Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 207
Offentligt
1696800_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
onsdag den 9. november 2016
mødet startede kl. 11
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Mikkel Dencker (DF), Jan E. Jørgensen (V),
Peter Hummelgaard Thomsen (S) og Zenia Stampe (RV).
statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Desuden deltog:
1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016
Det Europæiske Råd 20-21/10-16
bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det
Europæiske Råd den 20-21/10-16)
Det Europæiske Råd 20-21/10-16
bilag 6 (brev fra kommissionsformanden
til formanden for Det Europæiske Råd vedr. Tyrkiet faciliteten)
Det Europæiske Råd 20-21/10-16
bilag 5 (hyrdebrev fra formanden for Det
Europæiske Råd)
Formanden
bød velkommen til statsministeren på en dag, som var historisk og bemærkelses-
værdig
dagen for valget af en ny amerikansk præsident.
Statsministeren:
Ja, det er rigtigt, at interessen og tankerne samler sig om noget andet end det
møde, der blev holdt i Bruxelles den 20.-21. oktober. Men da jeg er kommet for at aflægge referat
fra mødet, gør jeg selvfølgelig gerne det.
CETA - handel
Statsministeren:
Topmødet den 20.-21. oktober var det første i meget lang tid, der var tilrettelagt
med henblik på at håndtere andet end krisesituationer. Så gik det alligevel ikke anderledes, end
at der alligevel blev lidt krisestemning, fordi der var et uløst spørgsmål om frihandelsaftalen med
Canada. Det kom til at præge mødet, selv om der for så vidt ikke var uenighed blandt deltagerne.
Den belgiske premierminister støttede jo også frihandelsaftalen, men kunne ikke tiltræde den på
grund af delstatsparlamentet i Vallonien. Det satte sit præg på mødet. Der kom heldigvis en løs-
ning efter mødet, men det var ikke noget kønt forløb, og det har i øvrigt vist sig i debatten og på
selve mødet, at der mange steder er en negativ debat om frihandel. Set med danske øjne er det
bekymrende, fordi vi er en lille, åben økonomi, der har vundet hele vores velstand ved at handle
med resten af verden. Det er bekymrende, at vi også har kunnet konstatere denne skepsis imod
frihandel i den amerikanske valgkamp.
Fredag morgen havde vi en drøftelse af EU’s handelspolitik,
som fandt sted på baggrund af en
globaliseringsskepsis, som er til at få øje på, og som problemstillingen i Vallonien jo er et sym-
bol på. Der er en snigende protektionisme, det ser man både tendenser til i og uden for Europa.
223
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-2016
6. Europaudvalgsmøde 9/11-2016
Det store hovedemne var undertegnelsen af frihandelsaftalen med Canada, som jo altså både
før, under og efter blev blokeret af Vallonien, og hvor der gik mere end 1 uge og en lang række
telefonsamtaler eller bilaterale møder med det vallonske delstatsparlament, før der blev fundet
en løsning. Den kom heldigvis og gjorde det muligt for EU at undertegne aftalen den 30. okto-
ber. Det er jeg rigtig glad for af navnlig tre grunde:
For det første vil aftalen, som fjerner 99 pct. af toldbarrierne mellem EU og Canada,
være en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til Europas økonomi. Dansk Industri forventer,
at aftalen vil øge dansk eksport til Canada med op mod 30 pct. Det er en umiddelbar
fordel.
For det andet vil aftalen være med til at definere fremtidens globale standarder for f.eks.
miljø- og forbrugerbeskyttelse samt arbejdstagerrettigheder. Det er jo det egentlige per-
spektiv: at vi bruger vores position som verdens største handelsblok til at være med til
at definere standarder, frem for at vi over tid ender med bare at måtte acceptere de
standarder, der bliver sat af andre.
For det tredje var det et lys i mørket at få aftalen på plads, for det viser, at EU stadig er
en troværdig aftalepartner, der er i stand til at indgå ambitiøse frihandelsaftaler. Det er
vigtigt. Aftalen med Japan, som i den grad vil være til fordel for dansk erhvervsliv, ville
være blevet bragt i fare, hvis EU ikke kunne levere på CETA-aftalen. Så er der også
hele det transatlantiske perspektiv. Det er selvfølgelig udfordret af, at der nu har været
valg i USA, så en aftale ligger ikke kun i EU’s hænder,
men det er i hvert fald vigtigt, at
Europa fortsat har et engagement i sagen. Jeg synes, det er godt, at vi fik vist, at vi ikke
ønsker at lukke os om os selv, men at vi fortsat tror på, at frihandel er en forudsætning
for den velstand, vi oplever i dag.
