EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 453 om oversendelse af en opdateret version af notatet: "Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort", fra beskæftigelsesministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 246
Offentligt

NOTAT

11. november 2016

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæf-

tigelsesministeriets ressort

J.nr. 2016-6746

Dette notat indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger til ydel-

ser for vandrende arbejdstagere i Danmark under Beskæftigelsesministeriets res-

sort. Det sker som følge af, at Beskæftigelsesudvalget i brev af 13. juni 2016 har

bedt beskæftigelsesministeren oversende en opdateret version af notatet ”Vandren-

de arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort”.

Det bemærkes, at der i forbindelse med regeringsdannelsen i juni 2015 blev res-

sortoverført en række sociale sikringsydelser til Beskæftigelsesministeriet fra det

tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Derfor

indeholder denne opdatering en sammenskrivning og opdatering af Beskæftigel-

sesministeriets notat af 6. februar 2015 om

vandrende arbejdstageres rettigheder

under beskæftigelsesministeriets ressort,

samt af Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forholds notat af 27. november 2014 om

vandrende arbejds-

tageres rettigheder efter lovgivningen, der hører under Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forhold.

I notatet redegøres i afsnit 1 for det relevante EU-regelsæt for vandrende arbejdsta-

gere og EU/EØS-borgeres adgang til ydelser. Herefter gennemgås i afsnit 2 regel-

grundlaget for de enkelte ydelser sammen med opgørelser over antallet af modtage-

re og omkostninger herved for de enkelte ydelser under Beskæftigelsesministeriets

ressort. I afsnit 3 beskrives initiativer til styrket kontrol med EU/EØS-borgere på

danske ydelser.

Det bemærkes, at når der i notatet refereres til EU/EØS, omfatter dette de 28 EU-

lande, EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein) og EFTA-landet Schweiz.

EU11 omfatter EU-medlemslandene Bulgarien, Polen, Rumænien, Slovenien,

Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen og Kroatien.

I notatet indgår alle EU/EØS-borgere, der har ophold i Danmark. Opgørelserne

omfatter dermed også EU/EØS-borgere, der kan være født og opvokset i Danmark

Beskæftigelsesministeriets første udgave af notatet blev udarbejdet som opfølgning på

møde i Folketingets Europaudvalg den 22. november 2013. Notatet blev oversendt til

Europaudvalget den 19. december 2013, og blev efter ønske fra Europaudvalget opdateret

og oversendt til udvalget den 6. februar 2015. I forlængelse af Beskæftigelsesministeriets

første udgave af notatet anmodede Folketingets Europaudvalg om et lignende notat på

området for det tidligere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Dette notat blev således oversendt til Europaudvalget den 19. februar 2014, og er siden

efter ønske fra Europaudvalget opdateret, udbygget og oversendt til udvalget den 4. april

2014 samt senest opdateret og oversendt til udvalget den 27. november 2014.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 246: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 453 om oversendelse af en opdateret version af notatet: "Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort", fra beskæftigelsesministeren

eller har boet i Danmark i mange år. For sammenlignelighedens skyld indgår stats-

borgere fra alle EU/EØS-landene i alle år, også hvis landene først er blevet

EU/EØS-medlemmer i løbet af den viste periode. Statsborgerskabet er opgjort ul-

timo året, medmindre andet er angivet.

1. Grundlæggende EU-regler

Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende retsakter,

der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:



Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (EF-forordning nr.

492/11), der bl.a. fastslår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til samme

sociale fordele som danske arbejdstagere,

jf. afsnit 1.1.

Forordningen om koordinering af EU-landenes sociale sikringsordninger (EF-

forordning nr. 883/04), der har betydning for muligheden for at eksportere ydel-

ser og muligheden for at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-

lande,

jf. afsnit 1.2.

Opholdsdirektivet (2004/38/EF), som ligger under Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriets ressort, fastlægger betingelserne for, hvornår EU-borgere

kan færdes og opholde sig lovligt i andre medlemslande.



Opholdsdirektivet har indirekte betydning for, hvor længe personer kan have ret til

kontanthjælp, da opholdsdirektivet indeholder bestemmelser om bevarelse af ar-

bejdstagerstatus og dermed ret til de fordele, der følger af arbejdstagerstatus,

jf.

afsnit 1.1.

Bortset fra dette aspekt af opholdsdirektivet, berøres direktivet ikke i

dette notat.

1.1. Arbejdskraftens frie bevægelighed

Arbejdskraftens frie bevægelighed (EF-forordning nr. 492/11) giver vandrende

EU/EØS-arbejdstagere ret til samme sociale og skattemæssige fordele som inden-

landske (fastboende) arbejdstagere.

Heraf følger bl.a. adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et

ønske om at sikre borgere i EU/EØS-landene reelle muligheder i forhold til at be-

væge sig mellem landene uden at risikere at miste ret til sociale fordele, herunder

sociale ydelser.

Arbejdstagerstatus afhænger af en konkret vurdering. Det er afgørende, om der er

tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er

tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præ-

sterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det anses

normalt som en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i minimum 10-12

timer ugentligt. I sidste ende er det dog op til en konkret vurdering.

1.2. Koordination af sociale sikringsydelser

Forordning om koordinering af de sociale sikringsydelser (EF-forordning nr.

883/04) koordinerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnyt-

ter retten til fri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne.

Der er ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansie-

res på en bestemt måde.

Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS ikke må

miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene, og krav om lige-

behandling.

En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en

social fordel

eller

det mere snævre begreb

en social sikringsydelse.

Alle ydelserne er sociale fordele,

men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsregler i

EF-forordning nr. 883/04.

1.2.1. Sociale fordele

Kontanthjælp er en social fordel. Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordel

fortolkes bredt, og det omfatter udover kontanthjælp fx SU og ret til pasning af

børn. Sociale fordele har alle

vandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deres

familiemedlemmer

ret til.

Spørgsmål om krav om bopæl, mulighed for eksport m.v., afgøres efter EU-rettens

almindelige principper (som sagligt formål og proportionalitet).

Retten til en social fordel opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus,

jf. afsnit 1.1.

1.2.2. Sociale sikringsydelser

Arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, social pension og familieydelser er ek-

sempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kan anses for en social sikringsydel-

se, såfremt den tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af

personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og forudsat, at den vedrører én af

de risici, der udtrykkeligt er anført i EF-forordning nr. 883/04. Koordineringen af

sociale sikringsydelser har hjemmel i EU-traktaten, og området har været reguleret

siden 1958.

EF-forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser:



Ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barsel-

dagpenge)



Ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller for-

bedre erhvervsevnen (pension og revalidering)



Ydelser ved alderdom (pension)



Ydelser til efterladte (pension)



Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme



Ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp)



Ydelser ved arbejdsløshed



Efterløn



Familieydelser.

Kontanthjælp betegnes som en social fordel, men ydelsen er ikke en social sik-

ringsydelse, og den er dermed ikke omfattet af koordineringsreglerne i EF-

forordning 883/04. SU er ret beset en social sikringsydelse, da den gives til alle på

et objektivt grundlag uden vurdering af konkret behov til dækning af omkostninger

for studerende. Den er imidlertid ikke omfattet af det materielle anvendelsesområ-

de for EF-forordning 883/04.

EF-forordning 883/04 gælder for både erhvervsaktive og for ikke-erhvervsaktive

EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz, og deres familiemedlemmer, uanset

nationalitet.

Følgende principper regulerer koordinationen af de sociale sikringsydelser:

Ligebehandlingsprincippet

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til

adgangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med statsbor-

gere i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt

også, at de skal bidrage til den ordning, de er dækket af. Forordningen medfører

derfor, at krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan

gøres gældende over for de personer, der er omfattet af forordningen.

Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og indi-

rekte diskrimination, fx ved at opstille tildelingskriterier som statens egne statsbor-

gere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere.

Sammenlægningsprincippet

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de

flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat.

Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands lovgiv-

ning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller beskæftiget

i en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsen

af, om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes bopæls-, forsik-

rings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat.

Sammenlægningsprincippet anvendes både ved åbning af ret til ydelser og ved

beregning af ydelser.

Eksportabilitetsprincippet

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at kontantydelser, som er social sikring, kan

udbetales overalt inden for EU/EØS samt Schweiz. Dette har fx relevans for pensi-

onister, som tager ophold i en anden medlemsstat. Reglen om eksport sikrer, at de

kan få deres optjente pension, uanset i hvilket EU/EØS-land eller Schweiz, de tager

ophold i.

Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab som følge af flytning

til (eller ophold i) en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales. Ek-

sportabilitetsprincippet beskytter således erhvervede rettigheder. Der kan være

undtagelser fra dette princip, hvilket er særligt relevant for arbejdsløshedsdagpen-

ge. Disse kan alene eksporteres i 3-6 måneder og under særlige betingelser.

Pro rata temporis-princippet

Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse,

hvis pågældende – fordi han eller hun skifter arbejdssted – ikke har nået at optjene

tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse.

Princippets anvendelse er begrænset til pensionsordninger og fordelingen af udgif-

terne til visse erstatninger efter lovgivningen om erhvervssygdomme. Idéen er, at

en person, som arbejder successivt i flere lande, indtil pensionsalderen indtræder,

kan optjene brøkpensioner i de enkelte EU/EØS-lande eller i Schweiz. Dette prin-

cip sikrer sammenholdt med eksportabilitetsprincippet, at en pensionist kan sam-

menstykke sin pension fra de medlemslande, i hvilken den pågældende har optjent

rettigheder, og efterfølgende få den sammenstykkede pension udbetalt overalt i

EU/EØS eller i Schweiz.

2. Regelgrundlag for og EU/EØS-borgeres adgang til de enkelte ydelser un-

der Beskæftigelsesministeriets ressort

EU/EØS-borgeres adgang til forskellige ydelser under Beskæftigelsesministeriets

ressort er i udgangspunkt de samme, som for danske borgere. Eksempelvis gælder

for dagpenge, at borgeren skal være forsikret i en arbejdsløshedskasse og have haft

1.924 timers beskæftigelse inden for de seneste 3 år mv.

Med hensyn til retten til

folkepension gælder, at den enkelte person skal have boet eller været beskæftiget i

Danmark i mindst 3 år. Og for kontanthjælp, at der er et behov, der er udløst af en

social begivenhed. Gennemgangen i dette afsnit fokuserer på de særlige forhold,

der gør sig gældende i forhold til EU/EØS-borgere.

Det følger af EF-forordning 883/04, at en person alene kan være omfattet af lov-

givningen om social sikring i ét medlemsland ad gangen (lovvalg). Dette betyder

også, at det er al lovgivning om social sikring, der henføres til dette medlemsland.

Dette indebærer endvidere, at retten til ydelser i det enkelte medlemsland er betin-

get af, at personen opfylder betingelserne i medlemslandets nationale lovgivning

for ret til ydelser.

I de følgende afsnit vil der for hver af ydelserne på Beskæftigelsesministeriets res-

sort blive præsenteret opgørelser over antallet af EU/EØS-borgere, der modtager

ydelsen. Tallene for de enkelte ydelser er opgjort for perioden 2008-2014

/2015 og

yderligere for første halvår 2016 for ydelserne arbejdsløshedsdagpenge, kontant-

hjælp og sygedagpenge. Det fremgår af tabellerne, hvilke der er opgjort i hen-

holdsvis fuldtidspersoner og i antal personer. I de opgørelser, hvor de absolutte tal

er opgjort som antal fuldtidspersoner på ydelserne, kan disse tal dække over flere

berørte personer.

Det bemærkes, at EU/EØS-borgere har samme rettigheder og pligter, som andre

ydelsesmodtagere i forhold til at stå til rådighed og til deltagelse i aktivering.

Udviklingen i befolkning og beskæftigede fra EU/EØS i Danmark

EU/EØS-borgeres adgang til ydelser i Danmark har ofte sammenhæng til deres

beskæftigelse i Danmark, da ret til ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressort

Som følge af aftalen om et tryggere dagpengesystem fra 2015 ændres dette til et ind-

komstkrav fra 1. juli 2017.

Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens datagrundlag som er data-

kilden til folkepension, børnetilskud og boligstøtte.

typisk er betinget af krav om en form for tilknytning til det danske arbejdsmarked,

herunder status som arbejdstager og påbegyndt beskæftigelse.

Der har fra 2008 til 2015 været en stigning i antallet af beskæftigede i Danmark fra

EU/EØS, og herunder særligt fra EU11,

jf. tabel 1.

Ultimo 2015 var der godt 181.500 EU/EØS borgere i aldersgruppen 16-66 år, der

var bosat i Danmark, heraf ca. 80.600 fra EU11. Siden 2008 er der kommet ca.

