EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 4. november 2016

kl. 9.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Carsten Kudsk (DF), Jan E. Jørgensen (V), Christina

Egelund (LA), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Rasmus Nordqvist

(ALT), Finn Sørensen (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

finansminister Claus Hjort Frederiksen, udenrigsminister Kristian Jen-

sen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Desuden deltog:

Næstformand Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under punkterne 1, 2 og

3, mens Jan E. Jørgensen fungerede som formand under punkt 4 og 5. Formanden var

tilbage i formandsstolen fra punkt 6 og til mødets afslutning.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og finans) den 8. november 2016

Finansministeren:

Jeg forelægger alle sager til udvalgets orientering. Jeg har ingen be-

mærkninger til sagerne om sundhedsrapporten, EU-statistik og implementering af bankuni-

onen. Sagen om en afgift på finansielle transaktioner er taget af Økofins dagsorden. Vi

sender som hovedregel notaterne til udvalget inden fristen, også selv om det kan være

udfordrende i forhold til EU-processerne. Sagen om hvidvask er blevet aktuel sent og ven-

tes først at blive sat på dagsordenen for Økofin i dag. Formandskabet har først givet varsel

om sagen for få dage siden, og vi har oversendt notatet så hurtigt, som det har kunnet lade

sig gøre.

1. Rapporten om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 65 (udvalgsmødereferat side 12, senest behandlet

i EUU 5/10-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

157

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

2. Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem



Præsentation af Kommissionen

KOM (2016) 0686, KOM (2016) 0683, KOM (2016) 0685, KOM (2016) 0687

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (sag om fælles konsolideret selskabsskattebase

forelagt skriftlig forud for rådsmøde økofin 8/12-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1167, sag vedr.

skatteundgåelsesdirektivet forelagt EUU 15/6-17)

Finansministeren:

Kommissionen vil præsentere fire nye direktivforslag om selskabsbe-

skatning. Det drejer sig om:



to direktiver om dels en fælles selskabsskattebase og dels konsolidering af selskabs-

skattebasen

et forslag i opfølgning på skatteundgåelsesdirektivet og

et direktiv om voldgift i dobbeltbeskatningssager.

Kommissionen foreslog allerede i 2011 en fælles konsolideret selskabsskattebase. På

grund af manglende fremdrift i forhandlingerne har Kommissionen nu valgt at erstatte for-

slaget med to separate direktivforslag, som skal vedtages trinvis.

Det første forslag handler om den fælles selskabsskattebase. Det vil sige, at metoden til

opgørelse af den skattepligtige indkomst skal være den samme i alle lande for store kon-

cerner (omsætning over 750 mio. euro årligt).

Det andet forslag indfører konsolidering af skattebasen. Det vil sige, at en koncern med

aktivitet i flere lande kun skal opgøre en samlet skattepligtig indkomst for hele koncernen

på tværs af alle landene. Denne indkomst skal fordeles på de relevante lande efter en

nøgle, og hvert land beskatter sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.

Forhandlingerne ventes fortsat at være svære trods den nye tilgang. Danmark har også

selv nogle stærke interesser, herunder at undgå negative provenuvirkninger. Men nu skal

vi vurdere forslaget nøjere.

Der er også fremsat et forslag som opfølgning på skatteundgåelsesdirektivet, det vil sige

det direktiv, som vi vedtog i Økofin den 17. juni. Direktivet indeholdt bl.a. værnsregler mod

såkaldte hybride mismatches. Disse regler skal f.eks. forhindre en situation, hvor ingen

lande opkræver skat, fordi landene har forskellige skattemæssige vurderinger af en sel-

skabsenhed eller en transaktion. Direktivet indførte dog kun denne regel mellem EU-lan-

dene indbyrdes. Det nye forslag skal også dække situationer, der involverer både EU-lande

og tredjelande. Det har Økofin bedt om.

Fra dansk side støtter vi en sådan udvidelse af reglerne for at undgå dobbelt ikke-beskat-

ning.

158

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Kommissionen har endelig fremsat et direktivforslag om obligatorisk voldgift, når lande er

uenige i sager om dobbeltbeskatning. Forslaget indebærer, at sagen skal afgøres af et

voldgiftspanel, hvis to landes skattemyndigheder ikke kan enes om en løsning. Det skal

forhindre situationer, hvor uenigheder mellem landene kan føre til uafklarede skattevilkår

for virksomhederne. Desuden skal der være klarere processer og tidsrammer for dobbelt-

beskatningssager og mere transparens for skatteyderne.

Fra dansk side er vi åbne over for en udvidet voldgiftsprocedure, hvis der sikres tilstræk-

kelige retsgarantier for alle involverede parter, uafhængighed for voldgiftsdommerne samt

transparens mht. til afgørelserne.

Forslagene er først lige fremsat og skal nu undersøges og forhandles på teknisk og politisk

niveau, før de evt. kan vedtages. Vi er ved at vurdere forslagene nærmere og vil indgå

konstruktivt i de tekniske drøftelser.

Rasmus Nordqvist

nævnte, at grænseværdien på 750 mio. euro var høj i forhold til danske

virksomheders omsætning. Hvor mange virksomheder i EU og Danmark ville blive omfat-

tet? Kunne man arbejde for at sætte grænseværdien ned?

Finn Sørensen

nævnte, at den fælles selskabsskattebase kunne betyde, at Danmark mi-

stede nogle indtægter, fordi man ikke kan opretholde de nuværende værnsregler mod ag-

gressiv skatteplanlægning. Han savnede en klar melding om, at Danmark var imod, hvis

det endte sådan.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti var enige med regeringen i, at

skattepolitik er et nationalt anliggende. Når man nu lagde op til, at EU fremsætter et fælles

beskatningsgrundlag, var spørgsmålet, hvor den røde linje gik for regeringen. Hvornår

blander EU sig for meget i dansk skattepolitik? Det her var en relativt vidtgående indgriben

i landenes skattepolitik.

Finansministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at man ikke vidste, hvor mange virksom-

heder, der omsatte for over 750 mio. euro i EU, men man skønnede at 50-60 danske virk-

somheder ville blive omfattet af forslaget.

Ministeren svarede Finn Sørensen, at man havde en meget bred selskabsskattebase, og

det minimerede risikoen for spekulation. Man er rimelig godt tilfreds med systemet i Dan-

mark. Landene fastsætter selv deres beskatningsprocent. Spørgsmålene var, hvad man

beskatter, og hvor stor procenten skal være. Det var rigtigt, at der var værnsregler i EU,

men for regeringens vedkommende var det ikke en særlig hed diskussion, for som man

havde påpeget i talepunkterne og samlenotatet, var man ikke interesseret i at få en smal-

lere skattebase. Man var gået konstruktivt ind i forhandlingerne og måtte så se, hvad re-

sultatet blev.

159

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Rasmus Nordqvist

syntes ikke, man fik omfattet nok virksomheder med en grænseværdi

på 750 mio. euro. Ville regeringen arbejde for at sænke grænseværdien? De fleste virk-

somheder i EU var betydeligt mindre, så dem ville man ikke få forpligtet på den gennem-

sigtighed, man gerne ville have alle skulle leve op til.

Finn Sørensen

blev endnu mere urolig over skattebasen. Det lød som om ministeren godt

kunne finde på at acceptere en smallere skattebase, end man har herhjemme. Kunne man

ikke få et klart svar? Kommissionen skal ikke blande sig i Danmarks definition af en skat-

tebase. Hvis det oven i købet fører til lavere skatteindtægter, må Danmark sende det klare

signal, at det kan man godt glemme.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, det ikke virkede, som om ministeren var så bekymret

over det mindre provenu, man kunne læse om i samlenotatet. Var det, fordi ministeren

havde fået ny viden, siden samlenotatet blev skrevet? Man skal altid være bekymret, når

der er udsigt til færre penge i statskassen.

Kenneth Kristensen Berth var også interesseret i ministerens svar på Rasmus Nordqvists

spørgsmål om grænseværdien, selv om han håbede på det modsatte af ham. Han syntes

ikke, ministeren fik svaret på, hvor den røde linje gik med hensyn til indgriben i dansk skat-

tepolitik. Var det ikke et indgreb i den nationale skattepolitik, når EU fastsætter et beskat-

ningsgrundlag?

Finansministeren

svarede, at man ville tage stilling, når man kendte resultatet. Det ville

være et naturligt tidspunkt. Han mindede om, at sagen startede i 2011. Da der ikke kunne

opnås enighed om den, prøvede Kommissionen nu med en ny tilgang. Alene tidshorisonten

antydede store politiske uenigheder. Han var helt enig i, at man skulle have så bred en

skattebase som muligt. Man anerkendte formålet med forslaget

–

at man ikke skal kunne

spekulere i de forskellige landes skattepolitik. Han gik ud fra, at alle partier var enige i, at

man skulle begrænse omgåelsesmulighederne. Man havde fælles skattebase med moms

f.eks. Procenterne var forskellige, og nogle har differentieret moms. I princippet ville det

være fint, hvis man kunne få en fælles base, men man var som sagt ikke indstillet på at

give køb på sin brede skattebase. Den endelige stillingtagen ville nok blive efter hans tid

som minister.

Ministeren sagde, at det altid var en balancegang. Var man interesseret i, at der blev lavet

et forslag, eller skulle man være imod? Vanskeligheden ved at blive enig steg, jo længere

ned grænseværdien bevægede sig. Han mente, det var bedre at få taget fat på arbejdet

med forslaget om det, man er enige om er et problem, og så efterhånden bevæge sig mod

en mere ideel løsning. Så kunne man se på, hvor grænsen burde være efterhånden. Han

kendte ikke til den nøjagtige status i de arbejdsgrupper, der sad med det, men han gættede

på, at der var visse vanskeligheder allerede med det foreliggende forslag.

160

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Rasmus Nordqvist

forstod på ministeren, at regeringen delte holdningen om, at man

burde sætte beløbsgrænsen lavere, men at det, der var politisk muligt lige nu, var en græn-

seværdi på 750 mio. euro. Det var fint at være pragmatisk og finde løsninger, man kunne

blive enige om, men hvor mente regeringen at grænsen skulle gå?

Finansministeren

svarede, at man ikke havde taget stilling til det, og at man endnu ikke

vidste, hvad de provenumæssige konsekvenser ville være. Men man måtte rent principielt

arbejde for at få regler og så tage den derfra.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, det var vigtigt at vide, hvad den fælles skattebase kommer

til at betyde for Danmarks provenu, og at Danmark ville gå ind i diskussionen med forslag

til, hvordan man kan beskytte små eksportorienterede lande.

Lisbeth Bech Poulsen gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man skulle tolke ministerens hold-

ning til den fælles skattebase sådan, at det var en god idé, og at der kunne være praktiske

udfordringer i forhold til eventuelle provenutab, men at man gik positivt ind i forhandlingerne

med forslag til, hvordan små eksportorienterede lande kunne deltage.

Finansministeren

sagde, at sagen havde været forhandlet siden 2011 med store vanske-

ligheder. Nu prøver Kommissionen igen at komme videre med sagen. Regeringen var enig

i formålet: at begrænse mulighederne for svindel og svig og omgåelse mest muligt. Men

regeringen fik ind for en bred skattebase og var ikke interesseret i, at den skulle blive smal-

lere. Det var dens udgangspunkt i forhandlingerne.

161

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Udg.

3. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)



Statusdrøftelse

KOM (2013) 0071

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 1170, senest

behandlet i EUU 15/6-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-

valget.

Lisbeth Bech Poulsen

nævnte, at gruppen af lande, der udgjorde det forstærkede sam-

arbejde

om FTT’en

skulle mødes den følgende mandag for at diskutere de tekniske dele

af det, der stadig var til diskussion. Gjorde det indtryk på ministeren, at de lande var så

langt i forløbet, og at det gik meget stærkt og så ud til at blive til noget? Genovervejede han

dansk deltagelse?

Finansministeren

sagde, han ville ønske de lande held og lykke med at finde ud af, hvor-

dan skatten skulle administreres. Der var lagt op til en status på området, og det ville

komme på dagsordenen til et senere møde. Han ville straks orientere udvalget, hvis der

var nyt. Regeringen var imod forslaget og deltog derfor ikke i forhandlingerne.

4. EU-statistikken



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

162

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

5. Revisionsrettens årsberetning for 2015



Generel drøftelse

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (16)

–

bilag 67 (Rapport "Introduktion til Den Europæiske

Revisionsrets årsberetninger 2015")

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Det forventes, at Revisionsretten vil præsentere årsberetningen om

gennemførelsen af EU-budgettet for 2015 med tilhørende revisionserklæring. I revisions-

erklæringen giver Revisionsretten for niende år i træk en positiv erklæring om regnskaber-

nes rigtighed og konkluderer dermed, at regnskabet i alt væsentlighed giver et retvisende

billede af EU’s indtægter og udgifter samt finansielle stilling. På

samme vis gives en positiv

erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for indtæg-

terne samt betalingerne på udgiftsområdet for administration. Revisionsretten afgiver dog

en negativ erklæring om de underliggende betalinger på 4 ud af 5 udgiftsområder, idet der

skønnes at være fejl i over 2 pct. af betalingerne. Samlet set vurderer Revisionsretten at

den estimerede fejlrate er faldet fra 4,4 pct. i 2014 til 3,8 pct. i 2015.

Det er naturligvis positivt, at der i 2015 er sket en forbedring af fejlraten sammenlignet med

de seneste år. Det er dog en prioritet for regeringen, at der til stadighed arbejdes hen imod

en revisionserklæring med færre forbehold. Når årsrapporten i de kommende måneder be-

handles i detaljen, vil vi derfor arbejde på at få identificeret, hvor der skal sættes ind for

fremadrettet at nedbringe fejlraten yderligere.

Revisionsrettens præsentation vil være indledningen til drøftelserne om Rådets henstilling

til decharge frem mod Økofin i starten af næste år. Forud for stillingtagen til Rådets hen-

stilling til decharge, vender jeg naturligvis tilbage til Europaudvalget med henblik på et for-

handlingsmandat.

Finn Sørensen

syntes, ministeren kom lidt let hen over, at fejlprocenten for 22. år i træk lå

over bagatelgrænsen på 2 pct. 3,8 pct. lød måske ikke af meget, men det var 40 mia. euro,

der var tale om. Det var graverende, at man havde fejludbetalinger for så stort et beløb,

mens mange medlemslande blev tvunget til at skære ned pga. stramme budgetkrav. Hvad

mente ministeren man skulle gøre ved det?

Den store fejlkilde var udbetalingen af støtte til landmænd, der opgav for stort et areal, og

det mente ministeren ikke var svindel. Det var vel et ønske om at få så mange støttekroner

som muligt. Havde nogen landmænd opgivet for små arealer?

Finn Sørensen nævnte en aktuel sag, som han ikke ville vade alt for meget i, hvor man

også diskuterede, om det var tale om svindel eller fejl. Det blev i hvert fald undersøgt af

OLAF-organet. Han efterlyste mere fokus på det. Hvor ville ministeren placere sig, når der

skulle gives decharge? Han ville forelægge forhandlingsoplægget for Europaudvalget, men

regeringen måtte komme med en klar melding i EU-systemet om, at det var utilfredsstil-

lende. Ministeren havde i sin forelæggelse også nævnt, at man skulle være benhård over

163

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

for Spanien og Portugal, der ikke overholdt traktatens budgetkrav. Man burde hellere tale

med store bogstaver om de store fejl.

