Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 209
Offentligt
1696844_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 11. november 2016
kl. 11.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgen-
sen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL),
Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).
forsvarsminister Peter Christensen og miljø- og fødevareminister Es-
ben Lunde Larsen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender
forsvar) den 15. november 2016
Forsvarsministeren:
rådsmødet for udenrigsanliggender om forsvar, der finder sted på
tirsdag, den 15. november. Dagen før afholdes der et fælles udenrigs- og forsvarsminister-
møde om den sikkerheds- og forsvarspolitiske
implementering af EU’s globale strategi. Jeg
skal her henvise til udenrigsministerens forelæggelse af dette punkt sidste fredag.
1. EU-NATO-fælleserklæring
Orientering fra EEAS og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3498
bilag 3 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
Forsvarsministeren:
Det første dagsordenspunkt omhandler EU-NATO-fælleserklæ-rin-
gen, som NATO’s generalsekretær, EU’s Kommissionsformand og formand for Det Euro-
pæiske Råd gav i Warszawa tilbage i juli 2016.
I erklæringen peges der på en række områder, hvor EU-NATO-samarbejdet med fordel
kan styrkes. På mødet skal vi drøfte, hvordan erklæringen kan omsættes til konkrete tiltag,
der kan styrke samarbejdet mellem de to organisationer på områder som cyber, det mari-
time og kapacitetsopbygning.
Fra regeringens side ser vi store fordele i videreudviklingen af EU-NATO-samarbejdet, da
en endnu bedre koordination af de to organisationers forskellige indsatser er vigtig for ef-
fektivt at forbedre sikkerheden for Europas borgere.
Det giver med andre ord rigtig god mening, at de to organisationer samarbejder og laver
en arbejdsdeling, når det kommer til håndteringen af Europas sikkerhedspolitiske udfor-
dringer. Det er NATO’s ansvar at sikre Europa. NATO er vores forsvarsalliance og kernen
i vores sikkerhed. EU’s styrke er at forebygge og stabilisere kriser via økonomiske, politi-
ske, civile og militære krisestyringsinstrumenter, eksempelvis i Afrika.
Emnet var også på dagsordenen til NATO-udenrigsministermødet i oktober, og det er kun
positivt, at vi nu også får lejlighed til at drøfte det i EU-kredsen.
235
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
Rasmus Nordqvist
sagde, der var meget godt at sige om samarbejde og koordinering,
men punkt 5
styrkelse af forsvarsindustrien
sprang ham i øjnene. Det virkede som en
sammenblanding af interesser, når man talte om sikkerhed og bekæmpelse af terror, og
lige pludselig skulle bruge det til at styrke forsvarsindustrien. Den sammenblanding så man
rundt omkring i krige i verden. Det var synd at blande økonomiske interesser ind i et sam-
arbejde, der ellers kunne være rigtig godt for den fælles sikkerhed.
Forsvarsministeren
svarede, at det fokus på forsvarsindustrien handlede om at styrke
europæisk forsvar, ikke nødvendigvis industrien. Forsvar kræver udstyr, og Europas udfor-
dring var, at man har så mange forskellige typer af den samme kapacitet i Europa. F.eks.
havde man
så vidt han huskede
7 forskellige typer kampvogne i USA og over 20 for-
skellige i Europa. Udviklingsomkostningerne til en ny kampvogn var stort set de samme.
Tanken var at få mere forsvar ud af de samme penge ved at samarbejde om udvikling af
nye kapaciteter. Det syntes han var fornuftigt. Alle de spørgsmål, der rejste sig i sådan en
sammenhæng, ville man nå frem til, når det blev mere operativt, for interesserne var for-
skellige og store.
Rasmus Nordqvist
sagde, at koordinering var godt, også i forsvaret, men det var vigtigt,
at adskille forsvarskoordinering fra erhvervsstøtte til en forsvarsindustri, der agerede mere
eller mindre kritisabelt. Et var at koordinere indkøb og udvikling, noget andet var at give
erhvervsstøtte til forsvarsindustrien.
Forsvarsministeren
var ikke uenig i, at der skulle være fokus på billigere materiel frem for
erhvervsstøtte, men han mente faktisk, at samarbejdet om at støtte forsvarsindustrien
kunne minimere den nationale industristøtte, som ellers kunne have en større betydning.
