EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

18. november 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-6/16

Titel og kort sagsresumé

Eqiom et Enka

1)Når en medlemsstat gør brug af muligheden i

artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/435/EØF af 23. juli

1990, kan der da foretages prøvelse af de retsakter

eller overenskomster, der er truffet for at gennemføre

denne mulighed, i forhold til den primære EU-ret? 2)

Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 2, der

giver medlemsstaterne en vid skønsmargen til at

fastslå hvilke bestemmelser, der er »nødvendige for at

hindre svig og misbrug«, fortolkes således, at de er til

hinder for, at en medlemsstat vedtager en mekanisme,

der tilsigter at udelukke udbytte udloddet til en

juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres

af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke

er medlem af Unionen, fra fritagelsen, medmindre

denne juridiske person behørigt kan dokumentere, at

kæden af ejerandele ikke har som hovedformål eller

som et af sine hovedformål at sikre, at udbyttet

omfattes af fritagelsen? 3) a) Hvis ovennævnte

mekanismes forenelighed med EU-retten ligeledes

skal vurderes i forhold til traktatbestemmelserne, skal

denne, henset til genstanden af den pågældende

lovgivning, da undersøges i forhold til

bestemmelserne i artikel 43 i traktaten om Det

Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, selv om det

udbyttemodtagende selskab gennem en kæde af

ejerandele, der blandt andet har som hovedformål at

opnå fritagelse, direkte eller indirekte kontrolleres af

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

30.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

en eller flere personer bosiddende i tredjelande, som

ikke kan påberåbe sig etableringsfriheden? b) I

benægtende fald, skal denne overensstemmelse så

undersøges i forhold til bestemmelserne i artikel 56 i

traktaten om Det Europæiske Fællesskab, nu artikel

63 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde? 4) Skal ovennævnte bestemmelser

fortolkes således, at de er til hinder for, at en national

lovgivning forbeholder fritagelsen for kildeskat for

udbytte, der er udloddet af et selskab i en

medlemsstat til et selskab etableret i en anden

medlemsstat, når modtageren af dette udbytte er en

juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres

af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke

er medlem af EU, medmindre denne kan

dokumentere, at hovedformålet, eller et af

hovedformålene, med kæden af ejerandele ikke er at

sikre, at udbyttet omfattes af fritagelsen?

C-668/15

Jyske Finans

1. Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på

grund af etnisk oprindelse i artikel 2, stk. 2, litra a), i

Rådets direktiv nr. 2000/43/EF om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle, uanset race eller

etnisk oprindelse fortolkes således, at det er til hinder

for en praksis som den i den foreliggende sag,

hvorefter personer, der er født uden for Norden, en

medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein,

behandles ringere end personer, der er født i Norden,

en medlemsstat eller Schweiz eller Liechtenstein i en

tilsvarende situation?2. Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende, udgør en sådan praksis – med

mindre den er objektivt begrundet i et legitimt mål,

og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige - da indirekte forskelsbehandling på

grund af etnisk oprindelse som fastsat i artikel 2, stk.

2, litra b), i Rådets direktiv nr. 2000/43/EF? 3.

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende,

vil en sådan praksis principielt kunne retfærdiggøres

som et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til

varetagelse af det skærpede kundelegitimationskrav,

som er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 2005/60/EF af26. oktober 2005

om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Forbrugerombuds-

manden

Vestre Landsret

01.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager T-

694/13 og

T-2/15

Titel og kort sagsresumé

Ipatau mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2013/534/FUSP af 29.

oktober 2013 om ændring af afgørelse

2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for Hviderusland annulleres, for så vidt som den

vedrører sagsøgeren. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1054/2013 af 29.

oktober 2013 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive

foranstaltninger over for Hviderusland annulleres, for

så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Bayer CropScience et Stichting De Bijenstichting

De præjudicielle spørgsmål vedrører

anvendelsesområdet for termen ”emissioner til

miljøet” samt i forlængelse heraf fortolkningen af

miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, for så vidt

angår begrebet ”emissioner til miljøet”.