73.100 flere borgere fra EU/EØS til Danmark, svarende til en stigning på ca. 67

pct., heraf er ca. 50.200 fra EU11, svarende til en stigning på ca. 165 pct.

Tabel 1. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med EU/EØS statsborgerskab,

fordelt på herboende og pendlere uden dansk adresse samt antallet af EU/EØS-

statsborgere i aldersgruppen 16-66 år med dansk adresse ultimo året – samt antallet for

Danmark i alt

2008

Danmark i alt

Befol kni ng 16-66 å r*

Bes kæftigede (l ønmodt.) i a l t

-Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Bopæl i DK (16-66 å r)*

-Hera f bes kæfti gede

Pendl ere

Bes kæfti gede i a l t

-Heraf EU11 i alt

Bopæl i DK (16-66 å r)*

-Hera f bes kæfti gede

Pendl ere

Bes kæfti gede i a l t

30.484

14.782

8.248

23.032

34.551

17.486

4.957

22.444

40.103

18.949

5.022

23.970

46.724

21.892

5.611

27.505

54.067

25.323

6.112

31.435

61.476

28.261

7.477

35.735

70.685

32.631

8.665

41.297

80.648

37.452

9.670

47.121

108.470

53.417

30.829

84.246

114.170

56.116

23.480

79.597

121.953

57.333

21.705

79.038

130.622

61.145

21.447

82.592

140.772

65.473

20.985

86.459

151.310

69.546

22.207

91.752

164.992

76.186

23.650

99.836

181.533

83.933

25.090

109.023

3.674.488 3.682.288 3.691.002 3.695.295 3.695.318 3.697.542 3.709.931 3.737.401

2.294.709 2.203.466 2.155.333 2.143.666 2.142.758 2.130.035 2.144.023 2.171.416

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Anm.: Ekskl. udstationerede i Danmark for udenlandske virksomheder registreret i Registeret for Udenlandske Tjene-

steydere (RUT). Befolkningen primo 2016 er sat til 2015, primo 2015 er sat lig 2014 og så fremdeles.

Kilde: Jobindsats.dk, CPR-registeret.

2.1. Arbejdsløshedsdagpenge, herunder midlertidig arbejdsmarkedsydelse

og kontantydelse

2.1.1. Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning, der administreres af

de statsanerkendte arbejdsløshedskasser og finansieres dels ved obligatoriske med-

lemsbidrag fra medlemmerne, dels ved skattebetaling.

Arbejdsløshedsdagpenge udbetales ved ledighed, og formålet er at dække en del af

det indkomsttab, der følger af ledigheden.

2.1.2. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Dagpenge karakteriseres som en social sikringsydelse, og dermed gælder EF-

forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger. I det følgende gen-

nemgås de rettigheder og pligter, der følger af koordinationsreglerne på dagpenge-

området.

Mulighed for sammenlægning af forsikrings- og arbejdsperioder fra hjemland

EU/EØS-borgere kan under visse betingelser medregne tidligere forsikrings- og

arbejdsperioder fra andre EU/EØS-lande ved optagelse i en dansk arbejdsløsheds-

kasse. Det er en betingelse, at EU/EØS-borgeren søger om optagelse i en dansk

arbejdsløshedskasse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ophørte med

at være forsikret i det andet EU/EØS-land.

Det er yderligere en betingelse, at EU/EØS-borgeren inden for de 8 uger påbegyn-

der arbejde i Danmark af mindst 296 timers varighed i løbet af 3 måneder.

Eksport af arbejdsløshedsdagpenge

Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at

søge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksport

af EØS-dagpenge) i en periode på 3 måneder.

Perioden med danske EØS-dagpenge kan ikke forlænges ud over 3 måneder. For-

ordningen giver medlemslande mulighed for at tillade eksport ud over 3 måneder

op til 6 måneder, men denne mulighed benytter Danmark ikke.

Rådighed og pligter for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge

Alle ledige, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, skal stå til rådig-

hed for arbejdsmarkedet i Danmark, herunder kunne overtage job med dags varsel,

og have bopæl i Danmark. Der gælder samme krav til ret og pligt for alle modtage-

re af arbejdsløshedsdagpenge.

Det skal bemærkes, at personer, der har medtaget/eksporteret dagpenge til et andet

EU/EØS-land i op til tre måneder, er underlagt de kontrolforanstaltninger, som

gælder i det pågældende land, hvor dagpengene er eksporteret til.

2.1.3. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse til ledige, som opbruger deres dag-

pengeret eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse. Midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse,

hvis pågældende

Opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016,

Opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesordning for ledige, som har

opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar

2015.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af højeste dagpenge for ikke-

forsørgere og 80 pct. af højeste dagpenge for forsørgere. Ydelsen er ikke afhængig

af ægtefælleindkomst og familieformue.

Den samlede periode med arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og

midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 208 uger.

Som absolut hovedregel finder dagpengereglerne anvendelse. Der henvises derfor

også til afsnit 2.1.1 om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsløshedsdagpenge.

2.1.4. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Det er en betingelse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark, som hovedre-

gel er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen og har tilknytning til ar-

bejdsløshedskassens faglige område.

Eksport af arbejdsmarkedsydelse

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sidestilles med arbejdsløshedsdagpenge i

forhold til reglerne i EF-forordning nr. 883/04. På baggrund heraf får modtagere af

ydelsen samme ret som dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måne-

der til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde.

Rådighed og pligter for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Ledige, der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal stille sig til rådighed

for fuldtidsarbejde, herunder kunne overtage job med dags varsel, og have bopæl i

Danmark.

Det skal bemærkes, at personer, der har medtaget/eksporteret arbejdsmarkedsydel-

se til et andet EU/EØS-land i op til tre måneder, er underlagt de kontrolforanstalt-

ninger, som gælder i det pågældende land, hvor ydelsen er eksporteret til.

Borgere fra EU/EØS-lande, der modtager arbejdsmarkedsydelse, indgår i opgørel-

sen af arbejdsløshedsdagpenge i afsnit 2.1.7.

2.1.5. Kontantydelse

Kontantydelsen gives til personer, som fra 5. januar 2015 har opbrugt deres ret til

arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

En person har ret til at modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

særlig uddannelsesydelse og arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode, der ud-

gør:

3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 5. januar 2015 til og med den

5. juli 2015.

3 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 6. juli 2015 til og med den 3.

januar 2016.

2 3/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. januar 2016 til og med

den 3. juli 2016.

2 1/2 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den

1. januar 2017.

2 1/4 år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., i perioden fra den 2. januar 2017 til og med

den 2. juli 2017.

Kontantydelsen svarer til den ydelse, som udbetales til uddannelsesparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

2.1.6. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Det er en betingelse, at pågældende har bopæl og ophold i Danmark.

Eksport af kontantydelse

Kontantydelse sidestilles med arbejdsløshedsdagpenge i forhold til reglerne i EF-

forordning nr. 883/04. På baggrund heraf får modtagere af ydelsen samme ret som

dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måneder til et andet EU/EØS-

land for at søge arbejde.

Rådighed og pligter for modtagere af kontantydelse

Ledige, der overgår til kontantydelse, skal stille sig til rådighed for fuldtidsarbejde,

herunder kunne overtage job med dags varsel, og have bopæl i Danmark.

Det skal bemærkes, at personer, der har medtaget/eksporteret kontantydelse til et

andet EU/EØS-land i op til tre måneder, er underlagt de kontrolforanstaltninger,

som gælder i det pågældende land, hvor ydelsen er eksporteret til.

2.1.7. Brug af arbejdsløshedsdagpenge (inkl. uddannelsesydelse, arbejdsmar-

kedsydelse og kontantydelse)

Antallet af borgere fra EU/EØS og EU11, der modtager dagpenge, er steget i de

senere år, og de udgør en stigende andel af alle dagpengemodtagere,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Dagpenge (inkl. særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontant-

ydelse for alle grupper)

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

53.277

1.433

2,7%

241

0,5%

1.192

2009

99.118

2.690

2,7%

484

0,5%

2.206

2010

130.724

3.843

2,9%

909

0,7%

2.934

2011

127.966

4.248

3,3%

1.337

1,0%

2.911

2012

128.601

4.975

3,9%

2.065

1,6%

2.910

2013

118.499

5.749

4,9%

2.922

2,5%

2.827

2014

105.662

6.150

5,8%

3.431

3,2%

2.720

2015

96.611

6.620

6,9%

3.947

4,1%

2.674

- som andel af alle modtagere

2,2%

2,3%

2,4%

2,6%

2,8%

Anm.: Både passiv ledighed og aktivering indgår. Inkl. særlig uddannelsesydelse i 2013 og 2014, inkl. arbejdsmar-

kedsydelse fra og med 2014 og inkl. kontantydelse fra og med 1. oktober 2015.

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

Stigningstakten skal blandt andet ses i lyset af, at der var relativt få personer fra

EU/EØS-lande, der modtog dagpenge i 2008. Udviklingen afspejler også, at der er

kommet flere borgere fra EU og herunder særligt EU11-lande for at arbejde i

Danmark.

Det bemærkes dog, at antallet af ydelsesmodtagere fra Øvrige EU/EØS-lande er

faldet i årene 2013-2015.

I tabel 3 fremgår udgifter til dagpenge i perioden 2008-2015.

Tabel 3. Udgifter til dagpenge inkl. særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og

kontantydelse (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2008

8.339

226

190

2009

16.894

454

374

2010

23.352

691

164

527

2011

22.445

752

236

516

2012

23.447

906

371

535

2013

21.803

1.050

528

523

2014

19.656

1.134

628

507

2015

17.959

1.210

718

492

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

Brug af dagpenge i forhold til arbejdsstyrke

Stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS skal ses i lyset af, at flere

EU-borgere bidrager til den danske arbejdsstyrke, og bør derfor ses i forhold til

denne.

Arbejdsstyrken for EU11- og øvrige EU/EØS-borgere er opgjort på baggrund af

Danmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Der er

usikkerhed i forhold til de beregnede ledighedsprocenter for EU/EØS-borgere fra

2015. Det skyldes, at senest kendte tal for arbejdsstyrken af EU/EØS-borgere er

opgjort ultimo 2014. Der er derfor foretaget skøn for arbejdsstyrken på baggrund af

den kendte befolkningsudvikling. Især udviklingen for EU11-borgere er følsom

over for de anvendte antagelser i fremskrivningen.

Antallet af dagpengemodtagere mv. fra EU11 er i forhold til arbejdsstyrken steget

fra at udgøre 1,1 pct. i 2008 til at udgøre 7,3 pct. i 2015,

jf. tabel 4.

Andelen af

arbejdsstyrken på arbejdsløshedsdagpenge for alle EU/EØS-borgere var i 2015 på

5,7 pct., mens andelen for alle i Danmark var 3,6 pct.

Tabel 4. Antal fultidsopgjorte dagpengemodtagere (inkl. særlig uddannelsesydelse, ar-

bejdsmarkedsydelse og kontantydelse) som andel af arbejdsstyrke

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

1,9%

1,1%

2009

3,6%

3,5%

2,1%

2010

4,8%

4,9%

3,5%

2011

4,7%

5,1%

4,4%

2012

4,8%

5,5%

5,8%

2013

4,4%

5,9%

7,1%

2014

3,9%

5,8%

7,2%

2015

3,6%

5,7%

7,3%

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2,3%

4,2%

5,6%

5,5%

5,4%

5,1%

4,7%

4,3%

Anm: Arbejdsstyrken er opgjort efter principperne i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke (RAS), som

dækker beskæftigede plus de ledige, der betragtes som arbejdsmarkedsparate, og som anvendes til de officielle

ledighedstal. For alle ydelsesmodtagere er RAS-arbejdsstyrken opgjort ultimo året anvendt for det pågældende år og

fastholdt på 2014-niveau i 2015. For EU/EØS borgere (herunder også EU11) er arbejdsstyrken kraftigt stigende i de

seneste år, og der er derfor for disse grupper anvendt en ”medioficeret” arbejdsstyrke, som er et gennemsnit af ultimo-

opgørelserne for to på hinanden følgende år (2008-tallet er dog ikke medioficeret, da der ikke foreligger et 2007-tal i

RAS2014 til brug for medioficeringen). Desuden er der foretaget skøn for EU11- og EU/EØS-arbejdsstyrken ultimo

2015.

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, CPR-registeret og særtræk fra DS (RAS2014).

