Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
18. november 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-6/16
Titel og kort sagsresumé
Eqiom et Enka
1)Når en medlemsstat gør brug af muligheden i
artikel 1, stk. 2, i direktiv 90/435/EØF af 23. juli
1990, kan der da foretages prøvelse af de retsakter
eller overenskomster, der er truffet for at gennemføre
denne mulighed, i forhold til den primære EU-ret? 2)
Skal bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 2, der
giver medlemsstaterne en vid skønsmargen til at
fastslå hvilke bestemmelser, der er »nødvendige for at
hindre svig og misbrug«, fortolkes således, at de er til
hinder for, at en medlemsstat vedtager en mekanisme,
der tilsigter at udelukke udbytte udloddet til en
juridisk person, der direkte eller indirekte kontrolleres
af en eller flere personer bosiddende i stater, der ikke
er medlem af Unionen, fra fritagelsen, medmindre
denne juridiske person behørigt kan dokumentere, at
kæden af ejerandele ikke har som hovedformål eller
som et af sine hovedformål at sikre, at udbyttet
omfattes af fritagelsen? 3) a) Hvis ovennævnte
mekanismes forenelighed med EU-retten ligeledes
skal vurderes i forhold til traktatbestemmelserne, skal
denne, henset til genstanden af den pågældende
lovgivning, da undersøges i forhold til
bestemmelserne i artikel 43 i traktaten om Det
Europæiske Fællesskab, nu artikel 49 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, selv om det
udbyttemodtagende selskab gennem en kæde af
ejerandele, der blandt andet har som hovedformål at
opnå fritagelse, direkte eller indirekte kontrolleres af
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Kammeradvokaten
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
30.11.16
1