Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 218
Offentligt
1700278_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
9. december 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-238/15
Titel og kort sagsresumé
Bragança Linares Verruga m.fl.
Er den betingelse, som pålægges studerende, der ikke
har bopæl i Storhertugdømmet Luxembourg ved
artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant l’aide
financière de l’État pour études supérieures (lov af
22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til
videregående uddannelse), som blev indføjet ved lov
af 19. juli 2013, nemlig at være barn af en arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende, som har haft
lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i Luxembourg i en uafbrudt
periode på mindst fem år på det tidspunkt, hvor den
studerende ansøger om økonomisk støtte til
videregående studier, idet der ikke tages hensyn til
andre tilknytningskriterier, begrundet i de
uddannelses- og budgetpolitiske hensyn, som den
luxembourgske stat har anført, og er den henholdsvis
adækvat og forholdsmæssig i betragtning af det
tilsigtede formål, nemlig at søge at øge antallet af
bosiddende personer, der afslutter en videregående
uddannelse, samtidig med at søge at sikre, at de
pågældende, efter at have benyttet sig af muligheden i
den omhandlede støtteordning for at få finansieret
deres studier, som i givet fald er gennemført i
udlandet, vender tilbage til Luxembourg for at stille
den viden, de på denne måde har erhvervet, til
rådighed for udviklingen af denne medlemsstats
økonomi?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Uddannelses- og
forskningsministeriet
Styrelsen for Videre-
gående Uddannelser
Processkridt
Dom
Dato
14.12.16
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0002.png
T-115/15
Deza mod ECHA
Afgørelse truffet af den administrerende direktør for
Det Europæiske Kemikalieagentur den 12. december
2014 med referencen ED/108/2014, som ajourfører
og supplerer den nuværende bestemmelse vedrørende
stoffet DEHP på listen over stoffer, der eventuelt
skal optages i bilag XIV til forordning (EF) nr.
1907/2006 (1), annulleres.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
TDC
l. Er direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om
forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse
med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(herefter "forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel
32, til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler
om, at en virksomhed ikke har krav på særskilt
dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningeme
ved varetagelse af en supplerende obligatorisk
tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i
det omfang virksomhedens overskud på andre
tjenester, der er omfattet af virksomhedens
forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger
underskuddet forbundet med varetagelsen af den
supplerende obligatoriske tjeneste? 2. Er
forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en
medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder
kun har krav på dækning fra medlemsstaten af
nettoomkostningerne ved varetagelse af supplerende
obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af
direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne
udgør en urimelig byrde for virksomhederne? 3.
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kan
medlemsstaten da bestemme, at der ikke foreligger en
urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende
obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af
direktivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set
har opnået overskud ved varetagelsen af alle de
tjenester, hvor virksomheden er pålagt
forsyningspligt, herunder ved levering af de tjenester
som virksomheden også ville have leveret uden
pålægget om forsyningspligt? 4. Er
forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en
medlemsstat fastsætter regler om, at en udpeget
virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen af
forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II
beregnes som forskellen mellem samtlige indtægter
og samtlige omkostninger, der er forbundet med
levering af den pågældende ydelse, herunder de
indtægter og omkostninger virksomheden også ville
have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5. Hvis
de nationale regler, der er tale om, jf. spørgsmål 1-4,
anvendes på en supplerende obligatorisk tjeneste, der
pålægges udført ikke alene i Danmark, men både i
Danmark og i Grønland, der i henhold til TEUF's
bilag II er et oversøisk land eller territorium, gælder
svarene på spørgsmål 1-4 da også for den del af
pålægget, der angår Grønland, når pålægget meddeles
af danske myndigheder til en virksomhed, der er
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Mundtlig
forhandling
15.12.16
C-327/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Energi-, Forsynings-,
og Klimaministeriet
Energistyrelsen
Dom
21.12.16
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0003.png
etableret i Danmark, og virksomheden ikke i øvrigt
har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilken betydning har
artikel 107, stk. I, og 108, stk. 3, TEUF, samt
Kommissionens afgørelse af 20. december 20 110m
anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2,
TEUF, på statsstøtte i form af kompensation for
offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har
laet overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse'' for besvarelsen af spørgsmål l-
S? 7. Hvilken betydning har princippet om mindst
mulig konkurrenceforvridning i blandt andet
forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3,
stk. 2, og præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26
samt ibilag IV, del B, for besvarelsen af spørgsmål l-
S? 8. Såfremt bestemmelser i forsyningspligtdirektivet
er til hinder for nationale ordninger som nævnt i
spørgsmål 1, 2 og 4, har disse bestemmelser eller
hindringer da direkte virkning? 9. Hvilke nærmere
omstændigheder skal indgå i vurderingen af, om en
national ansøgningsfrist som den i punkt 3.17
beskrevne, såvel som dens anvendelse, er i
overensstemmelse med loyalitets-, ækvivalens- og
effektivitetsprincipperne i EU-retten?
C-593/14
Masco Denmark et Damixa
Er EF-Traktatens artikel 43, jf. artikel 48 (nu EUF-
Traktatens artikel 49, jf. artikel 54), til hinder for, at
en medlemsstat ikke indrømmer et hjemmehørende
selskab skattefritagelse for renteindtægter i tilfælde af,
at et koncernforbundet selskab, der er
hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke har
skattemæssigt fradrag for de korresponderende
renteudgifter som følge af regler (som de i sagen
foreliggende) i den pågældende medlemsstat om
rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd
kapitalisering, når medlemsstaten indrømmer et
hjemmehørende selskab skattefritagelse for
renteindtægter i tilfælde af, at et koncernforbundet
selskab, der er hjemmehørende i den samme
medlemsstat, ikke har skattemæssigt fradrag for de
korresponderende renteudgifter som følge af
nationale regler (som de i sagen foreliggende) om
rentefradragsbegrænsning i tilfælde af tynd
kapitalisering?"