I denne sammenhæng var der også en drøftelse af behovet for at modernisere EU’s defensive
handelsinstrumenter. Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er alle lande i verden, der
konkurrerer på fair vilkår. Det er selvfølgelig vigtigt med en balance, og vi skal have de nødven-
dige instrumenter i værktøjskassen til at modgå dumping og andre lignende konkurrenceforvri-
dende metoder fra lande uden for Europa. Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at vi ikke
løser et problem ved at skabe et nyt. Vi har brug for nogle regler, der tager hensyn til alle sekto-
rer og ikke kun forsøger at forsvare nogle enkelte på andres bekostning. Her skal der findes en
balance, og den skal handelsministrene forsøge at opnå enighed om det.
Diskussionen om EU’s handelspolitik
kom altså i nogen grad til at skygge for de ellers udmærkede
og fremadrettede drøftelser, som vi også havde, om bl.a. migration og EU’s forhold til Rusland.
Peter Hummelgaard Thomsen
delte statsministerens holdning til CETA som var en aftale, der
kan være med til at sætte fremtidens standarder for handel. Havde der været en debat om typen
af aftale oven på den modstand, der havde været og var imod CETA? Hollænderne havde tænkt
sig at afholde en folkeafstemning om, hvorvidt aftalen skulle ratificeres, og da man holdt en til-
svarende om associeringsaftalen med Ukraine, blev den stemt ned. Man havde altså ikke over-
vundet alle forhindringer. Var modstanden mod CETA, der indeholder så mange forbedringer i
224
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-2016
6. Europaudvalgsmøde 9/11-2016
forhold til andre handelsaftaler
og især TTIP at dømme efter rygterne
et udtryk for, at TTIP i
hvert fald ikke kan være ringere end den aftale, der var indgået med Canada?
Mikkel Dencker
påpegede, at mange briter havde stemt nej til EU af den grund, at de ikke ønsker
vandrende arbejdstagere. Statsministeren havde dagen inden mødet sagt, at en betingelse for
en handelsaftale med Storbritannien måtte være, at landet accepterer vandrende arbejdstagere.
Statsministeren sagde, at CETA ikke indeholdt et krav om vandrende arbejdstagere fra Canada.
Hvorfor var der den forskel på kravene til henholdsvis Storbritannien og Canada?
Jan E. Jørgensen
spurgte, om statsministeren kunne sige noget om sine forventninger til, hvad
valget af Donald Trump kunne medføre i forhold til TTIP-aftalen etc.
Statsministeren
svarede, at det var svært at blive klog på, hvad der præcis gjorde, at Vallonien
havde blokeret for aftalen. Af den grund havde det også været en udfordring at imødekomme
Vallonien, for det, der blev efterspurgt, var egentlig allerede indeholdt i aftalen. Dermed kunne
man også sige, at noget af den modstand, man mødte rundtomkring, var baseret på myter og
misforståelser. Sagen blev løst i det belgiske kompromis, ved at man lavede en udbygning af den
fortolkende erklæring på en række områder, bl.a. om investeringsbeskyttelse, databeskyttelse,
offentlige tjenesteydelser, social sikring, arbejdstagerrettigheder, miljø og fordele for små og mel-
lemstore virksomheder, ved aftalen. Det indeholdt også en annoncering af, at Belgien agter at
anmode EU-Domstolen om en udtalelse om systemet for tvistbilæggelse og dets overensstem-
melse med EU-retten. Endelig var der en ensidig belgisk erklæring, som bl.a. vedrører landbru-
gets og erhvervslivets
konkurrencestilling og en understregning af, at CETA ikke påvirker EU’s
gmo-lovgivning. Erklæringen indeholder også en bemærkning om, at såfremt de belgiske lokal-
parlamenter afviser ratifikationen af CETA, skal den midlertidige anvendelse af aftalen bringes til
ophør. Målt på substansen var der ingen materiel forandring af aftalen, men kompromiset var
betryggende.