Hvis man i et større omfang skulle købe forsvarsmateriel ind og udvikle det sammen, ville
man være optaget af, at det ikke var skjult industristøtte til et bestemt land, men et spørgs-
mål om at få det bedste materiel til den bedste pris. Det var som sagt en politisk tilkende-
givelse, der lå en masse spørgsmål forude.
Carsten Kudsk
spurgte, hvordan ministeren troede hybride trusler ville udvikle sig frem-
over, og hvordan man skulle imødegå dem i Danmark.
Forsvarsministeren
sagde, at hybridtrusler dækkede over en bred palet. Lige nu oplever
man i flere Nato-lande i stigende omfang, at der foregår hybrid aktivitet. Det var alt fra
misinformation til forsøg på at blande sig i frie valg. For en uge siden havde den britiske
efterretningschef for første gang i 107 år været fremme med præcise udmeldinger om trus-
len mod Storbritannien. Ministeren var ikke spåmand, men som det så ud nu, gik det den
forkerte vej.
236
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
2. CSDP-indsatser i og omkring Libyen
Orientering fra EEAS og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3498
bilag 3 (samlenotat side 5)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (142)
bilag 29 (side 320, senest behandlet i EUU
12/5-16)
Forsvarsministeren:
Det andet dagsordenspunkt omhandler EU’s missioner og opera-
tioner i og omkring Libyen. Der er for indeværende to:
Den første er EU’s militære Operation
Sophia, der opererer i Middelhavet. Operationen har
til opgave at ødelægge menneskesmuglernes netværk, forretningsmodel og metoder.
Dette indbefatter træning af den libyske kystvagt og flåde samt håndhævelse af FN’s vå-
benembargo. Danmark deltager ikke i Operation Sophia på grund af forsvarsforbeholdet.
EU’s anden indsats
er den civile grænsestøttemission i Libyen, og her bidrager Danmark
p.t. med to nationale eksperter fra Freds- og Stabiliseringsberedskabet. Missionen opererer
fra Tunis på grund af den ustabile sikkerhedssituation i Libyen.
Regeringen støtter generelt, at EU anvender sin brede vifte af udenrigs- og sikkerhedspo-
litiske instrumenter til at stabilisere Libyen og regionen, selv om forsvarsforbeholdet be-
grænser dansk deltagelse for så vidt angår det militære spor. Danmark har en klar interesse
i et stabilt Libyen, da det bl.a. kan være med til at dæmme op for illegal migration og terror.
Regeringen støtter derfor også et eventuelt NATO-bidrag til støtte for operation Sophia.
Rasmus Nordqvist
sagde, at selv om Danmark ikke deltager i Operation Sophia, kan man
levere støtte til operationen gennem NATO. Der var meget fokus på at stoppe menneske-
smuglere
men hvad gør EU med de mennesker, der bliver smuglet i mere og mere usikre
fartøjer. Bliver de bare sendt tilbage til Libyen?
Søren Søndergaard
sagde, at en bevæbnet indsats giver mening, når man taler om vå-
ben- og menneskesmugling. Men en bevæbnet indsats over for folk, der kommer sej-lende
i gummibåde giver ikke ret meget mening. Skibene kunne selvfølgelig også lave nød-
hjælpsoperationer. Det var ikke første gang, man stod over for den problemstilling, og der-
for efterlyste han refleksioner over, hvor man var på vej hen. Der var også diskussioner i
EU om Frontex’ rolle og funktionsmåde, der handlede om nogle af de samme ting.
Har vi
brug for et bevæbnet redningsværn, som også tager sig af redningsoperationer? Eller er
der snarere behov for to forskellige ting: En bevæbnet del, der tager sig af sikkerhedsmæs-
sige trusler, og en anden del, der tager sig af det humanitære?
Forsvarsministeren
svarede Søren Søndergaard, at det var efterretnings- og informa-ti-
onsindhentningskapacitet, NATO’s flåde stillede til rådighed. Det var også det, EU havde
efterspurgt
hjælp til at få en større viden om, hvad der foregår i området. Som man også
havde været inde på flere gange, var det kun i tilfælde af nødlidte, at NATO’s skibe ville
komme i kontakt med flygtninge, for så har de som alle andre skibe på havet en forpligtelse
237
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
til at komme flygtningene til undsætning, men det er undtagelsessituationer. Deres opgave
var at bidrage til overblik og informationsindhentning.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad man gjorde, hvis man samlede folk i bådene op. Men-
neskesmuglerne sejlede jo ikke med i dem. De vidste godt, at chancen for at dø var stor.
