindre gode elementer. Jeg skal ærligt erkende, at geoblokeringsforslaget ikke er det

forslag, vi havde håbet på, og at der er en række uklarheder, som vil skulle afklares og

præciseres i forhandlingerne. Disse uklarheder knytter sig særlig til forslagets indførelse af

en salgspligt uden leveringspligt for varer. Jeg vender tilbage til det senere, men jeg vil

gerne understrege, at regeringen gerne så dette element udgå af forslaget, og det vil rege-

ringen også arbejde for.

Når det er sagt, indeholder forslaget også positive elementer. De omhandler bl.a. øget gen-

nemsigtighed for forbrugerne og tiltag imod forskelsbehandling på grund af nationalitet i for-

bindelse med salg af tjenesteydelser som f.eks. billeje i andre lande. Alt i alt arbejder regerin-

gen derfor for at lande en balanceret løsning, som tager højde for både virksomhedernes fri-

hed til at drive deres forretning, og forbrugernes mulighed for at træffe velinformerede valg,

når de handler online. Og man må nok erkende, at e-handel er kommet for at blive.

Jeg vil nu gennemgå forslagets indhold og regeringens holdning til det nærmere. Forslag-

et er bygget op omkring tre centrale elementer. Det drejer sig om,

1) at skabe mere gennemsigtighed for forbrugere og virksomheder, som handler online, ved

at forbyde begrænsninger af adgangen til f.eks. hjemmesider, og

2) at europæiske forbrugere og virksomheder i tre specifikke situationer, uanset nationalitet,

bopæl eller hjemsted, som udgangspunkt skal have ret til at handle på samme vilkår som

lokale kunder

–

hverken bedre eller dårligere.

3) at virksomheder ikke må anvende forskellige betalingsbetingelser på grund af kundens na-

tionalitet, bopæl eller hjemsted.

Lad mig starte med det første element om gennemsigtighed.

Forslaget indeholder et forbud mod at blokere eller begrænse adgangen til hjemmesider

eller applikationer på baggrund af nationalitet, bopæl eller hjemsted. Det er f.eks., når man

søger på en engelsk hjemmeside og bliver omdirigeret til en side med danske priser

–

enten med det samme via IP-adressen, eller når man indtaster adresse eller lignende.

Det betyder, at det fortsat vil være muligt for virksomhederne at målrette tilbud og have

forskellige hjemmesider, der er tilpasset bestemte markeder med hensyn til sprog, vare-

sortiment m.v., men at det kun vil være tilladt at omdirigere kunder til lokale undersider,

hvis kunden har givet et aktivt samtykke.

Regeringen støtter det overordnede formål om at skabe mere gennemsigtighed for forbrugere

og virksomheder, ved at de kan tilgå forskellige hjemmesider. Men det er afgørende, at løs-

ningen med hensyn til f.eks. samtykke ikke resulterer i unødige byrder for virksomheder.

1306

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Jeg går nu videre til det andet element i forslaget. Det handler som nævnt om, at alle eu-

ropæiske kunder skal have ret til at handle på samme vilkår, herunder pris, betalings- og

leveringsbetingelser, som lokale kunder. Det gælder i tre situationer:

Den første situation er den salgspligt uden leveringspligt, jeg nævnte tidligere. Her er det

hensigten, at kunden skal have ret til at købe en vare på de samme vilkår som lokale kun-

der, så længe vedkommende selv afhenter varen eller arrangerer fragten. Det betyder, at

en tysker, der ønsker at købe en racercykel i en dansk netbutik, selv skal arrangere trans-

porten til Tyskland eller afhente den i Danmark. Kommissionen har oplyst, at der ikke vil

være krav om, at kunder skal kunne afhente varen i en fysisk butik eller på et lager, hvis

netbutikken ikke allerede tilbyder den mulighed.

Vi ved, at der

–

særlig i erhvervslivet

–

er en stor bekymring for de praktiske konsekvenser

af den foreslåede salgspligt for varer. Det gør selvfølgelig indtryk på mig, når erhvervsorgani-

sationerne opfordrer til at fjerne salgspligten for varer. Regeringen er opmærksom på de kri-

tikpunkter, som erhvervsorganisationerne har rejst, herunder med hensyn til moms, fortry-

delsesret og reklamationsbehandling.

Salgspligten i forslagets nuværende form kan give anledning til spørgsmål om forholdet til

anden EU-regulering. Regeringen vil derfor arbejde for at fjerne salgspligten for varer.

Derudover er det en prioritet, at reglerne er nemme at overholde og håndhæve. Regeringen

lægger derfor vægt på, at virksomhedernes forpligtelser, forbrugernes rettigheder og forhol-

det til anden EU-regulering fremgår tydeligt af forordningen, så der er klarhed om, hvilke regler

der gælder.

Omvendt glæder jeg mig over, at forslaget ikke indeholder en leveringspligt. Det ville have

været særlig byrdefuldt for virksomhederne. Regeringen lægger derfor vægt på, at der ikke

indføres en leveringspligt i bestemmelsen om salg af varer.

Den anden situation, hvor europæiske kunder skal have ret til at handle på samme vilkår

som lokale kunder, er ved salg af elektronisk leverede tjenesteydelser såsom cloudtjene-

ster, datalagring og webhosting. En vigtig undtagelse er her, at reglerne ikke gælder for

elektronisk leverede tjenesteydelser, som er ophavsretligt beskyttet. Der vil altså ikke med

forslaget være pligt til at sælge f.eks. musikstreaming eller e-bøger, som er ophavsretligt

beskyttede.

Regeringen støtter denne undtagelse af materiale, som er ophavsretligt beskyttet.

Den tredje situation, hvor europæiske kunder skal have ret til at handle på samme vilkår

som lokale kunder, er, når tjenesteydelser som hotelophold, biludlejning og billetter til for-

lystelsesparker leveres fysisk i det EU-land, hvor sælger opererer, men hvor kunden hver-

ken er statsborger eller bor.