Kenneth Kristensen Berth

mindede Finn Sørensen om, at der jo var to sager, hvor EU-

midler var blevet brugt forkert af politikere fra to forskellige partier. Han nævnte også, at

der for 22. år i træk var problemer med EU-regnskabet. EU havde sat en fejlrate på 3,8 pct.

som bagatelgrænse

–

hvad var den tilsvarende fejlrate på den danske finanslov? Hvor stor

var forskellen?

Finansministeren

svarede, at man skulle sondre mellem fejl og svig. Når man opdager

svig, bliver sagen behandlet af OLAF-enheden. Hvad fejl angik var regeringen enig i, at 3,8

pct. var for højt. Regeringen ville arbejde for, at man skal lære af, hvor fejlene opstår, så

man kan lave nogle procedurer om. Fejlene kan opstå to steder: dels i EU-systemet, dels

på landbrugsområdet. Der sker mange arealændringer inden for landbruget i løbet af 1 år.

Noget sælges til, andet sælges fra. At et areal er anderledes, behøver altså ikke være

udtryk for svindel. For regeringen var det afgørende at få fat i nogle af de underliggende

strukturer og procedurer og sikre en bedre administration. Danmark var et af de mest kriti-

ske og engagerede lande i forbindelse med proceduren. Fejlraten var alle enige om var for

høj. Man kunne diskutere, om man skulle nægte at godkende regnskabet, men Danmark

havde i stedet valgt at engagere sig i at få ændret procedurerne. Der var andre lande, der

stemte nej, men så længe det gik den rigtige vej, var det bedre at identificere fejlkilderne

og rette op på det end bare at påpege, at fejlprocenten var for høj.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at det i Danmark er statsrevisorerne, der

gennemgår statsregnskabet, og man opgør ikke en fejlprocent. Statsrevisorerne udgiver

beretninger, kulegravninger osv. af de forskellige ministerier og styrelser, og på den måde

får man korrigeret for fejlprocedurer. I tilfælde af svig rejses der sager ved domstolene.

Finn Sørensen

sagde, at der sikkert var noget langhåret EU-jura, der definerede forskellen

mellem svig og fejl. Men ifølge rapporten kom det største bidrag til den samlede anslåede

fejlforekomst

–

42 pct.

–

fra udgifter, der ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at blive

godkendt under EU-finansierede projekter. Det var betænkeligt og tydede på en opfattelse

af, at man ret nemt kunne få penge fra den kasse, og derfor prøvede man bare. Man kunne

diskutere om det var svig eller fejl, men det var uacceptabelt, og ministeren var ikke skarp

nok på det punkt. Danmark understøttede bestræbelsen på at få nedbragt fejlene, men

hvad troede ministeren gjorde størst indtryk på dem, der havde lidt for travlt med at suge

penge op af kasserne: At man ikke godkender regnskabet, før bagatelgrænsen bliver over-

holdt, eller at man gør? Hvorfor satte Danmark ikke foden ned? Det ville sætte skub i sy-

stemet.

Finansministeren

syntes, det var lidt flot af Finn Sørensen at kalde diskussionen om fejl

eller svig for langhåret. Enhedslisten lagde også mange kræfter i at definere, hvad der er

strafbart, og hvad der ikke er. Han gik ikke ud fra, at de ville lade fejl omfatte af straffeloven.

164

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

De største

udgiftsområder på EU’s

budget var forvaltningen af EU-midlerne delt mellem

Kommissionen og medlemslandene. Det drejede sig om samhørigheds- og landbrugspoli-

tikken. Medlemslandene havde altså en stor del af ansvaret for, at EU-midlerne blev udbe-

talt korrekt. Det påpegede revisionsretten også, idet retten konstaterede, at medlemslan-

denes myndigheder i mange tilfælde havde tilstrækkelige oplysninger til at opdage og kor-

rigere fejlene, inden refusionsanmodningen blev sendt til Kommissionen. Retten konstate-

rede på den baggrund, at fejlraten i givet fald ville have været tættere på væsentligheds-

tærskelen på 2 pct. på flere udgiftsområder, hvis medlemslandene havde benyttet sig af

de oplysninger, de allerede havde, inden de bad om refusion. Medlemslandenes ansvar

for at nedbringe fejlraten ville man derfor også gøre gældende i drøftelserne. Det skulle

ikke hedde sig, at det var

EU’s fejl det hele.

Finn Sørensen

havde ikke sagt, at diskussionen var langhåret, men at EU-retten sikkert

havde en langhåret definition af forskellen på svig og fejl, og den kendte han ikke. Han

hæftede sig bare ved, at revisorerne havde oplyst, at der til Den Europæiske Udviklings-

og Garantfond for landbrugsområdet var en for høj angivelse af støtteberettigede hektarer,

og det var den altovervejende fejltype

–

97 pct. Spørgsmålet var, om ikke der var en gli-

dende overgang mellem begreberne svig og fejl. Han syntes, ministerens holdning var no-

get tilbagelænet. Det rimede ikke med ministerens bastante holdning på andre områder.

Han henviste til, at Portugal og Spanien var i vanskeligheder, der medførte, at de ikke

overholdt budgetkravene, og man indstillede til, at de skulle straffes økonomisk ved at få

tilbageholdt nogle fondsmidler, selv om det ville vanskeliggøre landenes situation. Han un-

drede sig over, at man stod helt fast over for dem, men at man ikke ville bruge et helt oplagt

middel som at undlade at godkende regnskabet, når fejlprocenten var over bagatelgræn-

sen.

Finansministeren

spurgte, om Finn Sørensen ikke mente, man skulle overholde reglerne

i EU.

Finn Sørensen

sagde, det var et politisk spørgsmål, om sanktionerne skulle iværksættes.

Nogle lande slipper godt af sted med ikke at overholde budgetkravene. Ministeren var ben-

hård over for Spanien og Portugal, men ville ikke ville tage skrappere midler i brug over for

fejlprocenterne i regnskaberne.

Finansministeren

gik ind for at overholde reglerne. Når regler ikke bliver overholdt, er der

sanktioner. Det skal der være, man kan ikke have et system. Han syntes heller ikke, at der

skulle være fejl. Enhedslisten havde en særlig evne til at antyde, at man gik ind for svindel,

svig og bedrag, hvis man engagerede sig i arbejdet med at reducere fejlkilderne i den øko-

nomiske administration af EU’s udgifter.

Regeringens engagement var båret af, at man vil

begrænse det mest muligt. Man sondrer også i Danmark mellem straffelovsovertrædelser

og fejl, der begås uden svigagtig hensigt. Han ville betragte det som en demonstrativ ge-

stus at underkende regnskabet. Man havde som tidligere regeringer valgt den praktiske

tilgang, hvor man kaster sig ind i diskussionerne og sikrer, at der er ordentlige procedurer,

der modvirker fejl. Det var for nemt bare at underkende regnskabet. Sverige, Holland og

Storbritannien havde tidligere underkendt regnskabet.

165

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

6. Implementering af bankunionen



Status

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (16)

–

bilag 65 (udvalgsmødereferat side 6, senest behandlet i

EUU 5/10-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. En fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner



Rådskonklusioner

KOM (2016) 0024

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

EU-note (15)

–

E 28 (note af 29/1-16 om Kommissionens nye skattepakke og

aktuelle EU-sager)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 760 (udvalgsmødereferat side 942, senest

behandlet i EUU 20/5-16)

Finansministeren:

Økofin besluttede den 25. maj at udarbejde en fælles EU-liste over

ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU, en såkaldt sortliste over skattely.

Det skal lægge pres på skattely og bruges som basis for at iværksætte EU-koordinerede

tiltag mod skattely.

Der findes ikke en global anerkendt definition af skattely. Rådet har bedt EU’s adfærdsko-

deksgruppe om at udvælge kriterier for, hvilke lande der skal på listen. Der ventes foreslået

en konkret sortliste med lande inden udgangen af 2017. Formandskabet har foreslået tre

kriterier, som alle skal være opfyldt for, at et land ikke kommer på listen. Man mangler

fortsat at opnå enighed om det præcise indhold af kriterierne.

Med hensyn til kriteriet om skattegennemsigtighed skal man f.eks. blive enige om, hvor

ambitiøs EU skal være. Nogle lande vil have, at tredjelande skal leve op til samme krav

som EU-landene selv, f.eks. automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti. An-

dre lande vil stille færre krav til tredjelande permanent eller i en overgangsperiode. Dan-

mark støtter en stram linje, hvor der gælder samme krav for tredjelande som for EU-lande.

Det andet kriterium om fair beskatning handler om, at tredjelande ikke må have skadelige

regler, som diskriminerer for at tiltrække økonomisk aktivitet og

dermed er i strid med EU’s

eget kodeks for selskabsbeskatning. Det udestår, om lande skal sættes på listen, alene

fordi de har meget lav eller ingen selskabsbeskatning.

Det tredje kriterium handler om tredjelandes

implementering af OECD’s

minimumsstandar-

der om f.eks. land for land-rapportering.

166

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Regeringen støtter arbejdet med sortlisten, som er endnu et vigtigt skridt i kampen mod

skatteundgåelse.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man også havde med i diskussionen, at udviklingslande

ikke altid havde de mekanismer, der skulle

til for at leve op til EU’s krav.

Kunne forslaget

gøres til en løftestang, hvor man hjælper dem med at få nogle fornuftige skattesystemer

op at stå?

Finansministeren

svarede, at Kommissionen havde lavet en bruttoliste over lande, der

skulle være på sortlisten. På den liste var der ingen ulande.

167

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

8. Suspendering af EU-fondes forpligtelser over for Portugal og Spanien



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

KOM (2016) 0518

–

bilag 1 (notat vedr. bøder og pålæg til Portugal og

Spanien pga. manglende efterlevelse af stabilitets- og vækstpagten)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3480

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 12/7-16)

Rådsmøde 3480

–

bilag 5 (Europaudvalgets bemærkninger til skriftlig

forelæggelse af rådsmøde Økofion 12/7-16)

Finansministeren:

Økofin afgjorde den 12. juli, at Portugal og Spanien ikke havde gjort

nok for at leve op til deres henstillinger om at bringe deres underskud under 3 pct. af BNP.

Rådet vedtog derefter skærpede henstillinger, såkaldte pålæg.

Som opfølgning på den manglende efterlevelse af henstillingerne skal Kommissionen fo-

reslå en suspendering af støtte fra EU’s struktur-

og investeringsfonde til Portugal og Spa-

nien. Suspenderingen gælder kun forpligtelser, dvs. ikke betalinger til igangværende pro-

jekter.

Man kan højst suspendere halvdelen af EU-fondenes forpligtelser over for Portugal og

Spanien i det kommende år. Og de suspenderede midler må ikke overstige �½ pct. af lan-

denes BNP. Det konkrete niveau vil afhænge af socioøkonomiske faktorer såsom ledighed

og risici for fattigdom i de to lande. Suspenderingen træder kun i kraft, hvis Portugal og

Spanien ikke gør som aftalt for at leve op til de nye pålæg.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt sine konkrete forslag. De skal som udgangspunkt

fremsættes senest 1. december 2016, hvis de skal vedtages inden 1. januar 2017, og have

effekt i 2017. Forslagene anses for vedtaget, medmindre der er et kvalificeret flertal imod i

Rådet. Alle EU-lande

stemmer, da forslagene hører under reglerne om EU’s struktur-

investeringsfonde.

Regeringen finder, at suspenderingen af midler bør tilskynde til efterlevelse af reglerne.

Det er ikke rimeligt, at man kan få del i fælles ressourcer, hvis man ikke overholder de

fælles regler. Vi håber, at Portugal og Spanien gør som aftalt, så suspenderingen ikke

træder i kraft.

168

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

9. Forslag om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske

iværksætterfonde (EuSEF)



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0461

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 52)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen har fremsat forslag til en revision af forordningerne om

europæiske venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde. Venturekapitalfonde er

fonde, der investerer i små og mellemstore virksomheder med højt vækstpotentiale. Soci-

ale iværksætterfonde investerer i virksomheder, der primært har sociale mål.

Begge typer af fonde er primært tiltænkt professionelle investorer og ikke detailinvestorer.

Der er aktuelt 70 venturekapitalfonde i hele EU (fire i Danmark) og fire sociale iværksæt-

terfonde i hele EU (ingen i Danmark). Ændringsforslaget skal øge udbredelsen af disse

fonde og øge deres investeringer og dermed udbuddet af risikovillig kapital til små og mel-

lemstore virksomheder samt sociale virksomheder.

Betegnelserne Europæisk venturekapitalfond og Europæisk social iværksætterfond har

hidtil været forbeholdt relativt små fondsforvaltere. Ændringsforslaget giver bl.a. større

fondsforvaltere lov at forvalte disse fonde. Ændringsforslaget udvider f.eks. også gruppen

af virksomheder, som fondene må investere i. Forslaget har været forhandlet på teknisk

niveau, og der ventes en snarlig aftale i Rådet.

Regeringen støtter ændringsforslaget og støtter generelt arbejdet med at gøre det nem-

mere for små og mellemstore virksomheder at opnå finansiering.

169

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

10. Makrofinansiel assistance til Moldova 2016-18



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 60)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Kommissionen ventes snart at foreslå, at EU yder makrofinansiel as-

sistance (MFA) til Moldova. Der ventes foreslået assistance på op til 120 mio. euro i perio-

den 2016-2018 i form af et lån på op til 80 mio. euro og gavebistand på op til 40 mio. euro.

Sagen er ikke på dagsordenen nu, men ventes vedtaget i Rådet på et senere tidspunkt.

MFA skal lette betalingsbalancevanskeligheder for tredjelande, som er geografisk, politisk

og økonomisk tæt på EU. Assistancen til Moldova er begrundet i landets svære økonomi-

ske situation, og forslaget om, at der skal ydes både lån og gavebistand, begrundes i lan-

dets relativt lave indkomst pr. indbygger.

MFA ydes i tæt samarbejde med IMF, der ventes at yde et parallelt lån på særlige lempelige

vilkår til Moldova. Assistancen vil være betinget af overholdelsen af et tilpasningsprogram,

der skal sikre en holdbar økonomisk udvikling. Programmet omfatter bl.a. reformer af fi-

nansiel regulering, energisektoren og tiltag for at forbedre de offentlige finanser. Derudover

er MFA-bistand generelt betinget af respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincip-

per. Kommissionen vil i låneperioden løbende kontrollere og evaluere overholdelsen af be-

tingelserne.

Regeringen støtter det ventede forslag, der sammen med programbetingelserne kan bi-

drage til en stabil politisk og økonomisk udvikling i Moldova. Det er naturligvis vigtigt, at

bistanden afholdes inden for EU’s eksisterende budgetrammer. Det er også det, Kommis-

sionen ventes at lægge op til. Der ventes bred opbakning til forslaget i Rådet. Bistanden

skal herefter forhandles med Europa-Parlamentet.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at man ud fra det, der var foregået i Moldova de sidste

par måneder, kunne have sin tvivl om, hvorvidt lånet og gaven ville have en effekt. Det gik

ikke særlig godt i landet. Der var spænding mellem russiskorienterede og rumænskorien-

terede befolkningsgrupper, og der var store sociale konflikter og spørgsmål om, hvilken

rolle Rusland skulle spille. Hvordan vurderede finansministeren

–

som var den, der skulle

sige ja til lånet, selv om det nok var udenrigsministerens spidskompetence

–

at succesraten

var for den slags lån? Ville det nytte, eller var det kunstigt åndedræt til et land, der ikke

findes om 20-25 år, fordi to parter river det midt over?

