Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2016-282
Kontor
EKN
29. november 2016
KOMITÉSAG
Godkendelse af anvendelsen af trichlorethylen (TCE) til formule-
ring og i emballage
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets notat om Kommissionens forslag til gennemførelses-
retsakt om godkendelse af anvendelsen af trichlorethylen (TCE) til for-
mulering og i emballage i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 7.-
8. december 2016.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problemati-
ske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. Den konkrete ansøgning omfatter
blanding og pakning, inden stoffet overdrages til en downstream-bruger,
hvorfor vurderingen af alternativer er irrelevant. Kemikalieagenturet har
konkluderet, at der er usikkerhed relateret til, om risikohåndteringsforan-
staltningerne og anvendelsesforholdene er passende og effektive i for-
hold til beskyttelse af arbejdstagere. Den beregnede maksimale koncen-
tration i arbejdsmiljøet er dog lavere end Arbejdstilsynets gældende
grænseværdi. Ansøgeren har desuden demonstreret, at forbrugerne ikke
vil blive udsat for stoffet hverken direkte eller gennem miljøet.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget, idet der arbejdes for, at
det i forslaget tydeliggøres, at risikoen for arbejdstagere skal reduceres,
og idet der arbejdes for vedtagelse af en frist for fornyet vurdering på
maksimalt 7 år.
Anders Samuelsen