De skibe, der var dernede, måtte vel tage sig af bådene med flygtningene. Hvilken kompe-
tence havde de? Kunne man sejle flygtninge tilbage til den libyske kyst, hvis man mødte
dem i libysk farvand?
Søren Søndergaard
sagde, at der ud over efterretnings- og informationsdeling og træ-
ningsaktiviteter også blev nævnt logistisk støtte i samlenotatet. Hvad mente man med det?
Forsvarsministeren
svarede, at logistisk støtte var forsyninger: benzin, mad og andre bi-
drag til, at operationer kan fungere. Man havde udvidet Operation Sophia til også at om-
fatte træning af den libyske kystvagt og flåde samt
bidrag til håndhævelse af FN’s våben-
embargo.
NATO’s bidrag var der intet nyt ved. Det var kun i nødstilfælde, de ville komme i kontakt
med menneskesmuglerne.
3. Eventuelt
Forsvarsministeren:
Afslutningsvis vil jeg nævne for udvalget, at der inden selve
forsvarsministermødet afholdes møde i styringsrådet for Det Europæiske Forsvarsagentur.
På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i agenturet og derfor heller ikke i
dette møde.
4. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
238
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3497 (landbrug og fiskeri) den 14.-15. november 2016
1. Landbrugsforskning og innovation
Orientering fra formandsskabet og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3497
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Det første punkt er landbrugsforskning og innovation, hvor
formandskabet vil drøfte bioøkonomi og betydningen for landbrugssektoren. Det er et vig-
tigt emne, og fra dansk side vil vi opfordre til, at man indtænker det i den kommende land-
brugspolitik. Endelig har formandskabet også fokus på regionalt tilknyttet forskning. Her er
det vigtigt, at EU-finansiering af forskningsprojekter sker på baggrund af deres kvalitet frem
for geografisk placering.
Rasmus Nordqvist
bifaldt arbejdet med mere cirkulær bioøkonomi. Det var vigtigt, hvis
man skulle leve op til Parisaftalen og de 17 bæredygtighedsmål. Her havde Europa en
kæmpe rolle at spille.
239
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
2. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet
Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3497
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
Rådsmøde 3481
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde landbrug og
fiskeri 18/7-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 2 er status for internationale handelsforhandlinger,
hvor Kommissionen forventes at fremlægge en analyse af konsekvenserne for europæiske
landbrug af de seneste års frihandelsforhandlinger. Det er klart, at der både er fordele og
ulemper ved frihandelsaftaler, men efter min mening er det overordnet en stor fordel for en
lille, åben økonomi som den danske. Der er fra en del andre medlemslande fokus på de
negative konsekvenser ved en øget global samhandel med fødevarer. Hvis man ser på
den europæiske landbrugseksport, er den steget fra ca. 60 mia. euro i 2005 til over 120
mia. euro i 2014. Tilsvarende er der på landbrugsområdet et stort handelsoverskud i 2014
på ca. 18 mia. euro. Det er et meget vigtigt bidrag til den økonomiske vækst i Europa.
240
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
3. Fødevareforsyningskæden
taskforce for landbrugsmarkederne
Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3497
bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (15)
bilag 842 (side 1212, senest behandlet i EUU 15/6-16)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 3 handler om fødevareforsyningskæden
altså for-
holdet mellem landmænd, forarbejdningssektor, detailhandel og forbrugere. Kommissio-
nens taskforce om landbrugsmarkederne vil præsentere en rapport om fødevareforsy-
ningskæden
særlig med fokus på landmændenes stilling.
Fra dansk side er der fokus på at sikre, at der bliver taget hensyn til organiseringen i Dan-
mark, hvor forarbejdningssektoren hovedsagelig er organiseret som andelsvirksomheder,
der er ejet af landmændene selv. Grundlæggende ønsker vi ikke ny tung regulering på
området. Det bør kunne håndteres via frivillige og vejledende tiltag. Det er et emne, som
vil blive taget op igen i december, så det vender vi tilbage til.