Finansministeren

vidste meget lidt om, hvad der foregik i Moldova, men det virkede ikke,

som om det levede helt op til den almindelige demokratiske standard. Lånet og gaven var

betinget af, at Moldova lever op til nogle reformprogrammer. Man smider ikke bare pengene

ind ad brevsprækken. Det var også en ubehagelig geografisk placering.

170

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

11. Sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer



Status

KOM (2012) 0352

Rådsmøde 3495

–

bilag 1 (samlenotat side 66)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (12)

–

bilag 195 (udvalgsmødereferat side 653, sag om PRIIP-

forordningen forelagt EUU 18/1-13)

Finansministeren:

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog den 26. november 2014 en for-

ordning om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

(såkaldte PRIIP'er). Der er tale om investeringsprodukter, hvor afkastet er baseret på et

eller flere underliggende aktiver, f.eks. aktier og obligationer. Eksempler er investeringsfor-

eningsbeviser og livsforsikringer.

Forordningen indebærer nye fælles regler for information om disse produkter på tværs af

de mange produkttyper. Forordningen kræver bl.a. udarbejdelse af et dokument med cen-

tral produktinformation til investorer. De nærmere krav til indholdet i informationsdokumen-

tet fastsættes i en delegeret retsakt. Kommissionen har allerede fremsat en delegeret rets-

akt, men den er blevet afvist af Europa-Parlamentet. Det gør det svært at implementere

kravene fra den 1. januar 2017, som forordningen lægger op til. Kommissionen ventes at

lægge op til at udskyde anvendelsesdatoen for PRIIP-forordningen til f.eks. den 1. januar

2018. Det skal gøre det muligt at udarbejde og vedtage en ny delegeret retsakt om indhol-

det af informationsdokumentet. Landene ventes generelt at støtte en udskydelse af anven-

delsesdatoen. Det vil give de finansielle aktører mere tid til at indrette sig på de nye regler.

Fra dansk side støtter vi også det ventede forslag.

171

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

12. Revision af hvidvaskdirektivet



Status

KOM (2016) 0450

Rådsmøde 3495

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Rådsmøde 3480

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 12/7-16)

Finansministeren:

Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 forslag til en revision af det fjerde

hvidvaskdirektiv. Udvalget fik en redegørelse for forslaget forud for Økofin 12. juli. På det

kommende Økofin ventes der en statusorientering om forhandlingerne.

Kommissionens revisionsforslag indebærer yderligere stramninger i hvidvaskreglerne. Det

er også et led i det optrappede arbejde mod terrorfinansiering. Formålet er bl.a. at nedsætte

grænserne for undtagelse af forudbetalte betalingskort fra kundekendskabsprocedurerne

og udvide hvidvaskreglerne til virtuelle valutaer. På grund af anonymiteten har forudbetalte

betalingskort og virtuelle valutaer været brugt af kriminelle og terrorister.

Formålet er endvidere at stille krav til alle EU-lande om at oprette et nationalt centralt regi-

ster eller lignende over bank- og betalingskonti og krav om at informationen i disse registre

eller lignende kan udveksles med andre EU-lande.

Formålet er desuden at indføre offentliggørelse og informationsudveksling på baggrund af

de nationale registre over ejerskab til selskaber m.v. (som blev indført i kraft af 4. hvidvask-

direktiv). Det er også et centralt tiltag i EU’s samlede indsats mod skatteunddragelse og

skattely, der er styrket efter Panamasagen. Formålet er endeligt at styrke de nationale fi-

nansielle efterretningsmyndigheder.

Fra dansk side støtter vi generelt revisionen, men lægger også vægt på, at vi rammer den

rette balance og vedtager effektive regler, der ikke skaber unødvendige byrder for virksom-

hederne. Vi vil tage statusorienteringen til efterretning.

13. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

14. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

172

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016

Finansministeren:

Jeg forelægger nu følgende sager vedrørende

EU’s budget til oriente-

ring: EU’s budget for 2017 og Kommissionens ændringsforslag 4 og 5 til EU’s 2016-budget.

Sagerne forventes alle at være på dagsordenen for rådsmødet i Økofin - budget den 16.

november.

Jeg forelægger desuden midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme til for-

handlingsoplæg. Denne sag er på Rådsmødet for almindelige anliggender den 15. novem-

ber, hvor udenrigsministeren forelægger resten af punkterne senere i dag.

Da sagen vedrører EU’s budget,

er det dog mig, der som finansminister forelægger sagen

til forhandlingsoplæg. Da der er en vis fremdrift i sagen i Rådet, har jeg af hensyn til udval-

get fundet det mest hensigtsmæssigt med en tidlig forelæggelse af sagen i dag.

Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607

Rådsmøde 3500

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg vil nu vende mig mod midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finan-

sielle ramme, som jeg som nævnt forelægger til forhandlingsoplæg. Kommissionens for-

slag til midtvejsevaluering er meget omfattende og vedrører resten af perioden for denne

flerårige finansielle ramme. Det vil sige fra 2017 til 2020.

Overordnet set kan forslaget deles op i to kategorier. For det første er der forslag om at

afsætte ekstra forpligtelsesbevillinger. For det andet foreslår Kommissionen en række så-

kaldte fleksibilitetsinitiativer, der i bund og grund er en bevillingsforøgelse.

Forslaget om at afsætte ekstra forpligtelsesbevillinger vedrører en række eksisterende og

nye EU-programmer. Dette vedrører bl.a. politikker, der ifølge Kommissionen skaber vækst

og beskæftigelse, og en række tiltag, der skal håndtere migrationskrisen internt i EU og i

nærområderne. Kommissionen foreslår samlet set at afsætte yderligere forpligtelsesbevil-

linger for 11,4 mia. euro. Heraf foreslås 5,1 mia. euro finansieret via omprioriteringer fra

andre EU-programmer, mens 6,3 mia. euro skal finansieres ved merbevillinger i perioden

2017-2020. De 6,3 mia. euro svarer isoleret set til et dansk merbidrag på i alt ca. 0,9 mia.

kr. Kommissionens foreslåede merbevillinger er alle sammen nogle, som vi også vil kunne

beslutte i forbindelse med de årlige forhandlinger af EU’s budget.

Men Kommissionen læg-

ger i stedet op til, at der allerede nu skal træffes beslutning herom. Dermed foruddiskonte-

res store dele af indholdet i de kommende års EU-budgetter. Desuden udnytter Kommissi-

onens forslag marginen op til forpligtelsesloftet i 2017-2020 fuldt ud. Der vil derfor alt andet

lige ikke være råderum til at håndtere nye udfordringer inden for de gældende udgiftslofter

i perioden frem til 2020.

173

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Den anden kategori i Kommissionens forslag vedrører yderligere fleksibilitetstiltag. Fleksi-

bilitetsinstrumenterne giver grundlæggende mulighed for at finansiere udgifter, der ikke kan

afholdes inden for de forskellige udgiftskategoriers lofter. Ifølge Kommissionen er disse nye

fleksibilitetstiltag nødvendige for at sikre, at EU-budgettet fremover hurtigt kan reagere på

skiftende udfordringer. Kommissionen foreslår for det første at fordoble det maksimale år-

lige niveau for nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet. For det andet foreslår Kom-

missionen at etablere en såkaldt krisereserve ved at genbruge forpligtelser, der ifølge gæl-

dende bevillingsregler falder bort. Fleksibilitetstiltagene giver samlet set mulighed for at

mobilisere op til 27,6 mia. euro frem til 2020, hvis tiltagene udnyttes fuldt ud. Det bemær-

kes, at Kommissionen har bekræftet budgetimplikationerne siden Udenrigsministerens fo-

relæggelse af sagen i udvalget. Kommissionens forslag til de nye fleksibilitetstiltag er ikke

omfattet af de nuværende regler. De skal derfor vedtages med enstemmighed i Rådet og

med samtykke fra Europa-Parlamentet.

Der er således tale om forslag, der ændrer betingelserne for, hvad EU’s maksimale udgifts-

niveau kan blive. Det er ikke sikkert, at alle disse midler vil blive mobiliseret, men det er

klart, at når der gives mulighed for at øge budgetbevillingerne, så er der sandsynlighed for,

at dette vil blive udnyttet.

I Danmarks tilfælde betyder fleksibilitetsinitiativerne på 27,6 mia. euro, at det danske EU-

bidrag samlet set kan blive forøget med i alt op til 4,1 mia. kr. over årene 2017 til 2020.

Kommissionens samlede forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme

har fået en blandet modtagelse. På den ene side er der bred skepsis blandt medlemslan-

dene. Det skyldes bl.a. modstand mod den foreslåede krisereserve og den manglende pri-

oritering af EU’s udgifter. Der er dog stor uenighed blandt medlemslandene om, hvorvidt

de særlige fleksibilitetsinstrumenter skal finansieres ud over betalingsloftet, som Kommis-

sionen foreslår.

På den anden side har Europa-Parlamentet tilkendegivet, at de gerne ser et endnu mere

vidtgående forslag. Europa-Parlamentet lægger blandt andet vægt på, at forpligtelseslof-

terne for en række udgiftskategorier skal hæves, og at niveauet for de særlige fleksibilitets-

instrumenter øges, og at udgifterne hertil finansieres ud over det gældende betalingsloft.

Europa-Parlamentet har dog ikke en formel forhandlingsrolle i forhold til ændringerne af

den såkaldte MFF-forordning, da de kun skal give samtykke til Rådets beslutning.

Det kan således blive svært at finde et kompromis, som alle medlemslande og Europa-

Parlamentet kan acceptere.

Regeringen er imod Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af den flerårige finansielle

ramme, da forslaget potentielt kan medføre en betydelig forøgelse i medlemslandenes EU-

bidrag. Regeringen finder desuden Kommissionens forslag ude af trit med den økonomiske

virkelighed i medlemslandene, hvor der foretages skarpe prioriteringer, og hvor udgiftsniveauet

er underlagt stramme finanspolitiske regler. I lyset af de betydelige budgetusikkerheder, der er

174

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

forbundet med Brexit, finder regeringen det også uhensigtsmæssigt at foretage så omfattende

ændringer i EU’s gældende finansielle ramme netop nu. Storbritanniens

BNI udgør rundt regnet

15 pct. af EU’s, så når de forlader os, bliver EU samlet set fattigere og råderummet tilsvarende

mindre.

Regeringens forhandlingstilgang i forhold til midtvejsevalueringen er baseret på følgende

tre principper:

For det første lægger regeringen betydelig vægt på, at alle udgifter

–

det vil også sige de

særlige fleksibilitetsinstrumenter -

finansieres inden for det betalingsloft, som EU’s stats-

og regeringschefer vedtog med enstemmighed i 2013.

For det andet lægger regeringen vægt på, at yderligere forpligtelsesbevillinger finansieres

via omprioriteringer fra andre EU-programmer, således at den eksisterende forpligtelses-

margin fastholdes. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at nuværende og kom-

mende bevillinger til den interne og eksterne migrationsindsats prioriteres. Givet usikker-

heden omkring migration er det vigtigt, at vi også kan løfte denne opgave forsvarligt i de

kommende år.

Hvis vi sikrer en tilstrækkelig forpligtelsesmargin, har vi netop mulighed for at håndtere

kommende uforudsete udgifter inden for de vedtagne udgiftslofter.

Regeringen lægger for det tredje vægt på, at midtvejsevalueringens elementer behandles

som en samlet pakke, således at der ikke træffes beslutning om merbevillinger, uden at

det er afklaret, hvordan disse skal betales.

Det forslag, som Kommissionen har lagt på bordet, er samlet set ikke acceptabelt for rege-

ringen, da det påfører medlemslandene for store merudgifter og grundlæggende strider

mod de gældende udgiftslofter. Regeringen støtter dog Kommissionens prioritering af den

interne og eksterne migrationsindsats i forslaget. Så opgaven bliver at bringe merudgifterne

ned, sikre en skarpere prioritering af EU’s udgifter og sikre overholdelse af de udgiftslofter,

som EU’s stats-

og regeringsledere har vedtaget. Derfor arbejder vi også meget aktivt sam-

men med ligesindede lande for at påvirke forslaget i en retning, hvor budgetimplikationerne

for medlemslandene reduceres betydeligt.

Der vil således skulle ske væsentlige tilpasninger af Kommissionens forslag, før vi fra

dansk side kan tilslutte os det.

Rasmus Nordqvist

sagde, at udfordringerne var exceptionelt store, både med hensyn til

migration og ungdomsarbejdsløshed. Man var nødt til at reagere på det. Regeringen sagde,

at man måtte finde midlerne inden for budgettets ramme. Hvor havde de tænkt sig, at man

skulle tage dem fra?

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg,

da partiet mente, at der burde bruges færre penge på den forening. Forhandlingerne ville

175

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

sandsynligvis ende med, at der skal bruges flere penge. Det var barokt, at man risikerede

det i en situation, hvor der skæres ned i velfærden herhjemme. Der var alvorlige problemer

med arbejdsløshed og især ungdomsarbejdsløshed, forøgelse af fattigdommen, velfærds-

nedskæringer osv. i stort set alle EU-lande. Det var medlemslandenes forpligtelser at løse

de udfordringer, og de muligheder bliver ikke bedre af, at man vil aflevere flere penge til

EU-systemet. Når man så så på, hvordan EU forvaltede de fælles midler med en fejlpro-

cent, der i 22 år havde ligget klart over bagatelgrænsen, var det anstødeligt at øge indbe-

talingen til EU. Samtidig lod man det passere, at en kommissær gik direkte fra sin kommis-

særstilling til en stilling i Goldman Sachs og samtidig hævede 50.000 kr. om måneden. De

kritikpunkter, regeringen nævnte, var han enig i, men det var en meget forsigtig formulering.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti var enige med Alternativet i, at der

var store udfordringer. Flygtninge- og migrationsdelen kostede mange penge. Hun var enig

med ministeren i, at man må omprioritere og finde pengene inden for budgettets ramme.

Det var svært at argumentere over for danske borgere, at man skulle spare herhjemme og

sende flere penge til EU, som ikke kan holde budgettet. Hun var helt enig i, at der var behov

for at prioritere disse ting på EU-niveau, men der var mange steder, man godt kunne stram-

mer op og finde pengene.

Kenneth Kristensen Berth

syntes det var rædsom læsning

–

det hele handlede om, at

der skulle flere penge fra medlemslandene til EU’s kasse, og det var ikke noget, Dansk

Folkeparti gik ind for.

Kenneth Kristensen Berth spurgte, hvordan finansministeren så på, at den italienske pre-

mierminister Matteo Renzi den 26. oktober i et italiensk program ved navn Porta a Porta

havde udtalt, at han agtede at nedlægge veto mod budgettet, hvis ikke de østeuropæiske

lande begyndte at tage imod flygtninge.

Finansministeren

var enig i, at migrationsproblemer og ungdomsarbejdsløshed var store

udfordringer. Der skulle tages initiativer på de områder, men regeringen stod ubetinget fast

på, at det skulle holdes inden for de eksisterende udgiftslofter. Man måtte prioritere. Dan-

mark var blandt de hårdeste kritikere af det her sammen med de nordiske lande og Tysk-

land. Det var vigtigt, at en kreds af lande stod sammen om de ting.