Tele2 Sverige m.fl.
1. Er en generel forpligtelse til at lagre trafikdata, som
omfatter alle personer, alle elektroniske
kommunikationsmidler og alle trafikdata uden
forskel, begrænsninger eller undtagelser med henblik
på at bekæmpe strafbare lovovertrædelser (som
beskrevet [nedenfor under punkt 1-6]) forenelig med
artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, henset til
chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan
lagringen alligevel være tilladt, hvis a) de nationale
myndigheders adgang til de lagrede data fastsættes
som [beskrevet nedenfor under punkt 7-24], og b)
sikkerhedskravene er reguleret som [beskrevet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervsstyrelsen
Dom
21.12.16
Forenede
sager C-
203/15 og
C-698/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Energi-, Forsynings-,
og Klima-
ministeriet
Erhvervsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Energistyrelsen
Dom
21.12.16
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0004.png
nedenfor under punkt 26-31], og c) alle relevante data
lagres i seks måneder, regnet fra den dag,
kommunikationen blev afsluttet, og herefter slettes
som [beskrevet nedenfor under punkt 25]?«
Davis e.a.
1. Fastsætter Domstolens dom i de forenede sager C-
293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland og
Seitlinger (ECLI:EU:C:2014:238) (herefter »dommen
i sagen Digital Rights Ireland«) (herunder navnlig
dommens præmis 60-62), ufravigelige EU-retlige
krav, der finder anvendelse på en medlemsstats
nationale ordning for adgang til data, der er lagret i
overensstemmelse med national lovgivning, med
henblik på at overholde artikel 7 og 8 i chartret [om
grundlæggende rettigheder] (herefter »chartret«)? 2.
Udvider Domstolens dom i sagen Digital Rights
Ireland anvendelsesområdet for chartrets artikel 7
og/eller 8 ud over anvendelsesområdet for artikel 8 i
den europæiske menneskerettighedskonvention
(herefter »EMRK«), således som dette er fastslået i
praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (herefter »ECHR«)?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
Forenede
sager C-
401/15, C-
402/15 og
C-403/15
Titel og kort sagsresumé
Depesme et Kerrou
1. Med henblik på korrekt opfyldelse af kravet om, at
der ikke udøves forskelsbehandling henset til
bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie
bevægelighed inden for Unionen, sammenholdt med
artikel 45, stk. 2, TEUF, i forbindelse med
vurderingen af den reelle grad af tilknytning, som en
studerende, der ansøger om økonomiske støtte til
videregående studier, har til samfundet og
arbejdsmarkedet i Luxembourg, som er den
medlemsstat, hvor en grænsearbejder har haft lønnet
beskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed under de betingelser, der er
fastsat i artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant
l’aide financière de l’État pour études supérieures (lov
af 22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til
videregående studier), der blev tilføjet ved lov af 19.
juli 2013 som en direkte konsekvens af EU-
Domstolens dom af 20. juni 2013 (sag C-20/12), skal
betingelsen om, at denne studerende er »barn« af
denne grænsearbejder, da forstås således, at den
studerende skal være »direkte efterkommer af første
grad, hvis slægtskab med den pågældende er retligt
fastslået«, idet der lægges vægt på det fastslåede
slægtskabsforhold mellem den studerende og
Interessant
Udenrigsministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
15.12.16
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0005.png
grænsearbejderen, som antages at ligge til grund for
den nævnte tilknytning, eller skal der da lægges vægt
på den omstændighed, at grænsearbejderen »fortsat
forsørger den studerende«, selv om der ikke
nødvendigvis foreligger et retligt slægtskabsforhold
mellem grænsearbejderen og den studerende, og at
der bl.a. foreligger et tilstrækkeligt samlivsforhold
mellem grænsearbejderen og en af den studerendes
forældre, hvis slægtskab til den studerende er retligt
fastslået? 2. I sidstnævnte tilfælde: Skal
grænsearbejderens i teorien frivillige bidrag, såfremt
dette bidrag ikke står alene, men supplerer bidraget
fra den eller de forældre, der har et retligt
slægtskabsforhold til den studerende og derfor i
princippet har forsørgerpligt over for denne, opfylde
visse kriterier om dets beskaffenhed?
T-808/14
Gervais Danone mod KHIM — San Miguel
(B’lue)
Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale
omkostningerne forbundet med sagens behandling
for Retten og San Miguel, Fábricas de Cerveza y
Malta, SA tilpligtes at betale omkostningerne
forbundet med sagens behandling for
Harmoniseringskontoret.
TestBioTech m.fl. mod Kommissionen
Påstande: Sagen antages til realitetsbehandling.
Kommissionens afgørelse af 8. januar 2013 om afslag
på sagsøgernes anmodninger om en intern
gennemgang af Kommissionens afgørelse nr.
2012/347/EU af 28. juni 2012 om tilladelse i henhold
til forordning nr. 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer til Monsanto
Europe SA til markedsføring af selskabets genetisk
modificerede MON 87701 × MON 89788-sojabønne
annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger. Der træffes sådanne
foranstaltninger, der måtte findes fornødne.