1307

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Regeringen støtter, at forskelsbehandling i disse situationer bliver forbudt, så en dansker

f.eks. ikke i fremtiden skal betale mere end en franskmand for en helt identisk udlejningsbil,

som afhentes samme sted.

Blot for at opsummere: Der er altså tre situationer, som er omfattet af elementet om, at man

skal kunne handle på samme vilkår som lokale: køb af varer, køb af elektroniske tjeneste-

ydelser og køb af fysiske tjenesteydelser.

Det sidste element i forslaget omhandler betalingsbetingelser. Virksomheder må ikke an-

vende forskellige betingelser på baggrund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted i

forbindelse med betaling. Forslaget medfører ikke et krav om at tage imod en ny betalings-

form, som man ikke tager imod i forvejen. Det er stadig ok kun at tage imod dankort på sin

hjemmeside.

Regeringen støtter formålet om, at man hverken må diskriminere på baggrund af kundens

nationalitet, bopæl eller hjemsted i forbindelse med betaling.



Afslutningsvis vil jeg opsummere regeringens holdning til geoblokeringsforslaget. Regeringen

støtter det overordnede formål om at gøre det lettere at e-handle på tværs af grænserne i

det indre marked,

støtter, at der skabes mere gennemsigtighed for europæiske forbrugere og virksomheder,

som handler online,

arbejder for, at forslaget ikke resulterer i øgede omkostninger eller unødige byrder for virk-

somheder,

lægger vægt på, at virksomhedernes forpligtelser, forbrugernes rettigheder og sammen-

hængen til anden EU-regulering fremgår klart af forordningens bestemmelser,

arbejder for at fjerne salgspligten for varer,

lægger vægt på, at der ikke indføres en leveringspligt i bestemmelsen om salg af varer,

lægger vægt på, at forslaget ikke giver mulighed for yderligere brug af forretningsmodeller,

hvor der systematisk drages fordel af medlemsstaternes forskellige afgifts- og momssatser,

støtter, at udbud af ophavsretslige elektroniske tjenesteydelser ikke er omfattet af forslaget.

Rasmus Nordqvist

forstod på ministeren, at man ville arbejde for at få salgspligten ud,

men i samlenotatet stod der, at regeringen ville arbejde på at få afklaret konsekvenserne.

Det lød som to forskellige ting, og salgspligten var et ret centralt element i det digitale indre



1308

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

marked. Han spurgte også, om ministeren havde indtryk af, om andre lande delte Dan-

marks holdning.

Søren Søndergaard

mente, at ministerens messende måde at fremlægge forslaget på fik

det til at virke helt uskyldigt. Men det var jo store emner. I samlenotatet stod der,

at ”det

kan give øget incitament for handel fra medlemsstaterne med lavere momssats og dermed

resultere i et mindre provenu til den danske statskasse.”

Der fandtes mere end nok social

dumping allerede, også i kraft af grænsehandelen. Forslaget ville åbne op for elektronisk

social dumping, både med hensyn til løn og arbejdsvilkår og med hensyn til afgifter. Hvor

dyrt ville det blive? Han henviste til grænsehandelen, hvor man var blevet tvunget til at

sætte afgiften ned på sodavand, fordi folk ellers bare ville købe dem i Tyskland. I samleno-

tatet stod der, at forslagets effekt var

”behæftet med stor usikkerhed”, og at ”omfanget af

mindreprovenuet vil afhænge af, hvor udbredt

denne forhandlingsmodel bliver.”

Søren

Søndergaard så forslaget som et digegennembrud, der ikke kunne rulles tilbage. E-handlen

vil næppe blive mindre med årene. På et tidspunkt vil der blive et pres på danske afgifts-

satser, og det vil medføre pres på danske lønninger. Det var den udvikling, der var til dis-

kussion nu. Han efterlyste en principiel holdning.

Søren Søndergaard var glad for, at regeringen ville arbejde for, at forslaget ikke giver mu-

lighed for yderligere brug af forretningsmodeller, hvor der systematisk drages fordel af med-

lemsstaternes forskellige afgifts- og momssatser. Ministeren lagde dog ikke afgørende

vægt på det. For Enhedslisten var det afgørende, at der blev lagt afgørende vægt på det.

Danmark skulle under ingen omstændigheder bidrage til at åbne op for den slags forret-

ningsmodeller. Det handlede om social dumping, og der skulle være klare meldinger. Hvad

forventede man at det ville koste?

Kenneth Kristensen Berth

delte langt hen ad vejen Søren Søndergaards bekymringer.

Geoblokeringsforslaget var absurd, fordi det landede mellem to stole. Man kunne have

varetaget forbrugernes interesse og indføre en leveringspligt, eller man kunne have vare-

taget erhvervslivets interesse og helt have droppet forslaget. Nu havde man valgt en salo-

monisk løsning, der gør det mere besværligt for forbrugerne, fordi man måske godt kan

købe et produkt, men ikke få det leveret, og måske er det endda forbudt at indføre

–

som

f.eks. møbler fra Storbritannien med flammehæmmere, som er ulovlige i Danmark. Samti-

dig pålægger forslaget virksomhederne en mærkværdig salgspligt. Hvis en virksomhed

gerne vil tjene penge, skal den nok finde de markeder, hvor den kan det. Salgspligten var

et underligt ovegreb på det frie marked. Man kalder det et spørgsmål om diskrimination af

europæiske borgere, som skal kunne handle på samme vilkår. Men det gør forslaget heller

ikke op med. Ifølge svarene på de spørgsmål, Kenneth Kristensen Berth havde stillet på

baggrund af den tekniske gennemgang, kan en virksomhed nøjes med at levere til f.eks.

fem europæiske lande. Og der var jo stadig ikke leveringspligt i alle lande. Det var en de

facto diskrimination. Der var også spørgsmålet om den danske momstærskel, som nogle

firmaer lovligt nøjes med at sælge op til. Det duede heller ikke. Der var ingen vindere, kun

tabere, og Dansk Folkeparti kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

1309

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Christina Egelund

syntes, det var inspirerende, at Søren Søndergaard talte om, at sæn-

kelse af skatte og afgifter kunne blive nødvendigt i en globaliseret, samhandlende verden.