241
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for
demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr.
1342/2008
Udveksling af synspunkter
KOM (2016) 0493
Rådsmøde 3497
bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 4 er forslag til en ny flerårig plan for Nordsøen, hvor
der vil være en udveksling af synspunkter. Grundlæggende er det et godt forslag, der skal
tilpasse planen til den nye fiskeripolitik. Det betyder, at der kan fjernes begrænsninger som
f.eks. havdage. Det er positivt. Men der er også elementer i forslaget, hvor der skal ske
forbedringer. Der pålægges for stramme krav til anvendelse af logbog, og der inkluderes
også for mange demersale arter i planen. Det skal pilles ud af forslaget for at sikre propor-
tionalitet. Forhandlingerne om forslaget er lige gået i gang, og det vil først være en gang i
løbet af 2017, at der skal findes et kompromis.
Rasmus Nordqvist
sagde, at Alternativet specielt var optaget af det kystnære fiskeri, som
var mere skånsomt. Hvordan ville man fra dansk side sikre, at man understøtter den form
for fiskeri, der er god for miljøet og de lokale erhvervsmuligheder?
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at forvaltningsplanen ikke berørte kystnært fiskeri.
På decembermødet skulle man forhandle om kvoterne. Den danske regerings holdning til
kystnært fiskeri var, at det skulle bevares. Det gav arbejdspladser og var bæredygtigt. Det
var regeringen optaget af, som det også fremgik af regeringens kommentarer til den nu-
værende fiskerisituation.
242
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
5. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers
fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2017 og 2018
Politisk enighed
KOM (2016) 0643
Rådsmøde 3497
bilag 1 (samlenotat side 20)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5 handler om fiskerimuligheder for dybhavsarter for
2017 og 2018. Forslaget medfører generelt en reduktion i fiskerimulighederne som følge af
den biologiske rådgivning. Den danske andel i fiskeriet efter dybhavsarter er særdeles be-
grænset. Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens forslag, da det er vigtigt med en
effektiv beskyttelse af de sårbare dybhavsbestande.
243
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
6. Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med
tilhørende protokol med Republikken Ghana på Den Europæiske Unions vegne
Tidlig forelæggelse
Rådsmøde 3497
bilag 1 (samlenotat side 23)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 6 er en bemyndigelse til Kommissionen om at ind-
lede forhandlinger med Ghana om en fiskeripartnerskabsaftale. På det grundlag vil Kom-
missionen indlede forhandlinger med Ghana, og når der er indgået en aftale, vil vi vurdere,
hvorvidt forhandlingsresultatet følger principperne for en bæredygtig fiskeripartnerskabsaf-
tale.
Rasmus Nordqvist
sagde, at man måtte sikre sig, at den slags aftaler understøttede ud-
viklingen i landet, specielt med fokus på bæredygtighedsmålene. Man skulle være varsom
fra europæisk side, så man ikke med sine store effektive fiskefartøjer fjernede udviklings-
landenes udviklingsmuligheder, som man havde set i nogle tidligere fiskeriaftaler.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Danmark
og Ghana var der nogle principper, der også gjorde sig gældende i tidligere fiskeripartner-
skabsaftaler, som tog højde for noget af det, Rasmus Nordqvist nævnte. Man havde ingen
interesse i at hindre bæredygtigt fiskeri i eksempelvis Ghana, man ønskede at understøtte
stabil udvikling i tredjeverdenslande. Det handlede både om økonomi, arbejdspladser og
demokrati. Demokratisk proces og overholdelse af menneskerettigheder var en del af part-
nerskabet.
244
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 209: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/11-2016
7. Europaudvalgsmøde 11/11 2016
7. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) nr.
1370/2013 om foranstaltning til fastsættelse af støtte og restitutioner i
forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0653
Rådsmøde 3497
bilag 1 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (16)
bilag 102 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 7 er forslag til tilpasning af den såkaldte prisforord-
ning som følge af en afgørelse fra EU-Domstolen. Der sker ikke nogen indholdsmæssige
ændringer med forslaget, men der anvendes den korrekte beslutningsprocedure i henhold
til raktaten. Vi kan støtte forslaget.
8. Eventuelt
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Der var ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11.37
245