For at få indtryk af udviklingen i 2016 er antallet af dagpengemodtagere mv. (om-

regnet til fuldtidspersoner) opgjort for de to første kvartaler af 2016,

jf. tabel 5.

tabellen indgår også dagpengemodtagernes andel af arbejdsstyrken (ledighedspro-

centen) for henholdsvis de to første kvartaler af 2016 og for 2015. Da opgørelsen er

i fuldtidspersoner, er det muligt at sammenholde tallene for et halvt år af 2016 med

helårstallet for 2015, men der kan være sæsonudsving i modtagelsen af dagpenge

mv., og dette er der ikke taget højde for i opgørelsen af de to første kvartaler af

2016.

Opgørelsen af ledighedsprocenterne for EU/EØS-borgerne er som nævnt generelt

behæftet med usikkerhed fra 2015, da de seneste arbejdsstyrke-tal er fra november

2014. Arbejdsstyrketallene for 2015 og for 1. halvår 2016 er derfor fremskrevet på

baggrund af udviklingen i befolkningen. Der kan endvidere ske mindre efterregule-

ringer af antallet af dagpengemodtagere mv. i 2. kvartal 2016.

Ledighedsprocenterne for 1. halvår 2016 sammenlignet med ledighedsprocenterne

for 2015 indikerer, at andelen af statsborgere fra øvrige EU/EØS, der modtager

dagpenge mv., fortsat har en faldende tendens, mens ledighedsprocenten for EU11-

borgere er omtrent uændret. Der er dog som nævnt usikkerhed forbundet med op-

gørelsen, herunder i forbindelse med sæson i modtagelsen af dagpenge.

Tabel 5. Antal dagpengemodtagere (inkl. særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydel-

se og kontantydelse) i 1. og 2. kvartal 2016 (omregnet til fuldtidspersoner)

Ydelses-

modtagere (gns. modtagere i 2015

for de to

som andel af

kvartaler i 2016) arbejdsstyrken

som andel af

1. kvt. 2016

2. kvt. 2016 arbejdsstyrken

Alle modtagere

97.273

81.306

3,3%

3,6%

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

7.140

6.563

5,5%

5,7%

Heraf EU11

4.399

4.162

7,2%

7,3%

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2.742

2.402

4,0%

4,3%

Anm.: Der er tale om skønnede tal fsva. ledighedsprocenterne, dels er EU/EØS-arbejdsstyrken fremskrevet på

baggrund af udviklingen i befolkningen, og dels kan der evt. ske mindre efterreguleringer af antallet af

ydelsesmodtagere i 2. kvt. 2016.

Kilde: RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, CPR-registeret og særtræk fra DS (RAS2014).

Eksport af arbejdsløshedsdagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.1.1., muligt at medtage arbejdsløshedsdagpenge i

forbindelse med jobsøgning i et andet EU/EØS-land i op til 3 måneder.

Det samlede niveau for eksport af dagpenge fra Danmark til et andet EU/EØS-land

er steget med ca. 60 pct. fra 2010 til 2015,

jf. tabel 6.

Der er tale om en stigning fra

et relativt lavt niveau med 1.043 eksporter i 2010 til godt 1.600 eksporter i 2015.

Ca. 50 personer i 2015 kan relateres til eksport af dagpenge til Færøerne, der ikke

tidligere har været registreret og indgået i statistikkerne.

Andelen af østeuropæiske arbejdstagere ud af de personer, der eksporterer dagpen-

gene, er steget markant. Det skal dog ses i sammenhæng med, at antallet af beskæf-

tigede fra Østeuropa ligeledes er steget.

Det er fortsat en meget lille del af dagpengemodtagerne, der vælger at søge arbejde

i udlandet og eksporterer dagpengeretten.

Tabel 6. Antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget dagpenge fra Danmark

til et andet EU/EØS-land, fordelt på statsborgerskab

2010

Danskere

Andel danskere*

EU11*

Andel EU11

Øvrige EU/EØS/EFTA

Andel øvrige EU

Ukendt/øvrige

I alt

Antal fuldtidsbeskæftigede EU/EØS-

borgere

Andel af EU/EØS-borgere med

eksport

Heraf EU11-borgere

802

76,9

4,7

192

18,4

1.043

57.333

0,4

18.949

2011

810

73,1

107

9,7

190

17,1

1.108

61.145

0,5

21.892

2012

933

68,4

203

14,9

229

16,8

1.365

65.473

0,7

25.323

2013

718

55,2

354

27,2

222

17,1

1.300

69.546

0,8

28.261

2014

670

44,2

549

36,2

296

19,5

1.515

76.186

1,1

32.631

2015

690

42,6

685

42,3

243

1.618

83.933

1,1

37.452

Andel af EU11-borgere med

0,3

0,5

0,8

1,3

1,7

1,8

eksport

Anm: Ledige a-kassemedlemmer kan efter en vis periode søge arbejde i et andet EU/EØS-land på danske dagpenge. I

2015 indgår der 49 danskere, som har eksporteret dagpenge til Færøerne.

Kilde: EU/EØS-statistikken på baggrund af indberetninger fra a-kasserne.

Det er ligeledes opgjort, hvilke lande danske dagpenge er blevet eksporteret til,

jf.

tabel 7.

Tabellen dækker således også over danske statsborgere, der modtager dag-

penge i et andet EU/EØS-land. En sammenligning med tabel 6 viser, at der er en

tæt sammenhæng mellem fordelingen af statsborgerskab, og hvortil dagpengene

eksporteres. I 2015 eksporterede ca. 39 pct. af personerne således dagpenge til

EU11-landene sammenlignet med, at EU11-statsborgere udgjorde 42 pct. af det

samlede antal personer, der eksporterede dagpenge.

Tabel 7. Antallet af EU/EØS-borgere, der opholder sig i et andet EU/EØS-land med danske

dagpenge, fordelt på opholdsland

2010

Antal EU11

Andel EU11 lande

Antal øvrige EU/EØS/EFTA

Andel øvrige EU/EØS/EFTA

7,1

969

92,9

2011

122

986

2012

226

16,6

1.139

83,4

2013

354

27,2

946

72,8

2014

522

34,5

993

65,5

2015

635

39,2

983

60,8

Anm: Som til tabel 5. Danske statsborgere, som modtager dagpenge i et andet EU/EØS-land, indgår også. Den lille

uoverensstemmelse i antallet af personer imellem tabel 5 og 6 registrering som ”ukendt” eller registrering som ikke-

EU/EØS-statsborger (der kan evt. være tale om personer med dobbelt statsborgerskab).

Kilde: EU/EØS-statistikken på baggrund af indberetninger fra a-kasserne.

Medlemskab af a-kasse

Der er krav om at være medlem af en a-kasse i forhold til at kunne modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge. Antallet af medlemmer fra EU/EØS og særligt EU11 er

steget hvert år siden 2010,

jf. tabel 8.

Tabel 8. A-kasse-tilknytningen for EU/EØS borgere i årene 2010-2015

2010

2011

2012

2013

2014

2015

A-kassemedlemmer i alt 2.055.036 2.043.160 2.030.949 2.014.112 2.017.657 2.037.174

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

55.037

59.572

65.771

70.722

79.944

88.009

Heraf EU11

13.264

17.071

21.708

25.978

32.291

38.033

Heraf Øvrige EU/EØS

41.773

42.501

44.063

44.744

47.653

49.976

Anm.: Opgørelsen på landegrupper omfatter dagpengeforsikrede, herunder kontingentfritagede medlemmer, men er

eksklusiv efterlønsmodtagere - a-kassemedlemskabet er opgjort ultimo året. ”A-kassemedlemmer i alt” omfatter de

kontingentbetalende medlemmer eksklusiv efterlønsmodtagere pr. 1. december i året.

Kilde: CPR-registeret, Hamr-registeret og STAR (a-kassernes afregnede medlemsbidrag).

2.2. Kontanthjælp, herunder uddannelseshjælp

Formålet med kontanthjælp er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer for-

sørgelse til den, der ikke kan forsørge sig selv. Ret til kontanthjælp kommer af et

objektivt kriterium, der alene bygger på, om vedkommende har mistet sit forsørgel-

sesgrundlag eller ej. Der skal med andre ord være indtrådt en social begivenhed,

der bevirker, at den pågældende ikke længere kan forsørge sig selv.

Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren

lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, dette

gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er beretti-

gede til hjælpen.

2.2.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Modtageren skal desuden som altovervejende hovedregel opholde sig lovligt i

Danmark. Kontanthjælpen er i forhold til EU-retten kategoriseret som en social

fordel og forsørgelsesydelse, der ikke er eksportabel. Der skal i forhold til

vandrende arbejdstageres ret til kontanthjælp være godtgjort status som ”arbejdsta-

ger”,

jf. definition i afsnit 1.1.

Kontanthjælpsmodtagere skal udnytte deres arbejdsmuligheder (stå til rådighed for

arbejdsmarkedet) for at have ret til kontanthjælp. Dette gælder også EU/EØS-

statsborgere.

Hvis der er tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet, kan kontanthjælpsmodtagerens

rådighed afprøves fx ved indkaldelse til møder, aktivering, eller der kan pålægges

at søge job.

En EU/EØS-borger, der har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-

vende, vil have ret til uddannelses- eller kontanthjælp ved ledighed, hvis de øvrige

betingelser er opfyldt. Det ovenfor nævnte 7 års krav omfatter derfor ikke arbejds-

tagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hvor kommunen er i tvivl om EU-

borgerens opholdsstatus, eller hvor der er tale om personer, der alene har arbejdet i

en kort periode i Danmark – det vil typisk betyde under 10 uger – bør kommunen

kontakte Statsforvaltningen med henblik på at klarlægge, om EU-borgeren har

opnået arbejdstagerstatus, og hvorvidt denne status er opretholdt. Dette gælder

også, hvis det vurderes, at beskæftigelsen udgør få timer (marginalt supplement),

eller der er tale om en lille momsindbetaling. Det er Statsforvaltningen, der har

kompetence til at vurdere EU-borgeres opholdsretlige grundlag. Det er således

også Statsforvaltningen, der er den kompetente myndighed til at træffe afgørelse

om eventuelt ophør af status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-

borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligele-

des have krav på ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.

Hvor længe en EU-statsborger, der mister sit arbejde, kan opretholde status som

arbejdstager, beror på en konkret vurdering af, om den pågældende opfylder de

EU-retlige betingelser herfor. Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2 kan en

EU/EØS-statsborger bevare sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervs-

drivende i tilfælde af midlertidig sygdom, overgang til erhvervsuddannelse og i

tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed. I tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed efter

beskæftigelse af under 12 måneders varighed bevares status som arbejdstager eller

selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneder, såfremt den pågældende er tilmeldt

jobcentret som arbejdssøgende.

En EU/EØS-borger, der er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæfti-

gelse eller været selvstændig erhvervsdrivende i mere end 1 år, og har tilmeldt sig

jobcentret som arbejdssøgende, bevarer sin status som arbejdstager. Det er et krav,

at EU/EØS-borgeren ikke kan bebrejdes, at han eller hun ikke længere er erhvervs-

aktiv, og at det er behørigt konstateret, at beskæftigelsen har varet i mere end 1 år.

En EU-statsborger, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år, har ret til

tidsubegrænset ophold her i landet. Det vil derfor ikke længere være relevant at

undersøge, om vedkommende har bevaret sin status som arbejdstager.

2.2.2. Brug af kontanthjælp

Samlet set er antallet af EU/EØS-borgere på kontanthjælp steget i perioden fra

2008 til 2014,

jf. tabel 9.

Fra 2014 til 2015 har der været tale om et mindre fald, der

kan tilskrives borgere fra øvrige EU/EØS. EU11-borgeres brug af ydelsen er set

over hele perioden 2008-2015 steget.

Tabel 9. Kontanthjælp inkl. uddannelseshjælp og integrationsydelse

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

93.350

2.246

2,4%

507

0,5%

1.739

2009

109.040

3.298

3,0%

891

0,8%

2.407

2010

120.296

3.964

3,3%

1.331

1,1%

2.632

2011

127.334

4.105

3,2%

1.411

1,1%

2.694

2012

137.359

4.486

3,3%

1.626

1,2%

2.861

2013

147.221

4.940

3,4%

1.889

1,3%

3.050

2014

148.786

5.032

3,4%

1.931

1,3%

3.101

2015

151.462

4.997

3,3%

1.960

1,3%

3.038

- som andel af alle modtagere

1,9%

2,2%

2,1%

2,0%

Anm: Både passiv ledighed og aktivering indgår. Inkl. uddannelseshjælp fra og med 2014 og inkl. integrationsydelse

fra og med 1. september 2015.

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-registeret.