Det var hun enig i. Liberal Alliance kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Hvis man har

en butik må man selv bestemme, hvem og hvor man sælger til. Hvis man har en fysisk

butik i Hjørring, skal man heller ikke pålægges at åbne en i Haderslev.

Christina Egelund spurgte til regeringens ambitionsniveau med hensyn til at få salgspligten

ud. Erhvervsudvalget havde dagen før modtaget et svar på et spørgsmål stillet af Morten

Bødskov om, at regeringen vil arbejde for at få salgspligten ud af forslaget. Man mener det

åbenbart ikke så meget, at man vil lægge afgørende vægt på det.

Jan E. Jørgensen

sagde, at Venstre også mener, at e-handel er kommet for at blive, og

at det kun bliver større. Hans egen 16-årige datter købte nærmest ingenting i fysiske butik-

ker, og det var prisen

–

ikke graden af forbrugerbeskyttelse i e-butikkernes hjemlande

–

hun undersøgte, når hun skulle købe noget. Danske firmaer vil få mindre og mindre del i e-

handelen, med mindre man stopper med at overimplementere og trække krav ned over

dansk erhvervsliv, som konkurrenterne ikke stiler, og som sjældent giver forbrugerne afgø-

rende fordele. Handel bliver mere og mere global, og Comecon genopstår næppe.

Jan E. Jørgensen spurgte, hvad det i praksis ville betyde, at

”regeringen

lægger vægt på,

at forslaget ikke giver mulighed for yderligere brug af forretningsmodeller, hvor der syste-

matisk drages fordel af medlemsstaternes forskellige afgifts- og momssatser.”

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at salgspligten var et nøgleelement i forslaget, og

derfor ville det være vanskeligt at fjerne det. Hvis man lagde afgørende vægt på det, ville

man definitivt være ude af forhandlingerne, og det var stadig tidligt i processen. Regerin-

gens holdning var, at salgspligten skal væk, men det var også vigtigt ikke at isolere sig.

Han havde ikke haft lejlighed til at danne sig et overblik over de andre landes positioner.

Det ville man få et bedre blik for i løbet af det næste stykke tid.

Ministerens svar på Søren Søndergaards spørgsmål om momsprovenuet var baseret på

SKAT’s oplysninger. Størrelsen på mindreprovenuet afhang af, hvor udbredt handelsfor-

men bliver. Forslaget ville ikke ændre de danske momsregler. Bestemmelserne i forslaget

om leveringspligt aktualiserede den problemstilling, at der ikke skal betales dansk moms

af varer købt i udlandet, som ikke længere leveres af sælgeren til Danmark. Ministeren

kunne ikke sætte kroner og ører på spørgsmålet med det samme, men tilbød at vende

tilbage med et skriftligt svar med flere oplysninger fra Skatteministeriet

–

også med et svar

på Jan E. Jørgensens spørgsmål.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at forslaget efter hans mening indeholdt

flere fordele end ulemper. Han mente ikke, at det i bund og grund var et slag i luften, men

derimod at det ville få en effekt for de europæiske forbrugere. Der var dog stadig en lang

række uklarheder i det fremlagte forslag. De forelagde det så tidligt i processen, så man

kunne få det drøftet fra begyndelsen. Det gav også mulighed for at komme tilbage.

1310

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Ministeren svarede Christina Egelund, at der var tale om en politisk uenighed.

Rasmus Nordqvist

var stadig forvirret over, om regeringen vil fjerne salgspligten eller bare

afklare konsekvenserne, som der stod i samlenotatet. Han så forslaget som godt for for-

brugerne. De store virksomheder kunne ikke bare bestemme, hvordan priserne skulle fast-

sættes rundt omkring, hvis forbrugerne kunne købe en vare et andet sted.

Søren Søndergaard

var enig i, at der ikke var tale om nye momsregler

–

men man kunne

overveje at opkræve moms af ting købt i udlandet. Det handlede om, hvilke konsekvenser

forslaget ville få for momsprovenuet med de eksisterende momsregler. Der var tre måder

at opretholde velfærdsstaten på: selskabsskatter, som løbende er blevet sænket, person-

skatter

–

som regeringen for topskattens vedkommende vil sætte ned

–

og moms. Nu sad

man med et forslag, som regeringen skrev ville få negative konsekvenser for momsindtæg-

terne. Alligevel havde regeringen ingen overvejelser om beløbet. Det var betænkeligt. Man

risikerede efterfølgende at skulle reparere, f.eks. ved at sætte den danske momssats ned,

men hvor skulle pengene til velfærd så komme fra? Det gør ikke Danmark rigere, at man

køber sine varer i udlandet. Måske var det en stor sag, måske drejede det sig bare om et

par millioner. Men uden ministerens forklaring på de økonomiske konsekvenser kunne En-

hedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.

Jan E. Jørgensen

sagde, at Christina Egelunds eksempel var en falsk problemstilling.

Forslaget svarede til, at man har en butik i Brønderslev og ikke må sige, at man kun vil

sælge til folk fra Brønderslev. Virksomheder på internettet opdeler kun markedet for at

kunne differentiere prisen. Man laver heller ikke jydepriser og københavnerpriser. Det

handlede om at få et ægte åbent digitalt marked.

Jan E. Jørgensen spurgte, om partierne, som var imod forslaget, også var imod det på

området for serviceydelser. Og kan butikken ikke fraskrive sig ansvaret, hvis en dansk for-

bruger f.eks. køber en sofa i Storbritannien med brandhæmmere, der er ulovlige i Danmark,

og ikke får den leveret af butikken, men selv arrangerer leveringen?

Man kunne også forestille sig, at danske e-handelsvirksomheder fik overskud på grund af

forslaget. Man har valgt at lægge sig på det højeste niveau med hensyn til moms og afgifter.