Noria Distribution
Det første spørgsmål: Er direktiv 2002/46/EF og de
fællesskabsretlige principper vedrørende varernes frie
bevægelighed og gensidig anerkendelse til hinder for
indførelse af en procedure vedrørende gensidig
anerkendelse af kosttilskud baseret på vitaminer og
mineraler fra en anden medlemsstat, idet den
udelukker, at der iværksættes en forenklet procedure
for produkter, som lovligt er markedsført i en anden
medlemsstat, og som er baseret på næringsstoffer,
hvis værdier overskrider de grænseværdier, der er
fastsat ved bekendtgørelse af 9. maj 2006? Det andet
spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF, navnlig
direktivets artikel 5, tillige med de principper, der
følger af EU-Domstolens retspraksis vedrørende
bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, at
der fastsættes maksimale daglige doser af vitaminer
og mineraler, der er proportionale med den
anbefalede daglige tilførsel, idet der lægges en værdi
Erhvervsministeriet
Dom
15.12.16
T-177/13
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
15.12.16
C-672/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
15.12.16
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0006.png
til grund svarende til tre gange den anbefalede daglige
tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer de
mindste risici, en værdi svarende til den anbefalede
daglige tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer en
risiko for overskridelse af den sikre
maksimumgrænse, samt en lavere værdi end den
anbefalede daglige tilførsel, eller sågar nul, for de
næringsmidler, der indebærer de største risici? Det
tredje spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF, tillige
med de principper, der følger af EUDomstolens
retspraksis vedrørende bestemmelserne om varernes
frie bevægelighed, at der fastsættes doser alene under
hensyn til indenlandske videnskabelige anbefalinger,
uanset at konklusionen i nyere, internationale
videnskabelige anbefalinger under tilsvarende
betingelser er højere doser? Det er utvivlsomt, at
denne usikkerhed ikke gælder samtlige de produkter,
der er nævnt i anklageskriftet, men en opdeling af
sagen vil medføre inkohærens, og under alle
omstændigheder er vurderingen og gennemførelsen
af en eventuel sanktion kun mulig, såfremt samtlige
retlige og materielle grundlag vedrørende
overtrædelsen er til stede. Den præjudicielle
forelæggelse indebærer umiddelbart, at det ligeledes er
nødvendigt at udsætte sagen for så vidt angår samtlige
øvrige påstande vedrørende sagens realitet samt for så
vidt angår de påstande, som sagens civile parter har
nedlagt.
C-652/15
Tekdemir
1) Er målsætningen om en effektiv styring af
migrationsstrømme et tvingende alment hensyn, som
er egnet til at nægte en på Forbundsrepublikkens
område født tyrkisk statsborger dispensation fra
kravet om opholdstilladelse, som han ville være
berettiget til på grundlag af standstillklausulen i artikel
13 i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr.
1/80 af 19. september 1980 om udvikling af
associeringen? 2) Såfremt Den Europæiske Unions
Domstol besvarer dette spørgsmål bekræftende:
Hvilke kvalitative krav skal der stilles til et »tvingende
alment hensyn« for så vidt angår målsætningen om en
effektiv styring af migrationsstrømme?
Nemec
1) Skal bestemmelsen i artikel 2, nr. 1), tredje afsnit, i
direktiv 2000/35 fortolkes således, at en fysisk person
– i en ordning, hvori der til vedkommende med
henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet
udstedes en tilladelse, som angiver den aktivitet, der
er genstand for tilladelsen – ikke anses for en
virksomhed, og at der således ikke foreligger en
handelstransaktion som omhandlet i den nævnte
bestemmelse i direktivet, såfremt den retlige
transaktion, som den forsinkede betaling er afledt af,
vedrører en aktivitet, som ikke er omfattet af
tilladelsen? Såfremt det foregående spørgsmål
besvares benægtende: 2) Skal bestemmelsen i artikel
2, nr. 1), tredje afsnit, i direktiv 2000/35 fortolkes
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
15.12.16
C-256/15
Justitsministeriet
Dom
15.12.16
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0007.png
således, at en fysisk person anses for en virksomhed,
og at den retlige transaktion, som den forsinkede
betaling er afledt af, således udgør en
handelstransaktion som omhandlet i den nævnte
bestemmelse, såfremt den konkrete retlige transaktion
ikke henhører under vedkommendes registrerede
aktivitet, men er udledt af en aktivitet, som i sin natur
kan være en økonomisk aktivitet, og for hvilken en
faktura er udstedt? 3) Er reglen om, at anvendelsen af
morarenter afbrydes, når beløbet af påløbne ubetalte
renter svarer til hovedstolsbeløbet (reglen ne ultra
alterum tantum), i strid med bestemmelserne i
direktiv 2000/35?
C-558/15
Vieira
Sagen vedrører: 1 – Er det i henhold til det fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektiv (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af
16.5.2000, som affattet ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11.5.2005), navnlig
betragtning 16a og artikel 4, i betragtning af denne
artikels stk. 4, 5 og 8 i sin helhed (gennemført i
portugisisk ret ved artikel 43 i lovdekret nr. 522/85 af
31.12., som affattet ved lovdekret nr. 72-A/2003 af
14.4.) muligt at sagsøge en repræsentant for et
forsikringsselskab, der ikke udøver virksomhed i det
land, hvor der er indledt en retssag om erstatning i
forbindelse med en trafikulykke på baggrund af den
lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer, der
er indgået i et andet EU-land? 2 – Såfremt
spørgsmålet besvares bekræftende, afhænger denne
mulighed for at sagsøge repræsentanten da af de
nærmere betingelser for den
repræsentationsbemyndigelse, der forbinder
repræsentanten med forsikringsselskabet?