Statsministeren bekræftede, at aftalen måtte danne fundament for den måde, EU arbejder med
frihandelsaftaler på fremover. Man skulle passe på med at mene, at hvis folk er imod noget, er
det, fordi de ikke har forstået det. Man skal tage bekymringerne alvorligt. Det var dog åbenlyst, at
man havde forsøgt at formidle perspektivet i aftalerne, herunder det forhold, at resten af verden
ikke går væk, bare fordi man ikke laver aftaler med den. På den lange bane måtte man med
udviklingen og et Kina i fremdrift in mente spørge sig selv, om man vil til høre dem, der fastsætter
reglerne, eller om man vil tilhøre dem, der over tid kommer til at følge regler, som andre har skabt.
Han var enig i, at CETA var en flot aftale, som man med fordel kunne bruge som model for frem-
tidige aftaler. Den erfaring, man nu havde med, hvor vanskeligt det var at få den vedtaget, kunne
man tage med i det videre forløb og i forhold til aftaler med Japan og USA.
Statsministeren svarede Jan E. Jørgensen, at det med nattens resultat var usikkert, hvilken
skæbne en transatlantisk frihandelsaftale ville få. Det var tydeligt, at det man erfarede i Vallonien
også havde præget den amerikanske valgkamp. Man havde nu fået en præsident, der i sin valg-
kamp havde agiteret imod frihandel. Statsministeren syntes dog, at man skulle lade tvivlen
komme ham til gode
også fordi der ikke var et alternativ til det. Han var glad for, at aftalen med
Canada var faldet på plads, for var den kikset, havde det været nemt at bruge en undskyldning
225
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-2016
6. Europaudvalgsmøde 9/11-2016
om, at Europa ikke er en troværdig samarbejdspartner. Det var måske endnu vigtigere end selve
aftalen, for det store perspektiv, også med danske øjne, lå i en aftale med Japan og i en transat-
lantisk aftale. Den amerikanske valgkamp var ikke på dagsordenen for mødet, men statsministe-
ren havde hæftet sig ved, at valgresultatet var meget klart. Det overraskede ham mindre, end det
overraskede kommentatorerne, fordi det efter hans mening repræsenterede nogle strømninger i
tiden. Han glædede sig over, at Trumps tale efter valget var af forsonende karakter, at der blev
rakt en hånd ud, og at Trump
i kontrast til hans tidligere udtalelser om hende
kvitterede i
forhold til Hillary Clinton. Man måtte gribe fat det positive og bygge videre på dem. Danmark
betragter sig som en ven af USA og af den til enhver tid siddende amerikanske præsident.
Statsministeren svarede Mikkel Dencker, at han ikke var bekendt med, at han eller andre skulle
have sagt, at forudsætningen for at lave en frihandelsaftale med Storbritannien var, at briterne
skal acceptere den frie bevægelighed. Man havde stadig til gode at få præsenteret Storbritanni-
ens ambition. Selv havde han ikke en fornemmelse af, at Storbritanniens ambition var en frihan-
delsaftale med EU, men at briterne ønskede at holde sig så tæt på det indre marked som muligt.
Det indre marked er andet og mere end en frihandelsaftale, hvor man kan handle varer. Positio-
nen hos alle 27 EU-lande var, at det indre marked er en balanceret størrelse med rettigheder og
pligter inden for fire forskellige områder: varer, tjenesteydelser, kapital og mennesker. Den ba-
lance skulle fastholdes. Det ville blive lidt den omvendte verden at skulle formulere indrømmelser
til et land, der endnu ikke havde gjort sine fordringer gældende. For at sige det lige ud var det en
forkert varetagelse af egne interesser. Det var ikke Danmark eller de andre EU-lande, der havde
besluttet, at Storbritannien skulle forlade EU, men omvendt. Det britiske exit skulle være en fre-
delig og struktureret proces, men først og fremmest handlede det om at varetage danske interes-
ser. Det gjorde man ikke, hvis man i forvejen gav efter på fordringer.
Processen var ekstremt kompliceret. Statsministeren havde haft et møde med Kommissionens
chefforhandler, Michel Barnier, et par dage tidligere. Han skulle stå for processen og havde oplyst,
at den var enorm kompleks, idet det var mere end 40 års samliv, der skulle bringes til ophør, og
spørgsmålet om bodeling, fremadrettede bindinger. Fordi Storbritannien havde så stor en betyd-
ning for dansk eksport, var den rigtige rækkefølge at afvente, at Storbritannien gjorde sig det klart,
hvad de ønsker. Det havde de nok deres besvær med. Skulle det ende ned, at briterne trak sig
helt væk fra EU og bare ville have en frihandelsaftale, var der ikke krav om, at der skulle være fri
bevægelighed. Han mente dog som sagt
og håbede også på
at den britiske ambition rakte ud
over en frihandelsaftale.