Det var måske ikke så smart på den lange bane i et globaliseret samfund.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om det var rigtig forstået, at hvis man leverer over en

vis tærskelværdi til Danmark, skal man betale moms i Danmark, men at man slipper, hvis

bare man ikke selv leverer varerne til Danmark. Det gav en alvorlig risiko for, at virksom-

heder ville få tredjemænd til at stå for det, så de undgår at blive momspligtige. Det kunne

for alvor komme til at koste. Hvordan definerer man, hvornår en virksomhed står for leve-

ringen? Kan en virksomhed f.eks. formidle kontakt til en anden virksomhed, der leverer,

eller skal den holde sig helt udenfor?

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at Kenneth Kristensen Berths eksempel allerede

gjaldt i dag. Det arbejder Skat allerede for at forhindre. Han kunne oversende et notat om

1311

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

det, som SKAT lavede for længe siden, da han selv var skatteminister. Hvis man skulle

løse udfordringen med momsproblemet, skulle man lukke grænserne og forbyde e-handel.

Men det ville Venstre altså ikke. Ministeren bekræftede, hvad Jan E. Jørgensen havde

sagt. Det var en falsk problemstilling, Christina Egelund nævnte. Det handlede om, at hvis

man har en butik i Brønderslev, skal man også sælge til forbrugere fra Hjørring. Det var

vigtigt, at forbrugerne får bedre muligheder end i dag.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at man vil arbejde for, at salgspligten ikke skal

gælde. Men den ville næppe blive trukket ud, for den var det centrale i forslaget. Hvis man

lagde afgørende vægt på det, ville man slet ikke kunne få indflydelse i forhandlingerne.

Regeringen vurderede, at det ville gavne forbrugerne mere, at man var med, end hvis man

placerede sig på sidelinjen fra starten. Det var afgørende. Nogle af virksomhedernes be-

kymringer tog han også hensyn til. Men det kommer for alvor de europæiske forbrugere til

gavn. Derfor støttede regeringen det.

Rasmus Nordqvist

sagde, at salgspligten var afgørende, fordi den beskytter forbrugerne

mod de store internationale forretninger, der kan spekulere i, hvilken pris de sælger varerne

til i de forskellige lande. Han var blevet klogere på, at det netop var en belysning af konse-

kvenserne, der blev lagt op til. Alternativet kunne derfor støtte forhandlingsoplægget, som

var meget afbalanceret med hensyn til fordele og ulemper på et komplekst område. E-

handel kan man jo ikke komme uden om, så man må indrette det europæiske marked efter

det. Det var fornuftigt. Kommissionens udspil går et stykke af vejen. Bærbare devices ville

ændre mange forretnings- og salgsmodeller.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1312

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

2. Forordning om samarbejde om forbrugerbeskyttelse



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0283

Rådsmøde 3485

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2016) 0283

–

bilag 2 (kopi af ERU alm. del

–

bilag 372:

præsentationer fra teknisk gennemgang af e-handelspakken den

1/9-16)

EU-note (2015-16)

–

E 49 (notat af 2/6-16 om det digitale indre

marked)

EUU alm. del (15)

–

bilag 892 (internt) (kommenteret dagsorden)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den anden sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er

revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet. Forslaget er

–

ligesom geo-

blokeringsforslaget

–

en del af Kommissionens e-handelspakke. I modsætning til geobloke-

ringsforslaget er der dog ikke tale om en ny forordning, men derimod en revision af eksiste-

rende lovgivning. Forslaget har til formål at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af for-

brugerlovgivningen. Det skal ske, ved at håndhævelsesmyndighederne skal have nye og flere

beføjelser til at stoppe virksomheders grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerlovgiv-

ningen. I Danmark er Forbrugerombudsmanden håndhævelsesmyndighed. Særlig i takt med

forbrugernes stigende onlinehandel er antallet af overtrædelser steget. Kommissionen vil

derfor med forslaget introducere nye håndhævelsesmekanismer og instrumenter, der skal

effektivisere det nuværende samarbejde mellem håndhævelsesmyndighederne i EU.

Jeg vil nu kort gennemgå indholdet og regeringens holdning til forordningsforslaget. Et helt

centralt element i forslaget er, at det er de enkelte landes håndhævelsesmyndighed-er, der

er ansvarlige for håndhævelsen. Sådan er det nu, og sådan vil det være fremover.

Forslaget har fire fokusområder:

1. Styrkelse af det nuværende princip om gensidig bistand

2. Mere videndeling

3. Nye minimumsbeføjelser for håndhævelsesmyndigheder

4. Nye instrumenter til at koordinere håndhævelsessamarbejdet.

Lad mig starte fra en ende af:

Det nuværende princip om gensidig bistand styrkes ved at etablere mere forpligtende rammer

for samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne. I dag fungerer samarbejdet sådan, at

hvis et firma fra et andet EU-land

–

f.eks. Frankrig

– overtræder EU’s forbrugerbeskyttende

lovgivning i Danmark, kan den relevante danske myndighed bede den tilsvarende myndighed

i Frankrig om at bringe overtrædelsen til ophør. Omvendt skal den danske myndighed bringe

overtrædelsen til ophør, hvis et dansk firma krænker lovgivningen i Frankrig. Men det er ikke

altid, at myndighederne igangsætter foranstaltninger på baggrund af henvendelserne. Det vil

forslaget lave om på. Håndhævelsesmyndighederne skal være forpligtede til at svare på hen-

vendelser fra en anden håndhævelsesmyndighed inden for en bestemt tidsfrist, ligesom sa-

marbejdsprocedurerne efter forslaget bliver mere formaliserede end tidligere. Kommissionen

1313

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

skal overvåge, at håndhævelsesmyndighederne overholder procedurer og frister for behand-

ling af anmodninger om gensidig bistand. Regeringen støtter, at der fastsættes tidsfrister for at

sikre fremdrift for håndhævelsesmyndighedernes besvarelse af henvendelser fra andre hånd-

hævelsesmyndigheder. Regeringen støtter også, at Kommissionen overvåger, at tidsfristerne

overholdes.