Trustees of the P Panayi Accumulation &
Maintenance Settlements
1) Er det foreneligt med etableringsfriheden, de frie
kapitalbevægelser og den frie udveksling af
tjenesteydelser, at en medlemsstat indfører og
opretholder lovgivning såsom section 80 i Taxation
of Chargeable Gains Act 1992, hvorefter der sker
beskatning af urealiserede gevinster på værdien af
aktiver i en trustfund, såfremt trustees i en trust på
noget tidspunkt ophører med at have bopæl eller
sædvanligt opholdssted i medlemsstaten? 2) Forudsat
at en sådan beskatning begrænser udøvelsen af den
relevante frihed, kan en sådan beskatning da
begrundes i en afbalanceret fordeling af
beskatningskompetencen, og er en sådan beskatning
da forholdsmæssig, såfremt lovgivningen hverken
giver trustees mulighed for at udskyde beskatningen
eller at foretage afdragsvis betaling eller tager hensyn
til et efterfølgende fald i værdien af trustens aktiver?
Navnlig forelægges Domstolen følgende spørgsmål:
3) Er det i strid med nogle af de grundlæggende
friheder, at en medlemsstat beskatter urealiserede
kapitalgevinster på værdistigningen af aktiverne i en
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
15.12.16
C-646/15
Finanstilsynet
GA
21.12.16
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0008.png
trust på det tidspunkt, hvor flertallet af trustees
ophører med at have bopæl eller sædvanligt
opholdssted i medlemsstaten? 4) Kan den restriktion
af den frie bevægelighed, der opstår ved denne
exitbeskatning, begrundes i hensynet til at sikre en
afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen
under omstændigheder, hvor det var muligt, at
kapitalgevinster i form af realiserede gevinster stadig
kunne beskattes, men kun såfremt bestemte
omstændigheder opstod i fremtiden? 5) Skal
forholdsmæssigheden bestemmes ud fra de faktiske
omstændigheder i den enkelte sag? Er den restriktion,
der opstår ved en sådan beskatning, navnlig
forholdsmæssig under omstændigheder, hvor: a)
lovgivningen ikke fastsætter en mulighed for at
udskyde skattebetalingen eller for afdragsvis betaling,
eller for at der kan tages hensyn til efterfølgende fald i
værdien af trustens aktiver efter exit, b) men hvor,
under de særlige omstændigheder ved den
skatteansættelse, som er genstand for appel, aktiverne
blev solgt, før skatten forfaldt, og de relevante aktiver
ikke faldt i værdi mellem flytningen af trusten og
salgsdatoen?
C-535/15
Pinckernelle
Skal REACH-forordningens artikel 5 fortolkes
således, at stoffer, med forbehold af REACH-
forordningens artikel 6, 7, 21 og 23, kun må
eksporteres fra Unionens område, hvis de, i det
omfang dette kræves, er blevet registreret i henhold til
de relevante bestemmelser i REACH-forordningens
afsnit II?
Ucar m.fl.
1. Skal artikel 7, stk. 1, første led, i afgørelse nr. 1/80
fortolkes således, at betingelserne heri også er opfyldt,
når [org. s. 2] det i en periode, der lå inden den
periode på tre år, hvor et familiemedlem havde lovlig
bopæl hos den tyrkiske arbejdstager, som havde
tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, forholdt sig
således, at den hovedberettigede, efter at det
pågældende familiemedlem havde fået tilladelse til at
flytte sammen med ham, havde forladt det lovlige
arbejdsmarked i medlemsstaten? 2. Skal artikel 7, stk.
1, i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at en
forlængelse af en opholdstilladelse udgør en tilladelse
til at flytte sammen med en tyrkisk arbejdstager, der
har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, når det
pågældende familiemedlem siden sin tilflytning, der
var givet tilladelse til i denne bestemmelse, uafbrudt
har boet sammen med den tyrkiske arbejdstager, men
sidstnævnte person i mellemtiden havde forladt
arbejdsmarkedet og først havde tilknytning til
arbejdsmarkedet igen på det tidspunkt, hvor
opholdstilladelsen blev forlænget?
Bietergemeinschaft Technische
Gebäudebetreuung und Caverion Österreich
1. Skal artikel 1, stk. 3, i direktiv 89/665/EØF om
samordning af love og administrative bestemmelser
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
21.12.16
Forenede
sager C-
508/15 og
C-509/15
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
21.12.16
C-355/15
Beskæftigelsesministe-
riet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
21.12.16
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0009.png
vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i
forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt
bygge- og anlægskontrakter, EFT L 395 af 30.
december 1989, s. 33, som ændret ved direktiv
2007/66/EG om ændring af Rådets direktiv
89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår
forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i
forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter,
EUT L 335 af 20. december 2007, s. 31, (direktiv
89/665) på baggrund af principperne i Domstolens
dom af 4. juli 2013 i sag C-100/12, Fastweb SpA,
fortolkes således, at en tilbudsgiver, hvis bud
retskraftigt er blevet udelukket af ordregiveren, [org.
s. 2] og som derfor ikke er berørt tilbudsgiver i
henhold til artikel 2a i direktiv 89/665, kan nægtes
adgang til at klage over en tildelingsbeslutning
(beslutning om indgåelse af en rammeaftale) og
indgåelsen af en kontrakt (herunder den i henhold til
direktivets artikel 2, stk. 7, krævede ydelse af
skadeserstatning), selv om kun to tilbudsgivere har
afgivet bud og buddet afgivet af den valgte
tilbudsgiver, hvis bud er blevet antaget, ifølge den
ikke-berørte tilbudsgivers anbringender ligeledes
burde have været udelukket? Såfremt spørgsmål 1
besvares benægtende: 2. Skal artikel 1, stk. 3, i direktiv
89/66 på baggrund af principperne i Domstolens
dom af 4. juli 2013 i sag C-100/12, Fastweb SpA,
fortolkes således, at den ikke-berørte tilbudsgiver (i
henhold til direktivets artikel 2a) da kun skal
indrømmes adgang til at klage, a) såfremt det af
klageprocedurens sagsakter klart fremgår, at den
valgte tilbudsgivers bud ikke er lovligt? a) såfremt det
af andre grunde fremgår, at den valgte tilbudsgivers
bud ikke er lovligt?