Den italienske ministerpræsidents eventuelle veto vedrørte den næste flerårige finansielle

ramme og ikke selve midtvejsevalueringen. Italien havde meget glæde af de ordninger, der

blev finansieret af EU, så det ville være at ofre noget på sagen. Men det var klart, at i EU

gik solidaritet begge veje.

Ministeren bekræftede, at regeringen ville fastholde den opfattelse, at der skulle prioriteres

inden for de eksisterende rammer.

Carsten Kudsk

syntes, det var svært at forklare den menige dansker, at man ikke gør op

med rejsecirkusset, når man skal bruge flere penge på EU. Det koster op imod 1 mia. euro.

Alle var jo enige om, at det var vanvittigt.

176

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Christina Egelund

var enig i regeringens prioriteter, men ked af, at man ikke mente det

nok til at lægge afgørende vægt på det. Regeringen risikerede at komme til at stemme for

at hæve udgiftsloftet, og så længe den gjorde det, kunne Liberal Alliance ikke støtte for-

handlingsoplægget, selv om de egentlig var enige med regeringen. De ønskede bare, at

regeringen stod mere fast.

Finn Sørensen

kaldte regeringens mandat uforpligtende. Han undrede sig over, at mini-

steren i sit svar sagde, at ”regeringen står ubetinget fast på, at pengene skal findes inden

for udgiftslofterne.” Hvis regeringen ville stå ubetinget fast på det, skulle ministeren ændre

forhandlingsoplæggets ordlyd til, at regeringen lægger afgørende vægt på det. Finn Sø-

rensen spurgte, om ministeren kom til at udtrykke sig upræcist i første eller anden omgang.

Rasmus Nordqvist

mindede om anden del af sit spørgsmål

–

hvor kunne de 28 lande

blive enige om at tage pengene fra? Det måtte man vise sammen med de andre budget-

ansvarlige lande. Det var nok ikke realistisk at gøre op med landbrugsstøtte og rejsecirkus

lige nu.

Finansministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at opgaven nok så meget bestod i at be-

grænse stigningen i udgifterne på de forskellige områder.

Ministeren svarede Carsten Kudsk, at det var svært at se fornuften i at flytte frem og tilbage,

men man var nødt til at ændre traktaten, hvis det skulle stoppe. Regeringen begav sig ikke

ud i traktatændringer.

Han kunne ikke sige andet om forhandlingssituationen, end at man ikke var ved målstregen

endnu. Ligesom man havde haft en diskussion før om skattebase og om, hvilke virksom-

heder, der skulle omfattes, var det her præget af en overvejelse om, hvordan man får størst

indflydelse på forhandlingsprocessen. Enten kunne man melde sig ud af forhandlingerne,

fordi man var imod, eller også kunne man være en del af den gruppe kritiske lande, der

arbejder for de samme synspunkter som Danmark. Han syntes, det ville være dumt at gøre

det første.

Rasmus Nordqvist

sagde, at de ville bruge midler fra udgiftskategori 1a, 1b, 3 og 4. Det

var meget fornuftigt med den situation, man stod i i EU. Nogle gange må Rådet tage de

nationale briller af og se på helheden. Nogle gange går Parlamentet for langt, men nu

havde Kommissionen fundet en afbalanceret måde at håndtere de her problemer på, hvor

man håndterer noget nationalt og andet i fællesskab, og det krævede flere midler. Når

Kommissionen havde fundet så mange midler, som de gjorde, forstod han ikke, at man

ikke kunne komme dem i møde. Alternativet kunne ikke støtte mandatet, fordi man var nødt

til at komme udfordringerne i møde i fællesskab. Det krævede en merbevilling, med mindre

man kunne sige præcis, hvor pengene skulle komme fra.

Finn Sørensen

sagde, at konsekvensen af mandatet kunne være, at regeringen lagde-

stemmer til udgiftsforøgelse.

177

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Finansministeren

sagde, at det mindede om de hjemlige finanslovsforhandlinger, hvor

Enhedslisten har det rene synspunkt og til gengæld ingen indflydelse. Det var et valg, man

kunne træffe. Han mente, det var bedst at være med i forhandlingerne.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

alene Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet havde udtalt sig imod

det.

178

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

EU’s 2017-budget

- Politisk enighed

SEK (2016) 0280, SEK (2016) 0280, KOM (2016) 0300, KOM (2016) 0679

Rådsmøde 3500

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2016) 0300

–

bilag 2 (henvendelse af 3/11-16 fra Globalt Fokus vedr. EU's

budget for 2017)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Lad mig starte med forhandlingerne om EU’s budget for 2017.

Som I

ved, gav udvalget her et forhandlingsmandat til regeringen i juli. Kommissionen har efter-

følgende opdateret sit budgetforslag i form af et såkaldt ændringsbrev. Ændringsbrevet

indeholder budgetimplikationerne af tiltag på landbrugsområdet, en række administrative

ændringer og Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af

EU’s flerårige finansielle

ramme. Sidstnævnte vender jeg tilbage til senere. Kommissionens ændringsbrev indgår nu

som en del af de samlede forhandlinger om 2017-budgettet mellem Rådet og Europa-Par-

lamentet.

Lad mig kort gennemgå de tre forslag til EU's 2017-budget, som er på forhandlingsbordet.

Det vil sige Kommissionens opdaterede forslag, Rådets forslag og Europa-Parlamentets

forslag. Jeg skal bemærke, at både Rådets og Europa-Parlamentets holdning blev fastlagt

inden, at Kommissionen fremsatte det opdaterede budgetforslag for 2017.

Kommissionens opdaterede budgetforslag indebærer bl.a., at der afsættes godt 500 mio.

euro til markedsinterventioner i landbruget. Desuden afsættes der yderligere forpligtelses-

og betalingsbevillinger i 2017 for henholdsvis 1,25 mia. euro og 0,5 mia. euro til finansiering

af en række forslag, som Kommissionen har fremsat i forbindelse med midtvejsevaluerin-

gen af den flerårige finansielle ramme. Kommissionen lægger også op til at øge admini-

strationsudgifterne med ca. 60 mio. euro. Dette sker primært som følge af en teknisk løn-

og pensionsjustering. Kommissionens samlede budgetforslag for 2017 indeholder således

forpligtigelsesbevillinger for 158,9 mia. euro og betalingsbevillinger for 135,4 mia. euro.

Rådets holdning til 2016-budgettet lægger op til et udgiftsniveau på ca. 156,4 mia. euro i

forpligtelsesbevillinger og ca. 133,8 mia. euro i betalingsbevillinger. Det svarer til et forplig-

telses- og betalingsniveau, der er henholdsvis 2,5 mia. euro og 1,6 mia. euro lavere end

Kommissionens opdaterede budgetforslag. Det lavere udgiftsniveau hos Rådet er primært

udtryk for en skarpere prioritering af EU’s udgifter, så der sikres et tilstrækkeligt manøvre-

rum under udgiftslofterne til at kunne håndtere eventuelle uforudsete udgifter. Det kunne

for eksempel være yderligere udgifter til migrationsindsatsen.

Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år et betydeligt højere udgiftsniveau end

både Rådet og Kommissionen. Niveauet i forpligtelsesbevillingerne i Europa-Parlamentets

forslag er godt 3,5 mia. euro højere end Kommissionens opdaterede budgetforslag og ca.

6 mia. euro højere end Rådets forslag. Niveauet for forpligtelsesbevillingerne kan desuden

ikke afholdes inden for det vedtagne udgiftsloft. Niveauet i betalingsbevillingerne i Europa-

Parlamentets ændringsforslag er ca. 2,6 mia. euro højere end Kommissionens opdaterede

179

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

budgetforslag og godt 4,2 mia. euro højere end Rådets forslag. Som det fremgår, er Rådet

og Europa-Parlamentet langt fra hinanden. Jeg forventer derfor nogle hårde forhandlinger

i år. Forhandlingerne kan blive yderligere kompliceret ved en mulig sammenkobling til de

øvrige budgetsager, som jeg også forelægger i dag. Jeg håber dog, at det vil lykkes at

indgå en aftale om EU’s budget for 2017.

Regeringens

indgang til forhandlingerne af EU’s 2017-budget

svarer til det forhandlings-

mandat, jeg fik af udvalget den 15. juli. Regeringen lægger således fortsat vægt på, at der

sikres et retvisende udgiftsniveau og en tilstrækkelig forpligtelsesmargin til, at der kan ta-

ges højde for uforudsete udgifter i løbet af 2017 inden for de gældende udgiftslofter. Lad

mig også understrege, at regeringen finder det vigtigt at styrke migrationsindsatsen på eu-

ropæisk niveau, herunder også i nærområderne. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for, at

EU’s humanitære bistand prioriteres. Det var ligeledes noget, dette udvalg lagde vægt på,

da vi drøftede sagen sidst.

180

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Ændringsbudget 4 til EU’s budget for 2016



Politisk enighed

KOM (2016) 0623

Rådsmøde 3500

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 869 (udvalgsmødereferat side 1269 FO, forelagt til

forhandlingslæg i EUU 15/7-16)

Finansministeren:

Jeg vil nu orientere udvalget om Kommissionens ændringsforslag 4 til

EU’s 2016-budget.

Der er ikke praksis for, at regeringen forelægger ændringsforslag for

udvalget, men dette har en væsentlighed som gør, at regeringen skønner det relevant at

orientere udvalget.

Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 indeholder en række ændringer på både ud-

gifts- og indtægtssiden. For så vidt angår udgiftssiden, foreslår Kommissionen at øge for-

pligtelsesbevillingerne i 2016 med netto 225 mio. euro. Det skal primært gå til migrations-

relaterede initiativer under udgiftskategori

3 ”Sikkerhed og Borger”

og til den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Desuden foreslår Kommissionen at nedjustere

betalingsniveauet med ca. 7,3 mia. euro. Dette skyldes særlig et lavere betalingsbehov til

strukturfondsprogrammerne.

Ændringerne på indtægtssiden vedrører en teknisk opdatering af medlemslandenes skøn-

nede toldindtægter, moms- og BNI-base samt korrektion af UK-rabatten. Medlemslande-

nes EU-bidrag udregnes på baggrund af disse tal. Opdateringen af indtægtssiden medfører

således tilsvarende ændringer i alle medlemslandes finansieringsbidrag til EU-budgettet.

Regeringen støtter ændringsforslag 4 til EU’s 2016-budget.

For det første er der tale om

en årlig teknisk justering af indtægtssiden i overensstemmelse med gældende regler. For

det andet støtter regeringen, at betalingsniveauet nedjusteres, så det stemmer overens

med det faktiske betalingsbehov i 2016. Regeringen støtter for det tredje forslaget om at

afsætte ekstra forpligtelsesbevillinger i 2016 til særlig migrationsindsatsen.

Rasmus Nordqvist

spurgte til ændring 4 i 2016-budgettet om den store nedgang i struk-

turfondsprogrammet. Det drejede sig om henholdsvis 3 mia. og 3,9 mia. euro. Når man

skar så meget, måtte der være en oplagt begrundelse.

Finansministeren

svarede, at de store beløb skyldtes en langsommere implementering

end forudset.

181

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Ændringsbudget 5 til EU’s budget for 2016



Politisk enighed

KOM (2016) 0660

Rådsmøde 3500

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg vil nu orientere udvalget om Kommissionens ændringsforslag 5 til

EU’s 2016-budget.

Der er ikke praksis for, at regeringen forelægger ændringsforslag for

udvalget, men dette har en væsentlighed som gør, at regeringen skønner det relevant at

orientere udvalget.

Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 implementerer den nye ordning for EU’s egne

indtægter, som der blev opnået enighed om i forbindelse med forhandlingerne af den fler-

årige finansielle ramme i 2013. Det nye indtægtssystem indeholder bl.a. en række moms-

og BNI-rabatter, herunder den danske EU-rabat. Desuden opjusteres den andel af med-

lemsstaternes told- og sukkerindtægter, som skal overføres til EU. Der overgås også til en

ny regnskabsstandard for opgørelsen af medlemslandenes BNI.

Alle 28 lande har nu ratificeret ordningen og den kan dermed træde i kraft med tilbagevir-

kende effekt fra 2014. Dette betyder, at bl.a. Danmark skal have penge tilbage, mens de

fleste andre lande skal betale et større bidrag til EU. Det betyder også, at den nye ind-

tægtsordning er gældende fra den 1. oktober. Danmark vil derfor modtage sin EU-rabat

årligt frem til 2020.

Regeringen støtter ændringsforslaget, der udmønter implikationerne af den

aftale om EU’s

indtægtssystem, som nu er ratificeret af alle medlemslande. Jeg kan orientere udvalget

om, at den nye ordning for EU’s egne indtægter blev ratificeret af Folketinget i december

2014.

Jeg kan afslutningsvis også oplyse, at det i lyset af alle Kommissionens fremsatte æn-

dringsforslag til 2016-budgettet på nuværende tidspunkt vurderes, at det danske EU-bidrag

i 2016 vil blive ca. 500 mio. kr. lavere end forudsat på Finanslov 16.

Kenneth Kristensen Berth

påpegede, at nogle lande får en totaleffekt af deres rabat, der

var væsentligt bedre end Danmarks, f.eks. Holland og Sverige. Hvad var baggrunden for

det?

Den potentielle stigning af det danske EU-bidrag på 4,1 mia. kr. talte for sig selv. Ministeren

syntes sikkert heller ikke, det var fornuftigt. Som udgangspunkt var Dansk Folkeparti enig

i regeringens synspunkter, men vægten, de blev fremført med, var ikke tilfredsstillende.

Man måtte lægge afgørende vægt på, at de yderligere forpligtelser finansieres inden for

det eksisterende budget. Derfor kunne Dansk Folkeparti ikke støtte regerings forhandlings-

oplæg. Når man nu havde fastlagt budgetlofter på nationalt plan, måtte man også i EU

sætte tæring efter næring.

182

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Finansministeren

sagde, at rabatten var større i Sverige og Holland, fordi de to lande var

større end Danmark. I Sverige bor der 11 mio. indbyggere, i Holland bor der 16 mio.

Kenneth Kristensen Berth

var godt klar over, at der var flere indbyggere i Holland og

Sverige, men forskellen på totaleffekterne var en del større end forskellen på befolkning-

erne. Hvorfor var de så forskellige? Ministeren kunne eventuelt svare skriftligt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

183

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender

–

handel) den 11. november 2016

Udenrigsministeren

sagde, at han ville forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender

–

handel) den 11. november 2016 til orientering. Erhvervs- og vækstministeren ville senere

på mødet forelægge punkt 1, hvorfor han selv ville springe direkte til punkt 2.

FO/L

1. Modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0192

Rådsmøde 3496

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (141)

–

bilag 194 (udvalgsmødereferat side 206, senest

behandlet i EUU 14/11-14)

Punktet blev behandlet under det lukkede punkt 6 på udvalgets dagsorden.

