EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/10-2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 156
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 28. oktober 2016

kl. 11.00

vær. 2-011

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Eva Kjer Hansen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL) og Holger K.

Nielsen (SF).

energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til ændring af forordning nr. 531/2012 om regler for

engrosmarkederne for roaming



Tidlig forelæggelse

KOM (2016) 0399

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 55 (kommenteret dagsorden til Europaudvalgets

møde 28/10-16)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

Jeg forelægger i dag to sager om roaming til

tidligt forhandlingsoplæg. Det drejer sig om forslaget om regler for engrosmarkederne for

roaming og forslaget om rimeligt forbrug og bæredygtighed i relation til afskaffelse af de-

tailroamingtillæg. De to forslag er tæt forbundne og skal tilsammen bane vejen for, at for-

brugere og virksomheder fra næste år maksimalt kommer til at betale nationale priser, når

de bruger deres mobiltelefon i andre EU-lande.

Den første sag handler om reglerne for engrosmarkederne for roaming. Roamingpriserne

i EU er blevet reguleret siden 2007, både på engrosniveau, dvs. imellem selskaberne, og

på detailniveau, dvs. mellem selskaberne og forbrugerne. Dette har man gjort for at sikre

en bedre konkurrence på markedet. Alene på detailsiden

–

altså de priser, som forbru-

gerne betaler

–

har EU-reguleringen betydet et fald på ca. 90 pct. Men det betyder ikke,

at vi er i mål. Særlig på data er prisen stadig alt for høj. Ser man f.eks. en times tv på

mobilen, mens man rejser i et andet EU-land, kan man stadig opleve at komme af med

flere hundrede kroner.

Rådet og Europa-Parlamentet blev derfor i 2015 enige om, at det fra sommeren 2017

som udgangspunkt skal koste det samme, når man bruger mobiltelefonen i et andet EU-

land, som det gør, når man bruger den hjemme. Denne aftale kan dog ikke blive til virke-

lighed, før Rådet og Parlamentet er nået til enighed om reglerne for engrosmarkederne

for roaming. Med andre ord betyder det, at hvis vi ikke kan blive enige, får de europæiske

forbrugere og virksomheder ikke glæde af de lavere priser.

139

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/10-2016

4. Europaudvalgsmøde 28/10-2016

FORTROLIGT

Forslaget lægger op til at sænke de maksimumspriser, det vil sige engrospriserne, som

de europæiske mobilselskaber må kræve af hinanden, når deres kunder bruger mobiltele-

fonen i et andet EU-land.

Det ligger regeringen meget på sinde, at vi i EU får indfriet forventningerne om, at folk

kan bruge deres mobiltelefon i andre EU-lande, som de kan derhjemme. Regeringen øn-

sker så meget fri roaming som muligt. Selv om det kan lyde sådan, er en afskaffelse af

roamingafgifterne ikke nogen simpel opgave. Det er vigtigt at sikre den rette balance, så

vi undgår utilsigtede, negative konsekvenser for det konkurrenceprægede danske tele-

marked og de danske mobilselskaber. Sker det ikke, risikerer vi, at de danske forbrugere

kommer til at betale for afskaffelsen af roamingafgifter på anden vis.

Udfordringen hænger nøje sammen med de priser, som mobilselskaberne betaler, hver

gang deres kunder bruger et mobilnet i et andet land. De såkaldte engrosprislofter er af-

gørende for, hvilken engrospris et dansk mobilselskab f.eks. kan forhandle sig til med

andre europæiske mobilselskaber. Sættes engrosprislofterne for højt mellem de europæ-

iske selskaber, risikerer vi, at danske mobilselskaber taber penge, hver gang deres kun-

der bruger mobiltelefonen i et andet EU-land. Det vil ske, hvis de danske mobilselskaber

skal købe roamingminutter, -sms og -data, der er dyrere, end hvad de tager hos den dan-

ske kunde. Dette kan let komme til at ske, da de danske priser set i et europæisk per-

spektiv er blandt de laveste.

Hvis vi ender med for høje engrosprislofter, kan man frygte, at mobilselskaberne f.eks.

ophører med at tilbyde roamingtjenester

–

især i de billige abonnementer

–

eller at de

hæver de hjemlige priser væsentligt.

Regeringen finder det derfor væsentligt, at der findes en balance, der gør det muligt for

forbrugerne at bruge deres mobiltelefoner, når de rejser i Europa, men som samtidig ikke be-

tyder, at mobilselskaberne taber penge, når de leverer roamingtjenester. Konkret betyder for-

slaget fra Kommissionen, at engrosprislofterne for tale, sms og data sænkes til henholdsvis

29 øre pr. minut, 7 øre pr. sms og 6 øre pr. megabyte.