C-272/15
Swiss International Airlines
1. Tilsidesætter Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse 377/2013/EU af 24. april 2013 (herefter
»afgørelsen«) det generelle ligebehandlingsprincip i
EU, i det omfang den indfører et moratorium for så
vidt angår de krav om returnering af emissionskvoter,
der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 (som
ændret ved forskellige instrumenter, herunder
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/101/EF af 19.11.2008) med hensyn til
flyvninger mellem EØS-stater og næsten samtlige
stater uden for EØS, men ikke udvider moratoriet til
flyvninger mellem EØS-stater og Schweitz? 2.
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftede, hvilke
retsmidler har en sagsøger som Swiss International
Airlines AG, der har returneret emissionskvoter med
hensyn til flyvninger, som fandt sted i løbet af 2012
mellem EØS-stater og Schweitz, da til rådighed til
retablering af sagsøgers stilling til, hvad den ville have
været, hvis ikke flyvninger mellem EØS-stater og
Schweitz var blevet udelukket fra moratoriet?
Herunder navnlig: a) Skal registret berigtiges således,
at det afspejler det lavere antal kvoter, som en sådan
Energistyrelsen
Dom
21.12.16
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0010.png
sagsøger ville have skullet returnere, såfremt
flyvninger til eller fra Schweitz havde været omfattet
af moratoriet? b) Hvad (om noget) skal den nationale
kompetente myndighed og/eller den nationale
domstol i givet fald foretage sig, for at de yderligere
returnerede kvoter tilbageleveres til sådan en
sagsøger? [Org. s. 2] c) Har en sagsøger ret til
erstatning i henhold til artikel 340 TEUF fra Europa-
Parlamentet og Rådet for noget lidt tab, der er lidt
ved at returnere af yderligere kvoter som følge af
afgørelsen? d) Har sagsøger ret til en anden form for
afhjælpning og i givet fald hvilken?
C-258/14
Florescu e.a.
Sagen vedrører: 1. Kan et memorandum såsom
Aftalememorandum mellem Det Europæiske
Fællesskab og Rumænien af 23. juni 2009,
offentliggjort i Monitorul Oficial al României den 1.
juli 2009, nr. 455, anses for at være en retsakt, en
beslutning, en meddelelse osv., som ifølge
Domstolens praksis (dom af 3.2.1976, 59/75, Flavia
Manghera, og af 20.3.1997, C-57/95, Frankrig mod
Kommissionen) har juridisk værdi og kan fortolkes af
Den Europæiske Unions Domstol? 2. I bekræftende
fald, skal Aftalememorandum mellem Det
Europæiske Fællesskab og Rumænien af 23. juni
2009, offentliggjort i Monitorul Oficial al României
den 1. juli 2009, nr. 455, da fortolkes således, at
Europa-Kommissionen – med henblik på at afbøde
konsekvenserne af finanskrisen gennem reduktion af
personaleomkostningerne – lovligt må pålægge
vedtagelsen af en national lov, som fratager en person
retten til bidragspligtig pension, der er optjent
gennem mere end 30 år, og som er fastlagt lovligt og
oppebåret inden lovens indførelse, fordi personen
oppebærer løn for en anden aktivitet udøvet i kraft af
en anden arbejdskontrakt end den, ifølge hvilken
personen er pensioneret? 3. Skal Aftalememorandum
mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien af
23. juni 2009 fortolkes således, at Europa-
Kommissionen – med henblik på at afbøde
konsekvenserne af finanskrisen – lovligt må pålægge
vedtagelsen af en national lov, hvorefter en person
fuldstændigt og tidsubegrænset fratages retten til
bidragspligtig pension, der er optjent gennem mere
end 30 år, og som er fastlagt lovligt og oppebåret
inden lovens indførelse, fordi personen oppebærer
løn for en anden aktivitet udøvet i kraft af en anden
arbejdskontrakt end den, ifølge hvilken personen er
pensioneret? 4. Skal memorandummet in integrum,
og især punkt 5, litra d), om omorganisering og
forbedring af den offentlige forvaltnings effektivitet,
fortolkes således, at Europa-Kommissionen – med
henblik på at afbøde konsekvenserne af finanskrisen
– lovligt har pålagt vedtagelsen af en national lov,
hvorefter pensionerede offentlige funktionærer ikke
må kumulere pension med løn? 5. Kan artikel 17, 20,
21 og 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, artikel 6 i traktaten om
Udenrigsministeriet
GA
21.12.16
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0011.png
Den Europæiske Union (TEU), artikel 110 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
retssikkerhedsprincippet som fastlagt i EU-retten og
Den Europæiske Unions Domstols praksis fortolkes
således, at de er til hinder for en bestemmelse, såsom
artikel 21, stk. 2, i lov nr. 554/2004, ifølge hvilken
alene nationale retsafgørelser på forvaltningsrettens
område kan genoptages i tilfælde af tilsidesættelse af
princippet om EU-rettens forrang, hvorimod
nationale retsafgørelser på andre områder (det civil-,
straffe- og handelsretlige område) i tilfælde af
tilsidesættelse af samme princip om EU-rettens