Grækenland mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 23. marts

2015, SA.28876 (2012/C) (ex CP202/2009)

vedrørende den statsstøtte, som Grækenland

indrømmede selskaberne Stathmos

Emporevmatokivotion Peiraia & Cosco Pacific

Limited, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Lohmann & Rauscher International

Skal artikel 1, stk. 2, litra f), artikel 11, bilag I, punkt

13), og bilag VII, punkt 3), sidste led, fortolkes

således, at distribution af medicinsk udstyr under

klasse 1, som fabrikanten har ladet gennemgå en

procedure for overensstemmelsesvurdering og lovligt

forsynet med CE-mærket, kræver en yderligere

procedure for overensstemmelsesvurdering, hvis

oplysningerne vedrørende lægemiddelnummer

(Pharmazentralnummer) på det medicinske udstyrs

ydre emballage er blevet klæbet over, den påklæbede

etiket indeholder oplysninger om importøren og det

ham tildelte lægemiddelnummer, og de øvrige

oplysninger stadigt er synlige?

Bund Naturschutz in Bayern et Wilde

I. Sagerne udsættes. II. I henhold til artikel 267 TEUF

indhentes en præjudiciel afgørelse fra Den

Europæiske Unions Domstol af følgende spørgsmål:

1. Skal punkt 7, litra c), i bilag I til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet (herefter:

»VVM-direktivet«) fortolkes således, at bestemmelsen

Interessant

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

23.11.16

C-442/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

23.11.16

C-314/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

23.11.16

C-662/15

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

24.11.16

C-645/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Dom

24.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

også omfatter udvidelse af eksisterende veje med

mindst fire kørebaner? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: [Org. s. 3] Er punkt

7, litra c), i bilag I til VVM-direktivet mere specifik

end punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-direktivet, og

har denne bestemmelse derfor forrang? 3. Såfremt det

første eller det andet spørgsmål besvares benægtende:

Forudsætter begrebet »motortrafikvej« i punkt 7, litra

b), i bilag I til VVMdirektivet, at det relevante

vejafsnit er en international hovedtrafikåre som

omhandlet i ECE-aftalen om internationale

hovedtrafikårer? 4. Såfremt det første, det andet eller

det tredje spørgsmål besvares benægtende: Finder

begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-

direktivet anvendelse på en vejudvidelse, hvor den

eksisterende linjeføring ikke ændres væsentligt? 5.

Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Forudsætter begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i

bilag I til VVM-direktivet en mindstelængde for det

pågældende vejafsnit? Skal der i bekræftende fald

være tale om et ubrudt vejafsnit? Udgør

mindstelængden i bekræftende fald mere end 2,6 km

ubrudt eller – hvis længden af flere, ikke ubrudte

vejafsnit skal lægges sammen – mere end i alt 4,4 km?

6. Såfremt det femte spørgsmål besvares benægtende:

Finder punkt 7, litra b), andet alternativ, i bilag I til

VVM-direktivet (anlæg af motortrafikveje) anvendelse

på en vejudvidelse inden for et bebygget område som

omhandlet i ECE-aftalen om internationale

hovedtrafikårer?[Org. s. 4] III. I sagen med journal-

nr. 8 B 15.1296 fastsættes sagens værdi ved ændring

af kendelsen afsagt af Verwaltungsgericht Ansbach af

14. juli 2014 for begge retsinstanser til hver 30 000

EUR. IV. I sagen med journal-nr. 8 B 15.1297

fastsættes sagens værdi for ankesagen til 15 000 EUR.