Regeringen vurderer, at der er plads til en yderligere reducering af engrosprislofterne.

Selv om de niveauer, der fastsættes i forslaget, er lofter

–

det vil sige maksimumspriser

–

er det ikke alle selskaber, der kan forhandle priserne længere ned. Mange kan, men ikke

alle. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at der fastsættes væsentligt lavere en-

grosprislofter end dem, som Kommissionen foreslår.

Det slovakiske formandskab har foreslået, at der indføres en løbende sænkning af en-

grosprislofterne for data

–

en såkaldt trappestigemodel. Regeringen vil arbejde for, at

denne model bliver en del af den samlede løsning, fordi der dermed tages højde for, at

enhedsomkostningerne forbundet med at levere dataroamingtjenester falder, jo større

den producerede volumen er. Regeringen finder, at udgangspunktet for trappestigen ikke

bør ligge væsentligt over de underliggende omkostninger forbundet med at producere

dataroamingtjenester.

140

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/10-2016

4. Europaudvalgsmøde 28/10-2016

FORTROLIGT

Regeringen kan som udgangspunkt ikke støtte en såkaldt bæredygtighedsmekanisme på

engrosniveau. Denne mekanisme vil gøre det muligt for det mobilselskab, der udbyder

det net, der anvendes, at opkræve en endnu højere engrospris end fastsat i forordningen.

Kriteriet herfor er, at det pågældende mobilselskab vurderer det nødvendigt for, at de kan

få dækket deres omkostninger. Regeringen er bekymret for, at den foreslåede mekanis-

me vil føre til højere og uensartede priser på tværs af EU. Regeringen er dog åben over

for at drøfte forskellige mekanismer, der kan medvirke til et kompromis, som sikrer lavere

engrosprislofter.

Punkt 1 og 2 blev diskuteret under et.

141

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/10-2016

4. Europaudvalgsmøde 28/10-2016

FORTROLIGT

Punkt 2. Gennemførelsesretsakt vedrørende rimeligt forbrug og bæredygtighed i

relation til afskaffelse af detailroamingtillæg (komitésag)



Tidlig forelæggelse

EUU alm. del (16)

–

bilag 43 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (16)

–

bilag 55 (kommenteret dagsorden til Europaudvalgets

møde 28/10-16)

Den anden sag, som jeg vil forelægge, er Kommissionens forslag til gennemførelsesrets-

akt om roaming. Forslaget omhandler reglerne for såkaldt rimeligt forbrug og reglerne om

bæredygtighed i relation til at afskaffe detailroamingtillæg. Formålet er at fastsætte sup-

plerende rammer for roaming, som skal forebygge misbrug og sikre holdbarheden.

Omdrejningspunktet i forslaget er ikke længere et bestemt antal dage, som forbrugerne

har ret til at roame til nationale priser. Forslaget skal i stedet på anden vis beskytte imod

permanent roaming, især igennem et tilknytningskrav for forbrugerne.

Forslaget indebærer, at en forbruger under periodiske rejser kan anvende sit hjemlige

mobilabonnement i en anden medlemsstat hele året. Der lægges dermed ikke op til at

fastsætte andre grænser for den mængde af mobiltjenester, som forbrugeren kan anven-

de i andre EU-lande, end hvad forbrugerens hjemlige mobilabonnement tilsiger.

Hvis en forbruger f.eks. har et abonnement med 10 gigabyte data om måneden, vil samt-

lige 10 gigabyte kunne bruges på rejser i et andet EU-land, uden at det koster forbruge-

ren ekstra.

Mobilselskaber, der reelt vil tabe penge på at sælge roaming til hjemlige priser, vil dog

fortsat kunne opkræve en mindre roamingafgift for at dække dette tab.

Derudover vil mobilselskaberne få ret til at sikre, at roaming til nationale priser kun gælder

for periodiske rejser. Dette inkluderer således ikke forbrugere, der tager fast ophold i an-

dre EU-lande.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at give forbrugerne mulighed for at anvende

deres mobilabonnement på periodiske rejser hele året.

Reglerne om rimeligt forbrug skal forhindre permanent roaming, hvor forbrugerne i deres

hjemland anvender SIM-kort fra andre lande, hvor de nationale priser er lavere. Hvis en

forbruger overstiger grænsen for rimeligt forbrug, vil mobilselskaberne kunne opkræve et

mindre gebyr for roaming. Men det er vigtigt at understrege, at det er op til selskaberne at

løfte bevisbyrden for, at det forholder sig sådan.

