Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 184
Offentligt
1694149_0001.png
Den 29. november 2016
MFVM 188
Notat til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
trichlorethylen (TCE) som proceskemikalie i industriel produktion og i emballering i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)
(komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet trichlorethylen (TCE) som opløsningsmiddel i industriel produktion i henhold til i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget giver den tjekkiske
virksomhed Spolana a.s. (Spolana) tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i
REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 4 år fra vedtagelsen af godkendelsen.
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 7.-8. december 2016.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, eller
have statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Den bereg-
nede maksimale koncentration i arbejdsmiljøet er lavere end Arbejdstilsynets gældende grænsevær-
di. Ansøgeren har dog ikke demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er til-
strækkelige til at sikre den generelle befolkning via miljøet. Regeringen kan på den baggrund tilslut-
te sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet der lægges vægt på, at det tydeliggøres/konkretiseres,
at ansøgeren skal nedbringe risikoen for den generelle befolkning, eller at der fastsættes en fris for
fornyet vurdering på maksimalt 2 år.
Baggrund
Kommissionen har den 16. november 2016 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til mulig af-
stemning på REACH-komiteens møde den 7.-8. december 2016. Kommissionen vil herefter i henhold
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af trichlorethylen (TCE) som proceskemikalie i industriel produktion og i emballering
1694149_0002.png
til REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra virksomheden Spolana om
godkendelse til fortsat at anvende TCE i EU.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er kvali-
ficeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I
appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Spolana om fortsat anvendelse af TCE, til
følgende:
1.
Til industriel anvendelse som opløsningsmiddel i et lukket system
REACH-forordningen indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer. Godken-
delsesordningens formål er på sigt at udfase anvendelsen af særligt problematiske stoffer, når der fin-
des alternativer, som er teknisk og økonomisk egnede og udgør en mindre risiko, og indtil da at sikre
kontrol med anvendelsen samt sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter mange virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder udfaser stofferne. I sidste ende skal de virk-
somheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om og få
godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici. I denne konkrete sag er der
tale om en virksomhed i Tjekkiet, som har søgt om godkendelse til årligt at kunne anvende op til 150
tons af stoffet.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Spolana fremsendte den 21. august 2014 ansøgning om godkendelse af trichlorethylen til ovennævnte
anvendelser. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af
det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk
vurdering, SEAC, som den 1. september 2015 har afgivet følgende udtalelser:
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af trichlorethylen (TCE) som proceskemikalie i industriel produktion og i emballering
1694149_0003.png
o
RAC konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstalt-
ninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, ikke er passende og effektive i
forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og for den generelle befolkning via miljøet.
RAC har herunder noteret, at der foreligger signifikante usikkerheder i risikovurderingen og et
forholdsvist højt risikoniveau for kræft for visse arbejdstagere.
SEAC har i sin analyse konkluderet, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative
stoffer eller teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har
desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici
for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 4 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. april 2020 for den beskrevne anvendelse. Det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren
implementerer overvågningssprogram, som mindst årligt omfatter målinger af arbejdstagernes inhala-
tion af stoffet og af nedbrydningsprodukter i urinprøver mv.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter, som markedsføres til downstream-brugere eller forbrugere.
Høring
Forslaget sendes i høring i Miljøspecialudvalget.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 184: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af trichlorethylen (TCE) som proceskemikalie i industriel produktion og i emballering
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Regeringens generelle holdning
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socio-økonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds anvendelse af TCE, som industrielt
opløsningsmiddel i lukkede systemer i en årlig mængde på op til 150 tons, hvor der ikke findes alterna-
tiver for ansøgeren. På baggrund af ansøgningen har Kemikalieagenturets risikovurderingskomité,
RAC, konkluderet, at risikovurderingerne i ansøgningen er behæftet med store usikkerheder, og at de
beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige og effektive til begrænsning af risici
for arbejdstagere og den del af den generelle befolkning, som potentielt kan blive udsat for stoffet.
Kemikalieagenturets socio-økonomiske komité, SEAC, har dog konkluderet, at de socio-økonomiske
fordele opvejer risici for arbejdstagere. SEAC har endvidere, på baggrund af ansøgerens oplysninger
om analyser og forskning vedrørende alternativer, foreslået, at godkendelsen gives for en periode på 4
år, hvilket Kommissionen har fulgt. Herudover fremgår i Kommissionens forslag til beslutning om
godkendelse vilkår om overvågning af arbejdstagernes udsættelse for stoffet gennem årlige moniterin-
ger.
Den beregnede maksimale koncentration i luften i arbejdsmiljøet (ca. 20 mg/m
3
) er lavere end den
gældende danske grænseværdi for arbejdsmiljøet på 55 mg/m
3
. Regeringen finder dog, at risici for den
generelle befolkning overstiger et acceptabelt niveau. Der lægges derfor vægt på, at der fastsættes
skærpede krav til beskyttelse af den generelle befolkning, samt at fristen for fornyet vurdering fastsæt-
tes til maksimalt 2 år.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4