forrang ikke kan genoptages? 6. Er artikel 6 TEU til
hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter
udbetaling af pension til retsembedsmænd fastlagt på
grundlag af deres indbetalinger gennem mere end 30
års ansættelse inden for retsvæsenet er betinget af
ophøret af deres arbejdskontrakt som
universitetslærer i jura? 7. Er artikel 6 TEU, artikel 17,
stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og Den Europæiske
Unions Domstols praksis til hinder for bestemmelser,
som fratager den berettigede retten til pension, selv
om denne pension er fastlagt på grundlag af
indbetalinger gennem mere end 30 år, mens
retsembedsmændene for deres aktivitet som
universitetslærer særskilt har indbetalt og fortsat
indbetaler til pension? 8. Er artikel 6 TEU,
bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv
2000/78 om ligebehandling af alle uanset race eller
etnisk oprindelse og Den Europæiske Unions
Domstols praksis til hinder for en dom afsagt af
forfatningsdomstolen i en medlemsstat, som – i
forbindelse med vurdering af, om
en lov er forenelig med forfatningen – fastslår, at
alene personer udnævnt i kraft af et mandat har ret til
at kumulere pension med løn, hvorimod denne ret
ikke tilkendes retsembedsmænd, der således ikke må
oppebære pension fastlagt på grundlag af individuelle
indbetalinger gennem mere end 30 år, fordi de
sidstnævnte har fortsat deres undervisningsaktivitet
som universitetslærer i jura? 9. Er artikel 6 TEU og
Den Europæiske Unions Domstols praksis til hinder
for bestemmelser, hvorefter udbetaling af
retsembedsmændenes pension fastlagt pågrundlag af
indbetalinger gennem mere end 30 år er
tidsubegrænset betinget af ophøret som
universitetslærer? 10. Er artikel 6 TEU og Den
Europæiske Unions Domstols praksis til hinder for
bestemmelser, som påvirker den rimelige balance
mellem beskyttelse af personers ejendom og det
almene hensyn, idet kun en bestemt kategori af
personer tvinges til at miste retten til
retsembedsmændenes pension, fordi de er ansat som
universitetslærere?
C-201/15
AGET Iraklis
1) Er en national retsforskrift som artikel 5, stk. 3, i
lov nr. 1387/1983, hvorefter gennemførelsen af
Beskæftigelsesministe-
riet
Styrelsen for
Dom
21.12.16
11
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0012.png
kollektive afskedigelser i en virksomhed er betinget af
en godkendelse fra en administrativ myndighed, som
meddeles på grundlag af kriterier vedrørende a)
forholdene på arbejdsmarkedet, b) virksomhedens
situation og c) hensynet til den nationale økonomi, i
overensstemmelse med særligt bestemmelserne i
direktiv 98/59/EF og mere generelt med artikel 49
TEUF og 63 TEUF? 2) Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende, er en national retsforskrift med
det anførte indhold da i overensstemmelse med
særligt bestemmelserne i direktiv 98/59/EF og mere
generelt med artikel 49 TEUF og 63 TEUF, når der
foreligger vægtige samfundsmæssige hensyn, såsom
en alvorlig økonomisk krise og særdeles høj
arbejdsløshed?
Forenede
sager C-
154/15, C-
307/15 og
C-308/15
Palacios Martínez m.fl.
i) Er det foreneligt med princippet om, at urimelige
kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, således som
anerkendt i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv
93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler, når de
genoprettende virkninger, der er afledt af, at et
urimeligt vilkår om en minimumsrentesats i en
lånekontrakt er blevet erklæret ugyldigt, ikketillægges
tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for indgåelsen af
kontrakten, men fra en senere dato? ii) Er kriteriet
om, at god tro hos de berørte parter kan være
grundlag for en begrænsning af den tilbagevirkende
kraft, der afledes af et urimeligt vilkår, et selvstændigt
begreb i EU-retten, der skal fortolkes ensartet i alle
medlemsstaterne? iii) Såfremt spørgsmålet besvares
bekræftende, hvilke forudsætninger skal da være
opfyldt, for at det kan fastslås, at der foreligger god
tro hos de berørte parter? iv) Er det under alle
omstændigheder i overensstemmelse med god tro hos
de berørte parter, når den erhvervsdrivende ved
udarbejdelsen af kontrakten forårsagede den
manglende gennemsigtighed, der var afgørende for, at
vilkåret var urimeligt? v) Er risikoen for alvorlige
forstyrrelser som grundlag for begrænsningen af den
tilbagevirkende kraft, der afledes af et urimeligt vilkår,
et selvstændigt begreb i EU-retten, der skal fortolkes
ensartet? vi) Såfremt spørgsmålet besvares
bekræftende, hvilke kriterier skal der da tages hensyn
til? vii) Skal risikoen for alvorlige forstyrrelser
vurderes alene under hensyntagen til, at disse kan
finde sted i forhold til den erhvervsdrivende, eller skal
der også tages hensyn til det tab, som en forbruger
lider ved en manglende fuld tilbagebetaling af de
beløb, der er indbetalt i henhold til den nævnte
minimumsrentesats?