Forslaget etablerer for det andet en ny overvågningsmekanisme for at øge videndelingen

mellem myndighederne. Hvis en håndhævelsesmyndighed har mistanke om en overtræ-

delse, underrettes og varsles Kommissionen og de berørte myndigheder. Alt efter hvor

alvorlig overtrædelsen vurderes at være, bliver de andre landes håndhævelsesmyndighe-

der enten orienteret eller bedt om at handle. Det betyder, at håndhævelsesmyndighederne

bliver bedt om at undersøge, om samme overtrædelse finder sted i deres medlemsstat.

Hvis resultaterne af undersøgelser viser, at der er tale om en alvorlig overtrædelse, der

finder sted i flere medlemslande, igangsættes foranstaltninger. Det vil jeg komme ind på

senere. Derudover skal myndighederne kunne udveksle oplysninger med hinanden gen-

nem en database. Hvis oplysningerne omfatter personoplysninger, forretningsmæssige in-

teresser som f.eks. intellektuel ejendomsret og kommende retssager er de fortrolige og

omfattet af tavshedspligt. Regeringen støtter, at det bliver nemmere for håndhævelses-

myndighederne at udveksle oplysninger og varsle mulige overtrædelser af EU’s forbruger-

beskyttende lovgivning. Videndeling er nødvendigt for at kunne stoppe overtrædelser.

Det tredje element i forslaget er minimumsbeføjelser. Håndhævelsesmyndighederne har i

dag en række minimumsbeføjelser, der bruges til at samarbejde og håndhæve EU’s for-

bruger- og markedsføringslovgivning. Forslaget præciserer de eksisterende beføjelser og

foreslår en række nye. Det er bl.a.

Mulighed for testkøb og køb under skjult identitet (mystery shopping) for at identificere

overtrædelser.

Foreløbige foranstaltninger, som f.eks. kan være midlertidig lukning af hjemmesider.

Mulighed for at give bøder til virksomheder, der overtræder reglerne.

Når håndhævelsesmyndigheder udøver minimumsbeføjelserne, skal det ske i overens-

stemmelse med national lovgivning, dvs. at håndhævelsesmyndigheden enten selv kan

udøve beføjelsen, eller det er op til domstolene at træffe en afgørelse.

For at sikre overensstemmelse med censurforbuddet i grundlovens § 77 om ytringsfrihed

lægger regeringen vægt på, at Danmark fortsat har mulighed for at opretholde en ordning,

hvor det er danske domstole, der er enekompetente til at træffe afgørelse om foranstaltnin-

ger som f.eks. de foreslåede minimumsbeføjelser om midlertidig lukning af et websted, og

om, at et websted skal nedlægges. Det er min vurdering, at forslaget lever op til dette, men

det skal vi naturligvis være helt sikre på i løbet af forhandlingerne. I forlængelse af de fore-

slåede minimumsbeføjelser om midlertidig lukning og nedlæggelse af et websted, vil rege-

ringen også arbejde for, at internetmellemmænd ikke pålægges nye forpligtelser, der med-

fører øgede erhvervsøkonomiske byrder.

1314

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Endelig indeholder forslaget nye instrumenter til at koordinere håndhævelsen, som bl.a.

betyder, at der udpeges en koordinerende myndighed til at træffe eventuelle håndhævel-

sesforanstaltninger på vegne af alle de berørte forbrugere.

Udenlandske myndigheder kan ikke tillægges beføjelse til på egen hånd at udøve myndig-

hed på dansk territorium. Regeringen lægger derfor vægt på, at danske myndigheder er

enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for dansk territorium. Det betyder,

at hvis en udenlandsk myndighed vil lave undersøgelser i Danmark, skal det være under

en dansk ledelse.

Bestemmelserne om denne myndighedsudøvelse står ikke krystalklart i forslaget. Så vi

skal naturligvis have fastlagt i løbet af forhandlingerne, at udenlandske myndigheder ikke

tillægges beføjelse til på egen hånd at udøve myndighed på dansk territorium. Det er et

emne, som mange andre lande også lægger vægt på.

Her til slut vil jeg blot understrege vigtigheden af et velfungerende håndhævelsessamar-

bejde. For det første er det vigtigt, at forbrugerene er trygge, når de køber varer eller tje-

nesteydelser i andre EU-lande, hvis det digitale indre marked skal fungere. For det andet

er det helt centralt for virksomhederne, at der er lige konkurrencevilkår på det indre marked.

Det sker kun, hvis alle lande håndhæver de fælles EU-regler ens. Derfor støtter regeringen

forslaget om en styrket forordning om forbrugerbeskyttelse.

Søren Søndergaard

havde forstået det sådan, at man lægger vægt på, at danske dom-

stole træffer afgørelse om, hvorvidt danske hjemmesider skal lukkes. Det var godt, at re-

geringen ikke syntes, det skal besluttes i udlandet. Men hvorfor ville man nøjes med at

lægge vægt på det og ikke afgørende vægt? Det burde være fuldstændig udelukket, at

Danmark ville tilslutte sig et forslag, som indebærer bare en my af en risiko for at uden-

landske domstole skal angribe ytringsfriheden i Danmark. Søren Søndergaard bad mini-

steren kommentere Forbrugerombudsmandens betænkelighed over for forsigtighedsprin-

cippet

–

altså at de oplysninger, der bliver sendt videre, kan ende alle mulige steder.

Kenneth Kristensen Berth

delte Søren Søndergaards forbehold. Det var højst besynder-

ligt, at der ikke bliver lagt afgørende vægt på at forsvare grundloven. Der var nogle ting i

forslaget, der fundamentalt gik imod Dansk Folkepartis holdninger, f.eks. at Kommissionen

tilføres nye beføjelser. Dansk Folkeparti kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Christina Egelund

var enig i, at udenlandske domstole ikke skal kunne lukke hjemmesider

i Danmark. Liberal Alliance støttede ikke forhandlingsoplægget. Der var gode elementer,

men det var for vidtgående. F.eks. forlænges forældelsesfristen fra 2 til 5 år, udvidelse af

beføjelser til at udstede lidt barske bøder og udvidet beføjelse til at fastsætte gennemførel-

sesretsakter.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Søren Søndergaard og Kenneth Kristensen

Berth, at regeringen selvfølgelig lægger afgørende vægt på, at de danske domstoles kom-

petencer skal opretholdes. Han havde i sin forelæggelse sagt:

”Det er min vurdering, at

1315

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

forslaget lever op til dette, men det skal vi naturligvis være helt sikre på i løbet af forhand-

lingerne.” Man udliciterer ikke de danske domstoles

kompetencer til andre lande. Det kom-

mer regeringen ikke til at acceptere.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at det var regeringens opfattelse, at Kom-

missionen ikke i praksis får flere beføjelser. Kommissionen havde tilkendegivet, at de ville

fokusere på at forbedre de nationale myndigheders arbejde frem for at give Kommissionen

flere selvstændige beføjelser. Det ville han uddybe i et skriftligt notat.