C-541/15

Freitag

Skal artikel 18 og 21 TEUF fortolkes således, at

myndighederne i en medlemsstat er forpligtet til at

anerkende en navneændring for en statsborger i den

pågældende medlemsstat, hvis denne samtidig er

statsborger i en anden medlemsstat, og i denne

medlemsstat gennem en navneændring, som ikke er

knyttet til en familieretlig statusændring, har fået sit

oprindelige, ved fødslen givne efternavn (tilbage),

selvom generhvervelsen af navnet ikke er sket under

familiemedlemmets sædvanlige ophold i den anden

medlemsstat og efter hans ansøgning?

CTL Logistics

Sagen vedrører: 1. Skal EU-retlige bestemmelser,

navnlig artikel 30, stk. 1, første punktum, stk. 2, stk.

3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i direktiv 2001/14/EF

fortolkes således, at krav om tilbagebetaling af afgifter

for benyttelse af infrastruktur, som er aftalt eller

fastsat mellem en infrastrukturforvalter og en ansøger

i en rammeaftale, er udelukket, hvis sådanne krav ikke

gøres gældende ved de procedurer, der er fastsat for

det nationale tilsynsorgan, og de tilsvarende retslige

Social- og

Indenrigsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

24.11.16

C-489/15

Transport- og

Bygningsministeriet

24.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

procedurer, i forbindelse med hvilke disse afgørelser

fra tilsynsorganet efterprøves? 2. Skal EU-retlige

bestemmelser, navnlig artikel 30, stk. 1, første

punktum, stk. 2, stk. 3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i

direktiv 2001/14/EF fortolkes således, at krav om

tilbagebetaling af afgifter for benyttelse af

infrastruktur, som er aftalt eller fastsat mellem en

infrastrukturforvalter og en ansøger i en rammeaftale,

er udelukket, hvis de omtvistede afgifter ikke

forudgående er blevet forelagt det nationale

tilsynsorgan? 3. Er en civilretlig efterprøvelse af

rimeligheden af afgifter for benyttelse af infrastruktur

på grundlag af en national civilretlig bestemmelse,

som giver domstolene mulighed for at kontrollere

rimeligheden af fastsættelsen af en ydelse, når denne

fastsættes ensidigt af den ene part, og eventuelt selv

ved egen afgørelse at fastsætte den ud fra et rimeligt

skøn, forenelig med EUrettens bestemmelser, som

forpligter infrastrukturforvalteren til at overholde

generelle retningslinjer for fastsættelsen af afgiften

såsom kravet om omkostningsdækning (artikel 6, stk.

1, i direktiv 2001/14/EF) eller kriterierne vedrørende

markedsbæredygtigheden (artikel 8, stk. 1, direktiv

2001/14/EF)? 4. Hvis tredje spørgsmål besvares

bekræftende: Skal den civile domstol ved sin

skønsudøvelse overholde kriterier i direktiv

2001/14/EF vedrørende fastsættelsen af afgifterne

for benyttelse af infrastruktur, og i givet fald hvilke?

5. Er den civilretlige efterprøvelse af afgifters

rimelighed på grundlag af den i spørgsmål 3 nævnte

nationale bestemmelse forenelig med EU-retten, for

så vidt som de civile domstole fastsætter afgiften

under afvigelse fra jernbaneforvalterens generelle

afgiftsprincipper og -størrelser [org. s. 3], selv om

jernbaneforvalteren ifølge EU-retten er forpligtet til

at sikre ikkediskriminerende ligebehandling af alle

adgangsberettigede (artikel 4, stk. 5, i direktiv

2001/14/EF)? 6. Er den civilretlige

rimelighedsefterprøvelse af en infrastrukturforvalters

afgifter forenelig med EU-retten i betragtning af den

omstændighed, at EUretten lægger til grund, at

tilsynsorganet har kompetence til at træffe afgørelse

om uenigheder mellem infrastrukturforvalteren og

den adgangsberettigede om afgifterne for benyttelse

af infrastruktur eller om størrelsen eller strukturen af

de afgifter for benyttelse af infrastruktur, som den

adgangsberettigede skal betale eller ville skulle betale

(artikel 30, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv

2001/14/EF), og at tilsynsorganet i lyset af potentielt

mange tvister ved forskellige civile domstole ikke

længere ville kunne sikre en ensartet anvendelse af

jernbanelovgivningen (artikel 30, stk. 3, i direktiv

2001/14/EF)? 7. Er det foreneligt med EU-retten,

navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, hvis

nationale bestemmelser forlanger en beregning af

samtlige infrastrukturforvalterens afgifter for

benyttelse af infrastruktur, som udelukkende er

baseret på direkte omkostninger?