2. WTO: Post Nairobi



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0080

Rådsmøde 3496

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 660 (udvalgsmødereferat side 660, senest

behandlet i EUU 4/5-16)

EUU alm. del (072)

–

bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096, FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 13/6-08)

Udenrigsministeren:

Handelsministrenes drøftelse forventes at tage udgangspunkt i den

overordnede forhandlingssituation i WTO efter ministerkonferencen i Nairobi i december

sidste år. Det står klart, at den altomfattende forhandlingstilgang, som Doharunden repræ-

senterede, hvor alle emner blev forhandlet som en pakke, ikke har vist sig levedygtig. Der

skal derfor en anden tilgang til for at komme videre. Det betyder selvfølgelig ikke, at hele

Dohadagsordenen skal skrottes. Alle emner er fortsat på dagsordenen og flere af dem

–

f.eks. markedsforvridende subsidier og tværgående handelsregler

–

giver det kun mening

fortsat at forhandle multilateralt. Samtidig skal WTO være i stand til at forny sig og forholde

sig til presserende globale handelspolitiske udfordringer som e-handel og sammenhængen

mellem handel og investeringer.

184

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Der har netop været afholdt et WTO-miniministermøde i Oslo den 21.-22. oktober, hvor

bl.a. USA, Kina, Indien, EU og mindre WTO-medlemmer deltog. Man forsøger at finde fæl-

les fodslag om, hvilke emner der skal satses på. Vejen frem synes at være den trinvise

måde, som har givet resultater på de to foregående ministerkonferencer. Fra dansk side

bakkes der op om WTO og et stærkt multilateralt handelssystem som et uundværligt værn

mod protektionisme. Det er vigtigt, at WTO skaber resultater til gavn for alle og ikke mindst

de mindst udviklede lande. Handel er nu engang bærende for vækst og udvikling.

Arbejdet med den plurilaterale aftale om toldnedsættelse på grønne produkter

– EGA’en –

er i en god gænge, og det er Kommissionens forventning, at forhandlingerne kan afsluttes

inden årets udgang. Det er en aftale, som Danmark har arbejdet aktivt for at fremme, og

som

–

ud over de handelsmæssige aspekter

–

vil have en særlig positiv værdi for miljø- og

klimaindsatsen.

185

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

3. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0136

Rådsmøde 3496

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

V 44 (141) Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-

frihandelsaftalen.

V 43 (141) Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-

frihandelsaftalen.

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 660 (udvalgsmødereferat side 840, senest

behandlet i EUU 4/5-16)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at handelskommissæren vil redegøre for den 15. for-

handlingsrunde gennemført den 3.-7. oktober i New York og for de fremadrettede perspek-

tiver for forhandlingerne.

På trods af vigtige fremskridt i 2016 står det klart, at man ikke vil kunne nå at indgå en

aftale under Obamaadministrationen. Det synes jeg er ærgerligt, men samtidig må man

erkende, at parterne står et stykke fra hinanden. Det er der dog samtidig ikke noget dra-

matisk i, da frihandelsaftaler ofte kan tage op mod 6-7 år at forhandle. I 2016 har fokus da

også været på andre frihandelsforhandlinger

–

i USA særlig TPP-aftalen med Stillehavs-

landene og CETA her i EU.

I lyset af forhandlingssituationen skal det nu overvejes, hvordan EU kan sikre det bedste

udgangspunkt for genoptagelsen af forhandlingerne under en ny amerikansk præsident.

Det er vigtigt, at allerede opnåede resultater så vidt muligt ikke går tabt, men bringes videre

og anerkendes af den nye amerikanske administration. Også i dette lys er det positivt, at

forhandlingerne fortsætter hen over efteråret. Vi har fra EU’s side en klar interesse i at

rydde så mange udeståender af vejen som muligt med den nuværende amerikanske ad-

ministration.

For regeringen er det også en prioritet, at forhandlingerne genoptages hurtigst muligt i

2017. En ambitiøs og balanceret frihandelsaftale med USA vil skabe vækst og komme

danske lønmodtagere, virksomheder og forbrugere til gode. Samtidig vil en aftale mellem

EU og USA løfte standarderne for verdenshandlen og bidrage til at sikre, at den globale

handel sker på lige vilkår. Det er og bliver afgørende, at det er vores beskyttelsesstandar-

der, der vinder indpas, og ikke f.eks. de kinesiske. Det er med andre ord en aftale af stor

strategisk betydning.

Lisbeth Bech Poulsen

påpegede, at regeringen ifølge den kommenterede dagsorden

mente, at det skulle lægges vægt på, at en frihandelsaftale mellem EU og USA ikke sænker

eksisterende beskyttelsesstandarder inden for f.eks. fødevaresikkerhed, arbejdstagerret-

tigheder og miljøbeskyttelse. Det blev nævnt igen og igen i forbindelse med både TTIP og

CETA, men det skabte ikke tryghed. Frihandel kan være godt på visse områder, men det

var pudsigt, at man på samme udvalgsmøde skulle diskutere værnsregler og toldmure, så

186

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

f.eks. Kina ikke kan true det europæiske marked på grund af statsstøtte til egne producen-

ter. Der var altså ikke en konsistent linje.

Finn Sørensen

spurgte, hvad tidsplanen var for TTIP-forhandlingerne. Man kunne jo ikke

nå at blive enige om en aftale, inden præsident Obama gik af.

Udenrigsministeren

sagde, at mandatet for, at Kommissionen kunne lave en aftale med

USA, var, at den ikke undergraver miljøstandarder og forbrugerstandarder i Europa. Man

forhandlede videre om TTIP-aftalen, som om der ikke var valg i USA. Amerikanerne havde

foreslået at indgå en mini-TTIP-aftale med det, man var blevet enige om, men Danmark og

en række andre lande havde advokeret for en fuld aftale

–

med det in mente, at det var

uvist, i hvilken retning en ny amerikansk præsident ønskede at gå. Det var svært at have

en tidsplan, for man vidste ikke, hvem der ville blive udpeget til diverse nøgleposter, her-

under en ny amerikansk chefforhandler.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, om ministeren havde en kommentar til de dokumenter,

der var blevet lækket fra Greenpeace. De havde bl.a. fået Forbrugerrådet Tænk op ad

stolen, fordi det fremgik, at USA bl.a. havde krævet et varslings- og kommenteringssystem,

ifølge hvilket man skal konsultere industri og erhvervsliv, før man laver lovgivning, og at

man fremover skal koordinere lovgivning. I EU havde man forbudt mere end 1.300 farlige

stoffer; i USA var listen på 11. Der var noget så farligt som asbest ikke forbudt. I de lækkede

dokumenter stod der også, at USA ”gav udtryk for, at man var nødt til at konsultere sin

kemiske industri om, hvilken holdning man skulle indtage”.

Hun var bange for, at man ville

havne i en situation, hvor erhvervslivet trumfer den legitime, demokratiske lovgivning. For-

brugerrådet Tænk havde også fremført, at der i de lækkede dokumenter stod

–

og hvilket

ingen havde antastet rigtigheden af

–

at det institutionaliserer lobbyisme og bringer er-

hvervsinteresserne helt ind i hjertet af lovgivningsprocessen. Hvad mente ministeren om

det?

Udenrigsministeren

sagde, at der i Udenrigsministeriet var et læserum, hvor man kunne

læse alle dokumenter om aftalen

–

også de fortrolige. Rummet var, så vidt han huskede,

blevet etableret på baggrund af et ønske fra udvalget, men var indtil nu mest blevet brugt

af embedsfolk fra ministeriet. Udvalgets medlemmer var velkomne.

Til Lisbeth Bech Poulsen sagde udenrigsministeren, at det af udvalgsspørgsmål 123 frem-

går, at EU's kemikalielovgivning ganske rigtigt er forskellig fra den amerikanske, men at en

TTIP-aftale ikke ændrer på det. Så må man leve med, at det er et område, hvor der er stor

forskel på de to landes standarder, og hvor man ikke kan arbejde så tæt sammen, som

man gerne ville. EU skulle ikke til at sænke egne standarder. Frihandel er ikke bare dere-

gulering og markedernes frie kræfter, men et spørgsmål om at aftale på hvilket niveau

samhandlen foregår. Man skal give plads til, at hver part kan have forskellige former for

regulering. Der er ens standarder for flyvemaskiner, hvilket havde medført en øget sam-

handel på tværs af Atlanten på det område. Hvis man kunne få fælles standarder for god-

kendelsesprocedurer på medicinområdet, ville det være en fantastisk mulighed for den

danske medicinindustri for komme ind på det amerikanske marked. Her handlede det ikke

187

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

om Novo Nordisk, men om, at det ville være til gavn for de mindre, danske virksomheder,

der ville få nemmere ved at få produkter godkendt.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at eftersom dokumenterne var blevet lækket, håbede hun,

det var i orden, at hun havde læst dem på sit kontor. Hun efterlyste ministerens kommen-

tarer til dem. Hvis EU ville forbyde hormonforstyrrende stoffer, ville det have konsekvenser

for dele af industrien. Hvis det amerikanske krav om et varslings- og kommenteringssystem

blev en del af aftalen, ville det betyde, at USA fik ret til at kommentere den europæiske

lovgivning, der er undervejs. Man kunne hævde, at det bare ville være en dialog mellem

USA og EU, men ministeren vidste jo godt, hvad det reelt ville betyde. Når man så også

kunne læse i de lækkede dokumenter, at USA mener, at de ikke kan træffe beslutninger

på kemiområdet uden at konsultere sin kemiske industri, gav varslings- og kommenterings-

systemet ekstra anledning til bekymring. Var ministeren enig i det?

Udenrigsministeren

påpegede, at der i forhandlingerne ville blive fremsat mange krav fra

EU, som amerikanere ikke vil acceptere, og omvendt. Han havde svært ved at se en situ-

ation for sig, hvor de ting, Lisbeth Bech Poulsen nævnte, ville blive en realitet. Ministeren

ville ikke bruge sin tid på at kommentere lækkede dokumenter, når der var mulighed for at

have et helhedsbillede. Hvis Lisbeth Bech Poulsen eller andre ønskede det, kunne de se

alle dokumenterne i forhandlingsforløbet i Udenrigsministeriet. EU ville ikke acceptere en

tekst, der forringer muligheden for høje standarder inden for miljø, herunder kemikalielov-

givning.

Lisbeth Bech Poulsen

henviste til, at ministeren sagde, at der var gang i en forhandlings-

proces. Var det så ikke netop nu, at emnet skulle diskuteres? Når det kom frem, at der ville

komme et varslings- og kommenteringssystem, ville hun ønske, at ministeren forholdt sig

til det. Kunne han på vegne af regeringen garantere, at regeringen ikke ville acceptere en

aftale med et indbygget varslings- eller kommenteringssystem, som gør, at EU-lovgivning

skal til godkendelse i USA? Og ville han garantere, at Danmark aldrig ville gå med til at

deponere sin demokratiske lovgivningsproces i USA?

Udenrigsministeren

svarede bekræftende på Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål.

188

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

4. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan



Politisk drøftelse

KOM (2012) 0390

Rådsmøde 3496

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 254 (udvalgsmødereferat side 227, senest

behandlet i EUU 20/11-15)

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (udvalgsmødereferat side 359, FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/11-12)

Udenrigsministeren:

Japan er en anden vigtig samhandelspartner for Danmark og EU.

Derfor er det glædeligt, at Kommissionen gør gode fremskridt i forhandlingerne med Japan

om en omfattende frihandelsaftale. Det forventer jeg, at Kommissionen på rådsmødet vil

redegøre for. Den japanske premierminister og kommissionsformanden har tidligere givet

hinanden håndslag på, at man vil søge at nå i mål med en politisk aftale i løbet af 2016.

Fra dansk side støtter vi bestræbelserne på at indgå en ambitiøs frihandelsaftale med Ja-

pan så snart som muligt. En aftale vil udvide EU’s handelsnetværk i Asien med en meget

vigtig partner, og der er samtidig et stort eksportpotentiale for danske virksomheder i en

aftale med Japan.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ISDS (Investor to State Dispute Settlement) eller ICS (In-

vestment Court System) kom til at indgå i handelsaftalen mellem EU og Japan. Investor-

beskyttelse var jo f.eks. ikke en del af Japans frihandelsaftale med Australien.

Finn Sørensen

spurgte, om aftalen med Japan også ville blive en blandet aftale ligesom

CETA-aftalen, hvor de nationale parlamenter skal være en del af ratificeringen.

Udenrigsministeren

sagde, at det kom an på forhandlingsforløbet, om det blev en blandet

aftale eller en aftale, der kun vedrører den del, der er EU-kompetence. Forhandlingerne

mellem EU og Japan var jo endnu ikke afsluttet.

Finn Sørensen

tilføjede, at Rasmus Nordqvist havde spurgt om, hvorvidt investorbeskyt-

telses- og tvistbilæggelsesmekanismen var en del af den tekst, man forhandlede om. Selv

havde han spurgt, om forhandlingerne var lagt an på, at det skulle være en blandet aftale,

som nationale parlamenter også skal være en del af.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det var et fælles EU-ønske,

at ICS’en

var en del af aftalen

med Japan. Og hvad mente Japan om den?

Udenrigsministeren

sagde, at når EU var færdig med at forhandle med Japan, ville man

vide, om det ville blive en blandet aftale. Svaret var altså måske.

Rasmus Nordqvist

mente ikke, at han havde fået svar på sit spørgsmål.

189

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Udenrigsministeren

svarede, at der var et dansk og et europæisk ønske om at have

ICS’en med i aftalen.

Vurderingen var, at ICS er en bedre måde at justere investeringstvist-

bilæggelser, end den man kendte fra ISDS. Han mente, at langt de fleste havde erkendt,

at man havde rykket sig i den rigtige retning.

ICS’en skulle gerne blive en del af fremtidige

frihandelsaftaler, inklusive dem med de lande, som EU handler meget med. På den måde

kan man opbygge en standard for aftaler med lande, som man fremadrettet skal handle

meget med.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der kom til at være en voldgiftsdel i aftalen? Det kunne jo

være, at japanerne slet ikke ønskede at have den med.

Udenrigsministeren

havde ikke hørt noget om, at japanerne skulle have insisteret på ikke

at have voldgiftsdelen med.

190

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

5. Ecuadors tiltrædelse til flerpartsaftalen mellem EU og Colombia/Peru



Vedtagelse

KOM (2016) 0173, KOM (2016) 0174

Rådsmøde 3496

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (101)

–

bilag 84 (udvalgsmødereferat side 116, senest

behandlet i EUU 22/10-10)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg forelægge tiltrædelsesprotokollen for Ecuadors tilslut-

ning til EU’s flerpartshandelsaftale

med Columbia og Peru, som vil blive underskrevet i

forbindelse med rådsmødet. Aftalen blev undertegnet tilbage i juli 2012, og det var allerede

i den oprindelige aftale sikret, at Ecuador havde mulighed for at forhandle sin indtræden,

når landet måtte ønske det. Det er glædeligt, at vi således kommer nærmere den oprinde-

lige ambition om at indgå en interregional flerpartshandelsaftale med Andinlandene. Det er

også positivt, at Ecuadors ønske om, at det skal gå hurtigt, bliver imødekommet. Regerin-

gen støtter udvidelsen af aftalen med Ecuador.

191

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

6. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Mercosur



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3496

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Forhandlingerne har været suspenderet fra 2004 til 2010 på grund

af uoverensstemmelser internt i Mercosur-landene. Derefter blev de genoptaget. Men først

med det seneste regeringsskifte i Argentina og nylige brasilianske signaler om forhand-

lingsvilje, er der opstået nyt momentum i forhandlingerne. Jeg forventer, at Kommissionen

vil orientere om seneste status. Fra dansk side støttes forhandlingerne med Mercosur, og

vi ser gerne en ambitiøs aftale

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger under eventuelt.