I tabel 10 fremgår udgifter forbundet med kontanthjælp i perioden 2008-2015.

Tabel 10. Udgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse mv. (mio. kr.

2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

12.833

308

2009

14.714

440

120

2010

16.012

520

176

2011

16.750

530

182

2012

18.437

605

215

2013

19.723

665

248

2014

19.202

649

241

408

2015

19.689

659

252

406

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

238

321

344

347

390

418

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA samt CPR-registeret.

Brug af kontanthjælp i forhold til befolkningen (16-66 år)

Antallet af EU/EØS-borgere og herunder EU11-borgere med kontanthjælp mv. er

som nævnt steget i perioden fra 2008 til 2014/2015, ligesom antallet af kontant-

hjælpsmodtagere under ét er steget.

Set i forhold til hele befolkningen i aldersgruppen 16-66 år er andelen af borgere

fra EU/EØS og EU11 på kontanthjælp i 2015 dog fortsat lavere end den generelle

andel for alle kontanthjælpsmodtagere i Danmark, ligesom andelen siden 2013 har

været faldende for både øvrige EU/EØS-borgere og EU11-borgere modsat en svag

stigning for alle ydelsesmodtagere fra 2014-2015,

jf. tabel 11.

Tabel 11. Antal fultidsopgjorte kontanthjælpsmodtagere mv. som andel af befolkningen 16-

66 år

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

2,6%

2,2%

1,9%

2009

3,0%

2,7%

2010

3,3%

3,4%

3,6%

2011

3,4%

3,3%

2012

3,7%

3,3%

3,2%

2013

4,0%

3,4%

3,3%

2014

4,0%

3,2%

2,9%

2015

4,1%

2,9%

2,6%

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2,3%

3,1%

3,3%

3,4%

3,5%

3,4%

3,1%

Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har dansk adresse. Befolkningen primo

2016 er sat til 2015, primo 2015 er sat lig 2014 og så fremdeles. Befolkningen er herefter medioficeret for EU11 og

EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

For at få indtryk af udviklingen i 2016 er antallet af antallet af kontanthjælpsmod-

tagere mv. (omregnet til fuldtidspersoner) opgjort for det rullende år 3. kvartal

2015-2. kvartal 2016 sammenlignet med det rullende år 3. kvartal 2014-2. kvartal

2015,

jf. tabel 12.

Opgørelsen tager højde for sæsonudsving ved at opgøre niveauet

for de samme kvartaler. Tallene viser et nogenlunde uændret niveau for EU/EØS-

borgere på ydelsen i de to rullende år, og det tyder derfor ikke på, at det generelle

billede fra de seneste år ændres i 2016, dvs. at EU/EØS borgere, herunder EU11-

borgere er forholdsmæssigt sjældnere på kontanthjælp mv. end befolkningen som

helhed.

Tabel 12. Kontanthjælp inkl. uddannelseshjælp og integrationsydelse opgjort for de rullen-

de år 3. kvt. 2014-2. kvt. 2015 og 3. kvt. 2015-2. kvt. 2016

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

3. kvartal 2014 - 2. kvartal 2015

149.034

4.997

1.938

3.059

3. kvartal 2015 - 2. kvartal 2016

154.613

5.032

1.957

3.075

Anm. Der er tale om foreløbige tal, da der kan ske mindre efterreguleringer af tallene for det seneste rullende år.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-registeret.

2.3. Sygedagpenge

Det overordnede formål med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensati-

on ved fravær fra beskæftigelse på grund af sygdom samt at medvirke til, at den

sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så

hurtigt som muligt.

2.3.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

I kraft af sammenlægningsprincippet i EF-forordning nr. 883/04 vil kravet om en

tilknytning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kom-

mer direkte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de er påbegyndt arbejde

i Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om sygedagpenge før

sygdommen.

Tilsvarende vil en periode, hvor den sygemeldte EU/EØS-borger eventuelt har

modtaget sygedagpenge i udlandet, også tælle med ved opgørelsen af varighedsbe-

grænsningen i forhold til sygedagpenge.

Eksportabilitet af sygedagpenge

EU/EØS-borgere, der har opnået ret til sygedagpenge i Danmark, kan i medfør af

reglerne i EF-forordning nr. 883/04 medtage sygedagpenge fra Danmark under

ophold i et andet EU/EØS-land.

Der er i sygedagpengeloven fastsat regler om opfølgning på sager om sygedagpen-

ge til personer, der bor i udlandet. Opfølgningen sker som

hovedregel

i det

EU/EØS-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der kan ikke generelt stilles

krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning,

eller at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden.

Efter sygedagpengeloven kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplys-

ningerne om sygeforløbet indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl i

udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan

medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forudsættes, at

deres sygdom ikke forværres. Kommunen skal afholde udgifterne ved at indkalde

sygemeldte til samtale her i landet. Det vil være i strid med EU-rettens krav om

mulighed for eksportabilitet, hvis kommunen stiller krav om, at sygedagpengemod-

tageren selv skal afholde denne udgift.

Det er desuden fastsat, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan yde

kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelsen af opfølg-

ningen overfor en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved

bopæl i et andet EU/EØS-land.

Krav til sygemeldte, der modtager sygedagpenge

Det forudsættes generelt, at den sygemeldte medvirker i opfølgningen, ikke mod

lægens opfordring afviser nødvendig lægebehandling

eller genoptræning eller ved

sin adfærd forhaler helbredelsen. I modsat fald bortfalder ydelsen.

2.3.2 Brug af sygedagpenge

Antallet af EU/EØS-borgere på sygedagpenge har samlet set været relativt stabilt

over hele perioden 2008-2015, men har været stigende for EU11-borgere og fal-

dende for borgere fra øvrige EU/EØS,

jf. tabel 13.

EU/EØS-borgere udgør en stigende andel af alle sygedagpengemodtagere, da antal-

let af sygedagpengemodtagere set under ét er faldet. Faldet i det samlede antal sy-

gedagpengemodtagere skal dog bl.a. ses på baggrund af indførelsen af ressource-

forløbsydelse under jobafklaring pr. 1. juli 2014. Det bemærkes endvidere, at talle-

ne for sygedagpengemodtagere fra 2015 ikke omfatter sygemeldte dagpengemod-

tagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Det skønnes, at

der er 1.500-2.000 fuldtidspersoner, som modtager dagpenge under sygdom hver

måned.

Tabel 13. Sygedagpenge

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

90.642

2.199

2,4%

373

0,4%

1.826

2009

88.243

2.299

2,6%

443

0,5%

1.856

2010

88.350

2.326

2,6%

489

0,6%

1.837

2011

85.099

2.292

2,7%

585

0,7%

1.706

2012

80.296

2.224

2,8%

656

0,8%

1.568

2013

74.707

2.177

2,9%

699

0,9%

1.478

2014

73.632

2.299

3,1%

803

1,1%

1.496

2015

69.515

2.220

3,2%

814

1,2%

1.407

- som andel af alle modtagere

2,0%

2,1%

2,0%

Anm.: På grund af overgang til ny datakilde er der mindre afvigelser i tallene i forhold til den tidligere opgørelse i

notatet fra 6. februar 2015. Det bemærkes endvidere, at data fra 2015 ikke omfatter sygemeldte dagpengemodtagere,

som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Det skønnes, at der er 1.500 – 2.000 fuldtidspersoner,

som modtager dagpenge under sygdom hver måned.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

I tabel 14 fremgår udgifter til sygedagpenge i 2008-2015.

Tabel 14. Udgifter til sygedagpenge (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

2010

2011

2012

Alle omkostninger

16.609

15.958

14.946

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

441

431

416

Heraf EU11

112

124

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

347

320

292

2013

13.468

393

128

265

2014

12.958

405

144

261

2015

11.989

383

143

241

Anm.: På grund af overgang til ny datakilde foreligger ikke tal før 2010. Det bemærkes endvidere, at data fra 2015 ikke

omfatter sygemeldte dagpengemodtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Det skønnes,

at der er 1.500 – 2.000 fuldtidspersoner, som modtager dagpenge under sygdom hver måned.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

I en forsøgsperiode på 3 år fra 1. juli 2016 til 30. juni 2019 har en sygemeldt ret til at afslå

den foreslåede lægebehandling uden at det får den konsekvens, at udbetaling af sygedag-

penge ophører.

Brug af sygedagpenge i forhold til befolkningen (16-66 år)

Det overordnede billede er, at EU/EØS-borgere er forholdsmæssigt sjældnere på

sygedagpenge end andre på det danske arbejdsmarked.

Det gælder også EU11-borgere, der fortsat i 2015 er på sygedagpenge i mindre

grad end både øvrige EU/EØS-borgere og alle sygedagpengemodtagere under ét,

jf.

tabel 15.

Tabel 15. Antal fultidsopgjorte sygedagpengemodtagere som andel af befolkningen 16-66

år (pct.)

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

2,5%

2,2%

1,4%

2009

2,4%

2,1%

1,4%

2010

2,4%

2,0%

1,3%

2011

2,3%

1,8%

1,3%

2012

2,2%

1,6%

1,3%

2013

2,0%

1,5%

1,2%

2014

2,0%

1,5%

1,2%

2015

1,9%

1,3%

1,1%

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2,4%

2,3%

2,1%

1,8%

1,7%

1,6%

1,4%

Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har dansk adresse. Befolkningen primo

2016 er sat til 2015, primo 2015 er sat lig 2014 og så fremdeles. Befolkningen er herefter medioficeret for EU11 og

EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4. Det bemærkes endvidere, at data fra 2015 ikke omfatter sygemeldte dagpenge-

modtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Det skønnes, at der er 1.500 – 2.000 fuld-

tidspersoner, som modtager dagpenge under sygdom hver måned.

Kilde: CPR-registeret.

For at få indtryk af udviklingen i 2016 er antallet af sygedagpengemodtagere op-

gjort for det rullende år 3. kvartal 2015-2. kvartal 2016 sammenlignet med det rul-

lende år 3. kvartal 2014-2. kvartal 2015,

jf. tabel 16.

Opgørelsen tager højde for

sæsonudsving ved at opgøre niveauet for de samme kvartaler. Tallene viser et no-

genlunde uændret niveau for EU/EØS-borgere på ydelsen i de to rullende år, og det

tyder derfor ikke på, at det generelle billede fra de senere år ændres i 2016, dvs. at

EU/EØS-borgere, og herunder EU11-borgere, forholdsmæssigt sjældnere modtager

sygedagpenge end befolkningen som helhed.

Tabel 16. Antal sygedagpengemodtagere opgjort for de rullende år 3. kvt. 2014-2. kvt. 2015

og 3. kvt. 2015-2. kvt. 2016

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

3. kvartal 2014 - 2. kvartal 2015 3. kvartal 2015 - 2. kvartal 2016

Alle modtagere

71.552

68.466

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

2.267

2.222

Heraf EU11

810

828

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

1.457

1.394

Anm. Der er tale om foreløbige tal, da der kan ske mindre efterreguleringer af tallene for det seneste rullende år.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

Eksport af sygedagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.3.1., muligt at medtage sygedagpenge til et andet

EU/EØS-land.

Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget sygedagpenge uden at de ifølge

CPR-registeret har en samtidig registreret bopæl i Danmark er samlet set faldet i

perioden 2008-2015,

jf. tabel 17.

Det samlede fald skyldes et fald blandt borgere

fra øvrige EU/EØS.

Tabel 17. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget sygedagpenge og ikke har en

samtidig registreret bopæl i Danmark (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

442

2009

429

2010

411

2011

387

2012

316

292

2013

280

260

2014

287

248

2015

270

228

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

403

391

378

354

Anm.: Statsborgerskab og bopæl er opgjort den sidste dag i hver måned.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

2.4. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring

Formålet med reglerne om ressourceforløbsydelse er, at syge personer skal have

økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge

perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor har

sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er

uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse og med en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen

tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin

familie.

2.4.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Ressourceforløbsydelse under jobafklaring gives efter lov om aktiv socialpolitik og

stiller krav efter lovens § 5 krav om ophold her i landet. Det betyder, at borgere

bosat i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbs-

ydelse under et jobafklaringsforløb, da ydelsen ikke er eksportabel.

En person, som bor i et andet EU/EØS-land, kan dog under visse omstændigheder

være berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder,

hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den sygemeldte fortsat er i et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Dan-

mark.

Aktiviteterne i jobafklaringsforløbet skal foregå i Danmark.

Den sygemeldte skal deltage aktivt i jobafklaringsforløbet i Danmark.

Dermed stilles der samme krav til en sygemeldt, der fortsat er i et ansættelsesfor-

hold i Danmark, men som har bopæl uden for Danmark, som der stilles til andre

sygemeldte med bopæl i Danmark.