Med hensyn til Forbrugerombudsmandens bekymring svarede ministeren, at bevismateri-

aler og resultater af undersøgelser kan anvendes på tværs af grænser, mens oplysning-er

kun anvendes til at sikre overholdelse af EU’s forbrugerbeskyttende

regler. Oplysning-er

lagres og behandles i en database, som administreres af Kommissionen. Myndighed-erne

har ikke adgang til databasen, kun mulighed for at konsultere databasen, og alle oplysnin-

ger bliver slettet efter fem år. Her troede han også, det ville være nyttigt at lave et uddy-

bende notat.

Søren Søndergaard

sagde, at med hensyn til hvem der skal afgøre lukning af hjemmesi-

der, var han glad for, hvad ministeren sagde. Det var bare noget andet, end hvad der stod

i notatet: ”Derudover

mener regeringen i udgangspunktet, at det skal være de enkelte lan-

des håndhævelsesmyndigheder, der iværksætter foranstaltninger.” Det kunne dårligt for-

muleres svagere. Han forstod på ministeren, at man lægger afgørende vægt på det, og

hvis ikke det blev resultatet, kunne man under ingen omstændigheder støtte forslaget. Hvis

det var det, ministeren sagde, kunne Enhedslistens støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Søren Søndergaard, at det, der blev sagt i Euro-

paudvalget, talte. Regeringen mener stadig, at danske domstole skal bestemme i Dan-

mark.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet kunne støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

1316

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

3. Konkurrenceevnetjek: Status over realøkonomien



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3485

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

EUU alm. del (15)

–

bilag 892 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 760 (udvalgsmødereferat side 968,

senest behandlet i EUU 20/5-16)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøftelse

af EU’s generelle økonomiske

udvikling, som kaldes et konkurrenceevnetjek.

Som ved de seneste rådsmøder er drøftelsen ikke tilrettelagt på forhånd, så jeg kan ikke re-

degøre for drøftelsen i detaljer i dag. Formandskabet har dog indikeret, at emnet for drøf-

telsen vil være adgang til finansiering for virksomheder, der ønsker at opskalere.

I drøftelsen vil der fra dansk side blive lagt vægt på de overordnede principper, som er bæ-

rende for Danmarks politik over for EU og det indre marked, nemlig et stærkt fokus på at skabe

vækst og arbejdspladser, effektiv regulering, fri og fair konkurrence,

videreudvikling af EU’s

handelsaftaler og et fortsat fokus på strukturreformer, der kan danne et solidt grundlag for

konkurrenceevnen i EU.

1317

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

4. Status for stålindustrien



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0155

Rådsmøde 3485

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 7 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 17-18/3-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 892 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 461 (udvalgsmødereferat side 593,

sagen kort omtalt på EUU-mødet 26/2-16)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er situationen

i den europæiske stålindustri, som Kommissionen vil orientere om på mødet. Punktet har

allerede tidligere i 2016 været på dagsordenen i såvel Konkurrenceevnerådet som i Rådet

for Udenrigsanliggender - handel.

Det skyldes, at den europæiske stålindustri de senere år har befundet sig i en alvorlig krise,

hvor flere stålværker er blevet lukket og mange jobs er gået tabt. Problemet skyldes især

udfordringer med global overkapacitet. Der produceres simpelthen mere stål globalt, end

der er efterspørgsel efter. Den 16. marts i år vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori

man pegede på en række initiativer, der skal afhjælpe situationen. Det Europæiske Råd

anmodede efterfølgende Rådet om at gennemgå meddelelsen med henblik på at agere

effektivt. Det forventes, at Kommissionen vil give en status på implementeringen af initiati-

verne i meddelelsen.

Regeringen har løbende fulgt udviklingen i den europæiske stålindustri. Det er regering-

ens generelle holdning, at EU’s industri-

og handelspolitik skal være åben og moderne, og

at stålkrisen skal håndteres i den ånd uden unødvendige protektionistiske tiltag, som kan

ramme andre industrier.

1318

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

5. Deleøkonomi



Politisk drøftelse

KOM (2016) 0356

Rådsmøde 3485

–

bilag 1 (samlenotat side 56)

EU-note (15)

–

E 57 (notat af 18/8-16 om deleøkonomi og udbud

af onlinetjenester og serviceydelser)

EUU alm. del (15)

–

bilag 870 (internt) (baggrundspapir til brug

for møde med kommissær Ansip 16/9-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 892 (internt) (kommenteret dagsorden)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøftelse

af deleøkonomien i Europa. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til politisk drøftelse. Drøf-

telserne kommer som opfølgning på, at Kommissionen den 2. juni 2016 offentliggjorde med-

delelsen ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi”.

Meddelelsen handler om, hvordan virksomheder og forbrugere kan høste fordelene ved

deleøkonomien, og hvordan man undgår at fragmentere det indre marked for deleøkono-

miske aktiviteter og tjenester. Meddelelsen indeholder retningslinjer for medlemsstaternes og

Kommissionens anvendelse af EU-lovgivning, så de kan bidrage til at sikre en positiv og af-

balanceret udvikling af deleøkonomien. Kommissionen peger i meddelelsen særlig på fem

centrale områder, hvor usikkerheder kan risikere at hæmme deleøkonomiens positive udvik-

ling i Europa. De deleøkonomiske forretningsmodeller kan bl.a. føre til usikkerhed om forbru-

gernes sikkerhed, arbejdstageres rettigheder og indbetalinger af skat. Regeringen støtter

Kommissionens intention om at sikre vækst gennem en stabil og bæredygtig udvikling af de-

leøkonomien i EU og hilser meddelelsen velkommen.