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

C-461/14

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien indtil

den 29. juli 2008, der er datoen for udpegning af et

særligt beskyttet område for fugle, har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv

85/337/EØF (1) som ændret ved direktiv 97/11/EF

(2) og 2003/35 (3) om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet, artikel 4,

stk. 4, i direktiv 2009/147/EF (4) om beskyttelse af

vilde fugle, og tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EF (5) om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter fra den nævnte

dato for udpegningen af et særligt beskyttet område

for fugle. Kongeriget Spanien tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Stowarzyszenie Olawska

Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om

håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

(EUT L 157[, s.] 45) fortolkes således, at en indehaver

af ophavsrettigheder, der er genstand for krænkelse,

kan kræve erstatning i henhold til almindelige

ophavsretlige principper for den skade, som den

pågældende har lidt, eller betaling af et beløb, der

svarer til det dobbelte eller i tilfælde af forsætlig

krænkelse [org. s. 2] det tredobbelte af det passende

vederlag, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at

der er lidt et tab, og at der foreligger årsagsforbindelse

mellem det forhold, der har forvoldt krænkelsen af

ophavsrettigheden, og det lidte tab, når det fremgår af

artikel 13 i direktiv 2004/48, at retten fastsætter

erstatningen under hensyntagen til de aspekter, der er

nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), og at den

udelukkende som et alternativ, når det er

hensigtsmæssigt, kan fastsætte erstatningen til et fast

beløb på grundlag af de elementer, der er nævnt i

direktivets artikel 13, stk. 1, litra b)? Er det i

overensstemmelse med direktivets artikel 13 på

begæring af den berørte part at tildele erstatning med

et fast beløb, der er fastsat på forhånd, og som udgør

det dobbelte eller det tredobbelte af det passende

vederlag, når der henses til, at det fremgår af 26.

betragtning til direktivet, at direktivets formål ikke er

at indføre en pligt til at fastsætte en erstatning, der har

karakter af straf?

Ackermann Saatzucht GmbH & Co. KG m.fl.

mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske (appel)

Påstande: Det fastslås, at Retten begik en retlig fejl i

sin kendelse i sag T-559/14, da den fastslog, at

appellanterne ikke er individuelt berørt af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

511/2014 af 16. april 2014 om de

overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen

om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

24.11.16

C-367/15

Kulturministeriet

24.11.16

Forenede

sager C-

408/15 P og

C-409/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

24.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

Unionen skal respektere (1). Rettens kendelse i sag T-

559/14 ophæves i sin helhed, og det fastslås, at

appellanterne er umiddelbart og individuelt berørt af

den anfægtede forordning, og dermed, at

annullationssøgsmålet skal antages til

realitetsbehandling. Sagen hjemvises til Retten med

henblik på realitetsbehandling.

ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding BV m.fl. mod

Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union (appel)

Påstande: Det fastslås, at Retten begik en retlig fejl i

sin kendelse i sag T-560/14, da den fastslog, at

appellanterne ikke er individuelt berørt af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

511/2014 af 16. april 2014 om de

overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen

om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i

Unionen skal respektere (1). Rettens kendelse i sag T-

560/14 ophæves i sin helhed, og det fastslås, at

appellanterne er umiddelbart og individuelt berørt af

den anfægtede forordning, og dermed, at

annullationssøgsmålet skal antages til

realitetsbehandling. Sagen hjemvises til Retten med

henblik på realitetsbehandling.