Når den sygemeldte med bopæl i et andet land ikke længere er i et ansættelsesfor-

hold hos en arbejdsgiver i Danmark, er personen ikke længere berettiget til et job-

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og kommunen skal derfor stoppe med

at udbetale ressourceforløbsydelse.

Krav til sygemeldte, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaring

Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen deltager

aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager

imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder

til som led i jobafklaringsforløbet.

Reglerne om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb trådte i kraft pr. 1.

juli 2014.

2.4.2 Brug af ressourceforløbsydelse under jobafklaring

Tabel 18 og 19 viser henholdsvis antallet af EU/EØS-borgere på ressourceforløbs-

ydelse under jobafklaring og udgifterne til ordningen i 2014 og 2015. Stigningen

skal ses i lyset af, at reglerne om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

som nævnt trådte i kraft pr. 1. juli 2014.

Tabel 18. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

- som andel af alle modtagere

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-registeret.

2014

1.133

3,0%

1,5%

1,6%

2015

10.068

322

3,2%

145

1,4%

177

1,8%

Tabel 19. Udgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaring (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2014

163

2015

1.468

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-registeret.

2.5. Barselsdagpenge

Det overordnede formål med barselsdagpengeloven er at sikre forældre ret til fra-

vær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption og forældreorlov samt at sikre

forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i

forbindelse med graviditet, fødsel og adoption samt under forældreorlov.

2.5.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

I kraft af sammenlægningsprincippet i EF-forordning nr. 883/04 vil kravet om en

tilknytning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kom-

mer direkte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de blot er påbegyndt

arbejde i Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om barsels-

dagpenge før fødslen.

Eksportabilitet af barselsdagpenge

Alle, der ved barselsorlovsperiodens start har opnået ret til barselsdagpenge, har ret

til at tage disse med til udlandet. Retten fremgår af barselslovens § 3, stk. 5, og er

ikke begrænset til EU/EØS-lande.

Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågæl-

dende ret til barselsdagpenge fra Danmark, hvis denne efter EF-forordning nr.

883/04 er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være

tilfældet, hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.

Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have

ret til barselsdagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter EF-forordning nr.

883/04 er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, fx fordi den på-

gældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land.

Hvis en kvinde forud for en fødsel tager ophold i Danmark for at føde her, er retten

til barselsdagpenge fra Danmark betinget af, at hun ved orlovsperiodens start op-

fylder barselslovens beskæftigelseskrav, som for lønmodtagere indebærer 13 ugers

forudgående beskæftigelse i Danmark eller, at den pågældende er berettiget til ar-

bejdsløshedsdagpenge i Danmark. Ved opgørelse af 13-ugers perioden kan beskæf-

tigelse i et andet EU/EØS-land tælles med,

jf. afsnittet ovenfor om øvrige kriterier.

Retten til barselsdagpenge fra Danmark forudsætter imidlertid, at den pågældende

umiddelbart forud for orlovens start har været beskæftiget i Danmark.

I bekendtgørelsen om barsel er der fastsat nærmere regler for ret til dagpenge ved

forældreorlov, når kun den ene forælder er omfattet af dansk lovgivning. Perioden

med dagpenge afhænger bl.a. af, hvem der har barnet boende, og hvad den anden

forælder har ret til i det andet land.

Krav til forældre, der modtager barselsdagpenge

Det forudsættes, at forælderen har barnet hos sig og ikke genoptager arbejdet i det

omfang, der modtages fulde barselsdagpenge.

2.5.2. Brug af barselsdagpenge

Antallet af EU/EØS-borgere på barselsdagpenge er samlet set steget over hele pe-

rioden 2008-2015,

jf. tabel 20.

Den relative andel i forhold til det samlede antal

modtagere er også steget set over hele perioden. Det er særligt en stigning blandt

EU11-borgere, der er forklaringen.

Tabel 20. Barselsdagpenge

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

60.147

2.067

3,4%

460

0,8%

1.607

2009

60.136

2.340

3,9%

639

1,1%

1.701

2010

60.099

2.594

4,3%

770

1,3%

1.824

3,0%

2011

57.552

2.613

4,5%

860

1,5%

1.753

3,0%

2012

54.556

2.694

4,9%

982

1,8%

1.712

3,1%

2013

52.564

2.864

5,4%

1.135

2,2%

1.729

3,3%

2014

51.484

2.939

5,7%

1.243

2,4%

1.696

3,3%

2015

54.348

3.284

6,0%

1.529

2,8%

1.755

3,2%

- som andel af alle modtagere

2,7%

2,8%

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

I tabel 21 fremgår udgifter forbundet med barselsdagpenge i 2008-2015.

Tabel 21. Udgifter til barselsdagpenge (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

11.541

406

2009

11.425

461

129

2010

11.434

508

153

355

2011

10.733

507

166

341

2012

10.187

520

187

333

2013

9.468

531

207

324

2014

9.569

557

230

327

2015

9.738

598

273

325

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

313

332

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

Brug af barselsdagpenge i forhold til befolkning

Det overordnede billede er, at andelen af EU/EØS-borgere på barselsdagpenge har

været forholdsvis konstant fra 2008-2015, men at EU/EØS-borgere og herunder

EU11-borgere er forholdsmæssigt oftere på barselsdagpenge end andre på det dan-

ske arbejdsmarked,

jf. tabel 22.

Dette hænger bl.a. sammen med, at alderssammen-

sætningen blandt EU/EØS-borgere adskiller sig fra øvrige borgere, idet EU/EØS-

befolkningen generelt er yngre.

Tabel 22. Antal fultidsopgjorte barselsdagpengemodtagere som andel af befolkning

Pct.

Ydelsesmodtagere i alt

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

1,6%

2,0%

1,8%

2009

1,6%

2,1%

2,0%

2010

1,6%

2,2%

2,1%

2011

1,6%

2,1%

2,0%

2012

1,5%

2,0%

1,9%

2013

1,4%

2,0%

2014

1,4%

1,9%

2015

1,5%

1,9%

2,0%

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2,1%

2,2%

2,3%

2,1%

2,0%

1,8%

Anm.: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har dansk adresse. Befolkningen primo

2016 er sat til 2015, primo 2015 er sat lig 2014 og så fremdeles. Befolkningen er herefter medioficeret for EU11 og

EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4. Statsborgerskab og bopæl er opgjort præcist i forhold til registreringerne i CPR-

registeret, dvs. at skift af statsborgerskab eller bopæl markerer et nyt forløb.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registeret.

Eksport af barselsdagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.5.1., muligt at medtage barselsdagpenge til et andet

EU/EØS-land.

Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget barselsdagpenge uden, at de ifølge

CPR-registeret har en samtidig registreret bopæl i Danmark, er steget fra 2008 til

2011, men faldt herefter i årene 2012 til 2015,

jf. tabel 23.

Tabel 23. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget barselsdagpenge og ikke har

en samtidig registreret bopæl i Danmark (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

367

2009

439

2010

488

2011

502

2012

458

429

2013

454

428

2014

421

388

2015

405

370

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

355

423

466

477

Anm.: Statsborgerskab og bopæl er opgjort den sidste dag i hver måned.

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og CPR-registreret.

2.6. Ledighedsydelse

Formålet med ledighedsydelse er at give hjælp til forsørgelse under ledighed efter

visitation til et fleksjob eller ved ledighed mellem to fleksjob. Der kan udbetales

ledighedsydelse med en sats på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb

til en person, der er visiteret til fleksjob, afhængig af hvad personen har været be-

rettiget til forud for visitationen til fleksjob. Hvis en person ikke opfylder kriterier-

ne herfor, modtager den pågældende ledighedsydelse på henholdsvis kontant-

hjælpssatsen for forsørgere eller ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år.

2.6.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Hvis EU/EØS-borgeren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse,

udbetales dette i lighed med, hvad der ellers gælder.

Ledighedsydelse er i princippet omfattet af samme regler i EF-forordning nr.

883/04, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge, men ifølge bilag XI til forordnin-

gen kan ledighedsydelsen kun tages med til jobsøgning i et andet land (i op til 3

måneder), hvis det andet medlemsland har en lignende beskæftigelsesordning for

den samme personkategori.

Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan

få ledighedsydelse, men det er et krav, at man er visiteret til fleksjob for at kunne

modtage ydelsen.

2.6.2 Brug af ledighedsydelse

Antallet af EU/EØS-borgere på ledighedsydelse er steget over hele perioden 2008-

2013, men ligger både i 2014 og 2015 under niveauet i 2013,

jf. tabel 24.

Andelen

af EU/EØS-borgere på ledighedsydelse ift. det samlede antal modtagere er også

steget en smule set over hele perioden.

Tabel 24. Ledighedsydelse

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

10.755

162

1,5%

0,2%

135

2009

13.013

206

1,6%

0,3%

166

2010

14.581

232

1,6%

0,4%

181

2011

16.047

251

1,6%

0,3%

195

2012

16.530

266

1,6%

0,3%

208

1,3%

2013

16.795

289

1,7%

0,4%

219

1,3%

2014

15.344

258

1,7%

0,4%

200

1,3%

2015

14.625

265

1,8%

0,4%

202

1,4%

- som andel af alle modtagere

1,3%

1,2%

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

I tabel 25 fremgår udgifter forbundet med ledighedsydelsen fra 2008-2015.

Tabel 25. Udgifter til ledighedsydelse (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

2.076

2009

2.511

2010

2.818

2011

3.120

2012

3.207

2013

3.150

2014

2.823

2015

2.674

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

2.7 Revalidering

Revalideringsydelse som indkomsterstattende ydelse gives i forbindelse med delta-

gelse i revalidering. Formålet er, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen,

hvis problemer ikke kan løses gennem deltagelse i andre erhvervsrettede aktivite-

ter, kan hjælpes til at blive fastholdt på eller komme ind på arbejdsmarkedet, såle-

des at pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Udgangspunktet er således at kvalificere revalidenden til – efter endt revaliderings-

forløb – at klare et job på normale vilkår eller, hvis det ikke er muligt, til et fleks-

job.

2.7.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Det følger af § 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder sig lovligt her

i landet, har ret til hjælp efter denne lov – herunder også til revalidering med reva-

lideringsydelse – hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er en således en

betingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i landet, dvs. at man er bo-

siddende i landet.

Eksportabilitet af revalidering

Der er ikke mulighed for at gennemføre en revalidering i udlandet efter danske

revalideringsregler, og ydelsen er således ikke eksportabel.

En person, som anses som lønmodtager i forhold til EF-forordning nr. 492/11 om

arbejdskraftens frie bevægelighed, kan dog under visse omstændigheder være be-

rettiget til revalidering, hvis pågældende opfylder de almindelige betingelser her-

for, og revalideringen skal foregå i Danmark. Der henvises i øvrigt til Ankestyrel-

sens principafgørelse D-17-02.

Opholdskommunen vil dog kunne beslutte, at en revalidend, der bor i Danmark, vil

kunne bevare revalideringsydelsen under kortere ophold i udlandet, såfremt ophol-

det er et led i revalideringen. Det er en betingelse, at personen er bosat her i landet

på det tidspunkt, hvor uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddan-

nelsesforløbet under udlandsopholdet.

Krav til personer, der modtager revalidering

Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan

få revalideringsydelse. Der er til gengæld krav om visitation til ydelsen.

2.7.2. Brug af revalidering

Antallet af EU/EØS-borgere på revalidering er over hele perioden 2008-2015 fal-

det,

jf. tabel 26.

Andelen af EU/EØS-borgere på revalidering set i forhold til den

samlede gruppe af ydelsesmodtagere har ligget nogenlunde konstant over hele pe-

rioden.

Det absolutte antal EU11-borgere på revalidering har været forholdsvis begrænset i

perioden, og andelen af EU11-borgere har været nogenlunde konstant.

Tabel 26. Revalidering

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

14.327

234

1,6%

0,3%

193

2009

13.568

228

1,7%

0,3%

184

2010

12.728

220

1,7%

0,3%

185

2011

11.233

198

1,8%

0,3%

170

2012

9.701

178

1,8%

0,2%

154

1,6%

2013

8.679

157

1,8%

0,3%

129

1,5%

2014

7.901

139

1,8%

0,4%

110

1,4%

2015

6.850

114

1,7%

0,3%

1,4%

- som andel af alle modtagere

1,3%

1,4%

1,5%

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

I tabel 27 fremgår udgifter forbundet med revalidering i 2008-2015.