Regeringen ønsker overordnet, at reglerne om rimeligt forbrug på den ene side skal tilgo-

dese forbrugerne og deres mulighed for reelt at anvende mobiltelefonen på rejser inden

142

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/10-2016

4. Europaudvalgsmøde 28/10-2016

FORTROLIGT

for EU. Men på den anden side må reglerne ikke slå bunden ud af mobilselskabernes

roamingforretning.

Der en naturlig sammenhæng mellem sammensætningen af en politik om rimeligt forbrug

og engrosprislofterne. Jo lavere et engrosprisloft, jo mindre restriktive behøver reglerne

om rimeligt forbrug at være for at beskytte de enkelte mobilselskaber på de markeder,

hvor priserne er lavest

–

f.eks. det danske. Og omvendt. Det er derfor endnu en god

grund til, at regeringen arbejder for så lave engrosprislofter som muligt.

Regeringen støtter som udgangspunkt ikke fastsættelse af egentlige begrænsninger i de

volumener af taleopkald, sms og data, som forbrugerne kan anvende. Dette gælder også

i forhold til det antal dage, som forbrugerne kan anvende mobiltelefonen i andre EU-lande

uden at blive pålagt roamingtillæg.

Forslaget til gennemførelsesretsakt er desuden flere steder formuleret uklart. Regeringen

arbejder derfor for, at forslaget gøres mere klart.

Regeringen er desuden bekymret over de administrative byrder, som forslaget potentielt

vil kunne indebære for mobilselskaberne. I et konkurrencepræget marked med lave de-

tailprismarginer som i Danmark er det ekstra vigtigt at undgå mærkbare administrative

byrder. Regeringen arbejder derfor for at reducere forslagets administrative byrder.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at regeringens indstilling i udgangspunktet var fornuf-

tig. Men risikerede man ikke at presse priserne på det danske telefonimarked opad, hvis

ambitionen var at nå dertil, hvor man betaler det samme overalt i EU? Hvis udbyderne

blev nødt til at sænke priserne på udlandstelefoni, ville de vel hæve prisen på indenrigste-

lefoni, for at det stadig skulle være en god forretning. Det kunne føre til højere gennem-

snitspris.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

mente, der var et stykke vej endnu, før priser-

ne blev ens i hele Europa. I første omgang var det lave engrospriser, regeringen arbejde-

de for. Danskere besøger Sydeuropa oftere, end sydeuropæere besøger Danmark. Det

skabte en udfordring. På den lidt længere bane handlede det også om teknologiudvikling.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten støttede forlaget. Han havde siddet i Euro-

pa-Parlamentet, da forslaget blev fremlagt der

–

i øvrigt som et direkte resultat af afstem-

ningerne i Frankrig og Holland. Ville forslaget også omfatte EØS-landene? Han tænkte på

Storbritannien. Tænkte man over, hvordan man kunne forhandle frivillige aftaler med ikke

EU-lande

–

eller kunne ministeren tage det op? Det var en sag med en vis folkelig gen-

nemslagskraft, og der var ingen grund til at begrænse forslagets omfang.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at EØS-landene var omfattet af for-

slaget, og at Storbritannien også gerne ville være med. Det var klart i dansk interesse.

Det var om noget et område, hvor fælles spilleregler var i alles interesse.

143

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/10-2016

4. Europaudvalgsmøde 28/10-2016

FORTROLIGT

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget. Han

spurgte, om det var alle de sydeuropæiske lande, der havde indgået en alliance, og om

det var muligt at få brudt den. Hvad gav alliancen af forhandlingsmæssige problemer?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at så vidt han var oplyst, var det meget

en konflikt mellem nord og syd, hvor de sydeuropæiske lande havde en alliance. Det var

ikke unaturligt, for det var her, der blev roamet mest. Men det var endnu svært at sige,

hvor det ville ende.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Holger K. Nielsens spørgsmål var meget rimeligt,

og mindede ministeren om, at han kunne lukke mødet, hvis det var nødvendigt for at

kunne svare mere fyldestgørende.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at han ikke kunne give yderligere op-

lysninger, uanset om mødet blev lukket, men han kunne uddybe skriftligt, hvilke lande der

kunne tænkes at være med i det blokerende mindretal.

Holger K. Nielsen

sagde, at det var afgørende for fremdriften i forhandlingerne, fordi alli-

ancerne giver blokerende mindretal, og derfor var det vigtigt med klar stillingtagen.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at forslaget stadig var i forhandlingsfa-

sen og på et sonderingsniveau. Derfor var det for tidligt at sige noget definitivt om lande-

nes positioner, men lige nu gik skellet mellem nord og syd.

Formanden

sagde, at Alternativet skriftligt havde tilkendegivet støtte til forhandlingsop-

læggene. Han konkluderede, at der ikke var flertal mod de to forhandlingsoplæg, idet in-

gen havde ytret sig imod dem.

144