C-544/15

Fahimian

1a. Skal artikel 6, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv

2004/114/EF af 13. december 2004 om

betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og

ophold med henblik på studier, elevudveksling,

ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste

fortolkes således, at de kompetente myndigheder i

medlemsstaterne ved undersøgelsen af, om en

tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med

henblik på de i direktivets artikel 7-11 nævnte formål,

betragtes som en trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed, råder over en skønsmargin,

som danner grundlag for, at myndighedernes

vurdering kun i begrænset omfang er underlagt en

retslig efterprøvelse? 1b. Såfremt spørgsmål 1a

besvares bekræftende: Hvilke retlige grænser er

medlemsstaternes kompetente myndigheder underlagt

ved vurderingen af, om en tredjelandsstatsborger, der

ansøger om indrejse med henblik på de formål, der er

nævnt i artikel 7-11 i Rådets direktiv 2004/114/EF af

13. december 2004 om betingelserne for

tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med

henblik på studier, elevudveksling, ulønnet

erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, skal

betragtes som en trussel mod den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed, især med henblik på de

faktiske omstændigheder, der skal lægges til grund for

vurderingen, og bedømmelsen af disse? 2. Uafhængigt

af besvarelsen af spørgsmål 1a og 1b: Skal artikel 6,

stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13.

december 2004 om betingelserne for

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

29.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med

henblik på studier, elevudveksling, ulønnet

erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste, fortolkes

således, at medlemsstaterne ifølge denne er beføjet til

under faktiske omstændigheder som i den

foreliggende sag, hvor en tredjelandsstatsborger fra

Iran, der har erhvervet sin kandidatgrad i Iran på

Sharif University of Technology (Teheran), som er

specialiseret i teknik, ingeniørvidenskaber og fysik,

ønsker at indrejse med henblik på at blive optaget på

et ph.d.studium på området for

ITsikkerhedsforskning i projektet »Pålidelige

indlejrede og mobile systemer«, navnlig udvikling af

effektive beskyttelsesmekanismer til smartphones, at

nægte den pågældende indrejse på deres område med

henvisning til, at det ikke kan udelukkes, at de

kompetencer, der opnås i forbindelse med

forskningsprojektet, kan blive misbrugt i Iran, f.eks.

til fremskaffelse af fortrolige informationer i vestlige

lande, med henblik på intern undertrykkelse eller

generelt i forbindelse med krænkelse af

menneskerettigheder?

T-279/11

T&L Sugars og Sidul Açúcares mod

Kommissionen

Påstand: Sagen antages til realitetsbehandling i

henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF og/eller

ulovlighedsindsigelsen i henhold til artikel 277 TEUF

antages til realitetsbehandling vedrørende forordning

nr. 222/2011, forordning nr. 293/2011, forordning

nr. 302/2001 og forordning nr. 393/2011.

Forordning nr. 222/2011 om ekstraordinære

foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og

isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's

marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret

2010/11 annulleres. Forordning nr. 293/2011om

fastsættelse af tildelingskoefficient, afvisning af

yderligere ansøgninger og afslutning af perioden for

indgivelse af ansøgninger for disponible mængder af

sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's

marked med nedsat overskudsafgift annulleres.

Forordning nr. 302/2001 om åbning af et

toldkontingent for undtagelsesvis import af visse

sukkermængder i produktionsåret 2010/11

annulleres. Forordning 393/2011 om

tildelingskoefficienten for udstedelse af de

importlicenser, der er ansøgt om fra 1. til 7. april 2011

for sukkerprodukter under visse toldkontingenter, og

suspension af indsendelse af ansøgninger om sådanne

licenser, annulleres. Subsidiært fastslås, at

ulovlighedsindsigelsen mod artikel 186, litra a), og

artikel 187 i forordning nr. 1234/2007 antages til

realitetsbehandling, og disse bestemmelser kendes

ulovlige samt at de anfægtede forordninger, der

direkte eller indirekte er udstedt med hjemmel i disse

bestemmelser, annulleres. EU, der er repræsenteret

ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte det tab,

sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens

tilsidesættelse af sine retlige forpligtelser og størrelsen

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

29.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

af denne erstatning for det tab, som sagsøgerne har

lidt i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31.

marts 2011, fastsættes til 35 485 746 EUR samt de

øvrige tab, sagsøgerne har lidt efter dette tidspunkt.