Mikkel Dencker
var enig i, at danske interesser skulle varetages mest muligt, hvilket ville sige,
at man skulle sørge for at bibeholde så meget eksport som muligt, uden at der bliver pålagt told.
CETA-aftalen ville fjerne 99 pct. af tolden, og den var derfor ganske tæt på en ren frihandelsaftale,
men CETA indeholdt ikke krav om, at Canada skal tage vandrende arbejdstagere. Kunne man
have en forhåbning om at ende med, at Storbritannien får en aftale svarende til den canadiske,
altså med 99 pct. afskaffelse af told og uden vandrende arbejdstagere? Som han tolkede den
britiske debat, var det et britisk ønske, og man skulle vel ikke behandle briterne ringere end ca-
nadierne.
226
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-2016
6. Europaudvalgsmøde 9/11-2016
Statsministeren
håbede ikke, at det endte der. Han håbede, at man blev i stand til at behandle
briterne bedre og omvendt. Han havde f.eks. en ambition om, at danske unge fortsat kunne stu-
dere ved de britiske læreranstalter, og at unge briter fortsat kunne tage til Danmark og læse på
CBS og på universitetet. Han havde også et ønske om, at danske virksomheders eksport til Stor-
britannien ikke kun handlede om varer, men også om tjenesteydelser, og at danske eksperter
kunne tage til Storbritannien og sørge for at installere nye vindmøller, monitorere dem etc. Det
samvirke, der fremover skulle være med Storbritannien, ville forhåbentlig blive meget tættere og
mere integreret end blot at sende dansk skinke over havet og nogle varer den anden vej. Man
havde til gode at se, hvad den britiske ambition var. Han håbede og troede, at den var at blive så
tæt på det indre marked som muligt. Det er logik bag indretningen af det indre marked, f.eks. at
man anerkender, at EU-Domstolen har en jurisdiktion. Skal man have fri bevægelighed, fri ud-
veksling af varer og tjenesteydelser og samtidig sikre sig, at der er lige konkurrencevilkår, er det
vigtigt med EU-domstolen til at afgøre tvister. Man udfordrer systemet, hvis man er dommer over
sig selv. Det er ikke så enkelt at fjerne en komponent fra det indre marked, og lade resten køre
videre. Derfor var EU’s naturlige udgangspunkt, at den aftale, man ønskede at
indgå med Stor-
britannien, skulle være balanceret. Det vil sige, at rettigheder og pligter skulle følges ad. Man
skulle have sikkerhed for, at der ikke fandt konkurrenceforvridning sted, så danske eksportvirk-
somheder kom bagud i konkurrencen. Der var åbnet op for, at Storbritannien bare kan give stats-
støtte, og så havde de resterende 27 EU-lande i øvrigt reguleret sig selv, så de ikke kan gøre det.
Statsministerens afsæt var
på den kedelige baggrund, at Storbritannien skulle forlade EU
at
få identificeret de danske interesserer. Det koncentrerede han sig om i indeværende fase i stedet
for at give forhåndsindrømmelser til Storbritannien. Af den grund havde man allerede dagen efter
folkeafstemningen etableret den tværministerielle taskforce til at afdække danske defensive og
offensive interesser. Det var statsministerens plan at have en samarbejdsvenlig attitude. Han
ønskede ikke at besværliggøre forholdet mellem Storbritannien og Danmark, men det måtte være
baseret på en balance og på, at man skal varetage danske interesser.
227
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-2016
1696800_0006.png
6. Europaudvalgsmøde 9/11-2016
Migration og grænsekontrol
Statsministeren:
Topmødet blev indledt torsdag med en drøftelse af migration. Her var særlig to
emner genstand for diskussion.
For det første var der ønsket om at styrke samarbejdet med en række afrikanske lande via mi-
grationspartnerskaber. I første række handler det om fem afrikanske lande, og formålet er at fo-
rebygge ulovlig migration og sikre effektiv tilbagesendelse af personer uden ret til ophold i EU.
Udenrigsrepræsentanten gav en orientering om status over arbejdet. Det skrider fremad, og jeg
glæder mig i særlig grad over, at der er tilslutning til at basere disse samarbejdsrelationer på
princippet om noget for noget, mere for mere eller mindre for mindre afhængigt af typen af sam-
arbejde. Tanken er, at der er konditionalitet, så når vi støtter en udvikling i afrikanske lande, skal
de selvfølgelig også samarbejde om at hjemtage egne statsborgere. Det er positivt. Da vi første
gang diskuterede disse ting på Vallettatopmødet på Malta, var der ikke megen opbakning, men
det er bare endnu et eksempel på, hvordan udviklingen har været over det sidste år. Det er godt.