Tabel 27. Udgifter til revalideringsydelse (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2008

2.873

2009

2.739

2010

2.580

2011

2.261

2012

1.920

2013

1.702

2014

1.556

2015

1.339

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

2.8 Efterløn

Efterløn giver personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed

for via a-kassemedlemskab helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarke-

det op til 5 år før folkepensionsalderen

2.8.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Man skal have bopæl i Danmark eller i et andet EU/EØS-land for at modtage efter-

løn.

Generelt er efterlønsordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i EF-

forordning nr. 883/04, men efter nationalt fastsatte regler kan arbejdsløshedsforsik-

ringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land i særlige tilfælde medregnes i

anciennitetskravet mod efterbetaling af efterlønsbidraget.

Efter overgang til efterløn kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og få

udbetalt efterløn.

Det er muligt at få udbetalt efterløn, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-

landene i sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet

uden for EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages efterløn

for den periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til efterløn

ved ophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.

Hvis en efterlønsmodtager tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan perso-

nen ikke modtage efterløn.

2.8.2. Brug af efterløn

Antallet af EU/EØS-borgere på efterløn er over hele perioden 2008-2015 faldet,

mens andelen af EU/EØS-borgere på efterløn har ligget nogenlunde konstant over

hele perioden,

jf. tabel 28.

Tabel 28. Efterløn

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

- som andel af alle modtagere

Kilde: RAM og CPR-registeret.

140.583

1.244

0,9%

0,0%

1.202

0,9%

2009

134.417

1.172

0,9%

0,0%

1.130

0,8%

2010

126.759

1.097

0,9%

0,0%

1.048

0,8%

2011

117.200

1.059

0,9%

0,0%

1.006

0,9%

2012

106.580

988

0,9%

0,1%

931

0,9%

2013

99.372

931

0,9%

0,1%

877

0,9%

2014

91.280

860

0,9%

0,1%

806

0,9%

2015

82.000

759

0,9%

0,1%

714

0,9%

I tabel 29 fremgår udgifter forbundet med efterløn i 2008-2015.

For personer, der er født efter 1955, nedsættes efterlønsperioden gradvist, og nedsæt-

telsen er fuldt indfaset for personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere. For de per-

soner er der mulighed for efterløn 3 år før folkepensionsalderen.

Tabel 29. Udgifter til efterløn (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

Kilde: RAM og CPR-registeret.

2008

25.480

234

226

2009

23.979

218

209

2010

22.728

205

196

2011

21.034

199

189

2012

19.100

186

175

2013

17.765

175

165

2014

16.576

166

155

2015

14.607

144

135

Eksport af efterløn

Det er, som beskrevet i afsnit 2.8.1., muligt at medtage efterløn til et andet

EU/EØS-land.

Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget efterløn uden at de ifølge CPR-

registeret har en samtidig registreret bopæl i Danmark, er faldet over hele perioden

2008-2015,

jf. tabel 30.

Tabel 30. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget efterløn og ikke har en sam-

tidig registreret bopæl i Danmark (omregnet til fuldtidspersoner)

2008

EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

Anm. 1: Statsborgerskab og bopæl er opgjort den sidste dag i hver måned.

Kilde: RAM og CPR-registeret.

2.9. Fleksydelse

Formålet med fleksydelsesordningen er så vidt muligt at give personer, der er visi-

teret til fleksjob, samme muligheder for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejds-

markedet som personer på det ordinære arbejdsmarked.

Fleksydelsesordningen svarer derfor som overvejende hovedregel til efterlønsord-

ningen.

2.9.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Alle, uanset nationalitet, kan få fleksydelse, hvis de opfylder de almindelige betin-

gelser herfor.

Generelt er fleksydelsesordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i EF-

forordning nr. 883/04. Arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet

EU/EØS-land (før visitationen til fleksjob) medregnes kun i anciennitetskravet,

hvis den a-kasse, man var medlem af på tidspunktet for tilbagevenden til Danmark,

har medregnet den udenlandske forsikringsperiode til anciennitetskravet i efter-

lønsordningen.

Efter overgang til fleksydelse kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og

få udbetalt fleksydelse.

Det er muligt at få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-

landene i sammenlagt op 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden

for EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages fleksydelse for

den periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til fleksydelse

ved ophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.

Hvis man tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan man ikke modtage

fleksydelse.

2.9.2. Brug af fleksydelse

Administrationen af fleksydelsesordningen overgik til Udbetaling Danmark pr. 1.

maj 2015. Kilden til fleksydelsesdata er herefter ikke længere KMD-Aktiv, men

KMD Social Pension. Der ligger ydelser i dette register, men valideringen af data

er endnu ikke tilendebragt.

2.10. Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse – ressourceforløbsydelse – på

samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får

et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra kontant-

hjælp eller sygedagpenge, og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for

at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at

understøtte vejen mod job eller uddannelse.

2.10.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Ressourceforløbsydelse er en kontanthjælpslignende ydelse, og dette afspejles også

i, at ydelsen i videst muligt omfang følger samme regler som kontanthjælp. Dette

understøttes af, at sanktionsreglerne følger kontanthjælp, at den ydelse, man hidti-

digt har modtaget, ophører, når man bliver visiteret til ressourceforløb, samt at

ressourceforløbsydelsen tildeles på baggrund af en individuel skønsmæssig vurde-

ring, hvor der lægges vægt på den enkelte persons problemer og behov.

Ressourceforløbsydelsen må derfor i EU-retlig sammenhæng karakteriseres som en

forsorgsydelse i lighed med kontanthjælp, og den er således ikke omfattet af EF-

forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger og er derfor ikke

eksportabel.

2.10.2. Brug af ressourceforløbsydelse

Ressourceforløbsydelsen blev indført 1. januar 2013 som en del af reformen af

førtidspension og fleksjob.

Antallet af EU/EØS-borgere på ressourceforløbsydelse er steget i takt med ordnin-

gens indfasning fra januar 2013. Der var således i 2013 godt 11 fuldtidspersoner fra

EU/EØS på ressourceforløbsydelse mod knap 216 i 2015,

jf. tabel 31.

Tabel 31. Ressourceforløbsydelse

Antal statsborgere i året (omregnet til fuldtidspersoner)

2013

Alle modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

- som andel af alle modtagere

Heraf EU11

- som andel af alle modtagere

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

- som andel af alle modtagere

727

1,5%

0,5%

1,0%

2014

5.104

1,6%

0,5%

1,1%

2015

12.189

216

1,8%

0,6%

143

1,2%

Anm. Da enkelte kommuner kan have registreret udbetalingen af ressourceforløbsydelse på en konto, der ikke tilgår

Arbejdsmarkedsstyrelsen, kan niveauet af modtagere af ressourceforløbsydelse for disse kommuner være undervurde-

ret. På grund af afrunding summer tallene for landegrupperne ikke til totalen for EU/EØS/EFTA.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

I tabel 32 fremgår udgifter forbundet med ressourceforløb i 2008-2015.

Tabel 32. Udgifter til ressourceforløb (mio. kr. 2016-priser)

Mio. kr.

Alle omkostninger

Heraf EU/EØS/EFTA i alt

Heraf EU11

Heraf Øvrige EU/EØS/EFTA

2013

118

2014

787

2015

1.842

Anm.: Da enkelte kommuner kan have registreret udbetalingen af ressourceforløbsydelse på en konto, der ikke tilgår

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan niveauet for udgifter til ordningen for disse kommuner være undervurderet.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registeret.

2.11. Folkepension

Folkepension er en varig forsørgelsesydelse, der udbetales til personer, som har

nået folkepensionsalderen. Folkepension sikrer personer over pensionsalderen et

løbende forsørgelsesgrundlag.

2.11.1. Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Der kan endvidere

ydes supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Folkepensionister har herudover

mulighed for at søge om forskellige udgiftsbestemte tillæg (personligt tillæg, hel-

bredstillæg, petroleumstillæg og varmetillæg) efter lov om social pension. Disse

tillæg er ikke omfattet af lovens optjeningsregler.

2.11.2. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

En person skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark for at være

berettiget til folkepension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i riget i

3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog en række

undtagelser herfor,

jf. nedenfor.

Dansk indfødsret

Kravet om dansk statsborgerskab er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-

forordning 883/04.

Bopæl i Danmark

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark

både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension og ved udbetaling af pen-

sionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer omfattet af

EF-forordning 883/04.

Mindst 3 års bopæl

Kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er om-

fattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i

Danmark, som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningsperioder

fra andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har været erhvervsaktiv i

et medlemsland, bortset fra studerende og familiemedlemmer). Det skal bemærkes,

at reglen om et års ophold i Danmark for åbning af ret til pension fremgår direkte

af forordningen og gælder alene for pensionsoptjening og ikke andre sikringsydel-

ser.

Borgere i EU/EØS-lande med ophold i et andet EU/EØS-land får udbetalt den dan-

ske pension med samme beløb, som udbetales under bopæl i Danmark.

Optjeningsprincippet

Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, det vil sige, hvor mange år modtage-

ren har haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjeningsperi-

oden.

Fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl her i riget i perioden fra det 15. år til

folkepensionsalderen (65 år i dag). Ved en kortere bopælsperiode fastsættes folke-

pensionen efter forholdet mellem bopælsperioden og 40 år (brøkpension eller pro

rata pension). Førtidspensionister, der overgår til folkepension, får beregnet folke-

pensionen efter samme brøk som deres hidtidige førtidspension har været fastsat

efter.

For personer, der er omfattet af EF-forordning 883/04, ligestilles beskæftigelse i

Danmark med bopæl i landet. Det betyder, at en person, der fx bor i Tyskland, men

arbejder i Danmark, optjener ret til pension i Danmark.

Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension efter

EF-forordning 883/04’s regler fra et andet EU/EØS-land, optjener ikke yderligere

social pension fra Danmark.

2.11.3. Brug af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg

Ultimo 2014 modtog godt 1 mio. personer folkepension i Danmark. EU/EØS-

borgere udgjorde knap 10.400 pensionister, hvoraf godt 500 var statsborgere fra

EU11,

jf. tabel 33.

Dermed vurderes det, at der i forhold til 2010 har været en stig-

ning på knap 2.300 EU/EØS-borgere samt godt 170 statsborgere fra EU11.

Tabel 33. Antal modtagere af folkepension (bosiddende i Danmark)

2010

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

914.748

8.007

0,9%

330

0,0%

2011

947.817

8.601

0,9%

357

0,0%

2012

977.622

9.168

0,9%

408

0,0%

2013

1.005.504

9.858

1,0%

465

0,0%

2014

1.029.189

10.368

1,0%

501

0,0%

Anm.: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 1/3 af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret

eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens

datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30.

oktober 2014, hvilket har medført justeringer i tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De samlede offentlige udgifter i 2014 til folkepensionister i Danmark var knap 120

mia. kr. (2016-PL),

jf. tabel 34.

Heraf udgjorde udgifter til EU/EØS-statsborgere i

Danmark cirka 930 mio. kr., hvoraf 38 mio. kr. var udgifter til statsborgere fra

EU11-lande, hvilket er en stigning fra hhv. 703 mio. kr. og 27 mio. kr. i 2010,

jf.

tabel 34.

Tabel 34. Udbetalt folkepension (bosiddende i Danmark)

Mi o. kr. (2016-ni veau)

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

2010

104.091

703

0,7%

0,0%

2011

107.723

761

0,7%

0,0%

2012

110.916

810

0,7%

0,0%

2013

114.815

883

0,8%

0,0%

2014

117.696

928

0,8%

0,0%

Anm.: Udgifterne er inkl. den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Opgørelsen er baseret på en stikprøve på

1/3 af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen.

Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold

til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30. oktober 2014, hvilket har medført justeringer i tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I 2015 var der godt 40.000 pensionister – både danske og udenlandske statsborgere

– med ophold i et andet EU/EØS-land, der modtog dansk folkepension,

jf. tabel 35.

Heraf var der godt 600 pensionister, der modtog dansk folkepension med ophold i

et EU11-land. Hovedparten af de pensionister, der modtager folkepension i udlan-

det, opholder sig enten i Sverige, Norge, Tyskland eller Spanien.

Tabel 35. Antal modtagere af folkepension med ophold i et EU/EØS/EFTA-land

2013

Al l e modta gere

Hera f EU/EØS/EFTA i a l t

- s om a ndel a f a l l e modta gere

Hera f EU11

- s om a ndel a f a l l e modta gere

45.422

37.642

82,9%

470

1,0%

2014

47.197

39.036

82,7%

541

1,1%

2015

48.740

40.337

82,8%

609

1,2%

Anm.: Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, der i løbet af året har modtaget dansk

folkepension i udlandet. EU11 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,

Tjekkiet, Ungarn og Kroatien.