Alternativt fastsættes erstatningen til et andet beløb,

som afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil

lide, og som vil blive nærmere fastsat af sagsøgerne i

løbet af denne sag, især med henblik på at tage

hensyn til fremtidige tab. Der fastsættes renter

beregnet på grundlag af Den Europæiske

Centralbanks rentesats for de primære

markedsoperationer på det pågældende tidspunkt,

forhøjet med to procentpoint, eller en anden

passende sats efter Rettens bestemmelse af det

skyldige beløb, fra datoen for dommens afsigelse, og

indtil betaling af den skyldige hovedstol sker.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

T-720/14

Rotenberg mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2014/508/FUSP og

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) nr. 826/2014

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

W. F. Gözze

Sagen vedrører: 1. Kan anvendelsen af et individuelt

varemærke som kvalitetscertificering udgøre

varemærkemæssig brug som omhandlet i artikel 9,

stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF)

nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker

i forhold til de varer, som kvalitetscertificeringen

anvendes for? 2. Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende: Skal et sådant varemærke

erklæres ugyldigt i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a),

sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra g), i

[forordning nr. 207/2009], eller erklæres fortabt ved

tilsvarende anvendelse afsamme forordnings artikel

73, litra c), hvis varemærkeindehaveren ikke gennem

regelmæssige kvalitetskontroller hos sine licenstagere

sikrer rigtigheden af de forventninger til kvaliteten,

som tegnet er forbundet med i handelen?

Borta

1. Skal bestemmelserne i artikel 37, 38, 53 og 54 i

direktiv 2004/17 forstås og fortolkes, enten samlet

eller hver for sig (dog ikke begrænset til disse

bestemmelser) således, at: (a) de er til hinder for en

national regel, hvorefter hovedentreprisen som

identificeret af den ordregivende myndighed i et

tilfælde, hvor underentreprenører har fået til opgave

at udføre en bygge- og anlægskontrakt, skal udføres af

leverandøren? (b) de er til hinder for en ordning, der

er fastsat i udbudsdokumenterne, hvor leverandørers

faglige kapacitet kumuleres, således som specificeret

af den ordregivende myndighed i de omtvistede

udbudsbetingelser, der kræver, at den del, som udgør

den relevante økonomiske aktørs (partner i en fælles

aktivitet) faglige kapacitet, skal svare til den del af den

Udenrigsministeriet

Dom

30.11.16

C-689/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

01.12.16

C-298/15

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

01.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

specifikke entreprise, som denne faktisk skal udføre i

henhold til den offentlige indkøbskontrakt?

C-33/16

1) Skal artikel 148, litra d), i Rådets direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

fortolkes således, at lastning og losning af et fartøj er

ydelser i denne bestemmelses forstand, der er bestemt

til at dække et direkte behov i forbindelse med

søgående fartøjers ladning som omhandlet i dette

direktivs artikel 148, litra a)? 2) Skal artikel 148, litra

d), i direktiv 2006/112/EF henset til præmis 24 i

Domstolens dom Elmeka, forenede sager C-181/04 –

C-183/04, hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til

denne bestemmelse ikke kan udvides til at omfatte

levering af tjenesteydelser i et forudgående

handelsled, fortolkes således, at dette også gælder for

den i nærværende sag omtvistede tjenesteydelse, hvor

den tjenesteydelse, der i første handelsled leveres af

en af A Oys underentreprenører, omfatter en

tjenesteydelse, som direkte fysisk vedrører ladningen,

og som A Oy viderefakturerer til speditøren eller

transportøren? 3) Skal artikel 148, litra d), i direktiv

2006/112/EF henset til præmis 24 i Domstolens

ovennævnte dom, hvorefter afgiftsfritagelsen i

henhold til denne bestemmelse kun gælder for

tjenesteydelser, der leveres direkte til rederiet,

fortolkes således, at denne afgiftsfritagelse ikke kan

finde anvendelse, såfremt tjenesteydelsen leveres til

den, der har råderet over ladningen, f.eks.

eksportøren eller importøren af varerne?