Det andet tema inden for migration var grænsekontrol. Der var enighed om at styrke kontrollen
ved de ydre grænser som en forudsætning for, at vi efterhånden kan ophæve kontrollen med de
indre Schengengrænser. Formuleringer fra rådsmødet har været med til at bane vejen for, at
Kommissionen efterfølgende har godkendt en forlængelse af grænsekontrollen i de fem lande,
der har midlertidig grænsekontrol
bl.a. Danmark. Der er også tilfredshed med, at forordningen
om den europæiske grænse- og kystvagt trådte i kraft få uger inden topmødet. Der var tilslutning
til at nå målet om fuld kapacitet, så man kan sikre hurtig udrykning og tilbagesendelser inden
årets udgang. Der var dog også klart et behov for yderligere skridt, bl.a. nye regler for systematisk
kontrol af alle rejsende. Kommissionen vil fremlægge et forslag om et europæisk rejseregistre-
ringssystem, så man på forhånd kan kontrollere rejsende, der er fritaget fra visumpligt, og om
nødvendigt nægte dem indrejse. Det var sådan set en god drøftelse.
EU’s forhold til Rusland
Statsministeren:
Under middagen var der en strategisk drøftelse
af EU’s forhold til Rusland. Der
blev som planlagt ikke vedtaget konklusioner. Det var sådan set også en god diskussion. Her var
der bred enighed om, at Ruslands ageren er stærkt bekymrende, og at en optøning af forholdet
til Rusland ikke ligger lige om hjørnet. Derfor har jeg også en meget klar forventning til, at de
Ukrainerelaterede sanktioner mod Rusland vil blive forlænget, inden de udløber i januar 2017.
Der blev som sagt ikke truffet beslutninger, men det er ret tydeligt, at der er opbakning til det. Det
forventes, at spørgsmålet vil være på dagsordenen på rådsmødet i december 2016.
Under drøftelsen om Rusland fandt jeg anledning til
sammen med bl.a. den svenske statsmini-
ster
at tage spørgsmålet om Nord Stream 2 op. Vi har længe ventet på at få den juridiske
analyse, som Kommissionen har stillet os i udsigt. I lyset af at Sverige nu har modtaget en pro-
jektansøgning, og vi forventer en ansøgning til Danmark i starten af det nye år, opfordrede Stefan
Löfven og jeg Kommissionen til snarest at levere den EU-retlige afklaring, som den havde lovet.
228
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-2016
1696800_0007.png
6. Europaudvalgsmøde 9/11-2016
Jeg nævnte også, at det er en sag, som har en geopolitisk dimension, og som derfor retlig hører
hjemme i EU-regi, og ikke bare er en sag, som Sverige og Danmark skal håndtere.
Syrien
Statsministeren:
Som led i migrationsdrøftelsen var der også en længere diskussion om situati-
onen i Syrien. Der var bred enighed om en konklusionstekst, der fordømmer de syriske og russi-
ske angreb på civile i Aleppo. Der var ikke lagt op til, at vi skulle konkludere noget på spørgsmålet
om at indføre nye syriensrelaterede sanktioner mod Rusland i lyset af Ruslands rolle, men der
var enighed om, at vi holder alle optioner åbne i forhold til at lægge pres på Rusland. Det fremgår
også af konklusionsteksten.
Brexit
Statsministeren:
Den britiske premierminister gav en kort orientering om status over de britiske
forberedelser til Storbritanniens udtræden af EU. Den var kort, og der kom ikke noget nyt frem.
Redegørelsen gav heller ikke anledning til nogen drøftelse.
Folkeafstemning i Holland
Statsministeren:
Den hollandske premierminister gav en kort status over de politiske forhandlin-
ger i Holland om ratifikation af EU-Ukraine-associeringsaftalen med afsæt i den folkeafstemning,
der havde fundet sted i Holland. Forventningen er, at sagen bliver
taget op på DER’s næste møde
i december, hvor der forhåbentlig kan findes en løsning, der på den ene side respekterer udkom-
met af folkeafstemningen og på den anden side kan sikre, at den aftale, som EU har indgået med
Ukraine, og som er sat midlertidigt i gang, kan forankres ordentligt.
229