Kilde: Udbetaling Danmark.

2.11.4. Den supplerende pensionsydelse

Folkepensionen består som nævnt af et grundbeløb og et pensionstillæg samt den

supplerende pensionsydelse (ældrechecken).

2.11.5. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til

folkepension, får i januar måned uden ansøgning udbetalt en supplerende pensi-

onsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Retten til den supplerende pensionsydelse er bl.a. betinget af, at pensionistens og

en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en

formuegrænse på 82.600 kr. pr. 1. januar i det pågældende år.

Den supplerende pensionsydelse udgør 16.600 kr. Ydelsen nedsættes, hvis pensio-

nisten og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster, der oversti-

ger fastsatte beløb. Den supplerende pensionsydelse udbetales efter størrelsen af

pensionistens personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent for en enlig folkepensionist fastsættes til 100, hvis

pensionisten har supplerende indkomster på mindre end 19.700 kr. årligt. For hver

487 kr., pensionistens indkomst overstiger 19.700 kr., nedsættes den personlige

tillægsprocent med 1. Ved en supplerende indkomst på mindst 68.400 kr. årligt er

den personlige tillægsprocent 0, og dermed er ældrechecken bortreguleret.

Hvis pensionisten ikke har optjent ret til en fuld folkepension, men alene en brøk-

pension, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til den

fastsatte brøk.

De ovenfor nævnte tal er gældende satser for 2016.

Efter lov om social pension er der ikke ret til den supplerende pensionsydelse ved

bopæl i udlandet.

Efter EF-forordning 883/04 kan den supplerende pensionsydelse dog udbetales til

pensionister, der modtager dansk folkepension ved bopæl i et andet EU/EØS-land.

Ved bopæl i et andet EU/EØS-land skal der indgives ansøgning om den suppleren-

de pensionsydelse til Udbetaling Danmark.

2.11.6. Brug af den supplerende pensionsydelse

I 2014 modtog godt 260.000 folkepensionister den supplerende pensionsydelse i

Danmark,

jf. tabel 36.

Af de godt 260.000 ældrechecksmodtagere i 2014 udgjorde

statsborgere fra andre EU/EØS-lande 1,1 pct., svarende til knap 3.000 ældre-

checksmodtagere. Heraf var cirka 330 statsborgere fra EU11. Der har været en

stigning i forhold til 2010 på i alt cirka 800 pensionister fra andre EU/EØS-lande,

herunder 100 fra EU11, mens andelen af modtagere har været forholdsvis konstant

over den 5-årige periode.

Tabel 36. Antal modtagere af ældrechecken (bosiddende i Danmark)

2010

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

228.213

2.142

0,9%

237

0,1%

2011

237.138

2.325

1,0%

273

0,1%

2012

245.559

2.631

1,1%

300

0,1%

2013

255.135

2.814

1,1%

318

0,1%

2014

261.525

2.919

1,1%

333

0,1%

Anm.: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 1/3 af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret

eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens

datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30.

oktober 2014, hvilket har medført justeringer i tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De samlede udgifter til den supplerende pensionsydelse i Danmark var knap 4,0

mia. kr. (2016-pl.) i 2014, heraf var udgiften til EU/EØS-borgere ca. 32 mia. kr.

(2016-pl.),

jf. tabel 37.

Tabel 37. Udbetalt ældrecheck (bosiddende i Danmark)

Mi o. kr. (2016-ni veau)

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

2010

2.504

0,7%

0,1%

2011

2.581

0,7%

0,1%

2012

2.650

0,8%

0,1%

2013

3.812

0,8%

0,1%

2014

3.894

0,8%

0,1%

Anm.: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 1/3 af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret

eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens

datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30.

oktober 2014, hvilket har medført justeringer af tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

2.12. Førtidspension

Førtidspensionen skal sikre personer, der ikke kan arbejde på grund af en varig og

væsentlig nedsat arbejdsevne, et forsørgelsesgrundlag frem til folkepensionsalde-

ren.

For at få førtidspension skal personens arbejdsevne være varigt nedsat i et sådant

omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller an-

den lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob. Personer under 40 år kan ikke

tilkendes førtidspension, med mindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan

forbedres.

2.12.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

En person skal have dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark for at være beretti-

get til førtidspension. Personen skal desuden have haft fast bopæl i Danmark i 3 år

mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog en række undta-

gelser herfra.

Dansk indfødsret

Kravet om dansk indfødsret er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning

883/04

Bopæl i Danmark

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark

både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension, og ved udbetaling af

pensionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer omfattet

af EF-forordning 883/04.

Mindst 3 års bopæl

Kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er om-

fattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i

Danmark som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningstider fra

andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har været erhvervsaktiv i et

medlemsland, bortset fra studerende og familiemedlemmer).

Optjeningsprincippet

Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, dvs. hvor mange år modtageren har

haft fast bopæl i Danmark eller har haft hyre på dansk skib i optjeningsperioden.

Optjeningsperioden for førtidspensionister begynder ved det fyldte 15. år og slutter

på det tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspension. Personen skal have boet i Dan-

mark i mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis bopælstiden er mindre, fastsættes en

brøkpension, der svarer til forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af optjeningsperi-

oden.

For personer omfattet af EF-forordning 883/04 ligestilles beskæftigelse i Danmark

med bopæl.

Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension efter

EF-forordning 883/04’s regler fra et andet EU/EØS-land, optjener ikke yderligere

social pension fra Danmark. Statsborgere fra EU/EØS-lande med ophold i et andet

EU/EØS-land får udbetalt førtidspensionen med samme beløb, som udbetales un-

der bopæl i Danmark.

2.12.2. Brug af førtidspension

I 2015 var der godt 220.000 pensionister, der modtog førtidspension (inkl. modta-

gere i udlandet),

jf. tabel 38.

Førtidspensionister fra EU/EØS-lande er over de se-

neste 5 år faldet med knap 300 personer og udgjorde i 2015 1,5 pct. af samtlige

førtidspensionister.

Antallet af førtidspensionister fra EU11-landene har været forholdsvis konstant fra

2011 til 2015 på omkring 500 modtagere, og forholdsmæssig har gruppen i hele

perioden udgjort 0,2 pct. af samtlige førtidspensionister, der modtager dansk pensi-

on.

Tabel 38. Antal modtagere af førtidspension (omregnet til fuldtidspersoner)

2011

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

245.886

3.692

1,5%

481

0,2%

2012

244.335

3.681

1,5%

511

0,2%

2013

239.745

3.627

1,5%

534

0,2%

2014

229.800

3.501

1,5%

535

0,2%

2015

221.244

3.401

1,5%

515

0,2%

Anm.: Opgørelsen er inkl. førtidspensionister i udlandet. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besva-

relse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30. oktober 2014, hvilket har medført justeringer af tallene.

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af KMD's register for sociale pensioner samt CPR-registeret.

De samlede offentlige udgifter til førtidspension var cirka 40 mia. kr. i 2015 (2016-

pl),

jf. tabel 39.

Udviklingen i udgifter for førtidspensionister afspejler udviklingen

i antallet af modtagere fra EU/EØS-landene, og der har siden 2011 samlet set været

en nedgang på godt 30 mio. kr. For gruppen af førtidspensionister fra EU11 har

udgiftsniveauet ligget mellem 64-72 mio. kr., herunder 69 mio. kr. i 2015.

Tabel 39. Udbetalt førtidspension

Mi o. kr. (2016-ni veau)

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

2011

44.844

454

1,0%

0,1%

2012

44.870

458

1,0%

0,2%

2013

44.244

454

1,0%

0,2%

2014

42.641

438

1,0%

0,2%

2015

41.201

422

1,0%

0,2%

Anm.: Opgørelsen er inkl. førtidspensionister i udlandet. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besva-

relse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30. oktober 2014, hvilket har medført justeringer af tallene.

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af KMD's register for sociale pensioner samt CPR-registeret.

2.13. Børnetilskud

Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales som hovedregel til moderen.

Udbetaling af ydelser efter reglerne om børnetilskud har til formål at udjævne for-

skelle i børnefamiliers økonomiske muligheder.

2.13.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

De væsentligste ydelser efter børnetilskudsloven er:



Ordinært børnetilskud til børn af enlige forsørgere og af forældre, der begge

modtager folkepension (eller førtidspension efter ordningen fra før 1. januar

2003)



Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskud ydes til enlige

forsørgere, der har barnet hos sig



Særligt børnetilskud, der bl.a. ydes, hvis kun den ene eller ingen af forældrene

lever, hvis faderskabet ikke kan fastslås, eller hvis den ene eller begge forældre

modtager folkepension (eller førtidspension efter ordningen fra før 1. januar

2003).

Desuden findes en række specielle børnetilskudsydelser i form af flerbørnstilskud,

adoptionstilskud, særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre og supple-

rende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder.

Øvrige kriterier i forhold til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.

Barnet eller den, der skal have børnetilskud udbetalt, skal have dansk indfødsret

eller have haft fast bopæl her i landet i 1 år (for ordinært og ekstra børnetilskud,

flerbørnstilskud og adoptionstilskud) eller 3 år (for særligt børnetilskud). Modtage-

ren skal endvidere have fast bopæl i Danmark. Barnet skal som udgangspunkt op-

holde sig i Danmark, og barnet må ikke være forsørget af det offentlige eller have

indgået ægteskab.

Endvidere er der pr. 1. januar 2012 indført et optjeningsprincip for retten til børne-

tilskud. Optjeningsprincippet medfører, at mindst en af de personer, der har forsør-

gelsespligten over for barnet, skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i

mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen

vedrører, for at der er ret til fuldt børnetilskud. Hvis kravet om en to-årsperiode

inden for de seneste 10 år ikke er opfyldt, vil ydelsen blive udbetalt med et for-

holdsmæssigt beløb.

Kravene om indfødsret, bopæl og ophold gælder ikke for personer fra EU/EØS-

lande og deres familiemedlemmer, når disse er omfattet af EF-forordning 883/04.

Disse personer har således ret til børnetilskud uden forudgående bopælstid, ligesom

de kan have ret til børnetilskud, mens de eller deres familiemedlemmer og børn

opholder sig eller bor i et andet EU/EØS-land. Disse personer har endvidere ret til

at sammenlægge bopæls- og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande ved

opgørelsen af optjeningsperioden på 2 år efter optjeningsprincippet.

Kravet om fast bopæl og kravet om forudgående bopælstid i Danmark kan herud-

over være fraveget i en række andre tilfælde, fx hvis en person har ret til at modta-

ge dansk folkepension under bopæl i et andet EU/EØS-land.

2.13.2. Brug af børnetilskud

Blandt EU/EØS-statsborgere bosiddende i Danmark var der i 2014 3.570 modtage-

re af det almindelige børnetilskud til enlige, hvilket er på niveau med antallet i

2010,

jf. tabel 40.

Herunder er antallet af EU11-borgere, der modtager børnetil-

skuddet, i samme periode steget med 480 personer, svarende til en stigning på 46

pct.

Tabel 40. Antal modtagere af børnetilskud (husstande i Danmark)

2010

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

151.200

3.600

2,4%

1.050

0,7%

2011

150.240

3.900

2,6%

1.560

1,0%

2012

146.910

3.570

2,4%

1.080

0,7%

2013

146.820

3.960

2,7%

1.380

0,9%

2014

146.610

3.570

2,4%

1.530

1,0%

Anm.: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 3 pct. af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret

eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens

datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30.

oktober 2014, hvilket har medført justeringer i tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Børnetilskud kan kun udbetales til modtagere med bopæl i et andet EU/EØS-land,

hvis modtageren har arbejde i Danmark, eller der udbetales social pension fra

Danmark.

Udbetaling Danmark har siden 2013 opgjort antallet af børnetilskudsmodtagere,

hvor barnet er registreret som udrejst fra Danmark. I 2015 var antallet af danske og

udenlandske statsborgere, som var udrejst til udlandet og modtog børnetilskud,

knap 500 personer,

jf. tabel 41.

Af disse var 80 pct. eller omkring 400 personer

udrejst til EU/EØS-lande, herunder var 4 pct. udrejst til EU11.

Udenlandsk statsborgerskab eller personer med uoplyst statsborgerskab udgjorde i

perioden 2013-2015 hhv. 138, 157 og 125 borgere af det totale antal modtagere,

som fik udbetalt børnetilskud i udlandet. Der kan fx være tale om enlige forsørgere,

som er svenske statsborgere og bor i Sverige, men arbejder i Danmark.