Undis Servizi

1. Skal artikel 5, nr. 1, litra a), i Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at begrebet »sager om

kontraktforhold« også omfatter et krav på

kompensation i henhold til artikel 7 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser

om kompensation og bistand til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange

forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)

nr. 295/91, som gøres gældende over for et

transporterende luftfartsselskab, som ikke er den

pågældende passagers medkontrahent? 2. Dersom

artikel 5, nr. 1, i forordning (EF) nr. 44/2001 finder

anvendelse: Skal afgangsstedet for den første

delstrækning i forbindelse med en persontransport

med en flyforbindelse, som består af flere flyvninger

uden nævneværdigt ophold i omstigningslufthavnene,

betragtes som opfyldelsessted i henhold til artikel 5,

nr. 1, litra b), andet led, i forordning nr. 44/2001, selv

om flyforbindelsen er blevet gennemført af

forskellige luftfartsselskaber, og sagen er anlagt mod

det transporterende luftfartsselskab for en anden

delstrækning, hvor der er indtrådt en stor forsinkelse?

SKAT

07.12.16

C-553/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

08.12.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2016

C-527/15

Stichting Brein

1) Skal ophavsretsdirektivets artikel 3, stk. 1, i

fortolkes således, at der er tale om »en overføring til

almenheden« i denne bestemmelses forstand, når en

person sælger et produkt (medieafspiller), hvori

denne person har installeret add-ons, der indeholder

hyperlinks til netsteder, på hvilke ophavsretligt

beskyttede værker såsom film, serier og

liveudsendelser er gjort direkte tilgængelige uden

rettighedshaverens samtykke? 2) Gør det herved

nogen forskel – hvis de ophavsretligt beskyttede

værker i det hele endnu ikke tidligere eller

udelukkende via et abonnement har været

offentliggjort på internettet med rettighedshaverens

samtykke? – hvis de add-ons, som indeholder

hyperlinks til netsteder, hvor ophavsretligt beskyttede

værker er gjort direkte tilgængelige uden

rettighedshaverens samtykke, er frit tilgængelige og

også af brugerne selv kan installeres i

medieafspilleren? – hvis de netsteder og således de

ophavsretligt beskyttede værker herpå, som – uden

rettighedshaverens samtykke – er gjort tilgængelige,

også kan afspilles af almenheden uden

medieafspilleren?

Feralpi mod Kommissionen (appel)

Dom af 9. december 2014 ophæves helt eller delvist,

for så vidt som Kommissionen blev frifundet for

Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og følgelig: (i)

annulleres beslutningen helt eller delvist; (ii) og/eller

annulleres eller i det mindste nedsættes den bøde, der

blev pålagt Feralpi ved beslutningen. Subsidiært

ophæves dom af 9. december 2014 helt eller delvist,

for så vidt som Kommissionen blev frifundet for

Feralpis søgsmål i sag T-70/10, og sagen hjemvises til

Den Europæiske Unions Ret med henblik på, at

denne ret træffer afgørelse i realiteten i betragtning af

de bemærkninger, Domstolen måtte fremsætte.

Under alle omstændigheder nedsættes den bøde, der

blev pålagt Feralpi ved beslutningen som følge af den

urimeligt lange varighed af Rettens behandling i sag

T-70/10. Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger for såvel denne instans som i sag T-

70/10.

Kulturministeriet

08.12.16

C-85/15 P

Udenrigsministeriet

08.12.16