192

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

8. Siden sidst

Udenrigsministeren:

Afslutningsvis vil jeg gerne knytte et par mere generelle bemærknin-

ger til

EU’s handelspolitik og særlig

den vanskelige proces op til godkendelsen af frihan-

delsaftalen CETA, der jo blev underskrevet på EU-Canada-topmødet i søndags. Der er

næppe i nyere tid nogen anden frihandelsaftale, der inden sin undertegnelse har været

genstand for så megen opmærksomhed fra offentligheden, medier, politiske bevægelser

og andre interesseorganisationer. Debatten har desværre været præget af mange misfor-

ståelser og myter undervejs, som kun i meget lille grad har afspejlet det faktiske indhold af

aftalen.

Når det er sagt, så glæder det mig alligevel, at fornuften sejrede til sidst. Man kan sige, at

CETA blev målt og vejet på alle leder og kanter

–

men når alt kom til alt, var der ikke nogen,

som med rimelighed kunne sige, at aftalen ikke er god for Europa, eller at Europas økonomi

ikke har brug for den.

I EU har vi fortsat en stor opgave med at overbevise nogle borgere om, at EU’s

handels-

politik er til for deres skyld: at aftalerne rent faktiske fremmer vækst og beskæftigelse, le-

verer bedre priser og større udvalg og hjælper til, at EU også fremadrettet kan være med

til at sætte høje standarder for verdenshandlen

–

så andre ikke gør det for os. Jeg forventer,

at vi på rådsmødet også vil have en generel diskussion om, hvordan vi sikrer en ambitiøs

frihandelspolitik i EU baseret på fortsat frihandel og åbne markeder.

Lisbeth Bech Poulsen

syntes ikke, at ministeren anerkendte og respekterede den politi-

ske uenighed om frihandel. Det handlede ikke om at have set lyset eller ej, men om, at der

var forskellig vægtning af, hvad der er vigtigt. Hun var bekymret for investorbeskyttelse og

for, at sager vil havne ved en domstol. Hun frygtede, at lande og deres demokratiske par-

lamenter kunne blive sat under pres for ikke at vedtage lovgivning eller for at have vedtaget

lovgivning, der gør, at de ville komme til at betale store bøder. Ministeren måtte erkende,

at der ikke findes en objektiv sandhed, men forskellige legitime, politiske holdninger baseret

på oprigtige bekymringer for diverse rettigheder og for, at demokratiske lande bliver sat

under pres af kæmpestore virksomheder. Han var måske uenig i den skepsis, men mange

organisationer havde arbejdet med emnet i årevis og havde sat sig godt ind i sagerne.

Rasmus Nordqvist

sagde, at mange var i tvivl, så det var en nærmest komisk afslutning

på ministerens forelæggelse at sige, at alt nu var godt. Der var taget nogle forbehold fra

belgisk side, som han glædede sig til at få det uddybet i svaret på det skriftlige spørgsmål,

han havde stillet ministeren.

Finn Sørensen

sagde, at der var klar politisk uenighed. Han var blandt dem, der mener,

at frihandel ikke er godt, hvis det sker på bekostning af arbejdsmiljøet, forbrugerbeskyt-

telse, klimabeskyttelse, miljø og arbejdstagerrettigheder. Andre mente, at det var godt uan-

set hvad. Han var glad for den store opmærksomhed, der havde været på CETA-aftalen,

og håbede ikke, at ministeren syntes, at det var irriterende at debattere noget, der forekom

ministeren så indlysende. Det var godt med en bred og folkelig diskussion. Af negative

193

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

konsekvenser ville det værste være, at demokratiet i de enkelte lande undergraves ved

den investorbeskyttelse, som indgår i aftalerne. Ministeren havde med sin forelæggelse

selv lagt op til en diskussion, og det var åbenbart nødvendigt at trække linjerne op igen.

Kunne ministeren sige, hvilke dele af CETA-aftalen der ville træde i kraft nu og her som

følge af aftalens midlertidige ikrafttræden?

Udenrigsministeren

sagde, at aftalen ikke indeholdt noget, der forhindrer EU i at hæve

standarder

–

heller ikke inden for ICS om investorbeskyttelse. Det var måske også grunden

til, at LO havde givet sin opbakning til aftalen. Man kan sagtens vælge af hæve miljø-ar-

bejdstager- og forbrugerstandarder i EU uden at bryde aftalen eller risikere en sag ved en

ICS-domstol. Man kunne være politisk imod frihandel, men den havde været med til at

skabe velstand, og ministeren ville fortsætte med at tale dens sag. ICS er kun relevant i

forbindelse med diskriminerende lovgivning, f.eks. imod en bestemt virksomhedstype, men

hvis der var nogen, der siden Køb dansk-aftalen om Storebæltsbroen kunne mindes dansk

lovgivning, der havde været diskriminerende, ville han gerne høre det. Danmark var et af

de lande, der aktivt var gået efter investorbeskyttelsesaftaler historisk set

–

under Nyrupre-

geringen brugte man det meget flittigt med den ældre ISDS-model. Ministeren syntes ikke,

at man skulle gå efter en aftale uden investorbeskyttelse. Det var godt, at der havde været

debat om den, for det havde medført den fornyede version, nemlig ICS-standarden.

Ministeren understregede, at frihandel kun er godt, hvis den også indebærer høje miljø- og

forbrugerstandarder og sikring af arbejdstagerrettighederne. Ingen ville påstå, at frihandel

skulle undergrave den slags rettigheder og standarder. De var sikret i CETA-aftalen.

Han understregede, at det belgiske spil om godkendelse ikke ændrede på CETA-aftalen.

Den udspecificering, man havde præsenteret Belgien for, forklarede forskellige dele af

CETA-aftalen, men den ændrede ikke på den. Den lægger vægt på, at aftalen fastholder

EU’s ret til at fastsætte

miljø-, forbruger- og arbejdstagerstandarder. ICS-delen kom f.eks.

ikke til at ændre på, at man selv kan bestemme, hvad der skal stå på cigaretpakkerne, og

aftalen ændrede heller ikke på, hvorvidt man kan vælge at ændre standarder inden for en

lang række offentlige og private områder. Ministeren gentog, at ICS’en

kun ville blive an-

vendt, hvis der sker diskrimination.

Udenrigsministeren henviste Finn Sørensen til det skriftlige svar på spørgsmål nr. 5 ad B4.

Det meste af aftalen ville træde midlertidigt i kraft, da det falder ind

under EU’s fælles han-

delspolitik. Visse dele ville dog være undtaget: porteføljeinvesteringer, investeringsbeskyt-

telse og tvistbilæggelse, strafferetlige foranstaltninger ved camcording

–

altså det, at man

ulovligt optager film i en biograf

–

administrative gennemførelsestiltag i medlemsstaterne

og konsultationsmekanismen i skattespørgsmål.

Finn Sørensen

syntes, at han havde været meget præcis i sin udtalelse om, at der er

nogle, der mener, at frihandel ikke er godt, hvis den sker på bekostning af arbejdsmiljø,

forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og demokratier. Han så sådan på det, at in-

vestorbeskyttelsen i CETA-aftalen

–

som formentlig også ville komme til at indgå i TTIP-

194

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

aftalen

–

er et værkstøj for store internationale virksomheder til at anfægte de nævnte ret-

tigheder. Det var naivt at tro, at de ikke ville blive anfægtet, bare fordi det stod i aften. Som

et eksempel nævnte han spørgsmålet om strejkeretten, hvor danskerne ved afstemningen

om EF-medlemskab i 1972 fik at vide, at der ikke ville ske begrænsninger eller indgreb i

det kollektive overenskomstsystem eller i konfliktretten. Det skete alligevel, fordi der altid

er en forræderisk sætning om, at alle rettighederne respekteres, hvis de er i overensstem-

melse med den frie bevægelighed for varer og eventuelt også arbejdskraft. Den sætning

var et juridisk redskab for kræfter, der vil have handel, koste hvad det vil.

Lisbeth Bech Poulsen

var enig med Finn Sørensen i, at smukke ord om at sikre forbru-

gerbeskyttelse ikke altid holdt stik.

Rasmus Nordqvist

fandt det sørgeligt, at hver gang man diskuterede frihandel, var det

enten sort eller hvidt. Det var umuligt at være politisk uenig uden at blive latterliggjort og

umuligt at diskutere, på hvilke præmisser man ønsker frihandel. Handel er godt, for det er

med til at gøre mennesker rigere, så hvorfor skulle diskussionen fejes af bordet på en

småarrogant måde?

Ville det forklarende dokument, der var lavet for Belgien, også gælde for de andre lande?

Jan E. Jørgensen

forstod godt, at Rasmus Nordqvist ærgrede sig over det selskab, han

var havnet i, men det kunne han jo lave om på. Det var simpelt: Enten tiltrådte man aftalen,

eller også var der ingen aftale. Kunne ministeren komme med et eksempel på, at tilsva-

rende frihandelsaftaler med investorbeskyttelse og voldgift havde ført til, at Danmark var

blevet tvunget til at gå på kompromis med f.eks. arbejdsmiljøstandarder?

Udenrigsministeren

sagde, at han ikke forsøgte at latterliggøre skepsissen, men når Finn

Sørensen sagde, at regeringen var ligeglad med miljøet, forbrugerne etc., var det forkert.

Han ville ikke pådutte nogen sin holdning, men det forholdt sig sådan, at indholdet af aftalen

var, at det stod EU frit for at sætte standarder i dag og fremadrettet.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at den udspecificerede fortolkning ikke kun gjaldt

for Belgien, men for alle EU-landene.

195

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14. november

2016

1. Østlige partnerskaber



Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner

Rådsmøde 3498

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Der vil på rådsmødet være en drøftelse af Det Østlige Partnerskab,

der danner rammen for EU’s samarbejde med

de seks partnerlande: Ukraine, Georgien,

Moldova, Hviderusland, Armenien og Aserbajdsjan. Vi lægger fra dansk side særlig vægt

på udviklingen af EU’s forhold til Ukraine,

Georgien og Moldova. De tre lande har indgået

associeringsaftaler og omfattende frihandelsaftaler med EU. En forudsætning for disse af-

taler har været interne reformer.

Særlig Georgien og Ukraine er kommet langt i deres reformarbejde. Jeg havde lejlighed

til at drøfte reformprocessen i Ukraine under mit besøg i Kiev den 15.-16. september.

Ukraine har nået meget siden 2014, hvilket jeg også anerkendte. Samtidig erkender den

ukrainske regering, at der er lang vej igen. Denne erkendelse er i sig selv positiv, og fra

EU's side er vi da også parate til at fastholde støtten til Ukraines reformproces. Fra dansk

side har vi været særligt aktive netop i forhold til reformerne i Ukraine, og det vil vi også

fortsætte med at være. Det er også baggrunden for, at Danmark er udvalgt til at gennem-

føre EU’s antikorruptionsprogram

i Ukraine.

Jeg forventer, at drøftelsen på rådsmødet også vil berøre det kommende østpartnerskabs-

topmøde i andet halvår af 2017. For Danmark er det vigtigt, at partnerskabet fortsat udvik-

les og vedbliver at være en attraktiv samarbejdsramme

–

for partnerlandene og for EU.

Derfor vil vi arbejde for, at der opnås substantielle resultater på topmødet, der sikrer dette.

196

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

EU’s sydlige naboer med fokus på Syrien, Irak, Iran og Libyen



Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner

Rådsmøde 3498

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Fokus for drøftelsen ventes at være på situationen i Syrien og den

igangværende irakisk-ledte offensiv mod ISIL i Mosul.

Konflikten i Syrien er en af vor tids største og mest modbydelige tragedier. Desværre fort-

sætter voldsbølgen i Aleppo, hvor regimets og Ruslands bombardementer skaber død og

ødelæggelse uden hensynstagen til byens civile befolkning og dens infrastruktur.

Under det sidste EU-rådsmøde i oktober vedtog man rådskonklusioner om Syrien, hvor

EU-landene fordømte regimets og dets allieredes overdrevne og uforholdsmæssige angreb

mod Syriens civile befolkning, som er både forsætlige og vilkårlige. Samtidig opfordrede

EU til ophør af alle militære flyvninger over byen Aleppo og en øjeblikkelig indstilling af

kampene. Selvom der ikke er nogen kortsigtede og nemme løsninger på konflikten, er vi i

EU nødt til at fortsætte bestræbelserne på at løse den.

Efter rådsmødet i oktober har man vedtaget personsanktioner mod 10 syriske statsborgere,

herunder højtstående officerer og guvernører i en række provinser. Det forventes, at flere

personsanktioner er på vej. Det Europæiske Råd bekræftede den 20.-21. oktober, at EU

vil være parat til at overveje yderligere tiltag, hvis de nuværende overgreb fortsætter. Fra

dansk side er vi fortsat åbne over for at drøfte, hvordan vi kan lægge yderligere pres på det

syriske regime og dets allierede, herunder Rusland.

Drøftelsen ventes også at berøre situationen i Irak. I kampen mod ISIL ser vi fortsat frem-

skridt i den irakisk-ledte offensiv mod Mosul. EU forventes bl.a. at spille en rolle i håndte-

ringen af de mange civile udfordringer, som den militære indsats forventes at skabe. Det

drejer sig bl.a. om de store menneskestrømme. Det anslås, at befrielsen af Mosul kan

medføre 200.000 fordrevne i de første uger og op mod en million på sigt. Regeringen har

afsat 50 mio. kr. til danske ngo’ers

indsats i det nordlige Irak med at håndtere de voksende

humanitære behov. I 2016 bidrager vi yderligere med 68,5 millioner kroner til stabiliserings-

indsatser i Irak under regeringens nyligt lancerede anti-Isil-program.

Rådet ventes også at berøre EU's relationer til Iran med fokus på handel og den bredere

politiske dialog. Vi er parate til at styrke de økonomiske forbindelser, samtidig med at vi

fører en kritisk dialog, som bl.a. fokuserer på menneskerettighederne. I forhold til Irans rolle

i regionen ventes fokus særlig at være på Syrien, hvor Iran bidrager til at muliggøre en

diktators voldelige undertrykkelse af sin egen befolkning.

Den i forvejen komplekse regionale dynamik er med andre ord ikke blevet mindre kompli-

ceret. Vi ser, hvordan nabolande positionerer sig og i visse tilfælde involverer sig aktivt i de

igangværende konflikter. Det er derfor også muligt, at lande som Tyrkiet og Saudi-Arabien

197

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

vil blive inddraget i drøftelserne, ligesom refleksioner om den kommende amerikanske ad-

ministrations politik i regionen vil kunne indgå.

Hvad angår Tyrkiets natlige politiaktioner mod det tyrkiske kurdiske HDP-parti, herunder

tilbageholdelsen af to medformænd, vækker det stor bekymring for udviklingen i Tyrkiet.