6. Eventuelt

Der var ingen punkter under eventuelt.

1319

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

7. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren:

Afslutningsvis har jeg et emne til dagsordenens punkt

”Siden sidst”. Det handler om TiSA

(Trade in Services Agreement), som Europaudvalget

blev orienteret om tilbage i marts 2013. Jeg kan fortælle, at der sker gode fremskridt i for-

handlingerne om TiSA, og at der arbejdes hårdt på at få en aftale i hus med udgangen af

2016. Man begynder at kunne se konjunkturerne af en aftale, som fuldt ud lever op til Kom-

missionens mandat. Et mandat, der sikrer bedre vilkår for handlen med tjenesteydelser på

tværs af aftaleparternes grænser, samtidig med at den respekterer medlemsstaternes ret

til at regulere. Det er desuden lykkedes at fastholde en struktur, så aftalen på sigt kan

inkorporeres i WTO’s aftalesæt. Det betyder, at alle WTO-medlemslande vil få mulighed

for at tilmelde sig aftalen, hvis de måtte ønske det. Det svarer også til regeringens prioriteter

i forhandlingerne. Det er den danske regerings håb, at en lukning af aftalen kan være med

til at dæmme op for den stigende protektionisme, der ses på verdensplan - og sende et

stærkt signal om, at frihandel er vejen frem.

1320

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Punkt 2. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3486 (miljø

–

klimadelen) den 30. september

2016

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at det slovakiske EU-formandskab fre-

dag den 16. september indkaldte til et ekstraordinært miljørådsmøde den 30. september.

Der var sat to klimasager på dagsordenen for miljørådsmødet. De to sager omhandler hen-

holdsvis EU’s ratifikation af Parisaftalen og forberedelse af FN’s klimakonference, COP22,

i Marrakesh. Begge sager blev forelagt til orientering.

Da han vidste, at klimasagerne interesserer udvalget en del, så han frem til at drøfte disse

to sager med udvalget. Selv om sagerne forelægges til orientering, var udvalgets syns-

punkter meget vigtige i den forbindelse, og han ville lytte med stor opmærksomhed.

1. EU's ratifikation af Parisaftalen



Vedtagelse af rådsafgørelse

KOM (2016) 0395

Rådsmøde 3486

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0395

–

bilag 2 (kopi af EFk alm. del - bilag 355: Orientering om

Danmarks ratifikation af Parisaftalen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 892 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (side 1229, senest behandlet i EUU 15-6/16)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den første sag handler om EU’s ratifikation af

Parisaftalen. Sagen er sat på dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde til vedtagelse

af rådsbeslutningen om EU’s ratifikation af Parisaftalen.

Der har i EU hele tiden været enighed om at ratificere Parisaftalen hurtigst muligt. I begyn-

delsen af september ratificerede USA og Kina Parisaftalen, og der er forlydender om, at

andre større parter vil ratificere den i 2016. Dette øger risikoen for, at Parisaftalen kan

træde i kraft uden EU og inden COP 22, som finder sted i Marrakesh den 7.-18. november

2016. Derfor lægger det slovakiske

formandskab og Kommissionen nu op til, at EU’s ratifi-

kation af Parisaftalen og deponering af EU’s ratifikationsinstrument skal ske hurtigst muligt

og senest den 7. oktober 2016.

Det fremgår af Parisaftalen, at den træder i kraft, 30 dage efter at mindst 55 parter, som

dækker mindst 55 procent af de globale udledninger, har ratificeret aftalen. Indtil nu har 60

parter, som dækker over 47 procent af de samlede udledninger, ratificeret.

Parisaftalen er en såkaldt blandet aftale og skal ratificeres af både EU samlet og de enkelte

medlemsstater. Rådsmødet handler alene om EU’s ratifikation og deponering af EU’s rati-

fikationsinstrument

–

og ikke om medlemsstaternes ratifikation. Medlemsstaternes ratifika-

tion vil ske i overensstemmelse med de nationale ratifikationsprocedurer.

1321

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Hvad angår EU’s ratifikation blev EU-27’s stats-

og regeringschefer på deres uformelle

møde i Bratislava den 16. september enige om, at EU skulle ratificere og deponere EU’s

ratifikationsinstrument hurtigst muligt.

Normalt er praksis i

de såkaldte blandede aftaler, at alle afventer, at både EU’s og med-

lemsstaternes ratifikationsprocesser er afsluttet, før ratifikationsinstrumenterne bliver de-

poneret til FN i fællesskab. Denne praksis kan fraviges ved særlige omstændigheder, som

der her er tale om. Det kræver dog konsensus i Rådet. Og det er derfor, at formandskabet

har indkaldt til et ekstraordinært rådsmøde med henblik på at behandle og opnå enighed

om EU’s ratifikation af Parisaftalen og deponering af EU’s ratifikationsinstrument.

Regeringen har hele tiden bakket op om en hurtig ratifikation af Parisaftalen og kan derfor

støtte, at EU’s ratifikation sker inden den 7. oktober.

Regeringen støtter desuden, at deponeringen af EU’s ratifikationsinstrument til FN også

sker inden den 7. oktober, og inden alle medlemsstaterne har gennemført deres nationale

ratifikationsprocesser. Regeringen mener, at det er vigtigt, at EU bliver part til Parisaftalen

ved dens ikrafttrædelse. Det vil sikre, at EU

–

og herigennem Danmark

–

på COP 22 kan

være med til at træffe beslutninger, hvis Parisaftalen når at træde i kraft inden COP 22.

Hvad angår Danmarks ratifikation, kan jeg til udvalgets orientering nævne, at regeringen

vil fremsætte beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen den 5. oktober

2016 i Folketinget. Det er regeringens hensigt, at den danske proces med henblik på rati-

fikation er afsluttet hurtigst muligt og inden COP 22.