Tabel 41 . Børnetilskudsmodtagere i udlandet efter udrejseland

2013

Al l e modta gere

Hera f EU/EØS/EFTA i a l t

- s om a ndel a f a l l e modta gere

Hera f EU11

- s om a ndel a f a l l e modta gere

502

408

81,3%

2,0%

2014

526

415

78,9%

2,7%

2015

484

392

81,0%

4,3%

Anm.: Der findes kun data fra 2013 og frem, idet Udbetaling Danmark først overtog myndighedsansvaret pr. 1. oktober

2012.

Kilde: Udbetaling Danmark.

I tabel 42 fremgår udbetalingerne af almindeligt børnetilskud til enlige (ordinært og

ekstraordinært). Opgørelsen omfatter alle modtagere bosiddende i Danmark uanset

statsborgerskab.

Der blev i 2014 samlet set udbetalt knap 2,3 mia. kr. (2016-PL) i børnetilskud,

heraf godt 59 mio. kr. til modtagere fra EU/EØS. Udgifterne er samlet set faldet i

perioden 2010-2014, men steget for modtagere fra EU/EØS fra 52 mio. kr. i 2010

til 59 mio. kr. i 2014 på trods af, at antallet af modtagere af børnetilskud fra

EU/EØS i 2014 ligger på niveau med 2010. Der har herunder været en stigning for

modtagere fra EU11 fra 15 mio. kr. i 2010 til 22 mio. kr. i 2014.

Tabel 42. Udbetalte børnetilskud (bosiddende i Danmark)

Mi o. kr. (2016-ni veau)

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

2010

2.333

2,2%

0,7%

2011

2.334

2,6%

0,9%

2012

2.221

2,1%

0,7%

2013

2.179

2,5%

0,9%

2014

2.256

2,6%

1,0%

Anm.: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 3 pct. af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret

eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens

datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30.

oktober 2014, hvilket har medført justeringer i tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

2.14. Boligstøtte

Det overordnede formål med individuel boligstøtte er at bidrage med hjælp til en

lejers udgifter til betaling af husleje.

2.14.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Boligstøtte kan udbetales som tilskud til en person, der har fast bopæl her i landet

og bor i en lejebolig. Pensionister i ejerboliger og andelsboliger kan desuden få

boligstøtte udbetalt som lån. Boligstøtte kan ikke udbetales til personer med bopæl

i udlandet.

2.14.2. Brug af boligstøtte

Antallet af boligstøttemodtagere er fra 2010 til 2014 steget med knap 26.000 mod-

tagere eller 4,7 pct., og udgør i 2014 i alt 570.339 modtagere opregnet på baggrund

af lovmodellens datagrundlag,

jf. tabel 43.

Antallet af EU/EØS-borgere er steget fra ca. 9.500 modtagere i 2010 til ca. 10.500

modtagere i 2014 svarende til en stigning på 1.017 modtagere eller 11 pct. Antallet

af EU11-borgere i Danmark, der modtager boligstøtte, er steget fra ca. 2.600 mod-

tagere i 2010 til ca. 3.300 modtagere i 2014 svarende til en stigning på knap 700

modtagere eller 26 pct. Procentvis er stigningen blandt modtagere fra EU11-

landene således størst, men i absolutte størrelser er stigningen blandt EU11-borgere

beskeden sammenlignet med den samlede stigning på knap 26.000 blandt alle mod-

tagere.

Andelen af borgere fra EU/EØS, der modtager boligstøtte i Danmark, har i perio-

den således udgjort mellem 1,7 og 1,8 procent af alle modtagere.

Tabel 43. Antal modtagere af boligstøtte (husstande i Danmark)

2010

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

544.584

9.456

1,7%

2.640

0,5%

2011

546.651

9.474

1,7%

2.775

0,5%

2012

553.185

9.912

1,8%

3.108

0,6%

2013

557.220

9.987

1,8%

3.174

0,6%

2014

570.339

10.473

1,8%

3.321

0,6%

Anm.: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 1/3 af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret

eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens

datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30.

oktober 2014, hvilket har medført justeringer i tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Udgifterne til boligstøtte var 14,6 mia. kr. i 2014 (PL-2016),

jf. tabel 44.

Over de

seneste fem år er udgifterne steget fra 13,8 mia. kr. i 2010 til 14,6 mia. kr. i 2014,

svarende til en stigning på 800 mio. kr. eller knap 6 pct.

Boligstøtte til EU/EØS-borgere er steget fra 202 mio. kr. i 2010 til 236 mio. kr. i

2014 svarende til en stigning på 34 mio. kr. eller 17 pct. Herunder er boligstøtteud-

betalingerne til EU11-borgere i Danmark steget med 22 mio. kr. eller 46 pct. og

udgør 70 mio. kr. i 2014.

Samlet har borgere fra EU/EØS med boligstøtte i Danmark udgjort mellem 1,5 og

1,6 procent af de samlede udbetalinger af boligstøtte.

Tabel 44. Udbetalt boligstøtte i mio. kr. (bosiddende i Danmark)

Mi o. kr. (2016-ni veau)

All e modtagere

Heraf EU/EØS/EFTA i al t

- s om andel af al l e modtagere

Heraf EU11

- s om andel af al l e modtagere

2010

13.845

202

1,5%

0,3%

2011

13.801

201

1,5%

0,4%

2012

13.957

212

1,5%

0,4%

2013

14.265

222

1,6%

0,5%

2014

14.624

236

1,6%

0,5%

Anm.: Opgørelsen er baseret på en stikprøve på 1/3 af befolkningen ultimo året, hvorfor personer, der er udvandret

eller døde i løbet af året, ikke indgår i opgørelsen. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2015 i lovmodellens

datagrundlag. Opgørelsesmetoden er korrigeret i forhold til notatet til besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 10 af 30.

oktober 2014, hvilket har medført justeringer i tallene.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

3. Initiativer til styrket kontrol med EU/EØS-borgere på danske ydelser

Den forhenværende regering lancerede den 11. marts 2014 fem initiativer vedr.

styrket kontrol med EU/EØS-borgere på kontanthjælp eller dagpenge. Initiativerne

er løbende blevet gennemført i 2014,

jf. punkt 3.1. nedenfor.

Den forhenværende regering har desuden skærpet kontrollen og registreringen i

forbindelse med eksport af danske dagpenge til et andet EU/EØS-land,

jf. punkt

3.2. nedenfor.

3.1. Status på de fem forslag om skarpere kontrol med EU/EØS-borgere på

danske ydelser

Status på de fem initiativer

Forslag

Forslag 1

Øget kontrol af arbejdstagersta-

tus for kontanthjælpsmodtagere

Bemærkninger

I princippet vil EU/EØS-borgere med beskæftigelse i en samlet periode på under et

år ikke have arbejdstagerstatus efter seks måneder på kontanthjælp og dermed ikke

længere have ret til kontanthjælp.

Regeringen har indskærpet reglerne og fået udarbejdet nye vejledninger i juli 2014 til

myndighederne om, hvordan Statsforvaltningen efter anmodning fra kommunen skal

foretage en konkret vurdering af, om den pågældende EU/EØS-borger reelt har

arbejdet i et omfang, der berettiger til arbejdstagerstatus.

Den 24. november 2016 afholder Udbetaling Danmark i samarbejde med Statsfor-

valtningen og KL en heldagskonference om EU/EØS-borgeres ophold og adgang til

danske ydelser. Målgruppen for konferencen er kommunernes kontanthjælps- og

kontrolafdelinger samt folkeregistrer.

Formålet med konferencen er at øge fokus på EU/EØS-borgeres opholdsgrundlag

for at sikre korrekt optjening og udbetalingen af danske ydelser til EU/EØS-borgere

samt at skabe et forum for dialog om EU/EØS-borgeres ophold og adgang til danske

ydelser. STAR holder oplæg om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og andre

ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslag 2

Oprettelse af særlig enhed med

henblik på styrket kontrol af op-

lysninger om borgere fra andre

EU/EØS-lande

Fra 1. maj 2015 har Udbetaling Danmark fået hjemmel til på vegne af kommunerne

at indhente oplysninger i udlandet til brug for kontrol af om de oplysninger om ind-

tægt og formue, som borgere fra andre EU/EØS-lande opgiver ved en ansøgning om

fx kontanthjælp, er korrekte.

Der er i oktober 2015 indgået en samarbejdsaftale mellem Udbetaling Danmark og

Beskæftigelsesministeriet.

Opgaven med kontrol rettet mod EU/EØS-lande er indlejret i Den Fælles Dataenhed i

Udbetaling Danmark, jf. L 148 Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Dan-

mark fremsat 25. februar 2015, hvorved man har opnået en koordineret og samlet

kontrol på tværs af relevante ydelsesområder. Enheden arbejder med at systemati-

sere samarbejdet med udenlandske myndigheder for at kunne hjælpe kommunerne i

sager, hvor det vurderes at være relevant at indhente oplysninger fra udlandet om

EU/EØS-borgere.

Til enhedens arbejdsopgaver er afsat en særskilt bevilling på finansloven på 10,1

mio. kr. årligt.

Forslag 3

Målrettet indsats for kontant-

hjælpsmodtagere med kort til-

knytning til det danske arbejds-

marked og dårlige danskkund-

skaber

For borgere med en kort tilknytning til det danske arbejdsmarked kan der være sær-

lige udfordringer med at finde et arbejde, især hvis borgerne samtidig har ringe

danskkundskaber. Derfor kan der være brug for en målrettet indsats, der kan styrke

denne gruppes muligheder for at komme i arbejde og sikre, at de står til rådighed.

Der er på den baggrund blevet gennemført et forsøg i perioden fra den 1. oktober

2014 til den 1. oktober 2016, hvor borgere på kontanthjælp med kort tilknytning til det

danske arbejdsmarked og dårlige danskkundskaber har skullet deltage i arbejdsmar-

kedsrettet danskundervisning (introdansk) og modtage en øget indsats i form af

hyppige samtaler i jobcentret. Forsøget er nu afsluttet og vil blive evalueret internt i

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i løbet af foråret 2017.

Forslag 4

Øget fokus på EU/EØS-borgeres

bopæl ved ledighed på dagpenge

A-kasserne fik med virkning fra 1. januar 2015 øget adgang til at kontrollere med-

lemmernes bopælsoplysninger.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings evaluering af a-kassernes øgede

kontrol med medlemmernes bopælsoplysninger har vist, at kontrolindsatsen medfør-

te en administrativ byrde, der ikke stod mål med resultaterne af kontrollen. Fra maj

2016 er a-kassernes øgede kontrol med medlemmernes bopælsoplysninger derfor

ophørt. Folketinget er orienteret herom i brev fra beskæftigelsesministeren til Folke-

tingets Beskæftigelsesudvalg af 4. maj 2016.

Udover de begrænsede resultater af kontrolindsatsen skal ophøret også ses i lyset

af, at der med virkning fra 1. juli 2015 er indført,



et intensiveret kontaktforløb, der indebærer langt flere møder med ledige med-

lemmer end tidligere og



en digital joblog, der indebærer, at a-kasserne løbende skal følge med i ledige

medlemmers jobsøgning.

Dermed har a-kasserne fået tættere kontakt med de ledige medlemmer, der vil have

vanskeligt ved at leve op til kravene om samtaler og jobsøgning som bosiddende i et

andet land.

Forslag 5

Målrettet indsats for dagpenge-

modtagere med kort tilknytning til

det danske arbejdsmarked og

dårlige danskkundskaber

Samme som forslag 3 men målrettet dagpengemodtagere.

Der er blevet gennemført et forsøg i perioden fra den 1. oktober 2014 til den 1.

oktober 2016, og forsøget vil blive evalueret internt i Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering i løbet af foråret 2017.

3.2. Øget registrering og kontrol med medlemmer af danske a-kasser på

EØS-dagpenge

Fra og med 1. januar 2015 har danske a-kasser, der har medlemmer, som har ek-

sporteret dagpengene til et andet EU/EØS-land under arbejdssøgning i op til 3 må-

neder, pligt til at anmode den kompetente myndighed i opholdslandet om en må-

nedlig opfølgning for at sikre sig, at medlemmet lever op til gældende kontrolfor-

anstaltninger i opholdslandet.

Fra og med 1. januar 2015 har danske a-kasser ydermere pligt til særskilt at regi-

strere alle underretninger fra udenlandske myndigheder angående medlemmer, der

har eksporteret dagpengene i op til 3 måneder under arbejdssøgning i et andet

EU/EØS-land. A-kasserne har nu ligeledes pligt til at registrere resultatet af even-

tuelle efterfølgende rådighedsvurderinger, samt hvilke lande underretningerne

kommer fra.