Jeg mødtes selv med den ene af formændene,

Figen Yüksekdağ,

da jeg var i Ankara for

nylig. Hun forudså under samtalerne, at dette kunne ske. Tilbageholdelse af folkevalgte er

altid bekymrende, og i dette tilfælde skyldtes det angiveligt en efterforskning af de politiske

ytringer, de var kommet med. Tilbageholdelserne risikerer at øge spændingerne i Tyrkiet

og bidrager ikke til at løse konflikten med PKK

–

tværtimod. Udviklingen i Tyrkiet

–

navnlig efter kupforsøget den 15. juli

–

inden for menneskerettigheder, pressefrihed og

forsamlingsfrihed har lidt et yderligere knæk. Det har beklageligvis bragt Tyrkiet længere

væk fra Europa og fra de europæiske værdier, som EU er bygget op om. Det ser meget

svært ud i øjeblikket, og det er meget svært at se et tyrkisk EU-medlemskab med de nu-

værende tilstande. Jeg kan godt være bekymret over uroligheder og en yderligere eskale-

ring af konflikten med PKK. Det er vigtigt, at alle parter i Tyrkiet forholder sig i ro og benytter

demokratiske metoder. Vi skal også holde HDP op på, at de må tage konkret og robust

afstand fra PKK’s terror og vold. Det er endnu ikke sket. Jeg har med det samme bedt mine

embedsmænd om at indkalde den tyrkiske ambassadør til en samtale i Udenrigsministeriet,

hvor jeg vil bede om yderligere forklaringer og i klare vendinger give udtryk for vores be-

kymringer.

Finn Sørensen

takkede ministeren for hans klare kritik af Erdogans fremfærd i Tyrkiet. De

anholdelser, der var foretaget, var helt uacceptable. Han var glad for, at ministeren havde

indkaldt den tyrkiske ambassadør til en samtale. Ville ministeren klart fremføre, at EU bør

stoppe forhandlingerne med Tyrkiet om EU-medlemskab? Ministeren sagde, at man ikke

kunne forestille sig, at Tyrkiet bliver medlem med den kurs, som Erdogan har indtaget, så

var tiden ikke inde til at suspendere forhandlingerne med landet?

Udenrigsministeren

oplyste, at den tyrkiske ambassadør p.t. var i Tyrkiet, så en samtale

ville finde sted, lige så snart han var retur. Der var ingen tvivl om, at Tyrkiet var på vej væk

fra EU's værdier og dermed fra medlemskab af EU. Ministeren mente dog, at det var at gå

for langt at konkludere, at Tyrkiet ikke længere skal være et kandidatland. Det var hans

vurdering, at en struktureret dialog kunne trække landet i retning af EU. Journalister og

oppositionsgrupper i Tyrkiet havde givet udtryk for, at de indtil videre fortsat bakkede op

om, at Tyrkiet har status af EU-kandidatland med den kritiske dialog, der følger. Man havde

dog klart tilkendegivet, at hvis Tyrkiet genindfører dødstraf, vil det være at overskride ram-

merne for at være et EU-kandidatland. Der forelå endnu ikke et forslag om genindførsel af

dødsstraf, men der var diskussioner om det i Tyrkiet.

Finn Sørensen

spurgte, hvordan man kunne konstatere, at den kritiske dialog med Tyrkiet

bar frugt. Ministeren havde sagt, at Tyrkiet var på vej væk fra EU, og det virkede, som om

at præsident Erdogan var helt ligeglad. Det viste arrestationerne af parlamentsmedlem-

merne også. Erdogan havde, så vidt Finn Sørensen vidste, meldt ud, at der ville komme et

forslag om dødsstraf, som han ville støtte og forventede ville blive vedtaget. Så hvorfor

198

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

skulle EU afvente? Hvis Tyrkiet rent faktisk ønskede at blive medlem af EU, skulle man vel

bruge det våben. Til syvende og sidst handlede det om, hvorvidt man ønsker at få et med-

lemsland som Tyrkiet, hvor demokratiet krænkes, og som vel egentlig var på vej til at blive

et regulært diktatur.

Lisbeth Bech Poulsen

bakkede ministeren op i, at det indtil videre gav mening at fastholde

Tyrkiet som kandidatland. Hun var dog også enig med Finn Sørensen i, at tyrkerne var

millimeter fra en situation, der ikke levner håb om EU-medlemskab. Man kunne så spørge

sig selv, hvad alternativet vil være, dvs. hvis Tyrkiet ikke er kandidatland. Ministeren

nævnte selv, at landet bevæger sig væk fra demokrati og retsstatsprincipper og vil indføre

dødsstraf. Fik det ministeren til at genoverveje støtten til EU-Tyrkiet-aftalen på asylområ-

det? Kan EU have en aftale med et land, der behandler egne borgere skidt

–

for slet ikke

at tale om de flygtninge, der ikke er tyrkiske borgere? Hun støttede ministerens grundlæg-

gende holdning til Tyrkiet, men landets ageren måtte have konsekvenser på andre områ-

der.

Rasmus Nordqvist

roste ministeren for at have indkaldt den tyrkiske ambassadør med

det samme. Han var enig med Lisbeth Bech Poulsen i, at det var vigtigt at holde en dialog

med Tyrkiet i de langvarige optagelsesforhandlinger. Flygtningeaftalen med Tyrkiet skulle

løbende evalueres, men talte EU’s udenrigsministre også om, hvad man skulle gøre, når

Tyrkiet går til angreb på demokratiet? Skulle man f.eks. mindske størrelsen på det beløb,

der tilføres landet?

Udenrigsministeren

takkede til opbakningen fra Lisbeth Bech Poulsen og Rasmus

Nordqvist. Det var rigtigt, at status som kandidatland hang i en tyndere tråd. Ministeren

troede på, at de reaktioner fra en række EU-lande om, at genindførsel af dødstraffen er

den grænse, som Tyrkiet ikke må overskride, var med til at bremse forslaget om dødsstraf,

da det var oppe efter kupforsøget i juli 2016. Ministeren kendte godt Erdogans udtalelser,

men også forskellen på retorik og handlinger i den del af verden. Hvis retorikken skulle

blive fulgt op af handlinger, ville det få en klar konsekvens. Tyrkiet afskaffede dødstraffen i

2004 netop for at kunne blive EU-kandidatland. Han ønskede ikke, at det Tyrkiet man ken-

der nu, skulle blive medlem af EU, idet landet på en lang række områder overtræder kø-

benhavnerkriterierne for medlemskab af EU. Han så dog gerne, at landet bevægede sig i

retning af respekt for kriterierne.

Ministeren sagde, at det var stærkt bekymrende, at 52 pct. af tyrkere ikke havde stemt på

Erdogan ved det seneste valg, men at han på grund af en høj spærregrænse etc. alligevel

fik et flertal af medlemmer i parlamentet. Danmark ville arbejde for at påvirke i retning af så

stærk en EU-udtalelse som muligt. Den måtte gerne falde samme dag, og man havde bedt

EU-repræsentationen om at arbejde med det, så det blev en fælles EU-reaktion på det, der

var sket om natten.

Til Lisbeth Bech Poulsen og Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at der var blevet lagt

meget vægt på, at EU-Tyrkiet-aftalen skulle understøtte konkrete projekter, der skal for-

bedre flygtninges levevilkår i Tyrkiet

–

ikke for Tyrkiets skyld, men for flygtningenes skyld.

199

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Nogle ville måske mene, at man med pengene også hjælper Finansministeriet i Tyrkiet,

men omvendt kunne man også frygte, at ingen ville hjælpe flygtningene i Tyrkiet på det

niveau, som de nu fik hjælp på. Ministeren mente dermed ikke, at man på grund af de

politiske strømninger i Tyrkiet skulle holde op med at støtte med den humanitære indsats,

som aftalen indeholder. Man skulle være opmærksom på, hvordan man reagerer og gøre

brug af et politisk pres på Tyrkiet, men ikke stoppe med at understøtte håndteringen af

flygtningene. I et land som Jordan, der heller ikke er et demokrati, støttede man også flygt-

ningemodtagelsen, på trods af at det ikke var en demokratisk proces i gang

–

de to lande

uden sammenligning i øvrigt.

Finn Sørensen

bemærkede, at man måske ikke var enige om, hvad der virker, men at

man var enige om retningen. Selv fandt han det naturligt, at hvis man

–

og som han var

enig med ministeren i

–

mener, at det aktuelle Tyrkiet ikke kan blive medlem af EU, må

man sige til Tyrkiet, at der skal bringes orden i landet, hvis det ønsker at være EU-medlem.

Når man fik demokratiet og respekten for menneskerettigheder på plads, kunne forhand-

lingerne om medlemskab genoptages. Det ville være en bedre støtte til de demokratiske

kræfter i Tyrkiet. Han var glad for, at Lisbeth Bech Poulsen bragte Tyrkiet-EU-aftalen i på

banen: Hvordan kan man rent moralsk tillade sig at tilbagesende mange tusind flygtninge

til Tyrkiet, når man mener, at landet ikke er værdigt til at blive medlem af EU?

Jan E. Jørgensen

spurgte, om der forelå oplysninger om, hvorvidt Erdogan får større eller

mindre opbakning i befolkningen til sin linje.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at der var en forskel på at bidrage med flygtningehåndtering

i andre lande, som EU ikke mener er demokratier, og så bidrage til Tyrkiet. EU sender

nemlig asylansøgere tilbage til Tyrkiet. Derfor havde EU et større moralsk ansvar for for-

holdene i Tyrkiet end for forholdene i nabolande til Syrien. Man kunne sagtens bidrage

økonomisk til lande, der ikke er demokratier, bare pengene går til flygtningelejre og lig-

nende, men det kunne ikke sammenlignes med Tyrkietaftalen. Alle vidste, at EU havde

lavet aftalen for at forhindre flygtninge i at komme til Europa, så man havde vel et særligt

ansvar for forholdene i landet? Hvis alle var enige om, at Tyrkiet var tæt på at være et

diktatur, der arresterer politiske modstandere og smider journalister i fængsel, hvordan kan

man så have en aftale med landet?

Udenrigsministeren

understregede, at Danmark og EU selv tager stilling til forholdet til

Tyrkiet. Når ministeren havde møder med f.eks. kurdiske repræsentanter og journalister,

der er ramt af regeringens overtagelse af forskellige medier, sagde de alle, at de ønskede

en fortsat dialog. Der var en klart markeret linje, men man vurderede hele tiden udvik-

lingen.

Til Jan E. Jørgensen sagde ministeren, at den voldsomme begivenhed med angreb på

landets demokrati havde som noget helt naturligt medført opbakning til Erdogan som lan-

dets leder. Han mente dog, at opbakningen var meget skrøbelig. Man havde set, hvordan

partier i parlamentet havde positioneret sig forskelligt og flere havde brudt opbak-ningen til

Erdogan og bragt sig tilbage i opposition. Desværre var der også sket det, at flere havde

200

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

reageret ved at sige, at hvis det er den usikre tilværelse, som demokratiet giver, hvad havde

de så vundet ved det. Situationen i Tyrkiet var altså meget omskiftelig,

og EU’s opgave var

at understøtte civilsamfundsorganisationer og alle politiske bevægelser og ytringsfriheds-

aktivister, der er med til at skabe et levende demokrati i Tyrkiet. Han var ikke ekspert i EU-

Tyrkiet-aftalen, men formelt var det sådan, at det var Grækenland, der havde en tilbages-

endelsesaftale med Tyrkiet, og Grækenland der foretog vurderingen af, hvorvidt Tyrkiet var

et sikkert modtageland. Han havde ikke et detaljeret kendskab til situationen og anbefa-

lede, at medlemmerne fik det uddybet andre steder i regeringen.

Rasmus Nordqvist

var enig i, at det gjaldt om at bakke op om civilsamfundsorganisationer

i Tyrkiet. Han tilføjede, at aftalen med Tyrkiet indeholdt et humanitært og et politisk spor.

Det humanitære var, at man gav penge til humanitære projekter møntet på flygtninge, mens

den politiske del var noget andet. Han mente, at det for EU var værd at overveje at tage

nogle politiske skridt, der ikke behøvede at gå ud over den humanitære hjælp til flygtninge

i landet. Aftalen med Tyrkiet blev ifølge integrationsministeren løbende taget op til revision,

så man måtte være opmærksom på, om man skulle stramme op nogle steder på grund af

det politiske klima i Tyrkiet.

Carsten Kudsk

påpegede, at mange danskere havde værdier i Tyrkiet og var bekymrede

over udviklingen. Ministeren kunne påpege det over for den tyrkiske ambassadør. Hvad

gjorde man ved den bekymring? Og advarede man mod at foretage investeringer i Tyrkiet

i den aktuelle situation?

Lisbeth Bech Poulsen

bekræftede, at det teknisk set var en bilateral aftale, men at alle jo

vidste, at det reelt set var en aftale mellem EU og Tyrkiet. Ellers ville de tyrkiske krav om

visumliberalisering etc. ikke været kommet på bordet. Hun syntes, at man skulle tale åbent

om, at man stod i en afpresningssituation, hvor Tyrkiet sagde, at hvis de ikke fik dit og dat,

ville de sende en strøm af flygtninge over Middelhavet. Det var ingen kritik af regeringen,

men en svær situation. Hun efterlyste en dialog om, hvorvidt regeringen moralsk set ville

tage diskussionen op i EU. Der måtte være grænser for, hvor længe man kunne stå i en

afpresningssituation og byde asylansøgere med konventionsrettigheder at være i et land

som Tyrkiet, der ikke engang respekterer egne borgeres rettigheder.

Udenrigsministeren

svarede, at visumtildeling var baseret på konditionalitet, ikke på af-

presning. EU bøjede sig ikke for krav om visumliberalisering med mindre det krav, som EU

har sat op, er klart defineret. Der var 72 krav til Tyrkiet, hvoraf de 5 ikke var blevet afklaret

i de seneste drøftelser. Det væsentligste var, at Tyrkiet skulle ændre sin definition af terror

for at kunne leve op til EU’s krav om visumfrihed. Kriminaliserer man ytringer, som i en

normal dansk kontekst kun er et spørgsmål om politisk uenighed, ville der ikke ske en

visumliberalisering fra EU’s side over for tyrkiske

statsborgere. Man måtte overveje, hvad

man løbende ville gøre som reaktion på udviklingen i Tyrkiet. En fra ministerens departe-

ment skulle mødes med ambassadøren, for ministerens egen kalender forhindrede ham i

det, men det var vigtigt at gennemføre samtalen hurtigst muligt. Det handlede om at sende

et klart signal. I forbindelse med rådsmødet den 15. november var der lejlighed til at få lavet

201

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

en klar udtalelse, og man måtte se på, hvad der skulle til for at lægge et klart pres på

Tyrkiet. Man fulgte løbende op på aftalen og på, hvad der skulle ske.

Til Carsten Kudsk sagde ministeren, at ikke alene EU-borgere var bekymrede for deres

investeringer i Tyrkiet, men også tyrkerne. Han gik ud fra, at der havde været en markant

opbremsning i investeringerne i landet grundet diverse begivenheder. En del af Erdogans

fremgang skyldtes, at han havde skabt et system med store infrastrukturinvesteringer, øko-

nomisk fremgang og en forbedret levestandard for en lang række tyrkere. Den var nu stop-

pet, og den tyrkiske valuta var faldet markant og til det laveste niveau over for dollaren i

mange år. Den tyrkiske økonomi blev altså ramt hårdt af udviklingen, og det tog man helt

sikkert alvorligt i den tyrkiske regering. Man skulle først og fremmest undersøge, hvilke veje

man ønskede at gå, før man begyndte at ændre på investeringer. Vurderingerne for den

investeringsmæssige risiko blev løbende offentliggjort. Indtil videre havde der ikke været

tegn på, at udenlandske investeringer i Tyrkiet blev ramt af usikkerheden

–

hverken privat-

personer, der køber lejligheder i landet, eller virksomheder, der investerer i produktion. Men

det var klart, at Tyrkiet befandt sig i en meget usikker situation, der også ville præge landets

økonomi fremover.