Rasmus Nordqvist

opfordrede regeringen til at komme i gang med at ratificere aftalen.

Det var dejligt, at der endelig var kommet dato på Danmarks ratificering. Han håbede, det

kunne skubbe på EU's ratificering.

Klima- og energiministeren

garanterede, at regeringen ville gøre, hvad den kunne, for en

hurtig ratifikation, og det var regeringens hensigt at lovforslaget skulle fremsættes så hurtigt

som muligt efter Folketingets åbning. Han forventede en førstebehandling i ugerne deref-

ter. Man kunne have indkaldt Folketinget i løbet af sommeren, men man var først efter 10.

juni blevet klar over, at EU ville speede processen op.

Rasmus Nordqvist

sagde, at man jo også kunne have ratificeret før sommerferien. Der

skal nok lidt turbo på, hvis man skulle leve op til ambitionsniveauet i Parisaftalen. Når man

nu lægger op til rådskonklusioner i slipstrømmen af aftalen, var han nysgerrig efter, hvad

den ville komme til at betyde for regeringens klima- og energipolitik. Han opfordrede mini-

steren til at

skubbe på, så EU’s ambitionsniveau bliver fornuftigt.

Klima- og energiministeren

sagde, at regeringen lagde vægt på, at ambitionsmekanis-

men, som var en del af Parisaftalen, ville der blive fulgt op på i rådskonklusionerne. Det

indebar, at landene hvert femte år skal fortælle, hvor langt de er nået, og hvad planerne er

for de kommende år. Han var ret overbevist om, at EU-landene skulle nå at indfri deres

1322

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

forpligtelser, selv om de er meget ambitiøse. Det handlede om, hvordan man får resten af

verden til at følge med. Det var rigtig fornuftigt at samles og følge op.

1323

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Forberedelse af FN’s klimakonference COP

22/CMP 12 den 7.-18.

november 2016



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3486

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (15)

–

bilag 367 (afrapportering fra COP 21 i Paris den 29/11-

15 til den 12/12-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 892 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 461 (side 597, opfølgning på COP 21 behandlet i

EUU 26/2-16)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den anden sag på dagsordenen handler om

forberedelsen af COP 22, hvor formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner

om EU’s forhandlingsmandat og visioner for COP

22. COP 22 afholdes i Marrakesh den

7.-18. november i år.

Regeringen agter at støtte rådskonklusionerne, og jeg forventer ikke større uenighed om

vedtagelsen.

Danmarks indflydelse i de globale klimaforhandlinger udøves primært gennem EU. Derfor

arbejder regeringen for at sikre EU størst mulig gennemslagskraft i forhandlingerne. Det

kræver blandt andet, at EU klart og tydeligt kommunikerer sine vigtigste prioriteter og sit

engagement på klimaområdet til omverdenen. Her spiller rådskonklusionerne en vigtig

rolle.

Jeg vil fremhæve tre ting, som regeringen lægger vægt på i rådskonklusionerne:

For det første skal EU tydeligt kommunikere vigtigheden af at vedtage ambitiøse retnings-

linjer for Parisaftalens ambitionsmekanisme. Denne mekanisme skal være med til at sikre,

at den globale klimaindsats øges over tid, så vi kan nå de langsigtede mål i Parisaftalen.

Det bør klart fremgå, at ambitionsmekanismen skal være fremadskuende og sikre et fokus

på konkrete omkostningseffektive klimaløsninger.

For det andet skal fokus på at øge den globale klimaindsats før 2020 afspejles, bl.a. andet

ved at styrke samarbejdet med virksomheder og andre ikkestatslige aktører. Her kan dan-

ske virksomheder spille en vigtig rolle med årtiers erfaringer og teknologiske løsninger. Det

kan gavne både klimaet og dansk erhvervsliv.

For det tredje skal EU arbejde for en ambitiøs global implementering af Parisaftalen, hvor

alle lande leverer, hvad de har lovet. Det gælder også for EU. Og så bør EU og medlems-

staterne ratificere Parisaftalen hurtigst muligt.

Derudover skal EU sende et klart signal om vigtigheden af at mobilisere klimafinansiering

til ulandenes omstilling og vigtigheden af den private sektor som en væsentlig kilde til kli-

mafinansiering.

1324

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-2016

44. Europaudvalgsmøde 23/9 2016

Endelig bør det afspejles, at EU fortsat vil hjælpe ulandene med at gøre deres klimamål til

virkelighed. Vi er faktisk allerede i fuld gang. Fra dansk side har vi bl.a. fokus på at forbedre

rammevilkårene for klimafinansiering fra private aktører.

Så er det i øvrigt vigtigt at huske på, at EU ikke alene kan sikre en ambitiøs global opfølg-

ning på Parisaftalen. Derfor støtter vi også, at EU signalerer en fortsat vilje til aktivt at

indgå i og styrke sine alliancer med progressive i- og ulande.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad rådskonklusionerne i deres nuværende form ville betyde

for dansk klimapolitik. Må man hæve ambitionsniveauet, eller lå oplægget til rådskonklusi-

onerne inden for det, man allerede gør?

Klima- og energiministeren

sagde, at rådskonklusionerne ikke umiddelbart ville ændre

på Danmarks klimapolitik. Danmark og de andre lande har nu fået udmeldinger om, hvor-

dan man lever op til 40-procentsmålsætningen i 2030, og den opgave skal fordeles mellem

landene. Kommissionens første udspil er kommet, og det pålægger Danmark at reducere

med 39 pct. på det ikkekvoteomfattede område for at nå den samlede målsætning. Når

man kommer frem til 2020, vil man i EU diskutere, hvad der så skal ske, og om man skal

øge målene i 2030. EU har påtaget sig den største forpligtelse overhovedet. Man har en

kæmpemæssig opgave. Inden man har fundet ud af, hvordan den skal håndteres, er det

ikke fornuftigt at gå videre.

3. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

4. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.50.

1325