Biuro podrózy Partner
1. Kan anvendelse af vilkår i almindelige
forretningsbetingelser, som indholdsmæssigt svarer til
vilkår, som er erklæret ulovlige i en retskraftig dom,
og som er optaget i registret over ulovlige vilkår i
almindelige forretningsbetingelser, i lyset af artikel 6,
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Justitsministeriet
Dom
21.12.16
C-119/15
Justitsministeriet
Dom
21.12.16
12
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0013.png
stk. 1, og artikel 7 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.
april 1993 om urimelige kontraktvilkår i
forbrugeraftaler (EUT L 95, s. 29), sammenholdt med
artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål
med påstand om forbud på området beskyttelse af
forbrugernes interesser (EUT L 110, s. 30), for så vidt
angår en erhvervsdrivende, som ikke var part i den
sag, der endte med optagelsen i registret over ulovlige
vilkår i almindelige forretningsbetingelser, anses for
en ulovlig handling, som i lyset af national ret udgør
en praksis, der skader forbrugernes kollektive
interesser, og som derfor berettiger til idømmelse af
en bøde i en national forvaltningssag?
C-76/15
Vervloet e.a.
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2 og 3 i Europa-
Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj
1994 om indskudsgarantiordninger, i påkommende
tilfælde læst i sammenhæng med artikel 20 og 21 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder og det almindelige lighedsprincip,
fortolkes således, at: a) disse bestemmelser forpligter
medlemsstaterne til at garantere andele i godkendte
kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren,
på samme måde som indskud? b) disse bestemmelser
er til hinder for, at en medlemsstat pålægger den
institution, der delvist står for garantien af de i
direktivet omhandlede indskud, også med et beløb på
indtil 100 000 EUR at garantere for værdien af andele
i et godkendt kooperativt selskab, der er aktivt i
finanssektoren, som tilhører andelshavere, der er
fysiske personer? 2. Er Europa-Kommissionens
afgørelse af 3. juli 2014 »om statsstøtte SA.33927
(12/C) (ex 11/NN) ydet af Belgien – Garantiordning
til beskyttelse af individuelle andelshavere i finansielle
kooperativer« forenelig med artikel 107 og 296 i
traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, for så vidt som den kvalificerer den
garantiordning, der er genstand for afgørelsen, som
ny statsstøtte? 3. Såfremt det andet spørgsmål
besvares benægtende, skal artikel 107 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde da fortolkes
således, at en ordning med statsgaranti til
andelshavere, der er fysiske personer, i godkendte
kooperative selskaber, der er aktive i finanssektoren
som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1, første
punktum, nr. 3, i wet van 22 februari 1998 tot
vaststelling van het organiek statuut van de Nationale
Bank van België (lov af 22.2.1998 om fastsættelse af
statutten for den belgiske nationalbank), udgør ny
statsstøtte, der havde skullet anmeldes til Europa-
Kommissionen? 4. Såfremt det andet spørgsmål
besvares bekræftende, er den nævnte afgørelse fra
Europa-Kommissionen da forenelig med artikel 108,
stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, såfremt den fortolkes således, at det
heri lægges til grund, at den i sagen omhandlede
statsstøtte blev gennemført før den 3. marts 2011
Finanstilsynet
Dom
21.12.16
13
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0014.png
eller den 1. april 2011 eller på en af disse datoer, eller
omvendt, såfremt den fortolkes således, at det heri
lægges til grund, at den i sagen omhandlede statsstøtte
blev gennemført på en senere dato? 5. Skal artikel
108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde fortolkes således, at det er en
medlemsstat forbudt at vedtage en sådan
foranstaltning som omhandlet i artikel 36/24, stk. 1,
nr. 3, i lov af 22. februar 1998 om fastsættelse af
statutten for den belgiske nationalbank, såfremt
foranstaltningen gennemfører statsstøtte eller udgør
statsstøtte, der allerede er gennemført, og denne
statsstøtte endnu ikke er anmeldt til Europa-
Kommissionen? 6. Skal artikel 108, stk. 3, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes
således, at det uden forudgående underretning af
Europa-Kommissionen er en medlemsstat forbudt at
vedtage en sådan foranstaltning som omhandlet i
artikel 36/24, stk. 1, nr. 3, i loven af 22. februar 1998
om fastsættelse af statutten for den belgiske
nationalbank, såfremt foranstaltningen udgør
statsstøtte, der endnu ikke er gennemført?
C-51/15
Remondis
1) Udgør en aftale mellem to lokale myndigheder, på
grundlag af hvilken de lokale myndigheder ved hjælp
af vedtægter stifter et fælles konsortium med egen
juridisk personlighed, som fremover selvstændigt skal
varetage visse opgaver, som hidtil har påhvilet de
deltagende lokale myndigheder, en »offentlig
kontrakt« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), når denne
overdragelse af opgaver vedrører tjenesteydelser som
omhandlet i dette direktiv og sker mod betaling, når
konsortiet udøver opgaver, som går ud over det, der
tidligere påhvilede de deltagende lokale myndigheder,
og når overdragelsen af opgaver ikke hører til »de to
kontrakttyper«, som, skønt de er indgået af offentlige
enheder, ifølge Domstolens retspraksis (senest: dom
Piepenbrock, C-386/11, ECLI:EU:C:2013:385,
præmis 33 ff.) dog ikke falder inden for
anvendelsesområdet for de EU-retlige regler om
offentlige kontrakter?
Patrick Breyer mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: Den appellerede dom ophæves. Der træffes
endelig afgørelse i sagen, og søgsmålet forkastes.
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens
omkostninger
Autogrill España mod Kommissionen (appel)
Påstande: Den appellerede dom ophæves. Sagen
hjemvises til Den Europæiske Unions Ret. Afgørelsen
Miljø- og
Fødevareministeriet
Økonomi- og
Indenrigsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
21.12.16
C-213/15 P
Udenrigsministeriet
Miljøstyrelsen
GA
21.12.16
Forenede
sager C-
20/15 P og
Energistyrelsen
Dom
21.12.16
14
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0015.png
C-21/15 P
om sagens omkostninger udsættes.