202

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

3. Sikkerheds- og forsvarspolitisk

implementering af EU’s globale strategi



Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner

Rådsmøde 3498

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 842 (udvalgsmødereferat side 119, senest

behandlet i EUU 15/6-16)

Udenrigsministeren:

Det sidste punkt, jeg vil forelægge, er drøftelsen af de sikkerheds-

og forsvarspolitiske

aspekter af EU’s globale strategi, som EU’s udenrigsrepræsentant

præsenterede ved Det Europæiske Råd i juni i år.

Som jeg nævnte forud for rådsmødet

i sidste måned, peger EU’s globale strategi bl.a.

på

en styrkelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Dette er naturligt i lyset af de ak-

tuelle udfordringer, som EU står over for, og som bedst håndteres gennem fælles løsnin-

ger.

Udenrigsministrene gav på rådsmødet den 17. oktober opbakning til at udvikle en imple-

menteringsplan for de sikkerheds- og forsvarspolitiske aspekter af den globale strategi. Det

er udkastet til denne implementeringsplan, som vi skal drøfte på det kommende rådsmøde.

Formålet med implementeringsplanen er at udstikke et fælles ambitionsniveau for videre-

udviklingen af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik (CSDP) og samtidig give en ret-

ning for, hvilke kapacitetsmangler EU fremadrettet skal udbedre.

De fremsatte forslag sigter bl.a. på at forbedre den strategiske planlægnings- og komman-

dostruktur for CSDP-missioner og CSDP-operationer. Dette sker især med sigtet på at

fremme synergi mellem civile og militære aspekter. Ligeledes foreslås det, at man overve-

jer at bruge muligheden for et permanent struktureret samarbejde, hvor de medlemslande,

der ønsker et intensiveret samarbejde, kan gå sammen. Endelig er der forslag, som sigter

på en styrkelse og tilpasning af EU’s partnerskaber, navnlig med NATO.

Danmark deltager i drøftelser af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde under

respekt for forsvarsforbeholdet. Danmark vil stå uden for de afgørelser og aktioner, som

implementeringsplanen måtte afføde, der har indvirkning på forsvarsområdet. Regeringen

vil i det videre arbejde betone, at der også skal ske en styrkelse af de civile kapaciteter, og

at nye initiativer ikke må duplikere NATO og skal kunne omsættes til konkrete resultater,

der øger sikkerheden for borgerne i Europa.

Det er forventningen, at der på mødet vil blive vedtaget rådskonklusioner, der godkender,

at der arbejdes videre med implementeringsplanen.

203

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

204

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3499 (almindelige anliggender inkl. samhørighed) den 15.

november 2016

Udenrigsministeren

oplyste, at alle dagsordenspunkter for rådsmødet for almindelige

anliggender var til orientering. Han ville gennemgå fire sager af særlig interesse. De øv-

rige punkter kunne udvalget bringe op, hvis det ønskede det.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 (udkast til

kommenteret dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3499

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Den kommenterede dagsorden

–

som endnu ikke er modtaget

–

vil

blive præsenteret på rådsmødet. Rådet ventes at tage den til efterretning. Den egentlige

substansdrøftelse af dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd ventes først at finde

sted på rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december. Udvalget vil derfor også

få mulighed for at drøfte emnet, når dette rådsmøde forelægges. Herudover vil statsmini-

steren som vanligt forelægge selve topmødet.

For nuværende er det forventningen, at der vil være fire emner på dagsordenen for top-

mødet i december.

For det første er der en drøftelse af flygtninge- og migrationskrisen. Fokus ventes at være

på arbejdet med at indgå migrationspartnerskaber, hvor

EU’s udenrigsrepræsentant

vil

gøre status over partnerskaberne med Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien. Fra rege-

ringens side bakker vi fortsat op om et bredspektret samarbejde om migrationspartnerska-

ber for at bekæmpe irregulær migration og fremme tilbagesendelse af udlændinge uden

lovligt ophold i EU. Partnerlande, der leverer i forhold til samarbejde om migration og tilba-

getagelse, vil blive tilgodeset. Omvendt kan manglende vilje til at samarbejde om de her

spørgsmål få negative konsekvenser. Det må også forventes, at Det Europæiske Råd ge-

nerelt vil gøre status over arbejdet med migration.

For det andet ventes en kort drøftelse af EU’s forhold

til Rusland. Det videre fokus for

drøftelsen er endnu ikke fastlagt. EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland

udløber den

31. januar 2017. Det er derfor muligt, at der på topmødet i december vil være en drøftelse

af spørgsmålet om en forlængelse af sanktionerne, men det er på nuværende tidspunkt for

tidligt at sige med sikkerhed.

For det tredje ventes stats- og regeringscheferne at drøfte den overordnede retning for

EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark som

bekendt ikke i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Fra regeringens side lægger vi dog

vægt på, at en eventuel videreudvikling af sikkerheds- og forsvarssamarbejdet også om-

fatter EU’s

civile krisestyringskapaciteter og ikke leder til en duplikering af NATO.

205

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

For det fjerde ventes Det Europæiske Råd at have en drøftelse om

EU’s indsats mod

ung-

domsarbejdsløshed. På det uformelle EU-27-topmøde i Bratislava var der generel opbak-

ning til at kigge nærmere på, hvordan EU kan bidrage til at skabe bedre fremtidsudsigter

for unge. Fra regeringens

side støtter vi, at der gøres en særlig indsats for EU’s unge. Men

det er afgørende at holde fast i, at en stor del af ansvaret ligger hos de enkelte medlems-

lande. Fortsatte reformer af de nationale arbejdsmarkeder er en vigtig forudsætning for

bedre vilkår for unge.

Endelig kan der, afhængig af udviklingen op til topmødet, ventes at komme yderligere em-

ner på dagsordenen.

Det skal herudover bemærkes, at der i forbindelse med topmødet ventes afholdt et ufor-

melt møde i EU-27-kredsen. Her ventes stats- og regeringscheferne at drøfte de kom-

mende forhandlinger med Storbritannien.

206

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

2. Evaluering af Rådets drøftelser af retsstatsprincipperne



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0158

Rådsmøde 3499

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Som det er udvalget bekendt, har Rådet en årlig drøftelse af rets-

statsprincipperne med afsæt i rådskonklusioner fra december 2014. Der har været afholdt

to debatter

–

en i efteråret 2015 og en i foråret 2016

–

med fokus på henholdsvis retsstats-

problematikker i en digital tidsalder og migration. I rådskonklusionerne fra december 2014

fremgår det, at Rådets dialog skal evalueres efter 2 år. Det er det, som vi skal drøfte på

rådsmødet den 15. november.

Fra dansk side vil vi tilkendegive, at vi gerne ser en styrkelse af retsstatsdialogen i Rådet,

så den tillader drøftelser af de konkrete retsstatsudfordringer i EU. Der er i vores øjne brug

for at komme et spadestik dybere i forhold til de to debatter, der hidtil har været i Rådet.

Det kan f.eks. ske via horisontale drøftelser af centrale udfordringer på tværs af medlems-

staterne.

Vi lægger også stor vægt på, at Rådet bakker fuldt op om Kommissionens arbejde med

retsstatsmekanismen og på at fastholde Kommissionens rådgivende rolle i forhold til Rå-

dets drøftelser om retsstatsspørgsmål. Kommissionen er traktatens vogter, og det er vig-

tigt, at vi i Rådet støtter klart op om Kommissionens ageren i forhold til de medlemslande,

hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved overholdelsen af retsstatsprincipperne.

Endelig vil regeringen arbejde for, at civilsamfundet, organisationer med ekspertise på rest-

statsområdet og Europa-Parlamentet kan komme til orde i forberedelsen af retsstatsdialo-

gen gennem deres respektive kontakter til Kommissionen og medlemsstaterne.

Når det er sagt, bliver det ikke nødvendigvis nemt at komme igennem med en styrkelse af

Rådets retsstatsdialog, idet der er lande, som ikke ønsker, at Rådet skal beskæftige sig

med retsstatsforhold. Det er vi naturligvis uenige i, idet EU-medlemskabet som bekendt

bygger på overholdelsen af bl.a. retsstatsprincipperne. Men det betyder, at vi må være

realistiske med, hvor langt vi kan komme i Rådet med retsstatsdialogen.

Fra dansk side lægger vi derfor først og fremmest stor vægt på at fastholde og undgå en

svækkelse af Rådets retsstatsdialog. Derudover vil vi naturligvis arbejde for en styrkelse af

dialogen som før skitseret, så længe det ikke medfører, at den etablerede konsensus om,

at Rådet drøfter retsstatsprincipper bringes i fare.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at det er vigtigt at leve op til retsstatsprincipperne

–

navnlig, hvis EU vil pege fingre ad et land som Tyrkiet.

207

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme



Status

KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607

Rådsmøde 3499

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3484

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige

anliggender 20/9-16)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Lovgivningsmæssig programmering



Præsentation/politisk drøftelse

KOM (2016) 0615, KOM (2016) 0710

Rådsmøde 3499

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3484

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige

anliggender 20/9-16)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg forelægge dagsordenspunktet vedrørende lovgiv-

ningsmæssig programmering. Det er en sællert i enhver forsamling.

Den 25. oktober offentliggjorde Europa-Kommissionen sit arbejdsprogram for 2017. Ar-

bejdsprogrammet har fået titlen ”Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsva-

rer” og fokuserer på ti overordnede politiske målsætninger, herunder vækst

og beskæfti-

gelse, et digitalt indre marked, klimaforandringer, EU’s globale rolle og migration. Arbejds-

programmet er som ventet mere fokuseret, end man har set under tidligere Kommissioner.

Således indeholder arbejdsprogrammet kun 21 nye initiativer.

Ud over arbejdsprogrammet har Kommissionen også som vanligt oplyst, at den vil frem-

sætte forslag om forbedring af den lovgivningsmæssige kvalitet af 18 eksisterende stykker

EU-lovgivning og tilbagetrækning af 19 lovforslag samt ophævelse af 16 stykker eksiste-

rende lovgivning, som vurderes at være blevet overflødig.

På rådsmødet er det min forventning, at Kommissionen vil præsentere arbejdsprogrammet,

hvorefter Rådet vil have en drøftelse. Som det følger af den interinstitutionelle aftale om

bedre lovgivning skal de tre institutioner

–

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

–

forventeligt i december vedtage en fælles erklæring om prioriteterne for det kommende års

arbejdsprogram. Jeg forventer, at Rådet vil have en første drøftelse af indholdet af den

fælles erklæring. Formålet med erklæringen er, at vi opnår en fælles forståelse for, hvilke

eksisterende og nye forslag der skal prioriteres i arbejdet det kommende år.

Der foreligger endnu ikke et udkast til den interinstitutionelle erklæring, så det er derfor

svært for mig at kommentere specifikt. Kommissionens arbejdsprogram for 2017 udgør dog

208

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

et godt udgangspunkt. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen forsøger at foku-

sere på de områder, hvor der gennem fælles EU-handling kan skabes reel merværdi. Det

er vigtigt, at EU viser, at fælles handling er løsningen på nogle af de problemer, som vi står

overfor. Der skal leveres konkrete resultater til gavn for den enkelte borger og virksomhed.

I det lys er det meget positivt, at Kommissionen vælger en fokuseret og tilbageholdende

tilgang. Det gælder både antallet af nye forslag og forslagene om justering af eksisterende

lovgivning og ophævelse af overflødig lovgivning.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at der under arbejdsprogrammets prioritetsområde

”En

modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimaforandringspolitik”

kun stod im-

plementering af strategi for energiunionen. Hvad med alle de andre initiativer inden for

området? Var der kun fokus på energiunionen, eller ville man også diskutere import af gas

og Nord Stream 2?

Udenrigsministeren

sagde, at man ville komme nærmere ind på det, når de specifikke

forslag kom. Han ønskede et

fokus på at realisere EU’s energiunion. Det betød ikke,

man kun skulle tale om den, men et fokus på den ville også betyde en drøftelse af energi-

diversitet og af, hvordan man sikrer forskellige kilder til den nødvendige energiproduktion i

EU. At få energiunionen på plads ville betyde en mere effektiv udnyttelse af eksisterende

energikilder og en afklaring af den fremtidige energistrategi, inklusive nogle af spørgsmål,

som Danmark har forsøgt at få på bordet i EU som f.eks. Nord Stream 2.

Rasmus Nordqvist

var enig i, at energiunionen er vigtig for klimaet, men han var bekymret

for, om den ville fylde det hele og for, om der ikke ville være så meget om andre tiltag, der

kan håndtere klimaproblemer. Der var brug for en uddybelse af prioriteterne, for man kunne

også tage f.eks. transportsektoren med, hvilket vil være oplagt at gøre på EU-niveau.

Udenrigsministeren

henviste til, at overskriften på prioritetsområdet hed:

”En

modstands-

dygtig energiunion med en fremadskuende

klimaforandringspolitik”. Klimaet ville altså blive

et centralt emne. Ministeren mindede om, at det var en festdag, for det var dagen for Pa-

risaftalens ikrafttrædelse. Det betød, at EU også skulle sørge for at de tage nødvendige

initiativer for at leve op til de fælles forpligtelser, ligesom hvert land skulle leve op til de

nationale forpligtelser. Her var man stadig ikke afklaret med byrdefordelingen på det ikke-

kvoteomfattede område, og man skulle drøfte den i EU. Derfor var der ingen tvivl om, at

klimaspørgsmålet ville fylde en del i 2017, inklusive forslaget om cirkulær økonomi, hvor

man skal se på, hvilken betydning det vil have i klimadrøftelsen. Han var derfor ikke be-

kymret, men overbevist om, at klima vil være en del af mange af de forslag, som Kommis-

sionen, Rådet og Europa-Parlamentet vil arbejde med i det kommende år.

209

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

5. Samhørighedspolitik



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3499

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Det europæiske semester 2017



Præsentation

Rådsmøde 3499

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

210

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

7. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3499

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 71 (fortroligt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Det følger af artikel 16, stk. 6 i Traktaten om Den Europæiske Union,

at Rådet (almindelige anliggender) sammen med formanden for Det Europæiske Råd og

Kommissionen sørger for opfølgningen på møderne i Det Europæiske Råd. Fra regerin-

gens side støtter vi, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i

Det Europæiske Råd. Effektiv implementering af konklusionerne fra topmøderne er afgø-

rende for at sikre, at EU sætter handling bag sine ord og levere konkrete resultater til bor-

gerne.

På mødet den 15. november forventes en opfølgning på Det Europæiske Råds møde den

20.-21. oktober. Stats- og regeringscheferne

vedtog her konklusioner om migration, EU’s

relationer til Rusland, handelspolitik og en række øvrige globale og økonomiske emner.

Statsministeren vil komme ind på de videre detaljer fra drøftelserne på topmødet, når han

afrapporter fra mødet den 9. november.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november ventes en overordnet drøftelse

af status for implementering af konklusionerne fra topmødet, herunder opfølgning på igang-

satte og kommende initiativer. Den videre fokus for drøftelsen er endnu ikke klarlagt. Den

vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet den 15. november.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

211

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 205: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-2016

5. Europaudvalgsmøde 4/11 2016

FO/L

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender-handel) den 11. november 2016

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Mødet sluttede kl. 13.08

212