Banco Santander og Santusa mod Kommissionen
(appel)
Påstande: Den appellerede dom ophæves. Sagen
hjemvises til Den Europæiske Unions Ret. Afgørelsen
om sagens omkostninger udsættes
C-696/15 P
Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(appel)
Påstande: — Den appellerede dom ophæves. —
Forordning nr. 885/2013 (1) og forordning nr.
886/2013 (2) annulleres i deres helhed. — Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger. Subsidiært: — Den appellerede dom
ophæves. — Artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9,
stk. 1, litra a), i forordning nr. 885/2013 og artikel 5,
stk. 1, artikel 9 og artikel 10, stk. 1 litra a), i
forordning nr. 886/2013 annulleres. —
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Aer Lingus Ltd. mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)
den 5. februar 2015 i sag T-473/12, Aer Lingus mod
Kommissionen, ophæves, for så vidt som
Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli
2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN)
Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af
Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang
afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra
støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning
til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.
Påstanden om annullation af Kommissionens
afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om
statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —
Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af
Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans
tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:
Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.
Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans
og under appelsagen udsættes.
Ryanair Ltd. mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)
den 5. februar 2015 i sag T-500/12, Ryanair mod
Kommissionen, ophæves, for så vidt Kommissionens
afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om
statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) -
Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af
Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang
afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra
støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning
til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.
Påstanden om annullation af Kommissionens
afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om
statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —
Udenrigsministeriet
GA
21.12.16
Forenede
sager C-
164/15 P og
C-165/15 P
Udenrigsministeriet
Erhvervsministeriet
Dom
21.12.16
15
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0016.png
Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af
Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans
tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:
Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.
Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans
og under appelsagen udsættes.
C-524/14 P
Hansestadt Lübeck mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande: Den appellerede dom ophæves. Søgsmålet i
første instans afvises. Subsidiært: Det fastslås, at
søgsmålet i første instans er uden genstand.
Subsidiært: Det fastslås, at den del af det fjerde
anbringende, som vedrører en tilsidesættelse af artikel
107, stk. 1, TEUF, i lyset af selektivitetskriteriet, er
ubegrundet, og sagen hjemvises til Retten med
hensyn til de andre dele af det fjerde anbringende og
det første til tredje og det femte anbringende.
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens
omkostninger i forbindelse med sagen i første instans
og appelsagen, subsidiært udsættes afgørelsen
vedrørende omkostningerne i første instans og
appelsagen i tilfælde af hjemvisning til Retten.
Länsförsäkringar
Spørgsmålene vedrører fortolkningen og anvendelsen
af artikel 9, stk.1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr.
207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker i
tilfælde, hvor tredjemand uden samtykke i [org. s. 9]
forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed
anvender et tegn som ligner et EF-varemærke.
Spørgsmålene er som følger: 1. Har det nogen
betydning for varemærkeindehaverens eneret, at han
under perioden på fem år regnet fra registreringen,
ikke har gjort reel brug af EFvaremærket i Unionen
for varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af
registreringen? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares
bekræftende, på hvilke betingelser og på hvilken
måde påvirker dette forhold eneretten?
Concurrence
Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr.
44/2001 af 22. december 2000 om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
fortolkes således, at en godkendt forhandler, der
anser sig for krænket, i tilfælde af en påstået
overtrædelse af forbud mod videresalg uden for et
selektivt distributionsnet og via en markedsplads med
onlinesalgstilbud på en række websteder, der drives i
forskellige medlemsstater, har mulighed for at
anlægge sag med henblik på at bringe det deraf
følgende ulovlige forhold til ophør for retten i den
stat, på hvis område det indhold, der er lagt ud på
internettet, er eller har været tilgængeligt, eller stilles
der krav om en anden tilknytning?
Bowman
1. Skal artikel 21 i chartret om grundlæggende
Erhvervsministeriet
Dom
21.12.16
C-654/15
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
21.12.16
C-618/15
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
21.12.16
C-539/15
Beskæftigelsesministe-
riet
Moderniseringsstyrel-
Dom
21.12.16
16
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 218: Udenrigsministeriets liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/12-16
1700278_0017.png
rettigheder sammenholdt med artikel 2, stk. 1 og 2,
samt artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF – også
under hensyntagen til artikel 28 i chartret om
grundlæggende rettigheder – fortolkes således, at a)
en bestemmelse i en overenskomst, hvorefter
perioden for oprykning i begyndelsen af karrieren er
længere, og således vanskeliggør oprykning til næste
løntrin, udgør en indirekte forskelsbehandling på
grundlag af alder, b) og i bekræftende fald, at en
sådan ordning især henset til den mindre
erhvervserfaring i begyndelsen af karrieren er
forholdsmæssig og nødvendig?
C-104/16 P
Front Polisario mod Rådet (appel)
Påstande: — Rettens dom i sag T-512/12 ophæves.
— Der træffes endelig afgørelse vedrørende de
spørgsmål, som appelsagen vedrører, idet
annullationssøgmålet til prøvelse af den anfægtede
retsakt, som er anlagt af Front Polisario
(»sagsøgeren«), afvises.
— Sagsøgeren tilpligtes at betale de af Rådet afholdte
omkostninger i første instans og i forbindelse med
denne appel.
sen
Udenrigsministeriet
Dom
21.12.16
17